UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 27: Orientering om afgivelse af indlæg i EFTA-Domstolens sag E-6/23, MH v Påtalemyndigheten

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
UUI Alm.del Bilag 27
Offentligt

Notat

Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udlændinge- og Inte-

grationsudvalg om afgivelse af indlæg i EFTA-Domstolens sag E-6/23, MH v

Påtalemyndigheten

Indledning

Norges Højesteret har forelagt EFTA-Domstolen 3 præjudicielle spørgsmål i

en sag om udvisning med indrejseforbud af en tredjelandsstatsborger, som

efterfølgende bliver omfattet af EU-reglerne om fri bevægelighed som fami-

liemedlem til en EØS-borger. Spørgsmålene vedrører fortolkningen af reg-

lerne i opholdsdirektivet

om bl.a. retten til indrejse og ophold, ophævelse

af et indrejseforbud samt sanktioner i forbindelse med overtrædelse af et

sådant indrejseforbud.

Den nationale ret ønsker for det første oplyst, om en tredjelandsstatsborger

med et gældende indrejseforbud har ret til at indrejse og opholde sig i op til

tre måneder i den medlemsstat, der har meddelt indrejseforbuddet, hvis

den pågældende efter meddelelsen af indrejseforbuddet er blevet omfattet

af opholdsdirektivet. Dernæst ønskes det oplyst, om værtsstaten i en sådan

situation kan kræve, at den pågældende ansøger om at få indrejseforbuddet

ophævet

inden

indrejsen efter opholdsdirektivet, samt om opholdsdirekti-

vet begrænser værtsstatens adgang til at fastsætte sanktioner ved indrejse i

strid med indrejseforbuddet.

Hovedsagens faktiske omstændigheder

Den norske retssag vedrører en tredjelandsstatsborger (herefter MH), der i

forbindelse med en dom på 9 måneders fængsel for opbevaring og transport

af hash, afgivelse af falsk vidneforklaring samt brug af falske ID-papirer er

blevet udvist af Norge med indrejseforbud for bestandig. MH indgår senere

ægteskab med en norsk statsborger. Parret tager ophold i Sverige, hvor MH

opnår en afledt opholdsret som familiemedlem efter EU-reglerne om fri be-

13. november 2023

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

International Arbejdskraft og EU-ophold

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

Sagsbehandler

LGO

Sags nr.

Akt-id

2023 - 16361

2500829

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres

familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af

forordning (EF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/ EØF, 72/194/ EØF,

73/148/ EØF, 75/34/ EØF, 75/35/ EØF, 90/364/ EØF, 90/365/ EØF og 93/96/ EØF, EUT L 158,

30.4.2004, s. 77–123.

Side

1/3

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 27: Orientering om afgivelse af indlæg i EFTA-Domstolens sag E-6/23, MH v Påtalemyndigheten

vægelighed. Parret rejser sammen med deres børn til Norge på et korttids-

ophold, hvor MH bliver arrestereret for at køre i påvirket tilstand. Han idøm-

mes desuden et års fængsel for overtrædelse af indrejseforbuddet.

I retssagen har MH med henvisning til opholdsdirektivet bl.a. anført, at ind-

rejseforbuddet, der er meddelt, før han blev omfattet af opholdsdirektivet,

bortfaldt, da han blev omfattet af opholdsdirektivet. MH har endvidere gjort

gældende, at han ikke var forpligtet til at ansøge om at få indrejseforbuddet

ophævet efter opholdsdirektivet forud for sin indrejse, da direktivet ikke fin-

der anvendelse på det meddelte indrejseforbud. De norske myndigheder

kunne derfor heller ikke kræve, at MH skulle ansøge om at få indrejsefor-

buddet ophævet inden indrejsen.

Heroverfor har påtalemyndigheden bl.a. anført, at en udlænding, der er ud-

vist med et indrejseforbud efter nationale regler, og som efterfølgende bli-

ver omfattet af opholdsdirektivet, ikke har ret til at indrejse og opholde sig i

medlemsstaten, før myndighederne har taget stilling til, om indrejseforbud-

det kan ophæves.

Relevante retsregler

Opholdsdirektivet finder tilsvarende anvendelse for EØS-lande.

Det følger af opholdsdirektivets artikel 5 og 6, at unionsborgere og deres fa-

miliemedlemmer har ret til at indrejse og opholde sig i en medlemsstat i op

til tre måneder, uden andre betingelser end besiddelse af et gyldigt identi-

tetskort eller pas.

Efter opholdsdirektivets artikel 32 kan en person, der af hensyn til den of-

fentlige orden eller sikkerhed er blevet udvist med indrejseforbud, der er

meddelt i overensstemmelse med EU-retten, søge om at få indrejseforbud-

det ophævet, under påberåbelse af enhver ændring af de forhold, der gav

grund til indrejseforbuddet. En person, der har søgt om at få indrejseforbud-

det ophævet, kan ikke rejse ind i medlemsstaten, så længe ansøgningen be-

handles. Denne bestemmelse er gennemført ved udlændingelovens § 32,

stk. 7.

Efter artikel 36 i opholdsdirektivet kan medlemsstaterne fastsætte sanktio-

ner ved overtrædelse af nationale bestemmelser, der gennemfører opholds-

direktivet. Sanktionerne skal være proportionale i forhold til overtrædelsen.

I henhold til EØS-aftalens bilag 5 og 8 er EØS-landene bundet af opholdsdirektivet, som tilpasset ved

EØS-aftalen

Side

2/3

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 27: Orientering om afgivelse af indlæg i EFTA-Domstolens sag E-6/23, MH v Påtalemyndigheten

Det følger af EU-Domstolens faste retspraksis, at opholdsdirektivet i visse

tilfælde finder analog anvendelse i forhold til unionsborgere, der vender til-

bage til deres oprindelsesmedlemsstat efter at have udøvet retten til fri be-

vægelighed i en anden medlemsstat, således at deres familiemedlemmer

kan påberåbe sig rettigheder efter direktivet.

Regeringens interesse i sagen

Regeringens interesse i sagen skal navnlig ses i lyset af, at den danske ud-

lændingelov indeholder regler om, at udlændinge omfattet af EU-reglerne

om fri bevægelighed, som er meddelt indrejseforbud i Danmark, skal ansøge

om at få indrejseforbuddet ophævet

inden

indrejse i Danmark, samt at over-

trædelse af et indrejseforbud kan sanktioneres.

Regeringen vil i sit indlæg ved EFTA-domstolen argumentere for, at opholds-

direktivets artikel 32 indebærer, at en udlænding, der er udvist med et ind-

rejseforbud, skal ansøge om at få indrejseforbuddet ophævet og afvente en

afgørelse, før den pågældende kan gøre en ret til indrejse og ophold efter

opholdsdirektivet gældende, og at dette gælder, uanset om indrejseforbud-

det er meddelt før eller efter, at udlændingen er blevet omfattet af opholds-

direktivet. Regeringen vil i forlængelse heraf argumentere for, at tredje-

landsstatsborgere, der først bliver omfattet af EU-reglerne

efter

at være ble-

vet udvist med indrejseforbud, i modsat fald stilles bedre end unionsbor-

gere, der udvises med indrejseforbud.

Der vil endvidere blive argumenteret for, at det ikke skal være muligt at på-

beråbe sig dele af opholdsdirektivet i forhold til en ret til indrejse, uden at

bestemmelserne om begrænsninger i retten til indrejse og ophold finder til-

svarende anvendelse.

Endelig vil regeringen argumentere for, at en medlemsstat, i en situation

som den foreliggende, kan sanktionere overtrædelse af et indrejseforbud,

så længe straffen er proportional.

Jf. dom af 12. marts 2014 i sag C-456/12, O og B, (ECLI:EU:C:2014:135)

3/3

Side