UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 20: Lovudkast - Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af udlændingeloven, hjemrejseloven og repatrieringsloven

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
UUI Alm.del Bilag 20
Offentligt

UDKAST

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24

UUI Alm.del - Bilag 20

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af udlændingeloven, hjemrejseloven og repatrieringslo-

ven

(Overførsel af kompetencen til at træffe afgørelse om opholdstilladelse på

grund af udsendelseshindringer fra Udlændingestyrelsen til Hjemrejsesty-

relsen, udvidelse af målgruppen for videregivelse af oplysninger til brug

for udsendelse, videregivelse af helbredsoplysninger til brug for udsen-

delse og høring af politiet i alle repatrieringssager)

§1

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1079 af 10. august 2023, som

ændret bl.a. ved § 10 i lov nr. 893 af 21. juni 2022 og senest ved § 50 i lov

nr. 753 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:

§ 9 c, stk. 2, nr. 2,

indsættes efter »udsendelsesbestræbelserne«: », jf.

hjemrejselovens § 3, stk. 1,«.

§ 11, stk. 11, 1. pkt.,

§ 19, stk. 9, 1. pkt.,

indsættes efter

»Udlændingestyrelsen«: »eller Hjemrejsestyrelsen«.

§ 40 e

§ 44 a, stk. 1,

ændres »Udlændingestyrelsen og Styrelsen for

International Rekruttering og Integration« til: »Udlændingestyrelsen,

Styrelsen for International Rekruttering og Integration og

Hjemrejsestyrelsen«.

§ 44 a, stk. 4,

ændres »Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for

International Rekruttering og Integration« til: »Udlændingestyrelsen,

Styrelsen for International Rekruttering og Integration eller

Hjemrejsestyrelsen«.

§ 46, stk. 3, 1. pkt.,

indsættes efter »og optagelse af personfotografi efter

§ 40 b, stk. 2, nr. 4,«: »afgørelse efter § 9 c, stk. 2, og afgørelse vedrørende

forlængelse, bortfald og inddragelse af opholdstilladelser meddelt efter § 9

c, stk. 2, bortset fra afgørelse om bortfald efter § 21 b samt afgørelse efter

§§ 33 og 33 a, stk. 3, nr. 3-4, og stk. 4, i forbindelse med sådanne sager,«.

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 20: Lovudkast - Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af udlændingeloven, hjemrejseloven og repatrieringsloven

UDKAST

To steder i

§ 46 a, stk. 4,

ændres »Udlændingestyrelsens« til: »Hjemrej-

sestyrelsens«.

§2

I hjemrejseloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1139 af 17. august 2023, foreta-

ges følgende ændringer:

§ 20, stk. 1,

indsættes efter »en udlænding«: », der har pligt til at udrejse,

jf. § 1, stk. 1,« og »når der er meddelt afslag på opholdstilladelse, eller når

udlændingen frafalder ansøgningen herom,« udgår.

§ 20, stk. 2,

indsættes efter »en udlænding«: », der har pligt til at udrejse,

jf. § 1, stk. 1,« og »når udlændingen er meddelt afslag på opholdstilladelse,

eller når udlændingen frafalder ansøgningen herom« udgår.

§ 20

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk.

Myndigheder, institutioner og sundhedspersoner er forpligtet til

efter anmodning fra Hjemrejsestyrelsen at videregive oplysninger fra pati-

entjournaler m.v. vedrørende udlændinge, der har pligt til at udrejse, jf. § 1,

stk. 1, i det omfang det er nødvendigt for styrelsens vurdering af, om udlæn-

dingens helbredstilstand tillader udsendelse, om der skal træffes særlige for-

holdsregler i forbindelse med planlægning og gennemførelse af udsendel-

sen, eller om der er behov for lægeordineret medicin i forbindelse med ud-

sendelsen.«

§3

I repatrieringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1270 af 11. september 2022,

som ændret ved § 1 i lov nr. 1190 af 8. juni 2021 og § 5 i lov nr. 295 af 20.

marts 2023, foretages følgende ændringer:

§ 7, stk. 3, 2. pkt.,

affattes således:

»Tilsvarende indhenter kommunalbestyrelsen en udtalelse fra politiet om,

hvorvidt ansøgeren vurderes at have til hensigt at deltage i de aktiviteter i

udlandet, som er nævnt i stk. 2, 2. pkt.«.

§ 10, stk. 5, 2. pkt.,

affattes således:

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 20: Lovudkast - Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af udlændingeloven, hjemrejseloven og repatrieringsloven

UDKAST

»Tilsvarende indhenter kommunalbestyrelsen en udtalelse fra politiet om,

hvorvidt ansøgeren vurderes at have til hensigt at deltage i de aktiviteter i

udlandet, som er nævnt i stk. 4, 2. pkt.«.

§4

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. maj 2024.

Stk. 2.

§ 1 finder ikke anvendelse på ansøgninger eller forelagte sager om

opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2, der er indgivet eller

forelagt før lovens ikrafttræden. For sådanne sager finder de hidtil gældende

regler anvendelse.

§5

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men § 1 kan ved kongelig

anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de

ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger.

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 20: Lovudkast - Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af udlændingeloven, hjemrejseloven og repatrieringsloven

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Meddelelse af opholdstilladelse på grund af udsendelseshindringer

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslå-

ede ordning

2.2. Udvidelse af målgruppen for videregivelse af oplysninger til brug for

udsendelse samt videregivelse af helbredsoplysninger uden udlændingens

samtykke

2.2.1. Gældende ret

2.2.1.1. Målgruppen for videregivelse af oplysninger til brug for udsendelse

2.2.1.2. Videregivelse af helbredsoplysninger uden udlændingens samtykke

2.2.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslå-

ede ordning

2.2.2.1. Udvidelse af målgruppen for videregivelse af oplysninger til brug

for udsendelse

2.2.2.2. Videregivelse af helbredsoplysninger uden udlændingens samtykke

2.3. Høring af politiet i alle sager om hjælp til repatriering og reintegrati-

onsbistand

2.3.1. Gældende ret

2.3.1.1. Udbetaling af hjælp til repatriering

2.3.1.2. Udbetaling af reintegrationsbistand

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 20: Lovudkast - Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af udlændingeloven, hjemrejseloven og repatrieringsloven

UDKAST

2.3.1.3. Indhentelse af udtalelse fra poltiet i forbindelse med afgørelse om

hjælp til repatriering og reintegrationsbistand

2.3.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslå-

ede ordning

3. Forholdet til de databeskyttelsesretlige regler

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget skal overføre kompetencen til at træffe afgørelse om opholds-

tilladelse på grund af udsendelseshindringer fra Udlændingestyrelsen til

Hjemrejsestyrelsen. Med oprettelsen af Hjemrejsestyrelsen og ikrafttræden

af hjemrejseloven blev vurderingen af betingelserne for en opholdstilladelse

i vidt omfang placeret hos Hjemrejsestyrelsen. Udlændingestyrelsens kom-

petence er derfor i et vist omfang udhulet, og det vurderes mest hensigts-

mæssigt, at Hjemrejsestyrelsen får overført kompetencen til at træffe afgø-

relserne.

Der henvises herom til afsnit 2.1.

Til brug for Hjemrejsestyrelsens behandling af sager om udsendelse af ud-

lændinge, der ikke har ret til at opholde sig i Danmark, er det væsentligt, at

Hjemrejsestyrelsen har adgang til de oplysninger, der er af væsentlig betyd-

ning for at kunne planlægge og gennemføre udsendelse af udlændinge uden

lovligt ophold, herunder på en sundhedsmæssigt forsvarlig måde. Oplysnin-

gerne om udlændinge uden lovligt ophold skal således bidrage til at sikre en

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 20: Lovudkast - Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af udlændingeloven, hjemrejseloven og repatrieringsloven

UDKAST

effektiv hjemrejseindsats. Det foreslås derfor at udvide målgruppen for,

hvilke udlændinge der er omfattet af hjemrejselovens § 20, stk. 1 og 2, der i

dag alene omfatter udlændinge, der er meddelt afslag på opholdstilladelse,

eller som har frafaldet ansøgning herom. Der er med henblik på at under-

støtte en effektiv hjemrejseindsats behov for, at hjemlen til at videregive

oplysninger, der er indgået i en sag om opholdstilladelse, omfatter alle ud-

lændinge, der har pligt til udrejse, jf. hjemrejselovens § 1, stk. 1. Desuden

forslås det at indsætte en ny § 20, stk. 3, med det formål at etablere hjemmel

til at forpligte myndigheder, institutioner og sundhedspersoner til efter an-

modning fra Hjemrejsestyrelsen at videregive oplysninger fra patientjour-

naler m.v. vedrørende udlændinge, der har pligt til at udrejse, jf. § 1, stk. 1,

i det omfang det er nødvendigt for styrelsens vurdering af, om udlændingens

helbredstilstand tillader udsendelse, om der skal træffes særlige forholds-

regler i forbindelse med planlægning og gennemførelse af udsendelsen, eller

om der er behov for medicin i forbindelse med udsendelsen.

Der henvises til afsnit 2.2.

Med lovforslaget foreslås det desuden, at kommunalbestyrelsen fremover i

alle sager om udbetaling af hjælp til repatriering og alle sager om reintegra-

tionsbistand skal indhente en udtalelse fra politiet om, hvorvidt ansøgeren

vurderes at have til hensigt at deltage i aktiviteter i udlandet, som kan inde-

bære eller forøge en fare for statens sikkerhed eller andre staters sikkerhed

eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden forud for, at der træffes

en afgørelse om udbetaling af hjælp til repatriering eller reintegrationsbi-

stand.

Der henvises til afsnit 2.3.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Meddelelse af opholdstilladelse på grund af udsendelseshindringer

2.1.1. Gældende ret

Efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2, kan der efter ansøgning meddeles op-

holdstilladelse til en udlænding, der er meddelt afslag på en ansøgning om

opholdstilladelse efter § 7 (asyl), hvis

udsendelse af udlændingen, jf. hjemrejselovens § 1, ikke har været

mulig i mindst 18 måneder,

udlændingen har medvirket ved udsendelsesbestræbelserne i sam-

menhængende 18 måneder og

udsendelse efter de foreliggende oplysninger for tiden må anses for

udsigtsløs.

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 20: Lovudkast - Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af udlændingeloven, hjemrejseloven og repatrieringsloven

UDKAST

Det er Udlændingestyrelsen, der efter udlændingelovens § 46, stk. 1, træffer

afgørelse om opholdstilladelse på grund af udsendelseshindringer.

Udlændingestyrelsens afgørelser vedrørende opholdstilladelse kan efter ud-

lændingelovens § 46 a, stk. 4, 1. pkt., påklages til udlændinge- og integrati-

onsministeren. Det samme gælder efter § 46 a, stk. 4, 2. pkt., Udlændinge-

styrelsens konstatering af, at en opholdstilladelse meddelt efter § 9 c, stk. 2,

er bortfaldet, jf. §§ 17-18, og klager over afslag på ansøgninger om, at en

sådan opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet, jf. § 17, stk. 2 og 3,

og § 17 a, stk. 2.

Ved kongelig resolution af 10. september 2019 blev bl.a. opgaven med at

sikre, at udlændinge uden lovligt ophold udrejser af landet overført fra

Justitsministeriet til Udlændinge- og Integrationsministeriet, og med opret-

telse af Hjemrejsestyrelsen den 1. august 2020 blev opgaven mere specifikt

placeret her. Hjemrejsestyrelsen foretager således efter hjemrejselovens § 1,

stk. 2, kontrol med, om en udlænding er udrejst, og udlændingen udrejser

om nødvendigt med bistand fra Hjemrejsestyrelsen, jf. hjemrejselovens § 1,

stk. 3, 1. pkt.

Det er endvidere Hjemrejsestyrelsen, der vurderer, om en udlænding med-

virker til sin udrejse, som udlændingen efter hjemrejselovens § 3, stk. 1, har

pligt til. Hjemrejsestyrelsen træffer således afgørelse om, hvorvidt en ud-

lænding medvirker eller forsøger at medvirke til sin udrejse, jf. hjemrejse-

lovens § 3, stk. 2. Hvis Hjemrejsestyrelsen har truffet afgørelse om, at en

udlænding ikke lever op til sin forpligtelse til at medvirke, kan styrelsen

efterfølgende, hvis udlændingen over en periode på op til 2 måneder ved

aktiv handling opfylder eller forsøger at opfylde sin forpligtelsen efter stk.

1, træffe afgørelse om, at udlændingen medvirker til udrejsen.

Hjemrejsestyrelsen, tidligere Rigspolitiet, har desuden pligt til af egen drift

at forelægge potentielt relevante sager for Udlændingestyrelsen med henblik

på, at de kan tage stilling til spørgsmål om opholdstilladelse. Denne fore-

læggelsespligt er senest beskrevet i cirkulæreskrivelse nr. 123 af 13. juli

2000 om Rigspolitiets forelæggelse for Udlændingestyrelsen af sager om

opholdstilladelse på grund af udsendelseshindringer, jf. udlændingelovens

§ 9, stk. 2, nr. 4, og vejledning nr. 122 af 13. juli 2000 om behandlingen af

sager om opholdstilladelse på grund af udsendelseshindringer, jf. udlændin-

gelovens § 9, stk. 2, nr. 4.

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 20: Lovudkast - Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af udlændingeloven, hjemrejseloven og repatrieringsloven

UDKAST

2.1.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderer, at kompetencen til at

træffe afgørelse om opholdstilladelse på grund af udsendelseshindringer

mest hensigtsmæssigt bør være placeret hos Hjemrejsestyrelsen.

Det skyldes, at styrelsen med ressortoverdragelsen og ikrafttræden af hjem-

rejseloven i vidt omfang er blevet den myndighed, der er nærmest til at vur-

dere, om betingelserne for en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9

c, stk. 2, er opfyldt.

Der er ikke i bemærkningerne til hjemrejseloven, jf. Folketingstidende

2020-21, A, L 203 som fremsat, taget udtrykkeligt stilling til, om den med-

virken-vurdering, der skal foretages efter hjemrejselovens § 3, vil være sam-

menfaldende med vurderingen efter § 9 c, stk. 2, nr. 2. Der er heller ikke

taget stilling til, hvordan den tidsmæssige udstrækning af udlændingens

medvirken skal vurderes i forhold til spørgsmålet om opholdstilladelse i ek-

sempelvis de sager, hvor der først efter en periode uden medvirken bliver

truffet afgørelse om medvirken efter hjemrejselovens § 3, stk. 3.

Det er dog nærliggende, at medvirken-vurderingen efter hjemrejseloven bør

være sammenfaldende med den vurdering, der skal foretages efter udlæn-

dingelovens § 9 c, stk. 2, nr. 2. I hvert fald må det antages, at Udlændinge-

styrelsen allerede i dag som udgangspunkt må være forpligtet til at lægge

Hjemrejsestyrelsens vurdering efter hjemrejselovens § 3 til grund ved vur-

deringen af, om betingelsen i udlændingelovens § 9 c, stk. 2, nr. 2, er op-

fyldt.

Derudover er det Hjemrejsestyrelsen, der er nærmest til at vurdere, hvornår

udsendelse af udlændingen ikke har været muligt i 18 måneder, jf. udlæn-

dingelovens § 9 c, stk. 2, nr. 1. Det er også Hjemrejsestyrelsen, der, i kraft

af styrelsens arbejde med udsendelsessagen, herunder i kontakten med de

relevante landes myndigheder, som udgangspunkt er nærmest til at vurdere,

om udsendelse efter de foreliggende oplysninger for tiden må anses for ud-

sigtsløs, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 2, nr. 3.

Herved synes Udlændingestyrelsens kompetence i vist omfang udhulet, og

det vurderes at være et unødvendigt forbrug af ressourcer, at Udlændinge-

styrelsen skal indhente de relevante oplysninger og vurderinger fra Hjem-

rejsestyrelsen.

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 20: Lovudkast - Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af udlændingeloven, hjemrejseloven og repatrieringsloven

UDKAST

Det foreslås derfor, at kompetencen til at træffe afgørelse om opholdstilla-

delse på grund af udsendelseshindringer overføres fra Udlændingestyrelsen

til Hjemrejsestyrelsen.

Det vil således være Hjemrejsestyrelsen, der efter ansøgning kan meddele

opholdstilladelse til en udlænding på grund af udsendelseshindringer.

Hjemrejsestyrelsen vil endvidere have pligt til af egen drift at vurdere, om

der er grundlag for at meddele opholdstilladelse efter bestemmelsen, når be-

tingelserne for opholdstilladelse umiddelbart vurderes opfyldt. Hensigten

herved er at videreføre den nugældende ordning, hvorefter Hjemrejsestyrel-

sen (indtil 1. august 2020 Rigspolitiet) har pligt til at forelægge relevante

sager for Udlændingestyrelsen. Udlændingestyrelsen tager således stilling

til, om betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk.

2, er opfyldt i alle relevante sager, uden at udlændingen selv skal indsende

en ansøgning herom. På samme måde vil Hjemrejsestyrelsen skulle vurdere

alle relevante sager, uden at udlændingen forinden selv skal indsende en

ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2. Dette

skal sikre at udlændinge, der har været i udsendelsesposition i mindst 18

måneder, som aktivt medvirker til udsendelsesbestræbelserne, men hvor ud-

sendelsen for tiden må anses for udsigtsløs, kan meddeles opholdstilladelse

som udsendelseshindret, uanset om vedkommende selv indsender en ansøg-

ning herom.

Det er hensigten, at udlændinge- og integrationsministeren vil fastsætte nær-

mere retningslinjer for behandling af sagerne, herunder om, hvornår Hjem-

rejsestyrelsen har pligt til af egen drift at vurdere, om betingelserne for en

opholdstilladelse er opfyldt, ligesom der vil blive etableret en kontrolord-

ning med henblik på at sikre, at alle relevante sager bliver vurderet regel-

mæssigt. Cirkulæreskrivelse nr. 123 af 13. juli 2000 om Rigspolitiets fore-

læggelse for Udlændingestyrelsen af sager om opholdstilladelse på grund af

udsendelseshindringer, jf. udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, og vejledning

nr. 122 af 13. juli 2000 om behandlingen af sager om opholdstilladelse på

grund af udsendelseshindringer, jf. udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, vil

samtidig blive ophævet.

Det vil endvidere være Hjemrejsestyrelsen, der vil skulle træffe afgørelse

om forlængelse, bortfald og inddragelse af opholdstilladelse efter udlændin-

gelovens § 9 c, stk. 2, samt om fastsættelse af en udrejsefrist og evt. proces-

suelt ophold. Afgørelse om bortfald efter udlændingelovens § 21 b vil dog

fortsat skulle træffes af Udlændingestyrelsen.

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 20: Lovudkast - Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af udlændingeloven, hjemrejseloven og repatrieringsloven

UDKAST

Det foreslås samtidig fastsat udtrykkeligt i udlændingelovens § 9 c, stk. 2,

nr. 2, at medvirkens-vurderingen skal ske efter hjemrejselovens § 3, stk. 1.

Det vil betyde, at det er Hjemrejsestyrelsens medvirkens-vurdering efter

hjemrejselovens § 3, der skal lægges til grund ved vurderingen af, om be-

tingelsen i udlændingelovens § 9 c, stk. 2, nr. 2, er opfyldt. Der er ikke her-

ved lagt op til, at der skal foretages en anden medvirkens-vurdering end den,

Hjemrejsestyrelsen allerede i dag foretager efter hjemrejselovens § 3.

En udlænding vil således bl.a. kunne anses for at medvirke, hvis vedkom-

mende medvirker til at fastlægge sin identitet, tilvejebringe rejsedokumen-

ter, herunder ved at udfylde og indgive ansøgning om rejselegitimation, vi-

sum, indrejsetilladelse til udenlandske repræsentationer m.v., og til om for-

nødent at give møde på en repræsentation eller på anden måde lade sig frem-

stille for destinationslandets myndigheder med henblik på endelig identifi-

kation og udstedelse af rejsedokumenter. Det bemærkes, at en udlænding

fortsat vil kunne anses for medvirkende, selvom der ikke kan tilvejebringes

rejsedokumenter. Det afgørende er, om udlændingen gør sig alle rimelige

bestræbelser på tilvejebringelsen heraf. Udlændingen vil også kunne med-

virke til sin udrejse ved at medvirke til Hjemrejsestyrelsens planlægning og

gennemførelse af en udrejse til det land, som udlændingemyndighederne har

bestemt, herunder gennem deltagelse i samtaler med Hjemrejsestyrelsen og

medvirken til de øvrige sagsskridt, som Hjemrejsestyrelsen fastslår er nød-

vendige som led i planlægningen af udrejsen. Endvidere vil det kunne indgå

i vurderingen som et væsentligt, men ikke afgørende element, om udlæn-

dingen overholder sin indgåede eller fastsatte hjemrejsekontrakt. Endelig vil

det kunne indgå i vurderingen, om udlændingen har indgivet en ansøgning

om hjemrejsestøtte inden udløbet af udlændingens udrejsefrist.

Det vil også betyde, at den tidsmæssige udstrækning af udlændingens med-

virken vil skulle baseres på, hvor længe der har været truffet afgørelse om,

at den pågældende medvirker. Det vil i tilfælde, hvor en udlænding i en pe-

riode ikke har medvirket, kunne betyde, at der kan gå op til 2 måneder, hvor

den pågældende medvirker, førend der træffes en afgørelse om medvirken,

som vil skulle lægges til grund i behandlingen efter udlændingelovens § 9

c, stk. 2. Dette vurderes, under hensyn til at den pågældende på trods af sin

pligt hertil ikke kontinuerligt har medvirket ved udsendelsesbestræbelserne,

rimeligt og i øvrigt i overensstemmelse med formålet bag hjemrejselovens

§ 3.

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 20: Lovudkast - Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af udlændingeloven, hjemrejseloven og repatrieringsloven

UDKAST

Der er ikke i øvrigt tilsigtet ændringer i, hvordan de øvrige kriterier for op-

holdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2, skal vurderes.

2.2. Udvidelse af målgruppen for videregivelse af oplysninger til brug

for udsendelse samt videregivelse af helbredsoplysninger uden udlæn-

dingens samtykke

2.2.1. Gældende ret

2.2.1.1. Målgruppen for videregivelse af oplys ninger til brug for

udsendelse

Af hjemrejselovens § 1, stk. 3, fremgår det bl.a., at en udlænding uden lov-

ligt ophold efter § 1, stk. 1, om nødvendigt udrejser med bistand fra Hjem-

rejsestyrelsen. Dette omfatter alle nødvendige, understøttende foranstaltnin-

ger, såsom selve den praktiske forberedelse af udrejsen samt gennemførel-

sen heraf.

Det følger af hjemrejselovens § 20, stk. 1, at Udlændingestyrelsen, Styrelsen

for International Rekruttering og Integration, Udlændinge- og Integrations-

ministeriet, domstolene, Udlændingenævnet eller Flygtningenævnet uden

udlændingens samtykke videregiver alle akter, der er indgået i en sag om

opholdstilladelse, til Hjemrejsestyrelsen til brug for en sag om udsendelse

af en udlænding, når der er meddelt afslag på opholdstilladelse, eller når

udlændingen frafalder ansøgning herom.

Der skal således videregives sagsakter, som vil kunne være nødvendige for

endeligt at fastlægge udlændingens identitet, fremskaffe rejselegitimation

og i øvrigt tilrettelægge og planlægge udsendelsen af den pågældende.

Det er ikke et krav, at udlændingen er meddelt endeligt afslag på opholds-

tilladelse, og der skal også ske videregivelse af sagsakter, selvom udlændin-

gens udrejsefrist er overskredet eller forlænget. Udsendelsesforberedelserne

kan herved iværksættes af Hjemrejsestyrelsen allerede inden udrejsefristens

udløb.

Efter bestemmelsen skal udlændingemyndighederne og domstolene videre-

give sagsakter til Hjemrejsestyrelsen, uanset om sagen måtte indeholde op-

lysninger om enkeltpersoners rent private forhold eller andre fortrolige op-

lysninger, herunder oplysninger om strafbare forhold.

Undtaget herfra er dog oplysninger, som er indgået i justitsministerens vur-

dering af, om en udlænding er til fare for statens sikkerhed, jf. udlændinge-

lovens § 45 b, stk. 1, og som justitsministeren, jf. udlændingelovens § 45 b,

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 20: Lovudkast - Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af udlændingeloven, hjemrejseloven og repatrieringsloven

UDKAST

stk. 2, har truffet bestemmelse om af sikkerhedsmæssige grunde ikke kan

videregives til den udlændingemyndighed, der skal træffe afgørelse i sagen.

Efter hjemrejselovens § 20, stk. 2, kan indkvarteringsoperatøren for det ind-

kvarteringssted, hvor en udlænding er indkvarteret, uden udlændingens

samtykke videregive oplysninger til Hjemrejsestyrelsen, når udlændingen er

meddelt afslag på opholdstilladelse eller frafalder ansøgning herom.

Oplysninger om udlændingens forhold, som indkvarteringsoperatøren har

indsamlet, kan således efter anmodning videregives til Hjemrejsestyrelsen

til brug for den videre planlægning af udlændingens udrejse.

Det er Hjemrejsestyrelsen, der vurderer, hvornår det er relevant at modtage

oplysninger fra indkvarteringsoperatøren.

Der kan ske videregivelse af oplysninger om udlændingens baggrund, ud-

dannelse, erhvervserfaring, kompetencer og helbredsmæssige oplysninger.

Formålet med hjemrejselovens § 20, stk. 2, er at sikre, at Hjemrejsestyrelsen

har adgang til de nødvendige oplysninger om en udlændings forhold til brug

for planlægningen af dennes udrejse, herunder i forhold til at planlægge og

sammensætte relevante hjemrejseforberedende tiltag. Hensigten med be-

stemmelsen er desuden at øge Hjemrejsestyrelsens generelle vidensniveau

om udlændinge, der skal udrejse, således at tilrettelæggelsen af udsendel-

sesarbejdet styrkes. Oplysningerne indgår bl.a. i vurderingen af, om der er

behov for at etablere særlige initiativer målrettet udlændinge, hvor særlige

forhold eller problematikker gør sig gældende.

2.2.1.2. Videregivelse af helbredsoplysninger uden udlændingens

samtykke

Efter hjemrejselovens § 1, stk. 3, udrejser en udlænding uden lovligt ophold

efter § 1, stk. 1, om nødvendigt med bistand fra Hjemrejsestyrelsen. Politiet

bistår om nødvendigt Hjemrejsestyrelsen.

Hjemrejsestyrelsens bistand omfatter alle dele af sagsbehandlingen, der ikke

indebærer tvang eller magtanvendelse, herunder nødvendige, understøt-

tende foranstaltninger, såsom selve den praktiske forberedelse af udrejsen

samt gennemførelsen heraf. Hjemrejsestyrelsen bistår udlændinge, der ikke

selv er i stand til at forestå deres udrejse eller ikke vil medvirke hertil med

udrejsen.

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 20: Lovudkast - Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af udlændingeloven, hjemrejseloven og repatrieringsloven

UDKAST

Ved ledsaget udsendelse vil Hjemrejsestyrelsen og evt. politiet ledsage ud-

lændingen til den pågældendes hjemland eller et tredjeland, hvor udlændin-

gen har ret til at opholde sig. Ledsaget udsendelse anvendes som udgangs-

punkt i tilfælde, hvor udlændingen ikke medvirker til sin udrejse, jf. hjem-

rejselovens § 3, og vil typisk være begrundet i, at udlændingen fysisk mod-

sætter sig udsendelsen, og at det således er nødvendigt at gennemtvinge

denne. Ledsaget udsendelse kan derfor indebære anvendelse af magt eller

tvang (tvangsmæssig udsendelse).

Politiet bistår Hjemrejsestyrelsen i forbindelse med varetagelse af opgaver,

hvor der er behov for magt- og tvangsindgreb. Dette kan bl.a. være tilfælde

ved en ledsaget tvangsmæssig udsendelse, hvor Hjemrejsestyrelsen har an-

svaret for sagsbehandlingen, herunder fremstillingen for hjemlandets myn-

digheder, mens politiet har ansvaret på sikkerheden og eventuel magtanven-

delse i forbindelse med udsendelsen.

Ledsaget udsendelse kan dog også ske uden anvendelse af magt eller tvang,

hvor ledsagelsen begrundes i andre hensyn, såsom hensynet til udlændin-

gens helbred, alder eller særlige behov m.v. En udlænding kan ledsages på

en udsendelse, hvis Hjemrejsestyrelsen vurderer, at det er nødvendigt for at

gennemføre udsendelsen. Der kan f.eks. være tale om en særlig sårbar ud-

lænding, at udsendelsen omfatter flere skift i transitlufthavne, eller at der er

tale om en udlænding, der ledsages som følge af den pågældendes alder.

Endvidere vil udlændingens hjemland eller det land, hvortil den pågældende

udsendes, kunne stille krav om, at udlændingen ledsages.

Af hjemrejselovens § 1, stk. 4, fremgår, at hvis udrejsen gennemføres med

fly, tages der hensyn til de fælles retningslinjer for sikkerhedsbestemmelser

i forbindelse med fælles udsendelse med fly, der er optaget som bilag til

beslutning 2004/573/EF med senere ændringer.

De fælles retningslinjer angår bl.a. sikring af, at den udsendtes helbredstil-

stand tillader en risikofri udsendelse med fly. Det fremgår herom, at med-

lemsstaterne skal sikre, at de tilbagesendtes helbredstilstand er sådan, at den,

retligt og praktisk, tillader en risikofri udsendelse med fly. Der tilvejebrin-

ges en sygejournal for tilbagesendte personer med et kendt helbredsmæssigt

problem, eller hvor der kræves medicinsk behandling. Disse sygejournaler

omfatter resultaterne af lægeundersøgelser, en diagnose og specificering af

eventuelt behov for medicin med henblik på nødvendige lægelige foranstalt-

ninger. Ved fælles udsendelse med fly kan den medlemsstat, der varetager

tilrettelæggelsen af den fælles flytransport, nægte adgang til transporten for

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 20: Lovudkast - Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af udlændingeloven, hjemrejseloven og repatrieringsloven

UDKAST

enhver tilbagesendt person, hvis helbredstilstand gør, at vedkommendes til-

bagesendelse ikke er i overensstemmelse med principperne om sikkerhed

og værdighed.

Hjemrejsestyrelsen foretager i overensstemmelse hermed i forbindelse sags-

behandlingen af alle udsendelser, som styrelsen bistår med, en vurdering af,

om udlændingens helbred tillader, at udsendelsen kan gennemføres på en

sundhedsmæssigt forsvarlig måde (hvis udsendelsen foregår med fly, om

udlændingen er ”fit to fly”). Det kan i den forbindelse, f.eks. hvis udlændin-

gen oplyser at være syg eller at vedkommende tager lægeordineret medicin,

skønnes nødvendigt at oplyse udlændingens helbredsmæssige tilstand nær-

mere gennem indhentelse af helbredsoplysninger om den pågældende fra

sundhedsfagligt personale, der har haft med den pågældende at gøre. En læ-

gefaglig vurdering kan – afhængigt af udlændingens helbredsoplysninger –

føre til, at der skal træffes specifikke sundhedsmæssige foranstaltninger i

forbindelse med udsendelsen, eksempelvis at en sundhedsperson deltager

under udsendelsen, eller at udsendelse for nuværende ikke er sundhedsmæs-

sigt forsvarlig at gennemføre. Hjemrejsestyrelsen vil i relevant omfang ind-

hente en ekstern lægefaglig vurdering heraf.

Efter hjemrejselovens § 20, stk. 2, kan indkvarteringsoperatøren, jf. udlæn-

dingelovens § 42 a, stk. 5, 2. pkt., for det indkvarteringssted, hvor en udlæn-

ding er indkvarteret uden udlændingens samtykke videregive oplysninger til

Hjemrejsestyrelsen, når udlændingen er meddelt afslag på opholdstilladelse,

eller når udlændingen frafalder ansøgningen herom. Det fremgår af be-

mærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2020-21, A, L 203

som fremsat, side 180, at det er Hjemrejsestyrelsen, der foretager vurderin-

gen af, hvornår det er relevant at indhente oplysninger fra indkvarterings-

operatøren. Det fremgår endvidere, at der efter bestemmelsen kan ske vide-

regivelse af bl.a. helbredsmæssige oplysninger om udlændingen, og at vide-

regivelsen kan ske uden udlændingens samtykke. Som det fremgår indebæ-

rer bestemmelsen en ret, men ikke pligt for indkvarteringsoperatøren til at

videregive oplysninger til Hjemrejsestyrelsen.

Det følger af sundhedslovens § 43, stk. 1, at sundhedspersoner med patien-

tens samtykke til andre formål end behandling kan videregive oplysninger

om patientens helbredsforhold og andre fortrolige oplysninger til sundheds-

personer, myndigheder, organisationer, private personer m.fl.

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 20: Lovudkast - Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af udlændingeloven, hjemrejseloven og repatrieringsloven

UDKAST

Der kan efter visse nærmere betingelser, som er oplistet i sundhedslovens §

43, stk. 2, nr. 1-5, ske videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger uden

patientens samtykke.

Det følger af sundhedslovens § 43, stk. 2, nr. 1, at videregivelse af oplys-

ninger om patientens helbredsforhold og andre fortrolige oplysninger, kan

ske uden patientens samtykke, når det følger af lov eller bestemmelser fast-

sat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives og oplysningen må an-

tages at have væsentlig betydning for den modtagende myndigheds sagsbe-

handling.

Efter sundhedslovens § 43, stk. 2, nr. 2, kan videregivelse uden patientens

samtykke desuden ske, når videregivelsen er nødvendig for berettiget vare-

tagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten,

sundhedspersonen eller andre.

Det fremgår endelig af sundhedslovens § 43, stk. 3, at den sundhedsperson,

der er i besiddelse af en fortrolig oplysning, afgør, hvorvidt videregivelse

efter sundhedslovens § 43, stk. 2, er berettiget.

Sundhedslovens § 43 er en videreførelse af § 26 i lov nr. 482 af 1. juli 1998

om patienters retsstilling, som fastlægger på hvilke betingelser, der kan ske

videregivelse af helbredsoplysninger m.v. til andre formål end behandling,

jf. de specielle bemærkninger til lov nr. 546 af 24. juni 2005, Folketingsti-

dende 2004-05, 2. samling, tillæg A, L 74 som fremsat, side 3209.

Efter § 26, stk. 1, i dagældende lov om patienters retsstilling kunne sund-

hedspersoner med patientens samtykke til andre formål end behandling vi-

deregive oplysninger om patientens helbredsforhold, øvrige rent private for-

hold og andre fortrolige oplysninger til myndigheder, organisationer, private

personer m.fl.

Efter stk. 2 kunne videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger ske uden

patientens samtykke, når

1) det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysnin-

gen skal videregives og oplysningen må antages at have væsentlig betydning

for den modtagende myndigheds sagsbehandling,

2) videregivelsen er nødvendig til berettiget varetagelse af en åbenbar almen

interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller an-

dre eller

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 20: Lovudkast - Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af udlændingeloven, hjemrejseloven og repatrieringsloven

UDKAST

3) videregivelsen er nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre til-

syns- og kontrolopgaver.

Det fremgik endelig af dagældende § 26, stk. 3, at den sundhedsperson, der

er i besiddelse af en fortrolig oplysning, afgør, hvorvidt videregivelse efter

stk. 2 er berettiget.

Det følger bl.a. af de specielle bemærkninger til § 26 i lov om patienters

retsstilling, jf. Folketingstidende 1997-98, 2. samling, tillæg A, side 541-

543, at det forudsættes, at sundhedspersonen efter § 26, stk. 2, i almindelig-

hed, medmindre der foreligger særlige grunde, forinden en videregivelse

finder sted, forsøger at indhente patientens samtykke. Det følger endvidere,

at der aldrig må ske videregivelse af oplysninger i et videre omfang, end det

er påkrævet efter formålet. Om forslaget til § 26, stk. 2, nr. 1, fremgår det,

at videregivelse kan ske uden samtykke, når det følger af lov eller bestem-

melser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives. Med henblik

på en øget beskyttelse af patientoplysninger lovfæstes det krav, som hidtil

har været gældende i praksis, nemlig at der kun er pligt til at videregive

sådanne oplysninger, der må antages at have væsentlig betydning for den

modtagende myndigheds sagsbehandling. Reglen vil navnlig have betyd-

ning i de situationer, hvor den rekvirerende myndighed fremsætter en meget

bredt formuleret begæring om at modtage oplysninger om en konkret pati-

ent. Det indebærer, at såfremt en patientjournal indeholder oplysninger, der

ikke kan antages at have væsentlig betydning for den modtagende myndig-

heds sagsbehandling, må disse oplysninger ikke videregives. Det kan f.eks.

være oplysninger om ægteskabelige forhold og forholdet til ens pårørende,

der må antages at være uden betydning for den myndighed, der anmoder om

oplysningerne. Den pågældende sundhedsperson skal inden videregivelse

frasortere de irrelevante oplysninger, enten ved overdækning i forbindelse

med kopiering eller ved at tilbageholde dele af journalen. I nogle tilfælde vil

det være mest hensigtsmæssigt at udfærdige en erklæring, redegørelse el.

lign. til den pågældende myndighed.

Om forslaget til § 26, stk. 2, nr. 2, fremgår det bl.a., at bestemmelsen er en

”værdigspringsregel”, der som udgangspunkt forudsætter en konkret vurde-

ring i hvert enkelt tilfælde. Bestemmelsen er kun relevant, hvor der ikke er

fastsat udtrykkelige pligtudleveringsbestemmelser som nævnt i nr. 1. Det

fremgår videre, at den foreslåede bestemmelse er formuleret på en anden

måde end den gældende værdispringsregel i forvaltningslovens § 28, stk. 2,

nr. 3, jf. § 31. Formålet hermed er navnlig at foretage en nærmere regulering

af spørgsmålet om sundhedspersoners videregivelse af oplysninger til politi

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 20: Lovudkast - Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af udlændingeloven, hjemrejseloven og repatrieringsloven

UDKAST

og anklagemyndighed i forbindelse med efterforskning af mindre grov kri-

minalitet. I forhold til politi og anklagemyndighed vil en videregivelse af

oplysninger bl.a. være berettiget, såfremt der er tale om efterforskning af

alvorlig kriminalitet som manddrab, seksualforbrydelser, grovere vold m.v.,

herunder vold mod børn. Bestemmelsen indebærer i princippet, at der – i

modsætning til, hvad der i dag efter forvaltningslovens § 31 gælder for of-

fentligt ansatte sundhedspersoner – ikke i nogen tilfælde er pligt til at vide-

regive oplysninger til f.eks. politi og anklagemyndighed, uanset hvor grov

kriminalitet m.v. der er tale om. Det forudsættes som modstykke hertil, at

der i alle tilfælde, hvor videregivelse må anses for berettiget, foretages en

konkret vurdering af, om videregivelse også bør finde sted. Der vil således

ikke på sygehuse m.v. kunne etableres en praksis, hvorefter der aldrig eller

kun undtagelsesvis videregives oplysninger til politi og anklagemyndighed.

Om forslaget til § 26, stk. 3, fremgår det endvidere, at det vil være den sund-

hedsperson, der er i besiddelse af de fortrolige oplysninger, der afgør, hvor-

vidt videregivelsen er berettiget. Dette vil navnlig have betydning for vide-

regivelse efter forslagets stk. 2, nr. 2 og 3. For så vidt angår videregivelse af

oplysninger efter stk. 2, nr. 1, vil den pågældende sundhedsperson altid være

forpligtet til at udlevere de oplysninger, som en myndighed m.fl. i følge be-

stemmelser i særlovgivning har krav på at få udleveret, og som må antages

at have væsentlig betydning for myndighedens sagsbehandling.

Der er på nuværende tidspunkt ikke i lov eller i regler fastsat i henhold til

lov fastsat regler om, at sundhedspersoner skal udlevere helbredsoplysnin-

ger om udlændinge til Hjemrejsestyrelsen uden de pågældendes samtykke,

som omhandlet i sundhedslovens § 43, stk. 2, nr. 1.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3 om forholdet til de databeskyttelsesretlige

regler.

2.2.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

2.2.2.1. Udvidelse af målgruppen for videregivelse af oplysninger

til brug for udsendelse

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder, at der er behov for at sikre,

at Hjemrejsestyrelsen har adgang til oplysninger om udlændinge af væsent-

lig betydning for styrelsens arbejde med at udsende udlændinge uden lovligt

ophold i Danmark, uanset hvorfor de er udsendelsesposition.

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 20: Lovudkast - Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af udlændingeloven, hjemrejseloven og repatrieringsloven

UDKAST

Den nuværende udformning af hjemrejselovens § 20, stk. 1 og 2, omfatter

alene udlændinge, der er meddelt afslag på opholdstilladelse, eller som har

frafaldet en ansøgning herom. Udlændinge, der eksempelvis er udvist eller

skal overføres til et andet medlemsland i medfør af Dublinforordningen, vil

således ikke være omfattet af bestemmelsen efter den gældende formule-

ring. Når en udlænding, der ikke er omfattet af § 20, stk. 1 og 2, nægter at

afgive samtykke, er der ikke i dag hjemmel til at Hjemrejsestyrelsen kan

indhente de nødvendige oplysninger til brug for udsendelsen uden udlæn-

dingens samtykke.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder således, at der for alle udlæn-

dinge omfattet hjemrejselovens § 1, stk. 1, generelt er behov for at sikre, at

Hjemrejsestyrelsen er i besiddelse af eller kan indhente nødvendige oplys-

ninger om udlændingen. Nærmere kendskab til udlændingens private for-

hold kan være nødvendige i hjemrejsefasen, herunder særligt i relation til

planlægning af relevant hjemrejseforberedende undervisning og aktivering

samt i forhold til fastsættelse af hjemrejsestøtten.

Ministeriet finder desuden, at et øget vidensniveau om alle udlændinge om-

fattet af hjemrejselovens § 1, stk. 1, vil styrke hjemrejsesagsbehandlingen.

Det vil eksempelvis kunne føre til, at Hjemrejsestyrelsen i højere grad kan

identificere behov for konkrete hjemrejsetiltag eller initiativer for en gruppe

udlændinge, også blandt den gruppe, der ikke i dag er omfattet af bestem-

melserne i § 20, stk. 1 og 2.

Ministeriet foreslår på baggrund heraf at ændre bestemmelserne i § 20, stk.

1 og 2, således at der kan videregives oplysninger om alle udlændinge, der

har pligt til at udrejse efter hjemrejselovens § 1, stk. 1.

Den foreslåede ændring af hjemrejselovens § 20, stk. 1, vil medføre, at Ud-

lændingestyrelsen, Styrelsen for International Rekruttering og Integration,

Udlændinge- og Integrationsministeriet, domstolene, Udlændingenævnet

eller Flygtningenævnet vil skulle videregive alle oplysninger, der er indgået

i en sag om opholdstilladelse til Hjemrejsestyrelsen vedrørende udlændinge,

der har pligt til at udrejse, jf. hjemrejselovens § 1, stk. 1. Videregivelsen vil

kunne ske uden udlændingens samtykke.

Den foreslåede ændring af hjemrejselovens § 20, stk. 2, vil medføre, at ind-

kvarteringsoperatøren for det sted, hvor en udlænding er indkvarteret, uden

udlændingens samtykke kan videregive oplysninger til Hjemrejsestyrelsen,

når udlændingen har pligt til at udrejse, jf. hjemrejselovens § 1, stk. 1.

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 20: Lovudkast - Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af udlændingeloven, hjemrejseloven og repatrieringsloven

UDKAST

2.2.2.2. Videregivelse af helbredsoplysninger uden udlændingens

samtykke

Det kan have betydning for muligheden for at effektuere udsendelse, at der

ikke er hjemmel til, at Hjemrejsestyrelsen uden for de i hjemrejselovens §

20, stk. 2, og sundhedslovens § 43, stk. 2, nr. 2, nævnte tilfælde kan indhente

helbredsoplysninger om en udlænding uden dennes samtykke. Det kan også

indebære risiko for, at der gennemføres udsendelser, der ikke er sundheds-

mæssigt forsvarlige, hvis der på baggrund af et mangelfuldt oplysnings-

grundlag ikke bliver truffet de nødvendige lægelige og sundhedsmæssige

foranstaltninger, eksempelvis at en sundhedsperson skal deltage under ud-

sendelsen, eller at det ikke bliver sikret, at udlændingen får nødvendig læ-

geordineret medicin umiddelbart op til, under og i umiddelbar forlængelse

af udsendelsen.

Anvendelsesområdet for hjemrejselovens § 20, stk. 2, der alene omfatter

indkvarteringsoperatøren, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 5, 2. pkt., for det

indkvarteringssted, hvor en udlænding er indkvarteret, og sundhedslovens §

43, stk. 2, nr. 2, der alene omfatter videregivelse, der er nødvendig for be-

rettiget varetagelse af åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til

patienten, sundhedspersonen eller andre, er endvidere så begrænset, at der

er risiko for, at bestemmelserne ikke kan anvendes i alle sager, hvor Hjem-

rejsestyrelsen har behov for at indhente helbredsoplysninger uden udlæn-

dingens samtykke. Bestemmelserne hjemler desuden alene en ret, men ikke

en pligt for indkvarteringsoperatøren eller sundhedspersonen til at videre-

give den pågældende oplysning.

En udlændings manglende samtykke til, at Hjemrejsestyrelsen kan indhente

de nødvendige helbredsoplysninger om den pågældende, kan således være

til hinder for udsendelse eller medføre, at en udsendelse ikke sker på en

sundhedsmæssigt forsvarlig, værdig og bæredygtig måde.

Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderer derfor, at der med henblik

på at sikre grundlaget for både en effektiv og sundhedsmæssigt forsvarlig

hjemrejseindsats, er behov for hjemmel til at sikre, at Hjemrejsestyrelsen

kan få helbredsmæssige oplysninger af væsentlig betydning om udlændinge,

der har pligt til at udrejse, og som Hjemrejsestyrelsen bistår med udrejsen.

Videregivelsen skal sikre dels, at udsendelsen kan gennemføres, herunder

på en sundhedsmæssigt forsvarlig, værdig og bæredygtig måde, dels afdæk-

ning af et eventuelt behov for lægeordineret medicin i forbindelse med ud-

sendelsen.

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 20: Lovudkast - Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af udlændingeloven, hjemrejseloven og repatrieringsloven

UDKAST

Behovet for en udtrykkelig hjemmel til indhentning af helbredsoplysninger

kan bl.a. vise sig i situationer, hvor udlændinge skal udsendes direkte fra

institutioner uden for det udlændingeretlige indkvarteringssystem, jf. ud-

lændingelovens § 42 a, og hvor hjemrejselovens § 20, stk. 2, derfor ikke

finder anvendelse, og hvor sundhedslovens § 42, stk. 2, nr. 2, alene hjemler

en ret, men ikke pligt til at videregive helbredsoplysninger om den pågæl-

dende, hvis betingelserne herfor konkret vurderes at være opfyldt. Det gæl-

der eksempelvis udvisningsdømte udlændinge, der skal udsendes direkte fra

afsoning i kriminalforsorgens institutioner, samt udlændinge, der skal ud-

sendes direkte fra institutioner i kommuner og regioner, herunder retspsyki-

atriske afdelinger og krisecentre.

For så vidt angår sager, hvor udlændingen skal udsendes fra et indkvarte-

ringssted omfattet af udlændingelovens § 42 a, kan der også opstå behov for

at modtage helbredsoplysninger fra andre end indkvarteringsoperatøren, ek-

sempelvis fra sundhedsfaglige operatører på indkvarteringsstedet, udlæn-

dingens praktiserende læge hvis udlændingen tidligere har haft opholdstil-

ladelse, eller kommunale og regionale institutioner, hospitaler eller lig-

nende, hvis udlændingen tidligere har haft ophold der.

Der er således behov for at kunne indhente helbredsoplysninger fra både

andre myndigheder, institutioner og sundhedspersoner.

Det foreslås derfor, at myndigheder, institutioner og sundhedspersoner skal

være forpligtet til efter anmodning fra Hjemrejsestyrelsen at videregive op-

lysninger fra patientjournaler m.v. om udlændinge, der har pligt til at ud-

rejse, i det omfang videregivelsen er nødvendig for styrelsens vurdering af,

om udlændingens helbredstilstand tillader udsendelse, om der skal træffes

særlige forholdsregler i forbindelse med planlægning og gennemførelse af

udsendelsen, og om der er behov for lægeordineret medicin i forbindelse

med udsendelsen.

Med patientjournaler m.v. menes de patientjournaler m.v., der udarbejdes af

sundhedspersoner, og som føres på offentlige eller private sygehuse, klinik-

ker, ambulatorier, i privat praksis eller i forbindelse med behandling i pri-

vate hjem samt på andre offentlige eller private institutioner m.v., hvor der

som led i sundhedsmæssig virksomhed foretages behandling af patienter.

De oplysninger, der vil være relevante for Hjemrejsestyrelsens vurdering af,

om udlændingens helbredstilstand tillader udsendelse, om der skal træffes

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 20: Lovudkast - Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af udlændingeloven, hjemrejseloven og repatrieringsloven

UDKAST

særlige forholdsregler i forbindelse med planlægning og gennemførelse af

udsendelsen, eller om der er behov for lægeordineret medicin i forbindelse

med udsendelsen, vil være enhver oplysning om patientens tidligere, nuvæ-

rende og fremtidige fysiske og psykiske tilstand, herunder en persons kon-

takt med sundhedsvæsenet, som kan have relevans for den pågældendes til-

stand under hele udsendelsesfasen, fra afhentning af udlændingen til an-

komst i hjemlandet eller et tredjeland, hvor udlændingen har ret til at op-

holde sig og bliver udsendt til, og for så vidt angår behovet for medicin eller

behandling også i den første periode herefter. Der kan f.eks. være tale om

oplysninger om resultaterne af lægeundersøgelser, en diagnose og specifi-

cering af eventuelt behov for medicin, som kan have indvirkning på, om en

udsendelse kan gennemføres, herunder eventuelt under anvendelse af den

nødvendige tvang og magt, eller om der eventuelt skal tages særlige for-

holdsregler eller lægelige foranstaltninger i forbindelse med planlægning og

gennemførelse af udsendelsen. Der kan f.eks. være tale om helbredsoplys-

ninger om, at den pågældende lider af sindssygdom eller en tilstand, der kan

sidestilles hermed, eller har kognitive funktionsnedsættelser, i det omfang

det har betydning for gennemførelsen af en udsendelse og nødvendige for-

holdsregler i den forbindelse, herunder også i tilfælde af tvang og magtan-

vendelse. Der kan f.eks. også være tale om oplysninger om, at en udlænding

skal have lægeordineret medicin udleveret i doser under udsendelsen eller

have udleveret tilstrækkeligt med medicin, så den pågældende har medicin

til det første stykke tid i hjemlandet. I disse tilfælde vil Hjemrejsestyrelsen,

ud over oplysning om medicinen, tillige kunne have behov for at modtage

oplysninger om og vejledning i dosering af den pågældende medicin.

Den foreslåede bestemmelse vil være en pligtudleveringsbestemmelse om-

fattet af sundhedslovens i § 43, stk. 2, nr. 1.

Efter den foreslåede bestemmelse vil der alene være pligt til at udlevere de

nævnte helbredsoplysninger til Hjemrejsestyrelsen i det omfang, videregi-

velsen er nødvendig for styrelsens vurdering af, om udlændingens helbreds-

tilstand tillader udsendelse, om der skal træffes særlige forholdsregler i for-

bindelse med planlægning og gennemførelse af udsendelsen eller et eventu-

elt behov for lægeordineret medicin i forbindelse med udsendelsen. Efter

sundhedslovens § 43, stk. 2, nr. 1, vil en oplysning kun kunne videregives,

hvis den må antages at have væsentlig betydning for Hjemrejsestyrelsens

vurdering.

Det vil være den sundhedsperson, som er i besiddelse af helbredsoplysnin-

gerne, der på baggrund af anmodningen fra Hjemrejsestyrelsen skal foretage

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 20: Lovudkast - Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af udlændingeloven, hjemrejseloven og repatrieringsloven

UDKAST

vurderingen af, om videregivelsen er berettiget, jf. sundhedslovens § 43, stk.

Hvis oplysningen må antages at have væsentlig betydning for Hjemrejsesty-

relsens vurdering, vil der altid være pligt for den pågældende myndighed,

institution eller sundhedsperson til at udlevere oplysningen til Hjemrejse-

styrelsen.

Oplysninger, som ikke skønnes at være af væsentlig betydning for denne

vurdering, vil derimod ikke kunne videregives efter bestemmelsen.

Det indebærer, at såfremt en patientjournal m.v. indeholder oplysninger, der

ikke kan antages at have væsentlig betydning for Hjemrejsestyrelsens sags-

behandling, må disse oplysninger ikke videregives. Det kan f.eks. være op-

lysninger om ægteskabelige forhold, forholdet til ens pårørende eller oplys-

ninger om resultatet af undersøgelser, diagnoser eller lignende, der ikke har

betydning for gennemførelse af en udsendelse, herunder eventuelt under an-

vendelse af tvang og magt, og som derfor ikke kan have betydning for Hjem-

rejsestyrelsens vurdering af, om udlændingens helbredstilstand tillader ud-

sendelse, om der skal træffes særlige forholdsregler i forbindelse med plan-

lægning og gennemførelse af udsendelsen, eller om der er behov for læge-

ordineret medicin i forbindelse med udsendelsen. Den pågældende sund-

hedsperson skal inden videregivelse frasortere de irrelevante oplysninger,

enten ved overdækning i forbindelse med kopiering eller ved at tilbageholde

dele af journalen. I nogle tilfælde vil det være mest hensigtsmæssigt at ud-

færdige en erklæring, redegørelse el. lign. til den pågældende myndighed.

Hjemrejsestyrelsen vil således i forbindelse med anmodningen om at mod-

tage helbredsoplysninger skulle konkretisere, hvilken type oplysninger sty-

relsen har behov for, samt til hvilket formål oplysningerne skal bruges, hvor-

efter sundhedspersonen på den baggrund vil foretage en vurdering af, hvilke

konkrete oplysninger fra patientjournaler m.v. der må antages at være af

væsentlig betydning for Hjemrejsestyrelsens vurdering.

Det vil endvidere være en betingelse for vurderingen af, om helbredsoplys-

ningen er af væsentlig betydning for Hjemrejsestyrelsens vurdering, at ud-

sendelsesbestræbelserne er påbegyndt, således at der er konkrete planlæg-

ningstiltag. Hjemrejsestyrelsen vil således ikke på ethvert givent tidspunkt

under behandlingen af en udsendelsessag kunne anmode om at få videregi-

vet oplysninger efter bestemmelsen, hvis planlægningen af udsendelsen

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 20: Lovudkast - Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af udlændingeloven, hjemrejseloven og repatrieringsloven

UDKAST

endnu ikke er påbegyndt. Det kan ikke fastsættes entydigt, hvornår udsen-

delsesbestræbelserne er påbegyndt med konkrete planlægningstiltag, men

det forudsættes, at Hjemrejsestyrelsen som udgangspunkt bør afholde sig fra

at anmode om at få udleveret oplysninger indtil et tidspunkt, hvor oplysnin-

gerne vil skulle anvendes i planlægningen af et relativt konkretiseret på-

tænkt udsendelsesscenarie. I udgangspunktet vil behovet for at modtage hel-

bredsoplysninger ofte vil have relativt nær tidsmæssig sammenhæng med

en planlagt udsendelse. I visse sager, hvor udsendelsesplanlægningen er

særlig kompliceret og derfor kan strække sig over længere tid, vil det imid-

lertid på et tidligere tidspunkt kunne være nødvendigt at modtage oplysnin-

ger efter den foreslåede bestemmelse.

Det forudsættes i overensstemmelse med udgangspunktet i sundhedslovens

§ 43, stk. 1, at Hjemrejsestyrelsen, forinden der anmodes om oplysninger,

har forsøgt at indhente udlændingens samtykke. Særligt i relation til udsen-

delse gælder dog, at oplysning om Hjemrejsestyrelsens indhentning af hel-

bredsoplysninger vil kunne afsløre, at en udsendelse er nært forestående, og

at der i særlige situationer kan være grund til ikke at oplyse den pågældende

om Hjemrejsestyrelsens anmodning, hvis det må befrygtes, at den pågæl-

dende vil unddrage sig udsendelse. Det forudsættes, at Hjemrejsestyrelsen i

sådanne tilfælde i forbindelse med anmodningens fremsættelse oplyser, hvis

der er konkret grund til, at udlændingen ikke skal oplyses om styrelsens an-

modning. Det forudsættes, at denne fremgangsmåde alene vil blive anvendt

helt undtagelsesvist og alene i de situationer, hvor det vurderes at være af-

gørende for udsendelsens gennemførelse, at udlændingen ikke får oplysning

om Hjemrejsestyrelsens anmodning.

Den foreslåede bestemmelse vil kunne anvendes i alle sager, hvor Hjemrej-

sestyrelsen bistår en udlænding med udrejsen, herunder ledsaget udsendelse.

Det er forventningen, at bestemmelsen hovedsageligt vil være relevant i til-

fælde, hvor en udlænding ikke medvirker og heller ikke vil samtykke til, at

styrelsen indhenter vedkommendes helbredsoplysninger. Det kan ikke ude-

lukkes, at bestemmelsen også kan blive relevant i sager, hvor udlændingen

på andre punkter medvirker ved udsendelsesbestræbelserne, men ikke øn-

sker at samtykke til, at styrelsen indhenter vedkommendes helbredsoplys-

ninger. Det forudsættes som udgangspunkt, at styrelsen forinden forsøger at

indhente den pågældendes samtykke i overensstemmelse med sundhedslo-

vens § 43, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3 om forholdet til de databeskyttelsesretlige

regler.

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 20: Lovudkast - Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af udlændingeloven, hjemrejseloven og repatrieringsloven

UDKAST

2.3. Høring af politiet i alle sager om hjælp til repatriering og reinte-

grationsbistand

2.3.1. Gældende ret

2.3.1.1. Udbetaling af hjælp til repatriering

Efter repatrieringslovens § 7, stk. 1, yder kommunalbestyrelsen efter ansøg-

ning hjælp til repatriering til en person omfattet af repatrieringsloven. Det

følger af repatrieringslovens § 7, stk. 2, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen –

ud over betingelserne oplistet i bestemmelsens stk. 1 – kun kan udbetale

hjælp til repatriering, hvis ansøgeren frem til udbetalingstidspunktet ikke er

registreret som sigtet i Kriminalregisteret. Kommunalbestyrelsen kan end-

videre træffe afgørelse om afslag på hjælp til repatriering, hvis der er grund

til at antage, at ansøgeren har til hensigt at deltage i aktiviteter i udlandet,

som kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed eller andre sta-

ters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden, jf. § 7,

stk. 2, 2. pkt.

2.3.1.2. Udbetaling af reintegrationsbistand

Det følger af repatrieringslovens § 10, stk. 1, at kommunalbestyrelsen efter

ansøgning kan yde en løbende, månedlig reintegrationsbistand i 5 år til en

person, der er omfattet af § 3, stk. 1 eller 6, jf. dog stk. 13, hvis personen

ikke har midler, som kan dække behovet for reintegrationsbistand (nr. 1),

ønsker at vende tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland med

henblik på at tage varig bopæl (nr. 2), har haft opholdstilladelse i Danmark

i 5 år (nr. 3) og på tidspunktet for repatrieringen er fyldt 55 år, opfylder

betingelserne for at modtage førtidspension eller er fyldt 50 år og på grund

af sin helbredstilstand eller lignende forhold må antages ikke at kunne skaffe

sig et forsørgelsesgrundlag i hjemlandet, det tidligere opholdsland eller et

land, hvortil den pågældende har nær familiemæssig tilknytning (nr. 4).

Ordningen gælder dog ikke for personer, der benytter sig af adgangen til

udbetaling af hjælp til repatriering efter lovens § 14 a, jf. § 10, stk. 13.

Det følger af repatrieringslovens § 10, stk. 4, 1. pkt., at kommunalbestyrel-

sen – ud over betingelserne oplistet i bestemmelsens stk. 1 – kun kan udbe-

tale løbende, månedlig reintegrationsbistand, hvis ansøgeren frem til udbe-

talingstidspunktet ikke er registreret som sigtet i Kriminalregisteret. Kom-

munalbestyrelsen kan endvidere træffe afgørelse om afslag på løbende, må-

nedlig reintegrationsbistand, hvis der er grund til at antage, at ansøgeren har

til hensigt at deltage i aktiviteter i udlandet, som kan indebære eller forøge

en fare for statens sikkerhed eller andre staters sikkerhed eller en væsentlig

trussel mod en offentlige orden, jf. § 10, stk. 4, 2. pkt.

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 20: Lovudkast - Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af udlændingeloven, hjemrejseloven og repatrieringsloven

UDKAST

2.3.1.3. Indhentelse af udtalelse fra politiet i forbindelse med af-

gørelse om hjælp til repatriering og reintegrationsbistand

Det følger af repatrieringslovens § 7, stk. 3, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen

i forbindelse med afgørelse om hjælp til repatriering indhenter en udtalelse

fra politiet om, hvorvidt ansøgeren er sigtet for en lovovertrædelse, der er

registreret i Kriminalregistret, jf. stk. 2, 1. pkt. Kommunalbestyrelsen ind-

henter endvidere efter lovens § 7, stk. 3, 2. pkt., i forbindelse med afgørelse

om hjælp til repatriering en udtalelse fra politiet, hvis der er grund til at

antage, at ansøgeren har til hensigt at deltage i de aktiviteter i udlandet, som

er nævnt i stk. 2, 2. pkt.

Det følger desuden af repatrieringslovens § 10, stk. 5, 1. pkt., at kommunal-

bestyrelsen i forbindelse med afgørelse om reintegrationsbistand indhenter

en udtalelse fra politiet om, hvorvidt ansøgeren er registreret som sigtet for

en lovovertrædelse i Kriminalregisteret, jf. stk. 4, 1. pkt. Efter lovens § 10,

stk. 5, 2. pkt., indhenter kommunalbestyrelsen i forbindelse med afgørelse

om reintegrationsbistand endvidere en udtalelse fra politiet, hvis der er

grund til at antage, at ansøgeren har til hensigt at deltage i aktiviteter i ud-

landet som nævnt i stk. 4, 2. pkt.

Bestemmelserne indebærer, at det alene er i de sager, hvor kommunalbesty-

relsen – på baggrund af et konkret skøn i den enkelte sag – finder, at der er

grund til at antage, at ansøgeren vil deltage i aktiviteter i udlandet, som kan

indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed

eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden, at kommunalbestyrelsen

skal indhente en udtalelse fra politiet herom.

Sådanne indikationer kan eksempelvis bero på indberetninger til kommunen

om, at der er mistanke om, at den pågældende er radikaliseret eller udviser

anden mistænkelig adfærd, eller hvis kommunen i øvrigt som led i det kom-

munale forebyggende arbejde er bekendt med anmærkninger på den pågæl-

dende om aktiviteter på de sociale medier, ytringer m.v., jf. Folketingsti-

dende 2020-2021, A, L 215 som fremsat, side 50 og 68. Det kan også ek-

sempelvis bero på henvendelser om bekymringer for ekstremisme til info-

husene, der er et formaliseret samarbejde mellem politi, kommune og andre

relevante myndigheder.

Skønner kommunalbestyrelsen, at der i den enkelte sag foreligger tilstræk-

kelige oplysninger til at opfylde mistankekravet (”grund til at antage”), an-

moder kommunalbestyrelsen den lokale politistation i den politikreds, der

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 20: Lovudkast - Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af udlændingeloven, hjemrejseloven og repatrieringsloven

UDKAST

dækker den relevante kommune, som behandler repatrieringshjælpen eller

reintegrationsbistanden, om en udtalelse.

Det fremgår desuden af bemærkningerne til § 7, stk. 3, 2. pkt., og § 10, stk.

5, 2. pkt., at det i politiets udtalelse bl.a. vil være afgørende, hvorvidt for-

målet med og karakteren af de aktiviteter, som den pågældende forventes at

deltage i i udlandet, i almindelighed må antages at påvirke den pågældende

i en sådan grad, at det vil kunne indebære eller forøge en fare for statens

sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offent-

lige orden. Det er således ikke et krav, at der er en konkret mistanke om, at

den pågældende har til hensigt at begå et strafbart forhold i f.eks. Danmark

eller at påvirke andre hertil.

Videre fremgår det af bemærkningerne til bestemmelserne, at der vil være

grundlag for at antage, at en person vil være en fare for statens sikkerhed,

når der er tale om interesser, der er beskyttet af straffelovens kapitel 12 (for-

brydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed) og kapitel 13 (forbry-

delser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme

m.v.). Som eksempel nævnes i forarbejderne, at en person vil være til fare

for andre staters sikkerhed, når der er tale om alvorlige forbrydelser, som vil

kunne bringe andre staters sikkerhed i fare. Det gælder bl.a. terrorisme, for-

brydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed samt forbrydelser mod

statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder. Hensynet til at forebygge

sådanne alvorlige forbrydelser i andre lande vil således også efter omstæn-

dighederne kunne begrunde et afslag på en ansøgning om hjælp til repatrie-

ring og ansøgning om reintegrationsbistand.

En person vil tilsvarende være en væsentlig trussel mod den offentlig orden,

når der er tale om andre alvorlige forbrydelser end dem, der er omfattet af

straffelovens kapitel 12 og 13, og som vil kunne true den offentlige orden

væsentligt, uden at der herved dog er fare for statens sikkerhed. Som eksem-

pler nævnes bl.a. drab (straffelovens § 237), frihedsberøvelse (straffelovens

§ 261), grov vold (straffeloven § 245), ildspåsættelse (straffelovens §§ 180-

181) eller anvendelse af kemiske, biologiske eller nukleare våben eller

kampstoffer (straffelovens § 183). Det forudsættes derimod, at en mere ba-

gatelagtig trussel mod den offentlige orden ikke vil være tilstrækkelig til, at

politiet udtaler, at der er grund til at antage, at den pågældende har til hensigt

at rejse til udlandet og der deltage i aktiviteter, der vil være en væsentlig

trussel mod den offentlige orden.

Som et eksempel på aktiviteter, der i almindelighed må antages at kunne

indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 20: Lovudkast - Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af udlændingeloven, hjemrejseloven og repatrieringsloven

UDKAST

eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden, nævnes i forarbejderne

ophold i et konfliktområde i udlandet. Det gælder navnlig i relation til per-

soner, der tager aktivt del i kamphandlingerne. Personer, der opholder sig i

et konfliktområde uden at tage aktivt del i kamphandlingerne, kan imidlertid

også blive udsat for en sådan påvirkning og forråelse, der kan øge deres evne

eller vilje til at begå strafbare forhold. Det kan eksempelvis være tilfældet

for personer, som opholder sig i et konfliktområde for at passe på familierne

eller engagere sig i aktiviteter, der støtter de kæmpende. Som et eksempel

på sidstnævnte kan nævnes logistisk bistand. Som et andet eksempel nævnes

ophold i træningslejre hos yderligtgående politiske organisationer eller

grupperinger, hvor deltagerne bl.a. trænes i militære færdigheder.

Politiet vil i forbindelse med afgivelsen af udtalelsen skulle høre Politiets

Efterretningstjeneste (PET), hvis politiet vurderer, at dette er nødvendigt.

Politiets udtalelse vil i givet fald i vidt omfang basere sig på oplysninger fra

PET, men politiet forudsættes også selvstændigt at foretage undersøgelser

forud for udtalelsen, f.eks. ved en systematisk gennemgang af politiets regi-

stre, søgning i åbne og lukkede efterforskninger, søgning på sociale medier,

indhentelse af oplysninger fra kommune osv.

Det må forventes, at PET i visse tilfælde vil være i besiddelse af oplysnin-

ger, som eventuelt vil kunne berettige, at der træffes afgørelse om at nægte

at bevilge repatrieringshjælp eller reintegrationsbistand, men hvor PET på

grund af oplysningernes karakter ikke videregiver disse til politiet. Hvis det

er tilfældet, og politiet i øvrigt ikke er i besiddelse af oplysninger, der taler

imod at bevilge repatrieringsstøtte i den konkrete sag, vil politiets udtalelse

– af hensyn til efterretningstjenestens arbejde – ikke indeholde oplysninger

til hinder for, at repatrieringshjælpen eller reintegrationsbistanden kan ydes.

Det fremgår af bemærkningerne til § 7, stk. 3, 2. pkt., at politiets behandling

af sagen og afgivelsen af udtalelsen i muligt omfang sker under iagttagelse

af de retssikkerhedsgarantier, som følger af forvaltningsloven og forvalt-

ningsretten, herunder bl.a. partshøring, ret til at afgive udtalelse og begrun-

delse. Det betyder f.eks., at politiets udtalelse forudsættes at skulle opfylde

betingelserne i forvaltningslovens § 24, således at vurderingen, såfremt po-

litiet afgiver en udtalelse, kan danne grundlag for og direkte indgå i den

afgørelse om hjælp til repatriering eller reintegrationsbistand, som kommu-

nalbestyrelsen herefter skal træffe.

Det er forudsat, at kommunalbestyrelsen lægger politiets udtalelse uprøvet

til grund ved afgørelsen om hjælp til repatriering eller reintegrationsbistand,

jf. Folketingstidende 2020-2021, A, L 215 som fremsat, side 52 og 70.

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 20: Lovudkast - Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af udlændingeloven, hjemrejseloven og repatrieringsloven

UDKAST

Kommunalbestyrelsens afgørelser om afslag på hjælp efter repatrieringslo-

vens § 7, stk. 2, 2. pkt., og § 10, stk. 4, 2. pkt., kan ikke indbringes for An-

kestyrelsen, jf. lovens § 12, stk. 1, men kan prøves af domstolene efter

grundlovens § 63.

2.3.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets intention, at repatrierings-

ordningen, herunder muligheden for at få en løbende, månedlig reintegrati-

onsbistand, skal være attraktiv for de udlændinge og danske statsborgere

med dobbelt statsborgerskab, der er omfattet af repatrieringsloven, og som

ønsker at vende tilbage til deres hjemland, tidligere opholdsland eller et

land, hvortil de har nær familiemæssig tilknytning.

Det er dog samtidig afgørende for Udlændinge- og Integrationsministeriet,

at det ikke skal være muligt for udlændinge, der vurderes at have til hensigt

at deltage i aktiviteter i udlandet, som kan indebære eller forøge en fare for

statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den

offentlige orden, at få sådanne aktiviteter finansieret ved hjælp af en repa-

trieringsydelse betalt af den danske statskasse. Det er således uacceptabelt,

hvis udlændinge misbruger repatrieringsordningen eller reintegrationsbi-

standsordningen til at få finansieret deres ophold eller aktiviteter i et kon-

fliktområde.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker i den forbindelse, at kom-

munalbestyrelsen efter den gældende bestemmelse i repatrieringslovens § 7,

stk. 3, 2. pkt., og § 10, stk. 5, 2. pkt., alene skal indhente en udtalelse fra

politiet i forbindelse med afgørelse om hjælp til repatriering og reintegrati-

onsbistand, hvis kommunen har grund til at antage, at ansøgeren har til hen-

sigt at deltage i aktiviteter i udlandet, som kan indebære eller forøge en fare

for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod

den offentlige orden.

Efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse kan det imidlertid

være vanskeligt for kommunalbestyrelsen at foretage en sådan vurdering på

baggrund af de oplysninger, som kommunalbestyrelsen selv råder over. Det

beror bl.a. på, at kommunalbestyrelsen – modsat politiet, herunder PET –

ikke i samme grad råder over relevante oplysninger om ansøgeren til at vur-

dere, om – eller hvorvidt der er indikationer på at – ansøgeren f.eks. har til

hensigt at deltage i de aktiviteter i udlandet, som er nævnt i lovens § 7, stk.

2, 2. pkt., og § 10, stk. 4, 2. pkt.

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 20: Lovudkast - Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af udlændingeloven, hjemrejseloven og repatrieringsloven

UDKAST

Dette underbygges yderligere af, at Udlændinge- og Integrationsministeriet

via Justitsministeriet i oktober 2022 har indhentet en udtalelse fra Rigspoli-

tiet om, i hvilket omfang kommunalbestyrelserne i praksis har indhentet en

udtalelse fra politiet efter repatrieringslovens § 7, stk. 3, 2. pkt. Det fremgår

af udtalelsen, at der pr. 18. oktober 2022 er tre ud af 12 politikredse, der har

afgivet udtalelser til kommunerne efter repatrieringslovens § 7, stk. 3, 2.

pkt., siden bestemmelsens ikrafttræden den 1. august 2021, og at de tre po-

litikredse samlet har afgivet 10 udtalelser. Dette skal ses i lyset af, at der

ifølge Dansk Flygtningehjælps statistik i 2020 var 348 personer, der repatri-

erede, mens der i 2021 var 426 personer, der repatrierede. Efter repatrie-

ringslovens § 7, stk. 3, 1. pkt., skal kommunerne derimod i alle sager ind-

hente en udtalelse fra politiet om, hvorvidt ansøgeren er registreret som sig-

tet i Kriminalregistret.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder det på denne baggrund hen-

sigtsmæssigt at ændre repatrieringslovens § 7, stk. 3, 2. pkt., og § 10, stk. 5,

2. pkt., således, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med alle ansøgninger

om hjælp til repatriering og reintegrationsbistand skal indhente en udtalelse

fra politiet om, hvorvidt ansøgeren vurderes at have til hensigt at deltage i

aktiviteter i udlandet, som kan indebære eller forøge en fare for statens sik-

kerhed eller andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den of-

fentlige orden forud for, at kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om hjælp

til repatriering eller reintegrationsbistand. Det er ministeriets vurdering, at

en sådan ændring vil kunne medvirke til at mindske risikoen for misbrug af

ordningerne og herved i sidste ende, at de danske statsborgeres skattekroner

helt eller delvist tilfalder eller understøtter militante islamistiske bevægelser

i udlandet.

Det foreslås at ændre repatrieringslovens § 7, stk. 3, 2. pkt., således, at kom-

munalbestyrelsen i forbindelse med afgørelse om hjælp til repatriering ind-

henter en udtalelse fra politiet om, hvorvidt ansøgeren vurderes at have til

hensigt at deltage i de aktiviteter i udlandet, som er nævnt i stk. 2, 2. pkt.

Det foreslås desuden at ændre repatrieringslovens § 10, stk. 5, 2. pkt., såle-

des, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med afgørelse om løbende, må-

nedlig reintegrationsbistand indhenter en udtalelse fra politiet om, hvorvidt

ansøgeren vurderes at have til hensigt at deltage i de aktiviteter i udlandet,

som er nævnt i stk. 2, 2. pkt.

De foreslåede ændringer vil indebære, at kommunalbestyrelsen i forbindelse

med alle ansøgninger om hjælp til repatriering og ansøgninger om løbende,

månedlig reintegrationsbistand skal indhente en udtalelse fra politiet om,

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 20: Lovudkast - Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af udlændingeloven, hjemrejseloven og repatrieringsloven

UDKAST

hvorvidt ansøgeren vurderes at have til hensigt at deltage i aktiviteter i ud-

landet, som kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed eller an-

dre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden

forud for, at kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om hjælp til repatrie-

ring eller reintegrationsbistand.

Kommunalbestyrelsen vil således skulle indhente en udtalelse hos politiet,

uanset om kommunalbestyrelsen i den konkrete ansøgningssag ikke måtte

ligge inde med oplysninger, der giver grund til at antage, at ansøgeren har

til hensigt at deltage i de aktiviteter i udlandet, som er nævnt i repatrierings-

lovens § 7, stk. 2, 2. pkt., og § 10, stk. 4, 2. pkt.

Det bemærkes, at PET er Danmarks nationale sikkerheds- og efterretnings-

tjeneste, og at PET i denne kapacitet efter § 1, stk. 1, nr. 1, i lov om Politiets

Efterretningstjeneste (PET-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1600 af 19. de-

cember 2014 med senere ændringer, har til formål at forebygge, efterforske

og modvirke forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed samt

forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder mv., jf.

straffelovens kapitel 12 og 13. PET indhenter, analyserer og formidler såle-

des bl.a. oplysninger om trusler mod Danmark og danske interesser.

Det forudsættes derfor, at politiet som udgangspunkt vil skulle høre PET i

sådanne sager. Politiet vil samtidig fortsat skulle foretage selvstændige un-

dersøgelser forud for afgivelsen af udtalelsen.

Det må forventes, at PET i visse tilfælde vil være i besiddelse af oplysnin-

ger, som eventuelt vil kunne berettige, at der træffes afgørelse om at nægte

at bevilge repatrieringshjælp og reintegrationsbistand, men hvor PET på

grund af oplysningernes karakter ikke videregiver disse til politiet. Hvis det

er tilfældet, og politiet i øvrigt ikke er i besiddelse af oplysninger, der taler

imod at bevilge hjælp til repatriering og reintegrationsbistand i den konkrete

sag, vil politiets udtalelse – af hensyn til efterretningstjenestens arbejde –

ikke indeholde oplysninger til hinder for, at repatrieringsstøtten kan ydes.

Der er med lovforslaget ikke i øvrigt tilsigtet ændringer af den gældende

retstilstand. Lovforslaget ændrer således ikke på kravene til politiets udta-

lelse, herunder at politiet i forbindelse med politiets behandling af sagen og

afgivelsen af udtalelsen i muligt omfang sker under iagttagelse af de rets-

sikkerhedsgarantier, som følger af forvaltningsloven og forvaltningsretten,

herunder bl.a. partshøring, ret til at afgive udtalelse og begrundelse. Det be-

tyder f.eks., at politiets udtalelse forudsættes at skulle opfylde betingelserne

i forvaltningslovens § 24. Kommunalbestyrelsens behandling af en ansøg-

ning om hjælp til repatriering eller løbende, månedlig reintegrationsbistand

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 20: Lovudkast - Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af udlændingeloven, hjemrejseloven og repatrieringsloven

UDKAST

vil fortsat skulle foretages på baggrund af politiets udtalelse, og det forud-

sættes, at kommunalbestyrelsen lægger politiets udtalelse uprøvet til grund.

Det foreslås, at ordningen vil gælde for såvel ansøgninger, der modtages

efter ikrafttrædelsestidspunktet, og for ansøgninger, der verserer på ikraft-

trædelsestidspunktet. Dette skal ses i lyset af formålet med den foreslåede

ordning, som er at forhindre misbrug af repatrieringsordningen.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3.

3. Forholdet til de databeskyttelsesretlige regler

Behandling af personoplysninger er reguleret af Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske

personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri ud-

veksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (her-

efter databeskyttelsesforordningen), hvoraf det fremgår, at både registre-

ring, søgning, brug og videregivelse ifølge artikel 4, nr. 2, udgør en behand-

ling af personoplysninger.

Lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning

om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af person-

oplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (herefter databe-

skyttelsesloven) supplerer og gennemfører databeskyttelsesforordningen, jf.

databeskyttelseslovens § 1, stk. 1. Loven og forordningen gælder for be-

handling af personoplysninger, der helt eller delvist foretages ved hjælp af

automatisk databehandling. Videregivelse og indhentelse af oplysninger om

fysiske personer til og fra en anden offentlig myndighed er en behandling af

personoplysninger, der er omfattet af disse regler.

Det følger af § 28, stk. 1, 1. pkt., i forvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse

nr. 433 af 22. april 2014, som ændret ved lov nr. 503 af 23. maj 2018 om

ændring af lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personop-

lysninger, lov om massemediers informationsdatabaser og forskellige andre

love (Konsekvensændringer som følge af databeskyttelsesloven og databe-

skyttelsesforordningen samt medieansvarslovens anvendelse på offentligt

tilgængelige informationsdatabaser m.v.), at for manuel videregivelse af op-

lysninger om enkeltpersoner (personoplysninger) til en anden forvaltnings-

myndighed gælder reglerne i databeskyttelseslovens §§ 6-8 og 10 og § 11,

stk. 1, og i artikel 5, stk. 1, litra a-c, artikel 6, artikel 7, stk. 3, 1. og 2. pkt.,

artikel 9 og 10 og artikel 77, stk. 1, i databeskyttelsesforordningen, jf. data-

beskyttelseslovens § 2, stk. 1.

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 20: Lovudkast - Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af udlændingeloven, hjemrejseloven og repatrieringsloven

UDKAST

Det fremgår af forvaltningslovens § 28, stk. 1, 2. pkt., at for videregivelse

af personoplysninger til en anden forvaltningsmyndighed, der helt eller del-

vis foretages ved hjælp af automatisk databehandling, finder reglerne i da-

tabeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven anvendelse, medmin-

dre videregivelsen er reguleret af lov om retshåndhævende myndigheders

behandling af personoplysninger.

Det fremgår af forvaltningslovens § 31, stk. 1, at i det omfang en forvalt-

ningsmyndighed er berettiget til at videregive en oplysning, skal myndighe-

den på begæring af en anden forvaltningsmyndighed videregive oplysnin-

gen, hvis den er af betydning for myndighedens virksomhed eller for en af-

gørelse, som myndigheden skal træffe.

Der vil efter forslaget skulle ske udveksling af personoplysninger, der er

omfattet af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Databeskyttelsesforordningens artikel 5 fastlægger en række grundlæg-

gende behandlingsprincipper, der skal være opfyldt ved al behandling af

personoplysninger. Det følger i den forbindelse af databeskyttelsesforord-

ningens artikel 5, stk. 1, bl.a., at personoplysninger skal behandles lovligt,

rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den registrerede (litra a),

indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og ikke må viderebe-

handles på en måde, der er uforenelig med disse formål (litra b), være til-

strækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til

de formål, hvortil de behandles (litra c), og oplysninger skal endvidere op-

bevares på en sådan måde, at det ikke er muligt at identificere de registrerede

i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt til de formål, hvortil de på-

gældende personoplysninger behandles (litra e).

Databeskyttelsesforordningens artikel 6 fastlægger mulighederne for at be-

handle almindelige personoplysninger. Det fremgår af databeskyttelsesfor-

ordningens artikel 6, stk. 1, at behandling af personoplysninger må finde

sted, hvis mindst én af betingelserne i databeskyttelsesforordningens artikel

6, stk. 1, litra a-f, er opfyldt. Det er bl.a. tilfældet, hvis behandlingen er nød-

vendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse, eller som

henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har

fået pålagt, jf. artikel 6, stk. 1, litra e.

Det følger endvidere af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2, at

medlemsstaterne kan opretholde eller indføre mere specifikke bestemmelser

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 20: Lovudkast - Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af udlændingeloven, hjemrejseloven og repatrieringsloven

UDKAST

for at tilpasse anvendelsen af databeskyttelsesforordningens bestemmelser

om behandling med henblik på overholdelse af artikel 6, stk. 1, litra c og e,

ved at fastsættemere præcist specifikke krav til behandling og andre foran-

staltninger for at sikre lovlig og rimelig behandling.

Det følger herudover af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, bl.a.,

at grundlaget for behandling i henhold til stk. 1, litra c og e, skal fremgå af

EU-retten eller af medlemsstaternes nationale ret, som den dataansvarlige

er underlagt. Formålet med behandlingen skal være fastlagt i dette rets-

grundlag, eller for så vidt angår den behandling, der er omhandlet i stk. 1,

litra e, være nødvendig for udførelsen af en opgave i samfundets interesse,

eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataan-

svarlige har fået pålagt. Dette retsgrundlag kan indeholde specifikke be-

stemmelser med henblik på at tilpasse anvendelsen af bestemmelserne i

denne forordning, herunder de generelle betingelser for lovlighed af den da-

taansvarliges behandling, hvilke typer oplysninger der skal behandles, be-

rørte registrerede, hvilke enheder personoplysninger må videregives til og

formålet hermed, formålsbegrænsninger, opbevaringsperioder, behand-

lingsaktiviteter samt behandlingsprocedurer.

Det fremgår endvidere af artikel 6, stk. 3, at EU-retten eller medlemsstater-

nes nationale ret skal opfylde et formål i samfundets interesse og stå i rime-

ligt forhold til det legitime formål, der forfølges. Der gælder således et pro-

portionalitetsprincip.

Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, at behandling

af særlige kategorier af personoplysninger, herunder race eller etnisk oprin-

delse, helbredsoplysninger, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning,

som udgangspunkt er forbudt. Efter bestemmelserne i artikel 9, stk. 2, kan

der gøres undtagelse til forbuddet i stk. 1. Det kan f.eks. ske, hvis behandling

er nødvendig, for at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares,

eller når domstole handler i deres egenskab af domstol, jf. § 9, stk. 2, litra f,

eller hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til væsentlige samfundsin-

teresser på grundlag af EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret og

står i rimeligt forhold til det mål, der forfølges, respekterer det væsentligste

indhold af retten til databeskyttelse og sikrer passende og specifikke foran-

staltninger til beskyttelse af den registreredes grundlæggende rettigheder og

interesser, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra g. Reglen

i databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra g, er i dansk ret blevet

aktiveret i databeskyttelseslovens § 7, stk. 4, hvoraf det fremgår, at forbud-

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 20: Lovudkast - Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af udlændingeloven, hjemrejseloven og repatrieringsloven

UDKAST

det mod behandling af følsomme personoplysninger omfattet af databeskyt-

telsesforordningens artikel 9, stk. 1, ikke gælder, hvis behandling af oplys-

ninger er nødvendig af hensyn til væsentlige samfundsinteresser.

Det følger endvidere af artikel 9, stk. 2, litra g, at behandlingen skal stå i

rimeligt forhold til det mål, der forfølges, respektere det væsentligste ind-

hold af retten til databeskyttelse, herunder lovlighed, rimelighed og gen-

nemsigtighed, formålsbegrænsning og dataminimering, og i øvrigt sikre

passende foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes grundlæggende

rettigheder og interesser.

I forhold til den foreslåede hjemmel til, at myndigheder, institutioner og

sundhedspersoner er forpligtet til efter anmodning fra Hjemrejsestyrelsen at

videregive oplysninger fra patientjournaler m.v. uden udlændingens sam-

tykke, i det omfang det er nødvendigt for styrelsens vurdering af, om ud-

lændingens helbredstilstand tillader udsendelse, om der skal træffes særlige

forholdsregler i forbindelse med planlægning og gennemførelse af udsen-

delsen, eller om der er behov for lægeordineret medicin i forbindelse med

udsendelsen, jf. lovforslagets § 2, nr. 3, er det Udlændinge- og Integrations-

ministeriets vurdering, at Hjemrejsestyrelsens varetagelse af opgaven ved-

rørende udlændinges udrejse af landet må anses for at være i samfundets

interesse, og at behandlingen således er nødvendig af hensyn til udførelse af

en opgave i samfundets interesse og under offentlig myndighedsudøvelse,

jf. artikel 6, stk. 1, litra e.

Det vurderes desuden, at der vil kunne ske behandling af en særlig kategori

af oplysninger, nemlig helbredsoplysninger, i medfør af den foreslåede be-

stemmelse. Det vurderes, at der med lovforslaget er hjemmel hertil, idet be-

handlingen af personoplysninger vil være nødvendig af hensyn til væsent-

lige samfundsinteresser på grundlag af EU-retten eller medlemsstaternes na-

tionale ret, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra g. Mini-

steriet lægger i den forbindelse vægt på, at det følger af hjemrejselovens §

1, at udlændinge, der ikke har ret til at opholde sig her i landet, skal udrejse

af landet, og at Hjemrejsestyrelsen drager omsorg for udrejsen, hvis ikke

udlændingen udrejser frivilligt.

I forhold til vurderingen efter artikel 9, stk. 2, litra g, hvorefter behandlingen

skal stå i rimeligt forhold til det mål, der forfølges, respektere det væsent-

ligste indhold af retten til databeskyttelse m.v., bemærker Udlændinge- og

Integrationsministeriet, at behandling af særlige kategorier af personoplys-

ninger i forbindelse med udlændingens udrejse kan være afgørende i forhold

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 20: Lovudkast - Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af udlændingeloven, hjemrejseloven og repatrieringsloven

UDKAST

til at sikre, at udlændinge, der ikke har ret til at opholde sig her i landet,

udrejser. Den foreslåede nye bestemmelse i hjemrejselovens § 20, stk. 3,

vurderes endvidere at stå i rimeligt forhold til det legitime formål, der for-

følges, da bestemmelsen er afgrænset på en sådan måde, at den alene kan

anvendes med henblik på at sikre, at Hjemrejsestyrelsen kan vurdere, om

udlændingens helbredstilstand tillader udsendelse, om der skal træffes sær-

lige forholdsregler i forbindelse med planlægning og gennemførelse af ud-

sendelsen, eller om der er behov for lægeordineret medicin i forbindelse

med udsendelsen.

Den foreslåede bestemmelse vedrører således behandling af personoplys-

ninger på et afgrænset område, og bestemmelsen vurderes at være nødven-

dig for at sikre, at udlændinge, der ikke har ret til at opholde sig her i landet,

udrejser, idet det er nødvendigt, at Hjemrejsestyrelsen har adgang til per-

sonoplysninger af væsentlig betydning for at kunne vurdere, om udlændin-

gens helbredstilstand tillader udsendelse, om der skal træffe særlige for-

holdsregler i forbindelse med planlægning og gennemførelse af udsendel-

sen, eller om der er behov for lægeordineret medicin i forbindelse med ud-

sendelsen.

Det følger af forordningens artikel 9, stk. 2, litra g, at der i forbindelse med

fastsættelsen af nationale regler skal tages hensyn til det væsentligste ind-

hold af retten til databeskyttelse, og at der skal sikres passende og specifikke

foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes grundlæggende rettighe-

der og interesser.

Det bemærkes herom i forhold til den foreslåede bestemmelse i hjemrejse-

lovens § 20, stk. 3, at bestemmelsen er begrænset til at kunne finde anven-

delse på oplysninger, som er af væsentlig betydning for styrelsens vurdering

af, om udlændingens helbredstilstand tillader udsendelse, om der skal træf-

fes særlige forholdsregler i forbindelse med planlægning og gennemførelse

af udsendelsen, eller om der er behov for lægeordineret medicin i forbin-

delse med udsendelsen, og at den pågældende myndighed, institution eller

sundhedsperson alene vil kunne og skulle videregive oplysninger, der må

antages at have væsentlig betydning for Hjemrejsestyrelsens vurdering. Det

bemærkes endvidere, at ansatte i Hjemrejsestyrelsen, som indsamler oplys-

ninger fra de fysiske og juridiske personer, er undergivet den generelle tavs-

hedspligt efter forvaltningslovens § 27.

Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse i hjemrejselovens § 20, stk.

3, ikke vil indebære en begrænsning af anvendelsesområdet for adgangen til

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 20: Lovudkast - Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af udlændingeloven, hjemrejseloven og repatrieringsloven

UDKAST

at behandle personoplysninger efter databeskyttelsesforordningen eller da-

tabeskyttelseslovens regler i situationer, som ligger uden for den her fore-

slåede nationale særregel.

Det bemærkes i den forbindelse, at den foreslåede bestemmelse fastsætter

en pligt for fysiske og juridiske personer og myndigheder til at videregive

nærmere angivne personoplysninger. En sådan pligt til at behandle, herun-

der videregive personoplysninger følger ikke af databeskyttelsesforordnin-

gen eller databeskyttelsesloven. Myndigheder vil dog efter omstændighe-

derne være forpligtet til at videregive oplysninger, herunder personoplys-

ninger, i det omfang betingelserne i forvaltningslovens § 31 er opfyldt. Det

følger af forvaltningslovens § 31, at i det omfang en forvaltningsmyndighed

er berettiget til at videregive en oplysning, skal myndigheden på begæring

af en anden forvaltningsmyndighed videregive oplysningen, hvis den er af

betydning for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse som myn-

digheden skal træffe.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har imidlertid vurderet, at det er

nødvendigt at fastsætte den foreslåede regel for at sikre, at der er klarhed

over, hvilke oplysninger som kan og efter omstændighederne skal videregi-

ves i forbindelse med Hjemrejsestyrelsens bistand til en udlændings udrejse,

og af hensyn til at fastsætte en egentlig pligt til videregivelse i de tilfælde,

hvor videregivelsen er nødvendig for styrelsens vurdering af, om udlændin-

gens helbredstilstand tillader udsendelse, om der skal træffes særlige for-

holdsregler i forbindelse med planlægning og gennemførelse af udsendel-

sen, eller om der er behov for lægeordineret medicin i forbindelse med ud-

sendelsen.

Den foreslåede bestemmelse ændrer således eksempelvis ikke ved, at de på-

gældende myndigheder i situationer, som ligger uden for den foreslåede na-

tionale særregel, fortsat vil kunne videregive særlige kategorier af person-

oplysninger, herunder helbredsoplysninger, når betingelserne i artikel 6, stk.

1, litra e, og databeskyttelseslovens § 7, stk. 4, er opfyldt.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

[De økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige er under udarbejdelse]

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 20: Lovudkast - Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af udlændingeloven, hjemrejseloven og repatrieringsloven

UDKAST

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

[De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. er

under udarbejdelse]

6. Administrative konsekvenser for borgerne

[De administrative konsekvenser for borgerne er under udarbejdelse]

7. Klimamæssige konsekvenser

Forslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forslaget har ikke miljø- eller naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke andre EU-retlige aspekter end forholdet til da-

tabeskyttelsesforordningen. Der henvises til afsnit 3.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den … til den … været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

…

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

[Under udarbejdelse]

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Implemente-

[Under udarbejdelse]

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Økonomiske

[Under udarbejdelse]

konsekvenser for

erhvervslivet

[Under udarbejdelse]

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 20: Lovudkast - Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af udlændingeloven, hjemrejseloven og repatrieringsloven

UDKAST

Administrative [Under udarbejdelse]

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative [Under udarbejdelse]

konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen

[Under udarbejdelse]

Ingen

Miljø- og natur- Ingen

mæssige konse-

kvenser

Ingen

Forholdet til EU- Der henvises til afsnittet ovenfor om forholdet til EU-retten.

retten

Er i strid med de

principper

for

implementering

af erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Nej

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 20: Lovudkast - Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af udlændingeloven, hjemrejseloven og repatrieringsloven

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af udlændingelovens § 9 c, stk. 2, nr. 2, at der efter ansøgning

kan gives opholdstilladelse til en udlænding, der er meddelt afslag på en

ansøgning om opholdstilladelse efter § 7, hvis udlændingen har medvirket

ved udsendelsesbestræbelserne i sammenhængende 18 måneder.

Efter hjemrejselovens § 3, stk. 1, har en udlænding, der ikke har ret til at

opholde sig her i landet, pligt til at medvirke til sin udrejse, herunder

fastlægge sin identitet, tilvejebringe rejsedokumenter og give møde til

samtaler med relevante myndigheder, og til at medvirke til sin udrejse i

øvrigt.

Efter hjemrejselovens § 3, stk. 2, træffer Hjemrejsestyrelsen afgørelse om,

hvorvidt en udlænding, der opfylder forpligtelsen efter stk. 1, eller som kan

påvise, at vedkommende forsøger at opfylde forpligtelsen, medvirker til sin

udrejse.

Efter hjemrejselovens § 3, stk. 3, kan Hjemrejsestyrelsen, hvis styrelsen har

truffet afgørelse om, at en udlænding ikke lever op til sin forpligtelse efter

stk. 1, jf. stk. 2, efterfølgende, hvis udlændingen over en periode på op til 2

måneder ved aktiv handling opfylder eller forsøger at opfylde forpligtelsen

efter stk. 1, træffe afgørelse om, at udlændingen medvirker til udrejsen.

Det foreslås, at der i udlændingelovens

§ 9 c, stk. 2, nr. 2,

efter

»udsendelsesbestræbelserne« indsættes »jf. hjemrejselovens § 3, stk. 1,«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at det vil fremgå udtrykkeligt af

udlændingelovens § 9 c, stk. 2, nr. 2, at den afgørelse om medvirken, som

Hjemrejsestyrelsen træffer efter hjemrejselovens § 3, skal lægges til grund

ved vurderingen efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2, nr. 2.

Der er ikke herved lagt op til, at der skal foretages en anden medvirkens-

vurdering end den, Hjemrejsestyrelsen allerede i dag foretager efter

hjemrejselovens § 3.

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 20: Lovudkast - Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af udlændingeloven, hjemrejseloven og repatrieringsloven

UDKAST

En udlænding vil således bl.a. kunne anses for at medvirke, hvis

vedkommende medvirker til at fastlægge sin identitet, tilvejebringe

rejsedokumenter, herunder ved at udfylde og indgive ansøgning om

rejselegitimation, visum, indrejsetilladelse til udenlandske repræsentationer

m.v., og til om fornødent at give møde på en repræsentation eller på anden

måde lade sig fremstille for destinationslandets myndigheder med henblik

på endelig identifikation og udstedelse af rejsedokumenter. Det bemærkes,

at en udlænding fortsat vil kunne anses for at medvirke, selvom der ikke kan

tilvejebringes rejsedokumenter. Det afgørende er, om udlændingen gør sig

alle rimelige bestræbelser på tilvejebringelsen heraf. Udlændingen vil også

kunne medvirke til sin udrejse ved at medvirke til Hjemrejsestyrelsens

planlægning og gennemførelse af en udrejse til det land, som

udlændingemyndighederne har bestemt, herunder gennem deltagelse i

samtaler med Hjemrejsestyrelsen og medvirken til de øvrige sagsskridt, som

Hjemrejsestyrelsen fastslår er nødvendige som led i planlægningen af

udrejsen. Endvidere vil det kunne indgå i vurderingen som et væsentligt,

men ikke afgørende element, om udlændingen overholder sin indgåede eller

fastsatte hjemrejsekontrakt. Endelig vil det kunne indgå i vurderingen, om

udlændingen har indgivet en ansøgning om hjemrejsestøtte inden udløbet af

udlændingens udrejsefrist.

Ændringen vil endvidere indebære, at den tidsmæssige udstrækning af

udlændingens medvirken vil blive baseret på, hvor længe der har været

truffet afgørelse en afgørelse om medvirken efter hjemrejselovens § 3, stk.

Dette vil også indebære, at der i sager, hvor udlændingen i en periode ikke

har medvirket, kan gå op til 2 måneder, hvor udlændingen ved aktiv

handling opfylder eller forsøger at opfylde forpligtelsen efter stk. 1, før der

træffes afgørelse om, at udlændingen medvirker til udrejsen, jf.

hjemrejselovens § 3, stk. 3. Der vil som følge af, at udlændingen i en periode

ikke har medvirket til sin udrejse, derfor kunne gå længere tid, før

udlændingen kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c,

stk. 2, end hvis udlændingen har medvirket kontinuerligt ved

udsendelsesbestræbelserne siden udrejsefristens udløb.

Til nr. 2

Det fremgår af udlændingelovens § 11, stk. 11, 1. pkt., at

kommunalbestyrelsen uden samtykke fra en udlænding, der er meddelt

opholdstilladelse efter §§ 7-9, 9 b-9 f eller 9 q, kan afgive en udtalelse til

Udlændingestyrelsen om forhold vedrørende den pågældende, som

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 20: Lovudkast - Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af udlændingeloven, hjemrejseloven og repatrieringsloven

UDKAST

kommunalbestyrelsen skønner vil være af betydning for afgørelse af en sag

om forlængelse af opholdstilladelsen. Efter § 11, stk. 11, 2. pkt., finder 1.

pkt. tilsvarende anvendelse for sager om meddelelse af tidsubegrænset

opholdstilladelse, hvor udlændingen er meddelt opholdstilladelse efter §§ 7-

9, 9 a-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q.

Det fremgår af udlændingelovens § 19, stk. 9, 1. pkt., at

kommunalbestyrelsen uden samtykke fra en udlænding, der er meddelt

opholdstilladelse efter §§ 7-9, 9 b-9 f eller 9 q, kan afgive en udtalelse til

Udlændingestyrelsen om forhold vedrørende den pågældende, som

kommunalbestyrelsen skønner vil være af betydning for afgørelse af en sag

om inddragelse af tidsbegrænsede og tidsubegrænsede opholdstilladelser

efter stk. 1 eller 2.

Det foreslås, at der i bestemmelserne i

§ 11, stk. 11, 1. pkt.,

§ 19, stk. 9,

1. pkt.,

efter »Udlændingestyrelsen« også indsættes henvisning til »eller

Hjemrejsestyrelsen«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at kommunalbestyrelsen også kan

afgive en udtalelse til Hjemrejsestyrelsen om forhold vedrørende en

udlænding, der har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2,

som kommunalbestyrelsen skønner vil være af betydning for afgørelse af en

sag om enten forlængelse af opholdstilladelsen, jf. § 11, stk. 1, 1. pkt., en

sag om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. § 11, stk. 1, 2.

pkt., eller en sag om inddragelse af en tidsbegrænset eller tidsubegrænset

opholdstilladelse, jf. § 19, skt. 9, 1. pkt.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 5,

hvorefter udlændingelovens § 46, stk. 3, 1. pkt., ændres sådan, at

Hjemrejsestyrelsen bl.a. får kompetence til at træffe afgørelse om

meddelelse af opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 2, om forlængelse og

inddragelse af en sådan opholdstilladelse.

Eventuelt relevante udtalelser, som kommunalbestyrelsen skønner vil være

af betydning for enten forlængelse af en opholdstilladelse, meddelelse af

tidsubegrænset opholdstilladelse eller inddragelse af en tidsbegrænset eller

tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2, skal

derfor kunne afgives til Hjemrejestyrelsen, med henblik på, at styrelsen kan

tage stilling til spørgsmålet om forlængelse, meddelelse af tidsubegrænset

opholdstilladelse eller inddragelse.

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 20: Lovudkast - Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af udlændingeloven, hjemrejseloven og repatrieringsloven

UDKAST

Der er i øvrigt ikke tilsigtet nogen ændring i kommunalbestyrelsernes

adgang til at afgive en udtalelse efter udlændingelovens § 11, stk. 11, eller

§ 19, stk. 9.

Til nr. 3

Efter udlændingelovens § 40 e foretager Udlændingestyrelsen og Styrelsen

for

International

Rekruttering

Integration

egne

sagsbehandlingssystemer den endelige registrering af følgende oplysninger

om udlændinge, der ikke er omfattet af § 1, og som meddeles

opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q eller får udstedt

registreringsbevis eller opholdskort, jf. § 6:

Navn,

fødselsdato,

fødselsland og

statsborgerskabsforhold.

Efter udlændingelovens § 44 a, stk. 1, videregiver Udlændingestyrelsen og

Styrelsen for International Rekruttering og Integration uden udlændingens

samtykke til kommunalbestyrelsen for den kommune, hvor udlændingen

bor eller opholder sig, eller hvortil udlændingen visiteres, jf.

integrationslovens § 10, stk. 1, eller flytter fra udlandet, oplysninger om,

at udlændingen er meddelt registreringsbevis eller opholdskort i

medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller opholdstilladelse efter §§ 7-9 f,

9 i-9 n, 9 p eller 9 q eller er fritaget for opholdstilladelse efter § 5,

stk. 2,

at udlændingen er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller

afslag herpå,

at udlændingen er meddelt tidsbegrænset opholdstilladelse efter

afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. nr. 2, eller

at udlændingens opholdstilladelse er nægtet forlænget, er bortfaldet

eller er inddraget, og om udfaldet af en eventuel klage herover.

Det foreslås i

§ 40 e

§ 44 a, stk. 1,

at henvisningen til

Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og

Integration udvides til også at omfatte Hjemrejsestyrelsen.

Den foreslåede ændring vil indebære, at Hjemrejsestyrelsen forpligtes til i

deres egne sagsbehandlingssystemer at foretage den endelige registrering af

de oplysninger, der fremgår af udlændingelovens § 40 e, nr. 1-4, om

udlændinge, som styrelsen meddeler opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 2.

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 20: Lovudkast - Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af udlændingeloven, hjemrejseloven og repatrieringsloven

UDKAST

Den foreslåede ændring vil endvidere indebære, at Hjemrejsestyrelsen uden

udlændingens samtykke forpligtes til at videregive de oplysninger, der

fremgår af udlændingelovens § 44 a, stk. 1, nr. 1-4, til kommunalbestyrelsen

for den kommune, hvor udlændingen bor eller opholder sig, eller hvortil

udlændingen visiteres, jf. integrationslovens § 10, stk. 1, eller flytter fra

udlandet. Hjemrejsestyrelsen vil således til den relevante

kommunalbestyrelsen skulle videregive oplysning om, at udlændingen er

meddelt opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 2, jf. § 44 a, stk. 1, nr. 1, at

udlændingen er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 2,

eller afslag herpå, jf. § 44 a, stk. 1, nr. 2, at udlændingen er meddelt

tidsbegrænset opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 2, efter afslag på

tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. nr. 2, jf. § 44 a, stk. 1, nr. 3, eller at

udlændingens opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 2, er nægtet forlænget, er

bortfaldet eller er inddraget, og om udfaldet af en eventuel klage herover, jf.

§ 44 a, stk. 1, nr. 4.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 5,

hvorefter udlændingelovens § 46, stk. 3, 1. pkt., ændres sådan, at

Hjemrejsestyrelsen får kompetence til at træffe afgørelse om meddelelse af

opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 2, og om forlængelse, bortfald og

inddragelse af en sådan opholdstilladelse.

Der er med den foreslåede ændring i øvrigt ikke tilsigtet nogen ændring i

bestemmelsernes indhold eller anvendelse.

Til nr. 4

Efter udlændingelovens § 44 a, stk. 4, videregiver Udlændingestyrelsen eller

Styrelsen for International Rekruttering og Integration til

kommunalbestyrelsen for den kommune, hvor en udlænding bor eller

opholder sig uden udlændingens samtykke oplysninger om, at udlændingen,

der bor eller opholder sig her i landet uden at have lovligt ophold i medfør

af §§ 1-3 a, § 4 b eller § 5, stk. 2, eller i medfør af et registreringsbevis eller

opholdskort efter § 6 eller en opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n, 9 p

eller 9 q, og som ikke er indkvarteret på et indkvarteringssted for de i § 42

a, stk. 1 og 2, nævnte udlændinge, er meddelt afslag på en ansøgning om

opholdstilladelse. Tilsvarende gælder, hvis ansøgningen om

opholdstilladelse fra en udlænding som nævnt i 1. pkt. bortfalder eller

frafaldes.

Det foreslås i

§ 44 a, stk. 4,

at henvisningen til Udlændingestyrelsen og

Styrelsen for International Rekruttering og Integration udvides til også at

omfatte Hjemrejsestyrelsen.

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 20: Lovudkast - Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af udlændingeloven, hjemrejseloven og repatrieringsloven

UDKAST

Den foreslåede ændring vil have den virkning, at Hjemrejsestyrelsen

forpligtes til at videregive oplysninger om, at en udlænding, der bor eller

opholder sig her i landet uden at have lovligt ophold i medfør af §§ 1-3 a, §

4 b eller § 5, stk. 2, eller i medfør af et registreringsbevis eller opholdskort

efter § 6 eller en opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q, og

som ikke er indkvarteret på et indkvarteringssted for de i § 42 a, stk. 1 og 2,

nævnte udlændinge, er meddelt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse

til kommunalbestyrelsen for den kommune, hvor en udlænding bor eller

opholder sig uden udlændingens samtykke.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 5,

hvorefter udlændingelovens § 46, stk. 3, 1. pkt., ændres sådan, at

Hjemrejsestyrelsen bl.a. får kompetence til at træffe afgørelse om

meddelelse af opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 2.

Det vil herefter også være Hjemrejsestyrelsen, der vil meddele afslag på en

ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2, og som

derfor for udlændinge, der ikke er indkvarteret på et indkvarteringssted for

de i § 42 a, stk. 1 og 2, nævnte udlændinge, vil skulle videregive oplysning

om afslaget til kommunalbestyrelsen for den kommune, hvor en udlænding

bor eller opholder sig.

Der er med den foreslåede ændring i øvrigt ikke tilsigtet nogen ændring i

indholdet eller anvendelsen af bestemmelsen i udlændingelovens § 44 a, stk.

Til nr. 5

Efter udlændingelovens § 46, stk. 3, 1. pkt., træffes afgørelse om optagelse

af fingeraftryk efter § 40 a, stk. 2, nr. 4, og optagelse af personfotografi efter

§ 40 b, stk. 2, nr. 3, og afgørelse om meddelelse af indrejseforbud efter § 32,

stk. 1, nr. 6, og om forkortelse af et allerede meddelt indrejseforbud efter §

32, stk. 9, af Hjemrejsestyrelsen.

Det foreslås, at der i

§ 46, stk. 3, 1. pkt.,

efter »og optagelse af personfoto-

grafi efter § 40 b, stk. 2, nr. 3,« indsættes: »afgørelse efter § 9 c, stk. 2, og

afgørelse vedrørende forlængelse, bortfald og inddragelse af opholdstilla-

delser meddelt efter § 9 c, stk. 2, bortset fra afgørelse om bortfald efter § 21

b samt afgørelse efter §§ 33 og 33 a, stk. 3, nr. 3-4, og stk. 4, i forbindelse

med sådanne sager,«.

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 20: Lovudkast - Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af udlændingeloven, hjemrejseloven og repatrieringsloven

UDKAST

Med den foreslåede ændring får Hjemrejsestyrelsen kompetence til at træffe

afgørelse om opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 2, på grund af udsendelses-

hindringer samt om forlængelse, bortfald og inddragelse af sådanne op-

holdstilladelser, bortset fra afgørelse om bortfald efter § 21 b samt afgørelse

efter §§ 33 og 33 a i forbindelse med sådanne sager.

Den foreslåede ændring vil have den virkning, at det vil være Hjemrejsesty-

relsen, der efter ansøgning kan meddele opholdstilladelse til en udlænding

på grund af udsendelseshindringer. Hjemrejsestyrelsen vil endvidere have

pligt til af egen drift at vurdere, om der er grundlag for at meddele opholds-

tilladelse efter bestemmelsen, når betingelserne for opholdstilladelse umid-

delbart vurderes opfyldt. Dette vil svare til, hvordan det er i dag, efter en sag

er blevet forelagt af Hjemrejsestyrelsen for Udlændingestyrelsen.

Den foreslåede ændring vil endvidere have den virkning, at det vil være

Hjemrejsestyrelsen, der vil kunne træffe afgørelse vedrørende forlængelse,

bortfald og inddragelse af opholdstilladelse meddelt efter udlændingelovens

§ 9 c, stk. 2. Hjemrejsestyrelsen vil dog ikke kunne træffe afgørelse om

bortfald af en opholdstilladelse efter § 21 b om udlændinge, der opholder

eller har opholdt sig uden for landet og hvor der er grund til at antage, at

udlændingen under opholdet uden for landet deltager eller har deltaget i ak-

tiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed,

andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden.

Hjemrejsestyrelsen vil i forbindelse med en afgørelse om bortfald og ind-

dragelse af en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2, skulle

træffe afgørelse om fastsættelse af en udrejsefrist efter § 33. Hjemrejsesty-

relsen vil endvidere kunne meddele en udlænding ret til at blive i her landet

(processuelt ophold) under behandlingen af en sag om opholdstilladelse ef-

ter udlændingelovens § 9 c, stk. 2, jf. § 33 a, stk. 3, nr. 3-4, og stk. 4.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Efter udlændingelovens § 46 a, stk. 1, kan Udlændingestyrelsens, Hjemrej-

sestyrelsens og Styrelsen for International Rekruttering og Integrations af-

gørelser efter loven påklages til Udlændingenævnet, jf. dog stk. 4, 5 og 7 og

§ 53 a.

Efter § 46 a, stk. 4, kan Udlændingestyrelsens afgørelser vedrørende op-

holdstilladelse efter § 9 c, stk. 2, påklages til udlændinge- og integrations-

ministeren. Det samme gælder Udlændingestyrelsens konstatering af, at en

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 20: Lovudkast - Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af udlændingeloven, hjemrejseloven og repatrieringsloven

UDKAST

opholdstilladelse meddelt efter § 9 c, stk. 2, er bortfaldet, jf. §§ 17-18, og

klager over afslag på ansøgninger om, at en sådan opholdstilladelse ikke

skal anses for bortfaldet, jf. § 17, stk. 2 og 3, og § 17 a, stk. 2.

Det foreslås i

§ 46 a, stk. 4,

at »Udlændingestyrelsens« ændres til »Hjem-

rejsestyrelsens«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at det vil være Hjemrejsestyrelsens

afgørelser vedrørende opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 2, der kan påklages

til udlændinge- og integrationsministeren. Det samme vil gælde Hjemrejse-

styrelsens konstatering af, at en opholdstilladelse meddelt efter § 9 c, stk. 2,

er bortfaldet, jf. §§ 17-18, og klager over afslag på ansøgninger om at en

sådan opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet, jf. § 17, stk. 2 og 3,

og § 17 a, stk. 2.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 5, hvor-

efter udlændingelovens § 46, stk. 3, 1. pkt., ændres sådan, at Hjemrejsesty-

relsen bl.a. får kompetence til at træffe afgørelse om meddelelse og om bort-

fald af opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 2.

Det vil herefter være Hjemrejsestyrelsen, der træffer afgørelser om

opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 2. Det vil også være Hjemrejsestyrelsen,

der kan konstatere, at en opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 2, er bortfaldet

efter §§ 17-18 og som kan give afslag på ansøgning om at en sådan

opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet, jf. § 17, stk. 2 og 3, og § 17

a, stk. 2.

Der er med den foreslåede ændring i øvrigt ikke tilsigtet nogen ændring i

klageadgangen i udlændingelovens § 46 a, stk. 4, eller i udlændinge- og

integrationsministerens behandling af klager efter bestemmelsen.

Til § 2

Til nr. 1

Det fremgår af den gældende bestemmelse i hjemrejselovens § 20, stk. 1, at

Udlændingestyrelsen, Styrelsen for International Rekruttering og Integra-

tion, Udlændinge- og Integrationsministeriet, domstolene, Udlændingenæv-

net eller Flygtningenævnet uden udlændingens samtykke videregiver alle

akter, der er indgået i en sag om opholdstilladelse, til Hjemrejsestyrelsen til

brug for behandlingen af en sag om udsendelse af en udlænding, når der er

meddelt afslag på opholdstilladelse, eller når udlændingen frafalder ansøg-

ning herom, jf. dog udlændingelovens § 45 b.

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 20: Lovudkast - Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af udlændingeloven, hjemrejseloven og repatrieringsloven

UDKAST

Det foreslås, at § 20,

stk. 1,

ændres således, at sætningen », der har pligt til

at udrejse, jf. § 1, stk. 1,« indsættes efter »en udlænding«, og at sætningen

»når der er meddelt afslag på opholdstilladelse, eller når udlændingen fra-

falder ansøgningen herom,« udgår.

Alle udlændinge, der har pligt til at udrejse, jf. hjemrejselovens § 1, stk. 1,

omfattes dermed af bestemmelsen. Herved vil blandt andre udlændinge,

som er udvist eller skal overføres til et andet medlemsland i medfør af Dub-

linforordningen, også blive omfattet af bestemmelsen. Udlændingestyrel-

sen, Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Udlændinge- og

Integrationsministeriet, domstolene, Udlændingenævnet og Flygtningenæv-

net vil således også i blandt andet sådanne sager uden udlændingens sam-

tykke skulle videregive alle akter, der er indgået i en sag om opholdstilla-

delse, til Hjemrejsestyrelsen til brug for behandlingen af en sag om udsen-

delse af udlændingen.

Baggrunden for ændringen er, at den nuværende bestemmelse alene omfat-

ter udlændinge, der er meddelt afslag på opholdstilladelse, eller som har fra-

faldet deres ansøgning herom.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2.1 og 3 i lovforslagets almindelige be-

mærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af hjemrejselovens § 20, stk. 2, at indkvarteringsoperatøren, jf.

udlændingelovens § 42 a, stk. 5, 2. pkt., for det indkvarteringssted, hvor en

udlænding er indkvarteret, uden udlændingens samtykke kan videregive op-

lysninger til Hjemrejsestyrelsen, når udlændingen er meddelt afslag på op-

holdstilladelse, eller når udlændingen frafalder ansøgning herom.

Det foreslås, at bestemmelsen i

§ 20, stk. 2,

ændres således, at alle udlæn-

dinge, der har pligt til at udrejse, jf. § 1, stk. 1, omfattes af bestemmelsen.

Herved vil blandt andre udlændinge, som er udvist eller skal overføres til et

andet medlemsland i medfør af Dublinforordningen, også blive omfattet af

bestemmelsen. Indkvarteringsoperatøren, for det indkvarteringssted, hvor

en udlænding er indkvarteret, vil således også i blandt andet sådanne sager

uden udlændingens samtykke skulle videregive oplysninger til Hjemrejse-

styrelsen til brug for behandlingen af en sag om udsendelse af udlændingen.

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 20: Lovudkast - Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af udlændingeloven, hjemrejseloven og repatrieringsloven

UDKAST

Baggrunden for ændringen er, at den nuværende bestemmelse alene omfat-

ter udlændinge, der er meddelt afslag på opholdstilladelse, eller som har fra-

faldet deres ansøgning herom.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2.1 og 3 i lovforslagets almindelige be-

mærkninger.

Til nr. 3

Det foreslås at tilføje et nyt

stk. 3

i hjemrejselovens

§ 20,

hvorefter myndig-

heder, institutioner og sundhedspersoner er forpligtet til efter anmodning fra

Hjemrejsestyrelsen at videregive oplysninger fra patientjournaler m.v. ved-

rørende udlændinge, der har pligt til at udrejse, jf. § 1, stk. 1, i det omfang

det er nødvendigt for styrelsens vurdering af, om en udlændings helbreds-

tilstand tillader udsendelse, om der skal træffes særlige forholdsregler i for-

bindelse med planlægning og gennemførelse af udsendelsen, eller om der er

behov for lægeordineret medicin i forbindelse med udsendelsen.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at myndigheder, institutioner og

sundhedspersoner skal videregive de i bestemmelsen nævnte oplysninger,

som må antages at have væsentlig betydning for Hjemrejsestyrelsens vurde-

ring, jf. sundhedslovens § 43, stk. 2, nr. 1,

Med patientjournaler m.v. menes de patientjournaler m.v., der udarbejdes af

sundhedspersoner, og som føres på offentlige eller private sygehuse, klinik-

ker, ambulatorier, i privat praksis eller i forbindelse med behandling i pri-

vate hjem samt på andre offentlige eller private institutioner m.v., hvor der

som led i sundhedsmæssig virksomhed foretages behandling af patienter.

De helbredsoplysninger, der vil være relevante for Hjemrejsestyrelsen vur-

dering af, om udlændingens helbredstilstand tillader udsendelse eller et

eventuelt behov for lægeordineret medicin i forbindelse med udsendelsen

vil være enhver oplysning om patientens tidligere, nuværende og fremtidige

fysiske og psykiske tilstand, herunder en persons kontakt med sundhedsvæ-

senet, som kan have indflydelse på den pågældendes tilstand under udsen-

delsen, fra afgang til ankomst i hjemlandet eller et tredjeland, hvor udlæn-

dingen har ret til at opholde sig og bliver udsendt til. Der kan være tale om

oplysninger om resultaterne af lægeundersøgelser, en diagnose og specifi-

cering af eventuelt behov for medicin, som kan have indvirkning på, om en

udsendelse kan gennemføres, herunder eventuelt under anvendelse af den

nødvendige tvang og magt, eller om der eventuelt skal tages særlige for-

holdsregler eller lægelige foranstaltninger i forbindelse med planlægning og

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 20: Lovudkast - Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af udlændingeloven, hjemrejseloven og repatrieringsloven

UDKAST

gennemførelse af udsendelsen. Der kan være tale om helbredsoplysninger

om, at den pågældende lider af sindssygdom eller en tilstand, der kan side-

stilles hermed, eller har kognitive funktionsnedsættelser, i det omfang det

har betydning for gennemførelsen af en udsendelse og nødvendige forholds-

regler i den forbindelse, herunder også i tilfælde af tvang og magtanven-

delse. Der kan også være tale om oplysninger om, at en udlænding skal have

lægeordineret medicin udleveret i doser under udsendelsen eller have udle-

veret tilstrækkeligt med medicin, så den pågældende har medicin til det før-

ste stykke tid i hjemlandet. I disse tilfælde vil Hjemrejsestyrelsen, ud over

oplysning om medicinen, tillige kunne have behov for at modtage oplysnin-

ger om og vejledning i dosering af den pågældende medicin.

Der vil således kunne videregives oplysninger omfattet af databeskyttelses-

forordningens artikel 6 og særlige kategorier af oplysninger omfattet af da-

tabeskyttelsesforordningens artikel 9.

Det er en forudsætning, at der ikke anmodes om videregivelse af oplysnin-

ger i et videre omfang, end det der er påkrævet efter formålet. Hjemrejse-

styrelsen skal i sin anmodning derfor i videst muligt omfang konkretisere,

hvilke oplysninger der er behov for at modtage, samt til hvilket formål op-

lysningerne skal bruges.

Herefter vil det vil være den sundhedsperson, som er i besiddelse af hel-

bredsoplysningerne, der på baggrund af anmodningen fra Hjemrejsestyrel-

sen, som foretager vurderingen af, hvilke oplysninger det på baggrund af

anmodningen fra Hjemrejsestyrelsen vil være relevante at videregive, og om

oplysningerne må antages at have væsentlig betydning for styrelsens vurde-

ring af muligheden for udsendelse af udlændingen, af om der er behov for

særlige forholdsregler, eller af om der er behov for lægeordineret medicin,

og dermed om videregivelsen er berettiget, jf. sundhedslovens § 43, stk. 3.

Oplysninger, som ikke skønnes at være af væsentlig betydning for denne

vurdering, vil ikke kunne videregives efter bestemmelsen. Det indebærer, at

såfremt en patientjournal m.v. indeholder oplysninger, der ikke kan antages

at have væsentlig betydning for Hjemrejsestyrelsens sagsbehandling, må

disse oplysninger ikke videregives. Det kan f.eks. være oplysninger om æg-

teskabelige forhold, forholdet til ens pårørende eller oplysninger om resul-

tatet af undersøgelser, diagnoser eller lignende, der ikke har betydning for

gennemførelse af en udsendelse, herunder eventuelt under anvendelse af

tvang og magt, og som derfor ikke kan have betydning for Hjemrejsestyrel-

sens vurdering af, om udlændingens helbredstilstand tillader udsendelse, af

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 20: Lovudkast - Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af udlændingeloven, hjemrejseloven og repatrieringsloven

UDKAST

om der skal træffes særlige forholdsregler i forbindelse med planlægning og

gennemførelse af udsendelse, eller af om der er behov for lægeordineret me-

dicin i forbindelse med udsendelsen. Den pågældende sundhedsperson skal

inden videregivelse frasortere de irrelevante oplysninger, enten ved over-

dækning i forbindelse med kopiering eller ved at tilbageholde dele af jour-

nalen. I nogle tilfælde vil det være mest hensigtsmæssigt at udfærdige en

erklæring, redegørelse el. lign. til den pågældende myndighed.

Det vil endvidere være en betingelse for vurderingen af, om helbredsoplys-

ningen er af væsentlig betydning for Hjemrejsestyrelsens vurdering, at ud-

sendelsesbestræbelserne er påbegyndt, således at der er konkrete planlæg-

ningstiltag. Hjemrejsestyrelsen vil således ikke på ethvert givent tidspunkt

under behandlingen af en udsendelsessag kunne anmode om at få videregi-

vet oplysninger efter bestemmelsen, hvis planlægningen af udsendelsen

endnu ikke er påbegyndt. Det kan ikke fastsættes entydigt, hvornår udsen-

delsesbestræbelserne er påbegyndt med konkrete planlægningstiltage, men

det forudsættes, at Hjemrejsestyrelsen som udgangspunkt bør afholde sig fra

at anmode om at få udleveret oplysninger, indtil et tidspunkt, hvor oplysnin-

gerne vil skulle anvendes i planlægningen af et relativt konkretiseret på-

tænkt udsendelsesscenarie. I udgangspunktet vil behovet for at modtage hel-

bredsoplysninger ofte vil have relativt nær tidsmæssig sammenhæng med

en planlagt udsendelse. I visse sager, hvor udsendelsesplanlægningen er

særlig kompliceret og derfor kan strække sig over længere tid, vil det imid-

lertid på et tidligere tidspunkt kunne være nødvendigt at modtage oplysnin-

ger efter den foreslåede bestemmelse.

Videregivelsen vil kunne ske uden udlændingens samtykke. Det forudsættes

i overensstemmelse med udgangspunktet i sundhedslovens § 43, stk. 1, at

Hjemrejsestyrelsen, forinden der anmodes om oplysninger, har forsøgt at

indhente udlændingens samtykke. Særligt i relation til udsendelse gælder

dog, at oplysning om Hjemrejsestyrelsens indhentning af helbredsoplysnin-

ger vil kunne afsløre, at en udsendelse er nært forestående, og at der i særlige

situationer kan være grund til ikke at oplyse den pågældende om Hjemrej-

sestyrelsens anmodning, hvis det må befrygtes, at den pågældende vil und-

drage sig udsendelse. Det forudsættes, at Hjemrejsestyrelsen i sådanne til-

fælde i forbindelse med anmodningens fremsættelse oplyser, hvis der er

konkret grund til, at udlændingen ikke skal oplyses om styrelsens anmod-

ning. Det forudsættes, at denne fremgangsmåde alene vil blive anvendt helt

undtagelsesvist og alene i de situationer, hvor det vurderes at være afgø-

rende for udsendelsens gennemførelse, at udlændingen ikke får oplysning

om Hjemrejsestyrelsens anmodning.

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 20: Lovudkast - Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af udlændingeloven, hjemrejseloven og repatrieringsloven

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse vil kunne anvendes i alle sager, hvor Hjemrej-

sestyrelsen bistår en udlænding med udrejsen, herunder ledsaget udsendelse.

Det er forventningen, at bestemmelsen hovedsageligt vil være relevant i til-

fælde, hvor en udlænding ikke medvirker, og heller ikke vil samtykke til, at

styrelsen indhenter vedkommendes helbredsoplysninger. Det kan ikke ude-

lukkes, at bestemmelsen også kan blive relevant i sager, hvor udlændingen

medvirker ved udsendelsesbestræbelserne i øvrigt, men ikke ønsker at sam-

tykke til at styrelsen indhenter vedkommendes helbredsoplysninger. Det

forudsættes som udgangspunkt, at styrelsen forinden forsøger at få den på-

gældendes samtykke i overensstemmelse med sundhedslovens § 43, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2.2 og 3 i lovforslagets almindelige be-

mærkninger.

Til § 3

Til nr. 1

Efter repatrieringslovens § 7, stk. 2, 2. pkt., kan kommunalbestyrelsen træffe

afgørelse om afslag på hjælp til repatriering, hvis der er grund til at antage,

at ansøgeren har til hensigt at deltage i aktiviteter i udlandet, som kan inde-

bære eller forøge en fare for statens sikkerhed eller andre staters sikkerhed

eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden.

Det følger af repatrieringslovens § 7, stk. 3, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen

i forbindelse med afgørelse om hjælp til repatriering indhenter en udtalelse

fra politiet om, hvorvidt ansøgeren er sigtet for en lovovertrædelse, der er

registreret i Kriminalregisteret, jf. stk. 2, 1. pkt. Endvidere følger det af re-

patrieringslovens § 7, stk. 3, 2. pkt., at kommunalbestyrelsen i forbindelse

med afgørelse om hjælp til repatriering indhenter en udtalelse fra politiet,

hvis der er grund til at antage, at ansøgeren har til hensigt at deltage i de

aktiviteter i udlandet, som er nævnt i stk. 2, 2. pkt.

Skønner kommunalbestyrelsen, at der i den enkelte sag foreligger tilstræk-

kelige oplysninger til at opfylde mistankekravet (”grund til at antage”),

f.eks. på baggrund af indberetninger, anmærkninger eller bekymringshen-

vendelser, anmoder kommunalbestyrelsen således den lokale politistation i

den politikreds, der dækker den relevante kommune, som behandler repatri-

eringshjælpen, om en udtalelse.

Det foreslås at ændre repatrieringslovens

§ 7, stk. 3, 2. pkt.,

således, at kom-

munalbestyrelsen indhenter en udtalelse fra politiet om, hvorvidt ansøgeren

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 20: Lovudkast - Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af udlændingeloven, hjemrejseloven og repatrieringsloven

UDKAST

vurderes at have til hensigt at deltage i de aktiviteter i udlandet, som er

nævnt i bestemmelsens stk. 2, 2. pkt.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at kommunalbestyrelsen i forbin-

delse med alle ansøgninger om hjælp til repatriering skal indhente en udta-

lelse fra politiet om, hvorvidt ansøgeren vurderes at have til hensigt at del-

tage i aktiviteter i udlandet, som kan indebære eller forøge en fare for statens

sikkerhed eller andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den

offentlige orden forud for, at kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om

hjælp til repatriering.

Kommunalbestyrelsen vil således skulle indhente en udtalelse hos politiet,

uanset om kommunalbestyrelsen i den konkrete ansøgningssag ikke måtte

ligge inde med oplysninger, der indikerer, at den pågældende ansøger har til

hensigt at rejse til udlandet og der deltage i de nævnte aktiviteter.

Anmodningen sendes til den lokale politistation i den politikreds, der dæk-

ker den relevante kommune, som behandler ansøgningen om repatrierings-

hjælpen.

Det er forudsat, at gældende ret i øvrigt videreføres.

Udtalelsen om, hvorvidt den pågældende vurderes at have til hensigt at rejse

til udlandet og deltage i aktiviteter, som kan indebære eller forøge en fare

for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod

den offentlige orden, vil således fortsat bero på et konkret skøn, der vil

skulle foretages af politiet.

Det vil i politiets udtalelse bl.a. fortsat være afgørende, hvorvidt formålet

med og karakteren af de aktiviteter, som den pågældende forventes at del-

tage i i udlandet, i almindelighed må antages at påvirke den pågældende i

en sådan grad, at det vil kunne indebære eller forøge en fare for statens sik-

kerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige

orden. Det er således ikke et krav, at der er en konkret mistanke om, at den

pågældende har til hensigt at begå et strafbart forhold i f.eks. Danmark eller

at påvirke andre hertil.

En person vil være en fare for statens sikkerhed, når der er tale om interesser,

der er beskyttet af straffelovens kapitel 12 (forbrydelser mod statens selv-

stændighed og sikkerhed) og kapitel 13 (forbrydelser mod statsforfatningen

og de øverste statsmyndigheder, terrorisme m.v.).

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 20: Lovudkast - Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af udlændingeloven, hjemrejseloven og repatrieringsloven

UDKAST

Der ændres desuden ikke på, at en person vil være til fare for andre staters

sikkerhed, når der er tale om alvorlige forbrydelser, som vil kunne bringe

andre staters sikkerhed i fare. Det gælder bl.a. terrorisme, forbrydelser mod

statens selvstændighed og sikkerhed samt forbrydelser mod statsforfatnin-

gen og de øverste statsmyndigheder m.v. Hensynet til at forebygge sådanne

alvorlige forbrydelser i andre lande vil således også efter omstændighederne

kunne begrunde et afslag på en ansøgning om hjælp til repatriering.

En person vil tilsvarende være en væsentlig trussel mod den offentlig orden,

når der er tale om andre alvorlige forbrydelser end dem, der er omfattet af

straffelovens kapitel 12 og 13, som vil kunne true den offentlige orden væ-

sentligt, uden at der herved dog er fare for statens sikkerhed. Det kan gøre

sig gældende ved bl.a. drab (straffelovens § 237), frihedsberøvelse (straffe-

lovens § 261), grov vold (straffelovens § 245), ildspåsættelse (straffelovens

§§ 180-181) eller anvendelse af kemiske, biologiske eller nukleare våben

eller kampstoffer (straffelovens § 183). En mere bagatelagtig trussel mod

den offentlige orden vil ikke være tilstrækkelig til, at politiet udtaler, at der

er grund til at antage, at den pågældende har til hensigt at rejse til udlandet

og der deltage i aktiviteter, der vil være en væsentlig trussel mod den offent-

lige orden.

Som et eksempel på aktiviteter, der i almindelighed må antages at kunne

indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed

eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden, kan nævnes ophold i et

konfliktområde i udlandet. Det gælder navnlig i relation til personer, der

tager aktivt del i kamphandlingerne. Personer, der opholder sig i et konflikt-

område uden at tage aktivt del i kamphandlingerne, kan imidlertid også blive

udsat for en sådan påvirkning og forråelse, der kan øge deres evne eller vilje

til at begå strafbare forhold. Det kan eksempelvis være tilfældet for perso-

ner, som opholder sig i et konfliktområde for at passe på familierne eller

engagere sig i aktiviteter, der støtter de kæmpende. Som et eksempel på

sidstnævnte kan nævnes logistisk bistand. Et andet eksempel er ophold i

træningslejre hos yderligtgående politiske organisationer eller grupperinger,

hvor deltagerne bl.a. trænes i militære færdigheder.

Der vil således fortsat kunne meddeles afslag på en ansøgning om hjælp til

repatriering, hvis der er grund til at antage, at en person vil tage ophold i et

sådant konfliktområde uden at have et anerkendelsesværdigt formål med

opholdet. Dette gælder også, selv om der ikke er oplysninger, som peger på,

at den pågældende vil deltage aktivt i kamphandlingerne. På samme måde

vil der kunne meddeles afslag til en person, som opholder sig eller har op-

holdt sig i et konfliktområde.

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 20: Lovudkast - Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af udlændingeloven, hjemrejseloven og repatrieringsloven

UDKAST

Som eksempel på ophold i et konfliktområde, der har et anerkendelsesvær-

digt formål – og dermed falder uden for bestemmelsens anvendelsesområde

– kan nævnes et ophold i et konfliktområde som led i arbejdet for en aner-

kendt nødhjælpsorganisation. Nødhjælpsarbejdere må i øvrigt ikke i almin-

delighed antages at blive udsat for en sådan påvirkningsrisiko, at de vil in-

debære en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væ-

sentlig trussel mod den offentlige orden. Ophold i et konfliktområde som

led i udførelsen af en persons (civile) arbejde vil som udgangspunkt også

falde uden for bestemmelsens anvendelsesområde.

Som et andet eksempel på aktiviteter, der i almindelighed må antages at

kunne indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sik-

kerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden, kan nævnes op-

hold i træningslejre hos yderligtgående politiske organisationer eller grup-

peringer, hvor deltagerne bl.a. trænes i militære færdigheder. Hvis der er

konkrete omstændigheder, som peger på, at en person agter at rejse til ud-

landet for at lade sig træne til at begå terrorisme, vil der efter omstændighe-

derne kunne ske anholdelse og varetægtsfængsling forud for udrejse for

(forsøg på) overtrædelse af straffelovens § 114 d, stk. 3.

Ovenstående eksempler er ikke en udtømmende oversigt over tilfælde, hvor

politiet vil kunne udtale sig om, hvorvidt ansøgeren vurderes at have til hen-

sigt at rejse til udlandet og deltage i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller

forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsent-

lig trussel mod den offentlige orden, og hvor kommunalbestyrelsen kan

meddele afslag på ansøgning om hjælp til repatriering på baggrund heraf.

Det bemærkes, at Politiets Efterretningstjeneste (PET) er Danmarks natio-

nale sikkerheds- og efterretningstjeneste, og at PET i denne kapacitet efter

§ 1, stk. 1, nr. 1, i lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET-loven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 1600 af 19. december 2014 med senere ændringer,

har til formål at forebygge, efterforske og modvirke forbrydelser mod sta-

tens selvstændighed og sikkerhed samt forbrydelser mod statsforfatningen

og de øverste statsmyndigheder mv., jf. straffelovens kapitel 12 og 13. PET

indhenter, analyserer og formidler således bl.a. oplysninger om trusler mod

Danmark og danske interesser.

Det forudsættes derfor, at politiet som udgangspunkt vil skulle høre PET.

Politiets udtalelse vil i givet fald i vidt omfang basere sig på oplysninger fra

PET, men det forudsættes, at politiet selvstændigt foretager undersøgelser

forud for afgivelsen af udtalelsen, herunder ved en systematisk gennemgang

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 20: Lovudkast - Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af udlændingeloven, hjemrejseloven og repatrieringsloven

UDKAST

af politiets registre, søgning i åbne og lukkede efterforskninger, søgning på

sociale medier, indhentelse af oplysninger fra kommune osv.

Det må forventes, at PET i visse tilfælde vil være i besiddelse af oplysnin-

ger, som eventuelt vil kunne berettige, at der træffes afgørelse om at nægte

at bevilge repatrieringshjælp, men hvor PET på grund af oplysningernes ka-

rakter ikke videregiver disse til politiet. Hvis det er tilfældet, og politiet i

øvrigt ikke er i besiddelse af oplysninger, der taler imod at bevilge hjælp til

repatriering i den konkrete sag, vil politiets udtalelse – af hensyn til efterret-

ningstjenestens arbejde – ikke indeholde oplysninger til hinder for, at repa-

trieringshjælpen kan ydes.

Uanset dette forudsættes det, at politiets behandling af sagen og afgivelsen

af udtalelsen i muligt omfang sker under iagttagelse af de retssikkerhedsga-

rantier, som følger af forvaltningsloven og forvaltningsretten, herunder bl.a.

partshøring, ret til at afgive udtalelse og begrundelse. Det betyder f.eks., at

politiets udtalelse forudsættes at skulle opfylde betingelserne i forvaltnings-

lovens § 24, så vurderingen, såfremt politiet afgiver en udtalelse, kan danne

grundlag for og direkte indgå i den afgørelse om hjælp til repatriering, som

kommunalbestyrelsen herefter skal træffe.

Kommunalbestyrelsens behandling af en ansøgning om repatrieringshjælp

vil skulle foretages på baggrund af politiets udtalelse. Det forudsættes i den

forbindelse, at kommunalbestyrelsen lægger politiets udtalelse om pågæl-

dende ansøger uprøvet til grund ved afgørelsen om hjælp til repatriering.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 2

Efter repatrieringslovens § 10, stk. 4, 2. pkt., kan kommunalbestyrelsen

træffe afgørelse om afslag på løbende, månedlig reintegrationsbistand, hvis

der er grund til at antage, at ansøgeren har til hensigt at deltage i aktiviteter

i udlandet, som kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed eller

andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden

Det følger af repatrieringslovens § 10, stk. 5, 1. pkt., at kommunalbestyrel-

sen i forbindelse med afgørelse om reintegrationsbistand indhenter en udta-

lelse fra politiet om, hvorvidt ansøgeren er registreret sigtet for en lovover-

trædelse i Kriminalregisteret, jf. stk. 4, 1. pkt. Det følger desuden af repatri-

eringslovens § 10, stk. 5, 2. pkt., at kommunalbestyrelsen i forbindelse med

afgørelse om reintegrationsbistand indhenter en udtalelse fra politiet, hvis

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 20: Lovudkast - Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af udlændingeloven, hjemrejseloven og repatrieringsloven

UDKAST

der er grund til at antage, at ansøgeren har til hensigt at deltage i aktiviteter

i udlandet som nævnt i stk. 4, 2. pkt.

Skønner kommunalbestyrelsen, at der i den enkelte sag foreligger tilstræk-

kelige oplysninger til at opfylde mistankekravet (”grund til at antage”),

f.eks. på baggrund af indberetninger, anmærkninger eller bekymringshen-

vendelser, anmoder kommunalbestyrelsen således den lokale politistation i

den politikreds, der dækker den relevante kommune, som behandler ansøg-

ningen om løbende, månedlig reintegrationsbistand, om en udtalelse.

Det foreslås at ændre repatrieringslovens

§ 10, stk. 5, 2. pkt.,

således, at

kommunalbestyrelsen indhenter en udtalelse fra politiet om, hvorvidt ansø-

geren vurderes at have til hensigt at deltage i de aktiviteter i udlandet, som

er nævnt i bestemmelsens stk. 2, 2. pkt.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at kommunalbestyrelsen i forbin-

delse med alle ansøgninger om reintegrationsbistand skal indhente en udta-

lelse fra politiet om, hvorvidt ansøgeren vurderes at have til hensigt at del-

tage i aktiviteter i udlandet, som kan indebære eller forøge en fare for statens

sikkerhed eller andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den

offentlige orden forud for, at kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om re-

integrationsbistand.

Kommunalbestyrelsen vil således skulle indhente en udtalelse hos politiet,

uanset om kommunalbestyrelsen i den konkrete ansøgningssag ikke måtte

ligge inde med oplysninger, der indikerer, at den pågældende ansøger har til

hensigt at rejse til udlandet og der deltage i de nævnte aktiviteter.

Anmodningen sendes til den lokale politistation i den politikreds, der dæk-

ker den relevante kommune, som behandler ansøgningen om reintegrations-

bistand.

Det er forudsat, at gældende ret i øvrigt videreføres.

Udtalelsen om, hvorvidt den pågældende vurderes at have til hensigt at rejse

til udlandet og deltage i aktiviteter, som kan indebære eller forøge en fare

for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod

den offentlige orden, vil således fortsat bero på et konkret skøn, der vil

skulle foretages af politiet.

Det vil i politiets udtalelse bl.a. fortsat være afgørende, hvorvidt formålet

med og karakteren af de aktiviteter, som den pågældende forventes at del-

tage i i udlandet, i almindelighed må antages at påvirke den pågældende i

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 20: Lovudkast - Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af udlændingeloven, hjemrejseloven og repatrieringsloven

UDKAST

en sådan grad, at det vil kunne indebære eller forøge en fare for statens sik-

kerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige

orden. Det er således ikke et krav, at der er en konkret mistanke om, at den

pågældende har til hensigt at begå et strafbart forhold i f.eks. Danmark eller

at påvirke andre hertil.

En person vil være en fare for statens sikkerhed, når der er tale om interesser,

der er beskyttet af straffelovens kapitel 12 (forbrydelser mod statens selv-

stændighed og sikkerhed) og kapitel 13 (forbrydelser mod statsforfatningen

og de øverste statsmyndigheder, terrorisme m.v.).

Der ændres desuden ikke på, at en person vil være til fare for andre staters

sikkerhed, når der er tale om alvorlige forbrydelser, som vil kunne bringe

andre staters sikkerhed i fare. Det gælder bl.a. terrorisme, forbrydelser mod

statens selvstændighed og sikkerhed samt forbrydelser mod statsforfatnin-

gen og de øverste statsmyndigheder m.v. Hensynet til at forebygge sådanne

alvorlige forbrydelser i andre lande vil således også efter omstændighederne

kunne begrunde et afslag på en ansøgning om reintegrationsbistand.