Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
UUI Alm.del Bilag 22
Offentligt
2777961_0001.png
Kort fortalt
Sagsforløb i familiesammenføringssager
Konklusion
Det er Rigsrevisionens vurdering, at Udlændinge- og Integrationsministeriets håndtering af sagsbehand-
lingsforløbet i familiesammenføringssager ikke er tilfredsstillende. Det skyldes en kombination af lange
sagsforløb set i forhold til den aktive sagsbehandlingstid og for sen orientering af nogle ansøgere.
Statsrevisorerne udtaler
”Statsrevisorerne vurderer, at der er potentiale for at effekti-
visere Udlændinge- og Integrationsministeriets sagsforløb i
familiesammenføringssager til gavn for ansøgerne. Hovedpar-
ten af sagsbehandlingstiden i Udlændingestyrelsen og i Ud-
lændingenævnet er inaktiv intern liggetid. Det er ikke tilfreds-
stillende. Statsrevisorerne finder det ikke tilfredsstillende, at
Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet i mange tilfælde
ikke giver ansøgerne en realistisk orientering inden for rime-
lig tid om forventet sagsbehandlingstid”.
Der er er ikke fastsat frister for sagsbehandlingstiden i ud-
lændingeloven. Men det fremgår af Ombudsmandens myn-
dighedsguide, at
”det følger imidlertid af god forvaltnings-
skik,at sager i den offentlige forvaltning skal behandles inden
for rimelig tid og ikke må trække unødigt ud”.
Det fremgår
også af Ombudsmandens myndighedsguide, at myndighe-
derne hurtigt skal orientere ansøgerne om, hvornår de kan
forvente, at deres sag er afgjort.
Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om familie-
sammenføringssagerne har en sagsbehandlingstid, som
står i et rimeligt forhold til det tidsforbrug, der medgår til
at behandle sagerne, dvs. den aktive sagsbehandlingstid.
Desuden er formålet at undersøge, om myndighederne ori-
enterer ansøgerne om den forventede sagsbehandlingstid
og om eventuelle forlængelser af sagsbehandlingstiden.
Gennemsnitlig sagsbehandlingstid for forløb, hvor en ansøger
klager over afgørelsen til Udlændingenævnet
Væsentligste resultater af undersøgelsen
• Sagsbehandlingstiden står ikke i et rimeligt forhold til
sagernes aktive sagsbehandlingstid og udviklingen i
sagsmængden på området. For sager, der afsluttet i
2022, var ca. 80 % af tiden i Udlændingestyrelsen og
ca. 95 % af tiden i Udlændingenævnet intern liggetid,
hvor sagerne venter på at blive behandlet.
• Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet har ofte
ikke orienteret ansøgerne om en forventet sagsbe-
handlingstid, der er realistisk, og har ikke i alle tilfælde
orienteret ansøgerne i tide om en forventet og en
eventuel forlænget sagsbehandlingstid.
ANSØGNING
SENDES
AFGØRELSESBREV
MODTAGES
STADFÆSTELSE M.M.
3.909 ansøgere
2.857 ansøgere
1.052 ansøgere
(samlet sagsbehandlingstid
24,1 mdr.)
KLAGE
Baggrund og formål med undersøgelsen
Rigsrevisionens beretning handler om sagsbehandlingsti-
der og orientering af borgerne i sager om familiesammen-
føring, dvs. sager, hvor en udlænding søger om at blive fa-
miliesammenført med en dansk statsborger eller en herbo-
ende person med gyldig opholdstilladelse.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriet, som har det
overordnede ansvar for familiesammenføringsområdet.
Udlændingestyrelsen behandler bl.a. sager om familiesam-
menføring, og Udlændingenævnet er bl.a. klageinstans for
ansøgere, som ønsker at klage over Udlændingestyrelsens
afgørelse af deres sag.
UDLÆNDINGE-
STYRELSEN
3.909
ansøgere
OMGØRELSE ELLER
HJEMVISNING
UDLÆNDINGE-
NÆVNET
1.052
ansøgere
UDLÆNDINGE-
STYRELSEN
10,3 mdr.
1,3 mdr.
11,3 mdr.
0,4 mdr.
5,2 mdr.
SAGSBEHANDLINGSTID
Læs hele rapporten på
www.rigsrevisionen.dk.
Kontakt Rigsrevisionens
pressechef Lisbeth Sørensen på tlf. 33 92 85 06/[email protected]
eller Statsrevisorernes sekretariatschef Gitte Korff på tlf. 33 37 59 85/
[email protected] for yderligere information.