Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
UUI Alm.del Bilag 136
Offentligt
2896541_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Orientering om opfølgning på iværksættelse af bedre kontrol af, om udlændinge
uden lovligt ophold i Danmark har indkomst
1.
Udlændinge- og integrationsministeren orienterede den 13. oktober 2023 Folke-
tingets Udlændinge- og Integrationsudvalg om, at 14 udlændinge, som var på tålt
ophold i Danmark pr. 30. juni 2023, har haft indkomst, der i en række tilfælde for-
mentlig er opnået i strid med reglerne.
Det er min klare opfattelse, at bare én sag med ulovlig indkomst er en sag for me-
get, og jeg besluttede på den baggrund, som det fremgår af orienteringen, at
skærpe kontrollen på området, så der fremover løbende skal føres kontrol med ud-
lændinge, der ikke (længere) har lovligt ophold i Danmark, og derfor ikke må ar-
bejde her i landet.
Udlændingestyrelsen har nu gennemgået de 14 konkrete sager. Derudover har Ud-
lændingestyrelsen foretaget en ny kontrol af gruppen af udlændinge på tålt ophold
(185 personer pr. 31. december 2023) samt gennemført en stikprøvekontrol 20 pct.
af gruppen af udlændinge uden lovligt ophold, som var registreret med et CPR-
nummer som følge af et tidligere lovligt ophold i Danmark, med en verserende ud-
sendelsessag pr. 31. januar 2024, svarende til 101 udlændinge. Stikprøvekontrollen
er gennemført med udgangspunkt i et nyt koncept for jævnlig gennemførelse af
kontrol af, om der er udlændinge, som har opnået indkomster i strid med reglerne.
2.
Udlændingestyrelsen har siden orienteringen af 13. oktober 2023 gennemgået
14 sager, hvor det var konstateret, at udlændinge på tålt ophold havde haft ind-
komster, som kunne være i strid med reglerne.
Udlændingestyrelsen har anmeldt 6 af sagerne til politiet på baggrund af mistanke
om ulovlig indkomst.
I de øvrige 8 sager har de pågældende haft anden indkomst end lønindkomst. I én
af disse, hvor den pågældende har modtaget et mindre beløb i dividende fra et for-
sikringsselskab, er det vurderingen, at der ikke er tale om ulovlig indkomst. I de
resterende 7 sager ses de pågældende udlændinge at have modtaget kontante
ydelser i form af kontanthjælp, førtidspension, folkepension eller SU.
Side
1/3
16. august 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2023 - 14848
2687840
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 136: Orientering om opfølgning på iværksættelse af bedre kontrol af om udlændinge uden lovligt ophold har indkomst, fra udlændinge- og integrationsministeren
Det er det klare udgangspunkt, at udlændinge uden lovligt ophold ikke har ret til
kontante ydelser som kontanthjælp, førtidspension eller folkepension. En udbeta-
ling kan imidlertid f.eks. hidrøre fra før den pågældende mistede sit lovlige ophold
i Danmark. Den udbetalende myndighed er således nærmest til at vurdere, om en
social ydelse er udbetalt uberettiget, samt om der er grundlag for at rejse krav om
tilbagebetaling og indgive en politianmeldelse.
Mit ministerium har bedt Udlændingestyrelsen om at sikre, at den udbetalende
myndighed underrettes i alle tilfælde, hvor en udlænding, der ikke har lovligt op-
hold i Danmark, ses at have modtaget kontante ydelser fra det offentlige, som der
er grund til at antage, at vedkommende kan have fået udbetalt uberettiget. Udlæn-
dingestyrelsen har således indberettet de 7 sager til de relevante myndigheder. Mi-
nisteriet vil over for de relevante myndigheder følge op på de 7 sager.
3.
Udlændingestyrelsen vil fremadrettet foretage en halvårlig kontrol med henblik
på at konstatere, om udlændinge på tålt ophold har haft indkomster i strid med
reglerne.
Udlændingestyrelsen har i april 2024 afsluttet den første halvårlige kontrol. Kon-
trollen omfattede i alt 185 udlændinge på tålt ophold. Kontrollen omfatter perio-
den mellem den ovenfor nævnte gennemgang i efteråret 2023 til medio april 2024.
Der er som led i kontrollen konstateret 5 sager, hvor udlænding på tålt ophold er
registreret med indkomst i indkomstregistreret.
Af disse har én person haft en mindre indtægt i kontrolperioden, som Udlændinge-
styrelsen vurderer kan være i strid med reglerne. Udlændingestyrelsen har den 19.
marts 2024 anmeldt forholdet til Midt- og Vestjyllands Politi.
Endvidere har to personer modtaget overførselsindkomster. Udlændingestyrelsen
har i begge sager orienteret den udbetalende myndighed om, at udlændingen ikke
har lovligt ophold i Danmark. De to udlændinge modtager ikke længere overførsels-
indkomster.
Endelig har Udlændingestyrelsen i to sager konstateret indkomst, som ikke vurde-
res at være i strid med reglerne. Det drejer sig om hhv. en dividende fra et forsik-
ringsselskab samt patientstøtte fra en patientforening.
4.
Udlændingestyrelsen har udarbejdet et koncept for halvårlig stikprøvekontrol
blandt udlændige med et CPR-nummer, som ikke længere har lovligt ophold i Dan-
mark, og som har en verserende udsendelsessag hos Hjemrejsestyrelsen.
Stikprøvekontrollen har bl.a. til formål at sikre, at udlændinge, der ikke længere har
lovligt ophold, ikke kan modtage indkomst og herigennem opretholde en tilværelse
i Danmark.
Side
2/3
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 136: Orientering om opfølgning på iværksættelse af bedre kontrol af om udlændinge uden lovligt ophold har indkomst, fra udlændinge- og integrationsministeren
Stikprøvekontrollen er første gang gennemført i første halvår af 2024, og omfatter
20 pct. af målgruppen, som pr. 31. januar 2024 havde en verserende udsendelses-
sag i Hjemrejsestyrelsen, svarende til 101 udlændinge. Den gennemførte stikprøve-
kontrol viser, at der ud af de 101 udlændinge, er 24 personer registreret med ind-
komst i indkomstregistret i en periode, mens de ikke havde lovligt ophold i Dan-
mark. Blandt disse har 16 udlændinge haft lønindkomst og 13 udlændinge har mod-
taget offentlige ydelser. 5 udlændinge har således både haft lønindkomst og mod-
taget offentlige ydelser. Der er i nogle tilfælde tale om udlændinge, som på nuvæ-
rende tidspunkt ikke længere opholder sig i Danmark. Endvidere er der i enkelte
tilfælde alene sket udbetaling af løn i den samme måned eller i måneden efter ud-
lændingens lovlige ophold ophørte.
Udlændingestyrelsen har anmeldt 16 sager til politiet, samt orienteret den udbeta-
lende myndighed om, at udlændingen ikke har lovligt ophold i Danmark i 13 sager.
Endelig bemærkes det, at der herudover er en enkelt sag, som fortsat undersøges
af udlændingemyndighederne.
5.
Det er selvfølgelig uacceptabelt, at der er udlændinge, som ikke længere har lov-
ligt ophold i Danmark, der i strid med reglerne tjener penge og modtager kontante
ydelser. Det er vigtigt for mig, at vi griber ind over for det.
Jeg er derfor tilfreds med, at der nu for første gang er etableret løbende kontrol
hermed. Samtidig viser resultaterne af de gennemførte kontroller efter min me-
ning, at der er behov for, at vi gør mere for at stramme grebet om de udlændinge,
som ikke respekterer vores regler. Mit ministerium vil arbejde videre med at se
nærmere på, om vi kan lette adgangen til at gøre brug af de oplysninger, som ligger
i forskellige offentlige registre, så vi kan sikre en kontinuerlig og effektiv kontrol.
Det er afgørende, at udlændinge, som ikke længere må være her, rent faktisk for-
lader landet. Regeringen er derfor ved at se på, om der er tiltag, som kan gøre det
sværere at leve en skyggetilværelse uden for myndighedernes søgelys.
Kaare Dybvad Bek
/
Christina Fløystrup
Side
3/3