Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
UUI Alm.del Bilag 55
Offentligt
2814153_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
23. januar 2024
Status på genoptagede sager om tidsubegrænset opholdstilladelse
Jeg orienterede den 28. november 2023 Udlændinge- og Integrationsudvalget om
Udlændingestyrelsens praksis i sager om tidsubegrænset opholdstilladelse, hvor
udlændingen er sigtet eller tiltalt for kriminalitet (Udlændinge- og Integrationsud-
valget, 2023-24, alm. del, bilag 32).
Det fremgik af min orientering, at Udlændingestyrelsens praksis efter Udlændinge-
og Integrationsministeriets vurdering ikke var i overensstemmelse med udlændin-
gelovens regler om betingelserne for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, og
at Udlændingestyrelsen derfor ville genoptage 16 sager, hvor der siden 2012 er
meddelt afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse.
Endvidere fremgik det, at Udlændinge- og Integrationsministeriet havde anmodet
Udlændingestyrelsen om at oplyse ministeriet om resultatet af styrelsens behand-
ling af de 16 sager, og at jeg ville orientere udvalget på ny, når ministeriet har mod-
taget oplysningerne fra Udlændingestyrelsen.
Jeg har i forlængelse heraf fået oplyst af Udlændingestyrelsen, at styrelsen har gen-
optaget de 16 sager om tidsubegrænset opholdstilladelse.
Udlændingestyrelsen har pr. 9. januar 2024 afgjort 12 af de 16 sager, mens 4 sager
fortsat er verserende.
Iblandt de 12 afsluttede sager er 8 udlændinge meddelt tidsubegrænset opholds-
tilladelse, idet de på tidspunktet for Udlændingestyrelsens oprindelige afgørelse
ikke var dømt for kriminalitet, og idet de i øvrigt opfyldte betingelserne for medde-
lelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.
I de resterende 4 afsluttede sager er der meddelt afslag på tidsubegrænset op-
holdstilladelse på ny. En udlænding havde på tidspunktet for Udlændingestyrelsens
oprindelige afgørelse anket en straffedom, der senere er blevet stadfæstet, hvorfor
den pågældende udlænding ikke opfyldte betingelserne for at blive meddelt tids-
ubegrænset opholdstilladelse. En anden udlænding havde ligeledes på tidspunktet
for Udlændingestyrelsens oprindelige afgørelse anket en straffedom, der endnu
Side
1/2
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
Sagsbehandler
Niels Rune Brandt
Sags nr.
Akt-id
2023 - 12425
2569661
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 55: Orientering om status på genoptagede sager om tidsubegrænset opholdstilladelse
ikke er afgjort, men hvor det i forbindelse med den genoptagne sag har vist sig, at
udlændingen ikke opfylder andre betingelser for at blive meddelt tidsubegrænset
opholdstilladelse. De øvrige to udlændinge var ikke dømt for kriminalitet på tids-
punktet for Udlændingestyrelsens oprindelige afgørelse, men begge udlændinge er
efterfølgende ved dom udvist af Danmark for bestandig, hvorfor Udlændingestyrel-
sen på baggrund heraf har meddelt afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse.
I de 4 verserende sager havde de pågældende udlændinge på tidspunktet for Ud-
lændingestyrelsens oprindelige afslag anket en straffedom, og Udlændingestyrel-
sen har derfor
i overensstemmelse med udlændingelovens forarbejder
sat sa-
gerne i bero med henblik på at afvente straffesagerne, der er berammet til behand-
ling i ankeinstansen på forskellige datoer i 2024.
Kaare Dybvad Bek
/
Øzlem Akar
Side
2/2