Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
UUI Alm.del Bilag 4
Offentligt
2760002_0001.png
ØNSKER I ET STÆRKT
CIVILSAMFUND?
Lad os fortsætte vores gode samarbejde
for øget medborgerskab, integration og
stærke lokale fællesskaber.
Det er et bredt politisk ønske, at vi i Danmark har et stærkt civilsamfund. Statsminister
Mette Frederiksen har endda talt om, at vi skal udvikle os fra en velfærdsstat, der
leverer en service, til et velfærdssamfund, der bygger på engagerede medborgere.
Men politiske ambitioner følges ikke altid op af økonomiske prioriteringer. Det har vi i
Røde Kors og DRC Dansk Flygtningehjælp desværre i år måtte sande, da regeringen
præsenterede sit finanslovsforslag for 2024. Vi har i partnerskab siden 2016 drevet
projektet Venner Viser Vej i et tæt samarbejde med de fleste af landets kommuner. I
Venner Viser Vej matches flygtninge med frivillige venner, der yder forskellige former
for hjælp og støtte. Kommunerne er glade for samarbejdet, som supplerer deres
integrationsindsatser. Og vi ved fra flere evalueringer, at de frivillige venner bidrager
til, at flere flygtninge kommer i beskæftigelse, forbedrer deres danskkundskaber, får
større trivsel og bliver mere selvhjulpne.
Venner Viser Vej er et godt eksempel på en veldokumenteret civilsamfundsindsats.
Den viser tydeligt, hvordan samarbejder på tværs af offentlige myndigheder
og civilsamfundsorganisationer kan fungere til alles fordel – ikke mindst i et
samfundsøkonomisk perspektiv.
Så kære politikere: Hvis I vil sætte økonomisk vilje bag ambitionerne om et stærkt
civilsamfund, bør I sikre medfinansiering til Venner Viser Vej i den kommende finanslov.
Ellers skaber I usikkerhed om projektets fortsatte beståen hos både flygtninge,
de frivillige og de involverede kommuner, der regner med os. Med økonomisk
opbakning lover vi til gengæld at fortsætte det vigtige arbejde og samarbejde for
bedre integration med de mange fordele, det skaber i samfundet.
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Henvendelse fra Røde Kors, Venner Viser Vej
2760002_0002.png
EN VELDOKUMENTERET
INDSATS
80+
Kommunale repræsentanter udtaler:
”Vi har familier, som er kommet meget længere, fordi de har haft
en rigtig god frivillig, som har understøttet dem, som har hjulpet
med at søge job, som igen og igen og igen - utrættelig - har mødt
familierne med: ”Jamen, når kommunen siger sådan, så er det
rigtigt, og I vil forbedre jeres økonomi, hvis I kommer i arbejde
begge to”.”
”Vi har jo en lovgivning, men der er rigtig mange andre ting, hvor
vi som kommune godt kan se, at det kunne være godt at have
nogle, der kunne hjælpe med det, men hvor vi ikke har nogen
lovmæssig ramme, der kan bevillige det. Det er tit dér, de frivillige
de kommer ind. De tager hul på nogle ting og får taget de der
snakke.”
Kommuner som projektet er til
stede i.
Flygninge har haft gavn af en
frivillig ven i projektets levetid.
10.000+
DER SKABER
RESULTATER!
TRIVSEL OG TRYGHED
For mange har det stor betydning at have en,
der støtter og motiverer, og som gør det frivilligt
som medmenneske. Det bidrager til øget trivsel
og tryghed, som understøtter de andre positive
virkninger for den enkelte.
BEDRE DANSKKUNDSKABER
Især hverdagsbrugen af det danske sprog gav-
ner flygtningene. Særligt dem, der står uden for
arbejdsmarkedet eller ikke taler dansk på deres
arbejdsplads, har et stort udbytte.
SAMFUNDSFORSTÅELSE
Deltagerne får øget samfundsforståelse via sam-
taler om kulturelle værdier og traditioner. Frivilli-
ge hjælper også med fx breve fra myndigheder,
NemID, skat, indmeldelse i A-kasse og daginsti-
tutioner.
BESKÆFTIGELSE
Frivilliges eget netværk eller kendskab til lokale
virksomheder kan hjælpe flygtningene i job. De
frivillige støtter også i job- og uddannelsessøg-
ning fx gennem hjælp til ansøgninger og CV.
HVERDAGSMESTRING
Bedre danskkundskaber og systemforståelse gør
flygtningene mere selvhjulpne og i stand til selv-
stændigt at opsøge løsninger på hverdagsudfor-
dringer.
*Resultater fra Als Researchs
evaluering af Venner Viser Vej
2019-2022
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Henvendelse fra Røde Kors, Venner Viser Vej
2760002_0003.png
DET SIGER
DELTAGERNE
Vi har fra start haft en god kemi, og så er det ligesom
alle andre relationer, at det udvikler sig over tid og bliver
bedre. Man bliver mere tryg, og man får flere fælles
oplevelser. Vores relation har ikke på noget tidspunkt
været rent praktisk.
- RIE, FRIVILLIG VEN TIL HEND, FLYGTNING FRA SYRIEN
De er søde mennesker (hans frivillige venner). De er min
familie her i Danmark. Jeg kan ikke sige mere, for når jeg
har sagt, at de er min familie, så siger det alt.
- AHMAD, FLYGTNING FRA SYRIEN
Børnene kalder Gerda og Lund (deres frivillige venner)
for bedsteforældre. Og det betyder rigtig meget for
os, fordi det bringer en slags “normalt liv” tilbage
igen, især for børnene, når de bruger tid sammen med
“bedsteforældrene”, som det plejede at være før krigen.
- OLHA, FLYGTNING FRA UKRAINE
Med Monas familie blev det meget lettere, fordi de hjalp
os med at få opklaring. De har hjulpet mig med at søge
arbejde, for nylig satte Monas mand en jobsamtale i stand
for mig, og lige nu hjælper de os med at finde en bolig.
Derudover er der så mange regler, som jeg tror, vi ville
have svært at navigere i, hvis vi var helt alene.
- OLESYA, FLYGTNING FRA UKRAINE
Hun (hendes frivillig ven) er både en søster, en veninde,
en rådgiver og en mor. Hun hjælper mig i enhver situation.
Som en mentor.
- NATALIIA, FLYGTNING FRA UKRAINE
Jeg oplever virkelig, at det er den der nære relation til et
andet menneske, der betyder mest, altså at have en man
kan stole og hælde af på, og så kan jeg forklare, hvis der
er noget, der er op og ned.
- GERDA, FRIVILLIG VEN TIL NATALIIA, FLYGTNING FRA UKRAINE
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 4: Henvendelse fra Røde Kors, Venner Viser Vej
2760002_0004.png
STØT
VENNER VISER VEJ
PÅ FINANSLOVEN
Venner Viser Vej er et vigtigt bidrag til Danmarks modtagelse og integration af nye
medborgere i deres lokalsamfund. Indsatsen understøtter en af kommunernes helt
centrale kerneopgaver. Den er et lysende eksempel på, hvordan og hvorfor kommuner
og civilsamfund kan og bør supplere hinanden i at løse vigtige samfundsopgaver.
Vi mener derfor, det er på sin plads, at staten giver sit bidrag til, at Venner Viser Vej
fortsat kan lykkes i den rolle, som indsatsen spiller i at løfte integrationsopgaven.
Dertil er en langsigtet finansiering med til at sikre forudsigelighed i planlægningen
for både os og kommunerne.
Indsatsen har siden 2016 modtaget støtte på finansloven ad flere omgange med 4,1
mio. kroner årligt, som for nuværende udløber ved udgangen af 2023. Oveni dette
har Røde Kors og DRC Dansk Flygtningehjælp bidraget med yderligere finansiering
til bl.a. husleje og forsikring. I 2022 svarede det samlet til 3,5 mio. kr.
Venner Viser Vej har som udgangspunkt behov for et tilskud til at videreføre indsatsen
i de kommende år, der svarer til 4,1 mio. kr. årligt. Det fordeler sig som nedenfor.
DET GÅR STØTTEN TIL:
Projektledelse
Rekruttering og fastholdelse af frivillige
Faglig understøttelse og kvalitetssikring
Kompetenceudvikling af frivillige
Kommunikation og formidling
Admin og koordinering
Øvrigt
I alt
550.000 kr.
150.000 kr.
2.250.000 kr.
900.000 kr.
100.000 kr.
100.000 kr.
50.000 kr.
4.100.000 kr.
LÆS MERE PÅ
WWW.VENNERVISERVEJ.DK