UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 144: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven (Mulighed for at sætte regler om gebyr for opholdstilladelser i kraft for Nordatlanten m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
UUI Alm.del Bilag 144
Offentligt

UDKAST

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24

UUI Alm.del - Bilag 144

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af udlændingeloven

(

Mulighed for med henblik på behandlingen af opholdstilladelser på

Færøerne og i Grønland at sætte regler om gebyr og registersamkøring

i kraft samt for at delegere kompetencen til at udstede langtidsvisum

til en færøsk myndighed m.v.

)

§1

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1079 af 10. august 2023, som

senest ændret ved § 1 i lov nr. 688 af 11. juni 2024, foretages følgende æn-

dringer:

§ 46 i, stk. 1, nr. 4,

indsættes efter »religiøs forkynder«: »m.v.«.

§ 46 i, stk. 2, nr. 6,

ændres »virkning og« til: »virkning,«, i

nr. 7,

ændres

»laissez-passer.« til: »laissez-passer, og«, og efter nr. 7 indsættes som

nr. 8:

»8) afgørelser om udstedelse af visum til længerevarende ophold med

gyldighed begrænset til Færøerne (langtidsvisum) til en udlænding i forlæn-

gelse af, at udlændingen er meddelt opholdstilladelse i en sagstype omfattet

af stk. 1.«

§2

I lov nr. 365 af 6. juni 2002 om ændring af udlændingeloven og ægteskabs-

loven med flere love (Afskaffelse af de facto-flygtningebegrebet, effektivi-

sering af asylsagsbehandlingen, skærpede betingelser for meddelelse af tids-

ubegrænset opholdstilladelse og stramning af betingelserne for familiesam-

menføring m.v.) foretages følgende ændringer:

§ 9

indsættes som

stk. 2:

»Stk.

De dele af § 1, som ikke i medfør af stk. 1 er sat i kraft for Færøerne

og Grønland, kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for

Færøerne og Grønland med de ændringer, som de særlige færøske eller

grønlandske forhold tilsiger. Bestemmelserne kan sættes i kraft på forskel-

lige tidspunkter.«

§3

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 144: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven (Mulighed for at sætte regler om gebyr for opholdstilladelser i kraft for Nordatlanten m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

I lov nr. 301 af 19. april 2006 om ændring af udlændingeloven og lov om

ægteskabs indgåelse og opløsning (Fremrykket ansøgningstidspunkt i sager

om humanitær opholdstilladelse, indberetningspligt ved mistanke om gen-

opdragelsesrejser, begrænsning af adgangen til familiesammenføring for

personer, der er dømt for børnebortførelse, ændrede regler om undervisning

og aktivering af voksne asylansøgere m.v.) foretages følgende ændringer:

§ 4

indsættes som

stk. 2:

»Stk.

De dele af § 1, som ikke i medfør af stk. 1 er sat i kraft for Færøerne

og Grønland, kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for

Færøerne og Grønland med de ændringer, som de særlige færøske eller

grønlandske forhold tilsiger. Bestemmelserne kan sættes i kraft på forskel-

lige tidspunkter.«

§4

I lov nr. 463 af 18. maj 2011 om ændring af udlændingeloven (Gennemfø-

relse af forordning om ændring af forordning om ensartet udformning af

opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere, præcisering af gennemførel-

sen af opholdsdirektivet m.v.) foretages følgende ændringer:

§ 3

indsættes som

stk. 2:

»Stk.

De dele af § 1, som ikke i medfør af stk. 1 er sat i kraft for Færø-

erne og Grønland, kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft

for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de særlige færøske eller

grønlandske forhold tilsiger. Bestemmelserne kan sættes i kraft på forskel-

lige tidspunkter.«

§5

I lov nr. 418 af 12. maj 2012 om ændring af udlændingeloven og forskellige

andre love (Ny balance i reglerne om ægtefællesammenføring, gebyr, fravi-

gelse af persondatalovens § 7, stk. 8, i visse sager i forbindelse med over-

gang til elektronisk sagsbehandling, repræsentationsaftaler i medfør af vi-

sumkodeksen m.v.) foretages følgende ændringer:

§ 10

indsættes som

stk. 2:

»Stk.

De dele af § 1, som ikke i medfør af stk. 1 er sat i kraft for Færø-

erne og Grønland, kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft

for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de særlige færøske eller

UDKAST

grønlandske forhold tilsiger. Bestemmelserne kan sættes i kraft på forskel-

lige tidspunkter.«

§6

I lov nr. 1618 af 26. december 2013 om ændring af udlændingeloven og

kildeskatteloven (Udvidet adgang til registersamkøring, bemyndigelse til at

fastsætte regler om anvendelse af ansøgningsskema eller en digital ansøg-

ningsløsning, ændring af reglerne om opsættende virkning i sager om hu-

manitært ophold, eftersøgning af familiemæssigt netværk m.v.) foretages

følgende ændringer:

§ 5

indsættes som

stk. 2:

»Stk.

De dele af § 1, som ikke i medfør af stk. 1 er sat i kraft for Færø-

erne og Grønland, kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft

for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de særlige færøske eller

grønlandske forhold tilsiger. Bestemmelserne kan sættes i kraft på forskel-

lige tidspunkter.«

§7

I lov nr. 102 af 3. februar 2016 om ændring af udlændingeloven (Udskydelse

af retten til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelses-

status, skærpelse af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse, skærpelse

af reglerne om inddragelse af flygtninges opholdstilladelse m.v.) foretages

følgende ændringer:

§ 3

indsættes som

stk. 2:

»Stk.

De dele af § 1, som ikke i medfør af stk. 1 er sat i kraft for Færø-

erne og Grønland, kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft

for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de særlige færøske eller

grønlandske forhold tilsiger. Bestemmelserne kan sættes i kraft på forskel-

lige tidspunkter.«

§8

I lov nr. 173 af 27. februar 2019 om ændring af udlændingeloven og lov om

dansk indfødsret (Ændring af reglerne om anbringelse af uledsagede min-

dreårige udlændinge, justering af klageadgang i sager om frihedsberøvelse,

præcisering af reglerne vedrørende politiets visitation af udlændinge ved

UDKAST

udsendelse, kompetenceændringer som følge af nedlæggelse af Statsforvalt-

ningen m.v.) foretages følgende ændringer:

§ 5

indsættes som

stk. 2:

»Stk.

De dele af § 1, som ikke i medfør af stk. 1 er sat i kraft for Færø-

erne og Grønland, kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft

for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de særlige færøske eller

grønlandske forhold tilsiger. Bestemmelserne kan sættes i kraft på forskel-

lige tidspunkter.«

§9

I lov nr. 560 af 7. maj 2019 om ændring af udlændingeloven (Ændring af

fast track-ordningen og certificeringsbetingelserne, ændring af reglerne om

indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse, forenkling af reglerne for for-

skere, ph.d.-studerende og etableringskortet, mere enkel ordning for autori-

sationsophold for læger og tandlæger, ny ordning for autorisationsophold

for sygeplejersker og hjælp til arbejdsgivere m.v.) foretages følgende æn-

dringer:

§ 3

indsættes som

stk. 2:

»Stk.

De dele af § 1, som ikke i medfør af stk. 1 er sat i kraft for Færø-

erne og Grønland, kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft

for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de særlige færøske eller

grønlandske forhold tilsiger. Bestemmelserne kan sættes i kraft på forskel-

lige tidspunkter.«

§ 10

I lov nr. 821 af 9. juni 2020 om ændring af udlændingeloven, integrations-

loven og forskellige andre love (Forenkling af regler, herunder om klagead-

gangen til Udlændingenævnet og indrejseforbud, indførelse af en bagatel-

grænse for tilbagebetaling af gebyr, præcisering af adgangen og ændring af

kompetencen til at forlænge en udrejsefrist, opfølgning på evaluering af

Danmarks anvendelse af Schengenreglerne om bl.a. tilbagesendelse og præ-

cisering af rækkevidden af indrejseforbud omfattet af udsendelsesdirektivet

m.v.) foretages følgende ændringer:

§ 12

indsættes som

stk. 2:

»Stk.

De dele af § 1, som ikke i medfør af stk. 1 er sat i kraft for Færø-

erne og Grønland, kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft

UDKAST

for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de særlige færøske eller

grønlandske forhold tilsiger. Bestemmelserne kan sættes i kraft på forskel-

lige tidspunkter.«

§ 11

Loven træder i kraft den 1. januar 2025.

§ 12

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2.

§ 1 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for

Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger. §§ 2-10 kan

ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grøn-

land med de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske for-

hold tilsiger. Bestemmelserne i §§ 1-10 kan sættes i kraft på forskellige tids-

punkter.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

2.1.

Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

Mulighed for at sætte bestemmelser om gebyropkrævning i

forbindelse med behandlingen af ansøgningssager i kraft for

Færøerne og Grønland

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

2.2.

Mulighed for at sætte regler om registeradgang i forbindelse

med en udlændingemyndigheds sagsbehandling i kraft for

Færøerne og Grønland

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

2.3.

Præcisering af personkredsen omfattet af delegation af af-

gørelseskompetence til en færøsk myndighed

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Udlændinge- og integrationsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

2.4.

Mulighed for at delegere kompetencen til at træffe afgørelse

om udstedelse af langtidsvisum til en færøsk myndighed

2.4.1. Gældende ret

UDKAST

2.4.2. Udlændinge- og integrationsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttel-

sesloven

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-

ser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervsli-

vet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

10.

11.

1. Indledning

Det fremgår af regeringsgrundlaget "Ansvar for Danmark" fra december

2022, at regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) blandt an-

det ønsker et tæt og løsningsorienteret samarbejde med Færøerne og Grøn-

land. Det fremgår ligeledes, at regeringen løbende vil prioritere, at lovgiv-

ning på danske ansvarsområder opdateres i forhold til resten af rigsfælles-

skabet. I forlængelse heraf fremgår det af regeringsgrundlaget, at regeringen

vil sikre, at udeståender i f.eks. lovgivningsarbejde og lignende i relation til

Færøerne og Grønland håndteres.

Udlændingeområdet henhører fortsat under rigsmyndighederne (regering og

Folketing) og er dermed et af de danske ansvarsområder, som regeringen

bl.a. med dette lovforslag prioriterer opdatering af.

Lovforslaget er således et led i opfølgningen på denne del af regeringsgrund-

laget.

Lovforslaget indeholder et forslag om, at udlændinge- og integrationsmini-

steren får nye hjemler til efterfølgende ved kongelig anordning at kunne

UDKAST

sætte udlændingelovens regler om gebyrfinansieret behandling af ansøgnin-

ger om opholdstilladelse (§ 9 h) i kraft for Færøerne og Grønland.

Lovforslaget indeholder endvidere et tilsvarende forslag om, at udlændinge-

og integrationsministeren får nye hjemler til ved kongelig anordning og efter

ønske fra Færøernes landsstyre og Naalakkersuisut at kunne sætte nogle spe-

cifikke regler i udlændingeloven vedrørende behandling af ansøgninger om

opholdstilladelser i kraft for Færøerne og Grønland. Det drejer sig navnlig

om regler (§ 44 a, stk. 5, 7 og 10), der giver udlændingemyndighederne ad-

gang til at indhente oplysninger fra indkomstregisteret og til at samkøre op-

lysninger fra egne registre med oplysninger fra bl.a. indkomstregisteret og

Det Centrale Personregister (CPR). Formålet hermed er navnlig at imøde-

komme et ønske fra Færøernes landsstyre om at sætte disse regler i kraft

med de ændringer, som de særlige færøske forhold tilsiger, med henblik på,

at den færøske udlændingemyndighed, Útlendingastovan, tilsvarende får

adgang til oplysninger fra det færøske indkomstregister og folkeregister.

Denne adgang til oplysninger vil være til brug for Útlendingastovans sags-

behandling, idet kompetencen til at træffe afgørelse i 1. instans i visse sager

om ophold på Færøerne er delegeret fra de danske udlændingemyndigheder

til Útlendingastovan pr. 1. september 2024.

Med disse to dele af lovforslaget foreslås det, at Folketinget bemyndiger

udlændinge- og integrationsministeren til ved kongelig anordning at sætte

dele af udlændingeloven i kraft. En sådan anordningshjemmel var indeholdt

i de ændringslove til udlændingeloven, hvorved de pågældende bestemmel-

ser oprindeligt blev indsat i udlændingeloven. Disse oprindelige anord-

ningshjemler er imidlertid blevet benyttet til at sætte andre bestemmelser

indeholdt i ændringslovene i kraft for Færøerne og Grønland. Da en sådan

anordningshjemmel kun kan bruges én gang til at sætte loven helt eller del-

vist i kraft for Færøerne og Grønland, er der behov for nye anordningshjem-

ler for at kunne genskabe muligheden for, at andre bestemmelser i de på-

gældende ændringslove kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland. For-

slaget indebærer, at der vil ske en fornyelse (genoplivning) af nogle anord-

ningshjemler, som er indhentet tidligere i forbindelse med Folketingets ved-

tagelse af de pågældende ændringslove.

Lovforslaget indeholder endvidere et forslag om præcisering af personkred-

sen i de sager, som er omfattet af udlændingelovens § 46 i, stk. 1, nr. 4, om

muligheden for at delegere kompetencen til at træffe afgørelse i 1. instans i

visse sager om ophold på Færøerne til en færøsk myndighed (Útlending-

astovan).

UDKAST

Endelig indeholder lovforslaget et forslag om, at udlændinge- og integrati-

onsministeren bemyndiges til at kunne delegere kompetencen til at træffe

afgørelse om udstedelse af langtidsvisum til en færøsk myndighed (Útlen-

dingastovan).

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1.

Mulighed for at sætte bestemmelser om gebyropkrævning i forbin-

delse med behandlingen af ansøgningssager i kraft for Færøerne og

Grønland

2.1.1. Gældende ret

Det er som udgangspunkt de danske udlændingemyndigheder, som behand-

ler sager om opholds- og arbejdstilladelse på Færøerne og i Grønland.

Ved lov nr. 1439 af 17. december 2019 om ændring af udlændingeloven,

blev udlændinge- og integrationsministeren bemyndiget til, efter forhand-

ling med Færøernes landsstyre, at delegere kompetencen til at træffe afgø-

relse i 1. instans i visse sager om ophold på Færøerne til en færøsk myndig-

hed. Formålet med loven var at understøtte det færøske landsstyres ønske

om at overtage afgørelseskompetencen i visse sager om udlændinges ophold

på Færøerne og dermed overtage den administrative myndighed i disse sa-

ger. Hjemlen til delegation af afgørelseskompetencen er udmøntet ved en

bekendtgørelse, som trådte i kraft den 1. september 2024, hvorefter afgørel-

seskompetencen tilkommer den færøske udlændingemyndighed, Útlending-

astovan.

På baggrund af delegationen af afgørelseskompetence ønsker Færøernes

landsstyre, at udlændingelovens § 9 h om gebyrbetaling sættes i kraft for

Færøerne med de ændringer, som de særlige færøske forhold tilsiger.

Ifølge udlændingelovens § 9 h skal udlændingen senest samtidig med ind-

givelse af ansøgning, medmindre Danmarks internationale forpligtelser el-

ler EU-reglerne kan tilsige andet, betale et gebyr for indgivelse af ansøgning

om opholdstilladelse efter en række opregnede bestemmelser i udlændinge-

loven. Behandlingen af en ansøgning om opholdstilladelse, en klage over

eller en anmodning om genoptagelse af en afgørelse vedrørende en opholds-

tilladelse i Danmark er således underlagt gebyrbetaling, medmindre der ef-

ter en konkret vurdering er grundlag for at fravige kravet om gebyrbetaling

over for en given udlænding. Det fremgår af § 9 h, stk. 4, at gebyret er om-

kostningsbaseret.

UDKAST

Bestemmelsen i § 9 h blev indsat i udlændingeloven ved lov nr. 1604 af 22.

december 2010 om ændring af udlændingeloven (Gebyr for at indgive an-

søgninger og klager på familiesammenførings-, studie- og erhvervsområdet)

og er omhandlet i 27 efterfølgende ændringslove til udlændingeloven.

Anordningshjemlerne i syv af de efterfølgende ændringslove er imidlertid

benyttet til at sætte andre dele af de pågældende ændringslove i kraft ved

anordning nr. 758 og 759 af 12. juni 2023 om ikrafttræden for henholdsvis

Færøerne og Grønland af forskellige love om ændring af udlændingeloven

og af forskellige love om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af Schen-

genkonventionen. Udlændingelovens § 9 h blev ikke sat i kraft for Færøerne

og Grønland i forbindelse med, at disse anordningshjemler blev benyttet.

2.1.2. Udlændinge- og integrationsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

En anordningshjemmel kan ifølge Vejledning om administrative forskrifter,

pkt. 9.1.1, som udgangspunkt kun benyttes én gang for henholdsvis Færø-

erne og Grønland. Det er som udgangspunkt således ikke muligt at sætte

dele af loven i kraft for Færøerne eller Grønland ad flere omgange. Hvis der,

efter at en lov er sat i kraft, opstår behov for at ændre den måde, hvorpå

loven er sat i kraft, forudsætter ændringen som udgangspunkt, at anord-

ningshjemlen ændres.

Udlændinge- og integrationsministeriet finder, at udlændingeloven for Fæ-

røerne bør opdateres, og at anordningshjemlerne i en række ændringslove

bør ændres for at kunne sætte udlændingelovens § 9 h i kraft for Færøerne,

således som Færøernes landsstyre ønsker, på grundlag af en ubrudt række

af anordningshjemler. I den forbindelse finder ministeriet endvidere, at mu-

ligheden for at kunne sætte udlændingelovens § 9 h i kraft for Grønland bør

genskabes for det tilfælde, at Grønland ønsker at få reglerne sat i kraft for

Grønland.

Det foreslås, at de benyttede anordningshjemler ændres således, at de dele

af de pågældende ændringslove, der ikke er sat i kraft, kan sættes i kraft. Det

foreslås endvidere, at en sådan ikraftsættelse kan ske etapevis. Derved vil

udlændingelovens § 9 h kunne sættes i kraft for Færøerne ved kongelig an-

ordning, så snart anordningshjemlen foreligger, og samtidigt bevares mulig-

heden for at sætte flere dele af ændringslovene i kraft på et senere tidspunkt,

hvis der skulle opstå behov herfor. Desuden vil muligheden for at sætte be-

stemmelserne i kraft for Grønland blive genskabt, idet der er indledt dialog

med Naalakkersuisut med henblik på en drøftelse af også at sætte § 9 h i

kraft for Grønland.

UDKAST

Det bemærkes, at der alene er tale om en lovteknisk ændring af de oprinde-

lige anordningshjemler i de ændringslove, som Folketinget allerede har ved-

taget. Ændringerne vil således alene indebære, at de allerede tidligere med-

delte bemyndigelser bliver fornyet.

En ikraftsættelse af § 9 h vil betyde, at reglerne om gebyr kan blive opdateret

og ensrettet i rigsfællesskabet.

En gebyrfinansiering af behandlingen af sager vedrørende Færøerne og

Grønland må forventes at betyde mere fleksibilitet og sikkerhed for, at der

er de nødvendige ressourcer til sagsbehandlingen, uanset udsving i antallet

af ansøgninger. Der er siden indførelsen i 2021 af de såkaldte fast track-

ordninger for behandlingen af ansøgninger om opholds- og arbejdstilladelse

på erhvervsområdet på Færøerne og i Grønland sket en stigning i antallet af

ansøgninger om denne type af tilladelser. Der vil med en gebyrfinansieret

sagsbehandling lettere kunne ske tilførsel af yderligere ressourcer i perioder,

hvor antallet af ansøgninger stiger, hvilket kan understøtte en hurtigere sags-

behandling til fordel for de virksomheder, der har behov for at rekruttere

udenlandsk arbejdskraft til Færøerne og Grønland.

Det er på baggrund af erfaringerne med indførsel af gebyrfinansiering i Dan-

mark ikke forventningen, at en gebyrfinansiering i nævneværdig grad vil

betyde store ændringer i ansøgningsmønstret og antallet af ansøgninger om

opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse på Færøerne og i Grønland.

2.2. Mulighed for at sætte regler om registeradgang i forbindelse med

en udlændingemyndigheds sagsbehandling i kraft for Færøerne og