UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 44: Orientering om evaluering af lov om forbud mod modtagelse af donationer fra visse fysiske og juridiske personer (donationsloven), fra udlænge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
UUI Alm.del Bilag 44
Offentligt

Evaluering af lov om forbud mod modta-

gelse af donationer fra visse fysiske og ju-

ridiske personer

DECEMBER 2023

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 44: Orientering om evaluering af lov om forbud mod modtagelse af donationer fra visse fysiske og juridiske personer (donationsloven), fra udlænge- og integrationsministeren

Indhold

1 Indledning .................................................................................................................3

2 Lov om forbud mod modtagelse af donationer fra visse fysiske og juridiske

personer .........................................................................................................................3

3 Myndighedernes behandling af sager om optagelse af personer på

forbudslisten...................................................................................................................4

3.1 Identifikation og udvælgelse .................................................................................4

3.2 Modarbejder eller underminerer demokratiet og grundlæggende friheds-

og menneskerettigheder ................................................................................................5

3.3 Sandsynlighed for donation...................................................................................5

3.4 Proportionalitet .....................................................................................................6

3.5 Undersøgelsesrapport, høring af Udenrigsministeriet og indstilling ....................7

3.6 Udlændinge- og integrationsministeren træffer afgørelse ...................................7

4 Status ........................................................................................................................7

4.1 Forbudslisten .........................................................................................................7

4.2 Håndhævelse .........................................................................................................8

5 Udlændingestyrelsens erfaringer .............................................................................8

5.1 Sagsoplysning på baggrund af åbne kilder ............................................................9

5.2 Udveksling af oplysninger med andre myndigheder.............................................9

5.3 Forholdet til offentlighedsloven ......................................................................... 10

6 Bidrag fra øvrige myndigheder .............................................................................. 10

6.1 Erfaringer med administrationen af loven ......................................................... 10

6.2 Udenrigspolitiske konsekvenser ......................................................................... 11

6.3 Øvrige bidrag ...................................................................................................... 11

7 Departementets overvejelser................................................................................ 12

7.1 Erfaringsgrundlaget ............................................................................................ 12

7.2 Konkrete opmærksomhedspunkter ................................................................... 13

7.2.1 Udveksling af oplysninger mellem Udlændingestyrelsen og relevante

myndigheder ............................................................................................................... 13

7.2.2 Administrativ rekurs ved afslag på genoptagelse ........................................... 13

7.2.3 Identitet ........................................................................................................... 14

8 Afrunding ............................................................................................................... 14

Side

2/14

Indledning

Lov om forbud mod modtagelse af donationer fra visse fysiske og juridiske personer

trådte i kraft den 15. marts 2021, jf. herved lov nr. 414 af 13. marts 2021. Loven vil i

evalueringen blive benævnt donationsloven.

Det følger af forarbejderne til donationsloven, at Udlændinge- og Integrationsministe-

riet vil følge ordingen tæt, og at forbudslisten vil blive evalueret senest i 2023.

Med evalueringen ønsker Udlændinge- og Integrationsministeriet at samle de forelø-

bige erfaringer med donationsloven, herunder identificere barrierer, som myndighe-

derne har konstateret i forbindelse med administrationen af loven.

Udlændinge- og Integrationsministeriets departement har til brug for evalueringen

indhentet bidrag fra Udlændingestyrelsens Center for Dokumentation og Indsats mod

Ekstremisme (CDE), Finansministeriet, herunder Erhvervsstyrelsen, Kirkeministeriet,

Kulturministeriet, Justitsministeriet, herunder Rigspolitiet og Rigsadvokaten, Skattemi-

nisteriet, herunder Skattestyrelsen, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, Sundheds-

og Indenrigsministeriet og Udenrigsministeriet, med henblik på at undersøge opfattel-

sen af loven, herunder lovens brugbarhed og eventuelle vanskeligheder i forbindelse

med anvendelsen af loven. Der er opført 1 fysisk og 5 juridiske personer på ordningen

fra den trådte i kraft den 15. marts 2021 til og med den 15. december 2023.

Lov om forbud mod modtagelse af donationer fra visse fysi-

ske og juridiske personer

Donationsloven har til formål at modvirke, at fysiske og juridiske personer, herunder

udenlandske statslige myndigheder og statsligt styrede organisationer og virksomhe-

der, kan modarbejde eller underminere demokrati og grundlæggende friheds- og men-

neskerettigheder ved at give donationer til personer og organisationer i Danmark.

Loven medfører, at fysiske eller juridiske personer kan optages på en offentlig forbuds-

liste, hvis de pågældende modarbejder eller underminerer demokrati og grundlæg-

gende friheds- og menneskerettigheder. Det er forbudt, at modtage donationer fra

personer optaget på forbudslisten, når disse enkeltvis eller tilsammen overstiger

10.000 kr. inden for 12 på hinanden følgende kalendermåneder. Forbudslisten er of-

fentliggjort på Udlændingestyrelsens hjemmeside.

Det er endvidere en forudsætning for optagelse af en person på forbudslisten, at der

er en vis sandsynlighed for, at den pågældende vil yde en donation til modtagere i

Danmark.

Side

3/14

Afgørelse om optagelse af en person på den offentlige forbudsliste træffes af udlæn-

dinge- og integrationsministeren på baggrund af en indstilling fra Udlændingestyrel-

sen.

Udlændingestyrelsen foretager i den forbindelse en konkret og individuel vurdering af,

om personen, der er genstand for styrelsens undersøgelse, opfylder de ovenstående

betingelser for at blive optaget på forbudslisten. Udlændingestyrelsen vurderer endvi-

dere, om optagelsen, og et deraf følgende forbud mod at modtage donationer fra den

pågældende, konkret vil være proportionalt i forhold til hensynet til at beskytte det

danske demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder.

I forbindelse med sagens oplysning skal Udlændingestyrelsen høre Udenrigsministeriet

om eventuelle udenrigspolitiske konsekvenser af, at en fysisk eller juridisk person op-

tages på listen. Hvis Udenrigsministeriet vurderer, at optagelse af personen på listen

vil kunne få væsentlige udenrigspolitiske konsekvenser, undlader udlændinge- og in-

tegrationsministeren at optage den pågældende på forbudslisten.

Fysiske og juridiske personer optages på forbudslisten for 4 år, og der er efterfølgende

mulighed for forlængelse med yderligere 4 år ad gangen.

Myndighedernes behandling af sager om optagelse af perso-

ner på forbudslisten

Nedenfor følger en beskrivelse af myndighedernes behandling af sager om optagelse

af fysiske eller juridiske personer på forbudslisten.

Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme under Udlændingestyrelsen

udarbejder indstillinger om optagelse af en fysisk eller juridisk person på den offentlige

forbudsliste.

3.1 Identifikation og udvælgelse

Udlændingestyrelsen har til opgave at identificere og udvælge potentielle målpersoner

(fysiske eller juridiske) til undersøgelse.

Udlændingestyrelsen har i den forbindelse særligt fokus på lande, hvorfra der tidligere

er givet donationer fra fysiske eller juridiske personer, herunder udenlandske statslige

myndigheder og statsligt styrede organisationer og virksomheder, der modarbejder

eller underminerer demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder.

Udlændingestyrelsens opmærksomhed er dog også rettet mod tilfælde, hvor fysiske

eller juridiske personer, der ikke er bosat i sådanne lande, modarbejder demokrati og

grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, og hvor der er kendskab til, at de

pågældende tidligere har ydet donationer til modtagere i Danmark eller navnlig andre

lande i EU.

Side

4/14

For at identificere og udvælge målpersoner benytter Udlændingestyrelsen sig bl.a. af

eksisterende viden, eksempelvis om et miljø, en organisation, en målperson m.m., sy-

stematisk manuel monitorering af miljøer og personer via åbne kilder, høringer til sam-

arbejdspartnere, samt oplysninger fra borgere, der af egen drift retter henvendelse til

Udlændingestyrelsen.

Det er en forudsætning for udvælgelsen af en fysisk eller juridisk person, at det er mu-

ligt at foretage en entydig identifikation og afgrænsning af målpersonen. Udlændinge-

styrelsen vurderer derfor også dette.

3.2

Modarbejder eller underminerer demokratiet og grundlæggende friheds- og

menneskerettigheder

Udlændingestyrelsen skal vurdere, om målpersonen modarbejder eller underminerer

demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder.

Det følger af donationslovens forarbejder, at begrebet »modarbejder eller undermi-

nerer« vil skulle forstås i bred forstand, således at det vil omfatte enhver aktivitet eller

ethvert virke, der har til formål eller bidrager til at skade, lægge hindringer i vejen eller

svække og eventuelt efterhånden nedbryde grundlaget for demokrati og de grundlæg-

gende friheds- og menneskerettigheder, som det danske samfund bygger på.

Udlændingestyrelsen lægger bl.a. på den baggrund vægt på en række forskellige ytrin-

ger og andre handlemåder, som vurderes at leve op til kriteriet.

Udlændingestyrelsen har eksempelvis i praksis vurderet, at organisationer modarbej-

der eller underminerer demokrati- og grundlæggende friheds- og menneskerettighe-

der, selvom de pågældende ikke formelt og åbent har et antidemokratisk formål. Ud-

lændingestyrelsen har i sådanne tilfælde i stedet lagt vægt på, at de pågældende i

hjemlandet eller internationalt har ydet støtte til organisationer og aktiviteter, der sø-

ger at fremme principper og værdier, som modarbejder eller underminerer demokrati

og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder. Der kan endvidere være lagt

vægt på øvrige samarbejdspartneres aktiviteter, samt ledende medlemmers ytringer i

det omfang, disse vurderes at kunne tilregnes målpersonen.

3.3 Sandsynlighed for donation

En person kan kun optages på listen, hvis der er en vis sandsynlighed for, at den på-

gældende person har til hensigt at yde en donation til en eller flere modtagere i Dan-

mark. Udlændingestyrelsen undersøger i praksis indledningsvist, om der er dokumen-

tation for, at den pågældende tidligere har ydet donationer. Dette gøres bl.a. ved at

sende en høring til Skattestyrelsen for at få afklaret, om der er dokumentation for do-

nation til Danmark. Dette kan gøres på to måder:

1. Indefra og ud: CDE kan identificere en målperson ved at spørge ind til miljøer,

organisationer eller individer i Danmark, som kan være problematiske, og an-

mode om oplysninger om, i hvilket omfang de har modtaget donationer fra

ind- og udland.

Side

5/14

2. Udefra og ind: CDE kender allerede en potentiel problematisk målperson og

anmoder om oplysninger om, hvorvidt målpersonen har doneret til personer

i Danmark.

Udlændingestyrelsen kan også anvende data fra andre myndigheder med henblik på

at dokumentere donationssandsynligheden, som udveksles med hjemmel i forvalt-

ningsloven.

Udlændingestyrelsen bemærker i forlængelse heraf, at det ikke har vist sig muligt at

udveksle oplysninger med Skattestyrelsen med afsæt i donationslovens § 3. Der er der-

for i stedet indhentet oplysninger efter forvaltningslovens almindelige regler om ud-

veksling af oplysninger mellem myndigheder.

Det er ikke efter loven et krav, at målpersonen allerede på undersøgelsestidspunktet

har foretaget en konkret donation. Betingelsen om, at der skal foreligge en vis sand-

synlighed for, at den pågældende person har til hensigt at yde en donation til en eller

flere modtagere i Danmark, kan således bl.a. anses for opfyldt:

1. Hvis oplysninger fra danske eller udenlandske nyheds- eller forskningsartikler

peger på, at målpersonen allerede har ydet støtte til modtagere i Danmark

og/eller EØS-lande.

2. Hvis der i øvrigt foreligger oplysninger om, at målpersonen har ydet eller har

haft til hensigt at yde støtte til modtagere i Danmark og/eller EØS-lande.

3. Hvis der er konkrete oplysninger, som indikerer, at målpersonen kan have til

hensigt at yde støtte til en eller flere modtagere i Danmark, fx hvis der er et

tæt samarbejde mellem målpersonen og et trossamfund, en fond eller for-

ening mv. i Danmark eller hvis målpersonen i sit virke har udtrykt interesse for

Danmark.

Uanset om der foreligger dokumentation for, at målpersonen har foretaget en konkret

donation, foretager Udlændingestyrelsen en samlet vurdering af, om der på baggrund

af alle relevante forhold er en vis sandsynlighed for, at den pågældende fremadrettet

vil yde donationer til modtagere i Danmark.

3.4 Proportionalitet

Udlændingestyrelsen foretager endelig en vurdering af, om optagelse på forbudslisten

og et deraf følgende forbud mod at modtage donationer fra den pågældende konkret

vil være proportionalt i forhold til hensynet til at beskytte det danske demokrati og

grundlæggende friheds- og menneskerettigheder. Udlændingestyrelsen inddrager i

den forbindelse bl.a. følgende kriterier:

1. Hvor tungtvejende er grundene for at optage målpersonen på forbudslisten?

2. Hvor stor en del af målpersonens aktiviteter ligger i Danmark? Optagelse på

forbudslisten vil generelt set være mere indgribende for en målperson, der er

hjemmehørende i Danmark.

3. Hvilke muligheder har målpersonen for at omlægge sine aktiviteter?

Side

6/14

3.5 Undersøgelsesrapport, høring af Udenrigsministeriet og indstilling

Hvis Udlændingestyrelsen vurderer, at det kan lægges til grund, at der foreligger en

afgrænset målperson, at der er sandsynlighed for hensigt til donation, og at målperso-

nen modarbejder eller underminerer demokrati og grundlæggende friheds- og men-

neskerettigheder, udarbejder Udlændingestyrelsen en undersøgelsesrapport.

Når Udlændingestyrelsen har en færdig undersøgelsesrapport, fremsendes denne til

Udenrigsministeriet med en anmodning om, at Udenrigsministeriet vurderer eventu-

elle udenrigspolitiske konsekvenser af optagelse af målpersonen på forbudslisten.

Når Udenrigsministeriets svar foreligger, udarbejder Udlændingestyrelsen en indstil-

ling til brug for afgørelse af, om målpersonen skal optages på forbudslisten. Undersø-

gelsesrapporten og Udenrigsministeriets vurdering af udenrigspolitiske konsekvenser

ved mulig optagelse på forbudslisten, vedlægges som bilag til indstillingen, som bliver

fremsendt til Udlændinge- og Integrationsministeriets departement.

3.6 Udlændinge- og integrationsministeren træffer afgørelse

Udlændinge- og Integrationsministeriets departement forelægger Udlændingestyrel-

sens indstilling om optagelse af den fysiske eller juridiske person på forbudslisten for

udlændinge- og integrationsministeren.

I tilfælde, hvor Udenrigsministeriet har vurderet, at optagelse af den pågældende på

forbudslisten vil kunne få væsentlige udenrigspolitiske konsekvenser, undlader udlæn-

dinge- og integrationsministeren at optage den pågældende på forbudslisten.

I sager, hvor Udenrigsministeriet ikke har vurderet, at optagelse på forbudslisten vil

kunne have sådanne væsentlige udenrigspolitiske konsekvenser, optages den pågæl-

dende på listen, hvis udlændinge- og integrationsministeren vurderer, at betingelserne

herfor i øvrigt er opfyldt.

Såfremt udlændinge- og integrationsministeren træffer afgørelse om optagelse af den

pågældende på forbudslisten, indrykkes der meddelelse herom i Statstidende. For-

budslisten opdateres derudover på Udlændingestyrelsens hjemmeside. Hvor det er

muligt, sender Udlændingestyrelsen en fuld afgørelse med begrundelse til den pågæl-

dende.

Status

4.1 Forbudslisten

Der er aktuelt truffet afgørelse om optagelse af 1 fysisk og 5 juridiske personer på for-

budslisten. Der er endvidere truffet afgørelse om, at én juridisk person ikke optages på

forbudslisten. Dette skyldes, at Udenrigsministeriet i det konkrete tilfælde har vurde-

ret, at der var en risiko for utilsigtede udenrigspolitiske konsekvenser ved optagelse på

forbudslisten. Det var dertil Udenrigsministeriets vurdering, at et unilateralt tiltag ikke

ville have den tilsigtede politiske effekt, og at eventuelle tiltag derfor i stedet burde

Side

7/14

indføres samlet i EU. Det kan endvidere oplyses, at Udlændingestyrelsen ikke har mod-

taget anmodninger om genoptagelse af sager om optagelse på forbudslisten efter den

særlige adgang hertil i donationslovens § 5, stk. 1.

Blandt de optagne fysiske eller juridiske personer er 3 hjemmehørende i Kuwait, én er

russisk, én er qatarsk og én er dansk.

Det forventes derudover, at der inden for de kommende måneder vil blive truffet af-

gørelse i forventeligt yderligere 4 sager.

4.2 Håndhævelse

Udlændinge- og Integrationsministeriet har hørt Justitsministeriet om antallet af sager

og domfældelser relateret til donationer modtaget i strid med donationslovens straf-

febestemmelser. Justitsministeriet har foretaget en høring af Rigspolitiet og Rigsadvo-

katen. Rigsadvokaten har til brug for deres udtalelse indhentet en udtalelse fra Stats-

advokaten i Viborg, Statsadvokaten i København samt Statsadvokaten for Særlig Kri-

minalitet.

Rigsadvokaten har ikke identificeret straffesager, hvor donationsloven har været an-

vendt. Rigsadvokaten har derfor ikke erfaringer eller overvejelser i forbindelse med

administrationen af loven. Rigsadvokaten har på baggrund af en søgning i relevante

databaser konstateret, at der per den 7. september 2023 hverken fandtes sager, hvor

der er rejst tiltale, eller sager, hvor der er sket domfældelse for overtrædelse af dona-

tionsloven.

Rigspolitiet oplyser, at der ikke er en separat gerningskode til donationsloven, og at

der således ikke kan laves et datatræk på eventuelle sager. Der kan heller ikke identi-

ficeres nogen straffesager ved at søge i resuméfelterne på tekststrengene donations-

loven og forbudsliste. Derfor kan Rigspolitiet ikke oplyse nærmere om antal anmeldel-

ser, herunder hvem der har indgivet anmeldelse, samt antal sigtelser, der vedrører sa-

ger om modtagelse af donationer i strid med forbuddet.

Udlændingestyrelsens erfaringer

Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for evalueringen indhentet bidrag

fra Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme under Udlændingestyrel-

sen, som administrerer donationsloven i Udlændingestyrelsen. Bidraget indeholder

bl.a. erfaringer og overvejelser, som styrelsen har gjort sig i forbindelse med admini-

strationen af loven, herunder konstaterede barrierer.

Rigsadvokaten bemærker, at sager vedrørende overtrædelse af donationsloven ikke har en særskilt ger-

ningskode i POLSAS (Politiets Sagssystem). For så vidt angår antallet af tiltaler har Rigsadvokaten derfor

foretaget en søgning i POLSAS på relevante søgeord. Rigsadvokaten skal dog bemærke, at denne metode

er forbundet med usikkerhed. For så vidt angår antallet af afgørelser har Rigsadvokaten foretaget en søg-

ning i Kriminalregistret. Rigsadvokaten skal i den forbindelse bemærke, at data i Kriminalregistret er op-

dateret den 7. september 2023.

Side

8/14

5.1 Sagsoplysning på baggrund af åbne kilder

Udlændingestyrelsen oplyser, at de er af den opfattelse, at der består en uklarhed om,

hvilke kilder de kan anvende som grundlag for sagsoplysningen til udarbejdelsen af

indstillinger om optagelse af fysiske eller juridiske personer på forbudslisten.

Udlændingestyrelsen har endvidere bemærket, at fysiske og juridiske personer i højere

grad end tidligere benytter krypterede kanaler, lukkede hjemmesider, og lukkede You-

Tube-kanaler, til kommunikation, hvor fx religiøse samfund og/eller forkyndere spre-

der deres budskab til en gruppe af følgere.

Det er på den baggrund styrelsens opfattelse, at muligheden for løbende at undersøge,

om der er grundlag for at indstille en fysisk eller juridisk person til optagelse på for-

budslisten bl.a. vil forudsætte, at styrelsen kan tilgå krypterede kommunikationstjene-

ster og lukkede hjemmesider, hvor det forudsættes, at en administrator giver adgang

til siden, og/eller at der skal betales for adgangen. Det er vurderingen, at dette ikke i

alle tilfælde er muligt efter de gældende regler.

5.2 Udveksling af oplysninger med andre myndigheder

Udlændingestyrelsen oplyser, at de anser det som fordelagtigt med en klarere og bre-

dere adgang til at udveksle oplysninger med andre relevante myndigheder. Henvisnin-

gen i bemærkningerne til donationsloven, om adgang til oplysninger fra andre myndig-

heder har efter styrelsens opfattelse vist sig reelt ikke at tage tilstrækkelig hensyn til

forskellige sektorlovgivninger, fx hvidvaskloven og skattelovgivningen. På sådanne om-

råder kan Udlændingestyrelsen alene anmode om oplysninger efter forvaltningsloven.

Udlændingestyrelsen bemærker endvidere, at donationsloven ikke rummer en hjem-

mel, der forpligter andre myndigheder til at sende oplysninger om fx mulige donatio-

ner til Udlændingestyrelsen af egen drift. Det betyder, at relevante oplysninger vedrø-

rende fysiske og juridiske personer, som undersøges af Udlændingestyrelsen i regi af

donationsloven, ikke vil indgå i styrelsens vurdering i tilfælde, hvor styrelsen ikke har

iværksat en konkret anmodning om udlevering af oplysninger vedrørende den pågæl-

dende, som er baseret på en formodning om, at myndigheden ligger inde med rele-

vante oplysninger.

Endvidere bemærker styrelsen, at de i forbindelse med arbejdet med konkrete sager

kan blive bekendt med forhold, som kan have interesse for andre myndigheder, fx hvis

styrelsen i en sag får oplysninger om en forening, der potentielt kan få udbetalt tilskud

i strid med folkeoplysningslovens § 4 a. Det er endvidere efter styrelsens opfattelse

uklart, i hvilket omfang de lovligt kan videregive evt. oplysninger om bekymringer mv.

til fx infohussamarbejdet, hvor tovholdere fra politi og kommune arbejder med fore-

byggelse af kriminelle handlinger med ekstremistisk motiv.

Styrelsen har endelig oplyst, at de samarbejder med udenlandske myndigheder om

forebyggelse af uønsket udenlandsk påvirkning, herunder i form af donationer, og del-

tager i EU-fora. Styrelsen vurderer i den sammenhæng, at det vil kunne styrke bl.a. den

samlede indsats mod uønsket påvirkning af bestemte miljøer i EU, såfremt styrelsen

får mulighed for at udveksle ikke-anonymiserede oplysninger med disse udenlandske

Side

9/14

myndigheder og EU-fora, idet mange penge kanaliseres gennem organisationer i øv-

rige EU-lande, hvilket vurderes at have en bred interesse.

5.3 Forholdet til offentlighedsloven

Udlændingestyrelsen har bemærket, at der kan være potentielle udenrigspolitiske

konsekvenser ved at meddele aktindsigt i undersøgelsesrapporter, som udarbejdes til

brug for behandlingen af sager efter donationsloven, samt materiale, der ligger til

grund for disse rapporter. Udlændingestyrelsen vurderer, at hensynet til karakteren af

oplysningerne ikke i fornødent omfang er varetaget ved undtagelsesbestemmelsen i

offentlighedslovens § 32, stk. 2.

Udlændingestyrelsen har endvidere til støtte for forslaget oplyst, at styrelsen ønsker

at beskytte sine arbejdsmetoder med henblik på at undgå omgåelse af styrelsens kon-

trol.

Bidrag fra øvrige myndigheder

Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug evalueringen indhentet bidrag fra

øvrige relevante myndigheder med henblik på at undersøge lovens brugbarhed og

eventuelle overvejelser i forhold til lovens anvendelse.

6.1

Erfaringer med administrationen af loven

National enhed for Særlig Kriminalitet, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og Skat-

testyrelsen har haft bemærkninger forbundet med administrationen af loven.

National enhed for Særlig Kriminalitet

oplyser, at Hvidvasksekretariatet samarbejder

med en lang række kompetente danske myndigheder, herunder Udlændingestyrelsen.

Samarbejdet består bl.a. i, at Hvidvasksekretariatet videreformidler relevante oplys-

ninger til Udlændingestyrelsen ved mistanke om hvidvask af penge, tilknyttede under-

liggende forbrydelser eller finansiering af terrorisme i medfør af hvidvasklovens § 29,

stk. 2, nr. 2. Hvidvasksekretariatet kan tillige - i medfør af cirkulære nr. 9752 af 26.

september 2023 - imødekomme anmodninger om udlevering af oplysninger affødt af

bekymringer vedrørende mulig hvidvask af penge, tilknyttede underliggende forbry-

delser eller finansiering af terrorisme fra Udlændingestyrelsen til brug for myndighe-

dernes opgavevaretagelse i overensstemmelse med gældende ret, herunder reglerne

i databeskyttelseslovgivningen. Hvidvasksekretariatet oplyser, at processen for fore-

spørgsler og spontane videregivelser fungerer efter hensigten.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK)

bemærker, at de anser det for vigtigt, at

Udlændingestyrelsen og STUK har et tæt indbyrdes samarbejde, når det kommer til at

forhindre uretmæssige donationer, da overtrædelsessager sjældent begrænser sig til

kun at handle om overtrædelse af et enkelt regelsæt og dermed typisk også involverer

flere myndigheder. De senere år er dette samarbejde blevet styrket mellem STUK og

Udlændingestyrelsen med viden- og datadeling i form af afholdelse af erfaringsmøder

og udveksling af oplysninger, bl.a. med henblik på at understøtte muligheden for at

koordinere fælles indsatser på området.

Side

10/14

I 2022 har STUK efter anmodning fra Udlændingestyrelsen til brug for Udlændingesty-

relsens administration af donationsloven ad flere omgange udleveret en række oplys-

ninger vedrørende fri- og private grundskoler. Det har omhandlet oplysninger om sko-

ler, der har været udtaget i STUKs tilsyn med frihed- og folkestyrekravet, jf. friskolelo-

vens § 1, stk. 2, pkt. 2, samt skoler, hvor styrelsen har vurderet, at der er handlet i strid

med uafhængighedskravet, jf. friskolelovens § 5, stk. 2.

STUK oplyser tillige, at der ikke har været grundlag for videregivelse af oplysninger af

egen drift til brug for administration af donationsloven.

Skattestyrelsen

oplyser, at de endnu ikke har modtaget anmodninger fra Udlændinge-

styrelsen om videregivelse af oplysninger efter lovens § 3, hvorefter told- og skattefor-

valtningen efter anmodning fra Udlændingestyrelsen kan videregive oplysninger om,

hvorvidt almenvelgørende og almennyttige foreninger, fonde, stiftelser og institutio-

ner m.v., der er godkendt efter ligningslovens § 8 A, stk. 12, eller § 12, stk. 3, har oplyst

til told- og skatteforvaltningen, at de fra samme udenlandske gavegiver har modtaget

en eller flere gaver, der sammenlagt overstiger 20.000 kr.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker hertil, at Udlændingestyrelsen har

oplyst, at styrelsen har modtaget en betydelig mængde oplysninger fra Skattestyrelsen

med henblik på oplysning af sager om indstilling til forbudslisten, som ikke er udvekslet

efter donationslovens § 3, men i stedet efter den almindelige adgang til at udveksle

oplysninger efter forvaltningsloven.

6.2 Udenrigspolitiske konsekvenser

Udenrigsministeriet bemærker, at konkrete restriktive foranstaltninger over for en el-

ler flere personer, enheder og/eller grupper i visse tilfælde kan kvalificeres som en

”sanktion”.

Danmark fører som udgangspunkt sin sanktionspolitik gennem EU og FN, fsva. først-

nævnte særligt af hensyn til at sikre en ensartet linje med øvrige myndigheder/lande

inden for EU. Bl.a. af denne årsag

–

og baseret på erfaringer i relation til Rusland- sank-

tionerne

–

bør der ske tæt samtænkning mellem forbudslisten og EU-sanktionerne her-

under hensyntagen til om en fysisk/juridisk person allerede

er på EU’s sanktionslister,

eller om der pågår drøftelser herom i EU-regi. Dette kan medvirke til at sikre, at de

relevante tiltag får størst mulig effekt, samt at øvrige processer ikke unødvendigt

iværksættes og/eller uhensigtsmæssigt påvirkes.

I forlængelse af dette opfordrer Udenrigsministeriet

–

af hensyn til sikring af de mest

hensigtsmæssige sagsgange

–

også til at Udlændinge- og Integrationsministeriet kon-

takter Udenrigsministeriet så tidligt som muligt, når der pågår overvejelser om at til-

føje fysiske eller juridiske personer til forbudslisten.

6.3 Øvrige bidrag

Stikprøvetilsyn med årsregnskaber for en andel af de anerkendte trossamfund og me-

nigheders årsregnskaber og donationsoplysninger

Side

11/14

Kirkeministeriet oplyser, at de ikke har bidrag til brug for evalueringen af loven. Kirke-

ministeriet oplyser imidlertid, at de anvender oplysningerne fra forbudslisten i forbin-

delse med deres stikprøvetilsyn med årsregnskaber, når de gennemgår donationsop-

lysningerne, og de vil således kunne melde tilbage til Udlændinge- og Integrationsmi-

nisteriet, såfremt de bliver opmærksomme på, at et anerkendt trossamfund/en me-

nighed har modtaget en donation fra en juridisk person på forbudslisten. Stikprøvetil-

synet med årsregnskaber føres med en andel af de anerkendte trossamfund og menig-

heders årsregnskaber og donationsoplysninger. Det er forventningen, at Kirkeministe-

riet pr. 1. januar 2024 ibrugtager en ny løsning til indberetning af donationer i Tros-

samfundsregistret. Dette vil give mulighed for at lave tværgående søgninger for alle

trossamfund og menigheder i forhold til donationer og donatorer. Fra fysiske personer

vil donationer over 20.000 kr. være oplyst med beløbsstørrelse og med donator som

"anonym".

Behandling af ansøgninger om partistøtte på grundlag af deltagelse i folketingsvalg

Sundheds- og Indenrigsministeriet oplyser, at de ikke har haft erfaringer med loven, og

derfor ikke har bidrag til evalueringen. Sundheds- og Indenrigsministeriet kan imidler-

tid oplyse, at de fremover - ved behandling af ansøgninger om partistøtte på grundlag

af deltagelse i folketingsvalg - vil sammenholde listen af bidragsydere i partiernes regn-

skaber med forbudslisten. Navn og adresse på bidragsydere, der i et kalenderår sam-

menlagt har ydet bidrag over beløbsgrænsen til et parti, skal oplyses i regnskabet. Be-

løbsgrænsen reguleres årligt og er 22.800 kr. i 2023.

Departementets overvejelser

7.1 Erfaringsgrundlaget

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at der fortsat er et begrænset er-

faringsgrundlag forbundet med anvendelsen af loven. Dette under henvisning til, at

der pr. 15. december 2023 er truffet afgørelse om optagelse af 6 fysiske eller juridiske

personer på den offentlige forbudsliste. I forlængelse heraf kan det oplyses, at Udlæn-

dingestyrelsen ikke har modtaget anmodninger om genoptagelse af sager om opta-

gelse på forbudslisten efter lovens § 5, stk. 1, ligesom det ikke kan lægges til grund, at

der er gjort erfaringer med håndhævelsen af loven i form af straffesager om overtræ-

delse af donationslovens straffebestemmelser. Tilsvarende har en afgørelse om opta-

gelse på forbudslisten ikke været genstand for domstolsprøvelse.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker endvidere, at sagsbehandlingstiden

i departementet generelt har været lang, dels som følge af at der har været behov for

at afklare en række spørgsmål af juridisk karakter om lovens anvendelse, herunder af-

grænsning og eventuelle afhængigheder til relevant lovgivning inden for andre myn-

dighedsområder. Udlændingestyrelsens implementering af loven har endvidere været

sammenfaldende med en organisatorisk ændring i styrelsen, hvor Center for Doku-

mentation og indsats mod Ekstremisme blev etableret i oktober 2022.

Udlændinge- og Integrationsministeriet forventer, at sagsbehandlingstiden i departe-

mentet på baggrund af de gjorte erfaringer, vil være kortere fremadrettet.

Side

12/14

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker i den forbindelse, at det fremgår af

de almindelige bemærkninger til lovforslaget til donationsloven, at det på fremsættel-

sestidspunktet var forventningen, at kun et begrænset antal personer og organisatio-

ner mv. ville blive optaget på forbudslisten. Det fremgår endvidere, at det i praksis

forventes at kunne blive vanskeligt at håndhæve loven, men at loven giver et nyt red-

skab, der kan anvendes til at gøre det ulovligt at modtage donationer fra personer og

organisationer m.v., der er modstandere af vores åbne og demokratiske samfund. Der

er tillige henvist til, at lovgivningen kan bidrage til en øget offentlig debat og bevågen-

hed om uønskede donationer.

7.2

7.2.1

Konkrete opmærksomhedspunkter

Udveksling af oplysninger mellem Udlændingestyrelsen og relevante myn-

digheder

Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderer, at der potentielt kan være behov for

at tydeliggøre og eventuelt styrke de gældende muligheder, som Udlændingestyrelsen

har for at udveksle oplysninger med relevante myndigheder, som kan bidrage til at

oplyse sager om optagelse af fysiske eller juridiske personer på forbudslisten. Vurde-

ringen beror dels på Udlændingestyrelsens ønske herom, jf. afsnit 5.2 ovenfor, og dels

på en konkret afgørelse, hvorved to optagelser på forbudslisten blev annulleret med

henvisning til, at der var lagt oplysninger til grund for sagerne, som ikke efter donati-

onsloven måtte danne grundlag for de pågældende afgørelser.

Endelig har Udlæn-

dinge- og Integrationsministeriet noteret sig, at udvekslingshjemlen i donationslovens

§ 3, om told- og skatteforvaltningens mulighed for at videregive visse oplysninger, ef-

ter det oplyste ikke har været anvendt.

7.2.2 Administrativ rekurs ved afslag på genoptagelse

Udgangspunktet om adgang til administrativ rekurs er fraveget for så vidt angår afgø-

relser om optagelse af en fysisk eller juridisk person på forbudslisten, idet ministerens

afgørelse er endelig og ikke kan påklages.

Donationslovens § 5, stk. 1, indebærer en udvidet adgang for en fysisk eller juridisk

person, som er optaget på forbudslisten, til at få sagen genoptaget.

Det følger af samme bestemmelses stk. 2, at Udlændingestyrelsen fastholder afgørel-

sen om optagelse af personen i tilfælde, hvor der er ikke er fremkommet nye oplysnin-

ger af betydning for sagen. Udlændingestyrelsens beslutning om at fastholde afgørel-

sen

–

og derved afvise at genoptage sagen

–

har karakter af en afgørelse i forvaltnings-

lovens forstand, og det må derfor på baggrund af den almindelige adgang til admini-

strativ rekurs lægges til grund, at en afgørelse herom kan påklages til Udlændinge- og

Integrationsministeriet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet vil på den baggrund overveje, om denne ad-

gang til rekurs til ministeriet er hensigtsmæssig under hensyn til, at ministeriet allerede

vil have truffet afgørelse i hovedsagen pba. Udlændingestyrelsens indstilling.

Jf. orientering af Udlændinge- og Integrationsudvalget herom, UUI Alm. del, 2022-23 (2. samling), bilag

85.

Side

13/14

7.2.3 Identitet

Udlændinge- og Integrationsministeriet har konstateret, at en juridisk person efter op-

tagelse på forbudslisten blandt andet ændrede sit navn. Udlændinge- og Integrations-

ministeriet vil på den baggrund overveje, om der er behov for en særlig regulering af

sådanne situationer, som formodes både at kunne opstå med omgåelsesformål og som

udslag af almindelige omlægninger, sammenlægning af foreninger mv.

Afrunding

Det er samlet set Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at lov om forbud

mod modtagelse af donationer fra visse fysiske og juridiske personer overordnet fun-

gerer som forudsat i loven.

Da der er tale om en ny opgave og sagstype i Udlændinge- og Integrationsministeriet,

har der i forbindelse med implementeringen og administrationen af loven i den første

tid været tvivlsspørgsmål om en række forhold, der i processen har skullet afklares.

Det er endvidere vurderingen, at det vidensgrundlag, som Udlændingestyrelsens ar-

bejde med loven og øgede bevågenhed om uønskede donationer har skabt, er brugbar

i det øvrige arbejde med at modarbejde ekstremisme, herunder til brug for bl.a. info-

hussamarbejdet, rådgivningsforløb i kommunerne og arbejdet med den nationale

sanktionsliste, der indeholder en fortegnelse over udenlandske religiøse forkyndere,

som er udelukket fra at indrejse af hensyn til den offentlige orden i Danmark.

Dertil kommer, at Udlændingestyrelsens samarbejde med udenlandske myndigheder,

herunder andre EU-medlemsstater, om forebyggelse af uønsket udenlandsk påvirk-

ning, vurderes at have styrket Danmarks position i samarbejdet om den samlede ind-

sats mod uønsket påvirkning af bestemte miljøer i EU.

Evalueringen sendes til Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg.

Udlændinge- og Integrationsministeriets departement, 15. december 2023.

Side

14/14