UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Grund - og nærhedsnotat om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2018/1806 for så vidt angår revision af suspensionsmekanismen

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
UUI Alm.del Bilag 30
Offentligt

Grund- og Nærhedsnotat

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af

forordning (EU) 2018/1806 for så vidt angår revision af suspensionsme-

kanismen

KOM (2023) 642

Nyt notat

Dette grund- og nærhedsnotat sendes tillige til Udvalget for Udlændinge- og

Integrationspolitik.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

1. Resumé

Kommissionen har fremsat forslag om revision af visumsuspensionsmekanis-

men. Formålet med forslaget er at styrke suspensionsmekanismen ved at ind-

føre nye grunde, der kan begrunde suspension, samt at gøre aktiveringen af

mekanismen mere fleksibel. Med forslaget ophæves og erstattes den nuvæ-

rende artikel 8 i forordning (EU) nr. 2018/1806, som fastsætter reglerne for

anvendelsen af den nuværende suspensionsmekanisme. Forslaget rejser ikke

spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet eller gældende dansk ret. Forslaget

vurderes ikke at have lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser for

Danmark. Regeringen er overordnet positiv over for Kommissionens forslag.

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2023) 642 af 19. oktober 2023 fremsat forslag

til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU)

2018/1806 for så vidt angår revision af suspensionsmekanismen. Forslaget

skal revidere den nuværende mekanisme til suspension af visumfritagelsen

for statsborgere fra et tredjeland (herefter "suspensionsmekanismen").

17. november 2023

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Internationalt udlændingesamarbejde

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF),

tredje del, afsnit V. Ifølge protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke i vedtagelsen af

foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, hvilket indebærer, at sådanne

foranstaltninger som udgangspunkt ikke vil være bindende for eller finder anvendelse i Danmark. Det

fremgår imidlertid af artikel 6 i protokollen, at Danmark deltager fuldt ud ved foranstaltninger, der

udpeger de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af medlems-

staternes ydre grænser.

Side

1/7

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 30: Grund - og nærhedsnotat om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2018/1806 for så vidt angår revision af suspensionsmekanismen

Forslaget skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i artikel

294 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (”TEUF”). Rådet

træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Nuværende suspensionsmekanisme

Forordning (EU) 2018/1806 (herefter ”visumforordningen”) fastlægger

hvilke tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved pas-

sage af Schengenområdets ydre grænser, og de tredjelande, hvis statsborgere

er fritaget for kravet herom. Visumforordningens artikel 8 giver mulighed for

midlertidigt at suspendere visumfritagelsen for statsborgere af disse lande.

Suspensionsmekanismen blev første gang indført i 2013

og blev efterføl-

gende revideret første gang i 2017,

hvorved bl.a. de mulige årsager til su-

spension blev udvidet, ligesom Kommissionen fik mulighed for at udløse su-

spensionsmekanismen på eget initiativ.

Den nuværende suspensionsmekanisme kan iværksættes over for et visumfrit

tredjeland, hvis en medlemsstat i en periode på to måneder sammenlignet med

samme periode i det forudgående år eller med de sidste to måneder, der gik

forud for gennemførelsen af visumfritagelsen for statsborgere fra det pågæl-

dende tredjeland, står over for følgende situationer:

•

En væsentlig stigning (dvs. en stigning på over 50 pct.) i antallet af

statsborgere fra det pågældende tredjeland, som nægtes indrejse eller

opholder sig på medlemsstatens område uden at have ret til det.

En væsentlig stigning (dvs. en stigning på over 50 pct.) i antallet af

asylansøgninger fra statsborgere fra det pågældende tredjeland, for

hvilket anerkendelsesprocenten er lav (dvs. en anerkendelsesprocent

på omkring 3 eller 4 pct.)

En svækkelse af samarbejdet om tilbagetagelse med det pågældende

tredjeland.

En stigning i risikoen for eller overhængende trussel mod den offent-

lige orden eller den indre sikkerhed i medlemsstaterne, navnlig en

•

Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 1289/2013 af 11. december 2013 om ændring af

Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere

skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis

statsborgere er fritaget for dette krav.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/371 af 1. marts 2017 om ændring af Rådets

forordning (EF) nr. 539/2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være

i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere

er fritaget for dette krav (revision af suspensionsmekanismen).

Side

2/7

væsentlig stigning i alvorlige strafbare handlinger i relation til stats-

borgere fra dette tredjeland.

•

For så vidt angår tredjelande, der har opnået visumfritagelse for de-

res borgere som følge af en dialog om visumliberalisering, mang-

lende overholdelse af de specifikke krav, der blev anvendt ved vur-

deringen af hensigtsmæssigheden af en visumfritagelse.

Initiativet til at udløse suspensionsmekanismen ligger hos både medlemssta-

terne og Kommissionen. Suspensionsmekanismen kan således udløses af en-

hver medlemsstat ved at meddele Kommissionen, at den inden for den oven-

for anførte relevante periode står over for de omfattede forhold, eller på Kom-

missionens eget initiativ.

Kommissionen underretter Rådet og Europa-Parlamentet, når der er grundlag

for at aktivere suspensionsmekanismen som følge af Kommissionens egen

vurdering eller på baggrund af en henvendelse fra en medlemsstat. Suspensi-

onsmekanismen aktiveres automatisk, hvis et simpelt flertal af medlemssta-

terne giver Kommissionen meddelelse om et eller flere af de ovenfor be-

nævnte situationer.

Kommissionen vedtager i første omgang en gennemførelsesretsakt om at ak-

tivere suspensionen af visumfriheden, som er midlertidig og gælder for 9 må-

neder. Ved udløbet af den første fase forlænges den med yderligere 18 måne-

der, såfremt de forhold, der førte til suspensionen, fortsat består. Hvis der ikke

efter 18 måneder kan findes en løsning på de forhold, som førte til suspensi-

onen, kan Kommissionen stille forslag om ændring af visumforordningen så-

ledes, at det pågældende tredjeland overføres permanent til listen over tredje-

lande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved indrejse i Schen-

genområdet.

Hjemmelsgrundlaget og det danske retsforbehold

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 77, stk. stk. 2, litra a, som

giver EU beføjelse til at vedtage foranstaltninger vedrørende den fælles poli-

tik for visa og andre tilladelser til kortvarigt ophold.

Forslaget er således fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Ifølge Protokol-

len om Danmarks stilling, som er knyttet til Lissabontraktaten, deltager Dan-

mark ikke i vedtagelsen af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF,

tredje del, afsnit V, og ifølge protokollen er ingen af de foranstaltninger, der

er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for Danmark, ligesom de ikke

finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).

Side

3/7

Efter artikel 6 i protokollen deltager Danmark imidlertid fuldt ud ved foran-

staltninger, der udpeger de tredjelande, hvis statsborgere i henhold til visum-

forordningen skal være i besiddelse af visum ved passage af medlemsstater-

nes ydre grænser. Danmark deltager således i og er bundet af beslutninger

om, hvilke lande der fremover skal eller ikke skal visumfritages, samt af æn-

dringer til visumforordningen.

3. Formål og indhold

Kommissionen anfører, at formålet med forslaget er at styrke og forbedre su-

spensionsmekanismen for bedre at kunne imødegå stigende migrations- og

sikkerhedsmæssige udfordringer. Med forslaget ønsker Kommissionen at

sikre, at de fordele, som visumfriheden har for EU’s medlemsstater, kan op-

retholdes ved at give medlemsstaterne bedre mulighed for at adressere irre-

gulær migration og de trusler mod EU's sikkerhed, som kan følge af visumfri

adgang til EU.

De vigtigste elementer i forslaget er følgende:

Udvidede grunde til at aktivere suspensionsmekanismen

Med forslaget udvides de grunde, der skal foreligge, for at suspensionsmeka-

nismen kan aktiveres.

For det første udvides den eksisterende grund til suspension i visumforord-

nings artikel 8, stk. 2, litra d, angående den offentlige orden og sikkerhed,

med henblik på i bestemmelsens ordlyd at dække trusler mod medlemsstater-

nes offentlige orden og sikkerhed som følge af ”hybride trusler”. Ifølge for-

slaget inkluderer dette begreb bl.a. situationer med statsstøttet instrumentali-

sering af migranter med henblik på at destabilisere eller undergrave samfun-

det og centrale institutioner i det pågældende medlemsstat.

Ud over de eksisterende grunde, der kan begrunde suspension, indfører for-

slaget to yderligere grunde.

Der indføres en ny grund til suspension i forslagets artikel 8a, stk. 1, litra e,

hvorefter anvendelsen i et visumfrit tredjeland af en ordning for tildeling af

statsborgerskab til investorer, uden at investorerne har en reel tilknytning til

Forslaget anfører endvidere, at begrebet er

defineret i den fælles meddelelse til Europa-Parlamentet

og Rådet: Fælles ramme for imødegåelse af hybride trusler

—

Den Europæiske Unions indsats

(JOIN(2016) 18 endelig) og fælles meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økono-

miske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Reaktion på statsstøttet instrumentalisering af migranter

ved EU's ydre grænser (JOIN(2021) 32 endelig).

Side

4/7

det pågældende tredjeland, til gengæld for forud fastsatte betalinger eller in-

vesteringer i tredjelandet, kan medføre suspension af visumfritagelsen over

for dette tredjeland. Formålet sigter herved på at adressere de ordninger for

tildeling af statsborgerskab til investorer, som i øjeblikket anvendes af en

række visumfrie tredjelande. Ifølge Kommissionen reklamerer de pågæl-

dende tredjelande ofte med muligheden for visumfri adgang til EU for tred-

jelandsinvestorer, der ellers ville være visumpligtige. Disse ordninger udgør

således en betydelig migrations- og sikkerhedsmæssig risiko, herunder i for-

hold til hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, idet de muliggør en

omgåelse af Schengenvisumproceduren og dertilhørende kontrol for så vidt

angår individer, der ellers ville være underlagt denne. Kommissionen gør gæl-

dende, at visumfri adgang til EU ikke bør anvendes som et redskab af tredje-

lande til at sikre sig udenlandske investeringer.

Der tilføjes endvidere en ny grund til suspension i forslagets artikel 8a, stk. 1,

litra f, hvorefter suspensionsmekanismen kan aktiveres i tilfælde, hvor der

foreligger risici for irregulær migration fra et visumfrit tredjeland, som ikke

har tilpasset sin visumpolitik til EU’s visumpolitik. Ifølge forslaget sigter

denne suspensionsgrund navnlig på tilfælde, hvor der på baggrund af det på-

gældende tredjelands geografiske nærhed til EU foreligger en risiko for en

væsentlig stigning i antallet af øvrige tredjelandsstatsborgere, der indrejser på

irregulær vis på medlemsstaternes område fra det pågældende tredjeland.

Endelig fremgår det af forslaget, at såfremt en aftale om visumfritagelse for

kortvarige ophold indgået mellem EU og et visumfrit tredjeland indeholder

bestemmelser om andre forhold eller procedurer, der kan føre til eller regule-

rer suspension af den i aftalen fastsatte visumfrihed, bør disse bestemmelser

finde anvendelse frem for de suspensionsgrunde, der fremgår af forslaget.

For så vidt angår de nye årsager til suspension, som foreslås indført, så kan

aktiveringen af suspensionsmekanismen på baggrund af disse alene ske på

Kommissions initiativ, og således ikke på en medlemsstats initiativ via en

meddelelse til Kommissionen, som er tilfældet ved de eksisterende suspensi-

onsgrunde.

Større fleksibilitet i aktivering af mekanismen

Med forslaget indføres en større fleksibilitet i forhold til vurderingen af, hvor-

når de omstændigheder, der kan aktivere suspensionsmekanismen, foreligger.

Side

5/7

Den referenceperiode på to måneder, som skal anvendes i vurderingen af, om

der foreligger suspensionsbegrundede grunde, ændres således, at den i forsla-

get angives til at være mindst to måneder. Med forslaget vil der således blive

mulighed for at kigge på længere perioder og tendenser, når det skal fastslås,

om der foreligger forhold, der kan begrunde suspension.

Som nævnt ovenfor kan den nuværende suspensionsmekanisme aktiveres i

tilfælde af en væsentlig stigning i irregulær migration, asylansøgninger med

lav anerkendelsesprocent eller alvorlige strafbare handlinger, som i visumfor-

ordningens angives som en stigning på over 50 pct. Forslaget viderefører

denne ordning, men indfører tillige i bestemmelsen, at Kommissionen kan

foretage en konkret vurdering i individuelle sager. Kommissionen kan således

fravige kravet på over 50 pct., såfremt den finder, at en lavere eller højere

tærskel skal finde anvendelse i det konkrete tilfælde. Kommissionen anfører

i forslaget, at den ved denne vurdering bl.a. vil skulle tage hensyn til det fak-

tiske antal af migranter, grundløse asylansøgninger eller strafbare handlinger,

og ikke blot den procentvise stigning, herunder indvirkningen af dette antal

på de berørte medlemsstaters generelle migrationssituation, asylsystemer el-

ler interne sikkerhed, samt relevante data, rapporter og indberetninger fra den

pågældende medlemsstat.

Forslaget indfører ligeledes mulighed for, at Kommissionen i forhold til asyl-

ansøgninger med lav anerkendelsesprocent, som i forlaget forstås som under

4 pct., kan anvende en højere tærskel end de 4 pct. Kommissionen vil herved

skulle tage hensyn til de samme omstændigheder som ovenfor angivet.

Forlænget suspensionsprocedure

Varigheden af den nuværende suspensionsprocedure, hvor visumfritagelsen

er midlertidigt suspenderet, er 27 måneder og er inddelt i to faser på henholds-

vis 9 og 18 måneder. Med forslaget forlænges de to faser til henholdsvis 12

og 24 måneder (36 måneder i alt). Kommissionen angiver, at dette har til for-

mål at give passende tid til drøftelser og forhandlinger med det pågældende

tredjeland om at finde en løsning på de omstændigheder, der udløste visum-

suspensionen, før tredjelandet eventuelt vil skulle flyttes permanent til listen

af lande, der stilles visumkrav overfor.

Med forslaget indføres også en særlig hasteprocedure, hvorefter den gennem-

førelsesretsakt, som suspenderer visumfritagelsen, i særligt hastende tilfælde

kan træde i kraft med det samme. Ifølge forslaget sigter denne procedure

navnlig på situationer med massetilstrømning af tredjelandsstatsborgere, der

indrejser i EU på irregulær vis via et visumfrit tredjeland.

Side

6/7

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF art. 294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse. Der

ses ikke at foreligge oplysninger om, hvornår Europa-Parlamentet forventes

at behandle sagen.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har i forhold til nærhedsprincippet henvist til følgende:

”Suspensionsmekanismen som fastsat i forordning (EU) 2018/1806 udgør en

integrerende del af EU's fælles visumpolitik. Målet om at styrke denne meka-

nisme kan kun nås ved handling på EU-plan, nemlig ved en ændring af for-

ordningen. Medlemsstaterne kan ikke handle enkeltvis for at nå det politiske

mål.”

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at nærhedsprincippet er

overholdt.

6. Gældende dansk ret

Forslaget giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Forslaget vurderes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige eller økonomi-

ske konsekvenser for Danmark.

8. Høring

Sagen er sendt i høring i Specialudvalget for Asyl- og Indvandringssamar-

bejde (SPAIS) den 14. november 2023.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdning til sagen.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen ser generelt positiv på forslaget, navnlig at styrke suspensions-

mekanismen og gøre den mere anvendelig i praksis.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side

7/7