Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
UUI Alm.del Bilag 24
Offentligt
2779015_0001.png
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
10. november 2023
Status på optagelser af fysiske og juridiske personer på offentlig forbudsliste
Til udvalget fremsendes hermed til orientering:
Forud for Folketingets vedtagelse af lov nr. 414 af 13. marts 2021 om forbud mod
modtagelse af donationer fra visse fysiske og juridiske personer (donationsloven)
tilkendegav den daværende udlændinge- og integrationsminister, at Udlændinge-
og Integrationsministeriet med jævne mellemrum vil orientere Udlændinge- og In-
tegrationsudvalget om afgørelser om optagelse af personer på den offentlige for-
budsliste, jf. lovens § 2, stk. 1.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan på den baggrund oplyse, at der per
dags dato er truffet afgørelse om optagelse af fire fysiske eller juridiske personer
på forbudslisten. Listen kan i sin helhed tilgås på Udlændingestyrelsens
hjemme-
side.
Der er endvidere truffet afgørelse om, at én juridisk person ikke optages på
forbudslisten. Dette skyldes, at Udenrigsministeriet i det konkrete tilfælde har vur-
deret, at der var en risiko for utilsigtede udenrigspolitiske konsekvenser ved opta-
gelse på forbudslisten. Det var dertil Udenrigsministeriets vurdering, at et unilate-
ralt tiltag ikke ville have den tilsigtede politiske effekt, og at eventuelle tiltag derfor
i stedet burde indføres samlet i EU.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan derudover oplyse, at der inden for de
kommende måneder vil blive truffet afgørelse i forventeligt yderligere seks sager.
Det bemærkes, at loven efter sine forarbejder skal evalueres inden udgangen af
2023. Evalueringen vil blive oversendt til udvalget, når arbejdet er afsluttet. Jeg vil
på baggrund af evalueringen overveje behovet for eventuelle ændringer.
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Værdier og Medborgerskab
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2023 - 14580
2465194
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek
Side
1/1