UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 149: Orientering om fremsættelse af beslutningsforslag om dele af Asyl- og Migrationspagten, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
UUI Alm.del Bilag 149
Offentligt

Beslutningsforslag

Forslag til folketingsbeslutning

om Danmarks tilslutning på mellemstatsligt

grundlag til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) 2024/1356 af 14. maj 2024

om indførelse af screening af tredjelands-

statsborgere ved de ydre grænser og om æn-

dring af forordning (EF) nr. 767/2008, (EU)

2017/2226, (EU) 2018/1240 og (EU) 2019/817

og Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) 2024/1349 af 14. maj 2024 om indførelse

af en grænseprocedure for tilbagesendelse og

om ændring af forordning (EU) 2021/1148

Folketinget meddeler sit samtykke til, at regeringen i henhold til artikel 4 i protokol

nr. 22 om Danmarks stilling til Traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og Trak-

taten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) på Danmarks vegne på

mellemstatsligt grundlag tilslutter sig:

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1356 af 14. maj 2024 om

indførelse af screening af tredjelandsstatsborgere ved de ydre grænser og om æn-

dring af forordning (EF) nr. 767/2008, (EU) 2017/2226, (EU) 2018/1240 og (EU)

2019/817, og

(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1349 af 14. maj 2024 om

indførelse af en grænseprocedure for tilbagesendelse og om ændring af forordning

(EU) 2021/1148.

16. september 2024

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Asyl og visum

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

Side

1/16

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 149: Orientering om fremsættelse af beslutningsforslag om dele af Asyl- og Migrationspagten, fra udlændinge- og integrationsministeren

Bemærkninger til forslaget

1. Formål og baggrund

1.1. Folketingets samtykke

EU’s Asyl- og Migrationspagt blev endelig vedtaget den 14. maj 2024. Pagten inde-

holder en række retsakter på asyl- og migrationsområdet, der overordnet har til

formål at reformere og forbedre det europæiske asylsystem.

Som følge af det danske retsforbehold deltog Danmark ikke i Rådets vedtagelse af

retsakterne i Asyl- og Migrationspagten, der således ikke er bindende for og ikke

finder anvendelse i Danmark. Dele af Pagten udgør dog en udbygning af Schengen-

reglerne, som Danmark har mulighed for at tilslutte sig på mellemstatsligt grundlag.

I Pagten indgår bl.a. forordning om screening af tredjelandsstatsborgere ved de

ydre grænser (screeningforordningen) og forordning om indførelse af en grænse-

procedure ved tilbagesendelse (grænsetilbagesendelsesforordningen).

Pagten indeholder endvidere retsakter, der udgør ændringer som omhandlet i Dan-

marks parallelaftale med EU i forhold til Dublin- og Eurodacforordningen, som Dan-

mark har ret til fortsat at være tilsluttet på mellemstatsligt grundlag. Det drejer sig

m dele af forordningen vedrørende asylforvaltning og migrationsstyring (AMMR-

forordningen), dele af forordningen vedrørende håndtering af krisesituationer og

force majeure på migrations- og asylområdet (kriseforordningen) samt eurodacfor-

ordningen. Folketinget vedtog den 4. juni 2024 forslag til folketingsbeslutning B 207

om AMMR-forordningen, kriseforordningen samt Eurodacforordningen, hvorved

Danmark kunne tilslutte sig disse dele af Pagten.

De øvrige dele af Pagten har Danmark ikke mulighed for at tilslutte sig på grund af

retsforbeholdet.

Beslutningsforslaget fremsættes med henblik på at opnå Folketingets samtykke ef-

ter grundlovens § 19, stk. 1, 2. pkt., til, at regeringen i henhold til artikel 4 i proto-

kollen nr. 22 om Danmarks stilling på mellemstatsligt grundlag tilslutter sig:

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1356 af 14. maj 2024 om

indførelse af screening af tredjelandsstatsborgere ved de ydre grænser og om æn-

dring af forordning (EF) nr. 767/2008, (EU) 2017/2226, (EU) 2018/1240 og (EU)

2019/817 (screeningforordningen), og

Side

2/16

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 149: Orientering om fremsættelse af beslutningsforslag om dele af Asyl- og Migrationspagten, fra udlændinge- og integrationsministeren

(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1349 af 14. maj 2024 om

indførelse af en grænseprocedure for tilbagesendelse og om ændring af forordning

(EU) 2021/1148 (grænsetilbagesendelsesforordningen).

Forordningerne er optrykt som bilag 1 og 2 til nærværende beslutningsforslag.

1.2. Danmarks stilling

Screeningforordningen er vedtaget med hjemmel i TEUF artikel 77, stk. 2, litra b og

Grænsetilbagesendelsesforordningen er vedtaget med hjemmel i TEUF artikel 77,

stk. 2, og artikel 79, stk. 2, litra c.

I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke

i vedtagelsen af foranstaltninger, der foreslås i henhold til tredje del, afsnit V (arti-

kel 67-89), i TEUF, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark.

Da både screeningforordningen og grænsetilbagesendelsesforordningen udgør en

udbygning af Schengenreglerne, skal Danmark i henhold til artikel 4 i protokol nr.

22 om Danmarks stilling inden seks måneder efter vedtagelsen af forordningerne

træffe afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre disse i dansk ret. Fristen for

at tilslutte sig begge forordninger er den 14. november 2024.

Såfremt Danmark træffer afgørelse om at gennemføre forordningerne i dansk ret,

skabes der en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige medlemsstater,

der er bundet af forordningerne.

Såfremt Danmark træffer afgørelse om ikke at gennemføre forordningerne i dansk

ret, overvejer de øvrige medlemsstater, der er bundet af forordningerne, hvilke

”passende

foranstaltninger” der skal træffes. Dette kan ultimativt betyde eksklude-

ring af Danmark fra Schengensamarbejdet, hvormed Danmark i et sådant scenarie

ikke længere vil kunne deltage i de fælles regler for passage af Schengenområdets

indre og ydre grænser.

Det er regeringens opfattelse, at Danmark bør tilslutte sig forordningerne, jf. pkt. 5

nedenfor.

Folketingets Europaudvalg gav henholdsvis den 3. juni 2022 og den 6. februar 2024

mandat (forhandlingsoplæg) til EU-forhandlingerne om screeningforordningen og

grænsetilbagesendelsesforordningen samt til, at Danmark efter vedtagelsen af for-

Side

3/16

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 149: Orientering om fremsættelse af beslutningsforslag om dele af Asyl- og Migrationspagten, fra udlændinge- og integrationsministeren

ordningsforslagene kunne meddele Rådet, at Danmark med forbehold for Folketin-

gets samtykke på mellemstatsligt grundlag agter at gennemføre forordningerne i

dansk ret.

Gennemførelse af forordningerne vil medføre behov for ændringer af dansk lovgiv-

ning, jf. pkt. 6 nedenfor.

Danmarks tilslutning til screeningforordningen samt grænsetilbagesendelsesfor-

ordningen vurderes derfor at forudsætte Folketingets samtykke, jf. grundlovens §

19, stk. 1, 2. pkt. Folketingets samtykke søges indhentet gennem dette beslutnings-

forslag med henblik på, at Danmark kan give Rådet meddelelse om tilslutning inden

for fristen på seks måneder fra forordningernes vedtagelse, jf. ovenfor.

2. Gældende ret

2.1. Schengensamarbejdet

Danmark indtrådte i Schengensamarbejdet den 25. marts 2001. Formålet med

Schengensamarbejdet er at skabe et fælles område uden indre grænser, og ud-

gangspunktet for dette er en ophævelse af personkontrollen ved de fælles indre

grænser inden for Schengenområdet suppleret med fælles regler for passage af

Schengenområdets ydre grænser og ens visumregler for tredjelandsstatsborgere.

2.2. Schengengrænsekodeksen

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9. marts 2016 om en

EU-kodeks for personers grænsepassage (herefter benævnt Schengengrænseko-

deksen) fastsætter regler for udøvelse af grænsekontrol af personer, der passerer

Schengenområdets ydre grænser, ligesom kodeksen indeholder bestemmelser

med henblik på at sikre, at personer ikke kontrolleres ved passage af de indre græn-

ser mellem medlemsstaterne. Schengengrænsekodeksen er gennemført i dansk

ret, jf. lov nr. 301 af 19. april 2006.

Schengengrænsekodeksen er løbende blevet revideret, senest ved Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning (EU) 2024/1717 af 13. juni 2024, hvor der indføres

en række nye regler vedrørende rammerne for midlertidig genindførelse af græn-

sekontrol ved de indre grænser, politikontrol i de grænsenære områder, overførsel

af tredjelandsstatsborgere uden lovligt ophold, der pågribes i indre grænseområ-

der, samt regler om håndtering af epidemier og instrumentalisering af migranter.

Danmark skal senest den 13. december 2024 meddele Rådet, om Danmark vil til-

slutte sig denne ændringsforordning. Folketinget har endnu ikke taget stilling til

Danmarks tilslutning.

Side

4/16

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 149: Orientering om fremsættelse af beslutningsforslag om dele af Asyl- og Migrationspagten, fra udlændinge- og integrationsministeren

Regulering vedrørende indrejse for tredjelandsstatsborgere er nærmere fastsat i

Schengengrænsekodeksens artikel 6, stk. 1, litra a-e, hvoraf en række konkrete ind-

rejsebetingelser fremgår (gyldigt rejsedokument, dokumentation for opholdets for-

mål, ej indberettet som uønsket i Schengeninformationssystemet (SIS), ej trussel

for den offentlige orden, indre sikkerhed, offentlig sundhed eller internationale for-

bindelser).

2.3. Udsendelsesdirektivet

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om

fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredje-

landsstatsborgere med ulovligt ophold (udsendelsesdirektivet) fastsætter regler

om tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere uden lovligt ophold, herunder i det

væsentligste regler om rettigheder og garantier (artikel 4-5 og artikel 14), pligten til

at meddele tilbagesendelsesafgørelser (artikel 6), frivillig tilbagevenden (artikel 7),

indrejseforbud (artikel 11), formkrav til afgørelser (artikel 12) og regler om admini-

strativ frihedsberøvelse med henblik på udsendelse (artikel 15-17). Udsendelsesdi-

rektivet udgør en delvis udbygning af Schengenreglerne.

Udsendelsesdirektivet er gennemført i dansk ret, jf. lov nr. 248 af 30. marts 2011

med efterfølgende ændringer. Ved gennemførelsen af udsendelsesdirektivet blev

det besluttet, at direktivet ikke finder anvendelse på udlændinge, som er udvist ef-

ter udlændingelovens §§ 22-24 og 25 c, eller på udlændinge, som er blevet nægtet

indrejse ved en ydre grænse, jf. direktivets artikel 2, stk. 2, litra a og b.

2.4. Kriseforordningen

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1359 af 14. maj 2024 om

håndtering af krisesituationer og force majeure på migrations- og asylområdet og

om ændring af forordning (EU) 2021/1147 (kriseforordningen) vedrører ekstraordi-

nære krisesituationer, herunder instrumentalisering og force majeure på migrati-

ons- og asylområdet i Unionen gennem midlertidige foranstaltninger.

Som følge af retsforbeholdet er Danmark ikke omfattet af kriseforordningen. Dan-

mark har imidlertid på mellemstatsligt niveau

–

som følge af en parallelaftale med

EU om at være tilsluttet Dublin- og Eurodac-forordningerne med senere ændringer

–

ved beslutningsforslag af 4. juni 2024 (B 207) besluttet at tilslutte sig kriseforord-

ningens artikel 12 og 13 og artikel 1-6 i det omfang, det vedrører undtagelserne i

artikel 12 og 13. Kommissionen er efterfølgende blevet meddelt, at Danmark øn-

sker at gennemføre indholdet af ændringerne i dansk ret. Beslutningsforslag B 207

vedlægges som bilag 3 til nærværende beslutningsforslag.

Side

5/16

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 149: Orientering om fremsættelse af beslutningsforslag om dele af Asyl- og Migrationspagten, fra udlændinge- og integrationsministeren

Kriseforordningens artikel 12 og 13 og artikel 1-6, for så vidt angår undtagelserne i

artikel 12 og 13, omhandler bestemmelser om fravigelse af fristerne i AMMR-for-

ordningen vedrørende bl.a. tilbagetagelse, anmodninger om overtagelse og over-

førsler af asylansøgere i tilfælde af krisesituationer og force majeure. Bestemmel-

serne har derfor ingen relevans i relation til grænsetilbagesendelsesforordningen.

2.5. Udlændingeloven og hjemrejseloven

Kontrollen med udlændinges indrejse, ophold og udrejse mv. reguleres af udlæn-

dingelovens kapitel 7. Det følger af udlændingelovens § 38, stk. 1, at ved grænsen

til et land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen, skal ind- og udrejsekontrol

finde sted i medfør af schengengrænsekodeksens artikel 7 og 8.

Udlændingelovens §§ 40 a og 40 b indeholder bestemmelser om optagelse af bio-

metri (fingeraftryk og personfotografi) af bl.a. udlændinge, der søger om internati-

onal beskyttelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1-3 (asyl), samt udlændinge, der

pågribes i forbindelse med forsøg på ulovligt at indrejse her i landet, eller som op-

holder sig ulovligt i Danmark. Udlændingeloven regulerer i dag ikke optagelse af

biometri som fastsat i screeningforordningen.

Udlændingelovens § 33 fastsætter reglerne omkring meddelelse af tilbagesendel-

sesafgørelser (udrejsefrist), hvorefter en udlænding meddeles en pligt til at udrejse

inden for en fastsat frist, samt formkravene til sådanne afgørelser. Indrejseforbud

fastsættes efter udlændingelovens § 32.

Udlændingelovens § 36 og hjemrejselovens § 16 fastsætter de nærmere regler om

administrativ frihedsberøvelse af udlændinge uden lovligt ophold med henblik på

afvisning, overførsel eller udsendelse.

3. Forordning om indførelse af screening af tredjelandsstatsborgere ved de ydre

grænser (screeningforordningen)

3.1. Formål

Screeningforordningen har til formål at beskytte Schengenområdet ved at skabe

ensartede regler for identifikation af tredjelandsstatsborgere, der ikke opfylder ind-

rejsebetingelserne som fastsat i schengengrænsekodeksen, og dermed sikre en ef-

fektiv forvaltning af irregulær migration. Formålet med screening som ny procedure

er at bidrage til

EU’s samlede

tilgang til migration ved at sikre, at tredjelandsstats-

borgeres identitet

–

men også eventuelle sundheds- og sikkerhedsrisici

–

hurtigt

fastslås, og at disse persongrupper hurtigt kan anvises til den relevante asyl- eller

udsendelsesprocedure.

Side

6/16

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 149: Orientering om fremsættelse af beslutningsforslag om dele af Asyl- og Migrationspagten, fra udlændinge- og integrationsministeren

Som tidligere anført er screeningforordningen

en del af EU’s samlede

Asyl- og Mi-

grationspagt, hvor den udgør en central del af Pagten og dens overordnede formål

om at styrke kontrollen ved de ydre grænser. Screeningforordningen bidrager end-

videre til et af Pagtens hovedformål om, at flere tredjelandsstatsborgere, der søger

om international beskyttelse, får behandlet deres asylansøgning direkte ved de

ydre grænser. Screeningforordningen indfører konkrete værktøjer til medlemssta-

terne, der skal sikre en styrkelse af kontrollen ved de ydre grænser, og at dette

foregår ensartet.

Med forordningen indføres ensartede regler for de procedurer, der skal følges i fa-

sen før indrejse, hvor tredjelandsstatsborgeres individuelle behov vurderes, og ens-

artede regler for varigheden af proceduren for indsamling af relevante oplysninger

til fastlæggelse af, hvilke procedurer der skal følges for disse personer.

3.2. Væsentlige elementer i screeningforordningen

Forordningen indfører bl.a. en ny procedure i form af en screening, som gælder for

alle tredjelandsstatsborgere, der befinder sig ved de ydre grænser uden at opfylde

indrejsebetingelserne, eller som ilandsættes efter en eftersøgnings- og redningsak-

tion. Desuden skal proceduren anvendes ved screening af irregulære migranter, der

pågribes på området, og som ved indrejse i Schengenområdet har unddraget sig

grænsekontrol. Screeningforordningen supplerer schengengrænsekodeksen for så

vidt angår disse situationer.

Følgende elementer udgør de væsentligste i screeningforordningen:

Persongrupper

Forordningen indfører konkret en ny procedure i form af en screening ved med-

lemsstaternes ydre grænser. Screeningproceduren omfatter følgende persongrup-

per:

1) Tredjelandsstatsborgere, der, uagtet ansøgning om international beskyt-

telse, ikke opfylder indrejsebetingelserne i schengengrænsekodeksens ar-

tikel 6, og som enten pågribes i ulovlig indtrængen på medlemsstaternes

områder, eller som ilandsættes i en medlemsstat efter en eftersøgnings- og

redningsaktion.

2) Tredjelandsstatsborgere, der ansøger om international beskyttelse ved

grænseovergange ved de ydre grænser eller i transitområder, og som ikke

opfylder indrejsebetingelserne i schengengrænsekodeksens artikel 6.

3) Tredjelandsstatsborgere, der pågribes på en medlemsstats område, hvor

lovlig indrejse af en ydre grænse ikke kan påvises.

Screeningen afsluttes, hvis det under proceduren påvises, at pågældende opfylder

indrejsebetingelserne i schengengrænsekodeksens artikel 6, eller hvis pågældende

Side

7/16

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 149: Orientering om fremsættelse af beslutningsforslag om dele af Asyl- og Migrationspagten, fra udlændinge- og integrationsministeren

forlader medlemsstaternes område og frivilligt rejser tilbage til oprindelsesland, bo-

pælsland eller et tredjeland, som accepterer dennes tilbagekomst.

Geografisk placering af screeningen

Ved de ydre grænser skal screeningen som udgangspunkt finde sted på en lokalitet

i nærheden af grænsen eller alternativt på andre placeringer inden for en medlems-

stats område. Medlemsstaterne skal alene foretage screeningproceduren af tred-

jelandsstatsborgere med ulovligt ophold på deres område, hvis disse har passeret

en ydre grænse på en uautoriseret måde og ikke allerede har været underkastet en

screeningprocedure. Personer under screening anses ikke formelt for autoriserede

til at indrejse på en medlemsstats område. Hertil er det op til de enkelte medlems-

stater at fastsætte bestemmelser i national ret, der sikrer, at disse tredjelandsstats-

borgere forbliver til rådighed for de nationale myndigheder, så længe screeningen

er i gang, og dermed forebygger risiko for forsvinden og eventuelle trusler mod den

indre sikkerhed som følge af en eventuel forsvinden.

Frister for udførelse af screeningen

Screening skal foretages straks og inden for 7 dage for tredjelandsstatsborgere, der

pågribes ved de ydre grænser, ilandsættes på en medlemsstats område, eller som

søger om international beskyttelse.

For tredjelandsstatsborgere, der pågribes på medlemsstaternes område og ikke har

passeret en ydre grænse på lovlig vis, skal screeningen gennemføres på et passende

sted inden 3 dage.

Screeningens obligatoriske elementer

Screeningproceduren indeholder et indledende helbredstjek, et indledende sårbar-

hedstjek, fastlæggelse af identitet, registrering af biometriske oplysninger i Euro-

dac, en sikkerhedskontrol, udfyldelse af en screeningformular samt henvisning til

rette asyl- eller udsendelsesprocedure.

Det indledende helbreds- og sårbarhedstjek har bl.a. til formål at fastslå, om en

tredjelandsstatsborger er statsløs, er sårbar eller offer for tortur eller anden umen-

neskelig eller nedværdigende behandling, eller om pågældende har særlige modta-

gelses- eller proceduremæssige behov.

Medlemsstaternes screeningmyndigheder

Det er op til de enkelte medlemsstater at udpege screeningmyndighederne. Det er

medlemsstaternes ansvar at sikre, at screeningmyndighederne udpeger personale

med den rette viden og nødvendige uddannelse i overensstemmelse med reglerne

i schengengrænsekodeksen. Tredjelandsstatsborgere, der underkastes screening-

proceduren, skal forblive til rådighed for medlemsstaternes screeningmyndigheder

Side

8/16

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 149: Orientering om fremsættelse af beslutningsforslag om dele af Asyl- og Migrationspagten, fra udlændinge- og integrationsministeren

og har pligt til at angive personoplysninger, stille dokumenter til rådighed, hvis de

er tilgængelige, samt afgive biometriske oplysninger.

Proces efter endt screening

Tredjelandsstatsborgere, der ikke har søgt om international beskyttelse og ej heller

opfylder indrejsebetingelserne i schengengrænsekodeksen, vil efter endt scree-

ningprocedure blive henvist til de kompetente myndigheder med henblik på anven-

delse af tilbagesendelsesprocedurerne i udsendelsesdirektivet. Tredjelandsstats-

borgere, der har søgt om international beskyttelse og ikke opfylder indrejsebetin-

gelserne i schengengrænsekodeksen, vil efter endt screeningprocedure blive hen-

vist til de kompetente myndigheder, der har kompetence til at registrere ansøgnin-

ger om international beskyttelse.

Etablering af en uafhængig overvågningsmekanisme

Hver medlemsstat sørger for en uafhængig overvågningsmekaniske, der har til for-

mål at overvåge, at EU-retten og folkeretten, herunder Den Europæiske Unions

Charter om grundlæggende rettigheder, overholdes under screeningproceduren.

Den uafhængige overvågningsmekanisme omfatter alle medlemsstaternes aktivite-

ter i forbindelse med gennemførelsen af screeningforordningen og dens anvendel-

sesområde og har endvidere beføjelse til at udstede årlige henstillinger til med-

lemsstaterne.

EU’s Agentur for

Grundlæggende Rettigheder vil bistå væsentligt

med hensyn til at støtte medlemsstaternes udvikling af de uafhængige overvåg-

ningsmekanismer for grundlæggende rettigheder i forbindelse med screeningen,

herunder udstede generelle retningslinjer samt udstedelse af garantier for overvåg-

ningsmekanismernes uafhængighed.

Afsluttende bestemmelser

Der indføres endvidere en række konsekvens- og tekniske ændringer i EES-forord-

ningen, ETIAS-forordningen og interoperabilitetsforordningen. Screeningforordnin-

gen trådte i kraft den 11. juni 2024. Med visse undtagelser finder forordningen an-

vendelse fra den 12. juni 2026.

4. Forordning om indførelse af en grænseprocedure for tilbagesendelse (grænsetil-

bagesendelsesforordningen)

4.1. Formål

Grænsetilbagesendelsesforordningen har til formål at strømline, forenkle og har-

monisere medlemsstaternes proceduremæssige ordninger ved at indføre en græn-

seprocedure ved tilbagesendelse, som skal finde anvendelse på tredjelandsstats-

borgere og statsløse, hvis ansøgning er blevet afvist i forbindelse med asylgrænse-

proceduren.

Side

9/16

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 149: Orientering om fremsættelse af beslutningsforslag om dele af Asyl- og Migrationspagten, fra udlændinge- og integrationsministeren

Grænsetilbagesendelsesforordningen medfører således en grænseprocedure ved

tilbagesendelse og fastsætter samtidig midlertidige specifikke regler i krisesituatio-

ner, som defineret i kriseforordningen.

Grænsetilbagesendelsesproceduren finder anvendelse på tredjelandsstatsborgere

eller statsløse, hvis ansøgning er blevet afvist i forbindelse med asylgrænseproce-

duren, der er fastsat i forordning (EU) 2024/1348 (asylprocedureforordningen). Det

bemærkes, at Danmark som følge af retsforbeholdet ikke deltager i asylprocedure-

forordningen.

Grænsetilbagesendelsesforordningen foretager herudover ændringer i et antal be-

stemmelser i EU-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1148 af 7. juli 2021

om oprettelse af instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visum-

politik som del af Fonden for Integreret Grænseforvaltning (BMVI-forordningen).

BMVI-forordningen udgør en udbygning af Schengenreglerne.

For de medlemsstater, der ikke er bundet af asylprocedureforordningen, finder

grænsetilbagesendelsesforordningen alligevel anvendelse, såfremt medlemsstaten

har tilsvarende bestemmelser om en grænseprocedure for asyl efter nationale reg-

ler. Det bemærkes, at Danmark på nuværende tidspunkt ikke har en tilsvarende

national grænseprocedure for asyl. Såfremt Danmark indfører en tilsvarende græn-

seprocedure, vil bestemmelserne om grænsetilbagesendelsesproceduren i grænse-

tilbagesendelsesforordningen således finde anvendelse.

Grænsetilbagesendelsesproceduren skal i en krisesituation, som defineret i krise-

forordningen, lette tilbagesendelsen af tredjelandsstatsborgere eller statsløse ved

at give de kompetente nationale myndigheder de redskaber og den tid, der skal til

for at gennemføre tilbagesendelsesprocedurerne med den fornødne omhu. Be-

stemmelserne vedrørende tilbagesendelse i kriseforordningen finder imidlertid

ikke anvendelse i Danmark, hvorfor kriseforordningen ikke er relevant for anven-

delsen af grænsetilbagesendelsesforordningen.

4.2. Væsentlige elementer i grænsetilbagesendelsesforordningen

Grænsetilbagesendelsesforordningen indfører en grænsetilbagesendelsesproce-

dure, der finder anvendelse på tredjelandsstatsborgere eller statsløse, hvis ansøg-

ning er blevet afvist i forbindelse med en asylgrænseprocedure, uanset om asyl-

grænseproceduren er efter asylprocedureforordningen eller national ret, ligesom

den også i visse situationer kan finde anvendelse i krisesituationer som defineret i

kriseforordningen og i forbindelse med BMVI-forordningen.

Følgende elementer er de væsentligste i grænsetilbagesendelsesforordningen:

Side

10/16

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 149: Orientering om fremsættelse af beslutningsforslag om dele af Asyl- og Migrationspagten, fra udlændinge- og integrationsministeren

Anvendelsesområde

Grænsetilbagesendelsesproceduren finder anvendelse på tredjelandsstatsborgere

eller statsløse, hvis ansøgning er blevet afvist i forbindelse med en grænseproce-

dure ved asyl.

Danmark er som følge af retsforbeholdet ikke bundet af asylprocedureforordnin-

gen og er derfor ikke forpligtet til at oprette en grænseprocedure ved asyl. Græn-

setilbagesendelsesforordningen har derfor ikke umiddelbart betydning for Dan-

mark, hvis ikke der indføres en national asylgrænseprocedure.

Danmark kan imidlertid vælge at indføre en tilsvarende asylgrænseprocedure efter

nationale regler, hvorefter tredjelandsstatsborgere eller statsløse vil blive omfattet

af grænsetilbagesendelsesforordningens anvendelsesområde for så vidt angår

grænsetilbagesendelsesproceduren ved et afslag i forbindelse med den nationale

asylgrænseprocedure.

Grænsetilbagesendelsesforordningen fastsætter også midlertidige specifikke regler

om grænsetilbagesendelsesprocedurer i krisesituationer som defineret i krisefor-

ordningen. Danmark deltager imidlertid kun i artikel 12 og 13 og artikel 1-6, for så

vidt de vedrører undtagelserne i artikel 12 og 13 i kriseforordningen, som omhand-

ler fravigelse af fristerne i AMMR-forordningen vedrørende bl.a. tilbagetagelse, an-

modninger om overtagelse og overførsler af asylansøgere i tilfælde af krisesituati-

oner og force majeure. Bestemmelserne om grænsetilbagesendelsesprocedurer i

krisesituationer i grænsetilbagesendelsesforordningen finder således ikke anven-

delse i Danmark.

Grænseproceduren ved tilbagesendelse

Grænsetilbagesendelsesforordningen indfører en grænsetilbagesendelsesproce-

dure, hvorefter tredjelandsstatsborgere eller statsløse, der har fået afslag på en an-

søgning i forbindelse med asylgrænseproceduren, ikke gives tilladelse til at indrejse

på den pågældende medlemsstats område. Grænsetilbagesendelsesproceduren

har således den retsvirkning, at en sådan udlænding ikke anses for at være indrejst,

selvom udlændingen fysisk opholder sig på medlemsstatens område.

Medlemsstaterne skal kræve, at udlændinge omfattet af grænsetilbagesendelses-

proceduren opholder sig på steder ved eller i nærheden af de ydre grænser eller

transitområder i en periode på højst 12 uger, som regnes fra den dato, hvorpå en

udlænding ikke længere har ret eller tilladelse til at forblive på området. Kravet om

at opholde sig på et bestemt sted i overensstemmelse hermed betragtes ikke som

en tilladelse til indrejse eller ophold på medlemsstatens område.

Side

11/16

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 149: Orientering om fremsættelse af beslutningsforslag om dele af Asyl- og Migrationspagten, fra udlændinge- og integrationsministeren

Hvis en afgørelse om tilbagesendelse ikke kan håndhæves inden for den nævnte

maksimale periode på 12 uger, fortsætter medlemsstaterne tilbagesendelsespro-

cedurerne efter de gældende regler i udsendelsesdirektivet.

Forholdet til udsendelsesdirektivet

Efter grænsetilbagesendelsesforordningens procedure finder udsendelsesdirekti-

vets bestemmelser om definitioner, rettigheder, tilbagesendelsesafgørelser, visse

regler om frivillig udrejse, tvangsmæssig udsendelse, udsættelse af udsendelse,

indrejseforbud, retsmidler (klageadgang), garantier i perioden frem til tilbagesen-

delsen og visse regler om administrativ frihedsberøvelse som udgangspunkt anven-

delse.

De nævnte bestemmelser finder imidlertid ikke anvendelse i tilfælde, hvor med-

lemsstaten ved udsendelsesdirektivets implementering har besluttet, at direktivet

ikke finder anvendelse på udlændinge, som er nægtet indrejse ved en ydre grænse,

jf. direktivets artikel 2, stk. 2, litra a, hvilket vil være tilfældet, hvor en udlænding

bliver meddelt afslag efter grænseproceduren ved asyl, da udlændinge i medfør af

afslaget anses for at være nægtet indrejse, selvom udlændingen opholder sig på

medlemsstatens område i op til 12 uger nær en ydre grænse. I disse tilfælde finder

alene få bestemmelser i udsendelsesdirektivet, herunder bestemmelser om be-

grænsning af anvendelsen af tvangsforanstaltninger, mulighed for udsættelse af

udsendelse, adgang til akut lægebehandling og hensyntagen til sårbare personers

behov, reglerne om forhold under frihedsberøvelse samt respektere princippet om

non-refoulement anvendelse.

Udlændinge omfattet af grænsetilbagesendelsesproceduren gives, uanset den

nævnte undtagelse til udsendelsesdirektivet, en frist for frivillig udrejse, medmin-

dre der er risiko for, at de vil forsvinde, eller hvis deres ansøgning i forbindelse med

asylgrænseproceduren er blevet afvist som åbenbart grundløs, eller hvis den på-

gældende udgør en risiko for den offentlige orden, den offentlige sikkerhed eller

medlemsstaternes nationale sikkerhed. Fristen for frivillig udrejse må ikke overstige

15 dage eller give ret til at indrejse på den pågældende medlemsstats område. Ud-

lændinge skal under perioden for frivillig udrejse overgive ethvert gyldigt rejsedo-

kument til medlemsstatens kompetente myndigheder. Fristen for frivillig udrejse

berører ikke udlændingens mulighed for af egen drift at udrejse før fristen.

Frihedsberøvelse

Udlændinge omfattet af grænsetilbagesendelsesproceduren kan efter en konkret

og individuel vurdering og som en sidste udvej frihedsberøves, hvis andre mindre

indgribende foranstaltninger ikke kan anvendes effektivt.

Side

12/16

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 149: Orientering om fremsættelse af beslutningsforslag om dele af Asyl- og Migrationspagten, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge, der er afvist og frihedsberøvet efter asylgrænseproceduren, kan også

frihedsberøves efter grænsetilbagesendelsesforordningen med henblik på at for-

hindre deres indrejse på medlemsstatens område, forberede deres tilbagesendelse

eller gennemføre en udsendelse. Udlændinge kan derudover frihedsberøves, hvis

der er risiko for, at de vil forsvinde, hvis de undviger eller lægger hindringer i vejen

for forberedelsen af tilbagesendelses- eller udsendelsesproceduren, eller hvis de

udgør en risiko for den offentlige orden, offentlige sikkerhed eller nationale sikker-

hed.

Frihedsberøvelse skal være af så kort varighed som muligt og må kun opretholdes,

så længe der er rimelig udsigt til udsendelse af udlændingen. Frihedsberøvelsens

varighed må ikke overstige perioden på 12 uger, som tidligere nævnt, idet udlæn-

dingen herefter overgår til den almindelige udsendelsesprocedure efter udsendel-

sesdirektivet. Udlændingen kan imidlertid frihedsberøves igen efter udsendelsesdi-

rektivets regler. Varigheden af frihedsberøvelsen på op til 12 uger efter grænsepro-

ceduren ved tilbagesendelse vil imidlertid indgå i beregningen af udsendelsesdirek-

tivets maksimale varighed af frihedsberøvelse i op til 18 måneder i alt.

Grænsetilbagesendelsesproceduren i tilfælde af en krisesituation

I tilfælde af en krisesituation, som defineret i kriseforordningen, kan medlemssta-

ten anvende undtagelser til grænsetilbagesendelsesproceduren.

Kriseforordningen finder kun anvendelse for bestemmelserne om fravigelse af fri-

sterne i AMMR-forordningen vedrørende bl.a. tilbagetagelse, anmodninger om til-

bagetagelse og overførsler af asylansøgere i tilfælde af krisesituationer og force ma-

jeure. Grænsetilbagesendelsesforordningens kapitel III om undtagelser i tilfælde af

krisesituationer finder således ikke anvendelse i Danmark.

5. Regeringens overvejelser

Regeringen er positivt indstillet over for de tiltag og ændringer, der følger af scree-

ningforordningen, herunder de foranstaltninger, der samlet øger sikkerheden i

Schengenområdet og sikrer, at irregulære migranter hurtig henvises til korrekte

procedurer.

Det er regeringens opfattelse, at en styrkelse af de ydre grænser er af afgørende

betydning for et velfungerende Schengensamarbejde. Det er væsentligt for rege-

ringen at være med til at sende et samlet europæisk signal om, at det ikke skal være

en mulighed at indrejse ulovligt i EU. Det er endvidere positivt, at særligt screening-

forordningen bidrager til at sikre en begrænsning af sekundære bevægelser inden

Side

13/16

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 149: Orientering om fremsættelse af beslutningsforslag om dele af Asyl- og Migrationspagten, fra udlændinge- og integrationsministeren

for EU, dels ved at forpligte medlemsstaterne til at sikre, at personer står til myn-

dighedernes rådighed og ikke formelt anses for indrejste under screeningen, dels

ved hurtigt at henvise personer til den relevante procedure.

Derudover er regeringen positivt indstillet over for, at der konkret indføres bestem-

melser om en mere effektiv identifikation af personer, der kan udgøre en sikker-

hedsmæssig risiko.

Regeringen er endvidere positivt stemt over for en grænsetilbagesendelsesproce-

dure, der bl.a. har til formål at forenkle udsendelsesproceduren i den periode, hvor

udlændinge skal opholde sig i nærheden af de ydre grænser. Det bemærkes dog, at

grænsetilbagesendelsesproceduren kun er relevant i en dansk kontekst, hvis der

indføres en asylgrænseprocedure efter nationale regler, som er tilsvarende asyl-

grænseproceduren efter asylprocedureforordningen.

Med vedtagelsen af beslutningsforslaget giver Folketinget sit samtykke efter grund-

lovens § 19, stk. 1, 2. pkt., til, at regeringen kan meddele Rådet, at Danmark har

besluttet at gennemføre screeningforordningen og grænsetilbagesendelsesforord-

ningen i dansk ret.

Regeringen vil herefter

–

og inden for fristen på seks måneder fra forordningernes

vedtagelse

–

meddele Rådet, at Danmark vil gennemføre forordningerne i dansk

ret. Herved skabes en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige med-

lemsstater, der er bundet af forordningerne.

Udlændinge- og integrationsministeren vil herefter fremsætte et lovforslag, der

skal gennemføre de nødvendige ændringer af dansk ret, jf. pkt. 6 nedenfor.

6. Lovgivningsmæssige konsekvenser

6.1. Screeningforordningen

En tilslutning af screeningforordningen vil indebære visse ændringer af dansk ret.

Der forventes bl.a. at skulle ske en ændring af udlændingelovens kapitel 7 om kon-

trollen med udlændinges indrejse, ophold, udrejse mv., således at kapitlet vil om-

fatte situationer som omhandlet i screeningforordningen, navnlig i relation til op-

tagelse af biometri. Der vil endvidere forventeligt skulle fastsættes kompetence til

udførelse af opgaverne i relation til gennemførelse af screeningproceduren.

Implementering af screeningforordningen vil desuden forventes at medføre en

række ændringer som forudsætning for, at Danmark kan gennemføre forordningen

i dansk ret på korrekt vis.

Side

14/16

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 149: Orientering om fremsættelse af beslutningsforslag om dele af Asyl- og Migrationspagten, fra udlændinge- og integrationsministeren

Et lovforslag vil blive fremsat forud for, at forordningen skal finde anvendelse.

6.2. Grænsetilbagesendelsesforordningen

En tilslutning til grænsetilbagesendelsesforordningen kan indebære visse ændrin-

ger af dansk ret. Dette forudsætter dog, at der indføres en asylgrænseprocedure

efter nationale regler, som er tilsvarende proceduren i asylprocedureforordningen.

Såfremt Danmark indfører en asylgrænseprocedure, er det forventningen, at der

skal ske ændringer i udlændingeloven, særligt reglerne i kapitel 6 vedrørende ind-

rejseforbud, udrejsefrist, processuelt ophold, opsættende virkning og frihedsberø-

velse, således at kapitlet vil omfatte situationerne omfattet af grænsetilbagesen-

delsesproceduren. Det er videre forventningen, at der ligeledes skal ske ændringer

i hjemrejseloven, særligt vedrørende frihedsberøvelse, således at de relevante be-

stemmelser vil omfatte grænsetilbagesendelsesproceduren.

Danmark kan ikke anvende de lempeligere bestemmelser for så vidt angår grænse-

tilbagesendelsesproceduren i krisesituationer, idet bestemmelserne henviser til en

krisesituation som defineret i kriseforordningen. Kriseforordningen finder kun an-

vendelse i Danmark for så vidt angår bestemmelser om fravigelse af fristerne i

AMMR-forordningen vedrørende bl.a. tilbagetagelse, anmodninger om overtagelse

og overførsler af asylansøgere i tilfælde af krisesituationer og force majeure.

Grænsetilbagesendelsesforordningens ændringer i BMVI-forordningen har ingen

lovmæssige konsekvenser.

7. Økonomiske og administrative konsekvenser

7.1. Screeningforordningen

Det har på nuværende tidspunkt ikke været muligt at foretage et endeligt estimat

for de konkrete økonomiske og administrative konsekvenser af Danmarks tilslut-

ning til screeningsforordningen. Det skyldes bl.a., at arbejdet på EU-plan med den

nærmere afklaring af rammerne for implementeringen er i den indledende fase.

Det er forventningen, at gennemførelse af screeningforordningen vil have væsent-

lige økonomiske og væsentlige administrative konsekvenser primært på Justitsmi-

nisteriets og Udlændinge- og Integrationsministeriets ressortområder.

Screeningforordningen vurderes at medføre behov for udvikling og tilpasning af

danske it-systemer, organisatoriske tilpasninger samt ændring i sagsgange og sags-

behandlingsprocesser, hvilket vil skulle afdækkes.

Side

15/16

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 149: Orientering om fremsættelse af beslutningsforslag om dele af Asyl- og Migrationspagten, fra udlændinge- og integrationsministeren

Det er forventningen, at de afledte administrative konsekvenser, der følger af for-

ordningen, primært vil vedrøre Justitsministeriets og Udlændinge- og Integrations-

ministeriets ressortområder.

Det bemærkes, at afledte nationale udgifter, som følge af EU-retsakter, afholdes

inden for de berørte ministeriers eksisterende bevillingsramme, jf. budgetvejled-

ningens bestemmelser herom.

7.2. Grænsetilbagesendelsesforordningen

Da bestemmelserne i grænsetilbagesendelsesforordningen på nuværende tids-

punkt ikke har betydning for Danmark, vil der ikke være økonomiske og administra-

tive konsekvenser ved Danmarks tilslutning til grænsetilbagesendelsesforordnin-

gen.

Såfremt Danmark på et senere tidspunkt vælger at indføre en national asylgrænse-

procedure, vil bestemmelserne i grænsetilbagesendelsesforordningen få betydning

for Danmark.

De økonomiske og administrative konsekvenser af bestemmelserne i grænsetilba-

gesendelsesforordningen vil blive vurderet i sammenhæng med de økonomiske og

administrative konsekvenser ved indførelse af en asylgrænseprocedure i Danmark,

såfremt der senere fremsættes lovforslag om dette.

Side

16/16