UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 15: Lovudkast: Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af repatrieringsloven og udlændingeloven m.v.

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
UUI Alm.del Bilag 15
Offentligt

UDKAST

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24

UUI Alm.del - Bilag 15

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af repatrieringsloven og udlændingeloven

(Adgang til indkomstregistret i forbindelse med dedikeret vejledning om

repatrieringsordningen, ændring af ydelsesstruktur og udbetalingstidspunkt

for hjælp til repatriering og fastsættelse af indrejseforbud ved overskri-

delse af en udrejsefrist m.v.)

§1

I repatrieringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1270 af 11. september 2022,

som ændret ved § 1 i lov nr. 1190 af 8. juni 2021 og § 5 i lov nr. 295 af 20.

marts 2023, foretages følgende ændringer:

§ 5

indsættes som

stk. 2:

»Stk.

Kommunalbestyrelsen kan til brug for vurderingen af, om der

skal vejledes efter stk. 1, 2. pkt., få terminaladgang til oplysninger i ind-

komstregistret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister.«

§ 7, stk. 4-6,

ændres »§ 7 a, stk. 2-5,« til: »§ 7 a, stk. 1, nr. 3, og stk. 2,

nr. 3,«.

§ 7 a

affattes således:

»§ 7 a.

Hjælp til repatriering udbetales i følgende dele, jf. dog § 14 a:

1) Umiddelbart før udrejsen udbetales 25.000 kr. pr. person, der er fyldt

18 år, og 15.000 kr. pr. person under 18 år til dækning af udgifter til

afrejse og ankomst. Der kan efter ansøgning forud for udrejsen der-

udover betales for medbragt lægeordineret medicin til højst 1 års for-

brug, medbragte nødvendige personlige hjælpemidler til højst 1 års

forbrug eller andre hjælpemidler, dog højst i alt 5.000 kr., og nød-

vendig vaccination i Danmark, såfremt den pågældende har behov

herfor.

2) Efter indrejsen i hjemlandet, det tidligere opholdsland eller et land,

hvortil den pågældende har nær familiemæssig tilknytning, udbeta-

les 70.000 kr. pr. person, der er fyldt 18 år og samtidig modtager

reintegrationsbistand, jf. § 10, 85.000 kr. pr. person, der er fyldt 18

år og ikke samtidig modtager reintegrationsbistand, jf. § 10, og

40.000 kr. pr. person under 18 år til hjælp til indledende etablering.

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 15: Lovudkast: Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af repatrieringsloven og udlændingeloven m.v.

UDKAST

3) For udlændinge, der har fortrydelsesret efter udlændingelovens § 17

a, stk. 1 eller 2, udbetales efter fortrydelsesfristens udløb 80.000 kr.

pr. person, der er fyldt 18 år, og 45.000 kr. pr. person under 18 år til

hjælp til varig tilbagevenden til hjemlandet, det tidligere opholds-

land eller et land, hvortil den pågældende har nær familiemæssig til-

knytning. For andre udlændinge udbetales 80.000 kr. pr. person, der

er fyldt 18 år, og 45.000 kr. pr. person under 18 år til hjælp til varig

tilbagevenden 12 måneder efter udrejsen af Danmark.

Stk. 2.

For en dansk statsborger med dobbelt statsborgerskab udbetales

hjælp til repatriering i følgende dele, jf. dog § 14 a:

1) Umiddelbart før udrejsen udbetales 25.000 kr. pr. person, der er fyldt

18 år, og 15.000 kr. pr. person under 18 år til dækning af udgifter til

afrejse og ankomst, når den pågældende og dennes børn, der er om-

fattet af repatrieringen, er betinget løst fra det danske statsborger-

skab. Der kan efter ansøgning forud for udrejsen derudover betales

for medbragt lægeordineret medicin til højst 1 års forbrug, med-

bragte nødvendige personlige hjælpemidler til højst 1 års forbrug el-

ler andre hjælpemidler, dog højst i alt 5.000 kr., og nødvendig vac-

cination i Danmark, såfremt den pågældende har behov herfor.

2) Efter indrejsen i hjemlandet, det tidligere opholdsland eller et land,

hvortil den pågældende har nær familiemæssig tilknytning, udbeta-

les 70.000 kr. pr. person, der er fyldt 18 år og samtidig modtager

reintegrationsbistand, jf. § 10, 85.000 kr. pr. person, der er fyldt 18

år og ikke samtidig modtager reintegrationsbistand, jf. § 10, og

40.000 kr. pr. person under 18 år til hjælp til indledende etablering i

det pågældende land.

3) Der udbetales 80.000 kr. pr. person, der er fyldt 18 år, og 45.000 kr.

pr. person under 18 år til hjælp til varig tilbagevenden til hjemlandet,

det tidligere opholdsland eller et land, hvortil den pågældende har

nær familiemæssig tilknytning, når den pågældende på baggrund af

en ansøgning om ubetinget løsning fra dansk statsborgerskab indgi-

vet senest 12 måneder efter udrejsen af Danmark fremlægger doku-

mentation for, at den pågældende og dennes børn, der er omfattet af

repatrieringen, er ubetinget løst fra det danske statsborgerskab. For

en dansk statsborger med dobbelt statsborgerskab, der har børn, der

er født efter kommunens endelige tilsagn om hjælp til repatriering,

jf. § 7, stk. 1, og som følger den repatrierende forælder, udbetales

80.000 kr. pr. person, der er fyldt 18 år, og 45.000 kr. pr. person

under 18 år til hjælp til varig tilbagevenden til hjemlandet, det tidli-

gere opholdsland eller et land, hvortil den pågældende har nær fami-

liemæssig tilknytning, når den pågældende derudover fremlægger

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 15: Lovudkast: Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af repatrieringsloven og udlændingeloven m.v.

UDKAST

dokumentation for ubetinget løsning fra dansk statsborgerskab for

disse børn. Efter ansøgning kan fristen i 1. pkt. forlænges med op til

12 måneder. Ansøgningen som nævnt i 3. pkt. skal, medmindre der

foreligger helt særlige omstændigheder, indgives inden udløbet af

fristen i 1. pkt. Ansøgningen indgives til kommunalbestyrelsen i den

kommune, der har udbetalt første del af repatrieringsstøtten.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan, jf. dog § 14 a, efter ansøgning hæve

beløbet, der udbetales til dækning af udgifter til afrejse og ankomst umid-

delbart før udrejsen, jf. stk. 1, nr. 1, og stk. 2, nr. 1, til brug for transport af

personlige ejendele eller indkøb og transport af erhvervsudstyr med højst

10.000 kr. pr. person mod et tilsvarende fradrag i beløbet, der udbetales til

hjælp til indledende etablering efter indrejsen i hjemlandet, det tidligere op-

holdsland eller et land, hvortil den pågældende har nær familiemæssig til-

knytning, jf. stk. 1, nr. 2, og stk. 2, nr. 2.

Stk. 4.

Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere

regler om betingelserne for og fremgangsmåden ved udbetaling af hjælp til

repatriering.«

§ 9, stk. 1, 3. pkt.,

ændres »§ 7 a, stk. 2-5,« til: »§ 7 a, stk. 2, nr. 3,«.

§ 9, stk. 1, 5. pkt.,

§ 9 b, stk. 1, 1. pkt.,

stk. 2,

ændres »§ 7 a, stk.

1, nr. 4, 6 og 9, og stk. 4« til: »§ 7 a, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2, nr. 2 og 3«.

§ 14

affattes således:

»§

14.

De beløb, der er nævnt i §§ 7, stk. 11, og 7 a, er fastsat i 2024-niveau

og reguleres fra og med 2025 en gang årligt den 1. januar med satsregule-

ringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.

Stk. 2.

Det beløb, der er nævnt i § 13, stk. 2, er fastsat i 2017-niveau og

reguleres fra og med 2018 en gang årligt den 1. januar med satsregulerings-

procenten efter lov om en satsreguleringsprocent.«

§2

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1079 af 10. august 2023, som

ændret bl.a. ved § 10 i lov nr. 893 af 21. juni 2022 og senest ved § 50 i lov

nr. 753 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:

§ 11, stk. 2, 1. pkt.,

udgår »meddelt med mulighed for varigt ophold«.

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 15: Lovudkast: Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af repatrieringsloven og udlændingeloven m.v.

UDKAST

§ 11, stk. 2, 2. pkt.,

ændres ”træffer af egen drift afgørelse om” til:

”behandler af egen drift sager om”, og »hvis grundlaget fortsat er til stede«

udgår.

§ 11, stk. 2, 3. pkt.,

ophæves.

§ 19, stk. 11,

ophæves.

To steder i

§ 19 a, stk. 1,

indsættes efter »inddrages«: »eller nægtes

forlænget«.

§ 19 a, stk. 1, 2. pkt.,

udgår »jf. stk. 7 eller 8«, og efter »internationale

forpligtelser« indsættes: », jf. dog stk. 2, 3. pkt., og § 19, stk. 7 og 8«.

§ 19 a, stk. 2,

indsættes som

2. og 3. pkt.:

»Endvidere finder § 26, stk. 1, anvendelse ved afgørelse om forlængelse

af en opholdstilladelse meddelt med mulighed for varigt ophold. Ved

afgørelse om forlængelse af en opholdstilladelse meddelt med mulighed for

varigt ophold og forlængelse af en opholdstilladelse meddelt efter § 9, stk.

1, nr. 1, eller § 9 c, stk. 1, som følge af familiemæssig tilknytning til en

udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2,

finder § 19, stk. 7 og 8, anvendelse.«

§ 19 a, stk. 3,

affattes således:

»Stk.

Når en af betingelserne i § 19, stk. 2, nr. 2 og 3, og stk. 4, 2. pkt.,

er opfyldt, skal en opholdstilladelse inddrages eller nægtes forlænget,

medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks

internationale forpligtelser, jf. § 26, stk. 2«.

§ 46, stk. 2, 3. pkt.,

indsættes efter »af Styrelsen for International Re-

kruttering og Integration«: », jf. dog stk. 3«.

10.

§ 46, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »Afgørelse om optagelse af fingeraftryk

efter § 40 a, stk. 2, nr. 4, og optagelse af personfotografi efter § 40 b, stk. 2,

nr. 3, og afgørelse om meddelelse af indrejseforbud efter § 32, stk. 1, nr. 6,

og om forkortelse af et allerede meddelt indrejseforbud efter § 32, stk. 9,

træffes af Hjemrejsestyrelsen.« til: »Afgørelse om optagelse af fingeraftryk

efter § 40 a, stk. 2, nr. 4, og optagelse af personfotografi efter § 40 b, stk. 2,

nr. 3, og afgørelse efter § 32, stk. 1, nr. 2, når det er Hjemrejsestyrelsen, der

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 15: Lovudkast: Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af repatrieringsloven og udlændingeloven m.v.

UDKAST

konstaterer, at udlændingen ikke udrejser i overensstemmelse med en udrej-

sefrist, og afgørelser efter § 32, stk. 1, nr. 6, og § 32, stk. 9, træffes af Hjem-

rejsestyrelsen.«

§3

I lov nr. 1190 af 8. juni 2021 om ændring af repatrieringsloven m.v. (Regu-

lering af ydelsesstruktur og udbetalingstidspunkt af hjælp til repatriering,

indhentelse af udtalelse fra politiet om registreringer i Kriminalregisteret,

nægtelse af repatrieringsstøtte af hensyn til statens sikkerhed, andre staters

sikkerhed eller den offentlige orden, ændring af den kommunale vejled-

ningspligt om repatriering m.v.), foretages følgende ændringer:

§ 1, nr. 13, 14, 22, 28

37,

ophæves.

§ 5, stk. 1,

udgår », jf. dog stk. 2«.

§ 5, stk. 2

ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

§4

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. maj 2024.

Stk. 2.

§ 1, nr. 2-6, finder ikke anvendelse på ansøgninger om hjælp til

repatriering indgivet før lovens ikrafttræden. For sådanne ansøgninger fin-

der de hidtil gældende regler anvendelse.

§5

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men § 2 kan ved kongelig

anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de

ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger.

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 15: Lovudkast: Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af repatrieringsloven og udlændingeloven m.v.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Terminaladgang til indkomstregistret for kommuner til brug for den de-

dikerede vejledningspligt om repatriering

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslå-

ede ordning

2.2. Ændring af sammensætning og tidspunkt for udbetaling af hjælp til re-

patriering

2.2.1. Gældende ret

2.2.1.1. Udgifter til rejsen fra Danmark til hjemlandet, eller det tidligere op-

holdsland eller et land, hvortil den pågældende har nær familiemæssige til-

knytning

2.2.1.2. Transport af personlige ejendele eller hjælp til udgifter til køb af

personligt bohave

2.2.1.3. Transport af udstyr, der er nødvendigt for personens eller dennes

families erhverv

2.2.1.4. Etablering i hjemlandet, det tidligere opholdsland eller et land, hvor-

til den pågældende har nær familiemæssig tilknytning

2.2.1.5. Køb af erhvervsudstyr til fremme af beskæftigelsesmuligheder og

transport af sådant udstyr

2.2.1.6. Sygeforsikring og behandling i hjemlandet, eller det tidligere op-

holdsland eller et land, hvortil den pågældende har nær familiemæssig til-

knytning

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 15: Lovudkast: Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af repatrieringsloven og udlændingeloven m.v.

UDKAST

2.2.1.7. Medbragt lægeordineret medicin

2.2.1.8. Medbragte nødvendige personlige hjælpemidler samt nødvendig

vaccination i Danmark

2.2.1.9. Skolegang til skolesøgende børn

2.2.1.10. Anskaffelse af nationalitetspas m.v.

2.2.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslå-

ede ordning

2.2.2.1. Første del af hjælp til repatriering

2.2.2.2. Anden del af hjælp til repatriering

2.2.2.3. Modregning i anden del af hjælp til repatriering

2.2.2.4. Tredje del af hjælp til repatriering

2.2.2.5. Fastsættelse af nærmere regler om hjælp til repatriering

2.3. Fastsættelse af indrejseforbud, hvis en udlænding ikke overholder en

fastsat udrejsefrist

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslå-

ede ordning

2.4. Tydeliggørelse af reglerne og praksis for forlængelse af opholdstilladel-

ser

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslå-

ede ordning

3. Forholdet til de databeskyttelsesretlige regler

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 15: Lovudkast: Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af repatrieringsloven og udlændingeloven m.v.

UDKAST

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget har til formål at forenkle og smidiggøre myndighedernes sags-

behandling på udlændingeområdet. Lovforslaget indeholder en række for-

slag til ændringer og præciseringer af regler i repatrieringsloven, hjemrejse-

loven og udlændingeloven.

Det er vigtigt, at udlændinge, der på trods af et længere ophold i Danmark

ikke har opnået en fastere tilknytning til arbejdsmarkedet, vejledes fokuseret

om repatriering. Kommunerne har derfor pligt til at afholde dedikerede vej-

ledningssamtaler med udlændinge, som er omfattet af repatrieringsloven, og

som har haft opholdstilladelse i Danmark i minimum fem år og har modtaget

kontanthjælpslignende ydelser i mindst 18 ud af de seneste 36 måneder.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at den dedikerede

vejledningspligt er et vigtigt element i forhold til at motivere flere udlæn-

dinge med lovligt ophold, som ønsker at repatriere, til at rejse frivilligt hjem

med økonomisk støtte fra den danske stat.

Ministeriet vurderer derfor, at der er behov for at smidiggøre kommunernes

arbejde med at identificere de borgere, som skal modtage en dedikeret vej-

ledningssamtale om repatriering.

Med lovforslaget foreslås det således, at der tilvejebringes hjemmel til, at

kommunerne kan få adgang til borgernes indkomst- og ydelseshistorik i ind-

komstregistret til brug for vurderingen af, hvilke udlændinge der skal mod-

tage en dedikeret vejledningssamtale om mulighederne for at modtage repa-

trieringsstøtte.

Der henvises til afsnit 2.1.

Endvidere skal repatrieringsstøtte alene bevilges og udbetales til dem, der

ønsker at udrejse af Danmark for at etablere sig på ny. Udlændinge- og In-

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 15: Lovudkast: Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af repatrieringsloven og udlændingeloven m.v.

UDKAST

tegrationsministeriet ønsker derfor, at en større andel af den samlede repa-

trieringsstøtte først udbetales efter personens indrejse i repatrieringslandet.

Samtidig ønsker ministeriet at øge motivationen for de pågældende til reelt

at indrejse i repatrieringslandet i overensstemmelse med afgørelsen om

hjælp til repatriering samt at forenkle ydelsesstrukturen med henblik på at

understøtte en mere hensigtsmæssig og enkel administration af sagerne i

kommunerne.

Det foreslås på den baggrund at indføre en ny ydelsesstruktur for repatrie-

ringsstøtten. Hensigten med den foreslåede ydelsesstruktur er at begrænse

muligheden for misbrug af repatrieringsordningen og samtidig forenkle

kommunernes sagsbehandling i sager om repatriering.

Baggrunden for forslaget er, at der lov nr. 1190 af 8. juni 2021 blev vedtaget

den her foreslåede ændring af udbetalingstidspunkt og ydelsesstruktur for

repatrieringsordningen af et bredt flertal af Folketinget bestående af Social-

demokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale

Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Libe-

ral Alliance, Kristendemokraterne og Inger Støjberg (UFG)).

Ikrafttræden af disse ændringer fra lov nr. 1190 af 8. juni 2021 skulle fast-

sættes af udlændinge- og integrationsministeren ved bekendtgørelse, men

ændringerne blev, på grund af stigende udfordringer med den praktiske ud-

betaling til udlændinge, der udrejser til visse sanktionsbelagte lande, aldrig

sat i kraft.

Ved lov nr. 452 af 20. april 2022 blev der bl.a. indsat en ny § 14 a i repatri-

eringsloven og gennemført ændringer af forskellige henvisninger i loven.

Ændringerne blev ikke gennemført i de dele af repatrieringsloven fra lov nr.

1190 af 8. juni 2021, der endnu ikke er sat i kraft.

Hvis ændringerne fra lov nr. 1190 af 8. juni 2021 sættes i kraft, vil henvis-

ningerne i bestemmelserne som følge af ændringerne fra lov nr. 452 af 8.

juni 2021 ikke være korrekte.

Da der rent lovteknisk ikke kan foretages ændringer i en ændringslov, der

endnu ikke er sat i kraft, vil bestemmelserne i § 1, nr. 13, 14, 22, 28 og 37,

skulle ophæves og nyaffattes.

Der skal med forslaget ikke ske materielle ændringer i forhold til, hvad der

blev vedtaget med § 1, nr. 13, 14, 22, 28 og 37, i lov nr. 1190 af 8. juni 2021.

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 15: Lovudkast: Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af repatrieringsloven og udlændingeloven m.v.

UDKAST

Bemærkningerne til de foreslåede ændringer er derfor i vidt omfang identi-

ske med bemærkningerne fra det tidligere lovforslag, jf. Folketingstidende

2020-21, A, L 215 som fremsat.

Der henvises til afsnit 2.2.

Formålet med lovforslaget er endvidere at minimere og forenkle sagsgangen

i de sager, hvor Hjemrejsestyrelsen konstaterer, at en udlænding ikke har

overholdt en fastsat udrejsefrist. Med lovforslaget foreslås det således at

give Hjemrejsestyrelsen mulighed for at træffe afgørelse om indrejseforbud

i de situationer, hvor der i forbindelse med en udrejsekontrol konstateres, at

en udlænding ikke har overholdt en fastsat udrejsefrist.

Forenklingen består i, at Hjemrejsestyrelsen kan fastsætte et indrejseforbud

i forlængelse af, at det ved en udrejsekontrol konstateres, at udlændingen

ikke er udrejst inden udløbet af udrejsefristen, i stedet for at Hjemrejsesty-

relsen skal anmode enten Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for Internati-

onal Rekruttering og Integration om at træffe afgørelse herom.

Der henvises til afsnit 2.3.

Endelig indeholder lovforslaget forslag til nogle tekniske justeringer med

det formål at tydeliggøre reglerne og praksis for forlængelse af opholdstil-

ladelser. Forslagene vil ikke medføre materielle ændringer.

Der henvises til afsnit 2.4.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Terminaladgang til indkomstregistret for kommuner til brug for

den dedikerede vejledningspligt om repatriering

2.1.1. Gældende ret

Der er ikke i repatrieringsloven eller anden lovgivning hjemmel til, at kom-

munerne i relation til den dedikerede vejledningspligt kan få terminaladgang

til oplysninger i indkomstregistret.

Det følger af repatrieringslovens § 5, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen vejle-

der systematisk om mulighederne for at modtage hjælp til repatriering i for-

bindelse med den særlige integrationsindsats efter integrationsloven, eller

når der i øvrigt er anledning hertil.

Af repatrieringslovens § 5, 2. pkt., følger, at kommunalbestyrelsen er for-

pligtet til ved en dedikeret samtale at vejlede udlændinge, som har haft op-

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 15: Lovudkast: Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af repatrieringsloven og udlændingeloven m.v.

UDKAST

holdstilladelse i Danmark i minimum 5 år, og som har modtaget kontant-

hjælpslignende ydelser i mindst 18 ud af de seneste 36 måneder, om mulig-

hederne for at modtage hjælp til repatriering. Den dedikerede vejledning

sker ved en selvstændig samtale, som afholdes minimum hvert andet år.

Hvis udlændingen kommer kortvarigt i beskæftigelse, men dernæst modta-

ger kontanthjælpslignende ydelser igen, vil den pågældende således skulle

indkaldes til en ny dedikeret vejledningssamtale, når der er gået mere end to

år siden den seneste dedikerede vejledningssamtale, og udlændingen opfyl-

der betingelserne om at have modtaget kontanthjælpslignende ydelser i

mindst 18 ud af de seneste 36 måneder.

Det er ikke en betingelse for pligten til at indkalde til en dedikeret vejled-

ningssamtale om repatriering, at den pågældende på tidspunktet for indkal-

delsen til eller afholdelsen af samtalen modtager en kontanthjælpslignende

ydelse eller er i kontaktforløb hos kommunen.

Samtalen forudsættes af hensyn til kommunens administration placeret i for-

længelse af en obligatorisk samtale, som den pågældende i forbindelse med

beskæftigelsesindsatsen vil blive indkaldt til hos kommunen. Samtalen vil i

visse tilfælde kunne lægges uafhængigt af en obligatorisk samtale, herunder

i tilfælde af, at udlændingen ikke har et kontaktforløb hos kommunen.

Kommunalbestyrelsen underretter efter repatrieringslovens § 5, 3. pkt., Ud-

lændinge- og Integrationsministeriet eller den myndighed, organisation eller

forening, som ministeriet har overladt rådgivningsopgaven til, når en person

udtrykker ønske om at vende tilbage til sit hjemland, tidligere opholdsland

eller et land, hvortil den pågældende har nær familiemæssig tilknytning.

Oplysninger om indtægtsforhold, herunder oplysninger om, at en person

gennem længere tid har modtaget kontanthjælpslignende ydelser, har betyd-

ning for, om en person omfattet af repatrieringsloven skal modtage en dedi-

keret vejledningssamtale om mulighederne for at modtage repatrierings-

støtte.

Oplysninger om indkomst og udbetaling af ydelser kan findes i indkomstre-

gistret.

Det følger af § 7, stk. 1, i lov om et indkomstregister, jf. lovbekendtgørelse

nr. 284 af 2. marts 2022 med senere ændringer, at kommunale og statslige

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 15: Lovudkast: Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af repatrieringsloven og udlændingeloven m.v.

UDKAST

myndigheder, anerkendte arbejdsløshedskasser og andre uden for de i lo-

vens § 6 nævnte tilfælde kan få terminaladgang til indkomstregistret, i det

omfang de pågældende i henhold til anden lovgivning kan få sådan adgang.

Bestemmelsen blev indsat i 2006 ved vedtagelsen af hovedloven, lov nr. 403

af 8. maj 2006 om et indkomstregister. Om baggrunden for og rækkevidden

af bestemmelsen er i de almindelige bemærkninger til bestemmelsen, jf. Fol-

ketingstidende 2005-06, tillæg A, side 3.420-3.422, bl.a. anført, at Skatte-

ministeriet på grund af registrets karakter og meget store omfang har fundet

det rigtigst, at registret etableres ved lov, og at spørgsmålet om terminalad-

gang til registret ligeledes reguleres gennem udtrykkelige bestemmelser

herom i den relevante særlovgivning. Det er anført, at lovforslaget derfor

ledsages af et følgelovforslag, der bl.a. har til formål at tilvejebringe sådanne

udtrykkelige bestemmelser om terminaladgang. Det er anført, at adgangen

til indhentelse og videregivelse af oplysninger fra registret i øvrigt derimod

alene reguleres af de almindelige regler herom, herunder navnlig personda-

talovens (nu databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven) regler.

I bemærkningerne til § 7, stk. 1, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A,

side 3.452-3.453, er bl.a. anført, at det foreslås, at kommunale og statslige

myndigheder, anerkendte arbejdsløshedskasser og andre kan få terminalad-

gang til oplysninger i indkomstregistret, i det omfang de pågældende i hen-

hold til anden lovgivning kan få en sådan terminaladgang til indkomstregi-

stret. Det er anført, at det således er et krav for at få terminaladgang til op-

lysninger i indkomstregistret, at der i anden lovgivning er udtrykkelig lov-

hjemmel til, at den pågældende myndighed m.v. kan få terminaladgang til

oplysninger i indkomstregistret. Det er også anført, at terminaladgang kun

vil kunne opnås i det omfang, de enkelte myndigheder kan/skal bruge op-

lysninger fra indkomstregistret, og der vil kun blive givet adgang til oplys-

ninger, som er relevante og nødvendige for den enkelte myndighed. Det er

ligeledes anført, at adgang alene vil kunne etableres i overensstemmelse

med persondatalovens (nu databeskyttelsesforordningen og databeskyttel-

sesloven) regler, og at det således i forbindelse med etablering af terminal-

adgang til indkomstregistret konkret vil skulle overvejes, hvorvidt det er

sagligt og nødvendigt at give adgang, og om der på det enkelte område kan

gives en mere begrænset adgang til oplysningerne i indkomstregistret. Det

er endelig anført, at det er et krav, at offentlige myndigheder m.v. ikke må

behandle eller have adgang til oplysninger, som de ikke har behov for i deres

konkrete myndighedsudøvelse.

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 15: Lovudkast: Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af repatrieringsloven og udlændingeloven m.v.

UDKAST

Efter § 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 906 af 26. juni 2018 om et indkomst-

stret via webservice-opslag eller advisordninger, hvis de efter § 7, stk. 1, i

lov om et indkomstregister har adgang hertil, og hvis de med Skatteforvalt-

ningen har indgået aftale herom, jf. § 7, stk. 4, i lov om et indkomstregister.

Kommunerne har således på nuværende tidspunkt ikke hjemmel til termi-

naladgang til indkomstregistret til vurdering af, om der skal ske dedikeret

vejledning om mulighed for hjælp til repatriering, idet der ikke er en sådan

udtrykkelig hjemmel til brug for kommunernes vejledningspligt efter repa-

trieringsloven.

I repatrieringslovens § 10, stk. 12, er der alene hjemmel til, at kommunal-

bestyrelsen til brug for behandling af sager om udbetaling af reintegrations-

bistand, kan få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret.

Kommunernes adgang hertil blev indført med henblik på at lette og effekti-

visere udmåling af fradrag i reintegrationsbistanden samt forbedre kontrol-

mulighederne til brug for bekæmpelse af misbrug med sociale ydelser.

2.1.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at vejledning om

repatrieringsordningen, herunder de dedikerede vejledningssamtaler, er et

vigtigt element i forhold til at få flere personer med lovligt ophold til at gøre

brug af repatrieringsordningen og rejse frivilligt hjem.

Den dedikerede vejledningspligt blev indført ved lov nr. 1190 af 8. juni 2021

af et bredt flertal i Folketinget som led i ønsket om at etablere en mere virk-

ningsfuld vejledning om repatriering.

Den dedikerede vejledning er således fokuseret på udlændinge, som på trods

af et længerevarende ophold på mere end 5 år i Danmark ikke har opnået en

fastere tilknytning til arbejdsmarkedet, og som har modtaget kontanthjælps-

lignende ydelser i mere end halvandet år ud af de seneste tre år, og for hvem

en dedikeret vejledningssamtale om mulighederne på repatrieringsordnin-

gen således kan være hensigtsmæssig.

Med indførelsen af de dedikerede vejledningssamtaler har der vist sig et be-

hov for at smidiggøre kommunernes arbejde med at identificere borgere i

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 15: Lovudkast: Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af repatrieringsloven og udlændingeloven m.v.

UDKAST

kommunen, som skal modtage en dedikeret vejledningssamtale om repatri-

ering. Det har særligt vist sig administrativt tungt for kommunerne at klar-

lægge, i hvilket omfang en udlænding, der er flyttet til kommunen inden for

de seneste 36 måneder, har modtaget kontanthjælpslignende ydelser i en an-

den kommune i løbet af perioden.

Det foreslås derfor, at der tilvejebringes hjemmel i repatrieringslovens § 5,

stk. 2, til, at kommunalbestyrelsen kan få terminaladgang til oplysninger i

indkomstregistret til brug for vurderingen af, om der skal vejledes efter § 5,

stk. 1, 2. pkt.

Det vil smidiggøre kommunernes arbejde med at vurdere, om der skal ske

vejledning om mulighederne for at modtage hjælp til repatriering, hvis kom-

munerne kan indhente oplysninger fra indkomstregistret om indtægtsfor-

hold og ydelseshistorik, som kan vise, om en udlænding, som har haft op-

holdstilladelse i Danmark i minimum 5 år, har modtaget kontanthjælp, ud-

dannelseshjælp, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse

i mindst 18 ud af de seneste 36 måneder.

Kommunerne vil navnlig kunne anvende adgangen som led i vurderingen

af, om der skal ske vejledning af udlændinge, som er tilflyttet kommunen,

og hvor eventuelt tidligere modtagne ydelser udbetalt af den tidligere bo-

pælskommune ikke er registreret i tilflytterkommunens fagsystemer.

Oplysninger fra indkomstregisteret, herunder oplysninger om, at en person

gennem længere tid har modtaget kontanthjælpslignende ydelser, vil ligele-

des – i det omfang kommunen finder det relevant – kunne anvendes som

supplement til kommunernes generelle arbejde med at vurdere, hvilke per-

soner der er omfattet af målgruppen for en dedikeret vejledningssamtale.

Efter ikrafttrædelse af bestemmelsen vil den enkelte kommune skulle indgå

en aftale med Skatteforvaltningen om, hvilke oplysninger kommunerne kan

få adgang til i indkomstregistret.

Der henvises til afsnit 3 om forholdet til de databeskyttelsesretlige regler og

til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1.

2.2. Ændring af sammensætning og tidspunkt for udbetaling af hjælp

til repatriering

2.2.1. Gældende ret

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 15: Lovudkast: Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af repatrieringsloven og udlændingeloven m.v.

UDKAST

Det fremgår af repatrieringslovens § 7, stk. 1, at kommunalbestyrelsen efter

ansøgning yder hjælp til repatriering til en person omfattet af repatrierings-

loven. Der kan kun udbetales hjælp til repatriering, hvis personen ikke har

midler hertil og ønsker at vende tilbage til hjemlandet, det tidligere opholds-

land eller et land, hvortil den pågældende har nær familiemæssig tilknyt-

ning, med henblik på at tage varig bopæl. Hjælp til repatriering udbetales

som led i personens tilbagevenden til hjemlandet eller det tidligere opholds-

land. Ved vurderingen af, om personen har midler til repatriering, ser kom-

munalbestyrelsen bort fra formuebeløb, herunder i form af kapitalpension

m.v., på op til 50.000 kr. for enlige og op til 100.000 kr. for ægtefæller, jf.

§ 7, stk. 11.

Hjælp til repatriering omfatter udgifter til rejsen fra Danmark til hjemlandet,

det tidligere opholdsland eller et land, hvortil den pågældende har nær fa-

miliemæssig tilknytning, udgifter til transport af personlige ejendele eller

hjælp til udgifter til køb af personligt bohave, udgifter til transport af er-

hvervsudstyr, etableringshjælp, køb af erhvervsudstyr, sygeforsikring i op

til 4 år i hjemlandet, det tidligere opholdsland eller et land, hvortil den på-

gældende har nær familiemæssig tilknytning, udgifter til nødvendige per-

sonlige hjælpemidler og nødvendig vaccination samt udgifter til skolegang,

jf. repatrieringslovens § 7 a, stk. 1, nr. 1-10, jf. nedenfor. Satserne reguleres

årligt.

Hjælp til etablering i hjemlandet, det tidligere opholdsland eller et land,

hvortil den pågældende har nær familiemæssig tilknytning, jf. repatrierings-

lovens § 7 a, stk. 1, nr. 4, udgifter til sygeforsikring i hjemlandet, det tidli-

gere opholdsland eller et land, hvortil den pågældende har nær familiemæs-

sig tilknytning, jf. § 7 a, stk. 1, nr. 6, og udgifter til skolegang, jf. § 7 a, stk.

1, nr. 9, samt hjælp til dækning af behandlingsudgifter, jf. § 7 a, stk. 4, ud-

betales i to dele, jf. § 7 a, stk. 2-5, således at første del af hjælpen udbetales

ved tilbagevenden til hjemlandet, det tidligere opholdsland eller et land,

hvortil den pågældende har nær familiemæssig tilknytning.

For udlændinge, der har fortrydelsesret efter udlændingelovens § 17 a, stk.

1 eller 2, udbetales den resterende del af hjælp til repatriering efter fortry-

delsesrettens udløb, dvs. efter 12 på hinanden følgende måneder, der efter

ansøgning kan forlænges op til i alt 24 måneder. For andre udlændinge ud-

betales den resterende del af hjælp til repatriering 12 måneder efter udrejsen

af Danmark. For danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab udbetales

den resterende del af hjælp til repatriering, når den pågældende på baggrund

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 15: Lovudkast: Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af repatrieringsloven og udlændingeloven m.v.

UDKAST

af en ansøgning om ubetinget løsning fra det danske statsborgerskab indgi-

vet senest 12 måneder efter udrejsen af Danmark fremlægger dokumenta-

tion for, at den pågældende og dennes børn, der er omfattet af repatrieringen,

er ubetinget løst fra det danske statsborgerskab. Der kan herved henvises til

repatrieringslovens § 7 a, stk. 2-5.

Efter forarbejderne til loven er formålet med opdeling af udbetaling af hjælp

til repatriering at forhindre misbrug af ordningen, jf. Folketingstidende

2003-04, tillæg A, side 1246. Opdelingen af støtten øger samtidig motivati-

onen til at blive i hjemlandet.

Den enkelte person skal selv rette henvendelse til de danske myndigheder

med oplysninger om nuværende adresse og bankforbindelse for at få udbe-

talt den sidste del af hjælpen.

2.2.1.1. Udgifter til rejsen fra Danmark til hjemlandet, det tidli-

gere opholdsland eller et land, hvortil den pågældende har nær

familiemæssig tilknytning

Der kan efter repatrieringslovens § 7 a, stk. 1, nr. 1, ydes hjælp til udgifter

til rejsen fra Danmark til hjemlandet, det tidligere opholdsland eller et land,

hvortil den pågældende har nær familiemæssig tilknytning. Hjælpen omfat-

ter alle transportomkostninger for personen fra bopælen i Danmark til be-

stemmelsesstedet i repatrieringslandet. Hjemrejsen skal foretages så billigt

som muligt.

2.2.1.2. Transport af personlige ejendele eller hjælp til udgifter

til køb af personligt bohave

Efter repatrieringslovens § 7 a, stk. 1, nr. 2, kan der ydes hjælp til udgifter

på højst 31.836 kr. pr. person til transport af personlige ejendele eller hjælp

til køb af personligt bohave. Den enkelte kan således vælge enten at få støtte

til transport af personlige ejendele eller en startpakke til køb af bohave for

samme beløb, som der kan ydes i transportstøtte.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende

2017-18, tillæg A, L 196 som fremsat, side 7, at hvis der ønskes hjælp til

transport af personlige ejendele, skal transporten til bestemmelsesstedet ske

billigst muligt og kan foregå med skib, tog, lastvogn m.v. Hvis der i stedet

vælges tilskud til køb af personligt bohave, er det ikke en betingelse for ud-

betalingen, at den pågældende dokumenterer at have udgifter svarende til

31.836 kr. forbundet med køb af nyt bohave i hjemlandet eller det tidligere

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 15: Lovudkast: Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af repatrieringsloven og udlændingeloven m.v.

UDKAST

opholdsland. Der er ikke krav om eftersendelse af dokumentation for køb af

nyt bohave.

2.2.1.3. Transport af udstyr, der er nødvendigt for personens ell er

dennes families erhverv

Der kan efter repatrieringslovens § 7 a, stk. 1, nr. 3, ydes hjælp til udgifter

til transport af erhvervsudstyr. Der kan ydes støtte på op til 16.775 kr. til

transport af forskelligt udstyr, der er nødvendigt for personen eller dennes

families erhverv i hjemlandet, det tidligere opholdsland eller et land, hvortil

den pågældende har nær familiemæssig tilknytning. Det er således et krav,

at udstyret er nødvendigt i forhold til erhvervet.

2.2.1.4. Etablering i hjemlandet, det tidlig ere opholdsland eller et

land, hvortil den pågældende har nær familiemæssig tilknytning

Hjælp til etablering efter repatrieringslovens § 7 a, stk. 1, nr. 4, udgør indtil

144.900 kr. pr. person, der er fyldt 18 år, og indtil 44.193 kr. pr. person, der

er under 18 år. Hjælpen udbetales i to dele, hvoraf indtil henholdsvis 57.960

kr. pr. person og indtil 17.677,2 kr. pr. person – svarende til 40 pct. af det

samlede beløb – udbetales i forbindelse med tilbagevenden, mens det reste-

rende beløb udbetales efter fortrydelsesrettens udløb, eller, for de udlæn-

dinge, som ikke har fortrydelsesret, 12 måneder efter udrejsen fra Danmark,

jf. lovens § 7 a, stk. 2. For at forhindre misbrug af repatrieringsordningen

og samtidig øge den enkelte udlændings motivation til at blive i hjemlandet

vedtog Folketinget i folketingsåret 2003-04 en opdeling af etableringshjæl-

pen – der tidligere udgjorde et engangsbeløb, som havde til formål at støtte

personen på tidspunktet for tilbagevenden – således at denne udbetales i to

dele, jf. herved lov nr. 1157 af 19. december 2003.

2.2.1.5. Køb af erhvervsudstyr til fremme af beskæftigelsesmulig-

heder og transport af sådant udstyr

Det følger af repatrieringslovens § 7 a, stk. 1, nr. 5, at kommunalbestyrelsen

kan yde hjælp til udgifter på højst 16.775 kr. til køb af erhvervsudstyr, der

vil være egnet til at fremme udlændingens beskæftigelsesmuligheder i hjem-

landet, det tidligere opholdsland eller et land, hvortil den pågældende har

nær familiemæssig tilknytning, samt udgifter på højst 21.665 kr. til transport

af sådant udstyr. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Fol-

ketingstidende 1998-99, tillæg A, side 4503, at det ikke er en betingelse, at

erhvervsudstyret skal anvendes af den enkelte udlænding selv, men den på-

gældende skal selv deltage i erhvervet. Der er således mulighed for, at flere

personer i fællesskab kan modtage støtte til fælles indkøb af erhvervsudstyr.

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 15: Lovudkast: Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af repatrieringsloven og udlændingeloven m.v.

UDKAST

Det er en betingelse, at udstyret skal være egnet til at fremme udlændingens

beskæftigelsesmuligheder, og at udlændingen fremlægger en erhvervsplan

med henblik på at kunne få bevilget støtten, jf. Folketingstidende 2017-18,

tillæg A, L 196 som fremsat, side 13.

2.2.1.6. Sygeforsikring og behandling i hjemlandet, det tidligere

opholdsland eller et land, hvortil den pågælde nde har nær famili-

emæssig tilknytning

Der kan i medfør af repatrieringslovens § 7 a, stk. 1, nr. 6, ydes støtte til

udgifter til sygeforsikring i hjemlandet, det tidligere opholdsland eller et

land, hvortil den pågældende har nær familiemæssig tilknytning, til perso-

ner, der på tidspunktet for tilbagevenden er fyldt 18 år, hvis der ikke på an-

den måde er etableret en sådan forsikring, på op til 8.118 kr. pr. år i op til

fire år, dvs. at hjælpen i alt højst kan udgøre 31.836 kr. pr. person over 18

år.

Hjælp til udgifter til sygeforsikring udbetales i to dele, jf. repatrieringslo-

vens § 7 a, stk. 3. Første del af hjælpen, svarende til udgifter til det første år,

udbetales ved tilbagevenden. Det fremgår af bemærkningerne til bestem-

melsen, jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 174 som fremsat, side 5,

at det er en betingelse for udbetaling af første del af hjælpen, at der fremvises

dokumentation for betalt forsikring. I tilfælde, hvor forsikringen kun kan

tegnes i forbindelse med ophold i hjemlandet, det tidligere opholdsland eller

et land, hvortil den pågældende har nær familiemæssig tilknytning, kan før-

ste udbetaling ske på baggrund af et tilbud om forsikring. Anden del af hjælp

til udgifter til sygesikring udgøres af den hjælp, kommunen har bevilget for

andet, tredje og fjerde år. For udlændinge, der har fortrydelsesret, udbetales

den resterende del af hjælp til sygeforsikring efter fortrydelsesfristens udløb.

For andre personer udbetales den resterende del af hjælp til sygeforsikring

12 måneder efter udrejsen af Danmark.

Det er i nogle lande ikke muligt eller meget vanskeligt at tegne en sygefor-

sikring. Kommunalbestyrelsen kan på den baggrund efter repatrieringslo-

vens § 7 a, stk. 4, i stedet for at yde hjælp til udgifter til sygesikring, jf. § 7

a, stk. 1, nr. 6, når sygeforsikring ikke eller kun meget vanskeligt kan tegnes

i hjemlandet eller det tidligere opholdsland, udbetale 8.118 kr. pr. år i op til

fire år med det formål at dække behandlingsudgifter, dvs. i alt højst 32.472

kr.

Hjælp til behandlingsudgifter udbetales i to dele, jf. lovens § 7 a, stk. 4,

således at hjælp til udgifter til det første år udbetales ved tilbagevenden til

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 15: Lovudkast: Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af repatrieringsloven og udlændingeloven m.v.

UDKAST

hjemlandet, det tidligere opholdsland eller et land, hvortil den pågældende

har nær familiemæssig tilknytning. For udlændinge, der har fortrydelsesret

efter udlændingelovens § 17 a, stk. 1 eller 2, udbetales den resterende del af

hjælp til udgifter efter fortrydelsesfristens udløb. For andre personer udbe-

tales den resterende del af hjælp til udgifter 12 måneder efter udrejsen af

Danmark.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende

2016-17, tillæg A, L 174 som fremsat, side 16, at der ikke stilles krav om,

at personen skal fremlægge dokumentation for afholdte behandlingsudgif-

ter.

2.2.1.7. Medbragt lægeordineret medicin

Der kan i medfør af repatrieringslovens § 7 a, stk. 1, nr. 7, ydes støtte til

dækning af udgifter til nødvendig lægeordineret medicin til højst 1 års for-

brug. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingsti-

dende 1998-99, tillæg A, side 4503-4504, at medicinen forudsættes så vidt

muligt indkøbt i Danmark inden udrejsen til hjemlandet, det tidligere op-

holdsland eller et land, hvortil den pågældende har nær familiemæssig til-

knytning. Hvis medicinen har begrænset holdbarhed, kan udgifterne til ind-

køb af medicinen i hjemlandet dog dækkes ved forudbetaling. Det er en be-

tingelse for at dække udgifter til nødvendig lægeordineret medicin, at per-

sonen ved en lægeerklæring dokumenterer at have behov for medicinen i

den pågældende periode. Der er ikke fastsat en grænse for størrelsen af be-

løbet, der kan bevilliges til medbragt lægeordineret medicin.

2.2.1.8. Medbragte nødvendige personlige hjælpemidler samt

nødvendig vaccination i Danmark

Efter repatrieringslovens § 7 a, stk. 1, nr. 8, kan der ydes støtte til udgifter

til medbragte nødvendige personlige hjælpemidler til højst 1 års forbrug el-

ler andre hjælpemidler. Der kan dog højst ydes støtte til udgifter, der beløber

sig til op til 7.080 kr.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende

2003-04, tillæg A, side 1252, at kommunalbestyrelsen kan bevillige beløbet

til en person, der under sit ophold i Danmark har brugt hjælpemidler, og

hvor det skønnes, at den pågældende person fortsat vil have behov for disse

hjælpemidler. Det er en forudsætning for bevilling af hjælpen, at der er tale

om nødvendige hjælpemidler, og at personen dokumenterer at have behov

for hjælpemidlerne i den pågældende periode.

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 15: Lovudkast: Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af repatrieringsloven og udlændingeloven m.v.

UDKAST

Der kan endvidere efter bestemmelsen ydes støtte til udgifter til nødvendige

forebyggende vaccinationer i Danmark. Kommunalbestyrelsen kan i forbin-

delse med oplysning af sagen anmode om en erklæring fra læge, hospital,

institut eller lignende om, hvilke vaccinationer der anses for at være nød-

vendig i det konkrete tilfælde, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side

1252.

2.2.1.9. Skolegang til skolesøgende børn

Efter repatrieringslovens § 7 a, stk. 1, nr. 9, kan der ydes hjælp til skoleud-

gifter på 541 kr. pr. måned pr. barn i op til fire år. Et barn, som repatrierer,

vil således kunne modtage 6.492 kr. om året i hjælp til udgifter til skolegang

de første fire år efter repatriering har fundet sted, dvs. i alt 25.968 kr. Det

fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2016-

17, tillæg A, L 174 som fremsat, side 6, at det i forbindelse med hjælpen til

skoleudgifter ikke er en betingelse for udbetaling, at forældrene dokumen-

terer at have udgifter forbundet med barnets skolegang i hjemlandet, det tid-

ligere opholdsland eller et land, hvortil den pågældende har nær familie-

mæssig tilknytning. Det er endvidere ikke en betingelse, at barnet, på tids-

punktet for familiens repatriering, er startet i skole i Danmark.

Hjælp til skoleudgifter udbetales i to dele, jf. repatrieringslovens § 7 a, stk.

5, således at 25 pct. af det beløb, der i alt kan ydes efter bestemmelsen, ud-

betales i forbindelse med udrejsen fra Danmark, mens den resterende del

udbetales 12 måneder efter udrejsen af Danmark, eller, for de udlændinge,

der har fortrydelsesret efter udlændingelovens § 17 a, stk. 1 eller 2, efter

fortrydelsesfristens udløb. Det er en betingelse for udbetaling af den reste-

rende del af repatrieringshjælpen, at familien fremlægger dokumentation

for, at barnet er indskrevet i en skole i hjemlandet, det tidligere opholdsland

eller et land, hvortil den pågældende har nær familiemæssig tilknytning. Det

fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2016-

17, tillæg A, L 174 som fremsat, side 6, at opdelingen af udbetaling af hjælp

til skoleudgifter sikrer, at familien har mulighed for at afholde eventuelle

omkostninger, der er forbundet med indskrivningen af barnet i skole, herun-

der eventuelt indmeldelsesgebyr samt køb af skoleuniform og skolebøger

m.v., samtidig med at mulighederne for misbrug af ordningen mindskes. Det

er derimod ikke en betingelse for udbetaling af første del, at der fremvises

dokumentation for, at barnet er indskrevet i skole, jf. Folketingstidende

2016-17, tillæg A, L 174 som fremsat, side 6.

2.2.1.10. Anskaffelse af nationalitetspas m .v.

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 15: Lovudkast: Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af repatrieringsloven og udlændingeloven m.v.

UDKAST

Efter repatrieringslovens § 7 a, stk. 1, nr. 10, kan der ydes hjælp til udgifter

på højst 10.612 kr. pr. person til anskaffelse af nationalitetspas m.v. Det er

således muligt for en person at søge om hjælp til at få dækket eventuelle

udgifter, der er forbundet med fremskaffelse af nationalitetspas, identitets-

papirer eller lignende, som kan være en nødvendighed for at vende tilbage,

herunder rejseudgifter i forbindelse med f.eks. personligt fremmøde på am-

bassade i Danmark eller i udlandet.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende

2017-18, tillæg A, L 196 som fremsat, side 9, at det er en betingelse for

udbetaling af hjælp efter bestemmelsen, at den pågældende udlænding do-

kumenterer at have haft udgifter forbundet med anskaffelse af nationalitet-

spas, identitetspapirer eller lignende rejsedokumenter. Udgifter til transport

m.v. afholdes billigst muligt.

Beløbene reguleres én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocen-

ten.

2.2.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets intention, at repatrierings-

ordningen skal være attraktiv for de personer, der er omfattet af repatrie-

ringsloven og ønsker at vende tilbage til deres hjemland, tidligere opholds-

land eller et land, hvortil de har nær familiemæssig tilknytning.

Samtidig ønsker Udlændinge- og Integrationsministeriet at mindske mulig-

heden for misbrug af repatrieringsordningen ved, at en større andel af den

samlede hjælp til repatriering udbetales efter personens tilbagevenden, lige-

som ministeriet ønsker at øge motivationen for den pågældende til reelt at

indrejse i repatrieringslandet i overensstemmelse med afgørelsen om hjælp

til repatriering.

Det er herudover Udlændinge- og Integrationsministeriets hensigt at skabe

en større klarhed og overblik over ydelsesstrukturen, så den enkelte person

i højere grad kan gennemskue, hvilket konkret beløb den pågældende kan

forvente at få udbetalt ved bevilling af hjælp til repatriering efter repatrie-

ringsloven. Der kan i dag være store spænd mellem de samlede bevilligede

beløb, da der for så vidt angår en række af de nuværende ydelsestyper skal

foretages en konkret vurdering af hver enkelt persons behov for den enkelte

ydelse. Det er således ønsket med ændringen at gøre det mere gennemsku-

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 15: Lovudkast: Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af repatrieringsloven og udlændingeloven m.v.

UDKAST

eligt, hvilket konkret beløb den enkelte repatrierende og dennes familie sam-

let set kan forvente at modtage i forbindelse med udbetalingen af repatrie-

ringshjælpen.

Udlændinge- og Integrationsministeriet ønsker samtidig at forenkle ydelses-

strukturen med henblik på at understøtte en mere hensigtsmæssig og enkel

administration af sagerne i kommunerne.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder således, at det ikke kan for-

ventes, at kommunerne har det kendskab til alle relevante tredjelande, der

er nødvendigt for f.eks. at kunne vurdere indholdet og relevansen af en er-

hvervsplan, som i dag skal fremlægges for kommunen for at kunne få bevil-

get støtte til indkøb af erhvervsudstyr. Ministeriet ønsker på den baggrund

– med henblik på at lette kommunernes sagsbehandling – at der i forbindelse

med behandlingen af en ansøgning om repatrieringshjælp skal foretages væ-

sentligt færre vurderinger af behovet for forskellige ydelsestyper, som bl.a.

forudsætter et nøje kendskab til det land, hvortil den pågældende repatrierer.

Der er derfor efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse grund

til at omstrukturere og opdele ydelsesstrukturen på en ny måde. Dette gælder

både for så vidt angår de enkelte typer af hjælp til repatriering, som det fo-

reslås fremover skal være faste beløb, samt for muligheden for dækning af

konkrete udgifter til medicin m.v., og tidspunktet for, hvornår hjælp til re-

patriering udbetales.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at hjælp til repa-

triering bør udbetales i tre dele, således at den første del af den samlede

hjælp til repatriering skal udbetales umiddelbart før udrejsen. Denne del vil

som udgangspunkt alene dække udgifter til rejsen og den indledende, kort-

sigtede etablering i hjemlandet, det tidligere opholdsland eller et land, hvor-

til den pågældende har nær familiemæssig tilknytning, indtil udbetalingen

af anden del af repatrieringshjælpen. Den anden del af repatrieringshjælpen,

som forudsættes udbetalt kort tid efter repatrieringen, vil som udgangspunkt

dække hjælp til etableringen efter indrejsen i repatrieringslandet. Den tredje

del vil dække hjælp til den endelige etablering efter repatrieringen.

Det foreslås således, at de op til ti forskellige former for hjælp til repatrie-

ring, som den samlede hjælp til repatriering i dag kan udgøres af, forenkles

og samles på færre former for hjælp til repatriering. Det foreslås endvidere,

at hjælp til repatriering udbetales ad tre omgange, jf. dog lovens § 14 a.

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 15: Lovudkast: Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af repatrieringsloven og udlændingeloven m.v.

UDKAST

Den foreslåede ordning vil betyde, at nogle af de nuværende ydelsestyper

vil bortfalde, og at der samtidig vil blive stillet færre dokumentationskrav i

forbindelse med de ydelsestyper, der fortsat vil indgå i den foreslåede ord-

ning.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at ordningen her-

efter vil være lettere at administrere for kommunerne og lettere at gennem-

skue for den enkelte borger.

En sådan ændring har endvidere til hensigt at mindske risikoen for misbrug

af ordningen ved, at en person får udbetalt en væsentlig andel af den samlede

repatrieringshjælp her i landet uden at repatriere.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder i den forbindelse, at det vil

være hensigtsmæssigt, at den tredje del af hjælpen til repatriering, som ud-

gør en væsentlig andel af den samlede repatrieringshjælp, udbetales efter

fortrydelsesfristens udløb eller, for de udlændinge, der ikke har fortrydel-

sesret, 12 måneder efter udrejsen af Danmark, i overensstemmelse med de

nuværende regler for udbetaling af hjælp til etablering, udgifter til sygefor-

sikring, behandlingsudgifter og udgifter til skolegang, hvor den resterende,

anden del udbetales efter fortrydelsesfristens udløb eller, for de udlændinge,

der ikke har fortrydelsesret, 12 måneder efter udrejsen af Danmark.

Tilsvarende vil tredje del blive udbetalt til danske statsborgere med dobbelt

statsborgerskab, når den pågældende, på baggrund af en ansøgning om ube-

tinget løsning fra dansk statsborgerskab indgivet senest 12 måneder efter

udrejsen fra Danmark, fremlægger dokumentation for, at den pågældende

og dennes eventuelle børn, der er omfattet af repatrieringen, er ubetinget løst

fra deres danske statsborgerskab. For en dansk statsborger med dobbelt

statsborgerskab, der har børn, som er født efter kommunens endelige tilsagn

om hjælp til repatriering og således ikke er omfattet tilsagnet, jf. repatrie-

ringslovens § 7, stk. 1, og som følger den repatrierede forælder, udbetales

den tredje del, når den pågældende derudover fremlægger dokumentation

for ubetinget løsning for disse børn.

Det forudsættes i den foreslåede ordning, at kommunen – i lighed med gæl-

dende regler – fortsat vil skulle foretage en formuevurdering forud for be-

villing af hjælp til repatriering, jf. repatrieringslovens § 7, stk. 11. Der til-

sigtes endvidere ikke ændringer i den hidtidige praksis vedrørende kommu-

nens opgørelse af udlændingens formue i forbindelse med afgørelse om

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 15: Lovudkast: Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af repatrieringsloven og udlændingeloven m.v.

UDKAST

hjælp til repatriering, udover at det foreslås, at beløbene § 7, stk. 11, satsre-

guleres en gang årligt fra og med 2025.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at der ud fra en

gennemsnitsbetragtning ikke med den foreslåede ordning ændres på den

samlede værdi af hjælp til repatriering for den enkelte person.

Det foreslås, at beløbene reguleres én gang årligt den 1. januar med satsre-

guleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent. Beløbene vil

fremgå af Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige satsvejledning.

Den foreslåede ordning skal ses i sammenhæng med udlændinge- og inte-

grationsministerens mulighed for efter repatrieringslovens § 14 a at fast-

sætte nærmere regler om, at hjælp til repatriering kan udbetales på særlig

vis, hvis udbetalingen af ydelserne til hjemlandet, det tidligere opholdsland

eller et land, hvortil den pågældende har nær familiemæssig tilknytning, i

væsentlig grad er vanskeliggjort af udfordringer med finansielle transaktio-

ner til det pågældende land fra danske pengeinstitutter.

Uanset den foreslåede ordning vil det således fortsat være muligt for udlæn-

dinge- og integrationsministeren at fastsætte nærmere regler for fleksibel

udbetaling, herunder om, at alle tre rater af repatrieringsstøtte vil kunne

blive udbetalt kontant i forbindelse med udrejsen.

2.2.2.1. Første del af hjælp til repatriering

Det foreslås, at første del af hjælp til repatriering, som udbetales umiddel-

bart før udrejsen, udgøres af et fast støttebeløb på 25.000 kr. (2021-niveau)

pr. person, der er fyldt 18 år, og 15.000 kr. (2021-niveau) pr. person under

18 år. Første del vil alene dække udgifter relateret til selve udrejsen og den

første tid efter ankomsten til repatrieringslandet, dvs. frem til udbetalingen

af anden del af repatrieringshjælpen. Anden del af repatrieringshjælpen for-

udsættes således udbetalt hurtigst muligt efter ankomsten.

Første del af hjælp til repatriering vil bestå af transportomkostninger for

personen fra bopælen i Danmark til bestemmelsesstedet i repatrieringslan-

det.

Eventuelle udgifter til nødvendig lægeordineret medicin til højst 1 års for-

brug og eventuelle nødvendige vaccinationer vil – foruden det faste støtte-

beløb – kunne blive tildelt og udbetalt i forbindelse med første del af hjælp

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 15: Lovudkast: Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af repatrieringsloven og udlændingeloven m.v.

UDKAST

til repatriering. Det vil være en betingelse for at dække udgifter til nødven-

dig lægeordineret medicin, at personen ved en lægeerklæring dokumenterer

at have behov for medicinen i den pågældende periode. Der vil endvidere

som led i udbetalingen af første del kunne ydes støtte til udgifter til nødven-

dige forebyggende vaccinationer i Danmark. Kommunen vil i forbindelse

med oplysning af sagen kunne anmode om en erklæring fra læge, hospital,

institut eller lignende om, hvilke vaccinationer der anses for at være nød-

vendige i det konkrete tilfælde. Der vil – i lighed med gældende regler –

ikke blive fastsat en grænse for størrelsen af beløbet, der kan bevilliges til

medbragt lægeordineret medicin og nødvendige forebyggende vaccinatio-

ner.

Eventuelle udgifter til medbragte nødvendige personlige hjælpemidler til

højst 1 års forbrug eller til andre hjælpemidler, dog højst i alt 5.000 kr.

(2021-niveau), vil – foruden det faste beløb – endvidere kunne blive tildelt

og udbetalt i forbindelse med første del af hjælp til repatriering. Der vil som

det klare udgangspunkt være tale om situationer, hvor den pågældende un-

der sit ophold her i landet har brugt hjælpemidler, og hvor det skønnes, at

den pågældende fortsat vil have behov for disse hjælpemidler. Der vil være

tale om personlige hjælpemidler, dvs. engangsartikler, som den pågældende

bruger løbende, f.eks. urinposer, bleer og stomiposer, og om andre hjælpe-

midler, som alene er udlånt af kommunen og derfor vil skulle tilbageleveres

ved udrejsen, f.eks. en stok eller en rollator. For personlige hjælpemidler,

som personen bruger løbende, vil der kunne ydes støtte til højst 1 års for-

brug. Det vil være en betingelse for at dække udgifterne, at der er tale om

nødvendige hjælpemidler, og at personen dokumenterer at have behov for

hjælpemidlerne i den pågældende periode. Hermed tænkes på udstyr eller

hjælpemidler, som er nødvendige for, at den enkelte person kan klare sig i

hverdagen.

De bevilligede beløb i første del af repatrieringshjælpen vil være faste, med-

mindre der i forbindelse med afrejsen er behov for at afholde udgifter til

transport af personlige ejendele eller indkøb og transport af erhvervsudstyr.

Det samlede beløb til udbetaling i anden del af repatrieringshjælpen vil i

givet fald blive nedjusteret svarende til udgifterne hertil. Der vil således,

under forudsætning af godtgørelse af behovet herfor, i forbindelse med ud-

betalingen af første del af hjælp til repatriering kunne udbetales udgifter til

transport af personlige ejendele eller indkøb og transport af erhvervsudstyr,

der ikke kan købes i det land, hvortil den pågældende repatrierer. Det vil

dog være det klare udgangspunkt for indkøb af erhvervsudstyr, at dette skal

indkøbes efter indrejsen i repatrieringslandet.

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 15: Lovudkast: Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af repatrieringsloven og udlændingeloven m.v.

UDKAST

Der vil endvidere – mod fradrag i anden del af hjælp til repatriering – kunne

ydes yderligere støtte til dækning af ekstra transport- og rejseudgifter i for-

bindelse med f.eks. personligt fremmøde på ambassade eller konsulat i Dan-

mark eller udlandet, gebyr i forbindelse med indgivelse af ansøgning om

udstedelse af de nødvendige dokumenter og lignende.

Eventuelt bevilliget støtte til transport af personlige ejendele eller indkøb og

transport af erhvervsudstyr samt eventuelle udgifter til anskaffelse af natio-

nalitetspas m.v. inden udrejsen vil skulle fratrækkes beløbet til udbetaling i

anden del af repatrieringshjælpen.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne om modregning i anden del af

hjælpen til repatriering i afsnit 2.2.2.3.

2.2.2.2. Anden del af hjælp til repatriering

Det foreslås, at anden del af hjælpen til repatriering udgøres af et fast beløb

på 70.000 kr. (2021-niveau) pr. person, der er fyldt 18 år, og 40.000 kr.

(2021-niveau) pr. person under 18 år.

Det foreslås, at anden del af hjælp til repatriering udbetales efter indrejsen i

hjemlandet, det tidligere opholdsland eller et land, hvortil den pågældende

har nær familiemæssig tilknytning, jf. dog repatrieringslovens § 14 a.

Anden del af repatrieringshjælpen vil efter den foreslåede ordning blive be-

villiget med henblik på at dække udgifterne ved genetablering i hjemlandet,

det tidligere opholdsland eller et land, hvortil den pågældende har nær fa-

miliemæssig tilknytning, uanset de faktiske etableringsomkostninger i det

pågældende land, herunder evt. indkøb af nyt bohave, behandlingsudgifter

samt skolegang for skolesøgende børn. Der vil ikke kunne udbetales et andet

beløb i anden del af repatrieringshjælpen under henvisning til, at omkost-

ningsniveauet i det pågældende land er højere eller lavere end i andre lande.

For personer, der er fyldt 18 år, og som ikke bevilges reintegrationsbistand

efter reglerne i repatrieringslovens § 10, vil der endvidere indgå et støttebe-

løb på 15.000 kr. pr. person med henblik på indkøb af erhvervsudstyr i hjem-

landet, det tidligere opholdsland eller et land, hvortil den pågældende har

nær familiemæssig tilknytning, i anden del af repatrieringshjælpen. Beløbet

vil således kun kunne udbetales til de personer over 18 år, som ikke samtidig

tildeles reintegrationsbistand. Det skyldes, at bevilling af reintegrationsbi-

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 15: Lovudkast: Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af repatrieringsloven og udlændingeloven m.v.

UDKAST

stand forudsætter, at modtageren må antages ikke at kunne skaffe sig et for-

sørgelsesgrundlag i hjemlandet. Det forudsættes således, at den pågældende

ikke er erhvervsaktiv. Tildeling af erhvervsstøtte vil ikke forudsætte, at per-

sonen godtgør et behov herfor.

De bevilligede beløb i anden del af repatrieringshjælpen vil være faste, med-

mindre der i forbindelse med afrejsen er afholdt udgifter til transport af per-

sonlige ejendele eller indkøb og transport af erhvervsudstyr. Det samlede

beløb til udbetaling i anden del af repatrieringshjælpen vil i givet fald blive

nedjusteret svarende til udgifterne hertil. Der vil således, under forudsæt-

ning af godtgørelse af behovet herfor, i forbindelse med udbetalingen af før-

ste del af hjælp til repatriering kunne udbetales udgifter til transport af per-

sonlige ejendele eller indkøb og transport af erhvervsudstyr, der ikke kan

købes i det land, hvortil den pågældende repatrierer. Det vil dog være det

klare udgangspunkt for indkøb af erhvervsudstyr, at dette skal indkøbes ef-

ter indrejsen til repatrieringslandet.

Der vil endvidere – mod fradrag i anden del af hjælp til repatriering – kunne

ydes yderligere støtte til dækning af ekstra transport- og rejseudgifter i for-

bindelse med f.eks. personligt fremmøde på ambassade eller konsulat i Dan-

mark eller udlandet, gebyr i forbindelse med indgivelse af ansøgning om

udstedelse af de nødvendige dokumenter og lignende.

Eventuelt bevilliget støtte til transport af personlige ejendele eller indkøb og

transport af erhvervsudstyr samt eventuelle udgifter til anskaffelse af natio-

nalitetspas m.v. inden udrejsen vil skulle fratrækkes beløbet til udbetaling i

anden del af repatrieringshjælpen.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne om modregning i anden del af

hjælpen til repatriering i afsnit 2.2.2.3.

Det forudsættes således, at kommunen ikke i alle sager vil skulle tage stil-

ling til, om ansøgeren vil skulle bevilges støtte ud over det faste støttebeløb.

Kun i sager, hvor ansøgeren angiver at have et konkret behov for dækning

af udgifter til lægeordineret medicin, medbragte nødvendige personlige

hjælpemidler eller andre hjælpemidler og nødvendige vaccinationer, vil

kommunen skulle tage konkret stilling til ansøgerens behov.

2.2.2.3. Modregning i anden del af hjælp til repatriering

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen efter ansøgning kan hæve beløbet, der

udbetales umiddelbart før afrejsen til dækning af udgifter i forbindelse med

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 15: Lovudkast: Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af repatrieringsloven og udlændingeloven m.v.

UDKAST

afrejse og ankomst, og som dækker transport af personlige ejendele eller

indkøb og transport af erhvervsudstyr, med højst 10.000 kr. (2021-niveau)

pr. person mod et tilsvarende fradrag i beløbet, der udbetales til hjælp til

indledende etablering efter indrejsen i hjemlandet, det tidligere opholdsland

eller et land, hvortil den pågældende har nær familiemæssig tilknytning.

Denne mulighed vil således ikke have betydning for det samlede beløb, som

hjælp til repatriering udgør efter forslaget. Der vil alene være tale om en

omfordeling af beløbene. Formålet er at sikre, at udbetalingen af første del

og andel del af hjælp til repatriering kan tilpasses en persons behov for nød-

vendig hjælp ved henholdsvis udrejsen (første del) og efter indrejsen (anden

del) i det land, hvortil den pågældende repatrierer.

2.2.2.4. Tredje del af hjælp til repatriering

Det foreslås, at tredje del af hjælp til repatriering udgøres af et fast beløb på

80.000 kr. (2021-niveau) pr. person, der er fyldt 18 år, og 45.000 kr. (2021-

niveau) pr. person under 18 år.

Tredje del af hjælp til repatriering vil omfatte alle udgifter til den endelige

etablering i repatrieringslandet med henblik på at tage varigt ophold uanset

udgifternes karakter.

Udbetaling af tredje del af hjælp til repatriering vil efter den foreslåede ord-

ning – i lighed med de nugældende regler for udbetaling af anden del af

etableringshjælp, udgifter til sygeforsikring, behandlingsudgifter og udgif-

ter til skolegang – komme til udbetaling efter fortrydelsesrettens udløb, eller

for udlændinge, der ikke er omfattet af fortrydelsesretten, 12 måneder fra

udrejsen af Danmark, forudsat de øvrige betingelser i repatrieringsloven er

opfyldt.

For en dansk statsborger med dobbelt statsborgerskab vil tredje del af hjælp

til repatriering efter den foreslåede ordning blive udbetalt, når den pågæl-

dende på baggrund af en ansøgning om ubetinget løsning fra dansk statsbor-

gerskab indgivet senest 12 måneder efter udrejsen af Danmark fremlægger

dokumentation for, at den pågældende og dennes eventuelle børn, der er

omfattet af repatrieringen, er ubetinget løst fra det danske statsborgerskab.

2.2.2.5. Fastsættelse af nærmere regler om hjælp til repatriering

Det foreslås, at udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nær-

mere regler om betingelserne for og fremgangsmåden ved udbetaling af

hjælp til repatriering. Det forventes, at bemyndigelsesbestemmelsen vil

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 15: Lovudkast: Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af repatrieringsloven og udlændingeloven m.v.

UDKAST

blive anvendt til at fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved ud-

betaling af hjælp til repatriering, herunder oplysningspligt over for det pen-

geinstitut, der vil skulle bistå ansøgeren med at overføre penge i forbindelse

med repatrieringen med det formål at imødekomme de regler om kunde-

kendskab, som pengeinstitutterne er underlagt. Bemyndigelsesbestemmel-

sen vil endvidere kunne anvendes til at fastsætte nærmere regler om f.eks.

behandlingen af ansøgninger om hjælp til repatriering m.v.

2.3. Fastsættelse af indrejseforbud, hvis en udlænding ikke overholder

en fastsat udrejsefrist

2.3.1. Gældende ret

Af udlændingelovens § 32 følger regler om fastsættelse af indrejseforbud.

Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 1, nr. 2, at der kan fastsættes et

indrejseforbud i de tilfælde, hvor udlændingen er pålagt at udrejse af landet

straks eller ikke udrejser i overensstemmelse med udrejsefristen efter § 33,

stk. 2. Det fremgår videre af udsendelsesdirektivets artikel 11, stk. 1, litra b,

at afgørelser om tilbagesendelse skal ledsages af et indrejseforbud, hvis for-

pligtelsen til at vende tilbage ikke er efterkommet.

Dog fastsættes der alene indrejseforbud for en udlænding, som er omfattet

af EU-reglerne, hvis den pågældende er udvist af hensyn til den offentlige

orden, sikkerhed eller sundhed, jf. udlændingelovens § 32, stk. 2. Endvidere

kan der i henhold til udlændingelovens § 32 stk. 3 i særlige tilfælde, herun-

der af hensyn til familiens enhed, undlades fastsat et indrejseforbud, hvis

udlændingen udvises efter § 25 a, stk. 2, eller § 25 b, eller hvis udlændingen

er omfattet af stk. 1, nr. 2 eller 6.

Derudover følger det af forarbejderne til bestemmelsen i udlændingelovens

§ 32, stk. 1, nr. 2, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 189 som fremsat,

almindelige bemærkninger, punkt 2.6.1.3., side 29, at bestemmelsen vedrø-

rende § 32, stk. 1, nr. 2 blev indført med henblik på at sikre korrekt imple-

mentering af udsendelsesdirektivet, idet Rådet i sin gennemførelsesafgø-

relse af 15. februar 2018 henstillede til, at der systematisk skulle udstedes

indrejseforbud til tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold, som ikke har

opfyldt en forpligtigelse til at vende tilbage inden for fristen for frivillig ud-

rejse, jf. udsendelsesdirektivets artikel 11, stk. 1, litra b.

Endvidere fremgår det af punkt 2.7.3., side 44, at i de situationer, hvor en

fastsat udrejsefrist ikke er overholdt, skal afgørelsen om indrejseforbud som

udgangspunkt træffes af den myndighed, som konstaterer, at der er tale om

ulovligt ophold efter udløbet af en fastsat udrejsefrist.

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 15: Lovudkast: Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af repatrieringsloven og udlændingeloven m.v.

UDKAST

Det følger af hjemrejseloven § 1, stk. 2, at Hjemrejsestyrelsen foretager kon-

trol med, om en udlænding, der ikke har lovligt ophold, udrejser i overens-

stemmelse med forpligtelsen hertil. Ydermere følger det af § 1, stk. 5, at

udlændinge- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om kontrol

med udlændinges udrejse efter stk. 2.

Retningslinjerne for udrejsekontrol efter hjemrejselovens § 1, stk. 5, er nær-

mere fastsat i cirkulære nr. 9187 af 13. marts 2023 om Hjemrejsestyrelsens

forkyndelser, udrejsekontrol, bistand til udrejse m.v.

Det følger af cirkulæret, at Hjemrejsestyrelsen foretager udrejsekontrol, hvis

der er konkret grund til at antage, at en udlænding opholder sig her i landet

uden det fornødne opholdsgrundlag, jf. § 7, stk. 1. Af § 7, stk. 2, fremgår, at

andre myndigheder kan anmode Hjemrejsestyrelsen om udrejsekontrol efter

stk. 1. Ydermere fremgår det af cirkulærets § 8, at Hjemrejsestyrelsen fore-

tager udrejsekontrol i sager, hvor Danmark får underretning om udløb af

udrejsefristen i SIS efter artikel 7 i SIS-tilbagesendelsesforordningen.

Efter SIS-tilbagesendelsesforordningen skal alle tilbagesendelsesafgørelser,

hvor tredjelandsstatsborgeren ikke er frihedsberøvet, indlæses i SIS med

henblik på at kontrollere, at forpligtelsen til at vende tilbage bliver over-

holdt, jf. SIS-tilbagesendelsesforordningens artikel 3. Tilbagesendelsesaf-

gørelsen indlæses med en række oplysninger, bl.a. med fristen for udrejse.

Registreres vedkommende ikke udrejst inden for fristen, notificeres med-

lemsstaten om den manglende udrejse, jf. SIS-tilbagesendelsesforordnin-

gens artikel 7. Det betyder, at medlemsstaterne i alle sager om tilbagesen-

delse vil få besked om, hvorvidt udlændingen er registreret udrejst. Hensig-

ten hermed er at hjælpe medlemsstaterne med at håndhæve tilbagesendel-

sesafgørelsen og deres forpligtelse til at udstede et indrejseforbud. Der er i

princippet mulighed for, at en tredjelandsstatsborger kan udrejse af med-

lemsstaterne, uden at det registreres i SIS, f.eks. hvis vedkommende udrejser

med skib og ikke er genstand for kontrol på medlemsstaternes ydre grænser.

Er der tale om en udvist udlænding, som er omfattet af EU-reglerne, vil ud-

rejsekontrollen fortsat ske efter anmodning fra Udlændingestyrelsen eller

Styrelsen for International Rekruttering og Integration, idet SIS-tilbagesen-

delsesforordningen kun omfatter tredjelandsstatsborgere.

I udlændingelovens kapitel 8 er der fastsat kompetence- og klageregler ved-

rørende afgørelser på udlændingeområdet.

Det følger af udlændingelovens § 46, stk. 1, at afgørelser efter udlændinge-

lovens bestemmelser træffes af Udlændingestyrelsen med undtagelse af en

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 15: Lovudkast: Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af repatrieringsloven og udlændingeloven m.v.

UDKAST

række bestemmelser, der fremgår af § 46, stk. 1, deriblandt udlændingelo-

vens § 46, stk. 2 og 3.

Af udlændingelovens § 46, stk. 2, fremgår, hvilke afgørelser Styrelsen for

International Rekruttering og Integration har kompetence til at træffe. Det

fremgår bl.a., at afgørelser efter § 32, stk. 1, nr. 2, træffes af Styrelsen for

International Rekruttering og Integration, når udlændingen ikke udrejser i

overensstemmelse med en udrejsefrist, der er fastsat af Styrelsen for Inter-

national Rekruttering og Integration.

Endvidere fremgår det af udlændingelovens § 46, stk. 3, i hvilke situationer

Hjemrejsestyrelsen har kompetencen til at træffe afgørelser. Det fremgår

bl.a., at afgørelser om meddelelse af indrejseforbud efter § 32, stk. 1, nr. 6,

om indrejseforbud i tilfælde, hvor en udlænding ikke medvirker til sin ud-

rejse, og afgørelser om forkortelse af et allerede meddelt indrejseforbud ef-

ter § 32, stk. 9, træffes af Hjemrejsestyrelsen.

2.3.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Ved den nuværende sagsgang bliver sager, hvor Hjemrejsestyrelsen ved ud-

rejsekontrol konstaterer, at en udlænding ikke har overholdt en udrejsefrist,

og hvor der derfor skal træffes afgørelse om fastsættelse af indrejseforbud,

sendt flere gange frem og tilbage mellem henholdsvis Hjemrejsestyrelsen

og den myndighed, der skal træffe afgørelse om fastsættelse af indrejsefor-

bud, før den afsluttes endeligt. Hjemrejsestyrelsen foretager således udrej-

sekontrol og forelægger sagen for den styrelse, der har kompetencen til at

træffe afgørelse om fastsættelse af indrejseforbud efter udlændingelovens §

32, stk. 1, nr. 2, dvs. enten Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for Interna-

tional Rekruttering og Integration. Herefter indberetter Hjemrejsestyrelsen,

der som virkning af ressortoverdragelsen blandet andet er ansvarlig for ind-

beretningen indrejseforbud, udlændingen i SIS efter anmodning fra Udlæn-

dingestyrelsen eller Styrelsen for International Rekruttering og Integration,

jf. udlændingelovens § 58 g, stk. 1.

Anmodningen om indberetning af indrejseforbud, som Hjemrejsestyrelsen

på nuværende tidspunkt modtager fra Udlændingestyrelsen og Styrelsen for

International Rekruttering og Integration, sendes, for at påminde Hjemrej-

sestyrelsen om at indrejseforbuddet skal indberettes. Ved den foreslåede

ordning, hvor Hjemrejsestyrelsen træffer afgørelse om indrejseforbud efter

udlændingelovens § 32, stk. 1, nr. 2, vil anmodningen om indberetning af

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 15: Lovudkast: Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af repatrieringsloven og udlændingeloven m.v.

UDKAST

indrejseforbud på baggrund af en sag om udrejsekontrol fra Udlændingesty-

relsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration ikke skulle

ske, idet Hjemrejsestyrelsen selv træffer afgørelsen.

Det vil dermed minimere antallet af sagsgange og involverede myndigheder,

hvis Hjemrejsestyrelsen – der allerede træffer afgørelse om fastsættelse af

indrejseforbud efter § 32, stk. 1, nr. 6, og om forkortelse af et allerede med-

delt indrejseforbud efter § 32, stk. 9 – får kompetence til at træffe afgørelse

om fastsættelse af indrejseforbud efter udlændingelovens § 32, stk. 1, nr. 2,

i sager, hvor styrelsen ved udrejsekontrol konstaterer, at en udlænding ikke

har overholdt en udrejsefrist.

Dette vil endvidere være i overensstemmelse med hensigten bag udlændin-

gelovens § 32, stk. 1, nr. 2, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 189 som

fremsat, side 44, om, at det skal være den styrelse, der konstaterer en over-

skreden udrejsefrist, der ligeledes skal fastsætte et indrejseforbud.

Det er derfor Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at det vil

være hensigtsmæssigt at forenkle den samlede sagsbehandling i udrejsekon-

trolsager ved, at Hjemrejsestyrelsen får kompetence til at fastsætte indrejse-

forbud også i de tilfælde, hvor styrelsen ved en udrejsekontrol konstaterer,

at en udlænding ikke har overholdt en fastsat udrejsefrist.

I forbindelse med den seneste Schengenevaluering på udsendelsesområdet i

efteråret 2022, påpegede kommissionen, at Danmark fortsat ikke i tilstræk-

kelig grad har implementeret procedurer, som sikrede systematisk medde-

lelse af indrejseforbud, jf. udsendelsesdirektivets artikel 11, stk. 1, litra b.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at en forenkling

af sagsprocessen, sådan at meddelelsen af indrejseforbud ligger i umiddel-

bar forlængelse af udrejsekontrollen, vil medføre øget systematisering i

meddelelsen af indrejseforbud, således at udsendelsesdirektivet også i prak-

sis implementeres optimalt.

Det foreslås derfor, at der i udlændingelovens § 46, stk. 3, tilføjes, at Hjem-

rejsestyrelsen har kompetence til at træffe afgørelse om fastsættelse af ind-

rejseforbud efter udlændingelovens § 32, stk. 1, nr. 2, når det er Hjemrejse-

styrelsen, der konstaterer, at udlændingen ikke er udrejst i overensstem-

melse med en fastsat udrejsefrist.

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 15: Lovudkast: Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af repatrieringsloven og udlændingeloven m.v.

UDKAST

2.4. Tydeliggørelse af reglerne og praksis for forlængelse af opholdstil-

ladelser

2.4.1. Gældende ret

Det fremgår af udlændingelovens § 11, stk. 1, at opholdstilladelser meddeles

med mulighed for varigt ophold eller med henblik på midlertidigt ophold

her i landet, og at opholdstilladelser kan tidsbegrænses.

§ 15 i udlændingebekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1206 af 23. august

2022, indeholder nærmere regler om, hvilke typer opholdstilladelse der

meddeles med mulighed for varigt ophold, og hvilke typer

opholdstilladelser der meddeles med henblik på midlertidigt ophold.

Det fremgår af bestemmelsen bl.a., at opholdstilladelser på grundlag af

familiesammenføring som udgangspunkt meddeles med mulighed for varigt

ophold her i landet, dog således at udlændinge, der meddeles

opholdstilladelse på grundlag af familiesammenføring med flygtninge,

meddeles opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold her i landet,

jf. § 15, stk. 1, 2 og 4.

Endvidere fremgår det af bestemmelsen bl.a., at opholdstilladelser til

flygtninge og blandt andre udlændinge, der meddeles opholdstilladelse på

grundlag af beskæftigelse eller studieophold, meddeles med henblik på

midlertidigt ophold, jf. § 15, stk. 3.

Ifølge udlændingelovens § 11, stk. 2, 1. pkt., forlænges en tidsbegrænset

opholdstilladelse meddelt med mulighed for varigt ophold efter ansøgning,

medmindre der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen efter § 19.

Udlændingelovens § 19 angiver en række grunde til, at en opholdstilladelse

kan inddrages. Det gælder efter § 19, stk. 1, nr. 1, bl.a., når grundlaget for

en tidsbegrænset opholdstilladelse ikke længere er til stede, herunder når

udlændingen har opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8 (asyl), og forholdene,

der har begrundet opholdstilladelsen, har ændret sig på en sådan måde, at

udlændingen ikke længere risikerer forfølgelse, jf. §§ 7 og 8. Endvidere

gælder det bl.a., hvis en tidsbegrænset opholdstilladelse til en

ægtefællesammenført er betinget af, at forskellige betingelser løbende er

opfyldt, f.eks. at ægtefællerne ikke modtager hjælp efter lov om aktiv

socialpolitik eller integrationsloven, og betingelserne ikke længere er

opfyldt. Der henvises til udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 4-9. En

tidsbegrænset opholdstilladelse kan også inddrages bl.a., hvis en udlænding,

der er meddelt opholdstilladelse på grundlag af beskæftigelse her i landet,

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 15: Lovudkast: Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af repatrieringsloven og udlændingeloven m.v.

UDKAST

eller en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse som følge af

familiemæssig tilknytning til den pågældende, modtager hjælp efter lov om

aktiv socialpolitik, jf. § 19, stk. 1, nr. 11. Det samme gælder, hvis en

udlænding, der er meddelt tidsbegrænset opholdstilladelse som religiøs

forkynder, eller en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse som følge af

familiemæssig tilknytning til den pågældende, modtager offentlig hjælp til

forsørgelse, jf. § 19, stk. 1, nr. 13.

Hvis en udlænding, der er meddelt tidsbegrænset opholdstilladelse med

mulighed for varigt ophold, ansøger om forlængelse af opholdstilladelsen,

vil opholdstilladelsen blive forlænget, hvis ikke der foreligger sådanne

omstændigheder, som fremgår af udlændingelovens § 19, og som vil kunne

begrunde inddragelse af opholdstilladelsen, jf. § 11, stk. 2, 1. pkt.

Det bemærkes, at Udlændingestyrelsen af egen drift, dvs. uden at

udlændingen skal indgive ansøgning herom, træffer afgørelse om

forlængelse af en opholdstilladelse meddelt med henblik på midlertidigt

ophold efter § 7 og § 8, stk. 1 og 2, hvis grundlaget fortsat er til stede, jf. §

11, stk. 2, 2. pkt.

Udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse med henblik på midlertidigt

ophold på andet grundlag, f.eks. på grundlag af beskæftigelse, studieophold

eller familiesammenføring med en flygtning, skal selv ansøge om

forlængelse af opholdstilladelsen, og i praksis forlænges også sådanne

opholdstilladelser, medmindre der er grundlag for at inddrage

opholdstilladelsen, f.eks. fordi grundlaget for opholdstilladelsen ikke

længere er til stede.

Når en af betingelserne i § 19, stk. 1-5, om inddragelse er opfyldt, skal en

opholdstilladelse efter § 7 og § 8, stk. 1 og 2, inddrages, medmindre dette

vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf.

udlændingelovens § 19 a, stk. 1, 1. pkt. Også en opholdstilladelse efter § 9,

stk. 1, eller § 9 c, stk. 1, som er meddelt som følge af en familiemæssig

tilknytning til en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter § 7 eller

§ 8, stk. 1 eller 2, skal inddrages, hvis en af betingelserne i § 19, stk. 1-5, jf.

stk. 7 eller 8, er opfyldt, medmindre dette vil være i strid med Danmarks

internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 19 a, stk. 1, 2. pkt.

Bestemmelsen i udlændingelovens § 19 a, stk. 1, gælder ligeledes i

forbindelse med forlængelse af opholdstilladelser efter § 7 og § 8, stk. 1 og

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 15: Lovudkast: Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af repatrieringsloven og udlændingeloven m.v.

UDKAST

2, og forlængelse af opholdstilladelser meddelt til familiesammenførte til

udlændinge med opholdstilladelser efter § 7 og § 8, stk. 1 og 2.

Det betyder, at opholdstilladelser efter § 7 og § 8, stk. 1 og 2, og

opholdstilladelser, der er meddelt efter § 9, stk. 1, eller § 9 c, stk. 1, som

følge af en familiemæssig tilknytning til en udlænding, der er meddelt

opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, skal nægtes forlænget, hvis

en af betingelserne i § 19, stk. 1-5, jf. stk. 7 eller 8, er opfyldt, medmindre

det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at afslå

forlængelse af opholdstilladelsen.

Det fremgår af udlændingelovens § 19 a, stk. 2, at udlændingelovens § 26,

stk. 1, finder anvendelse ved afgørelse om inddragelse af øvrige

opholdstilladelser, jf. dog § 19 b, der vedrører fortsat ophold på baggrund af

arbejdsmarkedstilknytning. Udlændingelovens § 26, stk. 1, gælder dog ikke

ved afgørelse om inddragelse af en opholdstilladelse efter udlændingelovens

§ 19, stk. 2, nr. 2 eller 3, eller § 19, stk. 4, hvor udlændingelovens § 26, stk.

2, i stedet finder anvendelse, jf. udlændingelovens § 19 a, stk. 3, og § 19,

stk. 11.

Det betyder, at de hensyn, der er nævnt i udlændingelovens § 26, stk. 1, skal

indgå ved vurderingen af, om andre opholdstilladelser – bortset fra visse

opholdstilladelser på beskæftigelsesområdet, jf. § 19 b – end

opholdstilladelser meddelt til flygtninge og opholdstilladelser meddelt på

grundlag af familiesammenføring med flygtninge, skal inddrages, når der

foreligger sådanne omstændigheder som nævnt i udlændingelovens § 19.

Dette gælder dog ikke omstændighederne nævnt i § 19, stk. 2, nr. 2 og 3, og

§ 19, stk. 4, hvor § 26, stk. 2, finder anvendelse.

Der skal for disse andre typer af opholdstilladelser, f.eks. opholdstilladelser

meddelt på grundlag af familiesammenføring med andre end flygtninge,

beskæftigelse og studieophold, således tages hensyn til, om inddragelse af

opholdstilladelsen må antages at virke særlig belastende, navnlig på grund

af udlændingens tilknytning til det danske samfund, udlændingens alder,

helbredstilstand og andre personlige forhold, udlændingens tilknytning til

herboende personer, konsekvenser for udlændingens herboende nære

familiemedlemmer, herunder i relation til hensynet til familiens enhed,

udlændingens manglende eller ringe tilknytning til hjemlandet eller andre

lande, hvor udlændingen kan ventes at tage ophold, og risikoen for, at

udlændingen uden for de i § 7, stk. 1 og 2, eller § 8, stk. 1 og 2, nævnte

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 15: Lovudkast: Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af repatrieringsloven og udlændingeloven m.v.

UDKAST

tilfælde vil lide overlast i hjemlandet eller andre lande, hvor udlændingen

kan ventes at tage ophold, jf. § 26, stk. 1, nr. 1-6.

Efter praksis finder udlændingelovens § 26, stk. 1, endvidere anvendelse

ved afgørelse om forlængelse af en opholdstilladelse meddelt med mulighed

for varigt ophold, dvs. bl.a. opholdstilladelser meddelt på grundlag af

ægtefællesammenføring med udlændinge, der ikke er flygtninge. Dette kom

tidligere til udtryk i udlændingelovens § 19, stk. 7, der blev ophævet ved lov

nr. 174 af 27. februar 2019 om ændring af udlændingeloven,

integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love (Videre

adgang til inddragelse af opholdstilladelser for flygtninge, loft over antallet

af familiesammenføringer, skærpet straf for overtrædelse af indrejseforbud

og overtrædelse af opholds-, underretnings- og meldepligt,

ydelsesnedsættelse for forsørgere m.v.). Det fremgik således af § 19, stk. 7,

at § 26, stk. 1, fandt anvendelse ved afgørelser om inddragelse af

opholdstilladelse. Sammenholdt med udlændingelovens § 11, stk. 2, 1. pkt.,

hvorefter en tidsbegrænset opholdstilladelse meddelt med mulighed for

varigt ophold forlænges efter ansøgning, medmindre der er grundlag for at

inddrage opholdstilladelsen efter § 19, var dette et udtryk for, at § 26, stk. 1,

finder anvendelse ved afgørelser om forlængelse af opholdstilladelser

meddelt med mulighed for varigt ophold, eftersom § 19, stk. 7, var indeholdt

i § 19, som § 11 henviser til. Dette blev der ved en fejl ikke taget højde for

i forbindelse med ophævelsen af § 19, stk. 7.

Som nævnt meddeles bl.a. opholdstilladelse på grundlag af

ægtefællesammenføring efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, og § 9 c,

stk. 1, når den herboende ægtefælle ikke er flygtning, med mulighed for

varigt ophold, og hensynene i udlændingelovens § 26, stk. 1, indgår således

ved vurderingen af, om en sådan opholdstilladelse kan forlænges.

Endvidere fremgår det af udlændingelovens § 19, stk. 7 og 8, at der ved

afgørelsen om inddragelse af en opholdstilladelse meddelt efter § 9, stk. 1,

nr. 1, § 9 c, stk. 1, eller § 9 q, stk. 2, skal tages særligt hensyn til, om

opholdsgrundlaget ikke længere er til stede som følge af samlivsophør, der

skyldes, at udlændingen eller udlændingens barn har været udsat for

overgreb, misbrug eller anden overlast m.v. her i landet, eller at den i

Danmark fastboende person er afgået ved døden, og at det gælder uanset

varigheden af udlændingens ophold her i landet.

Udlændingelovens § 11, stk. 2, 1. pkt., hvoraf det fremgår, at en

opholdstilladelse meddelt med mulighed for varigt ophold forlænges,

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 15: Lovudkast: Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af repatrieringsloven og udlændingeloven m.v.

UDKAST

medmindre der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen efter § 19,

betyder – da § 19, stk. 7 og 8, er indeholdt i § 19 – at de omstændigheder,

der er nævnt i udlændingelovens § 19 stk. 7 og 8, også skal indgå ved

vurderingen af, om bl.a. en opholdstilladelse på grundlag af

ægtefællesammenføring efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, og § 9 c,

stk. 1, når den herboende ægtefælle ikke er flygtning, skal forlænges.

Endelig fremgår det af udlændingelovens § 11, stk. 2, 3. pkt., at § 19, stk. 7

og 8, også finder anvendelse ved afgørelse om forlængelse af en

opholdstilladelse meddelt efter § 9, stk. 1, nr. 1, eller § 9 c, stk. 1, som følge

af familiemæssig tilknytning til en udlænding, der er meddelt

opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2.

Det betyder, at de omstændigheder, der er nævnt i udlændingelovens § 19

stk. 7 og 8, også skal indgå ved vurderingen af, om en opholdstilladelse på

grundlag af ægtefællesammenføring efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr.

1, og § 9 c, stk. 1, når den herboende ægtefælle er flygtning, skal forlænges.

2.4.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder, at reglerne om forlængelse

af opholdstilladelser bør fremgå mere tydeligt i udlændingeloven.

Spørgsmålet om inddragelse af en opholdstilladelse bliver aktuelt, hvis en

eller flere af betingelserne for inddragelse i udlændingelovens § 19 er

opfyldt, f.eks. at grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede,

jf. § 19, stk. 1, nr. 1, på et tidspunkt, hvor udlændingens opholdstilladelse er

gyldig og ikke udløber inden for den nærmeste fremtid. Er

opholdstilladelsen derimod ved at udløbe på et tidspunkt, hvor en eller flere

af betingelserne for inddragelse i udlændingelovens § 19 er opfyldt, opstår

der i stedet for det spørgsmål, om opholdstilladelsen skal nægtes forlænget.

Det er således tidspunktet for indtræden af de grunde, der kan føre til

inddragelse eller nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse, i forhold til,

om opholdstilladelsen er ved at udløbe eller ej, der er afgørende for, om det

er inddragelse eller nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse, der

aktualiseres.

De gældende bestemmelser i udlændingelovens §§ 19 og 19 a indeholder

regler om inddragelse af opholdstilladelser, mens reglerne og praksis for

forlængelse af opholdstilladelser ikke fremgår af udlændingeloven med

samme tydelighed.

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 15: Lovudkast: Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af repatrieringsloven og udlændingeloven m.v.

UDKAST

Det foreslås derfor at foretage nogle justeringer af bestemmelserne i

udlændingelovens §§ 11 og 19 a med det formål at tydeliggøre reglerne og

praksis for forlængelse af opholdstilladelser. Det foreslås i den forbindelse,

at de grundlæggende betingelser for forlængelse og inddragelse af

opholdstilladelser skal fremgå af hhv. udlændingelovens § 11 og § 19, mens

regler, der danner grundlag for vurderingen af, om opholdstilladelser skal

afslås forlænget eller inddrages, hvis betingelserne herfor er til stede, skal

fremgå af udlændingelovens § 19 a.

Der er alene tale om justeringer af teknisk karakter, og der ændres med for-

slaget ikke på de forhold, der kan begrunde inddragelse eller nægtelse af

forlængelse af opholdstilladelser, eller vurderingen af, om forlængelse og

inddragelse skal ske i sådanne tilfælde.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 1-8, og bemærkningerne hertil.

3. Forholdet til de databeskyttelsesretlige regler

Behandling af personoplysninger er reguleret af Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske

personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri ud-

veksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (her-

efter databeskyttelsesforordningen), hvoraf det fremgår, at både registre-

ring, søgning, brug og videregivelse ifølge artikel 4, nr. 2, udgør en behand-

ling af personoplysninger.

Lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning

om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af person-

oplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (herefter databe-

skyttelsesloven) supplerer og gennemfører databeskyttelsesforordningen, jf.

databeskyttelseslovens § 1, stk. 1. Loven og forordningen gælder for be-

handling af personoplysninger, der helt eller delvist foretages ved hjælp af

automatisk databehandling. Videregivelse og indhentelse af oplysninger om

fysiske personer til og fra en anden offentlig myndighed er en behandling af

personoplysninger, der er omfattet af disse regler.

Det følger af § 28, stk. 1, 1. pkt., i forvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse

nr. 433 af 22. april 2014, som ændret ved lov nr. 503 af 23. maj 2018 om

ændring af lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personop-

lysninger, lov om massemediers informationsdatabaser og forskellige andre

love (Konsekvensændringer som følge af databeskyttelsesloven og databe-

skyttelsesforordningen samt medieansvarslovens anvendelse på offentligt

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 15: Lovudkast: Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af repatrieringsloven og udlændingeloven m.v.

UDKAST

tilgængelige informationsdatabaser m.v.), at for manuel videregivelse af op-

lysninger om enkeltpersoner (personoplysninger) til en anden forvaltnings-

myndighed gælder reglerne i databeskyttelseslovens §§ 6-8 og 10 og § 11,

stk. 1, og i artikel 5, stk. 1, litra a-c, artikel 6, artikel 7, stk. 3, 1. og 2. pkt.,

artikel 9 og 10 og artikel 77, stk. 1, i databeskyttelsesforordningen, jf. data-

beskyttelseslovens § 2, stk. 1.

Det fremgår af forvaltningslovens § 28, stk. 1, 2. pkt., at for videregivelse

af personoplysninger til en anden forvaltningsmyndighed, der helt eller del-

vis foretages ved hjælp af automatisk databehandling, finder reglerne i da-

tabeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven anvendelse, medmin-

dre videregivelsen er reguleret af lov om retshåndhævende myndigheders

behandling af personoplysninger.

Det fremgår af forvaltningslovens § 31, stk. 1, at i det omfang en forvalt-

ningsmyndighed er berettiget til at videregive en oplysning, skal myndighe-

den på begæring af en anden forvaltningsmyndighed videregive oplysnin-

gen, hvis den er af betydning for myndighedens virksomhed eller for en af-

gørelse, som myndigheden skal træffe.

Der vil efter forslaget skulle ske udveksling af personoplysninger, der er

omfattet af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Databeskyttelsesforordningens artikel 5 fastlægger en række grundlæg-

gende behandlingsprincipper, der skal være opfyldt ved al behandling af

personoplysninger. Det følger i den forbindelse af databeskyttelsesforord-

ningens artikel 5, stk. 1, bl.a., at personoplysninger skal behandles lovligt,

rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den registrerede (litra a),

indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og ikke må viderebe-

handles på en måde, der er uforenelig med disse formål (litra b), være til-

strækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til

de formål, hvortil de behandles (litra c), og oplysninger skal endvidere op-

bevares på en sådan måde, at det ikke er muligt at identificere de registrerede

i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt til de formål, hvortil de på-

gældende personoplysninger behandles (litra e).

Databeskyttelsesforordningens artikel 6 fastlægger mulighederne for at be-

handle almindelige personoplysninger. Det fremgår af databeskyttelsesfor-

ordningens artikel 6, stk. 1, at behandling af personoplysninger må finde

sted, hvis mindst én af betingelserne i databeskyttelsesforordningens artikel

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 15: Lovudkast: Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af repatrieringsloven og udlændingeloven m.v.

UDKAST

6, stk. 1, litra a-f, er opfyldt. Det er bl.a. tilfældet, hvis behandlingen er nød-

vendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse, eller som

henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har

fået pålagt, jf. artikel 6, stk. 1, litra e.

Det følger endvidere af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2, at

medlemsstaterne kan opretholde eller indføre mere specifikke bestemmelser

for at tilpasse anvendelsen af databeskyttelsesforordningens bestemmelser

om behandling med henblik på overholdelse af artikel 6, stk. 1, litra c og e,

ved at fastsættemere præcist specifikke krav til behandling og andre foran-

staltninger for at sikre lovlig og rimelig behandling.

Det følger herudover af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, bl.a.,

at grundlaget for behandling i henhold til stk. 1, litra c og e, skal fremgå af

EU-retten eller af medlemsstaternes nationale ret, som den dataansvarlige

er underlagt. Formålet med behandlingen skal være fastlagt i dette rets-

grundlag, eller for så vidt angår den behandling, der er omhandlet i stk. 1,

litra e, være nødvendig for udførelsen af en opgave i samfundets interesse,

eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataan-

svarlige har fået pålagt. Dette retsgrundlag kan indeholde specifikke be-

stemmelser med henblik på at tilpasse anvendelsen af bestemmelserne i

denne forordning, herunder de generelle betingelser for lovlighed af den da-

taansvarliges behandling, hvilke typer oplysninger der skal behandles, be-

rørte registrerede, hvilke enheder personoplysninger må videregives til og

formålet hermed, formålsbegrænsninger, opbevaringsperioder, behand-

lingsaktiviteter samt behandlingsprocedurer.

Det fremgår endvidere af artikel 6, stk. 3, at EU-retten eller medlemsstater-

nes nationale ret skal opfylde et formål i samfundets interesse og stå i rime-

ligt forhold til det legitime formål, der forfølges. Der gælder således et pro-

portionalitetsprincip.

Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, at behandling

af særlige kategorier af personoplysninger, herunder race eller etnisk oprin-

delse, helbredsoplysninger, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning,

som udgangspunkt er forbudt. Efter bestemmelserne i artikel 9, stk. 2, kan

der gøres undtagelse til forbuddet i stk. 1. Det kan f.eks. ske, hvis behandling

er nødvendig, for at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares,

eller når domstole handler i deres egenskab af domstol, jf. § 9, stk. 2, litra f,

eller hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til væsentlige samfundsin-

teresser på grundlag af EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret og

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 15: Lovudkast: Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af repatrieringsloven og udlændingeloven m.v.

UDKAST

står i rimeligt forhold til det mål, der forfølges, respekterer det væsentligste

indhold af retten til databeskyttelse og sikrer passende og specifikke foran-

staltninger til beskyttelse af den registreredes grundlæggende rettigheder og

interesser, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra g. Reglen

i databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra g, er i dansk ret blevet

aktiveret i databeskyttelseslovens § 7, stk. 4, hvoraf det fremgår, at forbud-

det mod behandling af følsomme personoplysninger omfattet af databeskyt-

telsesforordningens artikel 9, stk. 1, ikke gælder, hvis behandling af oplys-

ninger er nødvendig af hensyn til væsentlige samfundsinteresser.

Det følger endvidere af artikel 9, stk. 2, litra g, at behandlingen skal stå i

rimeligt forhold til det mål, der forfølges, respektere det væsentligste ind-

hold af retten til databeskyttelse, herunder lovlighed, rimelighed og gen-

nemsigtighed, formålsbegrænsning og dataminimering, og i øvrigt sikre

passende foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes grundlæggende

rettigheder og interesser.

For så vidt angår den foreslåede hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan

tilgå oplysninger i indkomstregistret til brug for vurderingen af, om der skal

ske vejledning efter repatrieringslovens § 5, stk. 1, 2. pkt., jf. lovforslagets

§ 1, nr. 1, vil der blive behandlet personoplysninger omfattet af databeskyt-

telsesloven og databeskyttelsesforordningen. Der vil være tale om oplysnin-

ger om navn og kontaktoplysninger på arbejdsgiver og oplysninger om ind-

tægtsforhold, dvs. private økonomiske forhold, som alle er almindelige per-

sonoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6. Be-

handlingen heraf vurderes at være omfattet af databeskyttelsesforordnin-

gens artikel 6, stk. 1, litra e, hvorefter personoplysninger lovligt kan behand-

les, hvis behandlingen er nødvendig til udførelse af en opgave i samfundets

interesse eller henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den data-

ansvarlige har fået pålagt.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder således, at den foreslåede be-

handling kan ske inden for rammerne af databeskyttelsesloven og databe-

skyttelsesforordningen, og at behandlingen er saglig og nødvendig og står i

rimeligt forhold til de mål, der forfølges med lovforslaget.

Det er herved forudsat, at kommunerne alene vil få adgang til oplysninger

i indkomstregistret i det omfang, det efter en konkret vurdering er nødven-

digt og sagligt, herunder at adgangen teknisk begrænses til de oplysninger,

det er nødvendigt for kommunerne at få adgang til.

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 15: Lovudkast: Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af repatrieringsloven og udlændingeloven m.v.

UDKAST

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

[De økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige er under udarbejdelse]

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

[De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. er

under udarbejdelse]

6. Administrative konsekvenser for borgerne

[De administrative konsekvenser for borgerne er under udarbejdelse]

7. Klimamæssige konsekvenser

Forslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forslaget har ikke miljø- eller naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke andre EU-retlige aspekter end forholdet til da-

tabeskyttelsesforordningen. Der henvises til afsnit 3.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den … til den … været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

…

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

[Under udarbejdelse]

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Implemente-

[Under udarbejdelse]

ringskonsekven-

[Under udarbejdelse]

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 15: Lovudkast: Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af repatrieringsloven og udlændingeloven m.v.

UDKAST

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Økonomiske

[Under udarbejdelse]

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative [Under udarbejdelse]

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative [Under udarbejdelse]

konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen

[Under udarbejdelse]

Ingen

Miljø- og natur- Ingen

mæssige konse-

kvenser

Ingen

Forholdet til EU- Der henvises til afsnittet ovenfor om forholdet til EU-retten.

retten

Er i strid med de

principper

for

implementering

af erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Nej

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 15: Lovudkast: Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af repatrieringsloven og udlændingeloven m.v.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Der er ikke i dag hjemmel til, at kommunerne i relation til den dedikerede

vejledningspligt kan få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret.

Af repatrieringslovens § 5, 1. pkt., fremgår det, at kommunalbestyrelsen vej-

leder systematisk i forbindelse med den særlige integrationsindsats efter in-

tegrationsloven, eller når der i øvrigt er anledning hertil, om mulighederne

for at modtage hjælp til repatriering.

Af repatrieringslovens § 5, 2. pkt., følger, at kommunalbestyrelsen er for-

pligtet til at vejlede udlændinge, som har haft opholdstilladelse i Danmark i

minimum 5 år, og som har modtaget kontanthjælp eller lignende ydelser i

mindst 18 ud af de seneste 36 måneder, ved en dedikeret samtale om mulig-

hederne for at modtage hjælp til repatriering. Den dedikerede vejledning

sker ved en selvstændig samtale, som afholdes minimum hvert andet år.

Det foreslås, at der tilvejebringes lovhjemmel i repatrieringslovens § 5,

stk.

til, at kommunerne kan få terminaladgang til oplysninger i indkomstregi-

stret til brug for vurderingen af, om der skal ske vejledning efter § 5, stk. 1,

2. pkt.

Oplysninger, der vil være relevante at indhente fra indkomstregistret til brug

for vurderingen af, om der efter repatrieringslovens § 5, stk. 1, 2. pkt., skal

vejledes om mulighederne for at modtage hjælp til repatriering, vil være op-

lysninger om indtægtsforhold og ydelseshistorik, som kan vise, om en ud-

lænding, som har haft opholdstilladelse i Danmark i minimum 5 år, har mod-

taget kontanthjælp, uddannelseshjælp, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse

eller overgangsydelse i mindst 18 ud af de seneste 36 måneder.

Kommunerne vil navnlig kunne anvende adgangen som led i vurderingen

af, om der skal ske vejledning af udlændinge, som er tilflyttet kommunen

inden for de sidste 36 måneder, og hvor eventuelt tidligere modtagne ydelser

udbetalt af den tidligere bopælskommune ikke er registreret i tilflytterkom-

munens fagsystemer.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 15: Lovudkast: Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af repatrieringsloven og udlændingeloven m.v.

UDKAST

Til nr. 2

Det fremgår af repatrieringslovens § 7, stk. 4, at hvis den pågældende på

tidspunktet for udbetaling af den sidste del af hjælpen til repatriering, jf. § 7

a, stk. 2-5, er sigtet for en lovovertrædelse, der er nævnt i udlændingelovens

§ 22, nr. 4-8, tilbageholdes udbetalingen, indtil der afsiges endelig dom. Er

der på tidspunktet for udbetaling af den sidste del af hjælpen til repatriering

sket domfældelse ved endelig dom for en lovovertrædelse, der er nævnt i

udlændingelovens § 22, nr. 4-8, eller fører sigtelsen, jf. 1. pkt., til domfæl-

delse ved endelig dom, bortfalder den sidste del af hjælpen til repatriering.

Kommunens tilkendegivelse om tilbageholdelse af udbetalingen er ikke en

afgørelse.

Det fremgår af repatrieringslovens § 7, stk. 5, at kommunalbestyrelsen inden

udbetaling af den sidste del af hjælpen til repatriering, jf. § 7 a, stk. 2-5,

indhenter en udtalelse fra politiet om, hvorvidt den pågældende på udbeta-

lingstidspunktet er registreret sigtet eller dømt i Kriminalregisteret for en

lovovertrædelse, der er nævnt i udlændingelovens § 22, nr. 4-8, og som er

begået her i landet forud for kommunalbestyrelsens afgørelse om hjælp til

repatriering.

Endelig fremgår det af repatrieringslovens § 7, stk. 6, at udbetaling af den

resterende del af hjælp til repatriering, jf. § 7 a, stk. 2-5, er betinget af, at

personen efter anmodning fra kommunalbestyrelsen erklærer ikke at være

sigtet, tiltalt eller dømt for et strafbart forhold, der helt eller delvis har fundet

sted eller er fortsat i perioden efter kommunalbestyrelsens afgørelse efter

stk. 1 og indtil det tidspunkt, hvor personen anmoder om at få udbetalt den

resterende del af hjælpen.

Af repatrieringslovens § 7 a, stk. 2-5, fremgår, at hjælp til etablering i hjem-

landet, det tidligere opholdsland eller et land, hvortil den pågældende har

nær familiemæssig tilknytning, jf. repatrieringslovens § 7 a, stk. 1, nr. 4,

udgifter til sygeforsikring i hjemlandet, det tidligere opholdsland eller et

land, hvortil den pågældende har nær familiemæssig tilknytning, jf. § 7 a,

stk. 1, nr. 6, og udgifter til skolegang, jf. § 7 a, stk. 1, nr. 9, samt hjælp til

dækning af behandlingsudgifter, jf. § 7 a, stk. 4, udbetales i to dele, således

at første del af hjælpen udbetales ved tilbagevenden til hjemlandet, det tid-

ligere opholdsland eller et land, hvortil den pågældende har nær familie-

mæssig tilknytning. For udlændinge, der har fortrydelsesret efter udlændin-

gelovens § 17 a, stk. 1 eller 2, udbetales den resterende del af hjælpen til

repatriering efter fortrydelsesrettens udløb, dvs. efter 12 på hinanden føl-

gende måneder, der efter ansøgning kan forlænges op til i alt 24 måneder.

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 15: Lovudkast: Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af repatrieringsloven og udlændingeloven m.v.

UDKAST

For andre udlændinge udbetales den resterende del af hjælpen til repatrie-

ring 12 måneder efter udrejsen af Danmark. For danske statsborgere med

dobbelt statsborgerskab udbetales den resterende del af hjælpen til repatrie-

ring, når den pågældende på baggrund af en ansøgning om ubetinget løsning

fra det danske statsborgerskab indgivet senest 12 måneder efter udrejsen af

Danmark fremlægger dokumentation for, at den pågældende og dennes

børn, der er omfattet af repatrieringen, er ubetinget løst fra det danske stats-

borgerskab.

Med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås det at nyaffatte repatrieringslovens § 7

a, således at hjælp til repatriering vil blive udbetalt i tre dele. Efter forslaget

til repatrieringslovens § 7 a, stk. 1, nr. 3, vil den tredje del af hjælpen til

repatriering for udlændinge, der har fortrydelsesret efter udlændingelovens

§ 17 a, stk. 1 eller 2, blive udbetalt efter fortrydelsesfristens udløb, og for

andre udlændinge 12 måneder efter udrejsen af Danmark. For en dansk

statsborger med dobbelt statsborgerskab vil den tredje del efter forslaget til

repatrieringslovens § 7 a, stk. 2, nr. 3, 1. pkt., blive udbetalt, når den pågæl-

dende på baggrund af ansøgning om ubetinget løsning fra dansk statsbor-

gerskab indgivet senest 12 måneder efter udrejsen af Danmark fremlægger

dokumentation for, at den pågældende og dennes børn, der er omfattet af

repatrieringen, er ubetinget løst fra det danske statsborgerskab. For en dansk

statsborger med dobbelt statsborgerskab, der har børn, der er født efter kom-

munens endelige tilsagn om hjælp til repatriering, som derfor ikke er omfat-

tet af tilsagnet efter § 7, stk. 1, og som følger den repatrierende forælder, vil

tredje del af repatrieringshjælpen blive udbetalt, når den pågældende derud-

over fremlægger dokumentation for ubetinget løsning for disse børn, jf. for-

slaget til repatrieringslovens § 7 a, stk. 2, nr. 3, 2. pkt. Efter ansøgning kan

fristen i 1. pkt. forlænges med 12 måneder, jf. forslaget til repatrieringslo-

vens § 7 a, stk. 2, nr. 3, 3. pkt. Ansøgning herom skal – medmindre der

foreligger helt særlige omstændigheder – indgives inden udløbet af fristen i

1. pkt., og til kommunalbestyrelsen i den kommune, der har udbetalt første

del af hjælpen til repatriering, jf. forslaget til repatrieringslovens § 7 a, stk.

2, nr. 3, 4. og 5. pkt.

Det foreslås i

§ 7, stk. 4-6,

at ændre henvisningerne til § 7 a, stk. 2-5, til § 7

a, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, nr. 3.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 3, om nyaffattelse af

repatrieringslovens § 7 a og indebærer, at der i repatrieringslovens § 7, stk.

4-6, vil blive henvist til de nye bestemmelser om tidspunktet for udbetaling

af den tredje og sidste del af hjælp til repatriering i den foreslåede affattelse

af repatrieringslovens § 7 a, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, nr. 3.

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 15: Lovudkast: Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af repatrieringsloven og udlændingeloven m.v.

UDKAST

Til nr. 3

Efter repatrieringslovens § 7, stk. 1, yder kommunalbestyrelsen efter ansøg-

ning hjælp til repatriering til en person, der er omfattet af lovens § 3, stk. 1

eller 6. Personer omfattet af repatrieringsordningens personkreds er dels

flygtninge m.v., familiesammenførte til flygtninge m.v. samt andre familie-

sammenførte udlændinge, dels danske statsborgere med dobbelt statsbor-

gerskab, der i forbindelse med repatriering løses fra deres danske statsbor-

gerskab. Der kan kun udbetales hjælp til repatriering, hvis personen ikke har

midler hertil, jf. herved også repatrieringslovens § 7 a, stk. 11, og ønsker at

vende tilbage til hjemlandet, det tidligere opholdsland eller et land, hvortil

den pågældende har nær familiemæssig tilknytning med henblik på at tage

varig bopæl. Ved vurderingen af, om personen har midler til repatriering,

ser kommunalbestyrelsen bort fra formuebeløb, herunder i form af kapital-

pension m.v., på op til 50.000 kr. for enlige og op til 100.000 kr. for ægte-

fæller, jf. § 7 a, stk. 11. En udlænding kan kun modtage hjælp til repatriering

efter repatrieringsloven én gang, jf. repatrieringslovens § 7 a, stk. 7.

Repatrieringsloven omfatter en række former for hjælp til repatriering, som

en person kan modtage efter loven. Repatrieringshjælpen udbetales som led

i personens tilbagevenden til hjemlandet, det tidligere opholdsland eller et

land, hvortil den pågældende har nær familiemæssig tilknytning. Det beror

i nogen grad på en konkret vurdering af den enkelte persons forhold, om den

pågældende selv har tilstrækkelige midler til repatrieringen, og i hvilket om-

fang der i givet fald kan ydes støtte.

Udbetaling af hjælp til repatriering er i visse tilfælde opdelt i to dele. I disse

tilfælde er udbetaling af den resterede del af hjælpen betinget af, at de tids-

mæssige betingelser er opfyldt, hvilket typisk er tilfældet efter 12 måneder,

jf. nedenfor, og at personen fortsat opholder sig som repatrieret i hjemlandet,

det tidligere opholdsland eller et land, hvortil den pågældende har nær fa-

miliemæssig tilknytning.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Det foreslås, at repatrieringslovens

§ 7 a

nyaffattes med henblik på at etab-

lere en ny opdeling af udbetalingen af hjælp til repatriering i tre dele, jf. dog

repatrieringslovens § 14 a. Det følger af den foreslåede bestemmelse, at

kommunalbestyrelsen – i lighed med gældende regler – fortsat vil skulle

foretage en formuevurdering forud for bevilling af hjælp til repatriering, jf.

repatrieringslovens § 7 a, stk. 11. Det foreslås, at de anførte beløb i forslaget

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 15: Lovudkast: Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af repatrieringsloven og udlændingeloven m.v.

UDKAST

til repatrieringslovens § 7 a reguleres én gang årligt den 1. januar med sats-

reguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent, og at beløbene

vil fremgå af den årlige vejledning om satser.

Baggrunden for forslaget er, at der lov nr. 1190 af 8. juni 2021 blev vedtaget

den her foreslåede ændring af udbetalingstidspunkt og ydelsesstruktur for

repatrieringsordningen.

Disse ændringer fra lov nr. 1190 af 8. juni 2021 er endnu ikke sat i kraft.

Ved lov nr. 452 af 20. april 2022 blev der bl.a. indsat en ny § 14 a i repatri-

eringsloven og gennemført ændring af forskellige henvisninger i loven. Æn-

dringerne blev ikke gennemført i de dele af repatrieringsloven fra lov nr.

1190 af 8. juni 2021, der endnu ikke er sat i kraft.

Hvis ændringerne fra lov nr. 1190 af 8. juni 2021 sættes i kraft, vil henvis-

ningerne i bestemmelserne som følge af ændringerne fra lov nr. 452 af 8.

juni 2021 ikke være korrekte.

Da der rent lovteknisk ikke kan foretages ændringer i en ændringslov, der

endnu ikke er sat i kraft, skal bestemmelserne i § 1, nr. 13, 14, 22, 28 og 37,

ophæves og nyaffattes.

Der skal med forslaget ikke ske materielle ændringer i forhold til, hvad der

blev vedtaget med § 1, nr. 13, 14, 22, 28 og 37, i lov nr. 1190 af 8. juni 2021.

Den foreslåede ordning skal ses i sammenhæng med udlændinge- og inte-

grationsministerens mulighed for efter repatrieringslovens § 14 a at fast-

sætte nærmere regler om, at hjælp til repatriering kan udbetales på særlig

vis, hvis udbetalingen af ydelserne til hjemlandet, det tidligere opholdsland

eller et land, hvortil den pågældende har nær familiemæssig tilknytning, i

væsentlig grad er vanskeliggjort af udfordringerne med finansielle transak-

tioner til det pågældende land fra danske pengeinstitutter.

Uanset den foreslåede ordning vil det således fortsat være muligt for udlæn-

dinge- og integrationsministeren at fastsætte nærmere regler for fleksibel

udbetaling, herunder om, at alle tre rater af repatrieringsstøtte vil kunne

blive udbetalt kontant i forbindelse med udrejsen.

Forslaget indebærer, at hjælp til repatriering fremover vil blive udbetalt i tre

dele.

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 15: Lovudkast: Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af repatrieringsloven og udlændingeloven m.v.

UDKAST

Det foreslås i

§ 7 a, stk. 1, nr. 1, 1. pkt.,

at der umiddelbart før udrejsen

udbetales 25.000 kr. pr. person, der er fyldt 18 år, og 15.000 kr. pr. person

under 18 år til dækning af udgifter til afrejse og ankomst

Denne første del af repatrieringshjælpen vil i medfør af den foreslåede ord-

ning omfatte dækning af udgifter til rejsen til hjemlandet, det tidligere op-

holdsland eller et land, hvortil den pågældende har nær familiemæssig til-

knytning, og hjælp til den indledende etablering i repatrieringslandet, indtil

udbetalingen af anden del af repatrieringshjælpen finder sted.

Første del af repatrieringshjælpen vil efter forslaget omfatte transportom-

kostninger for personen fra bopælen i Danmark til bestemmelsesstedet i re-

patrieringslandet, der kan foregå med fly, tog el. lign.

Efter forslaget vil der også kunne ydes støtte til dækning af transport- og

rejseudgifter i forbindelse med f.eks. personligt fremmøde på ambassade el-

ler konsulat i Danmark eller udlandet, og gebyr i forbindelse med indgivelse

af ansøgning om udstedelse af de nødvendige dokumenter og lignende.

Det foreslås i

§ 7 a, stk. 1, nr. 1, 2. pkt.,

at der efter ansøgning før udrejsen

derudover kan udbetales udgifter til medbragt lægeordineret medicin til

højst 1 års forbrug, udgifter til medbragte nødvendige personlige hjælpe-

midler til højst 1 års forbrug eller til andre hjælpemidler, dog højst i alt 5.000

kr., samt hjælp til nødvendig vaccination i Danmark, såfremt den pågæl-

dende dokumenterer at have et særligt behov herfor.

Forslaget indebærer, at første del af repatrieringshjælpen efter forslaget –

foruden det faste beløb – vil kunne omfatte eventuelle udgifter til nødvendig

lægeordineret medicin til højst 1 års forbrug og eventuelle nødvendige vac-

cinationer i Danmark. Det vil være en betingelse for at dække udgifter til

nødvendig lægeordineret medicin, at personen ved en lægeerklæring doku-

menterer at have behov for medicinen. Der vil tillige kunne ydes støtte til

udgifter til nødvendige forebyggende vaccinationer i Danmark. Kommunen

vil i forbindelse med oplysning af sagen kunne anmode om en erklæring fra

læge, hospital, institut eller lignende om, hvilke vaccinationer, der anses for

at være nødvendig i det konkrete tilfælde.

Der fastsættes i lighed med gældende regler ikke en grænse for størrelsen af

beløbet, der kan bevilliges til medbragt lægeordineret medicin og nødven-

dige forebyggende vaccinationer.

Eventuelle udgifter til medbragte nødvendige personlige hjælpemidler til

højst 1 års forbrug eller til andre hjælpemidler, dog højst i alt 5.000 kr., vil

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 15: Lovudkast: Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af repatrieringsloven og udlændingeloven m.v.

UDKAST

– foruden det faste beløb – endvidere kunne blive tildelt og udbetalt i for-

bindelse med første del af hjælp til repatriering. Der vil som det klare ud-

gangspunkt være tale om situationer, hvor den pågældende under sit ophold

her i landet har brugt hjælpemidler, og hvor det skønnes, at den pågældende

fortsat vil have behov for disse hjælpemidler. Der vil være tale om person-

lige hjælpemidler, dvs. engangsartikler, som den pågældende bruger lø-

bende, f.eks. urinposer, bleer og stomiposer, og om andre hjælpemidler, som

alene er udlånt af kommunen og derfor vil skulle tilbageleveres ved udrej-

sen, f.eks. en stok eller en rollator. For personlige hjælpemidler, som perso-

nen bruger løbende, vil der kunne ydes støtte til højst 1 års forbrug. Det er

en betingelse for at dække udgifterne, at der er tale om nødvendige hjælpe-

midler, og at personen dokumenterer at have behov for hjælpemidlerne i den

pågældende periode. Hermed tænkes på udstyr eller hjælpemidler, som er

nødvendige for, at den enkelte person kan klare sig i hverdagen.

Det forudsættes, at første del af hjælp til repatriering udbetales i Danmark

så tæt som muligt på personens udrejse af Danmark.

Det foreslås i

§ 7 a, stk. 1, nr. 2,

at der efter indrejsen i hjemlandet, det

tidligere opholdsland eller et land, hvortil den pågældende har nær familie-

mæssig tilknytning, udbetales 70.000 kr. pr. person, der er fyldt 18 år, og

samtidig modtager reintegrationsbistand, jf. § 10, 85.000 kr. pr. person, der

er fyldt 18 år og ikke samtidig modtager reintegrationsbistand, jf. § 10, og

40.000 kr. pr. person under 18 år, til hjælp til indledende etablering.

Det forudsættes med den foreslåede bestemmelse, at anden del af repatrie-

ringshjælpen udbetales hurtigst muligt efter indrejsen i repatrieringslandet.

Efter forslaget vil anden del af hjælp til repatriering omfatte indledende

hjælp til etablering i det land, den pågældende repatrierer til. Bestemmelsen

indeholder ikke krav til de faktiske etableringsomkostninger, herunder evt.

indkøb af nyt bohave, behandlingsudgifter og skolegang for skolesøgende

børn.

De bevilgede beløb vil være faste, medmindre der i forbindelse med afrejsen

fra Danmark er afholdt udgifter til transport af personlige ejendele eller ind-

køb og transport af erhvervsudstyr, hvormed beløbet til første del af hjælpen

til repatriering vil blive hævet med højst 10.000 kr. Det samlede beløb til

udbetaling ved anden del af repatrieringshjælpen nedjusteres i givet fald

svarende til udgifterne hertil, jf. også forslaget til repatrieringslovens § 7 a,

stk. 3, nedenfor. Der foretages desuden formuevurdering i forbindelse med

bevilling af hjælp til repatriering, jf. repatrieringslovens § 7, stk. 1 og 11.

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 15: Lovudkast: Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af repatrieringsloven og udlændingeloven m.v.

UDKAST

Forslaget indebærer, at der for personer, der er fyldt 18 år, og som ikke mod-

tager reintegrationsbistand efter reglerne i repatrieringslovens § 10, udbeta-

les 70.000 kr. (2021-niveau) efter indrejsen i hjemlandet, det tidligere op-

holdsland eller et land, hvortil den pågældende har nær familiemæssig til-

knytning.

Forslaget indebærer endvidere, at der for personer, der er fyldt 18 år, og som

ikke tildeles reintegrationsbistand efter reglerne i repatrieringslovens § 10,

endvidere indgår et støttebeløb på 15.000 kr. (2021-niveau) i anden del af

repatrieringshjælpen med henblik på indkøb af erhvervsudstyr i repatrie-

ringslandet. Samlet set udbetales således 85.000 kr. (2021-niveau). Beløbet

vil kun kunne udbetales til de personer over 18 år, som ikke samtidig tildeles

reintegrationsbistand, idet det ved reintegrationsbistanden forudsættes, at

modtageren må antages ikke at kunne skaffe sig et forsørgelsesgrundlag i

hjemlandet, hvorved det forudsættes, at den pågældende ikke er erhvervs-

aktiv. Tildeling af erhvervsstøtte vil ikke forudsætte, at personen godtgør et

behov herfor.

Forslaget indebærer desuden, at der for personer under 18 år udbetales

40.000 kr. (2021-niveau) efter indrejsen i hjemlandet, det tidligere opholds-

land eller et land, hvortil den pågældende har nær familiemæssig tilknyt-

ning.

Efter forslaget til repatrieringslovens § 7 a, stk. 3, vil der umiddelbart før

udrejsen desuden kunne udbetales penge til transport af personlige ejendele

eller indkøb og transport af erhvervsudstyr, der ikke kan købes i hjemlandet,

det tidligere opholdsland, eller et land, hvortil den pågældende har nær fa-

miliemæssig tilknytning, hvis en person godtgør behovet herfor. Det er dog

det klare udgangspunkt for indkøb af erhvervsudstyr, at dette købes i repa-

trieringslandet.

Eventuelt bevilliget støtte til transport af personlige ejendele eller indkøb og

transport af erhvervsudstyr samt eventuelle udgifter til anskaffelse af natio-

nalitetspas m.v. vil skulle fratrækkes beløbet til udbetaling i anden del af

repatrieringshjælpen.

Det foreslås i

§ 7 a, stk. 1, nr. 3, 1. pkt.,

at der for udlændinge, der har for-

trydelsesret efter udlændingelovens § 17 a, stk. 1 eller 2, efter fortrydelses-

fristens udløb udbetales 80.000 kr. pr. person, der er fyldt 18 år, og 45.000

kr. pr. person under 18 år, til hjælp til varig tilbagevenden til hjemlandet,

det tidligere opholdsland eller et land, hvortil den pågældende har nær fa-

miliemæssig tilknytning.

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 15: Lovudkast: Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af repatrieringsloven og udlændingeloven m.v.

UDKAST

Forslaget indebærer, at tredje del af hjælp til repatriering vil udgøre et fast

beløb på 80.000 kr. (2021-niveau) pr. person, der er fyldt 18 år, og 45.000

kr. (2021-niveau) pr. person under 18 år. Denne tredje del af repatrierings-

hjælpen er målrettet hjælp til den endelige etablering i repatrieringslandet

med henblik på at tage varigt ophold.

Udbetaling af den tredje del af hjælp til repatriering vil – i lighed med de

gældende regler for udbetaling af anden del af visse ydelser – være betinget

af, at fortrydelsesfristen er udløbet, dvs. at der er forløbet 12 måneder fra

udrejsen af Danmark, jf. udlændingelovens § 17 a, stk. 1, eller – hvis den

pågældende har fået fristen forlænget, jf. udlændingelovens § 17 a, stk. 2 –

at denne frist er udløbet. Det vil endvidere være en betingelse, at den pågæl-

dende person fortsat opholder sig som repatriereret i repatrieringslandet.

Tredje del af repatrieringshjælpen vil herefter komme til udbetaling, forud-

sat at de øvrige betingelser herfor i repatrieringsloven er opfyldt.

Det foreslås i

§ 7 a, stk. 1, nr. 3, 2. pkt.,

at der for andre udlændinge udbetales

80.000 kr. pr. person, der er fyldt 18 år, og 45.000 kr. pr. person under 18

år, til hjælp til varig tilbagevenden 12 måneder efter udrejsen af Danmark.

Forslaget indebærer, at tredje del af hjælp til repatriering vil udgøre et fast

beløb på 80.000 kr. (2021-niveau) pr. person, der er fyldt 18 år, og 45.000

kr. (2021-niveau) pr. person under 18 år. Denne tredje del af repatrierings-

hjælpen er målrettet hjælp til den endelige etablering i repatrieringslandet

med henblik på at tage varigt ophold.

Forslaget indebærer, at udbetaling af tredje del af hjælp til repatriering for

personer, som ikke er omfattet af fortrydelsesretten i udlændingelovens § 17

a, stk. 1 eller 2 – i lighed med de gældende regler for udbetaling – vil være

betinget af, at der er forløbet 12 måneder fra udrejsen af Danmark. Det er

endvidere en betingelse, at den pågældende person fortsat opholder sig som

repatriereret i repatrieringslandet. Tredje del af repatrieringshjælpen vil her-

efter komme til udbetaling, forudsat de øvrige betingelser herfor i repatrie-

ringsloven er opfyldt.

For danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab foreslås det i

§ 7 a, stk.

2, nr. 1, 1. pkt.,

at der umiddelbart før udrejsen udbetales 25.000 kr. pr. per-

son, der er fyldt 18 år, og 15.000 kr. pr. person under 18 år, til dækning af

udgifter til afrejse og ankomst, når den pågældende og dennes børn, der er

omfattet af repatrieringen, er betinget løst fra det danske statsborgerskab.

Denne første rate af repatrieringshjælpen vil omfatte dækning af udgifter til

rejsen til det land, personen repatrierer til, og udgifter til den indledende

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 15: Lovudkast: Orientering om høring vedr. lovforslag om ændring af repatrieringsloven og udlændingeloven m.v.

UDKAST

etablering i repatrieringslandet, indtil udbetalingen af anden del af repatrie-

ringshjælpen finder sted. Første del af repatrieringshjælpen forudsættes ud-

betalt i Danmark så tæt som muligt på udrejsen.

Efter forslaget er det for danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab

en betingelse for at få udbetalt første del af hjælp til repatriering, at den

pågældende og dennes børn, der er omfattet af repatrieringen, er betinget

løst fra deres danske statsborgerskab.