Foretræde for Udlændinge- og Integrationsudvalget
I De danske Sprogcentre havde vi fornøjelsen af at have Birgitte Vind på besøg på Sprogcenter Vejle som
formand for Udlændinge- og Integrationsudvalget. Her drøftede vi vigtigheden af, at udlændinge, der
kommer til Danmark for at arbejde lærer dansk, så vi kan styrke sammenhængskraften. Vi vendte også
nogle af de snubletråde, som vores virksomheder oplever, når de har brug for opkvalificering af Dansk som
Andetsprog på arbejdspladsen.
I den anledning aftalte vi, at det ville være en god ide at fortsætte drøftelsen af sprogcentrenes rolle ift.
udenlandsk arbejdskraft og integration på et besøg i integrationsudvalget.
Håber vi kan tage tråden op, så vi kan give vores bud på, hvordan sprogcentrene kan være med til at løse
arbejdskraftmanglen i Danmark.
Bedste hilsner
Sofus Teislev
Formand DDS