Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
UUI Alm.del Bilag 54
Offentligt
UDKAST
Forslag
til
Lov om ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne
udlændinge m.fl.
(Ny opholdsordning for medfølgende familie til hjemvendende udlandsdan-
skere med visse beskæftigelsesmæssige kvalifikationer, justering af sprog-
kravet og halvering af den økonomiske sikkerhedsstillelse i ægtefællesam-
menføringssager, etablering af en lukket opgavebank for danskprøver m.v.)
§1
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1079 af 10. august 2023, som
ændret senest ved § 1 i lov nr. 1575 af 12. december 2023, foretages føl-
gende ændringer:
1.
Overalt i loven ændres »lov om danskuddannelse til voksne udlændinge
m.fl.« til: »danskuddannelsesloven«.
2.
I
§ 9, stk. 4, 1. pkt.,
ændres »100.000 kr.« til: »57.000 kr.«, og »stk. 26«
ændres til: »stk. 27«.
3.
I
§ 9, stk. 4, 2. pkt.,
indsættes efter »m.fl.«: »eller en danskprøve på et
tilsvarende eller højere niveau«, og »stk. 35-37« ændres til: »stk. 37-39«.
4.
§ 9, stk. 4, 3. pkt.,
ophæves.
5.
I
§ 9, stk. 4, 4. pkt.,
der bliver til 3. pkt., ændres »2018-niveau« til: »2024-
niveau«, og »2019« ændres til: »2025«.
6.
I
§ 9, stk. 6, nr. 1, stk. 19, 3. pkt.,
der bliver stk. 20, 3. pkt., og
stk. 23, 3.
pkt.,
der bliver stk. 24, 3. pkt., og
§ 19, stk. 1, nr. 6, 2. pkt.,
og
nr. 7, 2.
pkt.,
ændres »stk. 30« til: »stk. 31«.
7.
I
§ 9, stk. 6, nr. 2,
udgår »2. pkt.,«, og i
9, stk. 6, nr. 3,
udgår », 2. pkt«.
Side
1
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
8.
§ 9, stk. 7,
affattes således:
”Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter ved bekendtgørelse
kriterierne for optagelse af et boligområde på boligkravslisten for
ægtefællesammenføring.”
9.
I
§ 9, stk. 8,
indsættes efter »eller en danskprøve på et tilsvarende eller
højere niveau«: » eller i mindst 5 år har været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse
eller har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed her i landet, der har medført
væsentlig kommunikation på dansk,«.
10.
I
§ 9, stk. 14, 1. pkt.,
ændres »stk. 22« til: »stk. 23«.
11.
I
§ 9
indsættes efter stk. 16 som nyt stykke:
»Stk. 17.
Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, litra e, kan, medmindre ganske
særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor, ikke gives,
hvis den herboende person er sigtet eller tiltalt for en lovovertrædelse, der kan
medføre straf som nævnt i stk. 15, nr. 1 og 2. 1. pkt. gælder ikke, hvis der
foreligger oplysninger om, at der alene kan blive spørgsmål om straf uden for
de tilfælde, der er nævnt i stk. 15, nr. 1 og 2. Ansøgningen kan efter
anmodning genoptages, når straffesagen er endeligt afsluttet.«
Stk. 17-34 bliver herefter stk. 18-35.
12.
I
§ 9, stk. 17,
der bliver stk. 18, ændres »12-14« til: »13-15«, og »stk. 15
og 16« ændres til: »stk. 15-17«.
13.
I
§ 9, stk. 18, 2. pkt.,
der bliver stk. 19, 2. pkt., ændres »stk. 14« til: »stk.
15«.
14.
I
§ 9, stk. 21,
der bliver stk. 22, ændres »stk. 31« til: »stk. 32«.
15.
I
§ 9, stk. 26, 2. pkt.,
der bliver stk. 27, 2. pkt., ændres »stk. 25« til: »stk.
26«.
16.
I
§ 9, stk. 28,
der bliver stk. 29,
stk. 29, 1. pkt.,
der bliver stk. 30, 1. pkt.,
og
§ 19, stk. 1, nr. 4, nr. 6, 1. pkt.,
og
nr. 7, 1. pkt.,
ændres »stk. 19« til: »stk.
20«, og »stk. 23« ændres til: »stk. 24«.
17.
I
§ 9, stk. 29, 3. pkt.,
der bliver stk. 30, 3. pkt., ændres »stk. 19« til: »stk.
20«.
Side
2
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
18.
I
§ 9, stk. 30, 3. pkt.,
der bliver stk. 31, 3. pkt., ændres »stk. 19, 2. pkt., og
stk. 23, 2. pkt.« til: »stk. 20, 3. pkt., og stk. 24, 3. pkt.«.
19.
I
§ 9, stk. 31, 1. pkt.,
der bliver stk. 32, 1. pkt., ændres »stk. 21« til: »stk.
22«.
20.
I
§ 9
indsættes efter stk. 34, som bliver stk. 35, som nyt stykke:
»Stk.
36.
Udlændingen skal ved tilmelding til danskprøven på A1-niveau, jf.
stk. 34, og ved tilmelding til danskprøven på A2-niveau, jf. stk. 35, betale et
gebyr på 3.025,43 kr. Betaler udlændingen ikke gebyr, kan udlændingen ikke
deltage i prøverne. 1. og 2. pkt. gælder ikke, hvis udlændingen er omfattet af
EU-reglerne.«
Stk. 35-38 bliver herefter til stk. 37-40.
21.
I
§ 9, stk. 35, 1. pkt.,
der bliver stk. 37, 1. pkt., ændres »20.000« til:
»11.400«, »stk. 38« ændres til: »stk. 40«, og to steder ændres »stk. 33« til:
»stk. 34«.
22.
I
§ 9, stk. 36, 1. pkt.,
der bliver stk. 38, 1. pkt., ændres »stk. 34« til: »stk.
35«.
23.
I
§ 9, stk. 36, 1. pkt.,
der bliver til stk. 38, 1. pkt., og
stk. 37, 1. pkt.,
der
bliver til stk. 39, 1. pkt., ændres »10.000« til: »5.700«, og »stk. 38« ændres
til: »stk. 40«.
24.
I
§ 9, stk. 37, 1. pkt.,
der bliver til stk. 39, 1. pkt., indsættes efter »voksne
udlændinge m.fl.«: », eller en anden danskprøve på et tilsvarende eller højere
niveau«.
25.
I
§ 9, stk. 38,
der bliver stk. 40, ændres »stk. 35-37« til: »stk. 37-39«, og
»60.000 kr.« ændres til: »34.200 kr.«.
26.
I
§ 9
indsættes efter stk. 38, der bliver stk. 40, som nyt stykke:
»Stk.
41.
Beløbene, der er angivet i stk. 36-40, er fastsat i 2024-niveau og
reguleres fra og med 2025 én gang årligt den 1. januar efter
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.«
27.
§ 9, stk. 39,
ophæves.
Stk. 40 bliver herefter til stk. 42.
Side
3
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
28.
I
§ 9, stk. 40,
der bliver stk. 42, indsættes efter »fastsætter regler om«:
»den økonomiske sikkerhed, jf. stk. 4, samt om«, og »stk. 33 og 34« ændres
til: »stk. 34 og 35«.
29.
§ 9, stk. 41,
ophæves.
30.
I
§ 9 a, stk. 2, nr. 11,
ændres »9 m, når udlændingen har familiemæssig
tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter nr. 1-14,« til: »9 m«,
og efter »inddrages,« indsættes: »eller hvis opholdsret efter EU-reglerne
konstateres ophørt,«.
31.
I
§ 9 a, stk. 8, 1. pkt.,
indsættes efter »stk. 2, nr. 1-9 og 11-14,«: »og § 9
m, stk. 2,«, og i
2. pkt.,
ændres »stk. 2, 1. pkt.« til: »stk. 3, 1. pkt.«.
32.
I
§ 9 a, stk. 9,
indsættes som
2. pkt.:
»Opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 2, kan ikke gives, hvis den ansættelse,
som den danske statsborger har indgået aftale eller fået tilbud om, er omfattet
af en lovlig arbejdskonflikt.«
33.
I
§ 9 a, stk. 30,
indsættes efter »udløber«: »og for udlændinge, hvis
opholdstilladelse på baggrund af familiemæssig tilknytning til en
udlandsdansker, jf. § 9 m, stk. 2, i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1117 af 2. oktober 2017, nægtes forlænget eller inddrages«.
34.
To steder i
§ 9 a, stk. 31, 1. pkt.,
indsættes efter »stk. 2, nr. 10«: » og § 9
m, stk. 2«.
35.
I
§ 9 c, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »stk. 2-23, 33 og 34« til: »stk. 2-24, 34 og
35«.
36.
I
§ 9 c, stk. 1, 3. pkt.,
ændres »stk. 25-32 og 35-41« til: »stk. 26-33 og 36-
42«.
37.
I
§ 9 h, stk. 1,
indsættes efter nr. 9 som nyt nummer:
»10) opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 2,«.
Nr. 10-20 bliver herefter nr. 11-21.
38.
I
§ 9 h, stk. 1, nr. 15,
der bliver nr. 16, ændres »nr. 4-10« til: »nr. 4-11«.
Side
4
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
39.
I
§ 9 h, stk. 1, nr. 16,
der bliver nr. 17, ændres »nr. 11 og 12« til: »nr. 12
og 13«.
40.
I
§ 9 h, stk. 1, nr. 18,
der bliver nr. 19, ændres »nr. 11« til: »nr. 12«.
41.
I
§ 9 h, stk. 1, nr. 19,
der bliver nr. 20, ændres »nr. 1-10 og 12« til: »nr. 1-
11 og 13«.
42.
I
§ 9 h, stk. 4, 1. pkt.,
ændres »nr. 4-10, 15 og 17« til: »nr. 4-11, 16 og
18«, i
3. pkt.
ændres »nr. 1-3, 11-14 og 16« til: »nr. 1-3, 12-15 og 17«, og i
4.
pkt.
ændres »nr. 18-20« til: »nr. 19-21«.
43.
I
§ 9 h, stk. 7,
ændres »§ 9, stk. 24« til: »§ 9, stk. 25«, »§ 9 m, stk. 3 og
4« ændres til: »§ 9 m, stk. 4 og 5«, og »§ 11, stk. 10« ændres til: »§ 11, stk.
11«.
44.
I
§ 9 m, stk. 1,
indsættes som
2. pkt.:
»Opholdstilladelse skal betinges af, at udlændingen og den, som udlændingen
har familiemæssig tilknytning til, ikke modtager hjælp efter lov om aktiv
socialpolitik.«
45.
I
§ 9 m
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk.
2.
Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, som
har familiemæssig tilknytning til en dansk statsborger, der er etableret i
udlandet, og som ville kunne opnå opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-
4, 7, 9, 10, 13 eller nr. 14, litra a-c eller e, hvis vedkommende havde været
udlænding. Opholdstilladelse skal betinges af, at den danske statsborger og
udlændingen ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.«
Stk. 2-7 bliver herefter stk. 3-8.
46.
I
§ 9 m, stk. 3, 1.-3. pkt.,
der bliver stk. 4, 1-3. pkt., ændres » stk. 1« til:
»stk. 1 og 2«.
47.
I
§ 9 m, stk. 4, 1. pkt.,
der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres »stk. 1« til: »stk. 1
og 2«, »stk. 3, 1. pkt.« ændres til: »stk. 4, 1. pkt.«, og i
2. pkt.
ændres »Stk. 3,
2. pkt.« til: »Stk. 4, 2. pkt.«
48.
I
§ 9 m, stk. 5,
der bliver stk. 6, indsættes efter »tilsiger det«: », og hvis
de nævnte personer ikke har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik«.
Side
5
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
49.
I
§ 9 m, stk. 6,
der bliver stk. 7, ændres »Stk. 5« til: »Stk. 6«, og efter
»udlændinge med opholdstilladelse« indsættes: »efter stk. 2, eller«.
50.
I
§ 9 m, stk. 7,
der bliver stk. 8, ændres »stk. 1« til: »stk. 1 og 2«.
51.
I
§ 9 q, stk. 6, 2. pkt.,
ændres »50.000 kr.« til: »57.000 kr.«.
52.
I
§ 9 q, stk. 6, 3. pkt.,
ændres »2012-niveau« til: »2024-niveau«, og
»2013« ændres til: »2025«.
53.
I
§ 11
indsættes efter stk. 9 som nyt stykke:
»Stk. 10.
En udlænding, der er sigtet eller tiltalt for en lovovertrædelse, der
kan medføre straf som nævnt i stk. 3, nr. 2 og 3, og §§ 11 a og 11 b, kan ikke
meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse. 1. pkt. gælder ikke, hvis der
foreligger oplysninger om, at der alene kan blive spørgsmål om straf uden for
de tilfælde, der er nævnt i stk. 3, nr. 2 og 3, og §§ 11 a og 11 b. Ansøgningen
kan efter anmodning genoptages, når straffesagen er endeligt afsluttet.«
Stk. 10-20 bliver herefter stk. 11-21.
54.
I
§ 11, stk. 12,
der bliver stk. 13, og
stk. 13, 3. pkt.,
der bliver stk. 14, 3.
pkt., ændres »stk. 18« til: »stk. 19«.
55.
I
§ 14, stk. 1, nr. 7,
ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.
56.
I
§ 17, stk. 5,
indsættes som
3. pkt.:
»Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse for udlændinge med
opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 2, hvis udlændingen har familiemæssig til
knytning til en dansk statsborger, der er etableret i udlandet, og som ville
kunne opnå opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 4 eller nr. 14, litra a-c eller
e, hvis vedkommende havde været udlænding.«
57.
To steder i
§ 19, stk. 1, nr. 15,
i
§ 40 d
og i
§ 48 f, 1. pkt.,
ændres »stk. 33
og 34« til: »stk. 34 og 35«.
58.
I
§ 19, stk. 1, nr. 18,
ændres »§ 9 m, stk. 2« til: »§ 9 m, stk. 3«.
59.
I
§ 19 b, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »§ 9 m« til: »§ 9 m, stk. 1«, og to steder i
stk. 2
ændres »§ 9 m,« til: »§ 9 m, stk. 1,« og »§ 9 m.« ændres til: »§ 9 m, stk.
1.«.
Side
6
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
60.
I
§ 33 a, stk. 1,
ændres »§ 9, stk. 24« til: »§ 9, stk. 25« og »§ 9 m, stk. 3«
ændres til: »§ 9 m, stk. 4«.
61.
I
§ 33 b, stk. 1, nr. 4,
ændres »§ 9, stk. 24« til: »§ 9, stk. 25« og »§ 9 m,
stk. 4« ændres til: »§ 9 m, stk. 5«.
62.
I
§ 44 a, stk. 5,
ændres »stk. 26« til: »stk. 27«.
63.
I
§ 46, stk. 1,
ændres »stk. 25, 26 og 35-37« til: »stk. 26, 27 og 37-39«.
64.
To steder i
§ 46, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »nr. 4-10, 15 og 17« til: »nr. 4-11,
16 og 18«.
65.
I
§ 46 a, stk. 7, nr. 1, 1. pkt.,
ændres »§ 11, stk. 10« til: »§ 11, stk. 11«.
66.
I
§ 48 g
ændres »stk. 35-37« til: »stk. 37-39«.
§2
I lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., jf. lovbekendtgørelse
nr. 1372 af 22. september 2022, foretages følgende ændringer:
1.
I lovens titel indsættes efter »Lov om danskuddannelse til voksne udlæn-
dinge m.fl.«: »(Danskuddannelsesloven)«.
2.
Overalt i loven ændres »Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge
m.fl.« til: »danskuddannelsesloven«.
3.
I
§ 9, stk. 5,
indsættes efter »udlændinge«: »eller andre«.
4.
Efter § 9 indsættes:
Ȥ 9 a.
Danskprøver, jf. § 9, stk. 1, og danskprøvebesvarelser er fortrolige.
Stk. 2.
Ansatte m.fl., der virker ved en udbyder af danskuddannelse, jf. § 10,
stk. 1 og 3, og som modtager oplysninger omfattet af stk. 1 er med hensyn til
disse oplysninger undergivet tavshedspligt.
Stk. 3.
En prøvedeltager, der ønsker at gøre sig bekendt med oplysninger om-
fattet af stk. 1 vedrørende egen danskprøve, kan alene blive gjort bekendt
Side
7
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
hermed ved et gennemsyn af oplysningerne og dokumenterne hos den rele-
vante prøveafholder.
Stk. 4.
Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter regler om sikker
håndtering af danskprøver og danskprøvebesvarelser.«
§3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2024.
Stk. 2.
§ 1, nr. 11, finder ikke anvendelse for ansøgninger om opholdstilla-
delse, der er indgivet før den [fremsættelsesdato]. § 1, nr. 53, finder ikke an-
vendelse for ansøgninger om tidsubegrænset opholdstilladelse, der er indgivet
før den [fremsættelsesdato].
Stk. 3.
Lovens § 1, nr. 21-23, 25 og 26, finder ikke anvendelse i sager, hvor
der er stillet økonomisk sikkerhed efter udlændingelovens § 9, stk. 4, før lo-
vens ikrafttræden. I sådanne sager finder de hidtil gældende regler anven-
delse.
Stk. 4.
Klager over afgørelser, hvor der er meddelt afslag på en ansøgning
om opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 9 eller 9 c, stk. 1, alene efter
den hidtil gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 4, 1. pkt., som
ændret ved denne lovs § 1, nr. 2, og som er verserende i Udlændingenævnet
ved lovens ikrafttræden, sendes tilbage til Udlændingestyrelsen med anmod-
ning om, at styrelsen tager stilling til, om der kan meddeles opholdstilladelse
efter udlændingelovens §§ 9 eller 9 c, stk. 1, som ændret ved denne lovs § 1,
nr. 2-29, 35 og 36. Gebyr efter udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt., tilba-
gebetales.
Stk. 5.
Klager over afgørelser, hvor der er meddelt afslag på en ansøgning
om opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 9 eller 9 c, stk. 1, alene efter
den hidtil gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 8, som ændret
ved denne lovs § 1, nr. 9, under henvisning til, at kravet om bestået Prøve i
Dansk 3 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau ikke er op-
fyldt, og som er verserende i Udlændingenævnet ved lovens ikrafttræden, sen-
des tilbage til Udlændingestyrelsen med anmodning om, at styrelsen tager
stilling til, om der kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens §§
9 eller 9 c, stk. 1, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 2-29, 35 og 36. Gebyr
efter udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt., tilbagebetales.
Stk. 6.
Klager over afgørelser, hvor der er meddelt afslag på en ansøgning
om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 q, stk. 1 eller 2, alene efter
den hidtil gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 q, stk. 6, som ændret
ved denne lovs § 1, nr. 51 og 52, og som er verserende i Udlændingenævnet
Side
8
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
ved lovens ikrafttræden, sendes tilbage til Udlændingestyrelsen med anmod-
ning om, at styrelsen tager stilling til, om der kan meddeles opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 9 q, stk. 1 eller 2, som ændret ved denne lovs § 1,
nr. 51 og 52. Gebyr efter udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt., tilbagebeta-
les.
Stk. 7.
Regler udstedt i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 4, 3. pkt., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1022 af 2. oktober 2019, forbliver i kraft, indtil de op-
hæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af udlændingelovens § 9,
stk. 42, jf. denne lovs § 1, nr. 28.
Stk. 8.
Regler fastsat i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 30, 3. pkt., og
§ 11, stk. 20, jf. lovbekendtgørelse nr. 1079 af 10. august 2023, forbliver i
kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af udlæn-
dingelovens § 9, stk. 31, 3. pkt., og § 11, stk. 21, jf. denne lovs § 1, nr. 11 og
53.
§4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men lovens § 1 kan ved kon-
gelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med
de ændringer, som henholdsvis de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Side
9
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Forslag om en ny opholdsordning for medfølgende familie til hjemvendende ud-
landsdanskere med visse beskæftigelsesmæssige kvalifikationer
2.1.1.
Gældende ret
2.1.1.1. Reglerne om medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere
2.1.1.2. Reglerne om familiesammenføring
2.1.2.
ning
Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
2.1.2.1. Krav til udlandsopholdets karakter
2.1.2.2. Betingelser for opholdstilladelse som medfølgende familie til en udlands-
dansker
2.1.2.3. Forlængelse af opholdstilladelse
2.1.2.4. Inddragelse af opholdstilladelse og fortsat ret til ophold
2.2. Forslag til justering af sprogkravet til den herboende i ægtefællesammenfø-
ringssager
2.2.1.
2.2.2.
ning
Gældende ret
Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
2.3. Forslag til halvering af den økonomiske sikkerhedsstillelse
2.3.1.
Gældende ret
2.3.1.1. Ægtefællesammenføringssager
2.3.1.2. Opholdstilladelse ved pensionering til tidligere ansatte ved herværende in-
ternationale organisationer m.v.
2.3.2.
ning
Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
2.4. Forslag til et skærpet vandelskrav i sager om tidsubegrænset opholdstilladelse
og visse ægtefællesammenføringssager
2.4.1.
Gældende ret
Side
10
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
2.4.1.1. Tidsubegrænset opholdstilladelse
2.4.1.2. Overførte betingelser i visse ægtefællesammenføringssager
2.4.2.
ning
Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
2.4.2.1. Tidsubegrænset opholdstilladelse
2.4.2.2. Overførte betingelser i visse ægtefællesammenføringssager
2.5. Forslag til udvidelse af personkredsen, der kan gå op til en danskprøve
2.5.1.
2.5.2.
ning
Gældende ret
Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
2.6. Forslag til etablering af en lukket opgavebank for danskprøverne
2.6.1.
Gældende ret
2.6.1.1. Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
2.6.1.2. Offentlighedsloven
2.6.1.3. Forvaltningsloven
2.6.1.4. Straffeloven
2.6.1.5. Persondataforordningen om databeskyttelse
2.6.2.
ning
Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
2.7. Forslag til forenkling af bemyndigelsesbestemmelsen i udlændingelovens § 9,
stk. 7, om boligkravslisten for ægtefællesammenføring
2.7.1.
2.7.2.
ning
Gældende ret
Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
3. Ligestillingsmæssige konsekvenser
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
Side
11
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
Side
12
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
1. Indledning
Det fremgår af regeringsgrundlaget "Ansvar for Danmark" fra december
2022, at regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) vil føre en
stram, ansvarlig og konsekvent udlændingepolitik, hvor der er styr på antallet
af flygtninge og indvandrere. Det er afgørende, at Danmark har styr på til-
strømningen til vores land, så vi fortsat har kapacitet til at sikre en ordentlig
integration, så vi ikke svækker sammenhængskraften i Danmark.
Det fremgår ligeledes, at regeringen vil føre en udlændingepolitik, der er
stram, men samtidig ikke betyder, at uhensigtsmæssige regler spænder ben
for almindelige familier.
I forlængelse heraf fremgår det af regeringsgrundlaget, at sprogkravet, der
stilles til den herboende ægtefælle i forbindelse med ægtefællesammenføring,
skal justeres, og at bankgarantien ved ansøgning om ægtefællesammenføring
skal halveres.
Det fremgår endvidere af regeringsgrundlaget, at regeringen vil give udlands-
danskere, der har etableret sig i udlandet, samme muligheder for at tage deres
familie med til Danmark som udenlandske arbejdstagere, der kommer til Dan-
mark for at arbejde, og at det skal ses i lyset af, at danskere, som rejser ud i
verden, bidrager til innovation og til et stærkt dansk erhvervsliv.
Dette lovforslag er først og fremmest en udmøntning af disse dele af rege-
ringsgrundlaget. Herudover indeholder lovforslaget bl.a. forslag om justerin-
ger af reglerne om familiesammenføring og tidsubegrænset opholdstilladelse
for udlændinge, der er sigtet eller tiltalt for kriminalitet.
Det foreslås, at der etableres en ny opholdsordning, der giver udlandsdan-
skere, der vender hjem, adgang til at tage familien med til Danmark på samme
vilkår og under samme betingelser, som gælder for udenlandske arbejdsta-
gere.
Det foreslås endvidere at ændre sprogkravet, der som udgangspunkt stilles til
den herboende ægtefælle eller faste samlever i forbindelse med en ansøgning
om ægtefællesammenføring, således at kravet også vil blive anset for opfyldt,
hvis den herboende i mindst 5 år i løbet af sit arbejdsliv har været i ordinær
fuldtidsbeskæftigelse eller har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed, der
Side
13
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
har medført væsentlig kommunikation på dansk, f.eks. med kollegaer, kunder
eller patienter.
Videre foreslås det at halvere beløbet for den økonomiske sikkerhed, der som
udgangspunkt skal stilles i forbindelse med ægtefællesammenføring, således
at den herboende fremover skal stille økonomisk sikkerhed for 57.000 kr. (i
2024-niveau). I dag udgør beløbet ca. 114.000 kr. (113.823,30 kr. i 2024-
niveau). Den nuværende ordning, hvor sikkerhedsstillelsen kan nedsættes,
hvis den ægtefællesammenførte efter en vis periode her i landet består de ob-
ligatoriske danskprøver eller en danskprøve på et højere niveau, opretholdes,
men foreslås forholdsmæssigt justeret i lyset af den foreslåede halvering af
beløbet, der skal stilles som økonomiske sikkerhed.
I tilknytning til forslaget om at justere sprogkravet foreslås det, at den per-
sonkreds, der kan gå op til en danskprøve efter lov om danskuddannelse til
voksne udlændinge m.fl., udvides. Det vil gøre det muligt for også danske
statsborgere at tage en danskprøve efter denne lov med henblik på yderligere
at understøtte, at danske statsborgere kan opfylde sprogkravet i forbindelse
med en ansøgning om ægtefællesammenføring.
Det foreslås også at etablere en lukket opgavebank for danskprøverne. Dansk-
prøverne, der afslutter danskuddannelsen for voksne udlændinge, offentlig-
gøres i dag efter endt prøvetermin, hvorfor der skal fremstilles nye prøvesæt
til de fire danskprøver ved de to årlige prøveterminer. Dette stiller høje pro-
ces- og ressourcemæssige krav til opgaveproduktionen, som igennem en år-
række har vist sig vanskelige at imødekomme. Det foreslås derfor at etablere
en lukket opgavebank for danskprøverne, således at prøverne kan genanven-
des. Forslaget vil understøtte danskprøvesystemets stabilitet og kvalitet samt
sikre den fortsatte mulighed for at afholde prøverne mindst to gange årligt.
Meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse er et tilsagn om et fast og
varigt ophold i Danmark til udlændinge, der har boet lovligt her i landet i en
årrække og har opfyldt en række integrationsrelevante krav, bl.a. at
udlændingen ikke er straffet for alvorlig kriminalitet, eller at udlændingen har
udstået en karensperiode efter i øvrigt at være idømt frihedsstraf. Formålet
med disse vandelskrav tilgodeses ikke tilstrækkeligt i den situation, hvor en
udlænding, der ved indgivelsen af en ansøgning om tidsubegrænset
opholdstilladelse og under Udlændingestyrelsens sagsbehandling opfylder
kravet om ikke at være idømt straf, men samtidig er eller bliver sigtet eller
Side
14
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
tiltalt for en lovovertrædelse, som i tilfælde af en fældende dom ville have
som konsekvens, at udlændingen ikke kunne meddeles tidsubegrænset
opholdstilladelse i en karensperiode og i de groveste tilfælde for bestandig.
Det foreslås derfor, at en udlænding ikke skal kunne meddeles tidsubegrænset
opholdstilladelse, hvis udlændingen aktuelt er sigtet eller tiltalt for kriminali-
tet og risikerer straf omfattet af de gældende vandelskrav. Det samme foreslås
for de såkaldte overførte betingelser, der gælder i visse ægtefællesammenfø-
ringssager, og som har til formål at sikre, at en udlænding, der ønsker en æg-
tefælle eller samlever her til landet, lever op til det gældende regelsæt for
tidsubegrænset opholdstilladelse, når den herboende selv har opnået tidsube-
grænset opholdstilladelse efter et lempeligere regelsæt.
Det foreslås endvidere at forenkle bemyndigelsesbestemmelsen i udlændin-
gelovens § 9, stk. 7, om boligkravslisten for ægtefællesammenføring, således
at bekendtgørelsen ikke skal udstedes hvert år, men i stedet indeholde en hen-
visning til den liste over udsatte boligområder, der offentliggøres på Social-,
Bolig- og Ældreministeriets hjemmeside årligt. Dette vil ikke medføre mate-
rielle ændringer, da de to lister er identiske.
Endelig indeholder lovforslaget forslag til en række justeringer med naturlig
sammenhæng med nogle af de nævnte forslag, konsekvensændringer som
følge af nogle af forslagene og tekniske ændringer, der ikke indebærer æn-
dringer af gældende ret.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Forslag om en ny opholdsordning for medfølgende familie til
hjemvendende udlandsdanskere med visse beskæftigelsesmæssige
kvalifikationer
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Reglerne om medfølgende familie til udenlandske arbejds-
tagere
Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 1, at der kan gives opholdstilla-
delse til en udlænding på grundlag af beskæftigelse eller selvstændig er-
hvervsvirksomhed.
Adgangen til at få opholdstilladelse med henblik på be-
Side
15
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
skæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed er reguleret i udlændinge-
lovens § 9 a, stk. 2, der indeholder en række erhvervsordninger. Det drejer sig
om § 9 a, stk. 2, nr. 1 (positivlisten for personer med en videregående uddan-
nelse), § 9 a, stk. 2, nr. 2 (positivlisten for faglærte), § 9 a, stk. 2, nr. 3 (be-
løbsordningen), § 9 a, stk. 2, nr. 4 (forskerordningen), § 9 a, stk. 2, nr. 5 (gæ-
steforskere), § 9 a, stk. 2, nr. 6 (trainees), § 9 a, stk. 2, nr. 7 (særlige individu-
elle kvalifikationer), § 9 a, stk. 2, nr. 8 (ansatte på boreplatforme mv.), § 9 a,
stk. 2, nr. 9 (fodermestre og driftsledere), § 9 a, stk. 2, nr. 10 (Startup Den-
mark-ordningen), § 9 a, stk. 2, nr. 11 (arbejdsmarkedstilknytning), § 9 a, stk.
2, nr. 12 (jobskifte inden for samme branche som dannede grundlag for op-
holdstilladelsen som følge af arbejdsmarkedstilknytning), § 9 a, stk. 2, nr. 13
(supplerende beløbsordning), § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra a (fast track-ordningens
beløbsspor), litra b (fast track-ordningens forskerspor), litra c (fast track-ord-
ningens uddannelsesspor), litra d (fast track-ordningens korttidsspor) og litra
e (fast track-ordningens supplerende beløbsspor).
Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 9, at opholdstilladelse efter § 9 a,
stk. 2, nr. 1-9 og 12-14, ikke kan gives, hvis den ansættelse, som udlændingen
har indgået aftale eller fået tilbud om, er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt.
Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 10, at opholdstilladelse på grundlag
af beskæftigelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 3 (beløbsordningen), meddeles på bag-
grund af ansættelse minimum 30 timer om ugen.
Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 12, 1. pkt., at en udlænding, der har
opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1, 3, 4 eller nr. 14, litra a-c, eller stk.
3, og som bliver uforskyldt ledig, kan gives opholdstilladelse i op til 6 måne-
der fra ansættelsens ophør med henblik på at søge nyt arbejde. Udlændingen
skal, senest umiddelbart efter at udlændingens ansættelsesforhold er ophørt,
indgive ansøgning herom, jf. herved § 9 a, stk. 12, 2. pkt.
Det følger herudover af udlændingelovens § 9 a, stk. 13, 1. pkt., at en op-
holdstilladelse efter 9 a, stk. 2, nr. 1 (positivlisten for personer med en vide-
regående uddannelse) og nr. 2 (positivlisten for faglærte), kan forlænges, uan-
set at fagområdet på tidspunktet for afgørelse om forlængelse ikke er omfattet
af positivlisten, hvis udlændingen er i samme ansættelsesforhold, som lå til
grund for meddelelse af opholdstilladelsen.
Endvidere følger det af udlændingelovens § 9 a, stk. 13, 2. pkt., at en opholds-
tilladelse efter 9 a, stk. 2, nr. 2 (positivlisten for faglærte), kan forlænges, hvis
Side
16
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
arbejdsgiveren på tidspunktet for indgivelse af ansøgning om forlængelse af
opholdstilladelsen havde en måluddannelsesratio for 1 af de seneste 2 op-
gjorte bidragsår og ikke skulle betale merbidrag for 1 af de seneste 2 opgjorte
bidragsår, jf. § 21 a, jf. §§ 21 b, 21 i og 21 k, i lov om Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag, eller hvis arbejdsgiveren på tidspunktet for indgivelse af an-
søgning om forlængelse af opholdstilladelsen havde en måluddannelsesratio
for 2 ud af de seneste 3 opgjorte bidragsår og ikke skulle betale merbidrag for
2 ud af de seneste 3 opgjorte bidragsår, jf. § 21 a, jf. §§ 21 b, 21 i og 21 k, i
lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 14, 1. pkt., at en opholdstilladelse
efter 9 a, stk. 2, nr. 3 (beløbsordningen) og nr. 13 (den supplerende beløbs-
ordning), kan forlænges, uanset at den årlige aflønning ikke opfylder mind-
stebeløbet på tidspunktet for afgørelse om forlængelse, hvis udlændingen er i
samme ansættelsesforhold, og den årlige aflønning fortsat opfylder den be-
løbsgrænse, som lå til grund for meddelelse af opholdstilladelsen.
Ligeledes følger det af § 9 a, stk. 14, 2. pkt., at en opholdstilladelse efter § 9
a, stk. 2, nr. 13 (den supplerende beløbsordning) og nr. 14, litra e (fast track-
ordningens supplerende beløbsspor), kan forlænges, uanset at de forudgående
3 måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed i gennemsnit har oversteget et
af udlændinge- og integrationsministeren fastsat niveau, jf. § 9 a, stk. 32, og
uanset at stillingen ikke har været slået op på Jobnet og EURES-portalen i
minimum 2 uger, hvis udlændingen er i samme ansættelsesforhold, som lå til
grund for meddelelse af opholdstilladelsen.
Herudover fremgår det af udlændingelovens § 9 a, stk. 16, at en opholdstilla-
delse efter 9 a, stk. 2, nr. 10 (Startup Denmark-ordningen), kan forlænges,
hvis erhvervsvirksomheden er etableret og i al væsentlighed lever op til den
forretningsplan, efter hvilken opholdstilladelsen oprindeligt blev givet. Vur-
deringen heraf foretages af det uafhængige ekspertpanel nedsat af Erhvervs-
styrelsen.
Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 26, at der ikke kan gives opholds-
tilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 6-9 og 11-14, hvis der er en vis formodning
om, at de faktiske ansættelsesforhold ikke stemmer overens med det, der
fremgår af ansøgningen, og de faktiske ansættelsesforhold ikke vil opfylde
betingelserne for en opholdstilladelse, eller hvis det afgørende formål med
Side
17
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
aftalen eller tilbuddet om ansættelse er at skaffe udlændingen et ophold, som
udlændingen ellers ikke ville kunne opnå (den såkaldte formodningsregel).
Udlændinge med opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse eller selv-
stændig erhvervsvirksomhed har ret til at få medfølgende familie med til Dan-
mark. Dette gælder også udlændinge med opholdstilladelse med henblik på
jobsøgning. Dette følger af udlændingelovens § 9 m, stk. 1.
En udlænding, der indgiver ansøgning om opholdstilladelse eller forlængelse
af opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til en udenlandsk ar-
bejdstager, skal betale et gebyr, medmindre Danmarks internationale forplig-
telser eller EU-reglerne kan tilsige andet, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 1,
nr. 9. Gebyret er pr. 1. januar 2024 fastsat til 2.880 kr., jf. § 5, stk. 5, nr. 1, i
bekendtgørelse nr. 1827 af 28. december 2023 om indbetaling og tilbagebe-
taling af gebyrer for at indgive ansøgninger og klager på studie- og erhvervs-
området m.v. (gebyrbekendtgørelsen). Det følger af udlændingelovens § 9 h,
stk. 4, 1. pkt., at størrelserne af gebyret efter bl.a. § 9 h, stk. 1, nr. 9, fastsættes
således, at det svarer til omkostningerne ved Styrelsen for International Re-
kruttering og Integrations behandling og kontrol af ansøgninger om opholds-
tilladelse og forlængelse af opholdstilladelse.
Medfølgende familie omfatter som det altovervejende udgangspunkt alene
ægtefælle eller fast samlever samt hjemmeboende børn under 18 år. I helt
særlige tilfælde kan der dog gives tilladelse til et hjemmeboende barn over 18
år eller en forælder. Det er en betingelse for at få opholdstilladelse efter ud-
lændingelovens § 9 m, stk. 1, som medfølgende familie til en udenlandsk ar-
bejdstager, at der er tale om et retsgyldigt ægteskab, herunder at ægteskabet
ikke er indgået eller det faste samliv etableret proforma, at familien bor på en
fælles bopæl i Danmark, og at den udenlandske arbejdstager kan forsørge fa-
milien under opholdet her i landet. Opholdstilladelse efter udlændingelovens
§ 9 a, stk. 2, og § 9 m, stk. 1, er således betinget af, at den udenlandske ar-
bejdstager og den medfølgende familie ikke modtager hjælp efter lov om ak-
tiv socialpolitik, f.eks. kontanthjælp, idet det dog skal bemærkes, at modta-
gelsen af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke
har karakter af forsørgelse, ikke er omfattet. Dette følger af udlændingelovens
§ 9 a, stk. 4, 1. pkt. Forsørgelsesevnen anses i øvrigt normalt for dokumenteret
ved det job, som den udenlandske arbejdstager er tilbudt.
Side
18
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
En udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1, er
fritaget for krav om arbejdstilladelse, jf. herved udlændingelovens § 14, stk.
1, nr. 7, jf. dog § 9 m, stk. 2, 1. pkt. Det følger således af udlændingelovens §
9 m, stk. 2, 1. pkt., at opholdstilladelse til et medfølgende familiemedlem til
en udenlandsk arbejdstager, medmindre EU-reglerne kan tilsige andet, skal
betinges af, at udlændingen ikke uden arbejdstilladelse samtidig arbejder for
samme virksomhed som den udenlandske arbejdstager eller for en virksom-
hed, der har tæt sammenhæng til den virksomhed, som den udenlandske ar-
bejdstager arbejder for. Kravet om, at opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1,
betinges af, at udlændingen ikke uden arbejdstilladelse samtidig må arbejde
for samme virksomhed som arbejdstageren eller for en virksomhed, der har
tæt sammenhæng til den virksomhed, som arbejdstageren arbejder, jf. herved
udlændingelovens § 9 m, stk. 2, finder ikke anvendelse, når arbejdstageren
har opnået tidsubegrænset opholdstilladelse eller dansk indfødsret.
En opholdstilladelse til et medfølgende familiemedlem efter § 9 m, stk. 1, kan
efter ansøgning forlænges, hvis betingelserne for opholdstilladelsen fortsat er
opfyldt.
Er betingelserne for en opholdstilladelse ikke længere opfyldt, f.eks. fordi ar-
bejdstageren mister sit arbejde, fordi samlivet ophører, eller fordi arbejdsta-
geren eller det medfølgende familiemedlem har modtaget hjælp efter lov om
aktiv socialpolitik, vil opholdstilladelsen som medfølgende familie efter § 9
m, stk. 1, som udgangspunkt blive inddraget, jf. udlændingelovens § 19. Ved
afgørelse om inddragelse af en opholdstilladelse meddelt efter § 9 m, stk. 1,
finder udlændingelovens § 26, stk. 1, anvendelse, jf. herved udlændingelo-
vens § 19 a, stk. 2. Styrelsen for International Rekruttering og Integration, der
træffer afgørelse i 1. instans i sådanne sager, vil således i forbindelse med
afgørelsen om inddragelse skulle tage stilling til, om inddragelse må antages
at virke særligt belastende som følge af udlændingens forhold, herunder som
følge af udlændingens tilknytning til det danske samfund.
Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afslag på opholdstil-
ladelse, afslag på forlængelse af opholdstilladelse og afgørelser om inddra-
gelse af opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til en udenlandsk
arbejdstager kan påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46
a, stk. 1. Der skal betales et gebyr for at indgive klage over afslag på opholds-
tilladelse og forlængelse af opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 h, stk.
5, 2. pkt. Gebyret er pr. 1. januar 2024 fastsat til 960 kr., jf. § 5, stk. 7, i
Side
19
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
gebyrbekendtgørelsen. Det fremgår af § 46 a, stk. 3, 1. pkt., at klage til Ud-
lændingenævnet skal være indgivet inden 8 uger efter, at klageren har fået
meddelelse om afgørelsen.
Retten til som udenlandsk arbejdstager at få medfølgende familie med til
Danmark omfatter udlændinge med opholdstilladelse efter erhvervsordnin-
gerne oplistet i § 9 a, stk. 2. Den lempelige adgang til at få opholdstilladelse
som medfølgende familie er begrundet i erhvervs- og beskæftigelsesmæssige
hensyn. Reglen tilsigter således at forhindre, at familiesammenføringsreg-
lerne bliver en hindring for, at Danmark kan tiltrække efterspurgt udenlandsk
arbejdskraft.
Hjemvendende udlandsdanskere kan derimod normalt kun få deres eventuelle
udenlandske familie med til Danmark, hvis de almindelige betingelser for fa-
miliesammenføring efter udlændingelovens § 9 er opfyldt.
2.1.1.2. Reglerne om familiesammenføring
Udlændingelovens § 9 regulerer adgangen til ægtefællesammenføring og fa-
miliesammenføring med børn under 15 år til herboende danske statsborgere,
andre nordiske statsborgere og udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse
i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8 (flygtninge og
udlændinge med beskyttelsesstatus), eller som har haft opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 7, stk. 3 (midlertidig beskyttelsesstatus), i mere end de
sidste 2 år. Endvidere kan der meddeles ægtefællesammenføring til udlæn-
dinge, der har haft tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark i mere end de
sidste 3 år, og familiesammenføring med børn til herboende udlændinge med
tidsubegrænset opholdstilladelse eller opholdstilladelse med mulighed for va-
rigt ophold.
En række betingelser skal normalt være opfyldt, for at der kan meddeles fa-
miliesammenføring efter § 9. I sager om ægtefællesammenføring skal begge
parter være fyldt 24 år (24 års-reglen), jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1.
Endvidere stilles der normalt krav om bl.a. økonomisk sikkerhedsstillelse, jf.
udlændingelovens § 9, stk. 4, selvforsørgelse, jf. udlændingelovens § 9, stk.
5, passende bolig, jf. udlændingelovens § 9, stk. 6, og et integrationskrav, der
indeholder betingelser om danskkundskaber, uddannelse og beskæftigelse, jf.
udlændingelovens § 9, stk. 8.
Side
20
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
Udlændingelovens § 9 suppleres af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, hvorefter
der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis ganske
særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed og, hvis udlændingen
er under 18 år, hensynet til barnets tarv, taler derfor. Der kan således i særlige
tilfælde meddeles familiesammenføring efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1,
til personer, der ikke er omfattet af § 9, eller hvor betingelserne for familie-
sammenføring i § 9 ikke er opfyldt, og dispensationsmulighederne i § 9 ikke
kan finde anvendelse.
Der kan således i visse tilfælde undtages fra nogle af de almindelige familie-
sammenføringsbetingelser i udlændingelovens § 9. Der kan f.eks. meddeles
ægtefællesammenføring i Danmark, uanset at parret ikke opfylder 24-årsreg-
len, hvis en herboende ægtefælle varetager en beskæftigelse, som er omfattet
af positivlisten for personer med en videregående uddannelse, jf. udlændin-
gelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1. Dette beror på hensynet til at fastholde kvalificeret
arbejdskraft i Danmark. Der henvises til Folketingstidende 2011-12, A, L 104
som fremsat, side 32 og 33, og Folketingstidende 2010-11 (1. samling), A, L
168 som fremsat, side 20.
Udenlandske arbejdstagere har adgang til at få deres familier med til Danmark
efter udlændingelovens regler om medfølgende familie, jf. udlændingelovens
§ 9 m. Disse regler er nærmere beskrevet i afsnit 2.1.1.
Reglerne om arbejdstageres mulighed for at få udenlandsk familie med til
Danmark omfatter i dag ikke danske statsborgere. Der var dog i perioden fra
2017 til 2018 en særlig ordning for medfølgende familiemedlemmer til hjem-
vendende udlandsdanskere med et jobtilbud i Danmark, som – hvis de pågæl-
dende havde været udlændinge – kunne danne grundlag for opholdstilladelse
efter positivlisten for personer med en videregående uddannelse eller beløbs-
ordningen. Der har ikke kunnet indgives ansøgning om opholdstilladelse efter
ordningen siden den 1. juli 2018. Der er i perioden 2017 til 2018 udstedt 37
opholdstilladelser efter ordningen.
2.1.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Udlændinge, der i dag meddeles opholdstilladelse med henblik på beskæfti-
gelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. udlændingelovens § 9 a, stk.
Side
21
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
2, nr. 1-14, har en lempelig adgang til at få deres familie med til Danmark.
Baggrunden for dette er Danmarks interesse i at tiltrække efterspurgte uden-
landske arbejdstagere, der kan bidrage til vækst og velstand. Hvis udenland-
ske arbejdstagere med jobtilbud her i landet ikke kan få deres familie med,
kan dette afholde dem fra at vælge Danmark som arbejdsland.
Udlandsdanskere, der ønsker at vende hjem til Danmark, f.eks. fordi de på-
gældende er tilbudt en højtlønnet stilling i Danmark, kan normalt kun få deres
udenlandske familie med, hvis de almindelige betingelser for familiesammen-
føring i udlændingelovens § 9 er opfyldt.
Det forhold, at udlandsdanskere, der ønsker at vende hjem til Danmark, i dag
normalt kun kan anvende de almindelige familiesammenføringsregler i ud-
lændingelovens § 9 til at få familien med til Danmark, kan afholde udlands-
danskere med udenlandske ægtefæller fra at vende tilbage til Danmark. De
gældende regler tager således ikke højde for Danmarks interesse i også at
kunne tiltrække efterspurgt dansk arbejdskraft, der er etableret i udlandet.
Det følger af det politiske grundlag for Danmarks regering ”Ansvar for Dan-
mark”, at udlandsdanskere, der har etableret sig i udlandet, skal have samme
mulighed for at tage deres familie med til Danmark som udenlandske arbejds-
tagere, der kommer til Danmark for at arbejde.
Det foreslås derfor, at der indføres en ny opholdsordning, hvorefter en hjem-
vendende udlandsdansker, der er tilbudt en stilling, der – hvis den pågældende
havde været udlænding – kunne danne grundlag for meddelelse af opholds-
tilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1 (positivlisten for personer
med en videregående uddannelse), § 9 a, stk. 2, nr. 2 (positivlisten for fag-
lærte), § 9 a, stk. 2, nr. 3 (beløbsordningen), § 9 a, stk. 2, nr. 4 (forskerord-
ningen),
§ 9 a, stk. 2, nr. 7 (særlige individuelle kvalifikationer), § 9 a, stk. 2,
nr. 9 (fodermestre og driftsledere),
§ 9 a, stk. 2, nr. 13 (den supplerende be-
løbsordning) eller 9 a, stk. 1 nr. 14, litra a (fast track-ordningens beløbsspor),
§ 9 a, stk. 14, litra b (fast track-ordningens forskerspor), § 9 a, stk. 2, nr. 14,
litra c (fast track-ordningens uddannelsesspor) eller 9 a, stk. 1 nr. 14, litra e
(fast track-ordningens supplerende beløbsspor), får adgang til at tage familie
med til Danmark på samme vilkår som en udenlandsk arbejdstager.
Side
22
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
Det foreslås endvidere, at en hjemvendende udlandsdansker, hvis innovative
forretningsplan med henblik på at drive eller videreføre en selvstændig er-
hvervsvirksomhed eller udøve virksomhed gennem en dansk filial af en uden-
landsk selvstændig erhvervsvirksomhed kunne danne grundlag for medde-
lelse af opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 10 (Startup Denmark-ordnin-
gen), hvis den pågældende havde været udlænding, får adgang til at tage fa-
milie med til Danmark på samme vilkår som en udlænding, der meddeles op-
holdstilladelse efter Startup Denmark-ordningen.
Forslaget indebærer, at hjemvendende udlandsdanskere med et sådant jobtil-
bud eller en sådan forretningsplan vil kunne få deres udenlandske familie med
til Danmark uden at opfylde de almindelige familiesammenføringsbetingel-
ser.
Det foreslås samtidig, at der skal være parallelitet mellem reglerne for med-
følgende familie til udenlandske arbejdstagere og medfølgende familie til ud-
landsdanskere. Det betyder, at medfølgende familie til udlandsdanskere vil
skulle opfylde de samme betingelser for at opnå opholdstilladelse og forlæn-
gelse af opholdstilladelse, som i dag gælder for medfølgende familie til uden-
landske arbejdstagere.
Den foreslåede ordning er – som det også gælder for reglerne om medføl-
gende familie til udenlandske arbejdstagere – begrundet i erhvervs- og be-
skæftigelsesmæssige hensyn, idet ordningen varetager hensynet til Danmarks
interesse i at tiltrække efterspurgte udlandsdanskere.
Samtidig sikres det med den foreslåede ordning, at udlandsdanskere, der er
tilbudt job omfattet af en af erhvervsordningerne i § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 7, 9,
10, 13 eller nr. 14, litra a-c eller e, stilles lige så gunstigt som udlændinge, der
er tilbudt job omfattet af disse erhvervsordninger, i relation til at få deres
udenlandske familie med til Danmark.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 45, og bemærkningerne hertil.
2.1.2.1. Krav til udlandsopholdets karakter
Det vil efter den foreslåede nye opholdsordning være et krav, at den danske
statsborger er etableret i udlandet.
Side
23
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
Ved vurderingen af, hvornår en dansk statsborger er etableret i udlandet i den
foreslåede ordnings forstand, vil der på den ene side skulle lægges vægt på
formålet med ordningen, dvs. Danmarks væsentlige erhvervs- og beskæfti-
gelsesmæssige interesse i at kunne tiltrække kvalificerede udlandsdanskere,
der har et jobtilbud her i landet, og på den anden side hensynet til, at ordnin-
gen ikke bliver en vej til at omgå de almindelige familiesammenføringsbetin-
gelser ved f.eks. kortere udlandsophold, der primært har til formål at omgå
familiesammenføringsreglerne i udlændingelovens § 9. Ordningens anven-
delsesområde er på denne baggrund forholdsvist snævert afgrænset.
Forslaget retter sig mod danske statsborgere, der er etableret i udlandet på en
sådan måde, at de under udlandsopholdet har opbygget en sådan tilknytning
uden for Danmark, at det må anses for at være af væsentlig betydning for
deres beslutning om eventuelt at vælge Danmark som arbejdsland, at de har
en lempelig adgang til at få deres udenlandske familie med her til landet.
Det vil i alle tilfælde være en forudsætning for at benytte ordningen, at fami-
lielivet er stiftet, inden den danske statsborger vender hjem til Danmark.
Det vil endvidere være en forudsætning, at den danske statsborger har haft
bopæl i udlandet, og, som udgangspunkt, at udlandsdanskeren fortsat har sin
bopæl i udlandet. Ordningen vil dog også kunne benyttes, hvis det må anta-
ges, at udlandsdanskeren trods sin flytning til Danmark endnu ikke har etab-
leret sig her i landet. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis den danske stats-
borger er rejst i forvejen uden sin familie til Danmark for at påbegynde et job,
men hvor det må antages, at vedkommende hurtigt og uden at foretage væ-
sentlige dispositioner vil kunne udrejse igen, hvis ikke familien meddeles op-
holdstilladelse her i landet.
Der vil i alle tilfælde skulle foretages en konkret vurdering af samtlige mo-
menter i sagen.
Det vil bl.a. skulle indgå i vurderingen af, om den danske statsborger har etab-
leret sig uden for Danmark, om den pågældende har studeret og efterfølgende
arbejdet, købt fast ejendom og stiftet familie i udlandet.
Det vil kunne tale for, at den danske statsborger ikke er etableret uden for
Danmark, hvis vedkommende under udlandsopholdet har haft ophold her i
Side
24
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
landet ud over almindelige ferieophold, familiebesøg m.v., hvis vedkom-
mende ejer fast ejendom i Danmark og f.eks. har lejet en bolig i udlandet
tidsbegrænset, hvis vedkommende kun har haft en kortvarig tidsbegrænset
ansættelse/udstationering i udlandet, hvis vedkommende er eller har været
optaget på folketingsvalglisten under henvisning til udlandsopholdets midler-
tidighed, jf. folketingsvalglovens § 2, hvis vedkommende har mindreårige
børn i Danmark, eller hvis vedkommende har sine væsentligste ejendele/ejen-
dom her i landet. Der vil i alle tilfælde være tale om en konkret vurdering.
Det vil f.eks. ikke i sig selv tale imod, at en dansk statsborger kan anses for
etableret i udlandet, at vedkommende har et sommerhus i Danmark, som ved-
kommende alene har benyttet i forbindelse med kortere ferieophold. Omvendt
kan det være et moment, der taler imod, at vedkommende kan anses for etab-
leret i udlandet, hvis vedkommende jævnligt har anvendt huset til længereva-
rende ophold i Danmark med sin familie.
Den danske statsborger vil til brug for Styrelsen for International Rekruttering
og Integrations vurdering af, om vedkommende har etableret sig uden for
Danmark, i ansøgningsskemaet på tro og love skulle give oplysninger om de
ovennævnte forhold.
Ved vurderingen af, om en dansk statsborger er omfattet af ordningen, vil det
endvidere indgå som et væsentligt moment, hvor langvarigt udlandsopholdet
har været.
Det vil således som udgangspunkt være en forudsætning for at anse en dansk
statsborger for omfattet af ordningen, at den danske statsborger har gennem-
ført et længerevarende ophold i udlandet.
En dansk statsborger vil som det altovervejende udgangspunkt kunne anses
for omfattet af ordningen, hvis udlandsopholdet har haft en varighed på
mindst 8 år. En udlandsdanskers tilknytning til Danmark som bopæls- og ar-
bejdsland må således i hvert fald efter 8 års udlandsophold i almindelighed
anses for at være så aftaget, at det kan være af væsentlig betydning for ved-
kommendes beslutning om at vælge Danmark som arbejdsland, at vedkom-
mende har en lempelig adgang til at få sin udenlandske familie med sig til
Danmark. Kun hvis helt særlige forhold taler derimod, vil en dansk statsbor-
ger ikke blive betragtet som udlandsdansker efter 8 års udlandsophold.
Side
25
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
Har den danske statsborgers udlandsophold haft en varighed på mindre end 8
år, vil det i højere grad bero på en konkret vurdering, om udlandsdanskeren
er omfattet af ordningen.
En dansk statsborger vil dog som det altovervejende udgangspunkt ikke
kunne anses for omfattet af ordningen, hvis udlandsopholdet har haft en va-
righed på 2 år eller derunder. Det vil sige, at en dansk statsborger normalt
ikke vil kunne anses for at have etableret sig i udlandet på baggrund af et
korterevarende studieophold eller en korterevarende ansættelse i udlandet.
Uanset at det som det altovervejende udgangspunkt vil være en betingelse for
at anse en dansk statsborger for omfattet af ordningen, at udlandsopholdet
mindst har været 2 år, vil der dog kunne foreligge særlige omstændigheder,
der taler for, at en lempelig adgang til familiesammenføring har betydning for
en dansk statsborgers beslutning om at vende tilbage til Danmark som ar-
bejdstager, selvom udlandsopholdet har været kortvarigt. Der vil således
kunne være tilfælde, hvor den danske statsborger under udlandsopholdet har
fået en sådan helt særlig tilknytning til dette land, at en lempelig adgang til
familiesammenføring vil være væsentlig for den pågældendes beslutning om
at vælge Danmark som arbejdsland. Om dette er tilfældet beror på en konkret
vurdering. I vurderingen vil bl.a. beskæftigelses- og familieforhold og øvrigt
netværk i henholdsvis opholdslandet og Danmark kunne indgå.
De ovenfor nævnte momenter, der vil kunne indgå i vurderingen af, om en
dansk statsborger kan anses for omfattet af den foreslåede ordning, er ikke
udtømmende.
I forlængelse af ovenstående kan der henvises til, at Valgretsnævnet (nu Valg-
nævnet) ved sin meddelelse af 2. juli 2002 (FT 2001-02, 2. samling, Kommu-
naludvalget, Alm. del – bilag 334) har tilkendegivet, at nævnet med virkning
for ansøgninger, der indgives fra og med 1. januar 2003, har besluttet at følge
den retningslinje, at ansøgere, der på ansøgningstidspunktet har opholdt sig i
udlandet i mere end 8 år efter udrejsen, normalt ikke mere vil blive optaget
på folketingsvalglisten, fordi udlandsopholdet ikke anses for midlertidigt i
folketingsvalglovens forstand, mens ansøgere, der på ansøgningstidspunktet
har opholdt sig midlertidigt i udlandet i højst 8 år – af en af de årsager, som
er nævnt i folketingsvalglovens § 2, stk. 2, nr. 1–5, dvs. f.eks. i uddannelses-
øjemed eller som udstationeret, eller under omstændigheder, hvor der er tale
om en tilknytning til riget, der ganske må sidestilles hermed – i almindelighed
Side
26
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
vil blive optaget på folketingsvalglisten, fordi udlandsopholdet anses for mid-
lertidigt. Personer, der opholder sig i udlandet, anses for at have fast bopæl i
Danmark i folketingsvalglovens forstand (og derfor for at have valgret til Fol-
ketinget, forudsat at de øvrige betingelser herfor er opfyldt) – uanset årsagen
til udlandsopholdet – såfremt de på udrejsetidspunktet agter at vende tilbage
til riget inden for 2 år efter udrejsen, jf. folketingsvalglovens § 2, stk. 3. Der
henvises ligeledes til Valgnævnets beretning 2014-2020.
Der er i sagens natur tale om forskellige vurderinger efter den foreslåede ord-
ning henholdsvis folketingsvalgloven. Det kommer f.eks. til udtryk ved, at
personer, der er ansat i den danske stat og beordret til tjeneste uden for riget
efter folketingsvalglovens § 2, stk. 1, anses for at have fast bopæl i riget uan-
set varigheden af deres udlandsophold. De pågældende personer vil således
have valgret efter lovens § 1, jf. § 2, stk. 1, uanset at de har været udrejst af
Danmark i mere end 8 år, ligesom de aldrig vil blive registreret som udrejst i
Det Centrale Personregister (CPR), jf. § 24, stk. 5, i lov om Det Centrale Per-
sonregister (CPR-loven). De pågældende personer vil dog i den forslåede ord-
nings forstand kunne anses for at have etableret sig uden for Danmark, uanset
at de vil blive anset for bosat her i landet i folketingsvalglovens forstand og
er bopælsregistreret i CPR under opholdet i udlandet. Dette vil som i de øvrige
sager bero på en konkret og individuel vurdering.
8-årsgrænsen og 2-årsgrænsen efter folketingsvalgloven indeholder imidler-
tid en relevant indikation af, hvornår en dansk statsborgers udlandsophold i
almindelighed antager en ikke-midlertidig henholdsvis midlertidig karakter.
2.1.2.2. Betingelser for opholdstilladelse som medfølgende familie
til en udlandsdansker
Det vil efter den foreslåede nye opholdsordning være en betingelse for at
kunne få opholdstilladelse som medfølgende familie til en udlandsdansker, at
udlandsdanskeren har et jobtilbud eller en forretningsplan, der ville kunne
danne grundlag for opholds- og arbejdstilladelse efter udlændingelovens § 9
a, stk. 2, nr. 1-4, 7, 9, 10, 13 eller nr. 14, litra a-c eller e, hvis udlandsdanske-
ren havde været udlænding.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 45, og bemærkningerne hertil.
Side
27
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
Det vil være en betingelse for at få opholdstilladelse på baggrund af et jobtil-
bud, at tilbuddet er reelt. Er der en vis formodning om, at de faktiske ansæt-
telsesforhold ikke stemmer overens med det, der fremgår af ansøgningen, og
de faktiske ansættelsesforhold ikke vil opfylde betingelserne for en opholds-
tilladelse efter den foreslåede nye ordning, eller må det lægges til grund, at
det afgørende formål med aftalen eller tilbuddet om ansættelse er at skaffe
udlændingen et ophold, som udlændingen ellers ikke ville kunne opnå, vil der
blive meddelt afslag på opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 26.
Det vil også være en betingelse for at opnå opholdstilladelse, at den danske
statsborger er tilbudt ansættelse på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Som
det gælder efter erhvervsordningerne, vil det kun være aflønning, som reelt
udgør likvide midler, herunder udbetalte feriepenge, der vil kunne indgå i
vurderingen af lønniveauet, når der skal tages stilling til, om en ansættelse er
på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. I opgørelsen af lønnen vil således
ikke kunne medregnes værdien af f.eks. kost, logi, diæter, fri bil, fri telefoni,
internet, naturalier, abonnementer eller andre ydelser, som tilbydes den an-
satte af arbejdsgiveren. En arbejdsgiver vil dog kunne give personalegoder i
form af eksempelvis kost og logi som et tillæg til lønnen, ligesom arbejdsgi-
veren vil kunne udbetale f.eks. merarbejde og bonus i et andet land. Disse
elementer vil dog ikke skulle indgå i Styrelsen for International Rekruttering
og Integrations vurdering af, om de tilbudte løn- og ansættelsesvilkår er sæd-
vanlige. Det svarer til, hvad der i dag gælder efter erhvervsordningerne. Ind-
betalinger til arbejdsmarkedspensioner vil kunne medregnes ved opgørelsen
af lønniveauet, og som det gælder for erhvervsordningerne, vil det både være
den del af pensionsbidraget, der betales af arbejdsgiveren, og den del, der
betales af lønmodtageren, der vil kunne medregnes.
Det foreslås, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal
kunne anmode de regionale arbejdsmarkedsråd om en udtalelse om, hvorvidt
løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige. Dette følger allerede af udlændinge-
lovens § 9 a, stk. 8, 1. pkt., for så vidt angår ansøgninger om opholdstilladelse,
der indgives efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-9 og 11-14.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 31, og bemærkningerne hertil.
Det foreslås, at opholdstilladelse efter den foreslåede ordning ikke skal kunne
meddeles, hvis den ansættelse, som den danske statsborger har indgået aftale
eller fået tilbud om, er omfattet af en lovlig konflikt. Det svarer til, hvad der
Side
28
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
gælder for udlændinge, der har søgt opholdstilladelse på baggrund af et job-
tilbud stedfæstet til (dvs. tilknyttet) en bestemt arbejdsgiver, jf. herved udlæn-
dingelovens § 9 a, stk. 9.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 32, og bemærkningerne hertil.
Har den hjemvendende udlandsdansker en forretningsplan, er det en betin-
gelse for at kunne opnå opholdstilladelse, at forretningsplanen er positivt vur-
deret af et uafhængigt ekspertpanel nedsat af Erhvervsstyrelsen, jf. herved
udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 10.
Hvis udlandsdanskerens forretningsidé vurderes positivt af det uafhængige
ekspertpanel, der består af erfarne konsulenter fra det regionale erhvervsfrem-
mesystem med generel viden om iværksætteri, vil det medfølgende familie-
medlem kunne sende en ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse til Sty-
relsen for International Rekruttering og Integration, jf. den foreslåede bestem-
melse i udlændingelovens § 9 m, stk. 2. Styrelsen for International Rekrutte-
ring og Integration vil ved behandling af ansøgningen lægge ekspertpanelets
vurdering uprøvet til grund. Det svarer til, hvad der gælder for udlændinge,
der søger opholdstilladelse efter Startup Denmark-ordningen på baggrund af
en positivt vurderet forretningsplan.
Medfølgende familie vil som det altovervejende udgangspunkt alene omfatte
ægtefælle eller fast samlever samt hjemmeboende børn under 18 år. Ved fast
samliv forstås som udgangspunkt samliv af mindst 1�½-2 års varighed. I helt
særlige tilfælde vil der kunne gives tilladelse til et hjemmeboende barn over
18 år eller en forælder. Dette svarer til, hvad der i dag gælder for medfølgende
familie til udenlandske arbejdstagere. Medfølgende familie til udlandsdan-
skere vil være fritaget for krav om arbejdstilladelse, jf. udlændingelovens §
14, stk. 1, nr. 7. Det bemærkes, at reglen i udlændingelovens § 9 m, stk. 2, 1.
pkt., hvorefter der stilles krav om arbejdstilladelse bl.a. i tilfælde, hvor det
medfølgende familiemedlem og arbejdstageren arbejder for samme virksom-
hed, ikke vil finde anvendelse. Det svarer til, hvad der gælder for medføl-
gende familie til udenlandske arbejdstagere, der har opnået tidsubegrænset
opholdstilladelse (eller dansk indfødsret),
Forslaget om, at der skal være parallelitet mellem reglerne for medfølgende
familie til udenlandske arbejdstagere og medfølgende familie til udlandsdan-
Side
29
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
skere betyder, at det vil være en grundlæggende betingelse for at få opholds-
tilladelse, at ægteskabet er retsgyldigt, herunder at det ikke er indgået pro-
forma (eller samlivsforholdet etableret proforma), at familien skal bo på
samme adresse i Danmark, og at udlandsdanskeren kan forsørge familien.
Forsørgelsesevnen vil normalt være dokumenteret ved det job, som udlands-
danskeren er tilbudt i Danmark. Det foreslås dog også, at opholdstilladelse
skal betinges af, at udlandsdanskeren og den medfølgende familie ikke efter
meddelelse af opholdstilladelse modtager hjælp efter lov om aktiv socialpo-
litik, f.eks. kontanthjælp. Det indebærer, at opholdstilladelsen ikke vil kunne
forlænges, hvis udlandsdanskeren eller den medfølgende familie modtager
eller under opholdet har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Det
svarer til, hvad der gælder for udenlandske arbejdstagere med opholdstilla-
delse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, og eventuelle medfølgende fami-
liemedlemmer med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1, jf.
herved udlændingelovens § 9 a, stk. 4, 1. pkt. Al hjælp efter lov om aktiv
socialpolitik vil være omfattet, idet der dog – svarende til selvforsørgelses-
kravet for medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere – vil kunne
modtages enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke
har karakter af forsørgelse, uden at dette vil have konsekvenser for opholds-
tilladelsen. Ydelser efter anden lovgivning er ikke omfattet.
Det foreslås i den forbindelse, at det direkte kommer til at fremgå af udlæn-
dingelovens § 9 m, at opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse
som medfølgende familie til en udenlandsk arbejdstager, herunder en arbejds-
tager, der opnår tidsubegrænset opholdstilladelse eller dansk indfødsret, er
betinget af, at den udenlandske arbejdstager og den medfølgende familie ikke
modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration betinger således ikke i
dag opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til en udenlandsk ar-
bejdstager, der har opnået tidsubegrænset opholdstilladelse, af, at det medføl-
gende familiemedlem og arbejdstageren ikke modtager hjælp efter lov om
aktiv socialpolitik. Tilsvarende betinger Styrelsen for International Rekrutte-
ring og Integration ikke i alle sager om forlængelse af opholdstilladelse som
medfølgende familiemedlem til en arbejdstager, der har opnået tidsubegræn-
set opholdstilladelse eller dansk indfødsret, af, at det medfølgende familie-
medlem og arbejdstageren ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpoli-
tik.
Side
30
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
Med forslaget vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration
fremadrettet i alle sager om opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilla-
delse som medfølgende familie til en udenlandsk arbejdstager, herunder en
arbejdstager, der opnår tidsubegrænset opholdstilladelse eller dansk indføds-
ret, betinge opholdstilladelsen og forlængelse af opholdstilladelsen af, at ar-
bejdstageren og det medfølgende familiemedlem ikke modtager hjælp efter
lov om aktiv socialpolitik, idet det dog skal bemærkes, at modtagelsen af en-
keltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke har karakter af
forsørgelse, ikke vil have konsekvenser for opholdstilladelsen.
Der henvises til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 m, stk.
1, 2. pkt., og den foreslåede ændring af § 9 m, stk. 5, der bliver stk. 6, jf.
lovforslagets § 1, nr. 45 og 48.
Det foreslås ligeledes, at et medfølgende familiemedlem til en hjemvendende
udlandsdansker, der er tilbudt en stilling, der – hvis den pågældende havde
været udlænding – kunne danne grundlag for meddelelse af opholdstilladelse
efter forskerordningen (§ 9 a, stk. 2, nr. 4) eller fast track-ordningen (§ 9 a,
stk. 2, nr. 14), undtages fra reglerne om bortfald af opholdstilladelse. Forsla-
get betyder, at et sådant medfølgende familiemedlems opholdstilladelse ikke
vil bortfalde, hvis udlændingen opgiver sin bopæl i Danmark eller opholder
sig uden for Danmark i en længere periode, jf. herved udlændingelovens §
17, stk. 1. Det svarer til, hvad der gælder for udenlandske arbejdstagere med
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 4 og 14, og eventu-
elle medfølgende familiemedlemmer med opholdstilladelse efter udlændin-
gelovens § 9 m, stk. 1, jf. herved udlændingelovens § 17, stk. 5.
Det foreslås også, at en udlænding, der indgiver ansøgning om opholdstilla-
delse som medfølgende familie til en udlandsdansker, ligesom det gælder for
medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere, vil skulle betale et gebyr,
medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan til-
sige andet, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 10. [Da størstedelen af Sty-
relsen for International Rekruttering og Integrations sagsbehandling i indhold
vil svare til den sagsbehandling, der finder sted i forbindelse med behandlin-
gen af ansøgninger om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, vil
gebyret blive omfattet af den eksisterende gebyrsats for erhvervssager. Geby-
ret for erhvervssager er pr. 1. januar 2024 fastsat til 6.290 kr., jf. § 5, stk. 2, i
gebyrbekendtgørelsen.] Det bemærkes, at tyrkiske statsborgere omfattet af
Side
31
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
associeringsaftalekomplekset mellem EU og Tyrkiet vil være fritaget for be-
taling af gebyr. Associeringsaftalekomplekset omfatter den aftale, som Det
Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet indgik den 12. september
1963 for at styrke de økonomiske og handelsmæssige forbindelser mellem
EU og Tyrkiet, herunder gradvist at gennemføre arbejdskraftens frie bevæge-
lighed, samt senere tillægsretsakter dertil, herunder tillægsprotokol af 23. no-
vember 1970, som trådte i kraft i forhold til Danmark den 1. januar 1973, hvor
Danmark blev medlem af EF, og Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19.
september 1980, som blev vedtaget inden for rammerne af associeringsaftalen
og trådte i kraft den 1. december 1980.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 37, og bemærkningerne hertil.
Medfølgende familie til udlandsdanskere vil kunne opnå tidsubegrænset op-
holdstilladelse på lige fod med andre udlændinge, hvis betingelserne herfor i
øvrigt er opfyldt.
Ansøgning om opholdstilladelse som medfølgende familie til en udlandsdan-
sker vil skulle indgives til Styrelsen for International Rekruttering og Integra-
tion. Afslag på opholdstilladelse, forlængelse af opholdstilladelse og afgørel-
ser om inddragelse af opholdstilladelse vil kunne påklages til Udlændinge-
nævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1. For indgivelse af klage over en
afgørelse om afslag på opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse
truffet af Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil klageren
senest samtidig med indgivelsen af klagen skulle betale et gebyr på 960 kr.
(2024-niveau), jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt. Det følger endvidere
af § 9 h, stk. 5, 2. pkt., at en udlænding kan være undtaget fra at skulle betale
klagegebyr, hvis EU-reglerne kan tilsige det. Det bemærkes i den forbindelse,
at visse grupper af tyrkiske statsborgere i medfør af associeringsaftalekom-
plekset mellem EU og Tyrkiet vil være undtaget fra klagegebyrbetaling, jf.
ovenfor.
2.1.2.3. Forlængelse af opholdstilladelse
Det foreslås, at en opholdstilladelse som medfølgende familie til en udlands-
dansker skal kunne forlænges under samme betingelser, som i dag gælder for
medfølgende familie til en udenlandsk arbejdstager, der opnår tidsubegrænset
opholdstilladelse eller dansk indfødsret, dvs. der vil kunne ske forlængelse,
Side
32
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
hvis den danske statsborger på tidspunktet for afgørelsen om forlængelse er i
samme ansættelsesforhold, som lå til grund for det medfølgende familiemed-
lems opholdstilladelse og ville opfylde betingelserne for at få opholdstilladel-
sen efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 7, 9, 10, 13 eller nr. 14, litra a-c eller e forlænget,
såfremt vedkommende havde været udlænding, eller hvis den danske stats-
borger er i et beskæftigelsesforhold, der ville kunne danne grundlag for en
opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-9 eller 11-13 eller nr. 14, litra a-c
eller e, stk. 3, 12 eller 24, eller hvis den pågældende opfylder betingelserne
for at kunne meddeles arbejdstilladelse uden begrænsning efter § 9 i, stk. 12,
efter afslutning af en dansk bachelor-, professionsbachelor-, kandidat- eller
ph.d.-uddannelse, såfremt vedkommende havde været udlænding. Dette føl-
ger af udlændingelovens § 9 m, stk. 5, der med lovforslaget bliver stk. 6.
Forslaget betyder for det første, at en udlænding med opholdstilladelse efter
den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2, som medfølgende familiemedlem
til en dansk statsborger vil kunne få forlænget opholdstilladelsen, hvis den
danske statsborger på tidspunktet for afgørelsen om forlængelse af opholds-
tilladelsen efter § 9 m, stk. 2, fortsat er i den samme stilling, der dannede
grundlag for det medfølgende familiemedlems opholdstilladelse, og ville op-
fylde betingelserne for at få opholdstilladelsen forlænget, hvis vedkommende
havde været udlænding. Opfylder den danske statsborger fortsat betingel-
serne, vil det medfølgende familiemedlem få forlænget opholdstilladelsen ef-
ter den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2, for en periode svarende til den
periode, som opholdstilladelsen til den danske statsborger ville kunne forlæn-
ges for, såfremt vedkommende havde været udlænding. Er den danske stats-
borger eksempelvis i et ansættelsesforhold, der ville kunne danne grundlag
for en opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 9, som fodermester eller drifts-
leder inden for landbrugsområdet, vil opholdstilladelsen efter § 9 m, stk. 2,
således normalt blive forlænget med op til 4 år, da en opholdstilladelse efter
§ 9 a, stk. 2, nr. 9, kan gives for højst 4 år ad gangen, jf. § 16, stk. 9, i be-
kendtgørelse nr. 1206 af 23. august 2022 (udlændingebekendtgørelsen).
Forslaget betyder for det andet, at en udlænding med opholdstilladelse efter
§ 9 m, stk. 2, som medfølgende familiemedlem til en dansk statsborger vil
kunne få forlænget opholdstilladelsen, hvis den danske statsborger på tids-
punktet for afgørelsen om forlængelse er i et beskæftigelsesforhold, der ville
kunne danne grundlag for en opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1 (posi-
tivlisten for personer med en videregående uddannelse), § 9 a, stk. 2, nr. 2
(positivlisten for faglærte), § 9 a, stk. 2, nr. 3 (beløbsordningen), § 9 a, stk. 2,
Side
33
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
nr. 4 (forskere), § 9 a, stk. 2, nr. 5 (gæsteforskere), § 9 a, stk. 2, nr. 6 (trainee),
§ 9 a, stk. 2, nr. 7 (særlige individuelle kvalifikationer), § 9 a, stk. 2, nr. 8
(ansatte på boreplatforme mv.), § 9 a, stk. 2, nr. 9 (fodermestre og driftsle-
dere), § 9 a, stk. 2, nr. 11 (arbejdsmarkedstilknytningsordningen), § 9 a, stk.
2, nr. 12 (jobskifte inden for samme branche), § 9 a, stk. 2, nr. 13 (den sup-
plerende beløbsordning), § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra a (fast track-ordningens
beløbsspor), litra b (fast track-ordningens forskerspor) litra c (fast track-ord-
ningens uddannelsesspor) eller litra e (fast track-ordningens supplerende be-
løbsspor), § 9 a, stk. 3 (visse ansatte på European Spallation Source (ESS) i
Sverige), § 9 a, stk. 12 eller 24 (jobsøgning), eller hvis den pågældende op-
fylder betingelserne for at kunne meddeles arbejdstilladelse uden begræns-
ning efter § 9 i, stk. 12, efter afslutning af en dansk bachelor-, professionsba-
chelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse, hvis den danske statsborger havde
været udlænding.
Forlængelse vil ske efter udlændingelovens § 9 m, stk. 5 (der med lovforslaget
bliver stk. 6), jf. stk. 6 (der med lovforslaget bliver stk. 7).
Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil i forhold til stilling-
tagen til, om den danske statsborger opfylder betingelserne for en opholdstil-
ladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-9 eller 11-13, nr. 14, litra a-
c eller e, vurdere, om formodningsreglen i udlændingelovens § 9 a, stk. 26, er
relevant. Er der en formodning for, at den danske statsborgers faktiske ansæt-
telsesforhold ikke stemmer overens med det, der er vedlagt det medfølgende
familiemedlems forlængelsesansøgning, og at den danske statsborgers fakti-
ske ansættelsesforhold ikke vil opfylde betingelserne for en opholdstilladelse
efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 6-9 eller 11-14, jf. herved udlændingelovens § 9 a,
stk. 26, vil opholdstilladelsen for det medfølgende familiemedlem ikke kunne
forlænges. Hvilke momenter Styrelsen for International Rekruttering og Inte-
gration bl.a. kan tillægge vægt i den forbindelse, fremgår af udlændingebe-
kendtgørelsens § 22, stk. 6.
Opfylder den danske statsborger betingelserne, vil det medfølgende familie-
medlem få forlænget opholdstilladelsen efter § 9 m, stk. 2, for en periode
svarende til den periode, som opholdstilladelsen til den danske statsborger
ville kunne gives for, hvis vedkommende havde været udlænding. Er den dan-
ske statsborger eksempelvis i et tidsubegrænset ansættelsesforhold, der ville
kunne danne grundlag for en opholdstilladelse efter positivlisten for personer
med en videregående uddannelse, jf. § 9 a, stk. 2, nr. 1, vil opholdstilladelsen
Side
34
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
efter § 9 m, stk. 2, således kunne forlænges med op til 4 år, da en opholdstil-
ladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1, jf. udlændingebekendtgørelsens § 16, stk. 4,
kan gives for højst 4 år ad gangen og efter 8 år for højst 5 år ad gangen. Er
ansættelsesforholdet tidsbegrænset og ophører f.eks. 1 år efter, at opholdstil-
ladelsen forlænges, vil opholdstilladelsen kunne forlænges med 1 år.
Det bemærkes, at i perioden fra forlængelse af det medfølgende familiemed-
lems opholdstilladelse og indtil Styrelsen for International Rekruttering og
Integration igen vil skulle træffe afgørelse om forlængelse, vil den danske
statsborger kunne skifte arbejde, være i anden beskæftigelse end ovenfor be-
skrevet og i perioder være uden beskæftigelse. Det afgørende for, om det
medfølgende familiemedlems opholdstilladelse kan forlænges, vil være, om
den danske statsborger på tidspunktet for Styrelsen for International Rekrut-
tering og Integrations afgørelse om forlængelse er i et beskæftigelsesforhold,
der ville kunne danne grundlag for en opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr.
1-10, 12 eller 13, nr. 14, litra a-c, stk. 3, 12 eller 24, hvis den pågældende
havde været udlænding, eller at den pågældende opfylder betingelserne for at
kunne meddeles arbejdstilladelse uden begrænsning efter § 9 i, stk. 12, efter
afslutning af en dansk bachelor-, professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-
uddannelse. Er den danske arbejdstager på tidspunktet for afgørelsen om for-
længelse ikke i et beskæftigelsesforhold, der ville kunne danne grundlag for
en opholdstilladelse efter de nævnte bestemmelser, vil den medfølgende fa-
milie ikke kunne få forlænget opholdstilladelsen efter § 9 m, stk. 2. I sådanne
tilfælde vil familien være henvist til at søge om opholdstilladelse efter de al-
mindelige regler om familiesammenføring eller eventuelt at opnå et selvstæn-
digt opholdsgrundlag, f.eks. hvis en medfølgende ægtefælle er i beskæfti-
gelse, der vil kunne danne grundlag for en opholdstilladelse efter udlændin-
gelovens § 9 a, stk. 2.
De øvrige betingelser for meddelelse af opholdstilladelse vil fortsat skulle
være opfyldt (bortset fra betingelsen om, at den danske statsborger er etableret
i udlandet). Det betyder bl.a., at familien – både ægtefælle eller samlever og
eventuelle medfølgende børn – fortsat vil skulle bo på fælles bopæl og være
selvforsørgende. Det svarer til, hvad der i dag gælder for medfølgende fami-
liemedlemmer til udenlandske arbejdstagere, der har opnået tidsubegrænset
opholdstilladelse eller dansk indfødsret, jf. herved udlændingelovens § 9 m,
stk. 5. Det svarer endvidere til, hvad der, jf. udlændingelovens § 9 m, stk. 6,
gælder for udlændinge med opholdstilladelse på baggrund af familiemæssig
tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter greencardordningen,
Side
35
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
jf. § 9 m, stk. 1, jf. § 9 a, stk. 2, nr. 1, i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 412 af 9. maj 2016, eller som medfølgende familiemedlem til en udlands-
dansker efter den nu ophævede lov nr. 505 af 23. maj 2017.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil skulle træffe afgø-
relse om forlængelse af opholdstilladelse og nægtelse af forlængelse af op-
holdstilladelse, jf. udlændingelovens § 46, stk. 2. Afslag på forlængelse af
opholdstilladelse vil kunne påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændinge-
lovens § 46 a, stk. 1. For indgivelse af klage over en afgørelse om afslag på
forlængelse truffet af Styrelsen for International Rekruttering og Integration
vil klageren senest samtidig med indgivelsen af klagen skulle betale et gebyr
på 960 kr. (2024-niveau).
2.1.2.4. Inddragelse af opholdstilladelse og ret til fortsat ophold
Opfylder udlændingen ikke længere betingelserne for sin opholdstilladelse,
f.eks. fordi samlivet ophører, vil opholdstilladelsen som medfølgende familie
som udgangspunkt blive inddraget, jf. udlændingelovens § 19.
Det foreslås, at udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter den foreslå-
ede bestemmelse i udlændingelovens § 9 m, stk. 2, omfattes af den gældende
bestemmelse i udlændingelovens § 19 a, stk. 2. Forslaget indebærer, at ud-
lændingelovens § 26, stk. 1, vil finde anvendelse ved afgørelse om inddra-
gelse af en opholdstilladelse meddelt efter den foreslåede bestemmelse i § 9
m, stk. 2. Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil således i
forbindelse med afgørelsen om inddragelse skulle tage stilling til, om inddra-
gelse må antages at virke særligt belastende som følge af udlændingens for-
hold, herunder udlændingens tilknytning til det danske samfund, udlændin-
gens tilknytning til herboende personer og konsekvenserne for udlændingens
herboende nære familiemedlemmer, herunder i relation til hensynet til fami-
liens enhed. Det svarer til, hvad der i dag gælder ved afgørelse af, om en
opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem efter udlændingelovens §
9 m, stk. 1, skal inddrages.
Det foreslås, at medfølgende familiemedlemmer til udlandsdanskere, der får
inddraget eller nægtet deres opholdstilladelse forlænget, skal omfattes af ar-
bejdsmarkedstilknytningsordningen i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11.
Det følger således af § 9 a, stk. 2, nr. 11, at der efter ansøgning kan meddeles
Side
36
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
opholdstilladelse til en udlænding, hvis opholdstilladelse efter bl.a. § 9 m
nægtes forlænget eller inddrages, når udlændingen er i et fast ansættelsesfor-
hold, der har haft en varighed af mindst 2 år.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at denne justering
af reglerne for arbejdsmarkedstilknytningsordningen bør ledsages af enkelte
yderligere justeringer for at sikre en konsekvent afgrænsning af, hvilke ud-
lændinge der er omfattet af ordningen.
Det bemærkes, at arbejdsmarkedstilknytningsordningen i dag omfatter med-
følgende familiemedlemmer til udenlandske arbejdstagere med tidsbegrænset
opholdstilladelse, mens medfølgende familiemedlemmer til udenlandske ar-
bejdstagere, der har eller opnår tidsubegrænset opholdstilladelse eller dansk
indfødsret, ikke er omfattet. Det foreslås således også, at denne gruppe – på
lige fod med medfølgende familiemedlemmer, der har opholdstilladelse på
baggrund af tilknytning til en udenlandsk arbejdstager med tidsbegrænset op-
holdstilladelse – skal omfattes af arbejdsmarkedstilknytningsordningen.
Det foreslås også, at udlændinge med opholdstilladelse efter den nu ophæ-
vede lov nr. 505 af 23. maj 2017 som medfølgende familiemedlem til en ud-
landsdansker ligeledes skal omfattes af arbejdsmarkedstilknytningsordnin-
gen, hvis deres opholdstilladelse nægtes forlænget eller inddrages, og de øv-
rige betingelser er opfyldt. Hermed bliver medfølgende familiemedlemmer til
udlandsdanskere behandlet ens, uanset om de har opholdstilladelse efter den
tidligere gældende udlandsdanskerordning, eller om de meddeles opholdstil-
ladelse efter den foreslåede nye udlandsdanskerordning.
Endelig foreslås det, at en udlænding med opholdsret efter EU-reglerne skal
kunne meddeles opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstilknytningsordnin-
gen, hvis opholdsretten efter EU-reglerne konstateres ophørt. Adgangen for
udlændinge, hvis opholdsret efter EU-reglerne (direktiv 2004/38/EF) konsta-
teres ophørt, til at ansøge om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a,
stk. 2, nr. 11, indføres for at sikre, at udlændinge med ophold efter EU-reg-
lerne ikke stilles ringere end øvrige udlændinge efter udlændingeloven.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 30, og bemærkningerne hertil.
Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om inddra-
gelse vil kunne påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a,
Side
37
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
stk. 1. Der vil ikke skulle betales gebyr herfor, men klagen vil skulle være
indgivet inden 8 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, jf.
§ 46 a, stk. 3, 1. pkt.
Det bemærkes, at udlændingen herudover vil kunne søge om opholdstilla-
delse på andet grundlag efter udlændingelovens regler og meddeles opholds-
tilladelse, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Styrelsen for Interna-
tional Rekruttering og Integration vil i relevant omfang vejlede den medføl-
gende familie om muligheden for at ansøge om opholdstilladelse på andet
grundlag, f.eks. hvis den medfølgende ægtefælle har et job, der umiddelbart
opfylder betingelserne i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, om opholdstilladelse
på baggrund af beskæftigelse. Endvidere vil Styrelsen for International Re-
kruttering og Integration i relevant omfang vejlede om muligheden for at søge
om opholdstilladelse efter reglerne om familiesammenføring, jf. udlændinge-
lovens §§ 9 og § 9 c. En ansøgning om familiesammenføring efter udlændin-
gelovens § 9 (eller § 9 c) vil skulle indgives til Udlændingestyrelsen.
2.2. Forslag til justering af sprogkravet til den herboende i ægte-
fællesammenføringssager
2.2.1. Gældende ret
Efter udlændingelovens § 9, stk. 8, skal ægtefællesammenføring som ud-
gangspunkt betinges af, at ægtefællerne eller samleverne samlet opfylder
mindst fire af seks integrationsrelevante betingelser vedrørende begge parters
sprogkundskaber, erhvervserfaring og uddannelse.
Betingelsen vedrørende den herboendes sprogkundskaber skal som udgangs-
punkt altid være opfyldt, og den herboende skal således som udgangspunkt
have bestået Prøve i Dansk 3 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere
niveau for at opnå familiesammenføring med en ægtefælle eller fast samlever.
Derudover skal parret tilsammen opfylde mindst tre af fem betingelser ved-
rørende uddannelse, erhvervserfaring og ansøgerens sprogkundskaber.
Parret har valgfrihed mellem, hvilke tre af de fem betingelser de ønsker skal
indgå i vurderingen af ansøgningen. Hvis f.eks. den herboende opfylder alle
de tre betingelser, der retter sig mod den herboende, herunder sprogkravet,
der som udgangspunkt altid skal opfyldes, skal ansøgeren alene opfylde en af
de betingelser, der er rettet mod ansøgeren. Opfylder den herboende derimod
Side
38
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
kun betingelsen vedrørende sprogkravet, skal ansøgeren opfylde alle tre be-
tingelser rettet mod ansøgeren vedrørende krav til uddannelse, erhvervserfa-
ring og sprogkundskaber.
Kravet i udlændingelovens § 9, stk. 8, stilles ikke, hvis ganske særlige grunde,
herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod. Integrationskravet fra-
viges således helt eller delvist, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet
til familiens enhed, tilsiger det. Det betyder, at der ses bort fra en eller flere
af de integrationsrelevante betingelser, herunder betingelsen vedrørende den
herboendes sprogkundskaber, hvis det vil være i strid med Danmarks interna-
tionale forpligtelser, herunder navnlig Den Europæiske Menneskerettigheds-
konventions artikel 8 eller FN's Handicapkonvention, at meddele afslag på
ægtefællesammenføring. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis den herboende
ægtefælle/samlever risikerer forfølgelse i sit hjemland, og parret ikke kan
henvises til at udøve familielivet i ansøgerens hjemland, eller den herboende
ægtefælle/samlever har samvær med mindreårige børn i Danmark fra et tidli-
gere ægteskab, og parret derfor ikke kan henvises til at udøve familielivet i et
andet land end Danmark.
Kravet fraviges endvidere, hvis det ikke vil være foreneligt med associerings-
aftalekomplekset mellem EU og Tyrkiet at stille kravet.
Det følger således af EU-Domstolens dom af 22. december 2022 i sag C-
279/21, at der ved vurderingen af, om betingelsen i udlændingelovens § 9,
stk. 8, kan anses for opfyldt i sager om ægtefællesammenføring med en her-
boende økonomisk aktiv tyrkisk statsborger omfattet af associeringsaftale-
komplekset, som ikke har bestået Prøve i Dansk 3, skal tages hensyn til fak-
torer, der kan godtgøre, at den tyrkiske statsborger faktisk er integreret og
dermed kan bidrage til ægtefællens integration, samt eventuelle oplysninger,
der måtte tale for den ansøgende ægtefælles integrationsegnethed, herunder
at den ansøgende ægtefælle selv taler eller forstår dansk.
Ved vurderingen af, om den herboende faktisk er integreret til trods for mang-
lende bestået Prøve i Dansk 3, skal der tages hensyn til varigheden og omfan-
get af den herboendes tilknytning til det danske arbejdsmarked, eventuel sko-
legang og uddannelse i Danmark, gennemførte kurser eller prøver bestået på
dansk, deltagelse i foreningsliv og eventuelle andre faktorer, der vidner om
den pågældendes integration i Danmark og danskkundskaber.
Side
39
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
Der henvises til Udlændinge- og Integrationsministeriets notat af 10. februar
2023 om den juridiske vurdering af EU-Domstolens dom af 22. december
2022 i sag C-279/21, X mod Udlændingenævnet.
For at opfylde sprogkravet skal den herboende have bevis for at have bestået
Prøve i Dansk 3 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau end
Prøve i Dansk 3.
Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2017-
2018, A, L 231, som fremsat, side 8, at den integrationsrelevante betingelse
vedrørende den herboende persons sprogkundskaber vil være opfyldt med de
prøver, der er opregnet i bilag 3a til aftalen af 20. april 2021 om indfødsret,
jf. cirkulæreskrivelse nr. 10873 af 13. oktober 2015 om naturalisation. Denne
cirkulæreskrivelse er nu erstattet af cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni
2021 om naturalisation.
Bilag 3a omfatter bl.a. studieprøven bestået med mindst karakteren 6 (efter
13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen) i samtlige discipliner, folkeskolens
9. eller 10. klasse afgangsprøver bestået med et karaktergennemsnit på mindst
6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trinsskalaen) i danskdisciplinerne bortset
fra orden, bevis for almen studentereksamen (stx), merkantil studentereksa-
men (hhx), teknisk studentereksamen (htx), hf-eksamen og erhvervsfaglig
studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux), og bevis for
bestået videregående uddannelser på universiteter, professionshøjskoler, er-
hvervsakademier mv., medmindre der er tale om et fremmedsproget uddan-
nelsesforløb.
Den herboende kan således opfylde sprogkravet ved at have bevis for at have
bestået Prøve i Dansk 3 eller ved at have dokumentation for at have bestået
en af de prøver, der er nævnt i bilag 3a på en sådan måde, som ifølge bilaget
kræves i forhold til nogle af prøverne. Som det fremgår, er det f.eks. i forhold
til bestået videregående uddannelse på universiteter mv. et krav, at uddannel-
sesforløbet har været på dansk.
Som det endvidere fremgår af bilaget, vil en herboende ægtefælle, der har
bevis for at have bestået folkeskolens 9. eller 10. klasses prøver i danskdisci-
plinerne, bortset fra orden, med et karaktergennemsnit på mindst 6 (efter 13-
skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen), opfylde danskprøvekravet.
Side
40
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
2.2.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det fremgår af regeringsgrundlaget "Ansvar for Danmark", at sprogkravet,
der stilles til den herboende ægtefælle i forbindelse med ægtefællesammen-
føring, skal justeres.
Det foreslås at ændre bestemmelsen i udlændingelovens § 9, stk. 8, således at
sprogkravet til den herboende også – dvs. udover bestået Prøve i Dansk 3 –
vil skulle anses for opfyldt, hvis den herboende i mindst 5 år har været i ordi-
nær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i
Danmark og i den forbindelse har haft væsentlig kommunikation på dansk.
Den foreslåede ændring vil betyde, at sprogkravet til den herboende fremover
vil kunne opfyldes på to måder. Sprogkravet vil således ikke alene blive anset
for opfyldt, hvis den herboende har dokumentation for bestået Prøve i Dansk
3 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, men fremover også
hvis den herboende i mindst 5 år har været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse
eller har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i Danmark med væsentlig
kommunikation på dansk.
Betingelsen vil som i dag skulle fraviges, hvis ganske særlige grunde, herun-
der hensynet til familiens enhed, tilsiger det, og der er ikke med forslaget
tilsigtet ændringer af praksis for at fravige sprogkravet. Det betyder navnlig,
at betingelsen vil skulle fraviges i tilfælde, hvor Danmarks internationale for-
pligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel
8 eller FN's Handicapkonvention, tilsiger dette. Betingelsen vil endvidere
skulle fraviges, hvis det ikke vil være foreneligt med associeringsaftalekom-
plekset mellem EU og Tyrkiet at stille betingelsen, jf. EU-Domstolens dom
af 22. december 2022 i sag C-279/21.
Ved ordinær beskæftigelse forstås, at beskæftigelsen vil skulle være aflønnet
efter gældende overenskomst eller udført under sædvanlige løn- og ansættel-
sesvilkår og uden offentligt tilskud, f.eks. løntilskud. Praktik eller anden be-
skæftigelse som led i et uddannelsesforløb i Danmark, ulønnet arbejde, ar-
bejde med løntilskud og ansættelse i jobrotation vil ikke skulle betragtes som
ordinær beskæftigelse.
Side
41
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
Ved fuldtidsbeskæftigelse forstås, at den herboende vil skulle have været an-
sat med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på mindst 30 timer. Dette vil
skulle opgøres på månedsbasis således, at den herboende person vil skulle
have haft mindst 5 års beskæftigelse med mindst 120 timers månedlig be-
skæftigelse. På denne baggrund vil fleksjob alene kunne indgå i beregningen
af, om den herboende i mindst 5 år har haft ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller
udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i Danmark med væsentlig kommu-
nikation på dansk, hvis der er tale om fleksjob med en gennemsnitlig ugentlig
arbejdstid på mindst 30 timer.
I lighed med, hvad der gælder for beskæftigelseskravet til den herboende i
udlændingelovens § 9, stk. 8, nr. 1, vil perioder med fravær som følge af syg-
dom, ferie, omsorgsdage og barsel inden for rammerne af et ansættelsesfor-
hold kunne indgå ved beregningen af, om den herboende i mindst 5 år har
haft ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksom-
hed i Danmark med væsentlig kommunikation på dansk. Perioder med dag-
penge, herunder arbejdsløshedsdagpenge, vil derimod ikke kunne indgå ved
beregningen.
Det vil for selvstændig erhvervsvirksomhed være et krav, at virksomheden
har karakter af hovedbeskæftigelse med henblik på at opnå selvforsørgelse.
Den herboende ægtefælle vil skulle dokumentere, at den selvstændige er-
hvervsvirksomhed har haft et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i
gennemsnitlig mindst 30 timer om ugen. Det forudsættes, at der er tale om
selvstændig erhvervsvirksomhed uden offentligt tilskud.
Ved vurderingen af virksomhedens omfang vil der skulle foretages en konkret
vurdering af personens arbejdsindsats, virksomhedens art, omfang, omsæt-
ning, åbningstider, kundegrundlag, priser m.v.
Det vil ikke være et krav, at den herboendes beskæftigelse eller udøvelse af
selvstændig erhvervsvirksomhed har fundet sted umiddelbart op til ansøgnin-
gen om ægtefællesammenføring. Tidligere fuldtidsbeskæftigelse eller selv-
stændig erhvervsvirksomhed, der har medført væsentlig kommunikation på
dansk, vil således også kunne indgå ved vurderingen. Det gælder, uanset
hvornår fuldtidsbeskæftigelsen eller udøvelsen af den selvstændige erhvervs-
virksomhed har fundet sted. Det afgørende vil være, om den pågældende på
tidspunktet for sagens afgørelse i mindst 5 år i alt i løbet af sit arbejdsliv har
Side
42
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirk-
somhed i Danmark og i den forbindelse har haft væsentlig kommunikation på
dansk.
Det vil således heller ikke være et krav, at der har været tale om fuldtidsbe-
skæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 5 år i træk. Kravet
vil således også være opfyldt, hvis den herboendes fuldtidsbeskæftigelse eller
udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed er fordelt på to eller flere perio-
der, der udgør mindst 5 år tilsammen.
Ved væsentlig kommunikation på dansk forstås hyppig skriftlig eller mundt-
lig kontakt på dansk, det vil sige som udgangspunkt dagligt, med danskta-
lende personer. Kommunikationen vil kunne være med kollegaer, borgere,
samarbejdspartnere, kunder, patienter eller andre.
I forbindelse med ansøgningen om ægtefællesammenføring vil den herbo-
ende skriftligt skulle beskrive om og i hvilket omfang, den pågældende har
været i beskæftigelse, der har medført kommunikation på dansk, herunder i
hvilke perioder og på hvilken arbejdsplads.
Det vil endvidere påhvile den herboende ægtefælle at dokumentere sin be-
skæftigelse. Det vil f.eks. kunne ske ved fremlæggelse af ansættelseskontrakt,
lønsedler m.v. eller for selvstændig erhvervsvirksomhed, f.eks. regnskab eller
dokumentation for ejerskab af virksomheden m.v.
Udlændingestyrelsen vil i forbindelse med sagsbehandlingen skulle sammen-
holde den herboendes oplysninger med oplysninger i indkomstregistret med
henblik på kontrol af, om oplysningerne kan lægges til grund.
En herboende, der søger om ægtefællesammenføring, vil som i dag blive for-
pligtet til på tro og love at erklære, at de oplysninger, der afgives til brug for
behandling af ansøgningen, er korrekte. Det vil således også gælde de oplys-
ninger, som den pågældende vil skulle afgive til brug for vurderingen af, om
den pågældende i mindst 5 år har haft fuldtidsbeskæftigelse eller har udøvet
selvstændig erhvervsvirksomhed her i landet, der har medført væsentlig kom-
munikation på dansk.
Der vil være tilfælde, hvor der herefter ikke vil være grund til at foretage
nærmere undersøgelser af, om kravet er opfyldt. Det vil f.eks. kunne være,
Side
43
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
hvis det må lægges til grund, at den herboende har vedlagt dokumentation for
at have haft beskæftigelse i en jobfunktion, som utvivlsomt kræver kommu-
nikation på dansk, f.eks. som sagsbehandler i en kommunes socialforvaltning
i mindst 5 år, og har oplyst at have haft daglig kontakt med borgere på dansk.
I et sådant tilfælde vil der normalt ikke være grund til at betvivle, at den på-
gældende har haft beskæftigelse med væsentlig kontakt med dansktalende og
kommunikeret på dansk i forbindelse med sin beskæftigelse. Der vil heller
ikke være grund til at foretage nærmere undersøgelser i f.eks. et tilfælde, hvor
den pågældende har oplyst kun at have haft beskæftigelse i en virksomhed,
hvor det efter Udlændingestyrelsens undersøgelser må lægges til grund, at det
primære arbejdssprog f.eks. er engelsk. I et sådant tilfælde vil kravet ikke
være opfyldt. Det samme vil gælde f.eks., hvis den herboende har oplyst at
drive landbrug og ikke kommunikerer på dansk i et væsentligt omfang i den
forbindelse, f.eks. fordi den pågældende ikke har dansktalende ansatte og hel-
ler ikke i forbindelse med sit arbejde kommunikerer på dansk med andre i et
væsentligt omfang. Det vil også gælde, selvom den pågældende er født og
opvokset i Danmark eller har boet i en længere årrække her i landet.
Der vil også være tilfælde, hvor der kan være grund til at betvivle den pågæl-
dendes oplysninger eller i øvrigt anledning til at fortage nærmere undersøgel-
ser. Det vil f.eks. kunne være, hvis den herboende er ansat i restaurations-
branchen, og hvor der kan være en formodning for, at den pågældende ikke
primært har talt dansk med kolleger og kunder. Det vil f.eks. også kunne være
i et tilfælde, hvor den herboende er håndværker og primært har haft ansættelse
på byggepladser, og hvor det ikke uden videre kan lægges til grund, at den
pågældende navnlig har kommunikeret på dansk, f.eks. fordi byggepladserne
i vidt omfang har været bemandet med udenlandske arbejdstagere. I sådanne
tilfælde vil Udlændingestyrelsen skulle anmode den herboende om at ind-
hente en erklæring fra den pågældendes arbejdsgiver, der evt. kan være med
til at belyse om, og i hvilket omfang den pågældendes beskæftigelse har med-
ført kommunikation på dansk.
Udlændingestyrelsen vil også kunne foranstalte en telefonsamtale med den
herboende og spørge ind til den pågældendes kommunikation på dansk i be-
skæftigelsesforholdet. En sådan samtale vil således også kunne be- eller af-
kræfte de øvrige oplysninger i sagen om den pågældendes danskkundskaber.
Der vil i den forbindelse kunne lægges vægt på, om samtalen kan føres på
dansk, eller om der er behov for tolk. Dette sagsskridt vil også kunne være
Side
44
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
relevant i forhold til selvstændige erhvervsdrivende. Det bemærkes, at Ud-
lændingestyrelsen ikke i forbindelse med en sådan telefonsamtale vil skulle
vurdere, om den herboende behersker dansk på et bestemt niveau, herunder
et niveau svarende til Prøve i Dansk 3. Det afgørende for Udlændingestyrel-
sens vurdering vil være, om den herboende i mindst 5 år har været i ordinær
fuldtidsbeskæftigelse eller har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed her i
landet, der har medført væsentlig kommunikation på dansk.
I de tilfælde, hvor Udlændingestyrelsen beslutter at foranstalte en telefonsam-
tale med den herboende, vil styrelsen skulle sikre, at telefonsamtalen føres
med den rette person. Styrelsen vil således kunne ringe uopfordret til den på-
gældende og også kunne stille kontrolspørgsmål for at sikre den pågældendes
identitet, dvs. spørge den herboende om noget, som kun han eller hun må
forventes at kunne svare på.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 9, og bemærkningerne hertil.
2.3. Forslag til halvering af den økonomiske sikkerhedsstillelse
2.3.1. Gældende ret
2.3.1.1. Ægtefællesammenføringssager
Efter udlændingelovens § 9, stk. 4, 1. pkt., skal ægtefællesammenføring nor-
malt betinges af, at den herboende person, som det påhviler at forsørge ansø-
geren, i en periode på 10 år stiller økonomisk sikkerhed for 100.000 kr. til
dækning af eventuelle fremtidige offentlige udgifter til hjælp efter lov om
aktiv socialpolitik eller integrationsloven til ansøgeren, jf. § 9, stk. 26.
Kravet om økonomisk sikkerhed stilles ikke, hvis ganske særlige grunde, her-
under hensynet til familiens enhed, afgørende taler imod.
Det fremgår af udlændingelovens § 9, stk. 4, 4. pkt., at beløbet i 1. pkt. er
fastsat i 2018-niveau, og at det fra og med 2019 reguleres én gang årligt den
1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
I perioden fra den 1. januar 2024 til den 31. december 2024 udgør beløbet
således 113.823,30 kr.
Side
45
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
Hvis ansøgeren har bestået en danskprøve på A1-niveau, A2-niveau, andre
danskprøver på et tilsvarende eller højere niveau eller en afsluttende prøve i
dansk, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.,
udgør det beløb, der skal stilles sikkerhed for, det beløb, som kommunalbe-
styrelsen efter stk. 35-37 kan nedsætte den økonomiske sikkerhed til, jf. ud-
lændingelovens § 9, stk. 4, 2. pkt. Beløbet, der skal stilles sikkerhed for, vil
således være lavere end 113.823,30 kr., hvis ansøgeren allerede inden tids-
punktet for meddelelsen af opholdstilladelsen har bestået en eller flere af de
danskprøver, der er nævnt i stk. 35-37, jf. nedenfor.
Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om den
økonomiske sikkerhed, jf. udlændingelovens § 9, stk. 4, 3. pkt.
I medfør af udlændingelovens § 9, stk. 4, 3. pkt., har udlændinge- og integra-
tionsministeren senest udstedt bekendtgørelse nr. 903 af 6. juni 2020 om den
økonomiske sikkerhedsstillelse. Bekendtgørelsen indeholder regler om bl.a.
sikkerhedsstillelsens art og indhold, oprettelse af sikkerhedsstillelsen, inddri-
velse og sikkerhedsstillelsens nedsættelse og ophør.
Det følger af § 4, stk. 2, i bekendtgørelsen, at den økonomiske sikkerhed kan
stilles i form af enten en anfordringsgaranti eller en deponeringskonto. En
anfordringsgaranti er en garanti, som den herboende persons pengeinstitut
stiller over for kommunalbestyrelsen i den herboende persons bopælskom-
mune. En deponeringskonto er en konto i et pengeinstitut, som den herboende
person indsætter beløbet på, og som kommunalbestyrelsen i den pågældendes
bopælskommune har pant i.
Udlændingelovens § 9, stk. 26, 1. pkt., fastsætter, at hvis en opholdstilladelse
er betinget af, at den herboende person har skullet stille økonomisk sikkerhed,
og der senere ydes ansøgeren hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller inte-
grationsloven, skal kommunalbestyrelsen tvangsinddrive det beløb, der er
stillet til sikkerhed, som betaling for hjælpen. Det følger af bestemmelsens 2.
pkt., at dette ikke gælder for offentlige udgifter til hjælp efter lov om aktiv
socialpolitik og integrationsloven, som ydes ansøgeren efter, at den pågæl-
dende er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller en ny opholdstilla-
delse på et andet grundlag.
Hvis kommunen har haft udgifter til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik
eller integrationsloven til den familiesammenførte ægtefælle, vil kommunen
Side
46
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
således skulle kræve udgifterne dækket af den økonomiske sikkerhed, der er
stillet.
Den økonomiske sikkerhed kan nedsættes gradvist, hvis ansøgeren har bestået
en danskprøve på henholdsvis A1-niveau, A2-niveau, en tilsvarende eller hø-
jere danskprøve eller en afsluttende prøve i dansk, jf. § 9 i lov om danskud-
dannelse til voksne udlændinge m.fl.
Udlændingelovens § 9, stk. 35, fastsætter således, at kommunalbestyrelsen
efter anmodning kan nedsætte den økonomiske sikkerhed med 20.000 kr.
(22.764,66 kr. i 2024-niveau), når en ægtefællesammenført udlænding inden
for den frist, der er nævnt i stk. 33, har bestået danskprøven på A1-niveau
eller en anden danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau.
Endvidere fastsætter udlændingelovens § 9, stk. 36, at kommunalbestyrelsen
efter anmodning kan nedsætte den økonomiske sikkerhed med 10.000 kr.
(11.382,33 kr. i 2024-niveau), når en ægtefællesammenført udlænding inden
for den frist, der er nævnt i stk. 34, har bestået danskprøven på A2-niveau
eller en anden danskprøve på tilsvarende eller højere niveau.
Udlændingelovens § 9, stk. 37, fastsætter, at kommunalbestyrelsen efter an-
modning kan nedsætte den økonomiske sikkerhed med 10.000 kr. (11.382,33
kr. i 2024-niveau), når en ægtefællesammenført udlænding har bestået en af-
sluttende prøve i dansk, jf. § 9 i lov om danskuddannelse til voksne udlæn-
dinge m.fl.
Nedsættelse af den økonomiske sikkerhed efter stk. 35-37 kan dog alene ske
i et sådant omfang, at den økonomiske sikkerhed udgør mindst 60.000 kr.
(68.293,98 kr. i 2024-niveau), jf. udlændingelovens § 9, stk. 38.
Efter udlændingelovens § 9, stk. 33, 1.-2. pkt., skal en udlænding, der er med-
delt opholdstilladelse som ægtefællesammenført, normalt bestå en dansk-
prøve på A1-niveau eller en anden danskprøve på et tilsvarende eller højere
niveau inden 6 måneder fra tidspunktet for udlændingens tilmelding til folke-
registeret eller, hvis udlændingen allerede har opholdstilladelse her i landet,
fra meddelelsen af opholdstilladelsen, som betingelse for fortsat ophold her i
landet.
Side
47
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
Efter udlændingelovens § 9, stk. 34, 1.-2. pkt., skal en udlænding, der er med-
delt opholdstilladelse som ægtefællesammenført, endvidere normalt bestå en
danskprøve på A2-niveau eller en anden danskprøve på et tilsvarende eller
højere niveau inden 9 måneder fra tidspunktet for udlændingens tilmelding til
folkeregisteret eller, hvis udlændingen allerede har opholdstilladelse her i lan-
det, fra meddelelsen af opholdstilladelsen, som betingelse for fortsat ophold
her i landet.
Udlændingelovens § 9, stk. 39, fastsætter, at udlændingen ved tilmelding til
danskprøverne på A1-niveau og A2-niveau skal betale et gebyr på 2.658,01
kr. (3.025,43 kr. i 2024-niveau). Hvis udlændingen ikke betaler gebyret, kan
udlændingen ikke deltage i prøverne. Kravet om gebyr gælder ikke, hvis ud-
lændingen er omfattet af EU-reglerne.
Beløbene i stk. 35-39 er fastsat i 2018-niveau og reguleres fra og med 2019
én gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en sats-
reguleringsprocent, jf. udlændingelovens § 9, stk. 41.
Det fremgår af udlændingelovens § 9, stk. 40, at udlændinge- og integrations-
ministeren fastsætter regler om danskprøven på A1-niveau og danskprøven
på A2-niveau.
Udlændinge- og integrationsministeren har senest udstedt bekendtgørelse nr.
902 af 6. juni 2020 om danskprøve på A1-niveau og danskprøve på A2-niveau
for familiesammenførte udlændinge, der indeholder regler om bl.a. lovligt
forfald, hvornår prøverne anses for bestået, udpegning af prøveafholdere, be-
tingelser for at deltage i prøverne, opkrævning af gebyr for at deltage i prø-
verne, prøvernes indhold og gennemførelse, klagemuligheder, klagefrister og
prøver, der kan træde i stedet for danskprøven på A1-niveau og danskprøven
på A2-niveau.
Bekendtgørelsens bilag 1 indeholder en oversigt over de prøver, der anses
som fornøden dokumentation for, at en udlænding har bestået en danskprøve
på mindst A1-niveau, mens bilag 2 i bekendtgørelsen indeholder en tilsva-
rende oversigt for danskprøver på mindst A2-niveau.
Side
48
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
2.3.1.2. Opholdstilladelse ved pensionering til tidligere ansatte ved
herværende internationale organisationer m.v .
Efter udlændingelovens § 9 q, stk. 1, kan der gives opholdstilladelse til ud-
lændinge, som er fyldt 60 år, som er gået på pension som følge af ansættel-
sesstedets fastsatte pensionsalder og ikke længere er erhvervsaktive, og som
uafbrudt har boet lovligt her i landet i de sidste 12 år og i hele denne periode
har haft opholdstilladelse efter § 47, stk. 1, 1. pkt., som ansat ved en hervæ-
rende international organisation, EU-institution el.lign.
Efter udlændingelovens § 9 q, stk. 2, kan der gives opholdstilladelse til ud-
lændinge, som har haft opholdstilladelse efter § 47, stk. 1, 2. pkt., og som
samlever på fælles bopæl i ægteskab eller fast samlivsforhold af længere va-
righed med en udlænding omfattet af § 9 q, stk. 1.
Efter udlændingelovens § 9 q, stk. 6, skal opholdstilladelse til pensionister fra
internationale organisationer og deres ægtefæller eller samlevere betinges af,
at den pågældende i en periode på 10 år stiller økonomisk sikkerhed til dæk-
ning af eventuelle fremtidige offentlige udgifter til forsørgelse, der ydes den
pågældende under opholdet her i landet. Sikkerheden skal stilles for 50.000
kr.
Det fremgår af udlændingelovens § 9 q, stk. 6, 3. pkt., at beløbet på 50.000
kr. er fastsat i 2012-niveau og fra og med 2013 reguleres én gang årligt den
1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
I perioden fra den 1. januar 2024 til den 31. december 2024 udgør beløbet
således 63.029, 96 kr.
Beløbet på 50.000 kr. blev fastsat, så det svarede til det beløb, som en herbo-
ende ægtefælle normalt skulle stille som sikkerhed i forbindelse med en an-
søgning om ægtefællesammenføring efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1,
jf. § 9, stk. 4, som affattet på tidspunktet for indførelsen af § 9 q, jf. lov nr.
317 af 25. april 2018 om ændring af udlændingeloven og integrationsloven
(Opholdstilladelse ved pensionering til tidligere ansatte ved herværende in-
ternationale organisationer m.v.).
Side
49
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
2.3.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det fremgår af regeringsgrundlaget "Ansvar for Danmark", at den økonomi-
ske sikkerhed, som den herboende ægtefælle skal stille i forbindelse med en
ansøgning om ægtefællesammenføring, skal halveres.
Det foreslås på den baggrund at nedsætte den økonomiske sikkerhedsstillelse,
der i dag er ca. 114.000 kr., til 57.000 kr. (2024-niveau).
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2 og 5, og bemærkningerne hertil.
I tilknytning til forslaget om at nedsætte det beløb, der skal stilles sikkerhed
for, fra i dag ca. 114.000 til 57.000 kr. foreslås det tilsvarende at halvere de
beløb, som sikkerheden kan nedsættes med, hvis den ægtefællesammenførte
består nærmere angivne danskprøver. Herved vil forholdet mellem størrelsen
af den økonomiske sikkerhed og størrelsen af de beløb, som sikkerheden kan
nedsættes med, blive bevaret.
Det vil betyde, at den økonomiske sikkerhed vil kunne nedsættes med op til
22.800 kr. (2024-niveau), svarende til 40 pct. af den samlede sikkerhedsstil-
lelse. Den økonomiske sikkerhed vil således kunne nedsættes med samme
procentvise andel som i dag med det resultat, at det tilbageværende beløb af
den økonomiske sikkerhed altid vil være minimum 34.200 kr.
Det foreslås i den forbindelse at ændre udlændingelovens § 9, stk. 38, således
at nedsættelse alene kan ske i et sådant omfang, at den økonomiske sikkerhed
vil udgøre mindst 34.200 kr.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 21, 23 og 25, og bemærkningerne hertil.
Det foreslås endvidere at justere udlændingelovens § 9, stk. 37, om nedsæt-
telse af den økonomiske sikkerhed ved bestået afsluttende prøve i dansk, så-
ledes at bestemmelsen, i lighed med øvrige bestemmelser i udlændingeloven
vedrørende danskprøver, også vil omfatte danskprøver på et tilsvarende eller
højere niveau.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 24, og bemærkningerne hertil.
Side
50
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
Videre foreslås det, at det beløb, der skal stilles sikkerhed for i forbindelse
med en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 q, stk. 1
(pensionister fra internationale organisationer) og en ansøgning om opholds-
tilladelse til disse pensionisters ægtefæller eller samlevere efter udlændinge-
lovens § 9 q, stk. 2, tilsvarende fastsættes til 57.000 kr. (2024-niveau), således
at beløbet svarer til det beløb, som en herboende ægtefælle normalt vil skulle
stille som sikkerhed i forbindelse med en ansøgning om ægtefællesammenfø-
ring.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 51 og 52, og bemærkningerne hertil.
2.4. Forslag til et skærpet vandelskrav i sager om tidsubegrænset
opholdstilladelse og visse ægtefællesammenføringssager
2.4.1. Gældende ret
2.4.1.1. Tidsubegrænset opholdstilladelse
Det følger af udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 2, at der ikke kan meddeles
tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding, hvis udlændingen er idømt
ubetinget straf af mindst 6 måneders fængsel eller anden strafferetlig
retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en
lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed.
Det følger endvidere af udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 3, at der ikke kan
meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding, hvis
udlændingen er idømt ubetinget straf af mindst 60 dages fængsel for
overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13 eller §§ 210, 215, 215 a, 216
eller 222-224, § 225, jf. § 216, §§ 243-246, § 260, stk. 2 eller 3, eller § 260 a.
Bestemmelserne betyder, at en udlænding er udelukket fra tidsubegrænset
opholdstilladelse, hvis udlændingen er idømt ubetinget fængsel i mindst de
nævnte tidsrum.
Efter udlændingelovens § 11, stk. 9, kan en udlænding, der uden for de
tilfælde, der er nævnt i § 11, stk. 3, nr. 2 og 3, her i landet er idømt betinget
eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer
eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville
Side
51
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
have medført en straf af denne karakter, ikke meddeles tidsubegrænset
opholdstilladelse før efter udløbet af de tidsrum, der er nævnt i § 11 a.
I udlændingelovens § 11 a er karensperioderne nærmere angivet spændende
fra 6 år fra tidspunktet for afsigelse af endelig dom om betinget frihedsstraf
uden vilkår om samfundstjeneste til 30 år fra tidspunktet for rettens endelige
bestemmelse om ophævelse af en forvaring.
Endelig følger det af udlændingelovens § 11 b, at straf (dvs. også bødestraf)
for overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 3 (arbejde her i landet uden
fornøden tilladelse), uanset bestemmelsen i § 11 a er til hinder for meddelelse
af tidsubegrænset opholdstilladelse i 15 år, i gentagelsestilfælde i 22 år og 6
måneder, regnet fra løsladelsestidspunktet, tidspunktet for afsigelse af endelig
dom, tidspunktet fra prøvetidens udløb eller tidspunktet for vedtagelse af
bøde, således at det af de nævnte tidspunkter, der indebærer det seneste udløb
af karenstiden, lægges til grund ved beregningen. Det gælder dog ikke
udlændinge, der på tidspunktet for overtrædelse af § 59, stk. 3, havde
opholdstilladelse her i landet. For sådanne udlændinge er straf for
overtrædelse af § 59, stk. 3, i gentagelsestilfælde til hinder for meddelelse af
tidsubegrænset opholdstilladelse i 7 år.
Af forarbejderne til udlændingelovens § 11 a, jf. Folketingstidende 2001-02
(2. samling), tillæg B, side 1399f, fremgår det bl.a., at:
"Det er endvidere kun pådømte strafbare forhold, der medfører en karenstid.
En verserende straffesag, hvor der endnu ikke er sket pådømmelse, kan
således ikke begrunde udsættelse af meddelelse af tidsubegrænset
opholdstilladelse, hvis den pågældende i øvrigt opfylder betingelserne herfor.
Er udlændingen idømt en betinget eller ubetinget frihedsstraf m.v., der
medfører en gældende karenstid, og har udlændingen anket dommen til en
højere instans, sætter udlændingemyndighederne behandlingen af
udlændingens ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse i bero,
medmindre udlændingemyndighederne finder, at der foreligger særlige
grunde til at meddele tidsubegrænset opholdstilladelse allerede på det
foreliggende grundlag, og derfor beslutter at imødekomme ansøgningen.
Er udlændingen frifundet eller idømt en straf, der ikke medfører en gældende
karenstid på tidspunktet for afgørelsen af, om den pågældende opfylder
Side
52
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
betingelserne for at blive meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, meddeles
udlændingen tidsubegrænset opholdstilladelse, uanset om dommen er anket
til en højere instans, såfremt udlændingen i øvrigt opfylder betingelserne for
meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse."
Muligheden for at fravige karensreglerne, når der foreligger ganske særlige
grunde, som der henvises til i sidste del af citatets andet afsnit, blev ophævet
som følge af lov nr. 572 af 31. maj 2010 om ændring af udlændingeloven
(Skærpede udvisningsregler, samkøring af registre med henblik på styrket
kontrol, reform af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse, inddragelse
af studieopholdstilladelser ved ulovligt arbejde, skærpede regler om
indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse efter indrejse her i landet og
opsættende virkning m.v.)
Det fremgår af bemærkningerne til udlændingelovens § 11 b, jf.
Folketingstidende 2004-05 (2. samling), tillæg A, side 1330, at bestemmelsen
både omfatter tilfælde, hvor udlændingen er straffet ved dom, og tilfælde,
hvor den pågældende er straffet med en administrativt udstedt bøde.
De ovennævnte regler om udelukkelse og karenstider gælder i alle sager om
tidsubegrænset opholdstilladelse, herunder også de gældende særordninger
for folkepensionister mv. (udlændingelovens § 11, stk. 6), unge udlændinge
mellem 18 og 19 år (udlændingelovens § 11, stk. 12), udlændinge, der har
været på genopdragelsesrejse (udlændingelovens § 11, stk. 13), udlændinge
med et stærkt tilknytningsforhold til Danmark (udlændingelovens § 11, stk.
14) og tidligere ansatte ved herværende internationale organisationer mv.
(udlændingelovens § 9 q, stk. 8).
2.4.1.2. Overførte betingelser i visse ægtefællesammenføringssager
Efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra e, kan der efter ansøgning gives
opholdstilladelse til en udlænding over 24 år, som samlever på fælles bopæl
i ægteskab eller i fast samlivsforhold af længere varighed med en i Danmark
fastboende person over 24 år, der har haft tidsubegrænset opholdstilladelse
her i landet i mere end de sidste 3 år.
Ved behandling af en ansøgning om ægtefællesammenføring efter
udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra e, dvs. når den herboende person ikke
Side
53
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
er dansk eller nordisk statsborger eller flygtning, skal den herboende person
som udgangspunkt opfylde de såkaldte overførte betingelser for
tidsubegrænset opholdstilladelse, der fremgår af udlændingelovens § 9, stk.
15 og 16.
Herefter følger det af udlændingelovens § 9, stk. 15, nr. 1, at opholdstilladelse
efter § 9, stk. 1, nr. 1, litra e, medmindre ganske særlige grunde, herunder
hensynet til familiens enhed, taler derimod, kun kan gives, såfremt den
herboende person ikke er idømt ubetinget straf af mindst 6 måneders fængsel
eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for
frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af
denne varighed.
Videre følger det af udlændingelovens § 9, stk. 15, nr. 2, at den herboende
person som udgangspunkt ikke må være idømt ubetinget straf af mindst 60
dages fængsel for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13 eller §§
210, 215, 215 a, 216 eller 222-224, § 225, jf. § 216, §§ 243-246, § 260, stk. 2
eller 3, eller § 260 a.
Det følger af bemærkningerne til bestemmelserne, jf. Folketingstidende
2010-11 (1. samling), tillæg A, L 168 som fremsat, side 30, at de overførte
betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse forudsættes administreret på
samme måde som de tilsvarende betingelser for opnåelse af tidsubegrænset
opholdstilladelse.
Sammesteds side 43ff. er angivet nogle generelle eksempler på mulighed for
fravigelse af de overførte betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse,
herunder vandelskravene i udlændingelovens § 9, stk. 15, nr. 1 og 2.
Der vil f.eks. kunne ske fravigelse af vandelskravet i tilfælde, hvor den idømte
straf ligger langt tilbage i tid, og hvor den herboende ikke efterfølgende har
begået ny kriminalitet. Det vil bl.a. skulle indgå i en
proportionalitetsafvejning heraf, hvornår den herboende begik det eller de
strafbare forhold, om den herboende ægtefælle ud over den straf, som er
omfattet af vandelskravet, efterfølgende har været idømt fængselsstraf
betinget eller ubetinget, om ægteskabet er indgået før eller efter det strafbare
forhold, herunder om ægtefællerne kan antages at have en berettiget
forventning om, at familielivet kan udøves i Danmark, ligesom det kan indgå,
om den herboende har fået tidsubegrænset opholdstilladelse efter den idømte
Side
54
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
fængselsstraf i overensstemmelse med eventuelt tidligere gældende regler i
udlændingeloven om fastsatte karenstider, eller har begået de(t) strafbare
forhold efter opnåelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse.
De angivne eksempler på, hvornår vandelskravet konkret kan fraviges, er ikke
udtømmende.
Det følger endelig af udlændingelovens § 9, stk. 17, at betingelserne i
udlændingelovens § 9, stk. 15 og 16, anses for opfyldt, når den herboende
person er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse efter § 11, stk. 3, 5 eller
12-14, på baggrund af en ansøgning indgivet den 27. januar 2022 eller senere.
Datoen den 27. januar 2022 henviser til datoen for fremsættelsen af lovforslag
nr. L 113 af 27. januar 2022 om ændring af udlændingeloven, straffeloven,
lov om aktiv socialpolitik, repatrieringsloven og forskellige andre love
(Initiativer til beskyttelse af børn imod vold og negativ social kontrol,
indførelse af regler om fleksibel udbetaling af hjælp til repatriering og
hjemrejsestøtte m.v.)
Med lovforslaget, der blev vedtaget som lov nr. 452 af 20. april 2022, blev de
materielle betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse
senest ændret.
Bestemmelsen i udlændingelovens § 9, stk. 17, betyder, at de overførte
betingelser kun skal påses opfyldt, når den herboende ægtefælle eller
samlever har opnået tidsubegrænset opholdstilladelse efter et tidligere
gældende regelsæt. For udlændinge, der er meddelt tidsubegrænset
opholdstilladelse efter det nugældende regelsæt, er det allerede påset i
forbindelse med meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse, at den
pågældende lever op til disse betingelser.
2.4.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse er et tilsagn om et fast og
varigt ophold i Danmark til udlændinge, der har boet lovligt her i landet i en
årrække og har opfyldt en række integrationsrelevante krav.
Side
55
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
Det indbefatter bl.a., at udlændingen ikke er straffet for alvorlig kriminalitet,
eller at udlændingen har udstået en karensperiode efter i øvrigt at være idømt
frihedsstraf.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at formålet med
disse vandelskrav ikke tilgodeses tilstrækkeligt i den situation, hvor en
udlænding, der ved indgivelsen af en ansøgning om tidsubegrænset
opholdstilladelse og under Udlændingestyrelsens sagsbehandling opfylder
kravet om ikke at være idømt straf, men samtidig er eller bliver sigtet eller
tiltalt for en lovovertrædelse, som i tilfælde af en fældende dom ville have
som konsekvens, at udlændingen ikke kunne meddeles tidsubegrænset
opholdstilladelse i en karensperiode og i de groveste tilfælde for bestandig.
Udlændinge- og Integrationsministeriet finder endvidere, at de samme
overvejelser gør sig gældende for de såkaldte overførte betingelser, der
gælder i visse ægtefællesammenføringssager, og som har til formål at sikre,
at en udlænding, der ønsker en ægtefælle eller samlever her til landet, lever
op til det gældende regelsæt for tidsubegrænset opholdstilladelse, når den
herboende selv har opnået tidsubegrænset opholdstilladelse efter et
lempeligere regelsæt.
2.4.2.1. Tidsubegrænset opholdstilladelse
Det foreslås, at en udlænding ikke kan meddeles tidsubegrænset
opholdstilladelse, hvis udlændingen under sagsbehandlingen ses at være
sigtet eller tiltalt for en lovovertrædelse, der kan medføre en straf, som er
omfattet af de gældende karens- og udelukkelsesregler for tidsubegrænset
opholdstilladelse.
Det omfatter også den situation, hvor udlændingen er idømt en straf, der
medfører udelukkelse eller en karenstid, og udlændingen har anket dommen
til en højere instans med henblik på frifindelse eller formildelse af straffen,
og den situation, hvor udlændingen er frifundet eller idømt en straf, der ikke
medfører udelukkelse eller en karenstid, og dommen er anket til en højere
instans med påstand om straf, der vil kunne medføre udelukkelse eller en
karenstid. Omfattet er endvidere den situation, hvor en udlænding er frifundet
og ankefristen endnu ikke er udløbet.
Side
56
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
Forslaget vil som supplement til de gældende udelukkelses- og karensregler
indebære, at behandlingen af ansøgningen afsluttes, og udlændingen
meddeles afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse. Ansøgning vil således
ikke skulle stilles i bero, indtil straffesagen er endelig afklaret.
Det betyder, at en udlænding, der eksempelvis er sigtet efter straffelovens §
216 (voldtægt), vil skulle meddeles afslag på en ansøgning om tidsubegrænset
opholdstilladelse, idet udlændingen i tilfælde af en senere ubetinget dom på
mindst 60 dages fængsel vil være udelukket fra at opnå tidsubegrænset
opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 3, mens udlændingen
i tilfælde af en kortere frihedsstraf, herunder en betinget dom, vil være
omfattet af en nærmere tidsbestemt karensperiode, jf. udlændingelovens § 11,
stk. 9, jf. § 11 a.
Bødestraf, bortset fra for arbejde her i landet uden fornøden tilladelse
(udlændingelovens § 59, stk. 3, jf. § 11 b), indebærer efter de gældende regler
ikke karens, og en sigtelse eller tiltale for en lovovertrædelse, hvor
strafferammen ikke er højere end bøde, vil derfor ikke kunne begrunde et
afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse.
Det foreslås endvidere, at en udlænding ikke vil skulle meddeles afslag på
tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til en aktuel sigtelse eller
tiltale, hvis der foreligger oplysninger om, at der alene kan blive spørgsmål
om straf uden for de gældende karens- og udelukkelsesregler i
udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 2 og 3, og §§ 11 a og 11 b.
Det kan eksempelvis være tilfældet, hvor den relevante strafferamme giver
mulighed for fængselsstraf, men hvor der er indhentet oplysninger fra
anklagemyndigheden om, at sagen forventes afgjort med en bøde efter en fast
indarbejdet retspraksis.
Til afklaring af, om ansøgeren er sigtet eller tiltalt, vil Udlændingestyrelsen
på samme måde som ved sin administration af de gældende karensregler
skulle foretage en søgning i Det Centrale Kriminalregister
(Kriminalregisteret) gennem den etablerede elektroniske terminaladgang.
Hvis det af Udlændingestyrelsens søgning i Kriminalregisteret fremgår, at der
er en registrering af ansøgeren, vil Udlændingestyrelsen skulle bede om en
udskrift fra Kriminalregisteret.
Side
57
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
Konstaterer Udlændingestyrelsen herefter på baggrund af en sådan udskrift,
at udlændingen aktuelt er sigtet eller tiltalt for en lovovertrædelse som nævnt
ovenfor, vil Udlændingestyrelsen skulle partshøre udlændingen i medfør af
forvaltningslovens almindelige regler herom.
Viser det sig under behandling af sagen, at f.eks. en påtale er opgivet, vil
behandlingen af ansøgningen skulle fortsættes efter de øvrige gældende
regler. Det bemærkes i den forbindelse, at Udlændingestyrelsen allerede i dag
foretager et kontrolopslag i Kriminalregisteret umiddelbart forud for, at en
tidsubegrænset opholdstilladelse meddeles.
Endelig foreslås det, at en udlænding, der er meddelt afslag på tidsubegrænset
opholdstilladelse under henvisning til en sigtelse eller tiltale for kriminalitet,
efter anmodning vil kunne få den oprindelige ansøgning genoptaget, når
straffesagen er endeligt afsluttet.
En sag er endeligt afsluttet, når der foreligger en endelig afgørelse, dvs. en
afgørelse, som ikke kan anfægtes med ordinære retsmidler.
Forslaget vil betyde, at hvis en udlænding efter at være meddelt afslag på
tidsubegrænset opholdstilladelse frifindes, eller sigtelsen eller tiltalen
frafaldes, vil udlændingen ikke behøve at indgive en ny ansøgning om
tidsubegrænset opholdstilladelse, men vil kunne anmode om genoptagelse af
sagen, hvor der blev meddelt afslag som følge af, at udlændingen var sigtet
eller tiltalt for en forbrydelse. Tilsvarende vil være tilfældet, hvis
udlændingen idømmes straf, herunder efter anke af dom fra en lavere instans,
der ikke indebærer udelukkelse eller karens, og udlændingen således opfylder
vandelskravet.
Udlændingen vil i den forbindelse normalt skulle betale det gebyr for en
genoptagelsesanmodning, der er fastsat i udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 1.
pkt., og som aktuelt udgør 960 kr. (2024-niveau). Gebyret vil blive
tilbagebetalt, hvis anmodningen om genoptagelse imødekommes.
En afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i medfør af den
foreslåede bestemmelse vil endvidere kunne indbringes for
Udlændingenævnet efter udlændingelovens almindelige regler herom.
Side
58
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse vil finde anvendelse i alle sager om
tidsubegrænset opholdstilladelse, dvs. også ansøgninger efter de
særordninger, der gælder for afgrænsede persongrupper, jf. ovenfor, pkt.
2.4.1.1 in fine.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 53, og bemærkningerne hertil.
2.4.2.2. Overførte betingelser i visse ægtefællesammenføringssager
På samme måde som i sager om tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. ovenfor
pkt. 2.4.2.1, foreslås det, at ægtefællesammenføring, i sager hvor de overførte
betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse gælder, som udgangspunkt
ikke vil kunne gives, hvis den herboende person er sigtet eller tiltalt for en
lovovertrædelse, der kan medføre straf, som er omfattet af de gældende
udelukkelsesregler for ægtefællesammenføring.
Det vil også omfatte den situation, hvor den herboende person er idømt en
straf, der medfører udelukkelse, og den herboende person har anket dommen
til en højere instans med henblik på frifindelse eller formildelse af straffen,
og den situation, hvor den herboende person er frifundet eller idømt en straf,
der ikke medfører udelukkelse, og dommen er anket til en højere instans med
påstand om straf, der vil kunne medføre udelukkelse. Omfattet vil endvidere
være den situation, hvor en udlænding er frifundet og ankefristen endnu ikke
er udløbet.
Forslaget vil som supplement til de gældende udelukkelsesregler indebære, at
behandlingen af ansøgningen afsluttes, og den ansøgende ægtefælle meddeles
afslag på opholdstilladelse. Ansøgningen vil således ikke skulle stilles i bero,
indtil straffesagen er endelig afklaret.
Forslaget vil dog adskille sig fra den foreslåede ordning for sager om
tidsubegrænset opholdstilladelse ved kun at omfatte sigtelse eller tiltale, der
kan føre til ubetinget straf som nævnt i udlændingelovens § 9, stk. 15, nr. 1
og 2.
Den ansøgende ægtefælle eller samlever vil således ikke skulle meddeles
afslag på opholdstilladelse under henvisning til en aktuel sigtelse eller tiltale
mod den herboende ægtefælle eller samlever, hvis der foreligger oplysninger
Side
59
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
om eksempelvis, at en sigtelse for en anden lovovertrædelse end de i
udlændingelovens § 9, stk. 15, nr. 2, oplistede forventes afgjort med
bødestraf, betinget straf eller ubetinget straf på under 6 måneders fængsel
efter en fast indarbejdet retspraksis.
Den ansøgende ægtefælle eller samlever vil endvidere, som det allerede
følger af den gældende bestemmelse, ikke skulle meddeles afslag på
opholdstilladelse, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens
enhed, taler derimod.
Der vil her skulle foretages en konkret og individuel vurdering på baggrund
af oplysningerne i den enkelte sag. Det henvises nærmere til de generelle
eksempler, der fremgår af bemærkningerne til udlændingelovens § 9, stk. 15,
jf. Folketingstidende 2010-11 (1. samling), tillæg A, L 168 som fremsat, side
43ff., samt ovenfor, pkt. 2.4.1.2.
Endelig foreslås det, at en udlænding, der er meddelt afslag på
opholdstilladelse under henvisning til den foreslåede bestemmelse, efter
anmodning vil kunne få den oprindelige ansøgning genoptaget, når
straffesagen er endeligt afsluttet.
En sag er endeligt afsluttet, når der foreligger en endelig afgørelse, dvs. en
afgørelse, som ikke kan anfægtes med ordinære retsmidler.
Forslaget vil betyde, at hvis den herboende udlænding, efter at dennes
ægtefælle eller samlever er meddelt afslag på opholdstilladelse, frifindes,
eller sigtelsen eller tiltalen frafaldes, vil ægtefællen eller samleveren ikke
behøve at indgive en ny ansøgning om opholdstilladelse, men vil kunne
anmode om genoptagelse af sagen, hvor der blev meddelt afslag som følge af,
at den herboende udlænding var sigtet eller tiltalt for en forbrydelse.
Tilsvarende vil være tilfældet, hvis den herboende udlænding idømmes straf,
herunder efter anke af dom fra en lavere instans, der ikke indebærer
udelukkelse, og den pågældende således opfylder vandelskravet.
Ansøgeren vil i den forbindelse normalt skulle betale det gebyr for en
genoptagelsesanmodning, der er fastsat i udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 1.
pkt., og som aktuelt udgør 960 kr. (2024-niveau). Gebyret vil blive
tilbagebetalt, hvis anmodningen om genoptagelse imødekommes.
Side
60
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
En afgørelse om afslag på ægtefællesammenføring i medfør af den foreslåede
bestemmelse vil endvidere kunne indbringes for Udlændingenævnet efter
udlændingelovens almindelige regler herom.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger
samt lovforslagets § 1, nr. 11 og 12, og bemærkningerne hertil.
2.5. Forslag til udvidelse af personkredsen, der kan gå op til en
danskprøve
2.5.1. Gældende ret
Efter § 2, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. tilby-
der kommunalbestyrelsen danskuddannelse til udlændinge, der er fyldt 18 år,
og som har opholdstilladelse eller i øvrigt har fast, lovligt ophold i Danmark
og er folkeregistreret i kommunen eller har fast ophold i medfør af EU-reg-
lerne om ophævelse af indrejse- og opholdsbegrænsninger i forbindelse med
arbejdskraftens frie bevægelighed, etablering og udveksling af tjenesteydel-
ser m.v. og har bopæl i kommunen.
Herboende grønlændere og færinger over 18 år modtager i særlige tilfælde
også et tilbud om danskuddannelse. Det samme er gældende for danske stats-
borgere over 18 år, der på grund af langvarigt ophold i udlandet ikke beher-
sker det danske sprog i et sådant omfang, at de kan fungere i det danske sam-
fund, herunder personer, der er født af danske forældre med bopæl i udlandet,
jf. § 2, stk. 3.
Ud over de oven for nævnte personer tilbyder kommunalbestyrelsen dansk-
uddannelse til voksne udlændinge, der har bopæl uden for Danmark og har
status af arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende her i landet, jf. § 2
a, stk. 1.
Efter § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. afslut-
tes Danskuddannelse 1 og Danskuddannelse 2 med henholdsvis Prøve i
Dansk 1 og Prøve i Dansk 2. Danskuddannelse 3 afsluttes med prøver på to
niveauer, henholdsvis Prøve i Dansk 3 og Studieprøven.
Personer, der ikke har været tilmeldt undervisningen på et modul, der fører
frem til en af de prøver, der er nævnt i stk. 1, kan indstille sig til prøven som
selvstuderende, jf. § 9, stk. 2.
Side
61
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte regler om, at udlæn-
dinge, der ikke er omfattet af personkredsen i lov om danskuddannelse til
voksne udlændinge m.fl., jf. § 2 og § 2 a, kan deltage i prøver i henhold til
denne lov mod betaling af et gebyr, jf. § 9, stk. 5.
Bemyndigelsesbestemmelsen i § 9, stk. 5, i lov om danskuddannelse til
voksne udlændinge m.fl. er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 347 af 28. fe-
bruar 2023 om prøver inden for danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
Af § 8, stk. 1, i bekendtgørelsen fremgår, at enhver, der er omfattet af person-
kredsen i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., og som ønsker
at aflægge prøve i medfør af bekendtgørelsen, er prøveberettiget. Prøveberet-
tigede er endvidere andre udlændinge, der ikke er omfattet af stk. 1, og som
ønsker at deltage i prøver i henhold til bekendtgørelsen mod betaling af et
gebyr (selvstuderende), jf. stk. 2.
I forbindelse med en ansøgning om ægtefællesammenføring stilles der som
udgangspunkt krav om, at den herboende person, dvs. ægtefælle eller samle-
ver, skal have bestået en Prøve i Dansk 3 eller en danskprøve på et tilsvarende
eller højere niveau. Kravet gælder også for danske statsborgere, der ansøger
om ægtefællesammenføring med en udlænding.
Udlændinge- og integrationsministeren kan efter bemyndigelsesbestemmel-
sen i § 9, stk. 5, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., alene
fastsætte regler om, at udlændinge, der ikke er omfattet af personkredsen i lov
om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., kan deltage i en danskprøve
efter denne lov.
En dansk statsborger, som ikke er omfattet af adgangen til at tage en Prøve i
Dansk 3 efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., kan i for-
bindelse med en ansøgning om ægtefællesammenføring opfylde sprogkravet
ved at have bevis for en bestået danskprøve på et tilsvarende eller højere ni-
veau end Prøve i Dansk 3.
Der henvises til pkt. 2.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger for en
nærmere beskrivelse af sprogkravet til den herboende person i ægtefællesam-
menføringssager, herunder hvilke danskprøver den herboende person i øvrigt
kan tage for at opfylde sprogkravet.
Side
62
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
2.5.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
En dansk statsborger kan ikke efter gældende regler gå op til en Prøve i Dansk
3 efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Det skyldes, at
danskprøverne efter denne lov er forbeholdt den personkreds, som er omfattet
af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Det betyder, at alene
udlændinge er berettiget til at tage en danskprøve i henhold til denne lov, med
enkelte undtagelser for visse danske statsborgere, som i særlige tilfælde også
er omfattet af lovens adgang til at gå til prøve (grønlændere, færinger og visse
udlandsdanskere).
Af hensyn til at sikre at også danske statsborgere, som skal opfylde et dansk-
krav i forbindelse med en ansøgning om ægtefællesammenføring, har mulig-
hed for også at kunne dokumentere dette ved en Prøve i Dansk 3, er det Ud-
lændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at udlændinge- og integrati-
onsministeren bør have bemyndigelse til administrativt at kunne fastsætte
regler om, at også danske statsborgere, som ikke normalt er omfattet af per-
sonkredsen i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., skal have
adgang til at kunne tage en danskprøve efter denne lov.
Det foreslås på den baggrund, at bemyndigelsesbestemmelsen i § 9, stk. 5, i
lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., der giver udlændinge-
og integrationsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om, at udlæn-
dinge, der ikke er omfattet af danskuddannelseslovens personkreds, kan del-
tage i prøver, udvides til også at omfatte danske statsborgere.
Med forslaget vil udlændinge- og integrationsministeren få bemyndigelse til
administrativt at udvide personkredsen for, hvem der kan tage en danskprøve
i henhold til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Derved vil
også danske statsborgere, som ikke efter de nuværende regler er omfattet af
lovens personkreds, få mulighed for at indstille sig til en danskprøve efter
loven som selvstuderende mod betaling af et gebyr.
Hvis lovforslaget vedtages, vil udlændinge- og integrationsministeren således
ved en ændring af bekendtgørelse nr. 347 af 28. februar 2023 om prøver inden
for danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. fastsætte sådanne regler, så-
ledes at også danske statsborgere vil kunne tage en danskprøve efter lov om
danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. og opnå et danskprøvebevis.
Side
63
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 3, og bemærkningerne hertil.
2.6. Forslag til etablering af en lukket opgavebank for danskprø-
verne
2.6.1. Gældende ret
2.6.1.1. Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
Efter § 2, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. tilby-
der kommunalbestyrelsen danskuddannelse til udlændinge, der er fyldt 18 år,
og som har opholdstilladelse eller i øvrigt har fast, lovligt ophold i Danmark
og er folkeregistreret i kommunen eller har fast ophold i medfør af EU-reg-
lerne om ophævelse af indrejse- og opholdsbegrænsninger i forbindelse med
arbejdskraftens frie bevægelighed, etablering og udveksling af tjenesteydel-
ser m.v. og har bopæl i kommunen.
Herboende grønlændere og færinger over 18 år modtager i særlige tilfælde
også et tilbud om danskuddannelse. Det samme er gældende for danske stats-
borgere over 18 år, der på grund af langvarigt ophold i udlandet ikke beher-
sker det danske sprog i et sådant omfang, at de kan fungere i det danske sam-
fund, herunder personer, der er født af danske forældre med bopæl i udlandet,
jf. § 2, stk. 3.
Ud over de oven for nævnte personer tilbyder kommunalbestyrelsen dansk-
uddannelse til voksne udlændinge, der har bopæl uden for Danmark og har
status af arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende her i landet, jf. § 2
a, stk. 1.
Efter § 3, stk. 2, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. om-
fatter tilbuddet én af de følgende tre danskuddannelser: Danskuddannelse 1,
Danskuddannelse 2 eller Danskuddannelse 3.
Efter § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. afslut-
tes Danskuddannelse 1 og Danskuddannelse 2 med henholdsvis Prøve i
Dansk 1 og Prøve i Dansk 2. Danskuddannelse 3 afsluttes med prøver på to
niveauer, henholdsvis Prøve i Dansk 3 og Studieprøven.
Personer, der ikke har været tilmeldt undervisningen på et modul, der fører
frem til en af de i stk. 1 nævnte prøver, kan indstille sig til prøven som selv-
studerende, jf. § 9, stk. 2.
Side
64
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
Efter § 10, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. ud-
bydes danskuddannelserne af 1) kommunale sprogcentre, 2) andre offentlige
uddannelsesinstitutioner eller uddannelsesinstitutioner godkendt af det of-
fentlige, 3) private sprogcentre og 4) andre private udbydere, når uddannelsen
tilbydes udlændinge som led i aktivering eller beskæftigelse på en privat eller
offentlig virksomhed.
Efter § 10, stk. 3, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. er
etablering som udbyder efter stk. 1, nr. 2-4, betinget af, at der mellem kom-
munalbestyrelsen og den pågældende udbyder er indgået en driftsaftale om
udbud af danskuddannelse efter denne lov.
Efter § 10, stk. 4, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. gæl-
der, at hvis en kommunalbestyrelse indgår en driftsaftale om udbud af dansk-
uddannelse med en udbyder, som ikke er en del af den offentlige forvaltning,
finder reglerne i forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen an-
vendelse i forhold til de opgaver, som udbyderen udfører i medfør af driftsaf-
talen.
Efter § 20, stk. 1, lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. kan
klage over lærers og censors afgørelser i forbindelse med prøver samt klage
over forhold i forbindelse med prøveforløbet indbringes for den prøveafhol-
dende udbyder af prøvedeltageren. Den prøveafholdende udbyders afgørelser
efter stk. 1 kan indbringes for udlændinge- og integrationsministeren, jf. § 20,
stk. 2.
Efter § 20, stk. 3, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. fast-
sætter udlændinge- og integrationsministeren nærmere regler om klagefrister
og klage over afgørelser i forbindelse med prøver, herunder om at omprøve
og ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter.
Bemyndigelsesbestemmelsen i § 20, stk. 3, i lov om danskuddannelse til
voksne udlændinge m.fl. er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 347 af 28. fe-
bruar 2023 om prøver inden for danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
Efter § 4, stk. 1, i bekendtgørelsen udarbejdes opgaver til danskprøverne af
Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Styrelsen for Interna-
tional Rekruttering og Integration nedsætter en opgavekommission, der udar-
bejder forslag til opgaver, jf. stk. 3.
Side
65
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
Efter § 8, stk. 1, i bekendtgørelsen er enhver, der er omfattet af personkredsen
i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., jf. lovens § 2 og § 2
a, og som ønsker at aflægge prøve i medfør af denne bekendtgørelse, prøve-
berettiget.
Efter § 8, stk. 2, i bekendtgørelsen er andre udlændinge, der ikke er omfattet
af stk. 1, og som ønsker at deltage i prøver i henhold til denne bekendtgørelse
mod eventuel betaling af et gebyr endvidere prøveberettigede som selvstude-
rende.
Efter § 13, stk. 1, i bekendtgørelsen afholdes danskprøverne to gange om året
i henholdsvis prøveterminerne maj-juni og november-december.
Efter § 56, stk. 1, i bekendtgørelsen kan klage over forhold ved prøven indgi-
ves af prøvedeltageren til lederen hos den prøveafholdende udbyder. Klagen,
der skal være skriftlig og begrundet, kan vedrøre prøvegrundlaget, prøvefor-
løbet, herunder eksaminators og censors dispositioner, og bedømmelse af prø-
ven.
Efter § 66 i bekendtgørelsen kan en prøvedeltager til enhver tid vederlagsfrit
anmode om at få udleveret en kopi af prøvegrundlaget og ved skriftlige prøver
en kopi af sin skriftlige besvarelse.
En bestået danskprøve kan anvendes som et bevis på, at en udlænding opfyl-
der de dansksproglige krav, der stilles til en udlænding i forbindelse med bl.a.
ansøgning om ægtefællesammenføring, tidsubegrænset opholdstilladelse og
indfødsret.
2.6.1.2. Offentlighedsloven
Efter offentlighedslovens § 7, stk. 1, kan enhver forlange at blive gjort be-
kendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en myndighed m.v.
som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed.
Efter offentlighedslovens § 7, stk. 2, omfatter retten til aktindsigt med de i §§
19-35 nævnte undtagelser (bl.a. lovsager, interne arbejdsdokumenter m.v.,
statens sikkerhed m.v., udenrigspolitiske interesser m.v. samt beskyttelse af
væsentlige hensyn til bl.a. det offentliges økonomiske interesser m.v. og sær-
Side
66
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
lige bestemmelser om tavshedspligt) alle dokumenter, der vedrører den på-
gældende sag, og indførelser i journaler, registre og andre fortegnelser vedrø-
rende den pågældende sags dokumenter.
Efter offentlighedslovens § 8 kan den, hvis personlige forhold er omtalt i et
dokument, med de undtagelser, der er nævnt i §§ 19-29 (bl.a. lovsager, interne
arbejdsdokumenter m.v.) og § 35 (særlige bestemmelser om tavshedspligt),
forlange at blive gjort bekendt med oplysningerne herom. Det gælder dog
ikke i det omfang de hensyn, der er nævnt i §§ 31-33 (statens sikkerhed m.v.,
udenrigspolitiske interesser m.v. samt beskyttelse af væsentlige hensyn til
bl.a. det offentliges økonomiske interesser m.v.), eller hensynet til den pågæl-
dende selv eller andre med afgørende vægt taler imod.
Efter offentlighedslovens § 14, stk. 1, 1. pkt., skal det i forbindelse med be-
handling af en anmodning om aktindsigt overvejes, om der kan gives aktind-
sigt i dokumenter og oplysninger i videre omfang, end hvad der følger af lo-
vens undtagelsesbestemmelser (§§ 23-35 vedrørende bl.a. undtagelse af in-
terne dokumenter og oplysninger, der udveksles som led i ministerbetjening,
og interne dokumenter og oplysninger, der udveksles mellem bl.a. KL, Dan-
ske Regioner i forbindelse med økonomiske eller politiske forhandlinger med
staten m.v.). Der kan efter offentlighedslovens § 14, stk. 1, 2. pkt., gives akt-
indsigt i videre omfang, medmindre det vil være i strid med anden lovgivning,
herunder regler om tavshedspligt og regler i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer
i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af
sådanne oplysninger og databeskyttelsesloven m.v.
Efter offentlighedslovens § 35 er pligten til at meddele oplysninger begrænset
af særlige bestemmelser om tavshedspligt fastsat ved lov eller med hjemmel
i lov for personer, der virker i offentlig tjeneste eller hverv.
Efter offentlighedslovens § 40, stk. 1, skal dokumenter udleveres i den form,
som den, der har fremsat en anmodning om aktindsigt, ønsker. Dette gælder
dog ikke, hvis det er umuligt eller meget vanskeligt, eller der foreligger andre
tungtvejende modhensyn, eller hvis materialet er offentligt tilgængeligt.
2.6.1.3. Forvaltningsloven
Efter forvaltningslovens § 9, stk. 1, kan den, der er part i en sag, hvori der er
eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, forlange at blive
gjort bekendt med sagens dokumenter.
Side
67
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
En parts ret til aktindsigt omfatter med de i §§ 12-15 b nævnte undtagelser
alle dokumenter, der vedrører sagen, og indførelser i journaler, registre og
andre fortegnelser vedrørende den pågældende sags dokumenter, jf. § 9, stk.
2.
Bestemmelser om tavshedspligt for personer, der virker i offentlig tjeneste
eller hverv, begrænser som udgangspunkt ikke pligten til at give aktindsigt
efter kapitel 4 i forvaltningsloven, jf. § 9, stk. 5.
Efter forvaltningslovens § 10, stk. 1, skal det i forbindelse med behandlingen
af en anmodning om aktindsigt overvejes, om der kan gives aktindsigt i do-
kumenter og oplysninger i videre omfang, end hvad der følger af lovens und-
tagelsesbestemmelser (§§ 12-15 b om interne arbejdsdokumenter, statsråds-
protokoller, referater af møder mellem ministre og dokumenter, der udarbej-
des af en myndighed til brug for sådanne møder m.v., statens sikkerhed eller
rigets forsvar, rigets udenrigspolitiske interesser m.v. og forebyggelse, opkla-
ring og forfølgning af lovovertrædelser, straffuldbyrdelse m.v., det offentli-
ges økonomiske interesser m.v.). Der kan gives aktindsigt i videre omfang,
medmindre det vil være i strid med anden lovgivning, herunder regler om
tavshedspligt, regler i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse
med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplys-
ninger og databeskyttelsesloven m.v.
Efter forvaltningslovens § 16, stk. 1, skal afgørelsen af, om en anmodning om
aktindsigt skal imødekommes, træffes af den myndighed, der i øvrigt har af-
gørelsen af den pågældende sag.
Dokumenter, som er omfattet af aktindsigten, udleveres i den form, som par-
ten ønsker. Dette gælder dog ikke, hvis det er umuligt eller meget vanskeligt,
eller der foreligger tungtvejende modhensyn, jf. § 16, stk. 3.
Afgørelser om aktindsigtsspørgsmål kan påklages særskilt til den myndighed,
som er klageinstans i forhold til afgørelsen af den sag, anmodningen om akt-
indsigt vedrører, jf. § 16, stk. 4.
Vedkommende minister kan fastsætte regler, der fraviger bestemmelserne i
stk. 1 og stk. 4, 1. pkt., jf. § 16, stk. 5.
Efter forvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., har den, der virker inden for den
offentlige forvaltning, tavshedspligt, jf. straffelovens § 152 og §§ 152 c-152
Side
68
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
f, når en oplysning ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som
fortrolig, herunder når fortrolighed følger af en EU-retlig eller folkeretlig for-
pligtelse eller lignende.
2.6.1.4. Straffeloven
Efter straffelovens § 152, stk. 1, straffes den, som virker eller har virket i
offentlig tjeneste eller hverv, og som uberettiget videregiver eller udnytter
fortrolige oplysninger, hvortil den pågældende i den forbindelse har fået
kendskab, med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. En oplysning er fortrolig,
når den ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som sådan, eller
når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige
hensyn til offentlige eller private interesser, jf. § 152, stk. 3.
Det fremgår af straffelovens § 152 a, 1. pkt., at § 152 tilsvarende finder an-
vendelse på den, som i øvrigt er eller har været beskæftiget med opgaver, der
udføres efter aftale med en offentlig myndighed.
2.6.1.5. Persondataforordningen om databeskyttelse
Af persondataforordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om databeskyttelse
(databeskyttelsesforordningen) artikel 15, stk. 1, fremgår, at den registrerede
har ret til at få den dataansvarliges bekræftelse på, om personoplysninger ved-
rørende den pågældende behandles, og i givet fald adgang til personoplysnin-
gerne og information om bl.a. formålene med behandlingen, de berørte kate-
gorier af personoplysninger og de modtagere eller kategorier af modtagere,
som personoplysningerne er eller vil blive videregivet til, navnlig modtagere
i tredjelande eller internationale organisationer m.v.
Efter databeskyttelsesforordningen artikel 15, stk. 3, skal den dataansvarlige
udlevere en kopi af de personoplysninger, der behandles, på den registreredes
anmodning.
2.6.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Da en bestået danskprøve kan anvendes som et bevis på, at en udlænding op-
fylder de dansksproglige krav, der stilles til en udlænding i forbindelse med
bl.a. en ansøgning om ægtefællesammenføring, tidsubegrænset opholdstilla-
delse og indfødsret, er det af væsentlig betydning, at danskprøverne fortsat
kan afvikles mindst to gange årligt, og at danskprøverne bevarer deres nuvæ-
rende høje, faglige kvalitet.
Side
69
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
Da danskprøverne i dag offentliggøres efter endt prøvetermin, kan danskprø-
verne ikke genbruges i prøveøjemed. Der skal derfor fremstilles nye prøvesæt
til de fire danskprøver ved de to årlige prøveterminer. Dette stiller høje pro-
ces- og ressourcemæssige krav til opgaveproduktionen, som det igennem en
årrække har vist sig vanskeligt at imødekomme. Det skyldes, at det er van-
skeligt at rekruttere og fastholde kvalificerede opgaveforfattere til opgavepro-
duktionen.
For at imødegå en situation, hvor udfordringen med at rekruttere og fastholde
kvalificerede opgaveforfattere kan få betydning for danskprøvesystemets sta-
bilitet og danskprøvernes faglige niveau, vurderer Udlændinge- og Integrati-
onsministeriet, at det er nødvendigt at etablere en lukket opgavebank. Formå-
let med en lukket opgavebank er, at danskprøverne vil kunne genanvendes.
En opgavebank er en samling af alle danskprøver, hvor der løbende tilføres
nye danskprøver til samlingen. Opgavebanken lukkes ved at gøre det omfat-
tede materiale fortroligt. Det drejer sig nærmere om danskprøver og dansk-
prøvebesvarelser. Kun i selve prøvesituationen tilgængeliggøres danskprø-
verne. Efter endt prøve indsamles danskprøverne og danskprøvebesvarel-
serne straks og opbevares sikkert. Danskprøverne vil derved kunne genan-
vendes. For at undgå snyd og for at sikre variation i prøverne vil prøvernes
delelementer skulle sammensættes i nye kombinationer, så det ikke vil være
den nøjagtigt samme prøve, der bruges hver gang.
Det formodes, at etablering af en lukket opgavebank på sigt vil muliggøre
hyppigere prøveafholdelse.
For at kunne etablere en lukket opgavebank er der behov for at begrænse of-
fentlighedens adgang til aktindsigt i danskprøverne og danskprøvebesvarel-
serne, ligesom der er behov for at justere i prøvedeltagerens adgang til egen-
acces i egen danskprøvebesvarelse og danskopgave.
Det foreslås på den baggrund, at der i lov om danskuddannelse til voksne
udlændinge m.fl. indsættes en ny § 9 a, hvorefter danskprøver og danskprø-
vebesvarelser gøres fortrolige.
Den foreslåede ændring vil medføre, at oplysningerne i danskprøver og
danskprøvebesvarelser vil blive fortrolige, ligesom gengivelser af det fortro-
lige materiale ligeledes vil være omfattet af fortrolighed. Danskprøverne vil
Side
70
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
indgå i opgavebanken og bevare deres fortrolighed, uanset om de pågældende
prøvesæt aktuelt eller ikke længere anvendes. Det vil indebære, at personer,
der virker inden for den offentlige forvaltning, og som i medfør af forvalt-
ningslovens og straffelovens bestemmelser herom har tavshedspligt, vil være
begrænset i adgangen til at videregive de omfattede oplysninger. Med forsla-
get vil danskprøverne således alene være tilgængelige i prøvesituationen, og
vil, modsat i dag, ikke blive offentliggjort efter endt prøvetermin. Prøvedel-
tagere vil med forslaget ikke længere kunne anmode om at få udleveret en
kopi af danskprøven og ved de skriftlige prøver en kopi af egen skriftlige
besvarelse.
Det foreslås endvidere, at ansatte m.fl., der virker ved en udbyder af dansk-
uddannelse, og som modtager oplysninger om danskprøver og danskprøvebe-
svarelser, med hensyn til disse oplysninger vil være undergivet tavshedspligt.
Forslaget vil medføre, at ansatte m.fl., der virker ved en udbyder af danskud-
dannelse i medfør af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., og
som modtager de oplysninger, der er omfattet af forslaget, vil være underlagt
tavshedspligt i forhold til disse oplysninger. De pågældende vil derved være
begrænset i adgangen til at kunne videregive disse oplysninger ud over på
tidspunktet for prøveafholdelsen. En uberettiget videregivelse af oplysnin-
gerne vil kunne straffes i medfør af straffelovens regler om tavshedspligt.
Forslaget vil endvidere betyde, at oplysninger om danskprøver og danskprø-
vebesvarelser som følge af deres fortrolighed ikke vil være omfattet af adgan-
gen til aktindsigt for enhver i medfør af offentlighedslovens § 7 (hovedreglen
om aktindsigt). Forslaget vil dermed medføre, at blandt andre journalister som
udgangspunkt ikke vil kunne få adgang til at se danskprøverne.
Med forslaget vil oplysningerne som udgangspunkt ligeledes være undtaget
fra adgangen til aktindsigt efter meroffentlighedsprincippet i offentlighedslo-
vens § 14. Det vil være Styrelsen for International Rekruttering og Integra-
tion, som vil skulle træffe afgørelse i sager om anmodning om aktindsigt i
danskprøverne, da styrelsen er ansvarlig for at udarbejde danskprøverne. Sty-
relsen for International Rekruttering og Integration vil efter en konkret vur-
dering kunne give meroffentlighed i oplysningerne. Det vil eksempelvis efter
en konkret vurdering være muligt at give meroffentlighed i en danskprøve fra
opgavebanken, som ikke længere anvendes.
Side
71
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
Det foreslås videre, at en prøvedeltager, der ønsker at gøre sig bekendt med
den danskprøve, den pågældende har aflagt, eller egen prøvebesvarelse, kan
blive gjort bekendt hermed ved et gennemsyn af de omfattede dokumenter og
oplysninger hos den relevante prøveafholder.
Forslaget lægger således op til ikke at fravige adgangen til egenacces efter
offentlighedslovens § 8 og indsigtsretten for den registrerede i henhold til da-
tabeskyttelsesforordningens artikel 15. Derimod vil forslaget medføre, at of-
fentlighedslovens udgangspunkt om, at dokumenter skal udleveres i den
form, som den, der har fremsat en anmodning om aktindsigt, ønsker, fraviges.
Den foreslåede ordning vil således betyde, at formen for adgang til aktindsigt
for en prøvedeltager, der ønsker at se den danskprøve, den pågældende har
været til prøve i, samt egen prøvebesvarelse, fraviges. Oplysningerne vil så-
ledes alene kunne tilgås ved at møde frem hos den relevante prøveafholder
og få det fortrolige materiale udleveret til et gennemsyn.
Det foreslås ligeledes, at denne ordning skal finde anvendelse for en prøve-
deltager, som har klaget over lærers eller censors dispositioner i forbindelse
med danskprøven, eller som har klaget over forhold i forbindelse med prøve-
forløbet, og som dermed kan blive part i en klagesag i henhold til forvalt-
ningsloven, hvis klagen fremmes til behandling i Styrelsen for International
Rekruttering og Integration af lederen hos den prøveafholdende udbyder.
Forslaget vil således betyde, at udgangspunktet i forvaltningslovens § 16, stk.
3, hvorefter sagens dokumenter skal udleveres i den form, som en part ønsker
i forbindelse med aktindsigt, fraviges i klagesager over lærers og censors di-
spositioner i forbindelse med prøver samt klager over forhold i forbindelse
med prøveforløbet. Med forslaget vil en part i en klagesag efter lov om dansk-
uddannelse til voksne udlændinge m.fl. i stedet kunne få aktindsigt i sagens
fortrolige dokumenter og oplysninger, der vedrører danskprøverne og besva-
relserne, ved et gennemsyn af disse hos den relevante prøveafholder. Det vil
ikke være muligt at få udleveret en kopi af sagens fortrolige dokumenter og
oplysninger. Øvrige oplysninger, som ikke er omfattet af fortrolighed i med-
før af den foreslåede § 9 a, stk. 1, eksempelvis en ekstern bedømmers faglige
vurdering af en prøvebesvarelse, som ikke indeholder en nøjagtig gengivelse
af danskprøven, vil i overensstemmelse med gældende regler for aktindsigt
kunne udleveres i den form, parten måtte ønske. Det bemærkes endvidere, at
Styrelsen for International Rekruttering og Integration efter en konkret vur-
dering vil kunne give meroffentlighed i oplysningerne. Det vil eksempelvis
Side
72
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
efter en konkret vurdering være muligt at give meroffentlighed i en dansk-
prøve fra opgavebanken, som ikke længere anvendes.
Adgangen til indsigt efter både offentlighedsloven og forvaltningsloven er
udtryk for generelle og grundlæggende principper om offentlighed og åben-
hed i forhold til myndighedernes arbejde. Udlændinge- og Integrationsmini-
steriet vurderer trods dette, at det af hensyn til at sikre danskprøvesystemets
stabilitet, den fortsatte mulighed for at afvikle danskprøverne mindst to gange
årligt samt at bevare prøvernes nuværende høje, faglige kvalitet er nødvendigt
at fravige udgangspunktet om fuld offentlighed på dette konkrete område ved
at gøre danskprøver og danskprøvebesvarelser fortrolige samt at foretage den
foreslåede begrænsning i formen for adgang til aktindsigt for prøvedeltagere
i medfør af offentlighedsloven og forvaltningsloven.
Det bemærkes, at forslaget om at indskrænke formen for partsaktindsigt i kla-
gesager omfattet af forvaltningsloven skal ses i lyset af, at en prøvedeltager,
som ikke består sin danskprøve, har mulighed for at tage en ny danskprøve
som selvstuderende mod eventuel betaling af et gebyr. En danskprøve er så-
ledes ikke en endegyldig prøve, som prøvedeltageren ikke kan tage om.
Da offentligheden med forslaget på sigt efter en konkret vurdering i henhold
til meroffentlighedsprincippet vil få mulighed for at få adgang til aktindsigt i
de danskprøver fra opgavebanken, som ikke længere anvendes, og en prøve-
deltager med forslaget fortsat vil have adgang til at få indsigt i den dansk-
prøve, den pågældende har aflagt, samt i egen prøvebesvarelse ved fremmøde
på det sprogcenter, prøven har været afholdt på, vurderes forslaget at være
proportionalt.
Det foreslås endelig at indføre en bemyndigelsesbestemmelse, der bemyndi-
ger udlændinge- og integrationsministeren til at fastsætte regler om sikker
håndtering af danskprøver og danskprøvebesvarelser. Herved vil udlændinge-
og integrationsministeren få bemyndigelse til administrativt at fastsætte de
nærmere procedurer for sikker håndtering af danskprøver og danskprøvebe-
svarelser, således at materialet vil kunne bevare sin fortrolighed og integritet
med henblik på genanvendelse af prøvesættene.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets samlede vurdering, at den fo-
reslåede ordning bredt set vil varetage hensynet til flest muligt prøvedelta-
gere, idet forslaget understøtter danskprøvesystemets samlede stabilitet og
Side
73
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
kvalitet og den fortsatte mulighed for at afholde danskprøverne mindst to
gange årligt. Det formodes endvidere, at etablering af en lukket opgavebank
på sigt vil kunne muliggøre hyppigere prøveafholdelse.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 4, og bemærkningerne hertil.
2.7. Forslag til forenkling af bemyndigelsesbestemmelsen i
udlændingelovens § 9, stk. 7, om boligkravslisten for
ægtefællesammenføring
2.7.1. Gældende ret
Det fremgår af udlændingelovens § 9, stk. 7, at udlændinge- og integrations-
ministeren fastsætter regler om en boligkravsliste for ægtefællesammenfø-
ring, herunder kriterierne for optagelse af et boligområde på listen, at mini-
steren hvert år ved bekendtgørelse fastsætter, hvilke boligområder der opfyl-
der kriterierne for optagelse på boligkravslisten for ægtefællesammenføring,
og at ministeren dog to gange årligt i 2018 og 2019 kan udstede en sådan
bekendtgørelse.
Det fremgår af forarbejderne til udlændingelovens § 9, stk. 7, jf. Folketings-
tidende 2017-18, A, L 231 som fremsat, side 40, at det var hensigten, at de
boligområder, der i første omgang skulle optages på listen, var fysisk sam-
menhængende almene boligafdelinger med mindst 1.000 beboere, der mindst
to år i træk opfyldte kriterierne i den dagældende bestemmelse i almenbolig-
lovens § 61 a, stk. 1, nr. 2-5, vedrørende tilknytning til arbejdsmarkedet, kri-
minalitet, uddannelse og bruttoindkomst. Det blev dog samtidig forudsat, at
kriteriernes konkrete udformning kunne justeres, herunder som følge af æn-
dringer af kriterierne i almenboliglovens § 61 a, stk. 1, nr. 2-5. Endvidere er
det forudsat, at der ikke vil indgå et kriterium om andelen af indvandrere og
efterkommere fra ikke-vestlige lande svarende til kriteriet i almenboliglovens
§ 61 a, stk. 1, nr. 1. Det fremgår også af forarbejderne bl.a., at det forudsættes,
at boligkravslisten for ægtefællesammenføring udstedes den 1. december
hvert år, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 231 som fremsat, side 40.
Udlændinge- og integrationsministeren har i medfør af udlændingelovens §
9, stk. 7, senest udstedt bekendtgørelse nr. 1331 af 22. november 2023 om
Side
74
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
boligkravslisten for ægtefællesammenføring, der angiver kriterierne, der gæl-
der for optagelse af et boligområde på listen.
Det fremgår af bekendtgørelsens § 2, at de boligområder, der pr. 1. december
2023 er optaget på boligkravslisten for ægtefællesammenføring, svarer til de
boligområder, der er optaget på den liste over udsatte boligområder, som ud-
stedes af social- og boligministeren og offentliggøres på Social-, Bolig og
Ældreministeriets hjemmeside den 1. december 2023. Bekendtgørelse nr.
1458 af 29. november 2022 om boligkravslisten for ægtefællesammenføring
og bekendtgørelse nr. 2177 af 25. november 2021 om boligkravslisten for
ægtefællesammenføring indeholdt en tilsvarende henvisning til listen over
udsatte boligområder.
Henvisningen i bekendtgørelsen til listen over udsatte boligområder hænger
sammen med, at kriterierne i bekendtgørelsen om boligkravslisten for ægte-
fællesammenføring er udformet således, at de svarer til kriterierne i den gæl-
dende bestemmelse i almenboliglovens § 61 a, stk. 1, nr. 1-4, som ændret ved
lov nr. 1322 af 27. november 2018, og som udstikker kriterierne for et udsat
boligområde. Almenboliglovens § 61 a, stk. 1, nr. 1-4, vedrører tilknytning til
arbejdsmarkedet, kriminalitet, uddannelse og bruttoindkomst.
Boligkravslisten for ægtefællesammenføring svarer således til listen over ud-
satte boligområder, der offentliggøres på Social-, Bolig- og Ældreministeriets
hjemmeside den 1. december, jf. almenboliglovens § 61 a, stk. 5.
2.7.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Udlændinge- og Integrationsministeriet finder, at udlændingelovens § 9, stk.
7, bør forenkles.
Udlændinge- og Integrationsministeriets bekendtgørelse om boligkravslisten
for ægtefællesammenføring forudsættes udstedt, så den gælder fra den 1. de-
cember, dvs. det tidspunkt, hvor social- og boligministerens liste over udsatte
boligområder forudsættes offentliggjort. Social- og boligministerens liste
over udsatte boligområder offentliggøres ikke ved bekendtgørelse, men på
Social-, Bolig- og Ældreministeriets hjemmeside.
Side
75
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
Af hensyn til de frister, der gælder i forbindelse med udstedelse af bekendt-
gørelser, der skal kundgøres i Lovtidende, er det nødvendigt, at Udlændinge-
og Integrationsministeriet senest en uge før den 1. december hvert år får de
relevante data fra Bolig- og Planstyrelsen, som skal modtage disse data via
Danmarks Statistik.
Da der således er en risiko for, at bekendtgørelsen om boligkravslisten for
ægtefællesammenføring ikke vil kunne nå at blive udstedt, så den kan træde
i kraft samtidig med offentliggørelsen af social- og boligministerens liste over
udsatte boligområder, og da boligkravslisten for ægtefællesammenføring sva-
rer til social- og boligministerens liste over udsatte boligområder, foreslår Ud-
lændinge- og Integrationsministeriet, at udlændingelovens § 9, stk. 7, juste-
res, således at det ikke længere fremgår af bestemmelsen, at ministeren hvert
år ved bekendtgørelse fastsætter, hvilke boligområder der opfylder kriterierne
for optagelse på boligkravslisten for ægtefællesammenføring.
Der vil herefter – efter udstedelse af en ny bekendtgørelse, der tager højde for
den foreslåede ændring – kun være behov for at udstede en ny bekendtgørelse
om boligkravslisten for ægtefællesammenføring, hvis kriterierne for opta-
gelse af et boligområde på boligkravslisten for ægtefællesammenføring skal
ændres. Udlændinge- og integrationsministeren vil ved udstedelse af en ny
bekendtgørelse kunne ændre kriterierne for optagelse af et boligområde på
boligkravslisten for ægtefællesammenføring i overensstemmelse med even-
tuelle ændringer af kriterierne i almenboliglovens § 61 a, stk. 1, nr. 1-4, om
kriterierne for et udsat boligområde. Andre ændringer af kriterierne for opta-
gelse af et boligområde på boligkravslisten for ægtefællesammenføring vil
kræve ændring af udlændingeloven.
Kriterierne for optagelse af et boligområde på boligkravslisten vil som hidtil
fremgå af bekendtgørelsen, der også, ligesom de seneste bekendtgørelser om
boligkravslisten for ægtefællesammenføring, vil skulle indeholde en henvis-
ning til den liste over udsatte boligområder, som årligt offentliggøres på So-
cial-, Bolig- og Ældreministeriets hjemmeside. Der vil endvidere blive indsat
et link på www.nyidanmark.dk, der henviser til den til enhver tid gældende
liste over udsatte boligområder.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8, og bemærkningerne hertil.
Side
76
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
3. Ligestillingsmæssige konsekvenser
Der er flere herboende mænd end kvinder, der ansøger om ægtefællesammen-
føring og i den forbindelse skal opfylde et sprogkrav og stille økonomisk sik-
kerhed. Blandt herboende personer, som får afslag på ægtefællesammenfø-
ring, er der flere mænd end kvinder, hvor afslaget er begrundet med, at sprog-
kravet ikke er opfyldt, mens der ikke er kønsforskel med hensyn til andelen
af afslag, som er begrundet med, at der ikke er stillet økonomisk sikkerhed.
Forslaget om at ændre sprogkravet forventes derfor at få større betydning for
mænd end kvinder, mens forslaget om at nedsætte den økonomisk sikkerheds-
stillelse ikke forventes at have ligestillingsmæssige konsekvenser.
Der er flere mænd end kvinder, der straffes for kriminalitet. Forslaget om et
skærpet vandelskrav i sager om tidsubegrænset opholdstilladelse og visse æg-
tefællesammenføringssager forventes derfor at få større betydning for mænd
end for kvinder.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
[Under udarbejdelse]
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
[Under udarbejdelse]
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Den foreslåede justering af sprogkravet, jf. pkt. 2.2.2, vil betyde, at det sprog-
krav, der stilles til herboende ægtefæller og faste samlevende i forbindelse
med en ansøgning om ægtefællesammenføring, vil kunne opfyldes på flere
måder end i dag. Ud over dokumentation for bestået Prøve i Dansk 3 eller en
danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau vil kravet således også kunne
opfyldes ved, at den herboende i mindst 5 år i løbet af sit arbejdsliv har været
i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller har udøvet selvstændig erhvervsvirk-
somhed, der har medført væsentlig kommunikation på dansk med kollegaer,
kunder, patienter m.fl.
Side
77
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
Forslaget om at etablere en lukket opgavebank for danskprøverne efter lov
om danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. vil medføre, at en prøve-
deltager, der ønsker indsigt i danskprøven eller i egen danskprøvebesvarelse,
ikke længere vil kunne få materialet tilsendt, men skal møde op på sprogcen-
teret for at få udleveret materialet til gennemsyn.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljø- eller naturmæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
For så vidt angår herboende økonomisk aktive tyrkiske statsborgere omfattet
af associeringsaftalekomplekset mellem EU og Tyrkiet, skal lovforslagets §
1, nr. 9, administreres i overensstemmelse med EU-Domstolens dom i sag C-
279/21 af 22. december 2022.
Der henvises til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 18. januar 2024 til den 14. fe-
bruar 2024 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer
m.v.:
Advokatrådet
,
AC Akademikerne
,
Amnesty International
,
Ankestyrelsen
,
AOF Danmark
,
Asylret
,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
,
ATP
,
Bedstefor-
ældre for Asyl
,
Beskæftigelsesrådet
,
Bygge-, Anlægs- og Trækartellet
,
Be-
skæftigelsesrådets Ydelsesudvalg
,
Børnerådet
,
Børns Vilkår
,
Centralorgani-
sationernes Fællesudvalg CFU
,
CEPOS
,
CEVEA
,
Danes Worldwide
,
Dan-
marks Biblioteksforening
,
Danmarks Rederiforening
,
Danmarks Rejsebureau
Forening
,
Danmarks Skibsmæglerforening
,
Dansk Arbejdsgiverforening
,
Dansk Byggeri
,
Danske Advokater
,
Dansk Erhverv
,
Danske Handicaporgani-
sationer (DSI)
,
Danske Havne
,
Dansk Erhvervsskoler og Gymnasier – Le-
derne
,
Dansk Flygtningehjælp, Danske Rederier
,
Dansk Industri
,
Dansk Me-
tal
,
DFUNK – Dansk Flygtningehjælps Ungdom
,
Danske Regioner, Dansk,
Side
78
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
Retspolitisk Forening, Dansk Røde Kors, Dansk Socialrådgiverforening,
Danske Studerendes Fællesråd, Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse
,
Danske
Universiteter
,
Danske Professionshøjskoler
,
Dataetisk Råd
,
Datatilsynet
Det Centrale Handicapråd, De Danske Sprogcentre, Den Danske Helsinki-
Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, Det Natio-
nale Integrationsråd, DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur, Dokumentati-
ons- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Domstolsstyrelsen, Er-
hvervshus Fyn, Erhvervshus Hovedstaden, Erhvervshus Midtjylland, Er-
hvervshus Nordjylland, Erhvervshus Sjælland, Erhvervshus Sydjylland Et-
nisk Ung, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, Finansfor-
bundet, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Flygtningenæv-
net, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Foreningen af Ledere ved
Danskuddannelser (FLD), Foreningen af kommunale social-, sundheds- og
arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Udlændingeretsadvokater,
Frie Funktionærer, FTFa, Færøernes landsstyre, GLS-A, Handels, Transport
og Serviceerhvervene, HK/Danmark, HK/Kommunal, HK Privat, HORE-
STA, Håndværksrådet, Indvandrermedicinsk klinik - Odense Universitetsho-
spital, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, Internatio-
nal Community/Erhvervs Aarhus, Jobrådgivernes brancheforening, Journa-
listforbundet, Kirkernes Integrationstjeneste, KL – Kommunernes Landsfor-
ening, Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden), Kommunale Tjenestemænd og
Overenskomstansatte, Kraka, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fag-
bevægelse, Kommunernes Revision/BDO, Kvindernes Internationale Liga
for Fred og Frihed (Kvindefredsligaen), Landbrug & Fødevarer, Landsfor-
eningen Adoption & Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Le-
dernes Hovedorganisation, Mellemfolkeligt Samvirke, Mino Danmark, Mød-
rehjælpen, Naalakkersuisut (Grønlands landsstyre), Next, Niels Brock,
OMEP, Plums Fond for fred, økologi og bæredygtighed (Tidl. Fredsfonden),
PROSA, PRO-Vest, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre
Landsret, Red Barnet, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Rigsadvo-
katen, Rigspolitiet, Rigsrevisionen, Røde Kors, Samarbejdsgruppen om Bør-
nekonventionen, samtlige byretter, Socialchefforeningen, SOS Racisme,
Trykkefrihedsselskabet, Rådet for Socialt Udsatte, Udbetaling Danmark, Ud-
dannelsesforbundet, Udlændingenævnet, UNHCR, Ungdommens Røde
Kors, Work-live-stay Southern Denmark, Ægteskab uden grænser, Ældresa-
gen, 3 F, 3F Privat Service, Hotel og Restauration (3F PSHR)
Side
79
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
2812343_0080.png
UDKAST
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-
før »Ingen«)
før »Ingen«)
Økonomiske
[Under udarbejdelse]
konsekvenser for
stat, kommuner
og regioner
Implemente-
[Under udarbejdelse]
ringskonsekven-
ser for stat, kom-
muner og regio-
ner
Økonomiske
[Under udarbejdelse]
konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative [Under udarbejdelse]
konsekvenser for
erhvervslivet
[Under udarbejdelse]
[Under udarbejdelse]
[Under udarbejdelse]
[Under udarbejdelse]
Administrative Lovforslaget forventes at medføre po- Lovforslaget forventes at medføre
konsekvenser for sitive administrative konsekvenser for negative administrative konsekven-
borgerne
borgerne fsva. lovelementet om
juste-
ser for borgerne fsva. lovelementet
ring af sprogkravet
(2.2)
om
etablering af en lukket opgave-
bank
(2.6)
Klimamæssige
konsekvenser
Ingen
Ingen
Miljø- og natur- Ingen
mæssige konse-
kvenser
Ingen
Side
80
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
2812343_0081.png
UDKAST
Forholdet til EU- Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med EU-retten. Der henvises
retten
til pkt. 9.
Er i strid med de
fem principper
for implemente-
ring af erhvervs-
rettet EU-regule-
ring (der i rele-
vant
omfang
også gælder ved
implementering
af ikke-erhvervs-
rettet EU-regule-
ring) (sæt X)
Ja
Nej
X
Side
81
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. har ikke i dag en formel
og kortere populærtitel og ved henvisning til loven bruges derfor lovens nu-
værende længere hovedtitel.
Det foreslås, at lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. overalt
i udlændingeloven ændres til: »danskuddannelsesloven«.
Den foreslåede ændring vil betyde, at der ved henvisninger i udlændingeloven
til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. vil blive anvendt po-
pulærtitlen »danskuddannelsesloven«.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med forslaget om at forsyne
lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. med en populærtitel, jf.
lovforslagets § 2, nr. 1.
Til nr. 2
Efter udlændingelovens § 9, stk. 4, 1. pkt., skal opholdstilladelse efter stk. 1,
nr. 1 (ægtefællesammenføring), medmindre ganske særlige grunde, herunder
hensynet til familiens enhed, afgørende taler derimod, betinges af, at den her-
boende person, som det påhviler at forsørge ansøgeren, i en periode på 10 år
stiller økonomisk sikkerhed for 100.000 kr. til dækning af eventuelle fremti-
dige offentlige udgifter til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integra-
tionsloven til ansøgeren, jf. stk. 26.
Det følger af udlændingelovens § 9, stk. 4, 4. pkt., at beløbet på 100.000 kr. i
1. pkt. er fastsat i 2018-niveau og fra og med 2019 reguleres én gang årligt
den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringspro-
cent. Det betyder, at beløbet i § 9, stk. 4, 1. pkt., er 113.823,30 kr. i 2024-
niveau.
Det foreslås at ændre 100.000 kr. i udlændingelovens
§ 9, stk. 4, 1. pkt.,
til
57.000 kr.
Side
82
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
Det vil betyde, at en herboende ægtefælle fremover, medmindre ganske sær-
lige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, afgørende taler derimod,
for at kunne opnå ægtefællesammenføring vil skulle stille økonomisk sikker-
hed for 57.000 kr. i stedet for økonomisk sikkerhed for ca. 114.000 kr. til
dækning af eventuelle fremtidige offentlige udgifter til hjælp efter lov om
aktiv socialpolitik eller integrationsloven til ansøgeren.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 5, vedrørende den foreslåede
ændring af § 9, stk. 4, 4. pkt., og bemærkningerne hertil samt til pkt. 2.3.2 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Derudover foreslås det at ændre henvisningen til stk. 26 i § 9, stk. 4, 1. pkt.,
til en henvisning til stk. 27.
Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om at ind-
sætte et nyt stykke efter udlændingelovens § 9, stk. 16, jf. lovforslagets § 1,
nr. 11.
Til nr. 3
Det fremgår af udlændingelovens § 9, stk. 4, 2. pkt., at hvis ansøgeren har
bestået danskprøven på A1-niveau, A2-niveau, andre danskprøver på et til-
svarende eller højere niveau eller en afsluttende prøve i dansk, jf. § 9, stk. 1,
i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., udgør det beløb, som
der skal stilles sikkerhed for, jf. 1. pkt., det beløb, som kommunalbestyrelsen
efter stk. 35-37 kan nedsætte den økonomiske sikkerhed til.
Bestemmelsen indebærer, at beløbet i udlændingelovens § 9, stk. 4, 1. pkt.,
der som udgangspunkt skal stilles sikkerhed for som betingelse for at opnå
ægtefællesammenføring, er lavere, hvis ansøgeren allerede inden meddelelse
af ægtefællesammenføring har bestået danskprøven på A1-niveau, A2-ni-
veau, andre danskprøver på et tilsvarende eller højere niveau eller en afslut-
tende prøve i dansk, idet beløbet på forhånd nedsættes med de beløb, som
kommunalbestyrelsen efter udlændingelovens stk. 35-37 kan nedsætte den
økonomiske sikkerhed til ved beståelse af danskprøver.
Side
83
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
Det foreslås at ændre udlændingelovens
§ 9, stk. 4, 2. pkt.,
således at bestem-
melsen ikke alene omfatter en afsluttende prøve i dansk, men også danskprø-
ver på et tilsvarende eller højere niveau end en afsluttende prøve i dansk.
Den foreslåede ændring indebærer, at beløbet, der skal stilles økonomisk sik-
kerhed for, ligeledes vil kunne nedsættes på forhånd, hvis ansøgeren har be-
stået en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau end en afsluttende
prøve i dansk.
Derudover foreslås det at ændre henvisningen til stk. 35-37 i § 9, stk. 4, 2.
pkt., til en henvisning til stk. 37-39.
Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af forslagene om at
indsætte nye stykker efter henholdsvis udlændingelovens § 9, stk. 16, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 11, og udlændingelovens § 9, stk. 34, jf. lovforslagets § 1,
nr. 20.
Der henvises til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Efter udlændingelovens § 9, stk. 4, 3. pkt., fastsætter udlændinge- og integra-
tionsministeren nærmere regler om den økonomiske sikkerhed.
Det foreslås, at
§ 9, stk. 4, 3. pkt.,
ophæves.
Den foreslåede ophævelse af § 9, stk. 4, 3. pkt., skal ses i sammenhæng med
forslaget om i stedet at indsætte denne bemyndigelse i bemyndigelsesbestem-
melsen i § 9, stk. 40, der bliver til § 9, stk. 42, jf. lovforslagets § 1, nr. 28,
dvs. efter lovforslaget det sidste stykke i § 9.
Udlændinge- og integrationsministerens bemyndigelse til at fastsætte regler
om den økonomiske sikkerhed og danskprøverne på A1-niveau og A2-niveau,
vil herefter være samlet i udlændingelovens § 9, stk. 42.
Til nr. 5
Det fremgår af udlændingelovens § 9, stk. 4, 4. pkt., at det beløb, der er nævnt
i 1. pkt., er fastsat i 2018-niveau og fra og med 2019 reguleres én gang årligt
Side
84
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringspro-
cent.
Det beløb, der er nævnt i 1. pkt., er det beløb, der normalt skal stilles økono-
misk sikkerhed for i forbindelse med ægtefællesammenføring, og som fore-
slås nedsat fra ca. 114.000 kr. i 2024-niveau til 57.000 kr., jf. lovforslagets §
1, nr. 2.
Det foreslås at ændre udlændingelovens
§ 9, stk. 4, 4. pkt.,
der bliver til 3.
pkt., således at beløbet, der er nævnt i 1. pkt., i stedet fastsættes i 2024-niveau
og fra 2025 reguleres én gang årligt den 1. januar.
Den foreslåede ændring indebærer, at beløbet, der normalt skal stilles økono-
misk sikkerhed for i forbindelse med ægtefællesammenføring, jf. 1. pkt. i §
9, stk. 4, vil blive fastsat i aktuelt niveau, og skal ses i sammenhæng med
forslaget om at halvere beløbet, der skal stilles økonomisk sikkerhed for, jf.
lovforslagets § 1, nr. 2.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 6
De foreslåede ændringer af udlændingelovens
§ 9, stk. 6, nr. 1, § 9, stk. 19, 3.
pkt., § 9, stk. 23, 3. pkt., § 19, stk. 1, nr. 6, 2. pkt.,
og
nr. 7, 2. pkt.,
vil indebære
en ajourføring af henvisninger til bestemmelser i udlændingelovens § 9.
Der er alene tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr.
11, hvori der foreslås indsat et nyt stk. 17 i udlændingelovens § 9.
Til nr. 7
Efter udlændingelovens § 9, stk. 6, nr. 2, skal opholdstilladelse efter stk. 1,
nr. 1 (ægtefællesammenføring), medmindre ganske særlige grunde, herunder
hensynet til familiens enhed, taler derimod, betinges af, at boligen på ansøg-
ningstidspunktet ikke ligger i et boligområde, der er omfattet af den gældende
bekendtgørelse om boligkravslisten for ægtefællesammenføring, jf. stk. 7, 2.
pkt.
Side
85
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
Efter udlændingelovens § 9, stk. 6, nr. 3, skal opholdstilladelse efter stk. 1,
nr. 1 (ægtefællesammenføring), medmindre ganske særlige grunde, herunder
hensynet til familiens enhed, taler derimod, betinges af, at ansøgeren og den
herboende person, i tiden indtil ansøgeren meddeles tidsubegrænset opholds-
tilladelse, ikke flytter til en bolig, som ligger i et boligområde, der er omfattet
af den gældende bekendtgørelse om boligkravslisten for ægtefællesammen-
føring, jf. stk. 7, 2. pkt.
Efter udlændingelovens § 9, stk. 7, 2. pkt., fastsætter udlændinge- og integra-
tionsministeren hvert år ved bekendtgørelse, hvilke boligområder der opfyl-
der kriterierne for optagelse på boligkravslisten for ægtefællesammenføring.
Efter den foreslåede nye affattelse af udlændingelovens § 9, stk. 7, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 8, vil § 9, stk. 7, alene indeholde et punktum med bemyn-
digelse for udlændinge- og integrationsministeren til ved bekendtgørelse at
fastsætte kriterierne for optagelse af et boligområde på boligkravslisten for
ægtefællesammenføring.
Det foreslås derfor, at henvisningen til 2. pkt. i § 9, stk. 7, udgår af
§ 9, stk. 6,
nr. 2
og
3.
Der er således tale om konsekvensændringer af lovforslagets § 1, nr. 8.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 8
Efter udlændingelovens § 9, stk. 7, fastsætter udlændinge- og integrationsmi-
nisteren regler om en boligkravsliste for ægtefællesammenføring, herunder
kriterierne for optagelse af et boligområde på listen. Udlændinge- og integra-
tionsministeren fastsætter hvert år ved bekendtgørelse, hvilke boligområder
der opfylder kriterierne for optagelse på boligkravslisten for ægtefællesam-
menføring. I 2018 og 2019 kan udlændinge- og integrationsministeren dog to
gange årligt udstede en bekendtgørelse i medfør af 2. pkt.
Efter den foreslåede nye affattelse af udlændingelovens
§ 9, stk. 7,
fastsætter
ministeren ved bekendtgørelse kriterierne for optagelse af et boligområde på
boligkravslisten for ægtefællesammenføring.
Side
86
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
Forslaget indebærer, at udlændinge- og integrationsministeren ikke længere
hvert år vil skulle fastsætte ved bekendtgørelse, hvilke boligområder der op-
fylder kriterierne for optagelse på boligkravslisten for ægtefællesammenfø-
ring.
Der vil – efter udstedelse af en ny bekendtgørelse, der tager højde for den
foreslåede ændring – kun være behov for at udstede en ny bekendtgørelse om
boligkravslisten for ægtefællesammenføring, hvis kriterierne for optagelse af
et boligområde på boligkravslisten for ægtefællesammenføring skal ændres.
Udlændinge- og integrationsministeren vil ved udstedelse af en ny bekendt-
gørelse kunne ændre kriterierne for optagelse af et boligområde på bolig-
kravslisten for ægtefællesammenføring i overensstemmelse med eventuelle
ændringer af kriterierne i almenboliglovens § 61 a, stk. 1, nr. 1-4, om kriteri-
erne for et udsat boligområde. Andre ændringer af kriterierne for optagelse af
et boligområde på boligkravslisten for ægtefællesammenføring vil kræve æn-
dring af udlændingeloven.
Kriterierne for optagelse af et boligområde på boligkravslisten vil som hidtil
skulle fremgå af bekendtgørelsen, der også vil skulle indeholde en henvisning
til den liste over udsatte boligområder, som årligt offentliggøres på Social-,
Bolig- og Ældreministeriets hjemmeside. Der vil endvidere blive indsat et
link på www.nyidanmark.dk, der henviser til den til enhver tid gældende liste
over udsatte boligområder. Boligkravslisten for ægtefællesammenføring vil
således som hidtil svare til listen over udsatte boligområder.
I en situation, hvor Social-, Bolig- og Ældreministeriets liste over udsatte bo-
ligområder først måtte blive offentliggjort efter den 1. december, dvs. senere
end forudsat, vil der skulle tages højde herfor i forbindelse med en ansøgning
om ægtefællesammenføring, således at dette ikke kommer ansøgeren til
skade. Offentliggøres Social-, Bolig- og Ældreministeriets liste over udsatte
boligområder f.eks. først den 5. december, vil en ansøgning om ægtefælle-
sammenføring, der er indgivet f.eks. den 2. december i den tro, at boligen ikke
ligger i et boligområde, der er omfattet af listen, men hvor boligen ligger i et
boligområde, der er omfattet af den nye liste, skulle vurderes efter den tidli-
gere gældende liste. Er boligen derimod beliggende i et boligområde, der var
omfattet af den tidligere gældende liste, men ikke den nye liste, vil det være
den nye liste, der vil skulle anvendes.
Side
87
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
Efter forslaget vil det ikke længere fremgå af udlændingelovens § 9, stk. 7, at
ministeren to gange årligt i 2018 og 2019 kan udstede en bekendtgørelse om
boligkravslisten for ægtefællesammenføring, da der ikke længere er behov
for, at dette fremgår af bestemmelsen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 9
Det følger af udlændingelovens § 9, stk. 8, at familiesammenføring med en
ægtefælle eller fast samlever kun, medmindre ganske særlige grunde, herun-
der hensynet til familiens enhed, taler derimod, kan gives, hvis ægtefællerne
eller samleverne samlet opfylder mindst fire af seks integrationsrelevante be-
tingelser vedrørende begge parters sprogkundskaber, erhvervserfaring og ud-
dannelse.
Betingelsen vedrørende den herboendes sprogkundskaber skal som udgangs-
punkt altid være opfyldt, og den herboende skal således som udgangspunkt
have bestået Prøve i Dansk 3 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere
niveau for at opnå familiesammenføring med en ægtefælle eller fast samlever.
Derudover skal parret tilsammen opfylde mindst tre af fem betingelser ved-
rørende uddannelse, erhvervserfaring og ansøgerens sprogkundskaber.
Parret har valgfrihed mellem, hvilke tre af de fem betingelser de ønsker skal
indgå i vurderingen af ansøgningen. Hvis f.eks. den herboende opfylder alle
de tre betingelser, der retter sig mod den herboende, herunder sprogkravet,
der som udgangspunkt altid skal opfyldes, skal ansøgeren alene opfylde en af
de betingelser, der er rettet mod ansøgeren. Opfylder den herboende derimod
kun betingelsen vedrørende sprogkravet, skal ansøgeren opfylde alle tre be-
tingelser rettet mod ansøgeren vedrørende krav til uddannelse, erhvervserfa-
ring og sprogkundskaber.
Integrationskravet fraviges helt eller delvist, hvis ganske særlige grunde, her-
under hensynet til familiens enhed, tilsiger det. Det betyder, at der ses bort fra
en eller flere af de integrationsrelevante betingelser, herunder betingelsen
vedrørende den herboendes sprogkundskaber, hvis det vil være i strid med
Danmarks internationale forpligtelser, herunder navnlig Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 8 eller FN's Handicapkonvention, at
meddele afslag på ægtefællesammenføring. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis
Side
88
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
den herboende ægtefæller/samlever risikerer forfølgelse i sit hjemland, og
parret ikke kan henvises til at udøve familielivet i ansøgerens hjemland, eller
den herboende ægtefælle/samlever har samvær med mindreårige børn i Dan-
mark fra et tidligere ægteskab, og parret derfor ikke kan henvises til at udøve
familielivet i et andet land end Danmark.
Kravet om bestået Prøve i Dansk 3 til den herboende i udlændingelovens § 9,
stk. 8, vil endvidere skulle fraviges, hvis det ikke vil være foreneligt med as-
socieringsaftalekomplekset mellem EU og Tyrkiet at stille det. Det følger så-
ledes af EU-Domstolens dom af 22. december 2022 i sag C-279/21, at der ved
vurderingen af, om betingelsen i udlændingelovens § 9, stk. 8, kan anses for
opfyldt i sager om ægtefællesammenføring med en herboende økonomisk ak-
tiv tyrkisk statsborger omfattet af associeringsaftalekomplekset, som ikke har
bestået Prøve i Dansk 3, skal tages hensyn til faktorer, der kan godtgøre, at
den tyrkiske statsborger faktisk er integreret og dermed kan bidrage til ægte-
fællens integration, samt eventuelle oplysninger, der måtte tale for den ansø-
gende ægtefælles integrationsegnethed, herunder at den ansøgende ægtefælle
selv taler eller forstår dansk.
Ved vurderingen af, om den herboende faktisk er integreret til trods for mang-
lende bestået Prøve i Dansk 3, skal der tages hensyn til varigheden og omfan-
get af den herboendes tilknytning til det danske arbejdsmarked, eventuel sko-
legang og uddannelse i Danmark, gennemførte kurser eller prøver bestået på
dansk, deltagelse i foreningsliv og eventuelle andre faktorer, der vidner om
den pågældendes integration i Danmark og danskkundskaber.
Der henvises til Udlændinge- og Integrationsministeriets notat af 10. februar
2023 om den juridiske vurdering af EU-Domstolens dom af 22. december
2022 i sag C-279/21, X mod Udlændingenævnet.
For at opfylde sprogkravet skal den herboende have bevis for at have bestået
Prøve i Dansk 3 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau end
Prøve i Dansk 3.
Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2017-
2018, A, L 231, som fremsat, side 8, at den integrationsrelevante betingelse
vedrørende den herboende persons sprogkundskaber vil være opfyldt med de
prøver, der er opregnet i bilag 3a til aftalen af 20. april 2021 om indfødsret,
jf. cirkulæreskrivelse nr. 10873 af 13. oktober 2015 om naturalisation. Denne
Side
89
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
cirkulæreskrivelse er nu erstattet af cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni
2021 om naturalisation.
Bilag 3a omfatter bl.a. studieprøven bestået med mindst karakteren 6 (efter
13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen) i samtlige discipliner, folkeskolens
9. eller 10. klasse afgangsprøver bestået med et karaktergennemsnit på mindst
6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trinsskalaen) i danskdisciplinerne bortset
fra orden, bevis for almen studentereksamen (stx), merkantil studentereksa-
men (hhx), teknisk studentereksamen (htx), hf-eksamen og erhvervsfaglig
studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux), og bevis for
bestået videregående uddannelser på universiteter, professionshøjskoler, er-
hvervsakademier mv., medmindre der er tale om et fremmedsproget uddan-
nelsesforløb.
Den herboende kan således opfylde sprogkravet ved at have bevis for at have
bestået Prøve i Dansk 3 eller ved at have dokumentation for at have bestået
en af de prøver, der er nævnt i bilag 3a på en sådan måde, som ifølge bilaget
kræves i forhold til nogle af prøverne. Som det fremgår, er det f.eks. i forhold
til bestået videregående uddannelse på universiteter mv. et krav, at uddannel-
sesforløbet har været på dansk.
Som det endvidere fremgår af bilaget, vil en herboende ægtefælle, der har
bevis for at have bestået folkeskolens 9. eller 10. klasses prøver i danskdisci-
plinerne med et karaktergennemsnit på mindst 6 (efter 13-skalaen) eller 02
(efter 7-trins-skalaen), opfylde danskprøvekravet.
Det foreslås at ændre udlændingelovens
§ 9, stk. 8,
således at sprogkravet
også skal anses for opfyldt, hvis den herboende i mindst 5 år har været i ordi-
nær fuldtidsbeskæftigelse eller har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed
her i landet, der har medført væsentlig kommunikation på dansk.
Den foreslåede ændring vil betyde, at sprogkravet til den herboende fremover
vil kunne opfyldes på to måder. Sprogkravet vil således ikke alene blive anset
for opfyldt, hvis den herboende har dokumentation for bestået Prøve i Dansk
3 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, men fremover også
hvis den herboende i mindst 5 år har været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse
eller har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i Danmark med væsentlig
kommunikation på dansk.
Side
90
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
Betingelsen vil som i dag skulle fraviges, hvis ganske særlige grunde, herun-
der hensynet til familiens enhed, tilsiger det, og der er ikke med forslaget
tilsigtet ændringer af praksis for at fravige sprogkravet. Det betyder navnlig,
at betingelsen vil skulle fraviges i tilfælde, hvor Danmarks internationale for-
pligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel
8 eller FN's Handicapkonvention, tilsiger dette. Betingelsen vil endvidere
skulle fraviges, hvis det ikke vil være foreneligt med associeringsaftalekom-
plekset mellem EU og Tyrkiet at stille betingelsen, jf. EU-Domstolens dom
af 22. december 2022 i sag C-279/21.
Ved ordinær beskæftigelse forstås, at beskæftigelsen vil skulle være aflønnet
efter gældende overenskomst eller udført under sædvanlige løn- og ansættel-
sesvilkår og uden offentligt tilskud, f.eks. løntilskud. Praktik eller anden be-
skæftigelse som led i et uddannelsesforløb i Danmark, ulønnet arbejde, ar-
bejde med løntilskud og ansættelse i jobrotation vil ikke skulle betragtes som
ordinær beskæftigelse.
Ved fuldtidsbeskæftigelse forstås, at den herboende vil skulle have været an-
sat med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på mindst 30 timer. Dette vil
skulle opgøres på månedsbasis således, at den herboende person vil skulle
have haft mindst 5 års beskæftigelse med mindst 120 timers månedlig be-
skæftigelse. På denne baggrund vil fleksjob alene skulle indgå i beregningen
af, om den herboende i mindst 5 år har haft ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller
udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i Danmark med væsentlig kommu-
nikation på dansk, hvis der er tale om fleksjob med en gennemsnitlig arbejds-
tid på mindst 30 timer.
I lighed med, hvad der gælder for beskæftigelseskravet til den herboende i
udlændingelovens § 9, stk. 8, nr. 1, vil perioder med fravær som følge af syg-
dom, ferie, omsorgsdage og barsel inden for rammerne af et ansættelsesfor-
hold kunne indgå ved beregningen af, om den herboende i mindst 5 år har
haft ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksom-
hed i Danmark med væsentlig kommunikation på dansk. Perioder med dag-
penge, herunder arbejdsløshedsdagpenge, vil derimod ikke kunne indgå ved
beregningen.
Det vil for selvstændig erhvervsvirksomhed være et krav, at virksomheden
har karakter af hovedbeskæftigelse med henblik på at opnå selvforsørgelse.
Side
91
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
Den herboende ægtefælle vil skulle dokumentere, at den selvstændige er-
hvervsvirksomhed har haft et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i
gennemsnitlig mindst 30 timer om ugen. Det forudsættes, at der er tale om
selvstændig erhvervsvirksomhed uden offentligt tilskud.
Ved vurderingen af virksomhedens omfang vil der skulle foretages en konkret
vurdering af personens arbejdsindsats, virksomhedens art, omfang, omsæt-
ning, åbningstider, kundegrundlag, priser m.v.
Det vil ikke være et krav, at den herboendes beskæftigelse eller udøvelse af
selvstændig erhvervsvirksomhed har fundet sted umiddelbart op til ansøgnin-
gen om ægtefællesammenføring. Tidligere fuldtidsbeskæftigelse eller selv-
stændig erhvervsvirksomhed, der har medført væsentlig kommunikation på
dansk, vil således også kunne indgå ved vurderingen. Det gælder, uanset
hvornår fuldtidsbeskæftigelsen eller udøvelsen af den selvstændige erhvervs-
virksomhed har fundet sted. Det afgørende vil være, om den pågældende på
tidspunktet for sagens afgørelse i mindst 5 år i alt i løbet af sit arbejdsliv har
været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirk-
somhed i Danmark og i den forbindelse har haft væsentlig kommunikation på
dansk.
Det vil således heller ikke være et krav, at der har været tale om fuldtidsbe-
skæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 5 år i træk. Kravet
vil således også være opfyldt, hvis den herboendes fuldtidsbeskæftigelse eller
udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed er fordelt på to eller flere perio-
der, der udgør mindst 5 år tilsammen.
Ved væsentlig kommunikation på dansk forstås hyppig skriftlig eller mundt-
lig kontakt på dansk, det vil sige som udgangspunkt dagligt, med danskta-
lende personer. Kommunikationen vil kunne være med kollegaer, borgere,
samarbejdspartnere, kunder, patienter eller andre.
I forbindelse med ansøgningen om ægtefællesammenføring vil den herbo-
ende skriftligt skulle beskrive om og i hvilket omfang, den pågældende har
været i beskæftigelse, der har medført kommunikation på dansk, herunder i
hvilke perioder og på hvilken arbejdsplads.
Det vil endvidere påhvile den herboende ægtefælle at dokumentere sin be-
skæftigelse. Det vil f.eks. kunne ske ved fremlæggelse af ansættelseskontrakt,
Side
92
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
lønsedler m.v. eller for selvstændig erhvervsvirksomhed, f.eks. regnskab eller
dokumentation for ejerskab af virksomheden m.v.
Udlændingestyrelsen vil i forbindelse med sagsbehandlingen skulle sammen-
holde den herboendes oplysninger med oplysninger i indkomstregistret med
henblik på kontrol af, om oplysningerne kan lægges til grund.
En herboende, der søger om ægtefællesammenføring, vil som i dag blive for-
pligtet til på tro og love at erklære, at de oplysninger, der afgives til brug for
behandling af ansøgningen, er korrekte. Det vil således også gælde de oplys-
ninger, som den pågældende vil skulle afgive til brug for vurderingen af, om
den pågældende i mindst 5 år har haft fuldtidsbeskæftigelse eller har udøvet
selvstændig erhvervsvirksomhed her i landet, der har medført væsentlig kom-
munikation på dansk.
Der vil være tilfælde, hvor der herefter ikke vil være grund til at foretage
nærmere undersøgelser af, om kravet er opfyldt. Det vil f.eks. kunne være,
hvis det må lægges til grund, at den herboende har vedlagt dokumentation for
at have haft beskæftigelse i en jobfunktion, som utvivlsomt kræver kommu-
nikation på dansk, f.eks. som sagsbehandler i en kommunes socialforvaltning
i mindst 5 år, og har oplyst at have haft daglig kontakt med borgere på dansk.
I et sådant tilfælde vil der normalt ikke være grund til at betvivle, at den på-
gældende har haft beskæftigelse med væsentlig kontakt med dansktalende og
kommunikeret på dansk i forbindelse med sin beskæftigelse. Der vil heller
ikke være grund til at foretage nærmere undersøgelser i f.eks. et tilfælde, hvor
den pågældende har oplyst kun at have haft beskæftigelse i en virksomhed,
hvor det efter Udlændingestyrelsens undersøgelser må lægges til grund, at det
primære arbejdssprog f.eks. er engelsk. I et sådant tilfælde vil kravet ikke
være opfyldt. Det samme vil gælde f.eks., hvis den herboende har oplyst at
drive landbrug og ikke kommunikerer på dansk i et væsentligt omfang i den
forbindelse, f.eks. fordi den pågældende ikke har dansktalende ansatte og hel-
ler ikke i forbindelse med sit arbejde kommunikerer på dansk med andre i et
væsentligt omfang. Det vil også gælde, selvom den pågældende er født og
opvokset i Danmark eller har boet i en længere årrække her i landet.
Der vil også være tilfælde, hvor der kan være grund til at betvivle den pågæl-
dendes oplysninger eller i øvrigt anledning til at fortage nærmere undersøgel-
ser. Det vil f.eks. kunne være, hvis den herboende er ansat i restaurations-
branchen, og hvor der kan være en formodning for, at den pågældende ikke
Side
93
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
primært har talt dansk med kolleger og kunder. Det vil f.eks. også kunne være
i et tilfælde, hvor den herboende er håndværker og primært har haft ansættelse
på byggepladser, og hvor det ikke uden videre kan lægges til grund, at den
pågældende navnlig har kommunikeret på dansk, f.eks. fordi byggepladserne
i vidt omfang har været bemandet med udenlandske arbejdstagere. I sådanne
tilfælde vil Udlændingestyrelsen skulle anmode den herboende om at ind-
hente en erklæring fra den pågældendes arbejdsgiver, der evt. kan være med
til at belyse om, og i hvilket omfang den pågældendes beskæftigelse har med-
ført kommunikation på dansk.
Udlændingestyrelsen vil også kunne foranstalte en telefonsamtale med den
herboende og spørge ind til den pågældendes kommunikation på dansk i be-
skæftigelsesforholdet. En sådan samtale vil således også kunne be- eller af-
kræfte de øvrige oplysninger i sagen om den pågældendes danskkundskaber.
Der vil i den forbindelse kunne lægges vægt på, om samtalen kan føres på
dansk, eller om der er behov for tolk. Dette sagsskridt vil også kunne være
relevant i forhold til selvstændige erhvervsdrivende. Det bemærkes, at Ud-
lændingestyrelsen ikke i forbindelse med en sådan telefonsamtale vil skulle
vurdere, om den herboende behersker dansk på et bestemt niveau, herunder
et niveau svarende til Prøve i Dansk 3. Det afgørende for Udlændingestyrel-
sens vurdering vil være, om den herboende i mindst 5 år har været i ordinær
fuldtidsbeskæftigelse eller har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed her i
landet, der har medført væsentlig kommunikation på dansk.
I de tilfælde, hvor Udlændingestyrelsen beslutter at foranstalte en telefonsam-
tale med den herboende, vil styrelsen skulle sikre, at telefonsamtalen føres
med den rette person. Styrelsen vil således kunne ringe uopfordret til den på-
gældende og også kunne stille kontrolspørgsmål for at sikre den pågældendes
identitet, dvs. spørge den herboende om noget, som kun han eller hun må
forventes at kunne svare på.
Der henvises til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 10
Den foreslåede ændring af udlændingelovens
§ 9, stk. 14, 1. pkt.,
vil indebære
en ajourføring af henvisningen til stk. 22 i udlændingelovens
§ 9, stk. 14, 1.
pkt.,
således at der i stedet henvises til stk. 23.
Side
94
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om at ind-
sætte et nyt stykke efter udlændingelovens § 9, stk. 16, jf. lovforslagets § 1,
nr. 11.
Til nr. 11
Det følger af udlændingelovens § 9, stk. 15, nr. 1, at opholdstilladelse efter §
9, stk. 1, nr. 1, litra e, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet
til familiens enhed, taler derimod, kun kan gives, såfremt den herboende
person ikke er idømt ubetinget straf af mindst 6 måneders fængsel eller anden
strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for
frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af
denne varighed.
Videre følger det af udlændingelovens § 9, stk. 15, nr. 2, at den herboende
person som udgangspunkt ikke må være idømt ubetinget straf af mindst 60
dages fængsel for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13 eller §§
210, 215, 215 a, 216 eller 222-224, § 225, jf. § 216, §§ 243-246, § 260, stk. 2
eller 3, eller § 260 a.
Det foreslås, at der i udlændingelovens § 9 indsættes et nyt
stk. 17,
hvorefter
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra e, ikke,
medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed,
taler derfor, kan gives, hvis den herboende person er sigtet eller tiltalt for en
lovovertrædelse, der kan medføre straf som nævnt i udlændingelovens § 9,
stk. 15, nr. 1 og 2. 1. pkt. gælder ikke, hvis der foreligger oplysninger om, at
der alene kan blive spørgsmål om straf uden for de tilfælde, der er nævnt i
udlændingelovens § 9, stk. 15, nr. 1 og 2. Ansøgningen kan efter anmodning
genoptages, når straffesagen er endeligt afsluttet.
Kriteriet om, at den herboende person er sigtet eller tiltalt, vil også omfatte
den situation, hvor personen er idømt en straf, der medfører udelukkelse, og
personen har anket dommen til en højere instans med henblik på frifindelse
eller formildelse af straffen, og den situation, hvor personen er frifundet eller
idømt en straf, der ikke medfører udelukkelse, og dommen er anket til en
højere instans med påstand om straf, der vil kunne medføre udelukkelse.
Omfattet vil endvidere være den situation, hvor en udlænding er frifundet og
ankefristen endnu ikke er udløbet.
Side
95
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
Forslaget vil som supplement til de gældende udelukkelsesregler i
udlændingelovens § 9, stk. 15, nr. 1 og 2, indebære, at behandlingen af
ansøgningen afsluttes, og den ansøgende ægtefælle meddeles afslag på
opholdstilladelse. Ansøgningen vil således ikke skulle stilles i bero, indtil
straffesagen er endelig afklaret.
Den ansøgende ægtefælle eller samlever vil dog ikke skulle meddeles afslag
på opholdstilladelse under henvisning til en aktuel sigtelse eller tiltale mod
den herboende ægtefælle eller samlever, hvis der foreligger oplysninger om
eksempelvis, at en sigtelse for en anden lovovertrædelse end de i
udlændingelovens § 9, stk. 15, nr. 2, oplistede forventes afgjort med
bødestraf, betinget straf eller ubetinget straf på under 6 måneders fængsel
efter en fast indarbejdet retspraksis.
Til afklaring af, om den herboende ægtefælle eller samlever er sigtet eller
tiltalt, vil Udlændingestyrelsen på samme måde som ved sin administration
af de gældende regler skulle foretage en søgning i Det Centrale
Kriminalregister gennem den etablerede elektroniske terminaladgang.
Hvis det af Udlændingestyrelsens søgning i Det Centrale Kriminalregister
fremgår, at der er en registrering af den herboende ægtefælle eller samlever,
vil Udlændingestyrelsen bede om en udskrift fra Det Centrale
Kriminalregister. Konstaterer Udlændingestyrelsen herefter på baggrund af
en sådan udskrift, at den herboende ægtefælle eller samlever aktuelt er sigtet
eller tiltalt for en lovovertrædelse som nævnt ovenfor, vil
Udlændingestyrelsen skulle partshøre den herboende ægtefælle eller
samlever i medfør af forvaltningslovens almindelige regler herom.
Viser det sig herefter, at f.eks. en påtale er opgivet, vil behandlingen af
ansøgningen skulle fortsættes efter de øvrige gældende regler.
Den ansøgende ægtefælle eller samlever vil endvidere, som det allerede
følger af den gældende bestemmelse, ikke skulle meddeles afslag på
opholdstilladelse, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens
enhed, taler derimod.
Der vil her skulle foretages en konkret og individuel vurdering på baggrund
af oplysningerne i den enkelte sag. Det henvises nærmere til de generelle
eksempler, der fremgår af bemærkningerne til udlændingelovens § 9, stk. 15,
Side
96
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
jf. Folketingstidende 2010-11 (1. samling), tillæg A, L 168 som fremsat, side
43ff., samt pkt. 2.4.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Endelig vil den foreslåede bestemmelse indebære, at en udlænding, der er
meddelt afslag på opholdstilladelse under henvisning til den foreslåede
bestemmelse, efter anmodning vil kunne få den oprindelige ansøgning
genoptaget, når straffesagen er endeligt afsluttet.
En sag er endeligt afsluttet, når der foreligger en endelig afgørelse, dvs. en
afgørelse, som ikke kan anfægtes med ordinære retsmidler.
Det vil betyde, at hvis den herboende udlænding, efter at dennes ægtefælle
eller samlever er meddelt afslag på opholdstilladelse, frifindes, eller sigtelsen
eller tiltalen frafaldes, vil ægtefællen eller samleveren ikke behøve at indgive
en ny ansøgning om opholdstilladelse, men vil kunne anmode om
genoptagelse af sagen, hvor der blev meddelt afslag som følge af, at den
herboende udlænding var sigtet eller tiltalt for en forbrydelse. Tilsvarende vil
være tilfældet, hvis den herboende udlænding idømmes straf, herunder efter
anke af dom fra en lavere instans, der ikke indebærer udelukkelse, og den
pågældende således opfylder vandelskravet.
Ansøgeren vil i den forbindelse normalt skulle betale det gebyr for en
genoptagelsesanmodning, der er fastsat i udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 1.
pkt., og som aktuelt udgør 960 kr. (2024-niveau). Gebyret vil skulle
tilbagebetales, hvis anmodningen om genoptagelse imødekommes.
En afgørelse om afslag på ægtefællesammenføring i medfør af den foreslåede
bestemmelse vil endvidere kunne indbringes for Udlændingenævnet efter
udlændingelovens almindelige regler herom.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 12
Det følger af udlændingelovens § 9, stk. 17, at betingelserne i
udlændingelovens § 9, stk. 15 og 16, anses for opfyldt, når den herboende
person er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse efter § 11, stk. 3, 5 eller
12-14, på baggrund af en ansøgning indgivet den 27. januar 2022 eller senere.
Side
97
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
Det foreslås, at henvisningen i udlændingelovens
§ 9, stk. 17,
til
udlændingelovens § 11, stk. 12-14, ændres til § 11, stk. 13-15, og at
henvisningen til udlændingelovens § 9, stk. 15 og 16, ændres til § 9, stk. 15-
17.
Forslaget skyldes, at der med lovforslagets § 1, nr. 11, indsættes et nyt stk. 17
i udlændingelovens § 9, og at der med lovforslagets § 1, nr. 53, indsættes et
nyt stk. 10 i udlændingelovens § 11.
Forslaget vil foruden konsekvensændringerne indebære, at udlændinge, der
meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse på baggrund af en ansøgning
indgivet den 27. januar 2022 eller senere, vil være omfattet af bestemmelsen
i udlændingelovens § 9, stk. 17, der som følge af lovforslagets § 1, nr. 11,
bliver stk. 18, herunder også i forhold til den foreslåede nye bestemmelse i
udlændingelovens § 9, stk. 17.
Til nr. 13-17
De foreslåede ændringer af udlændingelovens
§ 9, stk. 18, 2. pkt., § 9, stk. 21,
§ 9, stk. 26, 2. pkt., § 9, stk. 28, § 9, stk. 29, 1. pkt., § 9, stk. 29, 3. pkt.,
og
§
19, stk. 1, nr. 4, nr. 6, 1. pkt.,
og
nr. 7, 1. pkt.,
vil indebære en ajourføring af
henvisninger til bestemmelser i udlændingelovens §§ 9 og 11.
Der er alene tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr.
11, hvori der foreslås indsat et nyt stk. 17 i udlændingelovens § 9, og
lovforslagets § 1, nr. 53, hvori der foreslås indsat et nyt stk. 10 i
udlændingelovens § 11.
Til nr. 18
Den foreslåede ændring af udlændingelovens
§ 9, stk. 30, 3. pkt.,
vil indebære
en ajourføring af henvisninger til bestemmelser i udlændingelovens § 9.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 11,
hvori der foreslås indsat et nyt stk. 17 i udlændingelovens § 9.
Side
98
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
Endvidere er der tale om en tidligere henvisningsfejl, idet henvisningerne til
2. pkt. i udlændingelovens § 9, stk. 19 og 23, der bliver stk. 20 og 24, retteligt
skal være henvisninger til 3. pkt. i disse bestemmelser.
Til nr. 19
Den foreslåede ændring af udlændingelovens
§ 9, stk. 31, 1. pkt.,
vil indebære
en ajourføring af henvisningen til stk. 21 i § 9, således at der i stedet henvises
til stk. 22.
Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1,
nr. 11, hvori der foreslås indsat et nyt stk. 17 i udlændingelovens § 9.
Til nr. 20
Efter udlændingelovens § 9, stk. 39, skal udlændingen ved tilmelding til
danskprøven på A1-niveau, jf. stk. 33, og ved tilmelding til danskprøven på
A2-niveau, jf. stk. 34, betale et gebyr på 2.658,01 kr. Hvis udlændingen ikke
betaler gebyr, kan udlændingen ikke deltage i prøverne. 1. og 2. pkt. gælder
ikke, hvis udlændingen er omfattet af EU-reglerne.
Det følger af udlændingelovens § 9, stk. 41, at gebyret på 2.658,01 kr. er fast-
sat i 2018-niveau og fra og med 2019 reguleres én gang årligt den 1. januar
efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det be-
tyder, at beløbet er 3.025,43 kr. i 2024-niveau.
Det foreslås, at der i udlændingelovens § 9 indsættes et nyt
stk. 36,
som i 1.
pkt. fastsætter, at udlændingen ved tilmelding til danskprøven på A1-niveau,
jf. stk. 34, og ved tilmelding til danskprøven på A2-niveau, jf. stk. 35, skal
betale et gebyr på 3.025,43 kr.
Forslaget til § 9, stk. 36, 1. pkt., svarer, bortset fra en opdatering af gebyret
til 2024-niveau og en ændring af henvisningerne i bestemmelsen, til den gæl-
dende bestemmelse i § 9, stk. 39, 1. pkt., og skal ses i sammenhæng med den
foreslåede § 9, stk. 41, jf. lovforslagets § 1, nr. 26, der indebærer, at bl.a.
beløbet i stk. 36 vil blive fastsat i 2024-niveau.
Side
99
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
Forslaget skal også ses i sammenhæng med forslaget om at ophæve udlæn-
dingelovens § 9, stk. 39, jf. lovforslagets § 1, nr. 27, idet det nye stk. 36 i sit
indhold vil svare til stk. 39.
Dette vil betyde, at bestemmelsen om betaling af gebyr ved tilmelding til
danskprøverne på A1- og A2-niveau vil komme i naturlig forlængelse af be-
stemmelserne om danskprøverne på A1- og A2-niveau i stk. 34 og 35.
Forslaget til udlændingelovens § 9, stk. 36, 2. pkt., svarer med en sproglig
justering til den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 39, 2.
pkt., og forslaget til udlændingelovens § 9, stk. 36, 3. pkt., svarer til den gæl-
dende bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 39, 3. pkt.
Forslaget er således alene af teknisk karakter.
Til nr. 21-23
Efter udlændingelovens § 9, stk. 35, 1. pkt., kan kommunalbestyrelsen efter
anmodning nedsætte den økonomiske sikkerhed efter stk. 4 med 20.000 kr.,
jf. dog stk. 38, når en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter stk. 1,
nr. 1, inden for den frist, der er nævnt i stk. 33, har bestået danskprøven på
A1-niveau, jf. stk. 33, eller en anden danskprøve på et tilsvarende eller højere
niveau. Dette gælder dog ikke, hvis stk. 4, 2. pkt., har fundet anvendelse.
Efter udlændingelovens § 9, stk. 36, 1. pkt., kan kommunalbestyrelsen efter
anmodning nedsætte den økonomiske sikkerhed efter stk. 4 med 10.000 kr.,
jf. dog stk. 38, når en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter stk. 1,
nr. 1, inden for den frist, der er nævnt i stk. 34, har bestået danskprøven på
A2-niveau, jf. stk. 34, eller en anden danskprøve på et tilsvarende eller højere
niveau. Dette gælder dog ikke, hvis stk. 4, 2. pkt., har fundet anvendelse.
Bestemmelserne betyder, at den økonomiske sikkerhed, der efter udlændin-
gelovens § 9, stk. 4, normalt skal stilles i forbindelse med ægtefællesammen-
føring, kan nedsættes med hhv. 20.000 kr. og 10.000, når den ægtefællesam-
menførte inden for de frister, der er angivet i udlændingelovens § 9, stk. 33
og 34, har bestået danskprøver på hhv. A1-niveau og A2-niveau, dog således
at sikkerheden alene kan nedsættes i et sådant omfang, at den udgør mindst
Side
100
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
60.000 kr., og således at der tages højde for tilfælde, hvor sikkerheden er stil-
let for et lavere beløb, fordi den pågældende allerede inden meddelelse af
ægtefællesammenføring har bestået en eller begge danskprøver.
Efter udlændingelovens § 9, stk. 37, 1. pkt., kan kommunalbestyrelsen efter
anmodning nedsætte den økonomiske sikkerhed efter stk. 4 med 10.000 kr.,
jf. dog stk. 38, når en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter stk. 1,
nr. 1, har bestået en afsluttende prøve i dansk, jf. § 9 i lov om danskuddan-
nelse til voksne udlænding m.fl. Dette gælder dog ikke, hvis stk. 4, 2. pkt. har
fundet anvendelse.
Bestemmelsen betyder, at den økonomiske sikkerhed, der efter udlændinge-
lovens § 9, stk. 4, normalt skal stilles i forbindelse med ægtefællesammenfø-
ring, kan nedsættes med 10.000, når den ægtefællesammenførte har bestået
en afsluttende prøve i dansk, dog således at sikkerheden alene kan nedsættes
i et sådant omfang, at den udgør mindst 60.000 kr., og således at der tages
højde for tilfælde, hvor sikkerheden er stillet for et lavere beløb, fordi den
pågældende allerede inden meddelelse af ægtefællesammenføring har bestået
en sådan danskprøve.
Det følger af udlændingelovens § 9, stk. 41, at beløbene på 20.000 kr. og
10.000 kr. er angivet i 2018-niveau og fra og med 2019 reguleres én gang
årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsregule-
ringsprocent. Det betyder, at beløbene er hhv. 22.764,66 kr. og 11.382,33 kr.
i 2024-niveau.
Det foreslås at ændre udlændingelovens
§ 9, stk. 35, 1. pkt.,
der bliver til stk.
37, 1. pkt., således at beløbet på 20.000 kr. ændres til 11.400 kr., og at ændre
udlændingelovens
§ 9, stk. 36, 1. pkt.,
der bliver til stk. 38, 1. pkt., og udlæn-
dingelovens
§ 9, stk. 37, 1. pkt.,
der bliver til stk. 39, 1. pkt., således at belø-
bene på 10.000 kr. ændres til 5.700 kr.
De foreslåede ændringer indebærer, at de beløb, som den økonomiske sikker-
hed højst kan nedsættes med ved beståelse af danskprøver på A1-niveau, A2-
niveau og en afsluttende prøve i dansk eller en danskprøve på et tilsvarende
eller højere niveau, vil blive ændret fra 20.000 kr. (ca. 22.800 kr. i 2024-ni-
veau) og 10.000 kr. (ca. 11.400 kr. i 2024-niveau) til hhv. 11.400 kr. og 5.700
kr. i 2024-niveau, jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk.
41, jf. lovforslagets § 1, nr. 26.
Side
101
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med forslaget om at halvere
det beløb, der skal stilles sikkerhed for, fra 100.000 kr. (113.823,30 kr. i 2024-
niveau) til 57.000 kr. i 2024-niveau, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.
Forslagene om at ændre henvisningerne i § 9, stk. 35, 1. pkt., § 9, stk. 36, 1.
pkt., og stk. 37. 1. pkt., fra stk. 38 til stk. 40, henvisningen i § 9, stk. 35, 1.
pkt., fra stk. 33 til stk. 34 og henvisningen i § 9, stk. 36, 1. pkt., fra stk. 34 til
stk. 35, er alene konsekvensændringer som følge af forslagene om at indsætte
nye stykker efter udlændingelovens § 9, stk. 16, jf. lovforslagets § 1, nr. 11,
og udlændingelovens § 9, stk. 34, jf. lovforslagets § 1, nr. 20.
Der henvises til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 24
Efter udlændingelovens § 9, stk. 37, 1. pkt., kan kommunalbestyrelsen efter
anmodning nedsætte den økonomiske sikkerhed efter stk. 4 med 10.000 kr.,
jf. dog stk. 38, når en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter stk. 1,
nr. 1, har bestået en afsluttende prøve i dansk, jf. § 9 i lov om danskuddan-
nelse til voksne udlænding m.fl. Dette gælder dog ikke, hvis stk. 4, 2. pkt. har
fundet anvendelse.
Bestemmelsen betyder, at den økonomiske sikkerhed, der efter udlændinge-
lovens § 9, stk. 4, normalt skal stilles i forbindelse med ægtefællesammenfø-
ring, kan nedsættes med 10.000, når den ægtefællesammenførte har bestået
en afsluttende prøve i dansk, dog således at sikkerheden alene kan nedsættes
i et sådant omfang, at den udgør mindst 60.000 kr., og således at der tages
højde for tilfælde, hvor sikkerheden er stillet for et lavere beløb, fordi den
pågældende allerede inden meddelelse af ægtefællesammenføring har bestået
en sådan danskprøve.
Det foreslås at ændre
§ 9, stk. 37, 1. pkt.,
således at bestemmelsen også kom-
mer til at omfatte danskprøver på et tilsvarende eller højere niveau end en
afsluttende prøve i dansk.
Det betyder, at den økonomiske sikkerhed ikke alene vil kunne nedsættes, når
en ægtefællesammenført har bestået en afsluttende prøve i dansk, men også
Side
102
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
når en ægtefællesammenført har bestået en anden danskprøve på et tilsva-
rende eller højere niveau. Den økonomiske sikkerhed vil herefter også kunne
nedsættes, hvis den ægtefællesammenførte har bestået en af de danskprøver,
der er angivet i bilag 3a og 3b til aftale af 20. april 2021 om indfødsret, jf.
cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021 om naturalisation.
En danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau end en afsluttende prøve
i dansk omfatter bl.a. folkeskolens afgangseksamen i 9. eller 10. klasse be-
stået med et karaktergennemsnit på mindst 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter
7-trins-skalaen) i danskdisciplinerne bortset fra orden, bevis for almen stu-
dentereksamen (stx), merkantil studentereksamen (hhx), teknisk studenterek-
samen (htx), hf-eksamen og erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse
med erhvervsuddannelse (eux) og bevis for bestået videregående uddannelse
på universiteter, professionsskoler (f.eks. handelshøjskoler, sygeplejeskoler
og seminarier) mv., medmindre der er tale om et fremmedsproget uddannel-
sesforløb.
Der henvises til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 25
Udlændingelovens § 9, stk. 38, fastsætter, at nedsættelse af den økonomiske
sikkerhed efter stk. 35-37 alene kan ske i et sådant omfang, at den økonomi-
ske sikkerhed udgør mindst 60.000 kr.
Det følger af udlændingelovens § 9, stk. 41, at beløbet på 60.000 kr. er angivet
i 2018-niveau og fra og med 2019 reguleres én gang årligt den 1. januar efter
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Det betyder, at beløbet er 68.293,98 kr. i 2024-niveau.
Det foreslås for det første at ændre
§ 9, stk. 38,
der bliver til stk. 40, således
at 60.000 kr. ændres til 34.200 kr.
Den foreslåede ændring indebærer, at nedsættelse af den økonomiske sikker-
hed alene vil kunne ske i et sådant omfang, at den økonomiske sikkerhed
mindst udgør 34.200 kr.
Side
103
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med forslaget om at halvere
det beløb, der skal stilles sikkerhed for, fra 100.000 kr. (113.823,30 kr. i 2024-
niveau) til 57.000 kr. i 2024-niveau, jf. lovforslagets § 1, nr. 2 og 5, og de
deraf følgende foreslåede justeringer af udlændingelovens § 9, stk. 35-37, der
bliver til stk. 37-39, jf. lovforslagets § 1, nr. 21 og 23.
Det foreslås for det andet at ændre henvisningen i § 9, stk. 38, fra stk. 35-37
til stk. 37-39.
Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om at ind-
sætte et nyt stykke efter udlændingelovens § 9, stk. 16, jf. lovforslagets § 1,
nr. 11.
Der henvises til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 26
Efter udlændingelovens § 9, stk. 41, er beløbene, der er angivet i stk. 35-39,
fastsat i 2018-niveau og reguleres fra og med 2019 én gang årligt den 1. januar
efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om satsreguleringsprocent.
Udlændingelovens § 9, stk. 35-39, angiver bl.a. de beløb, som en økonomisk
sikkerhed, der er stillet i forbindelse med ægtefællesammenføring, kan ned-
sættes med ved beståelse af danskprøver.
Det foreslås, at der i udlændingelovens § 9 indsættes et nyt
stk. 41,
som fast-
sætter, at beløbene, der er angivet i stk. 36-40, er fastsat i 2024-niveau og
reguleres fra og med 2025 én gang årligt den 1. januar efter satsregulerings-
procenten, jf. lov om satsreguleringsprocent.
Forslaget, der skal ses i sammenhæng med forslaget om at ophæve udlændin-
gelovens § 9, stk. 41, jf. lovforslagets § 1, nr. 29, indebærer, at beløbene, der
er angivet i stk. 36-40, i stedet fastsættes i 2024-niveau og fra og med 2025
reguleres én gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov
om satsreguleringsprocent.
Forslaget om at indsætte bestemmelsen som et nyt stk. 41 vil betyde, at be-
stemmelsen om satsregulering af beløbene, der er angivet i stk. 36-40, kom-
mer i naturlig forlængelse af stk. 36-40.
Side
104
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
Der henvises til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 27
Udlændingelovens § 9, stk. 39, fastsætter, at udlændingen ved tilmelding til
danskprøven på A1-niveau, jf. stk. 33, og ved tilmelding til danskprøven på
A2-niveau, jf. stk. 34, skal betale et gebyr på 2.658,01 kr. Hvis udlændingen
ikke betaler gebyr, kan udlændingen ikke deltage i prøverne. 1. og 2. pkt.
gælder ikke, hvis udlændingen er omfattet af EU-reglerne.
Det følger af udlændingelovens § 9, stk. 41, at gebyret på 2.658,01 kr. er fast-
sat i 2018-niveau og fra og med 2019 reguleres én gang årligt den 1. januar
efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det be-
tyder, at beløbet er 3.025,43 kr. i 2024-niveau.
Det foreslås, at
§ 9, stk. 39,
ophæves.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om at indføre et nyt stk. 36 i
udlændingelovens § 9, jf. lovforslagets § 1, nr. 20, som med enkelte justerin-
ger vil svare til § 9, stk. 39, og som vil betyde, at bestemmelsen om betaling
af gebyr ved tilmelding til danskprøverne på A1- og A2-niveau vil komme i
naturlig forlængelse af bestemmelserne om danskprøverne på A1- og A2-ni-
veau i stk. 34 og 35.
Der er således alene tale om en teknisk ændring.
Til nr. 28
Efter udlændingelovens § 9, stk. 4, 3. pkt., fastsætter udlændinge- og integra-
tionsministeren nærmere regler om den økonomiske sikkerhed.
Efter udlændingelovens § 9, stk. 40, fastsætter udlændinge- og integrations-
ministeren regler om danskprøven på A1-niveau og danskprøven på A2-ni-
veau, jf. stk. 33 og 34, herunder regler om lovligt forfald, hvornår prøverne
anses for bestået, udpegning af prøveafholdere, betingelser for at deltage i
prøverne, opkrævning af gebyr for at deltage i prøverne, prøvernes indhold
og gennemførelse, klagemuligheder, klagefrister og prøver, der kan træde i
stedet for danskprøven på A1-niveau og danskprøven på A2-niveau.
Side
105
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
Det foreslås, at bemyndigelsen i udlændingelovens § 9, stk. 4, 3. pkt., indsæt-
tes i udlændingelovens
§ 9, stk. 40,
der bliver til § 9, stk. 42.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om at ophæve § 9, stk. 4, 3.
pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 4.
Den foreslåede ændring indebærer, at udlændinge- og integrationsministerens
bemyndigelse til at fastsætte regler vedrørende den økonomiske sikkerhed, jf.
stk. 4, og danskprøverne på A1-niveau og A2-niveau, jf. stk. 34 og 35, frem-
over vil være samlet i én bestemmelse, der efter lovforslaget vil være det sid-
ste stykke i § 9.
Der er således alene tale om en teknisk ændring.
Til nr. 29
Udlændingelovens § 9, stk. 41, fastsætter, at beløbene, der er angivet i stk.
35-39, er fastsat i 2018-niveau og fra og med 2019 reguleres én gang årligt
den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringspro-
cent.
Udlændingelovens § 9, stk. 35-39, angiver bl.a. de beløb, som en økonomisk
sikkerhed, der er stillet i forbindelse med ægtefællesammenføring, kan ned-
sættes med ved beståelse af danskprøver.
Det foreslås, at
§ 9, stk. 41,
ophæves.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om at indføre et nyt § 9, stk.
41, jf. lovforslagets § 1, nr. 26, der bortset fra en opdatering af det niveau,
beløbene er fastsat i, vil svare til § 9, stk. 41.
Der er således alene tale om en teknisk ændring.
Til nr. 30
Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, at der efter ansøgning
kan gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis opholdstilladelse efter §§
7-9, 9 b-9 e eller 9 m, når udlændingen har familiemæssig tilknytning til en
Side
106
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
udlænding med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-14, nægtes forlænget
eller inddrages, når udlændingen er i et fast ansættelsesforhold, der har haft
en varighed af mindst 2 år. Bestemmelsen omfatter i dag medfølgende fami-
liemedlemmer til udenlandske arbejdstagere med tidsbegrænset opholdstilla-
delse, mens medfølgende familiemedlemmer til udenlandske arbejdstagere,
der har eller opnår tidsubegrænset opholdstilladelse eller dansk indfødsret,
ikke er omfattet.
Med ændringerne af
§ 9 a, stk. 2, nr. 11,
foreslås det, at ”9 m, når udlændingen
har familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter nr.
1-14,” ændres til ”9 m”, og at der efter ”inddrages,” indsættes ”eller hvis op-
holdsret efter EU-reglerne konstateres ophørt,”.
Forslaget skal bl.a. ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 9
m, stk. 2, hvorved det foreslås, at der efter ansøgning skal kunne gives op-
holdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en
dansk statsborger, der er etableret i udlandet, og som ville kunne opnå op-
holdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 7, 9, 10, 13 eller nr. 14, litra a-c eller
e, hvis vedkommende havde været udlænding.
Forslaget indebærer, at et medfølgende familiemedlem, der meddeles op-
holdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2, omfattes af
arbejdsmarkedstilknytningsordningen, hvis vedkommendes opholdstilladelse
som medfølgende familiemedlem inddrages eller nægtes forlænget, og de øv-
rige betingelser er opfyldt, herunder hvis det medfølgende familiemedlem har
været i et fast ansættelsesforhold, der har haft en varighed af mindst 2 år.
Forslaget indebærer endvidere, at et medfølgende familiemedlem, der har op-
holdstilladelse på baggrund af tilknytning til en udenlandsk arbejdstager, der
har eller opnår tidsubegrænset opholdstilladelse eller dansk indfødsret, lige-
ledes omfattes af arbejdsmarkedstilknytningsordningen, hvis vedkommendes
opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem inddrages eller nægtes
forlænget, og de øvrige betingelser er opfyldt. Hermed vil denne gruppe – på
lige fod med medfølgende familiemedlemmer, der har opholdstilladelse på
baggrund af tilknytning til en udenlandsk arbejdstager med tidsbegrænset op-
holdstilladelse – blive omfattet af arbejdsmarkedstilknytningsordningen.
Side
107
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
Forslaget indebærer endelig, at en udlænding, hvis opholdsret efter EU-reg-
lerne konstateres ophørt, skal kunne søge opholdstilladelse efter arbejdsmar-
kedstilknytningsordningen, hvis vedkommendes opholdsret konstateres op-
hørt, og de øvrige betingelser er opfyldt.
Udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, vil som udgangspunkt alene være re-
levant for tredjelandsstatsborgere, hvis afledte ret til ophold som familiemed-
lem til en unionsborger efter EU-reglerne ophører, f.eks. på grund af unions-
borgerens død eller udrejse, og hvor tredjelandsstatsborgeren ikke opfylder
betingelserne for at bevare opholdsretten efter EU-reglerne. Familiemedlem-
mer, der selv er unionsborgere, vil, såfremt de er arbejdstagere, have en selv-
stændig opholdsret i henhold til EU-reglerne.
Til nr. 31
Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 8, 1. pkt., at de regionale arbejds-
markedsråd efter anmodning fra Styrelsen for International Rekruttering og
Integration afgiver en udtalelse om, hvorvidt betingelserne i § 9 a, stk. 2, nr.
1-9 og 11-14 (om opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse), er opfyldt.
Med ændringen af
§ 9 a, stk. 8, 1. pkt.,
foreslås det, at der indsættes en hen-
visning til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 m, stk. 2.
Forslaget skal således ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i
§ 9 m, stk. 2, hvorved det foreslås, at der efter ansøgning skal kunne gives
opholdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en
dansk statsborger, der er etableret i udlandet, og som ville kunne opnå op-
holdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 7, 9, 10, 13 eller nr. 14, litra a-c eller
e, hvis vedkommende havde været udlænding.
Forslaget indebærer, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration
ved styrelsens vurdering af, om udlandsdanskerens ansættelseskontrakt ville
kunne danne grundlag for opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse ef-
ter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 7, 9, 10, 13 eller nr. 14, litra a-c eller e, hvis udlands-
danskeren havde været udlænding, vil kunne indhente en udtalelse fra de re-
gionale arbejdsmarkedsråd om, hvorvidt løn- og ansættelsesvilkår er sædvan-
lige.
Side
108
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
Det svarer til, hvad der gælder for Styrelsen for International Rekruttering og
Integrations behandling af ansøgninger om opholdstilladelse på baggrund af
beskæftigelse.
Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 8, 2. pkt., at 1. pkt. gælder i sager,
hvor der efter § 9 m, stk. 2, 1. pkt., stilles krav om arbejdstilladelse.
Med ændringen af
§ 9 a, stk. 8, 2. pkt.,
foreslås det at ændre ”stk. 2, 1. pkt.”
til ”stk. 3, 1. pkt.”.
Der er tale om en konsekvensændring.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 9 m,
stk. 2, hvorefter den nugældende bestemmelse i § 9 m, stk. 2, bliver stk. 3.
Til nr. 32
Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 9, at opholdstilladelse efter § 9
a, stk. 2, nr. 1-9 og 12-14 med henblik på beskæftigelse, ikke kan gives, hvis
den ansættelse, som udlændingen har indgået aftale eller fået tilbud om, er
omfattet af en lovlig arbejdskonflikt.
Med den foreslåede bestemmelse i
§ 9 a, stk. 9, 2. pkt.,
foreslås det, at op-
holdstilladelse efter § 9 m, stk. 2, ikke skal kunne gives, hvis den ansættelse,
som den danske statsborger har indgået aftale eller fået tilbud om, er omfattet
af en lovlig arbejdskonflikt.
Forslaget skal således ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i
§ 9 m, stk. 2, hvorved det foreslås, at der efter ansøgning skal kunne gives
opholdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en
dansk statsborger, der er etableret i udlandet, og som ville kunne opnå op-
holdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 7, 9, 10, 13 eller nr. 14, litra a-c eller
e, hvis vedkommende havde været udlænding.
Forslaget indebærer, at der ikke kan gives opholdstilladelse til en udlænding,
som søger om opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk.
2, hvis den ansættelse, som udlandsdanskeren har indgået aftale eller fået til-
bud om, er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt.
Side
109
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
Det betyder, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil give
afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse
i § 9 m, stk. 2, hvis en faglig lønmodtagerorganisation har informeret styrel-
sen om, at den ansættelse, som udlandsdanskeren har indgået aftale eller fået
tilbud om, er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt på afgørelsestidspunktet.
Udlændingen vil inden afgørelse om afslag blive partshørt over lønmodtager-
organisationens oplysninger om arbejdskonflikten, herunder om hvorvidt det
konkrete ansættelsesområde er omfattet af konflikten.
Hvis det konkrete ansættelsesområde ikke er omfattet af arbejdskonflikt, eller
hvis arbejdskonflikten efter partshøringen er ophørt, kendt overenskomststri-
dig eller på anden måde retsstridig, vil ansøgningen kunne imødekommes,
hvis lovens øvrige betingelser er opfyldt.
I tilfælde af, at det konkrete ansættelsesområde efter partshøring vurderes at
være omfattet af arbejdskonflikt, vil der blive givet afslag på ansøgningen.
Sagen vil kunne genoptages, hvis arbejdskonflikten efterfølgende kendes
overenskomststridig eller på anden måde retsstridig. Hvis konflikten derimod
efterfølgende ophæves, vil udlændingen skulle indgive en ny ansøgning om
opholdstilladelse og på ny indbetale gebyr.
Det svarer til, hvad der i dag gælder for udlændinge, der søger opholdstilla-
delse med henblik på beskæftigelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2.
Det bemærkes, at en ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse efter den
foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2, som indgives, mens den danske stats-
borger er omfattet af konfliktramt arbejde, vil blive sat i bero, indtil konflikten
er afsluttet eller kendt overenskomststridig eller på anden måde retsstridig.
En arbejdskonflikt er typisk afsluttet i løbet af en kortere periode. En udlæn-
ding, der har søgt om forlængelse, vil som i dag kunne fortsætte opholdet her
i landet, indtil forlængelsesansøgningen er behandlet og afgjort.
En allerede meddelt opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9
m, stk. 2, vil ikke blive inddraget som følge af, at den danske statsborgers
ansættelse i opholdstilladelsens gyldighedsperiode omfattes af en lovlig ar-
bejdskonflikt.
Side
110
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
Til nr. 33
Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 30, at § 9 a, stk. 2, nr. 11 (om
arbejdsmarkedstilknytningsordningen), finder tilsvarende anvendelse for ud-
lændinge, hvis opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til
personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., eller efter
lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine,
udløber.
Det foreslås, at der i udlændingelovens
§ 9 a, stk. 30,
indsættes en henvisning
til, at arbejdsmarkedstilknytningsordningen også skal finde anvendelse for
udlændinge, hvis opholdstilladelse på baggrund af familiemæssig tilknytning
til en udlandsdansker, jf. § 9 m, stk. 2, i udlændingeloven, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1117 af 2. oktober 2017 (den tidligere gældende udlandsdanskerord-
ning), nægtes forlænget eller inddrages.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at der med lov nr. 914 af 21. juni 2022
blev givet mulighed for at søge og opnå forlængelse af en opholdstilladelse,
der er meddelt til en udlænding på baggrund af den tidligere gældende ud-
landsdanskerordning, jf. § 9 m, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. ok-
tober 2017. Dette følger af udlændingelovens § 9 m, stk. 6.
Der blev dog ved lov nr. 914 af 21. juni 2022 ikke taget højde for, at udlæn-
dinge med opholdstilladelse på baggrund af den tidligere gældende udlands-
danskerordning – for at kunne sidestilles med medfølgende familiemedlem-
mer til udenlandske arbejdstagere – skulle have haft adgang til at søge op-
holdstilladelse efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen, hvis deres op-
holdstilladelse bliver nægtet forlænget eller inddraget.
Det rettes der op på med forslaget om at ændre § 9 a, stk. 30. Forslaget inde-
bærer, at arbejdsmarkedstilknytningsordningen også vil finde anvendelse for
udlændinge, hvis opholdstilladelse, der er meddelt på baggrund af den tidli-
gere gældende udlandsdanskerordning, jf. § 9 m, stk. 2, i udlændingeloven,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017, nægtes forlænget eller ind-
drages, når udlændingen er i et fast ansættelsesforhold, der har haft en varig-
hed af mindst 2 år.
Side
111
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
Til nr. 34
Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 31, 1. pkt., at erhvervsministeren
efter forhandling med udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte
regler for, hvilke kriterier en forretningsplan skal leve op til, for at udlændin-
gen kan søge om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 10 (Startup Denmark),
og regler for hastebehandling af ansøgninger indgivet i henhold til § 9 a, stk.
2, nr. 10. Bemyndigelsesbestemmelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 969
af 15. juni 2022 om Startup Denmark-ordningen, der bl.a. regulerer, hvilke
kriterier en forretningsplan vurderes efter.
Med ændringerne af
§ 9 a, stk. 31, 1. pkt.,
foreslås det at indsætte en henvis-
ning til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 m, stk. 2, i ud-
lændingelovens § 9 a, stk. 31.
Forslaget skal således ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i
§ 9 m, stk. 2, hvorved det foreslås, at der efter ansøgning skal kunne gives
opholdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en
dansk statsborger, der er etableret i udlandet, og som ville kunne opnå op-
holdstilladelse efter bl.a. § 9 a, stk. 2, nr. 10, hvis vedkommende havde været
udlænding.
Med de foreslåede ændringer vil erhvervsministeren efter forhandling med
udlændinge- og integrationsministeren kunne tilpasse bekendtgørelse nr. 969
af 15. juni 2022, så der tages højde for den foreslåede bestemmelse i udlæn-
dingelovens § 9 m, stk. 2.
Der ændres ikke med de foreslåede ændringer på de kriterier, som en forret-
ningsplan vurderes efter.
Til nr. 35 og 36
De foreslåede ændringer af udlændingelovens
§ 9 c, stk. 1, 2.
og
3. pkt.,
vil
indebære en ajourføring af henvisninger til bestemmelser i udlændingelovens
§ 9.
Side
112
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
Der er alene tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr.
11, hvori der foreslås indsat et nyt stk. 17 i udlændingelovens § 9, lovforsla-
gets § 1, nr. 20, hvori der foreslås indsat et nyt stk. 36 og lovforslagets § 1,
nr. 26, hvori der foreslås indsat et nyt stk. 41.
Til nr. 37 og 38
Udlændingelovens § 9 h, stk. 1, regulerer, hvilke typer ansøgninger der er
gebyrpålagte. Det følger således af udlændingelovens § 9 h, stk. 1, at udlæn-
dingen senest samtidig med indgivelse af ansøgning, medmindre Danmarks
internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet, skal betale et
gebyr for at indgive ansøgning om opholdstilladelse eller forlængelse af op-
holdstilladelse efter en række nærmere oplistede bestemmelser. Det gælder
bl.a. ansøgninger om opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse ef-
ter udlændingelovens § 9 a (om beskæftigelse) og § 9 m (om medfølgende
familie til udenlandske arbejdstagere. Der henvises til udlændingelovens § 9
h, stk. 1, nr. 4, 9 og 15.
Med bestemmelsen i
§ 9 h, stk. 1, nr. 10,
foreslås det, at udlændingen senest
samtidig med indgivelse af ansøgning, medmindre Danmarks internationale
forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet, skal betale et gebyr for at
indgive ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i §
9 m, stk. 2.
Med ændringen af
§ 9 h, stk. 1, nr. 15,
der bliver nr. 16, foreslås det at ændre
henvisningen til ”nr. 4-10” til ”nr. 4-11”.
Forslagene skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 9 m,
stk. 2, hvorved det foreslås, at der efter ansøgning skal kunne gives opholds-
tilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en dansk
statsborger, der er etableret i udlandet, og som ville kunne opnå opholdstilla-
delse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 7, 9, 10, 13 eller nr. 14, litra a-c eller e, hvis
vedkommende havde været udlænding.
Forslaget om en ny bestemmelse i § 9 h, stk. 1, nr. 10, indebærer, at der ved
indgivelse af en ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede bestem-
melse i udlændingelovens § 9 m, stk. 2, vil skulle betales et gebyr, medmindre
Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet.
Side
113
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
Den foreslåede ændring af § 9 h, stk. 1, nr. 15, der bliver nr. 16, indebærer, at
der ved indgivelse af ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse efter den
foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 m, stk. 2, vil skulle betales et
gebyr, medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne
kan tilsige andet.
Det svarer til, hvad der gælder for øvrige gebyrpålagte ansøgninger om op-
holdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse, jf. herved udlændingelo-
vens § 9 h, stk. 1.
[Da størstedelen af Styrelsen for International Rekruttering og Integrations
sagsbehandling af ansøgninger om opholdstilladelse efter den foreslåede be-
stemmelse i udlændingelovens § 9 m, stk. 2, i indhold vil svare til den sags-
behandling, der finder sted i forbindelse med behandlingen af ansøgninger
om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, vil gebyret blive omfattet
af den eksisterende gebyrsats for erhvervssager. Gebyret for erhvervssager er
pr. 1. januar 2024 fastsat til 6.290 kr., jf. § 5, stk. 2, i gebyrbekendtgørelsen.
Gebyret for at indgive ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse efter
den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 m, stk. 2, vil blive om-
fattet af den eksisterende gebyrsats for ansøgninger om opholdstilladelse og
forlængelse af opholdstilladelse som medfølgende familie til en udenlandsk
arbejdstager. Gebyret for disse sager er pr. 1. januar 2024 2.880 kr., jf. § 5,
stk. 5, i gebyrbekendtgørelsen.]
Det bemærkes, at tyrkiske statsborgere omfattet af associeringsaftalekom-
plekset mellem EU og Tyrkiet vil være fritaget for betaling af gebyr. Associ-
eringsaftalekomplekset omfatter den aftale, som Det Europæiske Økonomi-
ske Fællesskab og Tyrkiet indgik den 12. september 1963 for at styrke de
økonomiske og handelsmæssige forbindelser mellem EU og Tyrkiet, herun-
der gradvist at gennemføre arbejdskraftens frie bevægelighed, samt senere
tillægsretsakter dertil, herunder tillægsprotokol af 23. november 1970, som
trådte i kraft i forhold til Danmark den 1. januar 1973, hvor Danmark blev
medlem af EF, og Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19. september
1980, som blev vedtaget inden for rammerne af associeringsaftalen og trådte
i kraft den 1. december 1980.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.2 i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Side
114
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
Til nr. 39 og 40
Udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 1-20, regulerer, hvilke typer ansøgninger
om opholdstilladelse, der er gebyrpålagte.
Med ændringen af
§ 9 h, stk. 1, nr. 16,
der bliver nr. 17, foreslås det at ændre
henvisningen til ”nr. 11 og 12” til ”nr. 12 og 13”.
Med ændringen af
§ 9 h, stk. 1, nr. 18,
der bliver nr. 19, foreslås det at ændre
henvisningen til ”nr. 11” til ”nr. 12”.
Der er tale om konsekvensændringer.
Forslagene skal således ses i sammenhæng med forslaget om at indsætte et
nyt nr. 10 i udlændingelovens § 9 h, stk. 1, hvorefter § 9 h, stk. 1, nr. 11-20
bliver nr. 11-21.
Til nr. 41
Udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 1-20, regulerer, hvilke typer ansøgninger
om opholdstilladelse, der er gebyrpålagte. Det gælder bl.a. ansøgninger om
tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, hvis udlændin-
gen har opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er nævnt i § 9 h,
stk. 1, nr. 1-10 og 12, jf. § 9 h, stk. 1, nr. 19.
Med ændringen af
§ 9 h, stk. 1, nr. 19,
der bliver nr. 20, foreslås det at ændre
henvisningen til ”nr. 1-10 og 12” til ”nr. 1-11 og 13”.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 9 m,
stk. 2, hvorved det foreslås, at der efter ansøgning skal kunne gives opholds-
tilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en dansk
statsborger, der er etableret i udlandet, og som ville kunne opnå opholdstilla-
delse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 7, 9, 10, 13 eller nr. 14, litra a-c eller e, hvis
vedkommende havde været udlænding.
Forslaget indebærer, at der ved indgivelse af ansøgning om tidsubegrænset
opholdstilladelse, hvis udlændingen har opholdstilladelse efter den foreslåede
bestemmelse i § 9 m, stk. 2, vil skulle betales et gebyr, medmindre Danmarks
internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet. Det svarer til,
Side
115
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
hvad der gælder for medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere, der
søger om tidsubegrænset opholdstilladelse.
Forslaget er endvidere en konsekvensændring og skal således endvidere ses i
sammenhæng med forslaget om at indsætte et nyt nr. 10 i udlændingelovens
§ 9 h, stk. 1, hvorefter § 9 h, stk. 1, nr. 11-20 bliver nr.11-21.
Til nr. 42
Udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 1-20, regulerer, hvilke typer ansøgninger
om opholdstilladelse der er gebyrpålagte. Det følger af udlændingelovens § 9
h, stk. 4, 1. pkt., at størrelsen af gebyrerne efter § 9 h, stk. 1, nr. 4 (erhvervs-
sager), 5 (studiesager), 6 (au pair) 7 (praktikantsager) 8 (working holiday) 9
og 10 (medfølgende familie til henholdsvis udenlandske arbejdstagere og stu-
derende), 15 (forlængelsessager) og 17 (jobsøgningsophold) fastsættes såle-
des, at de svarer til omkostningerne ved Styrelsen for International Rekrutte-
ring og Integrations behandling og kontrol af ansøgninger om opholdstilla-
delse og forlængelse af opholdstilladelse.
Med ændringen af
§ 9 h, stk. 4, 1. pkt.,
foreslås det at ændre henvisningen til
”nr. 4-10, 15 og 17” til ”nr. 4-11, 16 og 18”.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om at indsætte et nyt nr. 10 i
udlændingelovens § 9 h, stk. 1, hvorefter der – medmindre Danmarks inter-
nationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet – vil skulle betales
gebyr for indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede
bestemmelse i § 9 m, stk. 2, om medfølgende familiemedlemmer til visse ud-
landsdanskere.
Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med, at ansøgning om opholds-
tilladelse som medfølgende familie til visse udlandsdanskere vil skulle indgi-
ves til Styrelsen for International Rekruttering og Integration.
Forslaget indebærer, at gebyret for at indgive ansøgning om opholdstilladelse
som medfølgende familiemedlem til visse udlandsdansker vil skulle svare til
omkostningerne ved Styrelsen for International Rekruttering og Integrations
behandling og kontrol af ansøgninger om opholdstilladelse og forlængelse af
opholdstilladelse.
Side
116
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
Det bemærkes, at gebyrerne årligt tilstræbes fastsat således, at de modsvarer
de langsigtede, gennemsnitlige omkostninger ved sagsbehandlingen for det
sagsområde, som gebyret dækker i overensstemmelse med Budgetvejlednin-
gens regler om fastsættelse af afgifter og gebyrer. Der henvises i øvrigt til
Folketingstidende 2014-15 (1. samling), A, L 61 som fremsat, side 32 og 33.
[Da størstedelen af Styrelsen for International Rekruttering og Integrations
sagsbehandling i indhold vil svare til den sagsbehandling, der finder sted i
forbindelse med behandlingen af ansøgninger om opholdstilladelse på bag-
grund af beskæftigelse, vil gebyret blive omfattet af den eksisterende gebyr-
sats for erhvervssager. Gebyret for erhvervssager er pr. 1. januar 2024 fastsat
til 6.290 kr., jf. § 5, stk. 2, i gebyrbekendtgørelsen. Der henvises i øvrigt til
pkt. 2.1.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.]
Med ændringen af
§ 9 h, stk. 4, 3. pkt.,
foreslås det at ændre henvisningen til
”nr. 1-3, 11-14 og 16” til ”nr. 1-3, 12-15 og 17”, og med ændringen af
§ 9 h,
stk. 4, 4. pkt.,
foreslås det at ændre henvisningen til ”nr. 18-20” til ”19-21”.
De foreslåede ændringer af § 9 h, stk. 4, 3. og 4. pkt., er konsekvensændringer
og skal således ses i sammenhæng med forslaget om at indsætte et nyt nr. 10
i udlændingelovens § 9 h, stk. 1, hvorefter § 9 h, stk. 1, nr. 10-20 bliver nr.11-
21.
Til nr. 43
Udlændingelovens § 9 h, stk. 7, regulerer, hvornår en ansøgning om opholds-
tilladelse afvises på andet grundlag end manglende gebyrbetaling.
Med ændringen af
§ 9 h, stk. 7,
foreslås det at ændre henvisningen til "§ 9,
stk. 24" til "§ 9, stk. 25", henvisningen til ”§ 9 m, stk. 3 og 4” til ”§ 9 m, stk.
4 og 5”, og henvisningen til "§ 11, stk. 10" til "§ 11, stk. 11".
Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 11,
hvori der foreslås indsat et nyt stk. 17 i udlændingelovens § 9, og lovforsla-
gets § 1, nr. 53, hvori der foreslås indsat et nyt stk. 10 i udlændingelovens §
11.
Side
117
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
Endvidere skal forslaget ses i sammenhæng med forslaget om at indsætte et
nyt stk. 2 i udlændingelovens § 9 m, hvorefter § 9 m, stk. 3 og 4, bliver § 9
m, stk. 4 og 5.
Til nr. 44
Det følger af udlændingelovens § 9 m, stk. 1, at der, hvis væsentlige erhvervs-
eller beskæftigelsesmæssige hensyn taler herfor, efter ansøgning kan gives
opholdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en
udlænding med tidsbegrænset eller tidsubegrænset opholdstilladelse i forlæn-
gelse af en tidsbegrænset opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-14, stk. 3
eller 12 eller 24 (om beskæftigelse i Danmark og på forskningscenteret Euro-
pean Spallation Source i Sverige samt jobsøgning), eller § 9 p, stk. 1, 1. pkt.
(om beskæftigelse hvis udlændingen er berettiget efter internationale forplig-
telser), eller hvis EU-reglerne tilsiger det. Det følger af udlændingelovens §
9 a, stk. 4, 1. pkt., at opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2 og 3, skal betinges af,
at udlændingen og personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af fa-
miliemæssig tilknytning til udlændingen, ikke modtager hjælp efter lov om
aktiv socialpolitik.
Med den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens
§ 9 m, stk. 1, 2. pkt.,
foreslås det, at en opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1, skal betinges af, at
udlændingen og den, som udlændingen har familiemæssig tilknytning til, ikke
modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at Styrelsen for International Rekrut-
tering og Integration ikke i dag betinger opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1,
som medfølgende familiemedlem til en udenlandsk arbejdstager, der har op-
nået tidsubegrænset opholdstilladelse i forlængelse af en tidsbegrænset op-
holdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-14, stk. 3 eller 12 eller 24, eller § 9 p,
stk. 1, 1. pkt., af, at det medfølgende familiemedlem og arbejdstageren ikke
modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.
Forslaget indebærer, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration
fremadrettet i alle sager om opholdstilladelse som medfølgende familie til en
udenlandsk arbejdstager, der har opnået tidsubegrænset opholdstilladelse, vil
betinge opholdstilladelsen af, at arbejdstageren og det medfølgende familie-
medlem ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, idet det dog skal
bemærkes, at modtagelsen af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig
Side
118
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
størrelse, der ikke har karakter af forsørgelse, ikke vil have konsekvenser for
opholdstilladelsen. Det svarer til, hvad der gælder for medfølgende familie til
udenlandske arbejdstagere med tidsbegrænset opholdstilladelse.
Til nr. 45
Udlændinge, der i dag meddeles opholdstilladelse med henblik på beskæfti-
gelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. udlændingelovens § 9 a, stk.
2, nr. 1-14, har en lempeligere adgang til at få deres familie med til Danmark,
end hvad der gælder efter de almindelige familiesammenføringsregler, jf. her-
ved udlændingelovens § 9 m. Udlandsdanskere, der ønsker at vende hjem til
Danmark, f.eks. fordi de pågældende er tilbudt en højtlønnet stilling i Dan-
mark, kan normalt kun få deres udenlandske familie med, hvis de almindelige
betingelser for familiesammenføring i udlændingelovens § 9 er opfyldt.
Med bestemmelsen i
§ 9 m, stk. 2, 1. pkt.,
foreslås det, at der efter ansøgning
skal kunne gives opholdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig
tilknytning til en dansk statsborger, der er etableret i udlandet, og som ville
kunne opnå opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 7, 9, 10, 13 eller nr.
14, litra a-c eller e, hvis vedkommende havde været udlænding.
Med bestemmelsen foreslås det således, at der indføres en ny opholdsordning,
hvorefter en hjemvendende udlandsdansker, der er tilbudt en stilling, der –
hvis den pågældende havde været udlænding – kunne danne grundlag for
meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1
(positivlisten for personer med en videregående uddannelse), § 9 a, stk. 2, nr.
2 (positivlisten for faglærte), § 9 a, stk. 2, nr. 3 (beløbsordningen), § 9 a, stk.
2, nr. 4 (forskerordningen),
§ 9 a, stk. 2, nr. 7 (særlige individuelle kvalifika-
tioner), § 9 a, stk. 2, nr. 9 (fodermestre og driftsledere),
§ 9 a, stk. 2, nr. 13
(den supplerende beløbsordning) eller 9 a, stk. 1 nr. 14, litra a (fast track-
ordningens beløbsspor), § 9 a, stk. 14, litra b (fast track-ordningens forsker-
spor), § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra c (fast track-ordningens uddannelsesspor) eller
9 a, stk. 1 nr. 14, litra e (fast track-ordningens supplerende beløbsspor), får
adgang til at tage familie med til Danmark på samme vilkår som en uden-
landsk arbejdstager. Med bestemmelsen foreslås det endvidere, at en hjem-
vendende udlandsdansker, hvis innovative forretningsplan med henblik på at
drive eller videreføre en selvstændig erhvervsvirksomhed eller udøve virk-
somhed gennem en dansk filial af en udenlandsk selvstændig erhvervsvirk-
somhed kunne danne grundlag for meddelelse af opholdstilladelse efter § 9 a,
Side
119
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
stk. 2, nr. 10 (Startup Denmark-ordningen), hvis den pågældende havde været
udlænding, får adgang til at tage familie med til Danmark på samme vilkår
som en udlænding, der meddeles opholdstilladelse efter Startup Denmark-
ordningen.
Forslaget indebærer, at hjemvendende udlandsdanskere med et sådant jobtil-
bud eller en sådan forretningsplan vil kunne få deres udenlandske familie med
til Danmark uden at opfylde de almindelige familiesammenføringsbetingel-
ser.
Det vil efter den foreslåede nye opholdsordning være et krav, at den danske
statsborger er etableret i udlandet. Ved vurderingen af, hvornår en dansk stats-
borger er etableret i udlandet i den foreslåede ordnings forstand, vil der på
den ene side skulle lægges vægt på formålet med ordningen, dvs. Danmarks
væsentlige erhvervs- og beskæftigelsesmæssige interesse i at kunne tiltrække
kvalificerede udlandsdanskere, der har et jobtilbud her i landet, og på den
anden side hensynet til, at ordningen ikke bliver en vej til at omgå de almin-
delige familiesammenføringsbetingelser ved f.eks. kortere udlandsophold,
der primært har til formål at omgå familiesammenføringsreglerne. Ordnin-
gens anvendelsesområde er på denne baggrund forholdsvist snævert afgræn-
set.
Forslaget retter sig mod danske statsborgere, der er etableret i udlandet på en
sådan måde, at de under udlandsopholdet har opbygget en sådan tilknytning
uden for Danmark, at det må anses for at være af væsentlig betydning for
deres beslutning om eventuelt at vælge Danmark som arbejdsland, at de har
en lempelig adgang til at få deres udenlandske familie med her til landet.
Det vil i alle tilfælde være en forudsætning for at benytte ordningen, at fami-
lielivet er stiftet, inden den danske statsborger vender hjem til Danmark.
Det vil endvidere være en forudsætning, at den danske statsborger har haft
bopæl i udlandet, og, som udgangspunkt, at udlandsdanskeren fortsat har sin
bopæl i udlandet. Ordningen vil dog også kunne benyttes, hvis det må anta-
ges, at udlandsdanskeren trods sin flytning til Danmark endnu ikke har etab-
leret sig her i landet. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis den danske stats-
borger er rejst i forvejen uden sin familie til Danmark for at påbegynde et job,
Side
120
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
men hvor det må antages, at vedkommende hurtigt og uden at foretage væ-
sentlige dispositioner vil kunne udrejse igen, hvis ikke familien meddeles op-
holdstilladelse her i landet.
Der vil i alle tilfælde skulle foretages en konkret vurdering af samtlige mo-
menter i sagen.
Det vil bl.a. skulle indgå i vurderingen af, om den danske statsborger har etab-
leret sig uden for Danmark, om den pågældende har studeret og efterfølgende
arbejdet, købt fast ejendom og stiftet familie i udlandet.
Det vil kunne tale for, at den danske statsborger ikke er etableret uden for
Danmark, hvis vedkommende under udlandsopholdet har haft ophold her i
landet ud over almindelige ferieophold, familiebesøg m.v., hvis vedkom-
mende ejer fast ejendom i Danmark og f.eks. har lejet en bolig i udlandet
tidsbegrænset, hvis vedkommende kun har haft en kortvarig tidsbegrænset
ansættelse/udstationering i udlandet, hvis vedkommende er eller har været
optaget på folketingsvalglisten under henvisning til udlandsopholdets midler-
tidighed, jf. folketingsvalglovens § 2, hvis vedkommende har mindreårige
børn i Danmark, eller hvis vedkommende har sine væsentligste ejendele/ejen-
dom her i landet. Der vil i alle tilfælde være tale om en konkret vurdering.
Det vil f.eks. ikke i sig selv tale imod, at en dansk statsborger kan anses for
etableret i udlandet, at vedkommende har et sommerhus i Danmark, som ved-
kommende alene har benyttet i forbindelse med kortere ferieophold. Omvendt
kan det være et moment, der taler imod, at vedkommende kan anses for etab-
leret i udlandet, hvis vedkommende jævnligt har anvendt huset til længereva-
rende ophold i Danmark med sin familie.
Den danske statsborger vil til brug for Styrelsen for International Rekruttering
og Integrations vurdering af, om vedkommende har etableret sig uden for
Danmark, i ansøgningsskemaet på tro og love skulle give oplysninger om de
ovennævnte forhold.
Ved vurderingen af, om en dansk statsborger er omfattet af ordningen, vil det
endvidere indgå som et væsentligt moment, hvor langvarigt udlandsopholdet
har været.
Side
121
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
Det vil således som udgangspunkt være en forudsætning for at anse en dansk
statsborger for omfattet af ordningen, at den danske statsborger har gennem-
ført et længerevarende ophold i udlandet.
En dansk statsborger vil som det altovervejende udgangspunkt kunne anses
for omfattet af ordningen, hvis udlandsopholdet har haft en varighed på
mindst 8 år. En udlandsdanskers tilknytning til Danmark som bopæls- og ar-
bejdsland må således i hvert fald efter 8 års udlandsophold i almindelighed
anses for at være så aftaget, at det kan være af væsentlig betydning for ved-
kommendes beslutning om at vælge Danmark som arbejdsland, at vedkom-
mende har en lempelig adgang til at få sin udenlandske familie med sig til
Danmark. Kun hvis helt særlige forhold taler derimod, vil en dansk statsbor-
ger ikke blive betragtet som udlandsdansker efter 8 års udlandsophold.
Har den danske statsborgers udlandsophold haft en varighed på mindre end 8
år, vil det i højere grad bero på en konkret vurdering, om udlandsdanskeren
er omfattet af ordningen.
En dansk statsborger vil dog som det altovervejende udgangspunkt ikke
kunne anses for omfattet af ordningen, hvis udlandsopholdet har haft en va-
righed på 2 år eller derunder. Det vil sige, at en dansk statsborger normalt
ikke vil kunne anses for at have etableret sig i udlandet på baggrund af et
korterevarende studieophold eller en korterevarende ansættelse i udlandet.
Uanset at det som det altovervejende udgangspunkt vil være en betingelse for
at anse en dansk statsborger for omfattet af ordningen, at udlandsopholdet
mindst har været 2 år, vil der dog kunne foreligge særlige omstændigheder,
der taler for, at en lempelig adgang til familiesammenføring har betydning for
en dansk statsborgers beslutning om at vende tilbage til Danmark som ar-
bejdstager, selvom udlandsopholdet har været kortvarigt. Der vil således
kunne være tilfælde, hvor den danske statsborger under udlandsopholdet har
fået en sådan helt særlig tilknytning til dette land, at en lempelig adgang til
familiesammenføring vil være væsentlig for den pågældendes beslutning om
at vælge Danmark som arbejdsland. Om dette er tilfældet, beror på en konkret
vurdering. I vurderingen vil bl.a. beskæftigelses- og familieforhold og øvrigt
netværk i henholdsvis opholdslandet og Danmark kunne indgå.
Side
122
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
De ovenfor nævnte momenter, der vil kunne indgå i vurderingen af, om en
dansk statsborger kan anses for omfattet af den foreslåede ordning, er ikke
udtømmende.
Det vil efter den foreslåede nye opholdsordning være en betingelse for at
kunne få opholdstilladelse som medfølgende familie til en udlandsdansker, at
udlandsdanskeren har et jobtilbud eller en forretningsplan, der ville kunne
danne grundlag for opholds- og arbejdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 7,
9, 10, 13 eller nr. 14, litra a-c eller e, hvis udlandsdanskeren havde været ud-
lænding.
Det vil være en betingelse for at få opholdstilladelse på baggrund af et jobtil-
bud, at tilbuddet er reelt. Er der en vis formodning om, at de faktiske ansæt-
telsesforhold ikke stemmer overens med det, der fremgår af ansøgningen, og
de faktiske ansættelsesforhold ikke vil opfylde betingelserne for en opholds-
tilladelse efter den foreslåede nye ordning, eller må det lægges til grund, at
det afgørende formål med aftalen eller tilbuddet om ansættelse er at skaffe
udlændingen et ophold, som udlændingen ellers ikke ville kunne opnå, vil der
blive meddelt afslag på opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 26.
Det vil også være en betingelse for at opnå opholdstilladelse, at den danske
statsborger er tilbudt sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Som det gælder
efter erhvervsordningerne, vil det kun være aflønning, som reelt udgør likvide
midler, herunder udbetalte feriepenge, der vil kunne indgå i vurderingen af
lønniveauet, når der skal tages stilling til, om en ansættelse er på sædvanlige
løn- og ansættelsesvilkår. I opgørelsen af lønnen vil således ikke kunne med-
regnes værdien af f.eks. kost, logi, diæter, fri bil, fri telefoni, internet, natura-
lier, abonnementer eller andre ydelser, som tilbydes den ansatte af arbejdsgi-
veren. En arbejdsgiver vil dog kunne give personalegoder i form af eksem-
pelvis kost og logi som et tillæg til lønnen, ligesom arbejdsgiveren vil kunne
udbetale f.eks. merarbejde og bonus i et andet land. Disse elementer vil dog
ikke skulle indgå i Styrelsen for International Rekruttering og Integrations
vurdering af, om de tilbudte løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige. Det sva-
rer til, hvad der i dag gælder efter erhvervsordningerne. Indbetalinger til ar-
bejdsmarkedspensioner vil kunne medregnes ved opgørelsen af lønniveauet,
og som det gælder for erhvervsordningerne, vil det både være den del af pen-
sionsbidraget, der betales af arbejdsgiveren, og den del, der betales af løn-
modtageren, der vil kunne medregnes.
Side
123
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
Har den hjemvendende udlandsdansker en forretningsplan, er det en betin-
gelse for at kunne opnå opholdstilladelse, at forretningsplanen er positivt vur-
deret af et uafhængigt ekspertpanel nedsat af Erhvervsstyrelsen, jf. herved
udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 10.
Hvis udlandsdanskerens forretningsidé vurderes positivt af det uafhængige
ekspertpanel, der består af erfarne konsulenter fra det regionale erhvervsfrem-
mesystem med generel viden om iværksætteri, vil det medfølgende familie-
medlem kunne sende en ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse til Sty-
relsen for International Rekruttering og Integration, jf. den foreslåede bestem-
melse i udlændingelovens § 9 m, stk. 2. Styrelsen for International Rekrutte-
ring og Integration vil ved behandling af ansøgningen lægge ekspertpanelets
vurdering uprøvet til grund. Det svarer til, hvad der gælder for udlændinge,
der søger opholdstilladelse efter Startup Denmark-ordningen på baggrund af
en positivt vurderet forretningsplan.
Medfølgende familie vil som det altovervejende udgangspunkt alene omfatte
ægtefælle eller fast samlever samt hjemmeboende børn under 18 år. Ved fast
samliv forstås som udgangspunkt samliv af mindst 1�½-2 års varighed. I helt
særlige tilfælde vil der kunne gives tilladelse til et hjemmeboende barn over
18 år eller en forælder. Dette svarer til, hvad der i dag gælder for medfølgende
familie til udenlandske arbejdstagere.
Det vil være en grundlæggende betingelse for at få opholdstilladelse, at æg-
teskabet er retsgyldigt, herunder at det ikke er indgået proforma (eller sam-
livsforholdet etableret proforma), og at familien skal bo på samme adresse i
Danmark.
Der vil blive meddelt opholdstilladelse for en periode svarende til den peri-
ode, som opholdstilladelsen til den danske statsborger ville kunne meddeles
for, såfremt vedkommende havde været udlænding. Er den danske statsborger
eksempelvis i et ansættelsesforhold, der ville kunne danne grundlag for en
opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 13 (den supplerende beløbsordning)
vil opholdstilladelsen efter § 9 m, stk. 2, således normalt blive meddelt for op
til 5 år, da en opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 13, kan gives for højst 5
år ad gangen, jf. udlændingebekendtgørelsens § 16, stk. 12.
Med bestemmelsen i
§ 9 m, stk. 2, 2. pkt.,
foreslås det, at opholdstilladelse
efter den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2, 1. pkt., skal betinges af, at
Side
124
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
den danske statsborger og udlændingen ikke modtager hjælp efter lov om ak-
tiv socialpolitik.
Forslaget indebærer, at opholdstilladelse som medfølgende familie til en ud-
landsdansker vil være betinget af, at den danske statsborger og den medføl-
gende familie ikke efter meddelelse af opholdstilladelse modtager hjælp efter
lov om aktiv socialpolitik, f.eks. kontanthjælp.
Al hjælp efter lov om aktiv socialpolitik vil være omfattet, idet der dog –
svarende til selvforsørgelseskravet for medfølgende familie til udenlandske
arbejdstagere – vil kunne modtages enkeltstående ydelser af mindre beløbs-
mæssig størrelse, der ikke har karakter af forsørgelse, uden at dette vil have
konsekvenser for opholdstilladelsen. Ydelser efter anden lovgivning, f.eks.
sociale ydelser såsom børnetilskud, er ikke omfattet.
Der henvises i øvrigt til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9
m, stk. 1, 2. pkt., og bemærkningerne hertil samt til den foreslåede ændring
af § 9 m, stk. 5, der bliver stk. 6.
Til nr. 46
Indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse som medfølgende familiemed-
lem til en udenlandsk arbejdstager er reguleret i udlændingelovens § 9 m, stk.
3, der med lovforslaget bliver stk. 4.
Med ændringerne af udlændingelovens
§ 9 m, stk. 3, 1.-3. pkt.,
der bliver stk.
4, 1.- 3. pkt., foreslås det at ændre henvisningen til ”§ 9 m, stk. 1,” til ”§ 9 m,
stk. 1 og 2”.
Forslagene skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 9 m,
stk. 2, hvorved det foreslås, at der efter ansøgning skal kunne gives opholds-
tilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en dansk
statsborger, der er etableret i udlandet, og som ville kunne opnå opholdstilla-
delse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 7, 9, 10, 13 eller nr. 14, litra a-c eller e, hvis
vedkommende havde været udlænding.
Forslagene indebærer, at den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens
§ 9 m, stk. 2, omfattes af udlændingelovens § 9 m, stk. 3, 1.-3. pkt., der med
Side
125
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
lovforslaget bliver stk. 4, 1.-3. pkt. Hermed vil udlændinge, der søger op-
holdstilladelse efter den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 9
m, stk. 2, som medfølgende familiemedlem til en udlandsdansker, blive om-
fattet af de regler for indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse, som i øv-
rigt gælder for udlændinge, der indgiver ansøgning om opholdstilladelse som
medfølgende familiemedlem til en udenlandsk arbejdstager.
Til nr. 47
Indgivelse af ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse som medføl-
gende familiemedlem til en udenlandsk arbejdstager er reguleret i udlændin-
gelovens § 9 m, stk. 4, der med lovforslaget bliver stk. 5.
Med ændringerne af udlændingelovens
§ 9 m, stk. 4, 1. pkt.,
der bliver stk. 5,
1. pkt., foreslås det at ændre henvisningen til ”§ 9 m, stk. 1,” til ”§ 9 m, stk.
1 og 2” og at ændre henvisningen til ”§ 9 m, stk. 3, 1. pkt.,” til ”§ 9 m, stk. 4.
1. pkt.”.
Forslagene skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 9 m,
stk. 2, hvorved det foreslås, at der efter ansøgning skal kunne gives opholds-
tilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en dansk
statsborger, der er etableret i udlandet, og som ville kunne opnå opholdstilla-
delse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 7, 9, 10, 13 eller nr. 14, litra a-c eller e, hvis
vedkommende havde været udlænding.
Forslaget om at ændre henvisningen til ”§ 9 m, stk. 1” til ”§ 9 m, stk. 1 og 2”
indebærer, at den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 9 m, stk.
2, omfattes af udlændingelovens § 9 m, stk. 4, 1. pkt., der med lovforslaget
bliver stk. 5, 1. pkt. Hermed vil udlændinge, der søger om forlængelse af en
opholdstilladelse efter den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens §
9 m, stk. 2, som medfølgende familiemedlem til en udlandsdansker, blive om-
fattet af de regler for indgivelse af ansøgning om forlængelse af opholdstilla-
delse, som i øvrigt gælder for udlændinge, der indgiver ansøgning om forlæn-
gelse af opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til en udenlandsk
arbejdstager.
Forslaget om at ændre henvisningen til ”§ 9 m, stk. 3, 1. pkt.” til ”§ 9 m, stk.
4, 1. pkt.” er en konsekvensændring.
Side
126
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
Med ændringen af udlændingelovens
§ 9 m, stk. 4, 2. pkt.,
foreslås det at æn-
dre henvisningen til ”§ 9 m, stk. 3, 2. pkt.” til ”§ 9 m, stk. 4, 2. pkt.”.
Forslaget er ligeledes en konsekvensændring, der skal ses i sammenhæng med
forslaget om at indsætte et nyt stk. 2 i udlændingelovens § 9 m, hvorefter § 9
m, stk. 3, bliver stk. 4.
Til nr. 48
Opholdstilladelse som udenlandsk arbejdstager og som medfølgende familie
til en udenlandsk arbejdstager er betinget af, at den udenlandske arbejdstager
og den medfølgende familie ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpo-
litik. Dette følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 4, 1. pkt.
Udlændingelovens § 9 m, stk. 5, der med lovforslaget bliver stk. 6, regulerer,
hvornår der kan ske forlængelse af en opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1,
som medfølgende familiemedlem til en udenlandsk arbejdstager, der opnår
tidsubegrænset opholdstilladelse eller dansk indfødsret.
Det foreslås, at der i udlændingelovens
§ 9 m, stk. 5,
der bliver stk. 6, indsæt-
tes en henvisning til, at det er en forudsætning for at få forlænget en opholds-
tilladelse efter § 9 m, stk. 1, at arbejdstageren og det medfølgende familie-
medlem ikke har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at Styrelsen for International Rekrut-
tering og Integration ikke i dag i alle sager om forlængelse af opholdstilla-
delse som medfølgende familiemedlem til en arbejdstager, der har opnået
tidsubegrænset opholdstilladelse eller dansk indfødsret, betinger forlængelse
af opholdstilladelse af, at det medfølgende familiemedlem og arbejdstageren
ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.
Med forslaget vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration
fremadrettet i alle sager om forlængelse af opholdstilladelse som medføl-
gende familie til en arbejdstager, der opnår tidsubegrænset opholdstilladelse
eller dansk indfødsret, betinge forlængelse af, at arbejdstageren og det med-
følgende familiemedlem ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik,
idet det dog skal bemærkes, at modtagelsen af enkeltstående ydelser af mindre
beløbsmæssig størrelse, der ikke har karakter af forsørgelse, ikke vil have
Side
127
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
konsekvenser for opholdstilladelsen. Det svarer til, hvad der gælder for for-
længelse af opholdstilladelse som medfølgende familie til udenlandske ar-
bejdstagere med tidsbegrænset opholdstilladelse.
Til nr. 49
Det følger af udlændingelovens § 9 m, stk. 6, at § 9 m, stk. 5, om forlængelse
af en opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1, som medfølgende familiemedlem
til en udenlandsk arbejdstager, der opnår tidsubegrænset opholdstilladelse el-
ler dansk indfødsret, finder tilsvarende anvendelse for udlændinge med op-
holdstilladelse på baggrund af familiemæssig tilknytning til en udlænding
med opholdstilladelse efter greencardordningen, jf. § 9 m, stk. 1, jf. § 9 a, stk.
2, nr. 1, i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 412 af 9. maj 2016, eller
til en udlandsdansker, jf. § 9 m, stk. 2, i udlændingeloven, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1117 af 2. oktober 2017.
Med ændringerne af
§ 9 m, stk. 6,
der bliver stk. 7, foreslås det at ændre hen-
visningen til ”§ 9 m, stk. 5” til ”§ 9 m, stk. 6” og at indsætte en henvisning til
den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2.
Forslagene skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 9 m,
stk. 2, hvorved det foreslås, at der efter ansøgning skal kunne gives opholds-
tilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en dansk
statsborger, der er etableret i udlandet, og som ville kunne opnå opholdstilla-
delse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 7, 9, 10, 13 eller nr. 14, litra a-c eller e, hvis
vedkommende havde været udlænding.
Forslaget om at ændre henvisningen til ”§ 9 m, stk. 5” til ”§ 9 m, stk. 7”, er
en konsekvensændring som følge af, at § 9 m, stk. 5, med de foreslåede be-
stemmelser i § 9 m, stk. 2 og 6, bliver § 9 m, stk. 7.
Forslaget om at indsætte en henvisning til § 9 m, stk. 2, indebærer, at en ud-
lænding, der meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i §
9 m, stk. 2, vil kunne opnå forlængelse af opholdstilladelsen under samme
betingelser, som gælder for et medfølgende familiemedlem til en udenlandsk
arbejdstager, der opnår tidsubegrænset opholdstilladelse eller dansk indføds-
ret, og for en udlænding med opholdstilladelse på baggrund af familiemæssig
tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter greencardordningen,
Side
128
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
og for en udlænding med opholdstilladelse efter den tidligere gældende ud-
landsdanskerordning.
Til nr. 50
Det følger af udlændingelovens § 9 m, stk. 7, at udlændinge- og integrations-
ministeren kan fastsætte nærmere regler om opholdstilladelse efter § 9 m, stk.
1, som medfølgende familiemedlem til en udenlandsk arbejdstager.
Med ændringen af
§ 9 m, stk. 7,
der bliver stk. 9, foreslås det at ændre hen-
visningen til ”§ 9 m, stk. 1” til ”§ 9 m, stk. 1 og 2”.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 9 m,
stk. 2, hvorved det foreslås, at der efter ansøgning skal kunne gives opholds-
tilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en dansk
statsborger, der er etableret i udlandet, og som ville kunne opnå opholdstilla-
delse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 7, 9, 10, 13 eller nr. 14, litra a-c eller e, hvis
vedkommende havde været udlænding.
Forslaget indebærer, at udlændinge- og integrationsministeren bemyndiges til
at fastsætte nærmere regler om opholdstilladelse efter den foreslåede bestem-
melse i § 9 m, stk. 2. Bemyndigelsesbestemmelsen vil bl.a. blive brugt til at
fastsætte regler om varigheden af en opholdstilladelse meddelt efter den fo-
reslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2.
Til nr. 51
Efter udlændingelovens § 9 q, stk. 6, skal opholdstilladelse efter stk. 1 og 2
betinges af, at udlændingen i en periode på 10 år stiller økonomisk sikkerhed
til dækning af eventuelle fremtidige offentlige udgifter til forsørgelse, der
ydes den pågældende under opholdet her i landet. Sikkerheden skal stilles for
50.000 kr. pr. person. Det angivne beløb er fastsat i 2012-niveau og reguleres
fra og med 2013 en gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten,
jf. lov om en satsreguleringsprocent. Ydes der senere offentlige udgifter til
forsørgelse, skal kommunalbestyrelsen tvangsinddrive det udbetalte beløb i
det beløb, der er stillet til sikkerhed som betaling for hjælpen, medmindre
hjælpen er ydet, efter at udlændingen er meddelt tidsubegrænset opholdstilla-
delse eller en ny opholdstilladelse på andet grundlag.
Side
129
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
Udlændingelovens § 9 q, stk. 1, vedrører opholdstilladelse til udlændinge,
som er fyldt 60 år, som er gået på pension som følge af ansættelsesstedets
fastsatte pensionsalder og ikke længere er erhvervsaktive, og som uafbrudt
har boet lovligt her i landet i de sidste 12 år og i hele denne periode har haft
opholdstilladelse efter § 47, stk. 1, 1. pkt., som ansat ved en herværende in-
ternational organisation, EU-institution el.lign.
Udlændingelovens § 9 q, stk. 2, vedrører opholdstilladelse til udlændinge,
som har haft opholdstilladelse efter § 47, stk. 1, 2. pkt., og som samlever på
fælles bopæl i ægteskab eller fast samlivsforhold af længere varighed med en
udlænding omfattet af § 9 q, stk. 1.
Både opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 q, stk. 1 og 2, skal således
betinges af, at udlændingen i en periode for 10 år stiller økonomisk sikkerhed
for 50.000 kr. (2012-niveau) til dækning af eventuelle fremtidige offentlige
udgifter til forsørgelse. Det svarer til det beløb, som en herboende ægtefælle
normalt skulle stille som sikkerhed i forbindelse med en ansøgning om ægte-
fællesammenføring efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, jf. § 9, stk. 4,
som affattet på tidspunktet for indførelsen af § 9 q, jf. lov nr. 317 af 25. april
2018 om ændring af udlændingeloven og integrationsloven (Opholdstilla-
delse ved pensionering til tidligere ansatte ved herværende internationale or-
ganisationer m.v.)
Det følger af udlændingelovens § 9 q, stk. 6, 3. pkt., at beløbet på 50.000 kr.
er fastsat i 2012-niveau og fra og med 2013 reguleres én gang årligt den 1.
januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Det betyder, at beløbet i § 9 q, stk. 6, 2. pkt., er 63.029, 96 kr. i 2024-niveau.
Ved lovforslagets § 1, nr. 1 og 5, foreslås det at ændre det beløb, som en
herboende ægtefælle efter udlændingelovens § 9, stk. 4, normalt skal stille
sikkerhed for i forbindelse med en ansøgning om ægtefællesammenføring ef-
ter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, fra 100.000 kr. (2018-niveau) til 57.000
kr. i 2024-niveau.
Det foreslås at ændre beløbet i
§ 9 q, stk. 6, 2. pkt.,
fra 50.000 til 57.000 kr.
Sammenholdt med forslaget i lovforslagets § 1, nr. 52, om ændring af § 9 q,
stk. 6, 3. pkt. om fastsættelse af beløbet i 2024-niveau, vil det betyde, at op-
holdstilladelse efter udlændingelovens § 9 q, stk. 1 og 2, fremover vil skulle
Side
130
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
betinges af, at udlændingen i en periode for 10 år stiller økonomisk sikkerhed
for 57.000 kr. (2024-niveau) til dækning af eventuelle fremtidige offentlige
udgifter til forsørgelse. Det svarer til det beløb, som en herboende ægtefælle
efter lovforslaget normalt vil skulle stille sikkerhed for i forbindelse med en
ansøgning om ægtefællesammenføring efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr.
1, jf. § 9, stk. 4.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger
og lovforslagets § 1, nr. 2, 5 og 52.
Til nr. 52
Det fremgår af udlændingelovens § 9 q, stk. 6, 3. pkt., at det angivne beløb er
fastsat i 2012-niveau og fra og med 2013 reguleres én gang årligt den 1. januar
efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Det angivne beløb er beløbet, der er nævnt i 2. pkt., og som der skal stilles
økonomisk sikkerhed for i forbindelse med opholdstilladelse efter udlændin-
gelovens § 9 q, stk. 1 og 2, om opholdstilladelse til udlændinge, som er fyldt
60 år, som er gået på pension som følge af ansættelsesstedets fastsatte pensi-
onsalder og ikke længere er erhvervsaktive, og som uafbrudt har boet lovligt
her i landet i de sidste 12 år og i hele denne periode har haft opholdstilladelse
efter § 47, stk. 1, 1. pkt., som ansat ved en herværende international organi-
sation, EU-institution el.lign., jf. stk. 1, og udlændinge, som har haft opholds-
tilladelse efter § 47, stk. 1, 2. pkt., og som samlever på fælles bopæl i ægte-
skab eller fast samlivsforhold af længere varighed med en udlænding omfattet
af § 9 q, stk. 1, jf. stk. 2. Dette beløb foreslås ændret til 57.000 kr., jf. lov-
forslagets § 1, nr. 51.
Det foreslås at ændre udlændingelovens
§ 9 q, stk. 6, 3. pkt.,
således at belø-
bet, der er nævnt i 2. pkt., i stedet fastsættes i 2024-niveau og fra 2025 regu-
leres én gang årligt den 1. januar.
Den foreslåede ændring indebærer, at beløbet, der skal stilles økonomisk sik-
kerhed for, vil blive fastsat i aktuelt niveau.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 2, 5 og 51.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Side
131
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
Til nr. 53
Det følger af udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 2, at der ikke kan meddeles
tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding, hvis udlændingen er idømt
ubetinget straf af mindst 6 måneders fængsel eller anden strafferetlig
retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en
lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed.
Det følger endvidere af udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 3, at der ikke kan
meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding, hvis
udlændingen er idømt ubetinget straf af mindst 60 dages fængsel for
overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13 eller §§ 210, 215, 215 a, 216
eller 222-224, § 225, jf. § 216, §§ 243-246, § 260, stk. 2 eller 3, eller § 260 a.
Efter udlændingelovens § 11, stk. 9, kan en udlænding, der uden for de
tilfælde, der er nævnt i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 2 og 3, her i landet
er idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge,
der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en
lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter, ikke
meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse før efter udløbet af de tidsrum, der
er nævnt i udlændingelovens § 11 a.
I udlændingelovens § 11 a er karensperioderne nærmere angivet spændende
fra 6 år fra tidspunktet for afsigelse af endelig dom om betinget frihedsstraf
uden vilkår om samfundstjeneste til 30 år fra tidspunktet for rettens endelige
bestemmelse om ophævelse af en forvaring.
Endelig følger det af udlændingelovens § 11 b, at straf (dvs. også bødestraf)
for overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 3 (arbejde her i landet uden
fornøden tilladelse), uanset bestemmelsen i udlændingelovens § 11 a er til
hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 15 år, i
gentagelsestilfælde i 22 år og 6 måneder, regnet fra løsladelsestidspunktet,
tidspunktet for afsigelse af endelig dom, tidspunktet fra prøvetidens udløb
eller tidspunktet for vedtagelse af bøde, således at det af de nævnte
tidspunkter, der indebærer det seneste udløb af karenstiden, lægges til grund
ved beregningen. Det gælder dog ikke udlændinge, der på tidspunktet for
overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 3, havde opholdstilladelse her i
landet. For sådanne udlændinge er straf for overtrædelse af udlændingelovens
Side
132
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
§ 59, stk. 3, i gentagelsestilfælde til hinder for meddelelse af tidsubegrænset
opholdstilladelse i 7 år.
Det foreslås, at der i udlændingelovens § 11 indsættes et nyt
stk. 10,
hvorefter
en udlænding, der er sigtet eller tiltalt for en lovovertrædelse, der kan medføre
straf som nævnt i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 2 og 3, og §§ 11 a og 11
b, ikke kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse. 1. pkt. gælder ikke,
hvis der foreligger oplysninger om, at der alene kan blive spørgsmål om straf
uden for de tilfælde, der er nævnt i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 2 og 3,
og §§ 11 a og 11 b. Ansøgningen kan efter anmodning genoptages, når
straffesagen er endeligt afsluttet.
Kriteriet om, at udlændingen er sigtet eller tiltalt, vil også omfatte den
situation, hvor udlændingen er idømt en straf, der medfører udelukkelse eller
en karenstid, og udlændingen har anket dommen til en højere instans med
henblik på frifindelse eller formildelse af straffen, og den situation, hvor
udlændingen er frifundet eller idømt en straf, der ikke medfører udelukkelse
eller en karenstid, og dommen er anket til en højere instans med påstand om
straf, der vil kunne medføre udelukkelse eller en karenstid. Omfattet vil
endvidere være den situation, hvor en udlænding er frifundet og ankefristen
endnu ikke er udløbet.
Forslaget vil som supplement til de gældende udelukkelses- og karensregler
indebære, at behandlingen af ansøgningen afsluttes, og udlændingen
meddeles afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse. Ansøgning vil således
ikke skulle stilles i bero, indtil straffesagen er endelig afklaret.
Udlændingen vil dog ikke skulle meddeles afslag på tidsubegrænset
opholdstilladelse under henvisning til en aktuel sigtelse eller tiltale, hvis der
foreligger oplysninger om, at der alene kan blive spørgsmål om straf uden for
de gældende karens- og udelukkelsesregler i udlændingelovens § 11, stk. 3,
nr. 2 og 3, og §§ 11 a og 11 b.
Det kan eksempelvis være tilfældet, hvor den relevante strafferamme giver
mulighed for fængselsstraf, men hvor der er indhentet oplysninger fra
anklagemyndigheden om, at sagen forventes afgjort med en bøde efter en fast
indarbejdet retspraksis.
Side
133
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
Til afklaring af, om ansøgeren er sigtet eller tiltalt, vil Udlændingestyrelsen
på samme måde som ved sin administration af de gældende karensregler
skulle foretage en søgning i Det Centrale Kriminalregister
(Kriminalregisteret) gennem den etablerede elektroniske terminaladgang.
Hvis det af Udlændingestyrelsens søgning i Kriminalregisteret fremgår, at der
er en registrering af ansøgeren, vil Udlændingestyrelsen bede om en udskrift
fra Kriminalregisteret.
Konstaterer Udlændingestyrelsen herefter på baggrund af en sådan udskrift,
at udlændingen aktuelt er sigtet eller tiltalt for en lovovertrædelse som nævnt
ovenfor, vil Udlændingestyrelsen skulle partshøre udlændingen i medfør af
forvaltningslovens almindelige regler herom.
Viser det sig herefter, at f.eks. en påtale er opgivet, vil behandlingen af
ansøgningen blive fortsat efter de øvrige gældende regler. Det bemærkes i
den forbindelse, at Udlændingestyrelsen allerede i dag foretager et
kontrolopslag i Kriminalregistret umiddelbart forud for, at en tidsubegrænset
opholdstilladelse meddeles.
Endelig foreslås det, at en udlænding, der er meddelt afslag på tidsubegrænset
opholdstilladelse under henvisning til en sigtelse eller tiltale for kriminalitet,
efter anmodning vil kunne få den oprindelige ansøgning genoptaget, når
straffesagen er endeligt afsluttet.
En sag er endeligt afsluttet, når der foreligger en endelig afgørelse, dvs. en
afgørelse, som ikke kan anfægtes med ordinære retsmidler.
Forslaget vil betyde, at hvis en udlænding efter at være meddelt afslag på
tidsubegrænset opholdstilladelse frifindes, eller sigtelsen eller tiltalen
frafaldes, vil udlændingen ikke behøve at indgive en ny ansøgning om
tidsubegrænset opholdstilladelse, men vil kunne anmode om genoptagelse af
sagen, hvor der blev meddelt afslag som følge af, at udlændingen var sigtet
eller tiltalt for en forbrydelse. Tilsvarende vil være tilfældet, hvis
udlændingen idømmes straf, herunder efter anke af dom fra en lavere instans,
der ikke indebærer udelukkelse eller karens, og udlændingen således opfylder
vandelskravet.
Side
134
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
Udlændingen vil i den forbindelse normalt skulle betale det gebyr for en
genoptagelsesanmodning, der er fastsat i udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 1.
pkt., og som aktuelt udgør 960 kr. (2024-niveau). Gebyret vil blive
tilbagebetalt, hvis anmodningen om genoptagelse imødekommes.
En afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i medfør af den
foreslåede bestemmelse vil endvidere kunne indbringes for
Udlændingenævnet efter udlændingelovens almindelige regler herom.
Den foreslåede bestemmelse vil finde anvendelse i alle sager om
tidsubegrænset opholdstilladelse, dvs. også ansøgninger efter de
særordninger, der gælder for afgrænsede persongrupper, jf. pkt. 2.4.1.1 in fine
i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Der henvises til pkt. 2.4.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 54
De foreslåede ændringer af udlændingelovens
§ 11, stk. 12,
og
§ 11, stk. 13,
3. pkt.,
vil
indebære en ajourføring af henvisninger til bestemmelser i udlæn-
dingelovens § 11.
Der er alene tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr.
53, hvori der foreslås indsat et nyt stk. 10 i udlændingelovens § 11.
Til nr. 55
Udlændingelovens § 14, stk. 1, oplister en række tilfælde, hvor udlændinge
er fritaget for krav om arbejdstilladelse.
Det foreslås at ændre henvisningen til § 9 m, stk. 2, i
§ 14, stk. 1, nr. 7,
til en
henvisning til § 9 m, stk. 3.
Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om at ind-
sætte et nyt stk. 2 i udlændingelovens § 9 m, jf. lovforslagets § 1, nr. 45.
Side
135
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
Til nr. 56
Udlændingelovens § 17 regulerer, hvornår en opholdstilladelse bortfalder.
Det gælder f.eks., når en udlænding opgiver sin bopæl i Danmark, eller når
udlændingen opholder sig uden for Danmark i en længere periode, jf. herved
§ 17, stk. 1. Det følger af udlændingelovens § 17, stk. 5, at bl.a. udenlandske
arbejdstagere med opholdstilladelse efter forskerordningen (§ 9 a, stk. 2, nr.
4) og fast track-ordningen (§ 9 a, stk. 2, nr. 14) og deres eventuelle medføl-
gende familiemedlemmer med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9
m, stk. 1, er undtaget for bortfaldsreglerne.
Med bestemmelsen i
§ 17, stk. 5, 3. pkt.,
foreslås det, at § 17, stk. 1, ikke skal
finde anvendelse for udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 2,
hvis udlændingen har familiemæssig til knytning til en dansk statsborger, der
er etableret i udlandet, og som ville kunne opnå opholdstilladelse efter for-
skerordningen (§ 9 a, stk. 2, nr. 4) eller fast track-ordningen (§ 9 a, stk. 2, nr.
14, litra a-c eller e), hvis vedkommende havde været udlænding.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 9 m,
stk. 2, hvorved det foreslås, at der efter ansøgning skal kunne gives opholds-
tilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en dansk
statsborger, der er etableret i udlandet, og som ville kunne opnå opholdstilla-
delse efter bl.a. § 9 a, stk. 2, nr. 4 eller nr. 14, litra a-c eller e, hvis vedkom-
mende havde været udlænding.
Med forslaget sikres parallelitet mellem bortfaldsreglerne for medfølgende
familie til udenlandske arbejdstagere og medfølgende familie til udlandsdan-
skere.
Til nr. 57
Det foreslås at ændre henvisningerne til stk. 33 og 34 i
§ 19, stk. 1, nr. 15, §
40 d
og
§ 48 f, 1. pkt.,
til en henvisning til stk. 34 og 35.
Der er alene tale om konsekvensændringer som følge af forslaget om at ind-
sætte et nyt stk. 17 i udlændingelovens § 9, jf. lovforslagets § 1, nr. 11.
Side
136
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
Til nr. 58
Udlændingelovens § 19 regulerer, hvornår en tidsbegrænset opholdstilladelse
kan inddrages.
Det foreslås at ændre henvisningen til § 9 m, stk. 2, i
§ 19, stk. 1, nr. 18,
til
en henvisning til § 9 m, stk. 3.
Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om at ind-
sætte et nyt stk. 2 i udlændingelovens § 9 m, jf. lovforslagets § 1, nr. 45.
Til nr. 59
Udlændingelovens § 19 b, stk. 1, 2. pkt., regulerer, hvornår der skal ske ind-
dragelse af en opholdstilladelse efter § 9 m til et medfølgende familiemedlem
til en udenlandsk arbejdstager med opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstil-
knytningsordningen, bestemmelsen om jobskifte, når den udenlandske ar-
bejdstager har opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen,
og reglen om jobsøgningsophold i sådanne sager. Bestemmelsen i § 19 b, stk.
2, regulerer, hvornår udlændingelovens § 26, stk. 1 (om momenter der kan
tale for, at en opholdstilladelse alligevel ikke skal inddrages), finder anven-
delse i inddragelsessager omfattet af § 19 b, stk. 1.
Det foreslås at ændre henvisningerne til § 9 m i
§ 19 b, stk. 1, 2. pkt., og stk.
2,
til henvisninger til § 9 m, stk. 1.
Der er alene tale om konsekvensændringer som følge af forslaget om at ind-
sætte et nyt stk. 2 i udlændingelovens § 9 m, jf. lovforslagets § 1, nr. 45.
Til nr. 60
Det følger af udlændingelovens § 33 a, stk. 1, at en udlænding har ret til at
blive her i landet under behandlingen af en ansøgning om opholdstilladelse,
som tillades indgivet her i landet efter bl.a. § 9, stk. 24 (ægtefællesammenfø-
ring), eller § 9 m, stk. 3 (medfølgende familiemedlemmer til udenlandske ar-
bejdstagere).
Side
137
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
Med ændringen af
§ 33 a, stk. 1,
foreslås det at ændre henvisningen fra § 9,
stk. 24, til § 9, stk. 25. Det foreslås endvidere at ændre henvisningen fra ”§ 9
m, stk. 3” til ”§ 9 m, stk. 4”.
Der er alene tale om konsekvensændringer som følge af forslaget om at ind-
sætte et nyt stk. 17 i udlændingelovens § 9, jf. lovforslagets § 1, nr. 11, og
forslaget om at indsætte et nyt stk. 2 i udlændingelovens § 9 m, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 45.
Til nr. 61
Det følger af udlændingelovens § 33 b, stk. 1, nr. 4, at en ansøgning om for-
længelse af en opholdstilladelse, som tillades indgivet her i landet efter bl.a.
§ 9, stk. 24 (ægtefællesammenføring), eller § 9 m, stk. 4 (medfølgende fami-
liemedlemmer til udenlandske arbejdstagere), tillægges opsættende virkning.
Med ændringen af
§ 33 b, stk. 1, nr. 4,
foreslås det at ændre henvisningen fra
§ 9, stk. 24, til § 9, stk. 25. Det foreslås endvidere at ændre henvisningen til
§ 9 m, stk. 4, til § 9 m, stk. 5.
Der er alene tale om konsekvensændringer som følge af forslaget om at ind-
sætte et nyt stk. 17 i udlændingelovens § 9, jf. lovforslagets § 1, nr. 11, og
forslaget om at indsætte et nyt stk. 2 i udlændingelovens § 9 m, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 45.
Til nr. 62
Efter udlændingelovens § 44 a, stk. 5, kan Udlændinge- og Integrationsmini-
steriet, Udlændingestyrelsen, Styrelsen for International Rekruttering og In-
tegration, kommunalbestyrelsen, restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 9,
stk. 26, politiet og Udlændingenævnet uden samtykke indhente de oplysnin-
ger i indkomstregisteret, som er nødvendige for udførelsen af myndighedens
virksomhed eller påkrævet for en afgørelse, som myndigheden skal træffe ef-
ter udlændingeloven.
Det foreslås at ændre henvisningen til stk. 26 i
§ 44 a, stk. 5,
til en henvisning
til stk. 27.
Side
138
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om at ind-
sætte et nyt stykke efter udlændingelovens § 9, stk. 16, jf. lovforslagets § 1,
nr. 11.
Til nr. 63
Efter udlændingelovens § 46, stk. 1, træffes afgørelser efter udlændingeloven
med de undtagelser, der fremgår af stk. 2-5 og 10, og af § 4 d, stk. 3 og 4, §
9, stk. 25, 26 og 35-37, §§ 46 a-49, §§ 50-50 b, § 51, stk. 2, 2. pkt., § 56 a,
stk. 1-5, § 58 i og § 58 j, jf. dog § 58 d, 2. pkt., af Udlændingestyrelsen.
Det foreslås at ændre henvisningen til stk. 25, 26 og 35-37 i udlændingelovens
§ 46, stk. 1,
til en henvisning til stk. 26, 27 og 37-39.
Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om at ind-
sætte et nyt stykke efter udlændingelovens § 9, stk. 16, jf. lovforslagets § 1,
nr. 11, og forslaget om et indsætte et nyt stykke efter udlændingelovens § 9,
stk. 35, jf. lovforslagets § 1, nr. 20.
Til nr. 64
Det følger af udlændingelovens § 46, stk. 2, 1. pkt., at afgørelser efter bl.a. §
9 h, stk. 1, nr. 4-10, 15 og 17 samt § 9 h, stk. 8, 1. pkt., jf. § 9 h, stk. 1, nr. 4-
10, 15 og 17, træffes af Styrelsen for International Rekruttering og Integra-
tion.
Det foreslås at ændre henvisningerne til nr. 4-10, 15 og 17, i
§ 46, stk. 2, 1.
pkt.,
til henvisninger til nr. 4-11, 16 og 18.
Forslaget skal for det første ses i sammenhæng med den foreslåede bestem-
melse i § 9 m, stk. 2, hvorved det foreslås, at der efter ansøgning skal kunne
gives opholdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning
til en dansk statsborger, der er etableret i udlandet, og som ville kunne opnå
opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 7, 9, 10, 13 eller nr. 14, litra a-c
eller e, hvis vedkommende havde været udlænding.
Forslaget skal for det andet ses i sammenhæng med forslaget om at indsætte
et nyt nr. 10 i § 9 h, stk. 1, hvorefter udlændinge, der indgiver ansøgning om
opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2, pålægges
Side
139
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
at betale gebyr, medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-
reglerne kan tilsige andet.
De foreslåede ændringer af § 46, stk. 2, 1. pkt., indebærer, at Styrelsen for
International Rekruttering og Integration vil træffe afgørelse efter den fore-
slåede bestemmelse i § 9 h, stk. 1, nr. 10.
De foreslåede ændringer er endvidere en konsekvens af, at § 9 h, stk. 1, nr.
10-20, med forslaget om at indsætte et nyt nr. 10 i § 9 h, stk. 1, ændres til nr.
11-21.
Til nr. 65
Efter udlændingelovens § 46 a, stk. 7, nr. 1, 1. pkt., kan bl.a. Udlændingesty-
relsens afgørelser om afvisning, der er truffet efter § 11, stk. 10, ikke påkla-
ges.
Det foreslås at ændre henvisningen til § 11, stk. 10, i
§ 46 a, stk. 7, nr. 1, 1.
pkt.,
til en henvisning til § 11, stk. 11.
Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om at ind-
sætte et nyt stykke efter udlændingelovens § 11, stk. 9, jf. lovforslagets § 1,
nr. 53.
Til nr. 66
Efter udlændingelovens § 48 g kan kommunalbestyrelsens afgørelser efter §
9, stk. 35-37, ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Det foreslås at ændre henvisningen til stk. 35-37 i
§ 48 g
til en henvisning til
stk. 37-39.
Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om at ind-
sætte et nyt stykke efter udlændingelovens § 9, stk. 16, jf. lovforslagets § 1,
nr. 11.
Til § 2
Side
140
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
Til nr. 1
Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. har ikke i dag en formel
og kortere populærtitel.
Det foreslås, at lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. forsynes
med populærtitlen
"(danskuddannelsesloven)".
Den foreslåede ændring vil betyde, at populærtitlen formelt vil blive anvendt
ved henvisninger til loven i stedet for lovens nuværende længere hovedtitel.
Til nr. 2
Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. har ikke i dag en formel
og kortere populærtitel og ved henvisning til loven bruges derfor lovens nu-
værende længere hovedtitel.
Det foreslås, at lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. overalt
i loven ændres til: »danskuddannelsesloven«.
Den foreslåede ændring vil betyde, at der ved henvisninger til lov om dansk-
uddannelse til voksne udlændinge m.fl. i loven vil blive anvendt lovens po-
pulærtitel.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med forslaget om at forsyne
lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. med en populærtitel, jf.
nærmere lovforslagets § 2, nr. 1, og bemærkningerne hertil.
Til nr. 3
Efter § 9, stk. 5, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., kan
udlændinge- og integrationsministeren fastsætte regler om, at udlændinge,
der ikke er omfattet af personkredsen i lov om danskuddannelse til voksne
udlændinge m.fl., kan deltage i prøver i henhold til denne lov mod betaling af
et gebyr.
Det foreslås i
§ 9, stk. 5,
at der efter »udlændinge« indsættes »eller andre«.
Med forslaget vil udlændinge- og integrationsministeren få bemyndigelse til
administrativt at kunne udvide personkredsen for, hvem der kan tage en
danskprøve i henhold til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
Side
141
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
Den forslåede ændring vil medføre, at udlændinge- og integrationsministeren
vil få bemyndigelse til at beslutte, at også de danske statsborgere, som ikke
er omfattet af personkredsen i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge
m.fl., vil kunne tilmelde sig en danskprøve i henhold til denne lov.
Det vil betyde, at en dansk statsborger, som ikke er henvist til danskuddan-
nelse i henhold til loven og ikke har været tilmeldt undervisningen på et mo-
dul, der fører frem til en af de fire danskprøver, vil kunne indstille sig til at
aflægge en danskprøve som selvstuderende mod betaling af et gebyr. Derved
vil en dansk statsborger, der ikke kan dokumentere sine danskkundskaber på
andre måder i forbindelse med en ansøgning om ægtefællesammenføring, få
mulighed for at tage en danskprøve og opnå den fornødne dokumentation.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. indeholder ikke regler
om tavshedspligt i forhold til oplysninger om danskprøver, danskprøvebesva-
relser og eksterne faglige vurderinger af danskprøvebesvarelser.
Efter gældende regler kan en prøvedeltager til enhver tid vederlagsfrit an-
mode om at få udleveret en kopi af prøvegrundlaget (danskprøven) og ved
skriftlige prøver en kopi af egen skriftlige besvarelse, jf. § 66 i bekendtgørelse
nr. 347 af 28. februar 2023 om prøver inden for danskuddannelse til voksne
udlændinge m.fl.
Det foreslås, at der indsættes et
§ 9 a, stk. 1,
i lov om danskuddannelse til
voksne udlændinge m.fl., hvorefter danskprøver, jf. § 9, stk. 1, og danskprø-
vebesvarelser er fortrolige.
Den foreslåede ændring vil medføre, at danskprøver og danskprøvebesvarel-
ser vil blive fortrolige, ligesom gengivelser af det fortrolige materiale ligele-
des vil være omfattet af fortrolighed. Danskprøverne vil indgå i opgaveban-
ken og bevare deres fortrolighed, uanset om de pågældende prøvesæt aktuelt
anvendes eller ikke længere anvendes. Med forslaget vil danskprøverne ikke
blive offentliggjort efter endt prøvetermin, ligesom en prøvedeltager med for-
slaget heller ikke længere vil kunne anmode om at få udleveret en kopi af
danskprøven og ved skriftlige prøver en kopi af egen skriftlige besvarelse.
Side
142
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
Forslaget vil endvidere betyde, at de omfattede oplysninger som følge af, at
de vil være fortrolige, ikke vil være omfattet af adgangen til aktindsigt i med-
før af offentlighedslovens § 7, idet denne bestemmelse begrænser adgangen
til aktindsigt for oplysninger, der er underlagt en særlig bestemmelse om tavs-
hedspligt i medfør af offentlighedslovens § 35. Det vil betyde, at offentlighe-
den ikke vil kunne få aktindsigt i danskprøverne.
Med forslaget vil oplysningerne som udgangspunkt ligeledes være undtaget
fra adgangen til aktindsigt efter meroffentlighedsprincippet i offentlighedslo-
vens § 14, som undtager oplysninger, der er underlagt en særlig bestemmelse
om tavshedspligt, fra adgangen til aktindsigt. Styrelsen for International Re-
kruttering og Integration vil dog efter en konkret vurdering kunne give merof-
fentlighed i de omfattede oplysninger. Det vil eksempelvis efter en konkret
vurdering være muligt at give meroffentlighed i en danskprøve fra opgave-
banken, som ikke længere anvendes.
Fordi der ikke i dag eksisterer en digital løsning for afholdelse af danskprø-
verne, vil danskprøverne og danskprøvebesvarelserne med forslaget efter
endt prøveafholdelse straks skulle indsamles og opbevares fortroligt. De nær-
mere bestemmelser herfor vil med forslaget skulle reguleres på bekendtgørel-
sesniveau med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 9 a,
stk. 4, jf. nedenfor.
Det foreslås endvidere, at der indsættes et
§ 9 a, stk. 2,
hvorefter ansatte m.fl.
der virker ved en udbyder af danskuddannelse, jf. § 10, stk. 1 og 3, og som
modtager oplysninger omfattet af stk. 1, med hensyn til disse oplysninger er
undergivet tavshedspligt.
Forslaget vil betyde, at det i medfør af forvaltningslovens og straffelovens
bestemmelser herom vil være strafbart for ansatte m.fl., der virker ved en ud-
byder af danskuddannelse, uberettiget at videregive de fortrolige oplysninger.
Øvrige ansatte, der virker inden for den offentlige forvaltning, eksempelvis i
Styrelsen for International Rekruttering og Integration, vil med hensyn til de
fortrolige oplysninger være omfattet af den almindelige tavshedspligt i med-
før af forvaltningslovens og straffelovens regler herom for ansatte i den of-
fentlige forvaltning.
Side
143
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
Forslaget vil ikke udelukke en berettiget videregivelse af de fortrolige oplys-
ninger efter bestemmelserne i forvaltningsloven om videregivelse af oplys-
ninger. De fortrolige oplysninger vil således berettiget kunne videregives som
led i den nødvendige opgavevaretagelse i forbindelse med afviklingen af
danskprøverne.
Spørgsmålet om, i hvilken udstrækning der vil kunne ske udveksling af de
fortrolige oplysninger, ansatte m.fl. på et sprogcenter imellem, vil afhænge
af, om de pågældende medarbejdere har brug for oplysningerne som led i va-
retagelsen af deres arbejde. Vurderingen vil skulle foretages af lederen af
sprogcenteret. Det vil af hensyn til beskyttelse af indholdet i opgavebanken
skulle tilstræbes, at sprogcenterets leder anlægger en restriktiv vurdering af,
om en medarbejder vil have behov for at få adgang til oplysningerne.
De fortrolige oplysninger vil endvidere kunne videregives mellem forvalt-
ningsmyndigheder, hvis der er et sagligt behov herfor, og når det må antages,
at det vil være af væsentlig betydning for myndighedens virksomhed eller af
væsentlig betydning for en afgørelse, myndigheden skal træffe. Det vil ek-
sempelvis være berettiget for Styrelsen for International Rekruttering og In-
tegration at videregive de fortrolige oplysninger til en eksternt tilknyttet be-
dømmer, som skal foretage en ombedømmelse af en danskprøve i forbindelse
med behandlingen af en klage, som styrelsen vil skulle træffe afgørelse i.
Det foreslås at indsætte et
§ 9 a, stk. 3,
hvorefter en prøvedeltager, der ønsker
at gøre sig bekendt med oplysninger omfattet af stk. 1 vedrørende egen dansk-
prøve, alene kan blive gjort bekendt hermed ved et gennemsyn af oplysnin-
gerne og dokumenterne hos den relevante prøveafholder.
En prøvedeltager, som ønsker at gøre sig bekendt med fortrolige oplysninger
vedrørende egen prøve, vil med forslaget kunne få adgang hertil ved at møde
frem hos den prøveafholdende udbyder, som den pågældende har aflagt sin
danskprøve hos, og få udleveret de fortrolige dokumenter og oplysninger til
et gennemsyn.
Forslaget vil således betyde, at en prøvedeltager ikke længere vil kunne få
udleveret en kopi af danskprøven eller af egen prøvebesvarelse.
En prøvedeltager, som vil klage over lærers eller censors vurdering i forbin-
delse med danskprøven, eller som vil klage over forhold i forbindelse med
Side
144
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
prøveforløbet i henhold til § 20, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne
udlændinge m.fl., vil med forslaget ligesom i dag blive part i en klagesag efter
forvaltningsloven i de tilfælde, hvor Styrelsen for International Rekruttering
og Integration skal træffe afgørelse i sagen.
Forslaget vil i disse klagesager medføre, at formen for partsaktindsigt be-
grænses for den prøvedeltager, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive
truffet afgørelse af Styrelsen for International Rekruttering og Integration.
Det vil betyde, at udgangspunktet i forvaltningslovens § 16, stk. 3, om, at en
part i en sag skal have udleveret sagens dokumenter i den form, som parten
ønsker, vil blive fraveget i sager vedrørende klage over lærers og censors di-
spositioner i forbindelse med prøver samt klage over forhold i forbindelse
med prøveforløbet, når Styrelsen for International Rekruttering og Integration
træffer afgørelse i sagerne. Med forslaget vil en prøvedeltager, som er part i
en klagesag efter § 20, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge
m.fl., i stedet kunne få aktindsigt i sagens dokumenter og oplysninger ved et
gennemsyn hos det relevante sprogcenter, hvor prøvedeltageren har aflagt sin
prøve. Det vil ikke være muligt at få udleveret en kopi af sagens dokumenter.
Det foreslås desuden, at der indsættes et
§ 9 a, stk. 4,
der vil bemyndige ud-
lændinge- og integrationsministeren til at fastsætte regler om sikker håndte-
ring af danskprøver og danskprøvebesvarelser.
Den foreslåede ændring vil medføre, at udlændinge- og integrationsministe-
ren vil få bemyndigelse til administrativt at fastsætte de nærmere procedurer
for sikker håndtering af danskprøver og danskprøvebesvarelser.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 3
Det foreslås i
§ 3, stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. juli 2024.
Det betyder bl.a., at der fra og med den 1. juli 2024 kan søges om opholdstil-
ladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 m, stk. 2,
som medfølgende familie til visse hjemvendende udlandsdanskere.
Side
145
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
2812343_0146.png
UDKAST
Det betyder endvidere, at den foreslåede nedsættelse af den økonomiske sik-
kerhedsstillelse jf. lovens § 1, nr. 2, og den foreslåede justering af sprogkra-
vet, der stilles til den herboende i ægtefællesammenføringssager, jf. lovens §
1, nr. 9, træder i kraft den 1. juli 2024.
Ansøgninger om ægtefællesammenføring, der er verserende i Udlændinge-
styrelsen, skal således fra og med den 1. juli 2024 behandles efter de foreslå-
ede nye regler, uanset om ansøgningen er indgivet inden den 1. juli 2024.
Det forudsættes i den forbindelse, at Udlændingestyrelsen i perioden fra lov-
forslagets fremsættelse og til lovens forventede ikrafttræden tilrettelægger be-
handlingen af verserende sager om ægtefællesammenføring således, at perso-
ner, der har indgivet ansøgning før den forventede ikrafttræden den 1. juli
2024, får mulighed for at få ansøgningen behandlet efter de foreslåede nye
regler, når disse er trådt i kraft. Det gælder uanset, om ansøgningen er indgivet
før eller efter fremsættelsen af lovforslaget. Det kan f.eks. være en herboende
ægtefælle, som ønsker, at sagens videre behandling skal afvente den forven-
tede ikrafttræden af den foreslåede nedsættelse af den økonomiske sikker-
hedsstillelse til 57.000 kr., f.eks. fordi den pågældende ikke kan stille sikker-
hed for ca. 114.000 kr., eller en herboende ægtefælle, som har været i ordinær
fuldtidsbeskæftigelse i 5 år og i den forbindelse har haft væsentlig kommuni-
kation på dansk, og som ikke har dokumentation for at have bestået Prøve i
Dansk 3 eller en tilsvarende eller højere danskprøve.
Afgørelse i sager, hvor den foreslåede nedsættelse af den økonomiske sikker-
hedsstillelse og den foreslåede justering af sprogkravet ikke har betydning for
sagens udfald, f.eks. fordi andre krav ikke er opfyldt, skal dog ikke afvente
lovens forventede ikrafttræden.
Personer, der inden lovforslagets fremsættelse har fået endeligt afslag på æg-
tefællesammenføring med henvisning til manglende opfyldelse af det gæl-
dende krav om økonomisk sikkerhedsstillelse eller det gældende sprogkrav,
der stilles til den herboende, har mulighed for at indgive en ny ansøgning om
ægtefællesammenføring efter lovens forventede ikrafttræden.
Der vil på hjemmesiden
www.nyidanmark.dk
blive informeret om ovenstå-
ende.
Endvidere finder udlændingelovens § 9 q, stk. 6, 2. pkt., som ændret ved lo-
vens § 1, nr. 51, fra og med den 1. juli 2024 anvendelse på ansøgninger om
Side
146
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 q, stk. 1 og 2, der er verserende
i Udlændingestyrelsen, uanset om ansøgningen er indgivet inden den 1. juli
2024. Det forudsættes, at Udlændingestyrelsen tilrettelægger sagsbehandlin-
gen på samme måde som beskrevet ovenfor.
Forslaget til § 3, stk. 1, betyder endvidere, at muligheden for at få nedsat den
økonomiske sikkerhed, hvis man har bestået en afsluttende prøve i dansk eller
en anden danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, jf. udlændingelo-
vens § 9, stk. 37, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 24, træder i kraft den 1.
juli 2024.
Det betyder, at en ægtefællesammenført fra og med denne dato ikke alene har
mulighed for at få nedsat den økonomiske sikkerhed, hvis den pågældende
har bestået en afsluttende prøve i dansk, men også hvis den pågældende har
bestået en anden danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, og at det
gælder, uanset hvornår der er stillet økonomisk sikkerhed, og hvornår dansk-
prøven er bestået. Beløbet, hvormed den økonomiske sikkerhed kan nedsæt-
tes, vil følge de regler, der var gældende på tidspunktet, hvor den økonomiske
sikkerhed blev stillet, jf. forslaget til § 3, stk. 3, og bemærkningerne hertil. I
sager om ægtefællesammenføring, hvor der stilles økonomisk sikkerhed for
57.000 kr. (2024-niveau), vil beløbet således kunne nedsættes med op til
5.700 kr. (2024-niveau).
Efter forslaget til
§ 3, stk. 2,
finder lovens § 1, nr. 11 ikke anvendelse for
ansøgninger om opholdstilladelse, der indgives før lovforslagets fremsættelse
den [fremsættelsesdato], og lovens § 1, nr. 53 finder ikke anvendelse for an-
søgninger om tidsubegrænset opholdstilladelse, der indgives før lovforslagets
fremsættelse den [fremsættelsesdato].
Det betyder, at de nye bestemmelser, der foreslås indsat i udlændingeloven
som § 9, stk. 17, og § 11, stk. 10, vil gælde for ansøgninger, der indgives den
[fremsættelsesdato] eller senere, og som ikke er færdigbehandlet inden lovens
ikrafttræden.
Udlændingestyrelsen har orienteret om de nye, forventede regler på hjemme-
siden www.nyidanmark.dk under høringen af myndigheder og organisationer
forud for fremsættelsen af lovforslaget og igen samtidig med fremsættelsen
af lovforslaget. Der er i den forbindelse orienteret om, at ansøgninger indgivet
den [fremsættelsesdato] eller senere, og som ikke er færdigbehandlede på
ikrafttrædelsestidspunktet, vil blive behandlet efter de nye regler.
Side
147
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
Efter forslaget til
§ 3, stk. 3,
finder lovens § 1, nr. 21-23, 25 og 26, ikke an-
vendelse i sager, hvor der er stillet økonomisk sikkerhed efter udlændingelo-
vens § 9, stk. 4, før lovens ikrafttræden. I sådanne sager finder de hidtil gæl-
dende regler anvendelse.
Lovens § 1, nr. 21, 23, 25 og 26, vedrører nedsættelse af de beløb, som den
økonomiske sikkerhed kan nedsættes med ved beståelse af danskprøver, be-
løbet, som sikkerheden højst kan nedsættes til, samt fastsættelse af disse beløb
i aktuelt niveau og reguleringen heraf, jf. udlændingelovens § 9, stk. 37-41,
som affattet ved denne lov. Lovens § 1, nr. 22, er en konsekvensændring, der
knytter sig hertil.
Disse ændringer skal ses i sammenhæng med lovens § 1, nr. 2, om forslag om
at ændre udlændingelovens § 9, stk. 4, således at det beløb, der skal stilles
økonomisk sikkerhed for, nedsættes fra 100.000 kr. (113.823,30 kr. i 2024-
niveau) til 57.000 kr. i 2024-niveau.
Forslaget til § 3, stk. 3, indebærer, at udlændingelovens § 9, stk. 37-41, som
affattet ved denne lov – bortset fra den foreslåede ændring af § 9, stk. 37, der
er indeholdt i lovens § 1, nr. 24, jf. ovenfor – alene finder anvendelse i sager,
hvor der fra og med lovens ikrafttræden stilles økonomisk sikkerhed i sager
om ægtefællesammenføring, dvs. hvor der er stillet økonomisk sikkerhed for
57.000 kr. (2024-niveau). I sager, hvor der er stillet økonomisk sikkerhed ef-
ter tidligere regler, finder de tidligere regler, herunder beløbene i de tidligere
regler, som den økonomiske sikkerhed kan nedsættes med ved beståelse af
danskprøver mv., anvendelse.
Efter forslaget til
§ 3, stk. 4,
skal klager over afgørelser, hvor der er meddelt
afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 9 el-
ler 9 c, stk. 1, alene efter den hidtil gældende bestemmelse i udlændingelo-
vens § 9, stk. 4, 1. pkt., som ændret ved denne lovs § 1, nr. 2, og som er
verserende i Udlændingenævnet ved lovens ikrafttræden, sendes tilbage til
Udlændingestyrelsen med anmodning om, at styrelsen tager stilling til, om
der kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 9 eller 9 c, stk.
1, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 2-29, 35 og 36. Gebyr efter udlændin-
gelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt., tilbagebetales.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Udlændingenævnet ved lovens
ikrafttræden den 1. juli 2024 skal sende verserende klagesager om afslag på
Side
148
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
ægtefællesammenføring, der alene er begrundet med, at kravet om økonomisk
sikkerhedsstillelse for 100.000 kr. (2018-niveau), jf. den hidtidige bestem-
melse i udlændingelovens § 9, stk. 4, 1. pkt., ikke er opfyldt, tilbage til Ud-
lændingestyrelsen. Styrelsen skal herefter tage stilling til, om der kan medde-
les ægtefællesammenføring efter de nye regler om økonomisk sikkerhedsstil-
lelse. Klager over afgørelser, hvor styrelsen samtidig har taget stilling til, at
et eller flere øvrige krav for ægtefællesammenføring heller ikke er opfyldt,
skal således ikke sendes tilbage til Udlændingestyrelsen.
Udlændingenævnet skal i de tilfælde, hvor en sag sendes tilbage til Udlæn-
dingestyrelsen og klagen således ikke behandles, betale gebyr, der er betalt i
forbindelse med klagens indgivelse, tilbage. Endvidere skal der i sådanne til-
fælde ikke på ny betales gebyr for Udlændingestyrelsens behandling af sagen.
Udlændingestyrelsen vil – hvis kravet om økonomisk sikkerhedsstillelse er
opfyldt efter de nye regler – i forbindelse med sagens behandling også påse,
om de øvrige betingelser for ægtefællesammenføring (fortsat) er opfyldt.
Efter forslaget til
§ 3, stk. 5,
skal klager over afgørelser, hvor der er meddelt
afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 9 el-
ler 9 c, stk. 1, alene efter den hidtil gældende bestemmelse i udlændingelo-
vens § 9, stk. 8, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 9, under henvisning til, at
kravet om bestået Prøve i Dansk 3 eller en danskprøve på et tilsvarende eller
højere niveau ikke er opfyldt, og som er verserende i Udlændingenævnet ved
lovens ikrafttræden, sendes tilbage til Udlændingestyrelsen med anmodning
om, at styrelsen tager stilling til, om der kan meddeles opholdstilladelse efter
udlændingelovens §§ 9 eller 9 c, stk. 1, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 2-
29, 35 og 36. Gebyr efter udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt., tilbagebeta-
les.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Udlændingenævnet ved lovens
ikrafttræden den 1. juli 2024 skal sende verserende sager om afslag på ægte-
fællesammenføring, der alene er begrundet med, at sprogkravet til den herbo-
ende, jf. den hidtidige bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 8, ikke er
opfyldt, tilbage til Udlændingestyrelsen, således at styrelsen kan tage stilling
til, om der kan meddeles ægtefællesammenføring efter de nye regler om
sprogkravet til den herboende. Klager over afgørelser, hvor styrelsen samtidig
har taget stilling til, at et eller flere øvrige krav for ægtefællesammenføring
heller ikke er opfyldt, skal således ikke sendes tilbage til Udlændingestyrel-
sen.
Side
149
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
Udlændingenævnet skal i de tilfælde, hvor en sag sendes tilbage til Udlæn-
dingestyrelsen og klagen således ikke behandles, betale gebyr, der er betalt i
forbindelse med klagens indgivelse, tilbage. Endvidere skal der i sådanne til-
fælde ikke på ny betales gebyr for Udlændingestyrelsens behandling af sagen.
Udlændingestyrelsen vil – hvis sprogkravet er opfyldt efter de nye regler – i
forbindelse med sagens behandling også påse, om de øvrige betingelser for
ægtefællesammenføring (fortsat) er opfyldt.
Efter forslaget til
§ 3, stk. 6,
skal klager over afgørelser, hvor der er meddelt
afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 q,
stk. 1 eller 2, alene efter den hidtil gældende bestemmelse i udlændingelovens
§ 9 q, stk. 6, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 51 og 52, og som er verse-
rende i Udlændingenævnet ved lovens ikrafttræden, sendes tilbage til Udlæn-
dingestyrelsen med anmodning om, at styrelsen tager stilling til, om der kan
meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 q, stk. 1 eller 2, som
ændret ved denne lovs § 1, nr. 51 og 52. Gebyr efter udlændingelovens § 9 h,
stk. 5, 2. pkt., tilbagebetales.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Udlændingenævnet ved lovens
ikrafttræden den 1. juli 2024 skal sende verserende sager om afslag på op-
holdstilladelse efter udlændingelovens § 9 q, stk. 1 eller 2, der alene er be-
grundet med, at kravet om økonomisk sikkerhedsstillelse på 50.000 kr. – der
er fastsat i 2012-niveau, og som er 63.029,96 kr. i 2024-niveau – ikke er op-
fyldt, tilbage til Udlændingestyrelsen. Styrelsen skal herefter tage stilling til,
om kravet i udlændingelovens § 9 q, stk. 6, som ændret ved denne lov, hvor
beløbet, der skal stilles økonomisk sikkerhed for, er ændret til 57.000 kr. i
2024-niveau, er opfyldt. Klager over afgørelser, hvor styrelsen samtidig har
taget stilling til, at et eller flere øvrige krav for opholdstilladelse heller ikke
er opfyldt, skal således ikke sendes tilbage til Udlændingestyrelsen.
Udlændingenævnet skal i de tilfælde, hvor en sag sendes tilbage til Udlæn-
dingestyrelsen og klagen således ikke behandles, betale gebyr, der er betalt i
forbindelse med klagens indgivelse, tilbage. Endvidere skal der i sådanne til-
fælde ikke på ny betales gebyr for Udlændingestyrelsens behandling af sagen.
Udlændingestyrelsen vil i forbindelse med sagens behandling også påse, om
de øvrige betingelser for opholdstilladelse (fortsat) er opfyldt.
Side
150
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
Det foreslås i
§ 3, stk. 7,
at regler udstedt i medfør af udlændingelovens § 9,
stk. 4, 3. pkt., jf. lovbekendtgørelse nr. 1022 af 2. oktober 2019, forbliver i
kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af udlæn-
dingelovens § 9, stk. 42, jf. denne lovs § 1, nr. 28.
Efter udlændingelovens § 9, stk. 4, 3. pkt., fastsætter udlændinge- og integra-
tionsministeren nærmere regler om den økonomiske sikkerhed. Bemyndigel-
sen er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 903 af 6. juni 2020 om sikkerheds-
stillelse efter udlændingelovens § 9, stk. 4, eller § 9 c, stk. 1, 2. pkt., jf. § 9,
stk. 4, til dækning af offentlige udgifter til hjælp efter lov om aktiv socialpo-
litik eller integrationsloven.
Forslaget i § 3, stk. 7, er en følge af forslaget om at ændre udlændingelovens
§ 9, stk. 40, der bliver til stk. 42, således der i bestemmelsen indsættes en
bemyndigelse for udlændinge- og integrationsministeren til at fastsætte regler
om den økonomiske sikkerhed, jf. lovens § 1, nr. 28.
Den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 7, vil betyde, at reglerne i bekendtgø-
relse nr. 903 af 6. juni 2020 om sikkerhedsstillelse efter udlændingelovens §
9, stk. 4, eller § 9 c, stk. 1, 2. pkt., jf. § 9, stk. 4, til dækning af offentlige
udgifter til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, som
er udstedt i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 4, 3. pkt., vil forblive i kraft,
indtil de ophæves eller afløses af forskrifter, der udstedes i medfør af udlæn-
dingelovens § 9, stk. 42.
Det foreslås i
§ 3, stk. 8,
at regler fastsat i medfør af udlændingelovens § 9,
stk. 30, 3. pkt., og § 11, stk. 20, jf. lovbekendtgørelse nr. 1079 af 10. august
2023, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i
medfør af udlændingelovens § 9, stk. 31, 3. pkt., og § 11, stk. 21, jf. denne
lovs § 1, nr. 11 og 53.
Efter udlændingelovens § 9, stk. 30, 3. pkt., fastsætter udlændinge- og inte-
grationsministeren nærmere regler om, hvornår det kan anses for godtgjort, at
den herboende person råder over en selvstændig bolig af rimelig størrelse, jf.
stk. 6, stk. 19, 2. pkt., og stk. 23, 2. pkt., og om kommunalbestyrelsens udta-
lelse efter 1. pkt. Bemyndigelsen er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 721 af
13. maj 2015 om opfyldelse af boligkravet i familiesammenføringssager og
om kommunalbestyrelsens udtalelse om referencens boligforhold.
Side
151
af
152
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 54: Lovudkast - orientering om høring vedrørende ændring af udlændingeloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (familiesammenføringslovforslag)
UDKAST
Som følge af lovens § 1, nr. 11, om indsættelse af et nyt stk. 17 i udlændin-
gelovens § 9 vil udlændingelovens § 9, stk. 30, 3. pkt., blive til udlændinge-
lovens § 9, stk. 31, 3. pkt., og som følge af lovforslagets § 1, nr. 53, vil ud-
lændingelovens § 11, stk. 20, blive til udlændingelovens § 11, stk. 21.
Den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 8, vil betyde, at reglerne, som er fastsat
i bekendtgørelse nr. 721 af 13. maj 2015 om opfyldelse af boligkravet i fami-
liesammenføringssager og om kommunalbestyrelsens udtalelse om referen-
cens boligforhold, som er udstedt i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 30,
3. pkt., vil forblive i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter, der
udstedes i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 31, 3. pkt.
Den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 8, vil endvidere betyde, at regler, som
måtte blive fastsat efter udlændingelovens § 11, stk. 20, vil forblive i kraft,
indtil de ophæves eller afløses af forskrifter, der udstedes i medfør af udlæn-
dingelovens § 11, stk. 21.
Efter bestemmelsen i § 11, stk. 20, kan udlændinge- og integrationsministeren
efter forhandling med Færøernes landsstyre fastsætte nærmere regler om, at
tidsubegrænset opholdstilladelse på Færøerne betinges af, at udlændingen har
en integrationsrelevant tilknytning til Færøerne. Bemyndigelsen er endnu
ikke udnyttet.
Til § 4
Det fremgår af udlændingelovens § 66, at udlændingeloven ikke gælder for
Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning helt eller delvis kan sæt-
tes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og
grønlandske forhold tilsiger.
Den foreslåede bestemmelse i
§ 4,
der vedrører lovens territoriale gyldigheds-
område, betyder, at lovens § 1 om forslag til ændringer af udlændingeloven
ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning helt eller
delvis kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som
henholdsvis de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Efter § 22 i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. gælder loven
ikke for Færøerne og Grønland. De foreslåede ændringer i lovens § 2 gælder
derfor ikke for Færøerne og Grønland og kan ikke sættes i kraft for Færøerne
eller Grønland.
Side
152
af
152