Refleksioner omkring fastholdelse af udenlandske kandidater til
sundhedsuddannelser.
Her er et eksempel på en urimelig behandling af et ydende, men udenlandsk, medlem til den danske
velfærd, som skal vente i årevis blot på at få permanent ophold, for på dette grundlag at kunne søge
om Dansk statsborgerskab.
Min hustru, Regina Sira Laubjerg, har været registreret hos Styrelsen for Udlændinge siden juli
2013. Hun har afsluttet en SOSU-assistent uddannelse i juli, 2021. Problemet er i al sin korthed, at
hun ønsker at uddanne sig videre til sygeplejerske, men finder det meget vanskeligt for ikke at sige
umuligt, fordi hun simpelthen ikke kan finde den nødvendige tid dertil, fordi de rammer, som
administreres af udlændingestyrelsen for bevilling af permanent opholdstilladelse, er så stramme, at
de ikke tillader den nødvendige tid til at gå ind i en videre uddannelse, efter - i min hustrus tilfælde
–
afsluttet SOSU-uddannelse.
Regina vil til marts d.å. have været i fast ansættelse ved Københavns Kommune i blot et år Det vil
efter reglerne sige, at hun vil være nødsaget til at forblive i en fast stilling endnu i 2 �½ år før end
hun kan anmode om permanent opholdstilladelse. Det er selvfølgelig hendes mål, men så bliver det
så godt som umuligt for hende at gå videre med sin uddannelse, specielt hvis hun også skal være
lidt sammen med familien. Hun har nu valget mellem enten at fortsætte sit fuldtidsjob ved
Københavns Kommune for at kunne opfylde kravet om 3 �½ års fuldtidsbeskæftigelse eller hun må
reducere den tid, hvor hun er i erhvervsmæssig beskæftigelse, for at have lidt tid til overs til
videreuddannelse til sygeplejerske.
Når partierne forhåbentlig engang i løbet af foråret 2024 skal vedtage reviderede bestemmelser for
opnåelse af permanent ophold, samt statsborgerskab, så bør man tage i betragtning, hvor i processen
en kandidat hertil befinder sig og hvilket behov der er i samfundet for de kompetencer den
udenlandske kandidat til statsborgerskab besidder. Det forekommer meget relevant at tage i
betragtning følgende forhold:
1. Den aktuelle relevans af kandidatens uddannelse for den danske velfærd.
2. Kandidatens nuværende ansættelse
–
selvstændig, privat virksomhed eller offentlig ansat.
3. Kandidatens ønske om at fortsætte et velfærdsrelevant uddannelsesforløb
–
f.eks. fra SOSU-
assistent til sygeplejerske.
Umiddelbart kunne jeg foreslå, at man lemper kravene for permanent opholdstilladelse, når den
udenlandske kandidat har en formel kompetence indenfor en af de uddannelser, som er angivet på
den såkaldte positivliste, som f.eks. SOSU-Assistent Uddannelse. Endvidere at man frafalder kravet
om 3 �½ års fuldtidsbeskæftigelse før man kan ansøge om permanent ophold, hvis man på
ansøgningstidspunktet er ansat i en fast offentlig stilling, som f.eks. ved den kommunale
omsorgsforvaltning. Til sidst, bør man vurdere de nuværende krav om permanent ophold i lyset af
ansøgerens muligheder for fortsat uddannelse indenfor sundheds-og omsorgsområdet
–
eksempelvis
om ansøgeren er tilmeldt et uddannelsesforløb. Alene i det geografiske område, som dækkes af
Østerbro og Indre By, hvor min kone arbejder, er der adskillige ansatte af udenlandsk herkomst,
som kunne tænke sig at gå videre med en uddannelse indenfor sundhedsområdet, men de tør ikke,
da det vil have indvirkning på deres fremtidige opholdsmuligheder i Danmark. Derfor er der nu
partier, som foreslår at Danmark importerer udlændinge fra eksempelvis Indien og Filippinerne for
at dække Danmarks behov for Sosu-assistenter og sygeplejersker i sundheds-og plejesektoren. Man
vil uden tvivl kunne identificere tusindvis af kandidater, som allerede er ansatte i sektoren. Men det
forudsætter ændringer i bevillingskravene for opnåelse af permanent ophold.
KL 3.1.2024