UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 133: Lovudkast om ændring af lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine (Forlængelse af opholdsgrundlag efter Ukraine-særloven), fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
UUI Alm.del Bilag 133
Offentligt

UDKAST

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24

UUI Alm.del - Bilag 133

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er

fordrevet fra Ukraine

(Forlængelse af opholdsgrundlag efter Ukraine-særloven)

§1

I lov nr. 324 af 16. marts 2022 om midlertidig opholdstilladelse til perso-

ner, der er fordrevet fra Ukraine, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 831 af

14. juni 2022, § 4 i lov nr. 1575 af 12. december 2023 og senest ved § 1 i

lov nr. 266 af 19. marts 2024, foretages følgende ændringer:

§ 3, stk. 1,

ændres »17. marts 2024« til: »17. marts 2026«.

§ 3

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk.

En opholdstilladelse meddelt efter denne lov kan forlænges til 17.

marts 2026, medmindre der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen

efter § 10. Udlændingestyrelsen træffer af egen drift afgørelse efter 1. pkt.

Sager efter 1. pkt. tillægges opsættende virkning under Udlændingestyrel-

sens behandling.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

§ 3, stk. 2,

der bliver stk. 3, affattes således:

»Stk.

Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte regler om at

forlænge tidsbegrænsningen efter stk. 1 og 2. Udlændinge- og integrations-

ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om betingelserne for for-

længelse af meddelte opholdstilladelser og proceduren for behandling af sa-

ger om forlængelse af meddelte opholdstilladelser efter stk. 2.«

§ 3, stk. 3,

der bliver til stk. 4, ændres »stk. 2, 1. og 3. pkt.« til: »stk. 3,

1. og 2. pkt.«

§ 11, stk. 1, stk. 2, stk. 3,

to steder i

stk. 4,

og i

§ 12

ændres »17. marts

2024« til: »17. marts 2026«.

I § 29 indsættes som

stk. 3:

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 133: Lovudkast om ændring af lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine (Forlængelse af opholdsgrundlag efter Ukraine-særloven), fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

»Stk. 3. Udlændinge- og integrationsministeren kan beslutte, at udlæn-

dinge, der har eller vil kunne opnå opholdstilladelse efter denne lov, ikke vil

kunne få færdigbehandlet en ansøgning om opholdstilladelse efter udlæn-

dingelovens § 7, så længe de pågældende er berettiget til opholdstilladelse

efter denne lov.«

§2

I lov nr. 693 af 24. maj 2022 om ændring af dagtilbudsloven, lov om fol-

keskolen og forskellige andre love (Særlige pasnings- og undervisningsmu-

ligheder til fordrevne børn og unge fra Ukraine) foretages følgende ændrin-

ger:

§ 7, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

§ 11, stk. 3, 3. pkt., stk. 6, 2. pkt., og stk. 8, 2. og 3. pkt., overskriften

før § 22 c, § 22 c, § 44 a, stk. 6, § 80, stk. 2, 2. pkt., § 81 b, stk. 4, og § 87,

stk. 2, 2. pkt., i dagtilbudsloven som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1-4 og

6-9, § 5, stk. 6, 6. pkt., og stk. 8, § 11 a, stk. 1, 4. pkt., og stk. 2, 4. pkt., og

§ 22 a i folkeskoleloven som affattet ved denne lovs § 2, § 1, stk. 8, i lov om

institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse

m.v. som affattet ved denne lovs § 3, § 1, stk. 6, i lov om institutioner for

erhvervsrettet uddannelse som affattet ved denne lovs § 4, § 1, stk. 2, nr. 5,

i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse som affattet ved

denne lovs § 5 og § 1, stk. 4, 2. pkt., i lov om friskoler og private grundskoler

m.v. som affattet ved denne lovs § 6 ophæves den 4. marts 2026.«

§ 7, stk. 3,

ophæves.

§3

Loven træder i kraft den 1. december 2024.

§4

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2.

Loven kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft

for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske henholdsvis

grønlandske forhold tilsiger.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Gældende ret

3.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

3.3. Den foreslåede ordning

4. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

8. Klimamæssige konsekvenser

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

10. Forholdet til EU-retten

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

12. Sammenfattende skema

1. Indledning

Lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukra-

ine (herefter særloven) blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget (Soci-

aldemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enheds-

listen, Det Konservative Folkeparti samt fire uden for gruppe) den 16. marts

2022. Med særloven blev der tilvejebragt et særligt og midlertidigt opholds-

grundlag til personer, der er fordrevet fra Ukraine som følge af de russiske

væbnede styrkers invasion.

UDKAST

Formålet hermed var at sikre, at der som følge af den helt ekstraordinære

situation blev tilvejebragt mulighed for at yde en særlig indsats i forhold til

modtagelsen af det betydelige antal personer, der var fordrevet fra af Ukra-

iner og at undgå et for stort pres på det danske asylsystem.

Med opbakning fra Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konserva-

tive Folkeparti, Enhedslisten og Radikale Venstre blev opholdsgrundlaget

efter særloven i september 2023 forlænget med ét år frem til den 17. marts

2025. Det er efter særloven ikke muligt at forlænge opholdsgrundlaget her-

udover.

Der er pr. 1. april 2024 meddelt ca. 43.000 opholdstilladelser efter særloven,

hvoraf ca. 30.800 personer er registreret med bopæl i Danmark. Forskellen

på ca. 12.200 omfatter hovedsageligt personer, der er udrejst eller ikke har

taget ophold i Danmark. Der er pr. 28. maj 2024 registreret 666 verserende

asylsager i Udlændingestyrelsen vedrørende ukrainske statsborgere.

Formålet med særloven og den omfattede persongruppe svarer i vidt omfang

til EU-Rådets gennemførelsesafgørelsen (EU) 2022/382 af 4. marts 2022

om konstatering af massetilstrømning af fordrevne personer fra Ukraine, der

aktiverede Rådets direktiv 2011/55/EF af 20. juli 2022 om minimumsstan-

darder for midlertidig beskyttelse i tilfælde af massetilstrømning af for-

drevne personer (direktivet om midlertidig beskyttelse). Som følge af det

danske retsforbehold er Danmark ikke bundet af gennemførelsesafgørelsen

eller direktivet.

Efter direktivet kan Rådet beslutte at forlænge den midlertidige beskyttelse

med op til ét år. Tilsvarende den danske beslutning om at forlænge opholds-

grundlaget efter særloven, besluttede Rådet i september 2023 at forlænge

den midlertidige beskyttelse med ét år.

Den 25. juni 2024 har Rådet besluttet at forlænge den midlertidige beskyt-

telse med yderligere ét år, da grundlaget for beskyttelsen fortsat vurderes at

bestå. Der erv i denne forbindelse lagt vægt på den usikre og ustabile situa-

tion i Ukraine, og at der fortsat vurderes at være risiko for, at de nationale

asylsystemer ikke vil kunne fungere effektivt, hvis beskyttelsen ophører.

Beslutningen indebærer, at beskyttelsen for fordrevne personer fra Ukraine

opretholdes i perioden fra den 5. marts 2025 til den 4. marts 2026.

Det er regeringens opfattelse, at opholdsgrundlaget efter særloven tilsva-

rende bør forlænges med ét år. Regeringen finder det således helt centralt,

UDKAST

at der i EU er et stærkt samarbejde omkring modtagelsen af fordrevne fra

Ukraine, og at Danmark støtter op herom. Dertil kommer, at grundlaget for

særloven efter regeringens opfattelse forsat er til stede under henvisning til

den nuværende situation i Ukraine og resten af Europa.

Lovforslaget fastsætter de nærmere regler for forlængelse af opholdsgrund-

laget efter særloven. Dette indebærer, at der efter forslaget etableres mulig-

hed for at meddele nye opholdstilladelser efter særloven med en gyldighed

til marts 2026, ligesom allerede meddelte opholdstilladelser vil kunne for-

længes til marts 2026.

Det foreslås endvidere, at udlændinge- og integrationsministeren vil kunne

forlænge opholdsgrundlaget yderligere, såfremt der skulle vise sig at blive

behov herfor.

Derudover indebærer lovforslaget, at der etableres mulighed for at berostille

asylsagsbehandlingen for udlændinge, der er berettiget til opholdstilladelse

efter særloven, indtil opholdsgrundlaget ophører.

Lovforslaget indeholder desuden forslag om, at en række midlertidige regler

for fordrevne fra Ukraine på Børne- og Undervisningsministeriets område

forlænges parallelt med reglerne i særloven.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Gældende ret

Efter § 1, stk. 1, lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er

fordrevet fra Ukraine (herefter særloven), kan der efter ansøgning meddeles

opholdstilladelse til en udlænding, der er fordrevet fra Ukraine, i følgende

tilfælde: 1) Udlændingen er ukrainsk statsborger og er den 1. februar 2022

eller senere udrejst af Ukraine, hvor den pågældende den 1. februar 2022

eller senere havde bopæl havde bopæl; 2) Udlændingen havde den 24. fe-

bruar 2022 status som flygtning i Ukraine og er den 1. februar 2022 eller

senere udrejst af Ukraine; 3) Udlændingen er ukrainsk statsborger eller

havde den 24. februar 2022 status som flygtning i Ukraine og opholdt sig

eller havde opholdstilladelse i Danmark den 24. februar 2022.

Efter særlovens § 2, stk. 1, kan der efter ansøgning endvidere meddeles op-

holdstilladelse til følgende: 1) En udlænding over 18 år, som samlever på

fælles bopæl i ægteskab eller i fast samlivsforhold af længere varighed med

UDKAST

en udlænding over 18 år med opholdstilladelse efter § 1. 2) Et ugift mindre-

årigt barn af en udlænding med opholdstilladelse efter § 1 eller nr. 1. 3) En

udlænding, der har nær familiemæssig tilknytning til en udlænding med op-

holdstilladelse efter § 1, og som forud for udrejsen fra Ukraine har delt hus-

stand med den pågældende og må anses for at have været under den pågæl-

dendes forsørgelse. 4) En udlænding, der uden for de tilfælde, der er nævnt

i nr. 1-3, har etableret et beskyttelsesværdigt familieliv med en udlænding

med opholdstilladelse efter § 1, og som samlever på fælles bopæl med

denne. Efter bestemmelsens stk. 2, kan opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1,

3 og 4, kun gives, hvis familielivet og forsørgelsesforholdet bestod den 24.

februar 2022.

Efter særlovens § 3, stk. 1, meddeles opholdstilladelse efter særloven med

henblik på midlertidigt ophold og tidsbegrænses til den 17. marts 2024, jf.

dog stk. 2.

Efter bestemmelsens § 3, stk. 2, kan udlændinge- og integrationsministeren

fastsætte regler om, at opholdstilladelse meddelt efter loven kan forlænges

til den 17. marts 2025. Udlændinge- og integrationsministeren kan i den for-

bindelse fastsætte regler om betingelser for forlængelse og proceduren for

behandling af sager om forlængelse. Udlændinge- og integrationsministeren

kan endvidere fastsætte regler om, at opholdstilladelse efter loven, der med-

deles den 17. marts 2024 eller senere, kan meddeles tidsbegrænset til den

17. marts 2025.

I medfør af særlovens § 3, stk. 2, fastsatte udlændinge- og integrationsmini-

steren ved bekendtgørelse nr. 1268 af 1. november 2023 regler om, at en

opholdstilladelse meddelt efter særloven forlænges til 17. marts 2025, med-

mindre der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen efter lovens § 10.

Udlændingestyrelsen træffer efter bekendtgørelsen af egen drift afgørelse

om forlængelse. Sager om forlængelse tillægges opsættende virkning under

Udlændingestyrelsens behandling. Udlændingestyrelsens afgørelser om for-

længelse kan påklages til Udlændingenævnet.

Efter særlovens § 3, stk. 3, forlænges perioderne nævnt i lovens §§ 11 og 12

om inddragelse og bortfald tilsvarende ved fastsættelse af regler efter stk. 2,

1. og 3. pkt.

Efter særlovens § 4, stk. 1, skal ansøgning om opholdstilladelse efter § 1

indgives i Danmark. Efter bestemmelsens stk. 2 kan ansøgning om opholds-

tilladelse efter § 2, stk. 1, indgives i Danmark eller uden for landet. Efter

UDKAST

stk. 3, 1. pkt., har en udlænding ret til at blive her i landet under behandlin-

gen af en ansøgning om opholdstilladelse efter loven, der indgives her i lan-

det.

Særlovens § 6 vedrører de situationer, hvor en udlænding vil være udelukket

fra at blive meddelt opholdstilladelse efter særloven. Bestemmelsen svarer

i sit indhold til udelukkelsesgrundene i udlændingelovens § 10, stk. 1-3 og

5-6, og indebærer bl.a., at udlændinge, der må anses for en fare for statens

sikkerhed eller for en alvorlig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed

eller sundhed er udelukket fra opholdstilladelse efter særloven. Tilsvarende

gør sig gældende for udlændinge, der er blevet udvist af Danmark som følge

af grov kriminalitet, eller udlændinge der uden for landet har begået et kri-

minelt forhold, som ville have medført udvisning, såfremt pådømmelsen var

sket her i landet.

Efter særlovens § 10, stk. 1, skal en opholdstilladelse efter særloven inddra-

ges, medmindre inddragelse vil være i strid med Danmarks internationale

forpligtelser, jf. dog stk. 2, hvis 1) grundlaget for ansøgningen eller tilladel-

sen var urigtigt eller grundlaget for en opholdstilladelse efter § 2, stk. 1, ikke

længere er til stede, jf. dog § 11, 2) opholdstilladelsen er opnået ved svig,

eller 3) der foreligger oplysninger om forhold, som efter reglerne i § 6, stk.

1 og stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 4, ville udelukke udlændingen fra opholdstil-

ladelse.

Efter særlovens § 11, stk. 1, kan en opholdstilladelse meddelt efter § 2, stk.

1, nr. 1 eller 4, indtil den 17. marts 2025, ikke inddrages efter § 10, stk. 1,

nr. 1, under henvisning til at de pågældende ikke bor sammen, hvis dette

skyldes, at den herboende person, jf. § 1, er udrejst til Ukraine med et aner-

kendelsesværdigt formål og ikke er indrejst i Danmark igen. Tilsvarende

gælder efter bestemmelsens stk. 2 for opholdstilladelser meddelt efter ud-

lændingelovens § 9 om familiesammenføring, § 9 c, stk. 1, som følge af en

familiemæssig tilknytning til en herboende person, § 9 m om medfølgende

familie til udenlandske arbejdstagere eller § 9 n om medfølgende familie til

udenlandske studerende eller praktikanter, og for opholdstilladelser meddelt

til en ukrainsk statsborger efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, eller § 9

c, stk. 1, jf. bestemmelsens stk. 3.

Efter særlovens § 12 medregnes de tidsrum, der er nævnt i udlændingelo-

vens § 17, stk. 1, 2. og 3. pkt., ikke i ophold i Ukraine mellem den 24. februar

2022 og den 17. marts 2025, jf. dog § 3, stk. 3, hvis udlændingen er ukrainsk

statsborger og opholdet har haft et anerkendelsesværdigt formål.

UDKAST

Efter særlovens § 23, stk. 1, optages der til brug for identifikation og iden-

titetskontrol fingeraftryk og personfotografi af en udlænding, som indgiver

ansøgning om opholdstilladelse efter loven.

Særlovens § 29 indeholder de nærmere regler for mulighederne for at ind-

give ansøgning efter udlændingelovens almindelige regler. Det fremgår af §

29, stk. 1, at en udlænding med opholdstilladelse efter særloven kan indgive

ansøgning her i landet om opholdstilladelse efter udlændingelovens regler.

Det fremgår bl.a. af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende

2021-22, tillæg A, L 145, s. 39, at udlændinge med opholdstilladelse efter

særloven som følge af deres ophold i Danmark har adgang til at ansøge om

bl.a. asyl efter udlændingelovens regler, således at de til en hver tid kan ind-

give ansøgning om asyl under deres ophold.

I praksis har asylsagsbehandlingen for ukrainske statsborgere været bero-

stillet siden krigens udbrud, da der har været usikkerhed omkring forholdene

i Ukraine. Flygtningenævnet besluttede imidlertid i oktober 2023 at ophæve

berostillelsen for de sager, der verserede i nævnet, og at hjemvise sagerne

til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen. I resten af Europa har asyl-

sagsbehandlingen for ukrainske statsborgere i vidt omfang tilsvarende været

berostillet. Udover usikkerhed omkring forholdene i Ukraine, skal dette des-

uden ses i lyset, at flere EU-lande har valgt at berostille asylsagsbehandlin-

gen, så længe de pågældende har opholdstilladelse efter EU’s direktiv om

midlertidig beskyttelse eller tilsvarende ordning.

3.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

Siden de russiske væbnede styrkers militære invasion af Ukraine den 24.

februar 2022 er et betydeligt antal ukrainere indrejst i Danmark og i EU.

Den nuværende situation i Ukraine synes ikke umiddelbart at indikere, at

der snarligt er en løsning på konflikten, herunder for de ukrainere, der har

opholdstilladelse efter særloven, og som i øjeblikket opholder sig i Dan-

mark.

Under henvisning til EU’s beslutning om at forlænge beskyttelsen for for-

drevne personer fra Ukraine, er det Udlændinge- og Integrationsministeriet

opfattelse, at Danmark bør forlænge opholdsgrundelaget efter særloven, der

står til at udløbe 17. marts 2025, med ét år til 17. marts 2026. Dette omfatter

dels muligheden for at meddele nye opholdstilladelser frem til 17. marts

UDKAST

2026 og dels muligheden for at forlænge allerede meddelte opholdstilladelse

til 17. marts 2026.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at forlængelse af

en opholdstilladelse efter særloven bør betinges af, at udlændingen fortsat

opfylder betingelserne for opholdstilladelse. Det er dog samtidig ministeri-

ets opfattelse, at reglerne for forlængelse ikke bør være unødvendigt res-

sourcekrævende for udlændingemyndighederne og bør sikre et tilstrækkelig

grundlag for en effektiv sagsbehandling. Dette skal særligt ses i sammen-

hæng med det betydelige antal sager og hensynet til, at Udlændingestyrelsen

i videst muligt omfang vil kunne blive færdige med behandlingen af det be-

tydelige antal sager om forlængelse, inden opholdstilladelserne udløber. Det

er på denne baggrund Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at

Udlændingestyrelsen bør kunne forlænge meddelte opholdstilladelser af

egen drift, uden at der f.eks. stilles krav om indgivelse af ansøgning eller

om optagelse af ny biometri.

Det er endvidere Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at ud-

lændinge- og integrationsministeren bør bemyndiges til på sigt at kunne

fastsætte regler om yderligere forlængelse af opholdsgrundlaget. Dette beror

bl.a. på den omstændighed, at det er forbundet med usikkerhed, hvordan

situationen i Ukraine og EU vil udvikle sig den kommende tid, hvorfor det

er overordentligt vanskeligt at forudse, om der i Danmark og EU kan vise

sig et behov for at forlænge ordningen yderligere. I tillæg hertil er det Ud-

lændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at Danmark bør kunne for-

længe opholdsgrundlaget for fordrevne fra Ukraine tilsvarende, som det be-

sluttes i EU. Der lægges i den forbindelse vægt på, at forlængelse vil være i

overensstemmelse med linjen om EU-fælles løsninger i forhold til modta-

gelsen af fordrevne fra Ukraine, og at forskellige beslutninger i hhv. Dan-

mark og EU herom vil kunne medføre sekundære bevægelser, hvilket vil

kunne påvirke samarbejdet med EU negativt.

Det er endelig Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at det ved

en forlængelse af opholdsgrundlaget efter særloven bør besluttes at bero-

stille asylsagsbehandlingen midlertidigt for udlændinge omfattet af loven.

Ministeriet finder således, at det aktuelle hensyn til, at det danske asyl- og

modtagesystem ikke unødigt overbelastes, taler afgørende for, at ansøgnin-

ger om asyl ikke på nuværende tidspunkt bør færdigbehandles. Dette skal

navnlig ses i lyset af den aktuelle situation i Europa i forhold til modtagelse

af fordrevne personer fra Ukraine og andre landes nuværende berostillelse

af asylsager. Det bemærkes i den forbindelse, at flere EU-lande har valgt at

UDKAST

berostille deres asylsagsbehandling, så længe de pågældende asylansøgere

har opholdstilladelse efter EU’s direktiv om midlertidig beskyttelse eller til-

svarende ordning.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder således, at det vil kunne ud-

gøre en risiko for en uhensigtsmæssig stigning i det i forvejen høje indrej-

setal af fordrevne fra Ukraine, hvis de danske udlændingemyndigheder i

modsætning til mange andre lande begynder at færdigbehandle asylansøg-

ninger for den pågældende gruppe.

Det er væsentligt at understrege, at en berostillelse efter Udlændinge- og

Integrationsministeriets opfattelse alene bør omfatte udlændinge, der er be-

rettiget til opholdstilladelse efter særloven, og dermed i forvejen er beretti-

get til at opholde sig i Danmark på vilkår, der i vidt omfang svarer til dem,

der tilbydes udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens reg-

ler om asyl. Ligeledes bør berostillelsen ikke række ud over varigheden på

opholdstilladelserne efter særloven, og der bør sikres mulighed for, at asyl-

sagsbehandlingen kan genoptages, når situationen igen tilsiger det. Der hen-

vises i øvrigt til lovforslagets pkt. 4 om forholdet til Danmarks internatio-

nale forpligtelser.

3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at opholdsgrundlaget efter særloven forlænges, således at op-

holdstilladelser meddelt efter særloven, der efter gældende regler udløber

den 17. marts 2025, vil kunne forlænges til 17. marts 2026. Det foreslås

endvidere, at der på baggrund af nye ansøgninger om opholdstilladelse efter

særloven ligeledes vil kunne meddeles opholdstilladelse til 17. marts 2026.

Men henblik på at sikre en effektiv og smidig sagsbehandling vil den fore-

slåede ordning indebære, at Udlændingestyrelsen af egen drift vil skulle

træffe afgørelse om forlængelse af opholdstilladelser meddelt efter særlo-

ven. Det betyder, at udlændinge med opholdstilladelse efter særloven ikke

vil skulle indgive en ansøgning om forlængelse af deres opholdstilladelse.

Det forudsættes, at Udlændingestyrelsen i forbindelse med behandlingen af

en forlængelsessag efter den foreslåede ordning genanvender fingeraftryk

og personfotografi, der er optaget i henhold til særlovens § 23, stk. 1, i det

omfang, at omstændighederne ikke vurderes at tale herimod.

Det forudsættes desuden, at udlændingemyndighederne prioriterer sagsbe-

handlingen af sager om forlængelse, således at sagerne i videst muligt om-

UDKAST

fang vil kunne færdigbehandles inden den 17. marts 2025, hvor opholdstil-

ladelser meddelt efter særloven udløber. Forlængelsessager, som ikke når at

blive færdigbehandlet inden den 17. marts 2025 vil blive tillagt opsættende

virkning, således at udlændingen vil bevare sine rettigheder efter særloven

under behandlingen af forlængelsessagen.

Efter den foreslåede ordning vil det være en betingelse for forlængelse af en

opholdstilladelse, at der ikke er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen.

Det vil ikke være til hinder for forlængelse, at udlændingen i mellemtiden

har opnået opholdstilladelse efter udlændingelovens regler.

Det foreslås endvidere, at udlændinge- og integrationsministeren vil kunne

fastsætte regler om yderligere forlængelse af opholdsgrundlaget efter sær-

loven. Dette indebærer, at ministeren vil kunne beslutte at forlænge ordnin-

gen, så allerede meddelte opholdstilladelser, der vil udløbe den 17. marts

2026, vil kunne forlænges til et senere tidspunkt, ligesom der vil kunne med-

deles nye opholdstilladelser med tilsvarende tidsbegrænsning. Det forudsæt-

tes i den forbindelse, at forlængelsen som udgangspunkt vil være med ét år

ad gangen, og at den konkrete forlængelse i vidt omfang vil afhænge af,

hvilken beslutning der træffes af EU for opholdsgrundlaget for fordrevne fra

Ukraine. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at efter særloven skal be-

tegnelsen »fordrevet personer fra Ukraine« forstås i overensstemmelse med

EU’s direktiv om midlertidig beskyttelse, hvilket indebærer, at det efter sær-

loven ikke længere vil være muligt at meddele nye opholdstilladelser, så-

fremt opholdsgrundlaget efter direktivet ophører. Der henvises i den forbin-

delse til bemærkningerne til særlovens § 1, jf. Folketingstidende 2021-2022,

tillæg A, L 145, s. 56. Dertil kommer, at det efter de gældende regler i di-

rektivet ikke er muligt at forlænge opholdsgrundlaget med mere end ét år,

hvorfor der som udgangspunkt ikke vil være grundlag for at forlænge ord-

ningen med mere end et år ad gangen.

Det foreslås derudover, at udlændinge- og integrationsministeren vil kunne

fastsætte regler om betingelser for forlængelse af meddelte opholdstilladel-

ser og proceduren for behandlingen af sådanne sager. Forlængelse af en op-

holdstilladelse vil herunder kunne betinges af optagelse af ny biometri eller

af, at grundlaget for opholdstilladelsen fortsat er til stede. Det betyder, at

såfremt der efter den oprindelige meddelelse af opholdstilladelse er indtruf-

fet omstændigheder, der medfører, at ansøgeren ikke længere er berettiget

til opholdstilladelse efter særloven, vil opholdstilladelsen kunne nægtes for-

længet. Dette vil f.eks. kunne være i tilfælde af, at ansøgeren ikke længere

opholder sig i Danmark eller på baggrund af forhold, der vil kunne danne

UDKAST

grundlag for en inddragelse af opholdstilladelsen. Derudover vil udlæn-

dinge- og integrationsministeren kunne fastsætte regler om, hvorvidt en ud-

lænding vil skulle ansøge om forlængelse af sin opholdstilladelse, eller om

Udlændingestyrelsen af egen drift vil skulle træffe afgørelse om forlængelse

af meddelte opholdstilladelser.

Det foreslås endelig, at udlændinge- og integrationsministeren vil kunne be-

slutte, at udlændinge, der har eller vil kunne opnå opholdstilladelse efter

særloven, ikke vil kunne få færdigbehandlet en ansøgning om opholdstilla-

delse efter udlændingelovens regler om asyl, så længe de pågældende er be-

rettiget til opholdstilladelse i medfør af særloven.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at udlændinge- og integrations-

ministeren vil kunne beslutte at berostille asylsagsbehandlingen for udlæn-

dinge, der har eller vil kunne opnå opholdstilladelse efter særloven, og at

berostillelsen efter bestemmelsen vil kunne vare indtil det tidspunkt, hvor

den pågældende ikke længere er berettiget til opholdstilladelse efter særlo-

ven. Bestemmelsen omfatter således muligheden for at berostille asylsags-

behandlingen for udlændinge, der allerede er meddelt opholdstilladelse efter

særloven, såvel som udlændinge, der ikke har en opholdstilladelse efter sær-

loven, men som opfylder betingelserne herfor. Det bemærkes, at det er uden

betydning, hvornår ansøgningen om asyl er indgivet, og at bestemmelsen

både omfatter verserende asylsager og de asylsager, der måtte blive oprettet

på baggrund af nye ansøgninger om asyl.

Det vil tilsvarende være uden betydning, på hvilken baggrund udlændingen

opfylder betingelserne for opholdstilladelse efter særloven. Den foreslåede

bestemmelse vil således f.eks. omfatte asylansøgninger fra udlændinge, der

ikke er ukrainske statsborgere, men som har haft status som flygtning i

Ukraine og opfylder betingelserne i særlovens § 1, nr. 1-3, eller er i familie

med en ukrainsk statsborger og opfylder betingelserne i særlovens § 2.

Det er en forudsætning for berostillelse, at asylansøgeren på det aktuelle

tidspunkt har en gyldig opholdstilladelse efter særloven eller vurderes at op-

fylde betingelserne derfor. Det betyder bl.a., at hvis en udlænding er med-

delt endeligt afslag på opholdstilladelse efter særloven, vil den pågældendes

asylsag ikke kunne berostilles i medfør af den foreslåede bestemmelse, hvil-

ket gælder uanset årsagen til afslaget. Som eksempel vil en asylsag ikke

kunne berostilles, såfremt udlændingen isoleret set opfylder betingelserne,

men er udelukket fra opholdstilladelse som følge af et kriminelt forhold, jf.

særlovens § 6.

UDKAST

Hvis en udlændings opholdstilladelse efter særloven er inddraget eller bort-

faldet, vil det tilsvarende være en betingelse for at berostille behandlingen

af en asylansøgning, at den pågældende på ny opfylder betingelserne for

opholdstilladelse efter særloven.

Forslaget ændrer i øvrigt ikke på de almindelige rettigheder for asylansø-

gere. Det betyder, at en udlænding, der får sin asylsag berostillet i medfør

af lovforslaget, således vil have ret til at opholde sig i Danmark under asyl-

sagsbehandlingen (processuelt ophold), herunder i perioden for berostillel-

sen.

I det tilfælde, hvor en udlænding, der ikke har opholdstilladelse efter særlo-

ven, men som vurderes at kunne opfylde betingelserne herfor, indgiver an-

søgning om asyl, forudsættes det, at Udlændingestyrelsen af egen drift ind-

henter de nødvendige oplysninger for en stillingtagen til, om pågældende

skal meddeles opholdstilladelse efter særloven. Såfremt udlændingen opfyl-

der betingelserne for opholdstilladelse efter særloven, meddeles den pågæl-

dende en sådan opholdstilladelse i umiddelbar tilknytning til, at asylsagen

berostilles, og ansøgeren orienteres herom. En asylansøger vil således under

hele berostillelsen have en gyldig opholdstilladelse i Danmark efter særlo-

ven. Det bemærkes, at en ansøgning om asyl i disse tilfælde samtidig vil

skulle betragtes som en ansøgning om opholdstilladelse efter særloven, og

at en udlænding ikke vil kunne afslå eller på anden måde modvirke at blive

meddelt opholdstilladelse efter særloven med det formål, at få en ansøgning

om asyl behandlet.

En berostillelse vil efter den foreslåede ordning alene indebære en udsky-

delse af afgørelsen på asylsagen, der fortsat vil være verserende hos udlæn-

dingemyndighederne. Sagerne vil således ikke blive afsluttet uden afgø-

relse, medmindre ansøgeren aktivt udtrykker ønske herom. Det forudsættes,

at Udlændingestyrelsen i behørigt omfang, herunder på styrelsens hjemme-

side, orienterer om baggrunden for berostillelsen og om muligheden for at

frafalde en ansøgning om asyl.

Udlændinge- og Integrationsministeren vil til enhver tid kunne ophæve be-

rostillelsen af asylsagsbehandlingen, såfremt der ikke længere vurderes at

være grundlag for at fortsætte berostillelsen. Der vil herved skulle lægges

særlig vægt på situationen i Danmark og resten af Europa for modtagelse af

fordrevne personer fra Ukraine, og om hensynet til at undgå et øget pres på

de danske grænser eller det danske asyl- og modtagesystem fortsat taler for

UDKAST

en berostillelse af sagerne. Det vil således have særlig betydning, i hvilket

omfang andre lande i Europa er påbegyndt at behandle ansøgninger om asyl

fra personer, der har eller vil kunne opnå opholdstilladelse på baggrund af

EU’s direktiv om midlertidig beskyttelse. Der henvises endvidere til lov-

forslagets pkt. 4 om forholdet til Danmarks internationale forpligtelser.

Det bemærkes, at henset til formålet med lovforslaget forudsættes det, at

asylsagerne vil berostilles ved lovforslagets ikrafttrædelse, medmindre der

på ikrafttrædelsestidspunktet ikke længere vurderes at være grundlag for be-

rostillelsen. Ligeledes forudsættes det, at en berostillelse alene vil kunne op-

retholdes, så længe forholdene tilsiger det.

Såfremt der måtte blive truffet en beslutning om yderligere forlængelse af

opholdsgrundlaget efter særloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, forudsættes

det, at der samtidig tages stilling til, om grundlaget for berostillelse fortsat

er til stede.

4. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser

Lovforslaget indebærer bl.a., at Udlændinge- og Integrationsministeren vil

kunne beslutte at berostille asylsagsbehandlingen midlertidigt for personer,

der har eller vil kunne opnå opholdstilladelse efter særloven.

Efter bl.a. flygtningekonventionen og Den Europæiske Menneskerettig-

hedskonvention (EMRK) er Danmark forpligtet til at sikre, at en udlænding

har adgang til at kunne ansøge om asyl og ikke udsendes til et land, hvor

den pågældende vil risikere at blive udsat for forfølgelse eller overgreb, li-

gesom en udlænding har ret til en individuel asylprocedure. Dette følger af

det såkaldte refoulementsforbud, der bl.a. udtrykkes i flygtningekonventio-

nens artikel 33, stk. 1, og EMRK artikel 3. Herudover følger det af EMRK

artikel 14, at nydelsen af de i konventionen anerkendte rettigheder og fri-

hedsrettigheder skal sikres uden forskel på grund af bl.a. national oprindelse.

Det vurderes, at den foreslåede ordning vil være forenelig med Danmarks

internationale forpligtelser, herunder flygtningekonventionen og EMRK.

Der er herved lagt vægt på, at opholdsgrundlaget efter særloven bygger på

nogle helt særlige hensyn i forhold til det europæiske samarbejde om mod-

tagelse af fordrevne fra Ukraine og at undgå overbelastning af asylsystemet.

Asylansøgere fra Ukraine vurderes således at befinde sig i en situation, som

adskiller dem fra asylansøgere fra øvrige lande, idet de som følge af den

russiske invasion har mulighed for et helt særligt opholdsgrundlag, der bl.a.

tilsigter at undgå overbelastning af asylsystemet.

UDKAST

Der er i tilknytning hertil lagt vægt på, at personer med opholdstilladelse

efter særloven i vidt omfang er stillet som udlændinge med opholdstilladelse

efter reglerne om asyl, herunder i forhold til adgang til sociale ydelser, ar-

bejde og uddannelse, om end de pågældende ikke i fuldt omfang må anses

for at opnå rettighederne efter flygtningekonventionen.

Det bemærkes, at den foreslåede ordning alene vil omfatte udlændinge, der

er berettiget til opholdstilladelse efter særloven. En udlænding, der ikke op-

fylder betingelserne efter særloven, vil således have krav på at få en asylsag

behandlet, når grundlaget herfor i øvrigt er til stede.

Det bemærkes endvidere, at den foreslåede ordning alene vil være midlerti-

dig, og at grundlæggende rettigheder, herunder forbuddet mod refoulement,

overholdes under berostillelsen.

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

[Under udarbejdelse]

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

[Under udarbejdelse]

7. Administrative konsekvenser for borgerne

[Under udarbejdelse]

8. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konsekvenser.

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget vurderes ikke at have EU-retlige aspekter.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den … til den … været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

…

UDKAST

12. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Implemente-

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Økonomiske

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative

konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen

Miljø- og natur- Ingen

mæssige konse-

kvenser

Forholdet til EU-

retten

Er i strid med de

principper

for

implementering

af erhvervsrettet

Ingen

Nej

UDKAST

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter særlovens § 3, stk. 1, meddeles opholdstilladelse efter særloven med

henblik på midlertidigt ophold og tidsbegrænses til den 17. marts 2024, jf.

dog stk. 2.

Efter særlovens § 3, stk. 2, kan udlændinge- og integrationsministeren fast-

sætte regler om, at opholdstilladelse meddelt efter særloven kan forlænges

til den 17. marts 2025.

Ved bekendtgørelse nr. 1268 af 1. november 2023 blev der i medfør af sær-

lovens § 3, stk. 2, fastsat regler om, at en opholdstilladelse meddelt efter

særloven kan forlænges til 17. marts 2025, medmindre der er grundlag for

at inddrage opholdstilladelsen efter lovens § 10.

Det foreslås i særlovens

§ 3, stk. 1,

at ændre »17. marts 2024« til: »17. marts

2026«.

Bestemmelsen vil indebære, at en førstegangsopholdstilladelse efter særlo-

ven vil blive meddelt med henblik på midlertidigt ophold og vil udløbe ved

udgangen af 17. marts 2026.

Det forudsættes, at Udlændingestyrelsen i forbindelse med meddelelse af en

forlængelse vejleder udlændingen om, at opholdstilladelsen er midlertidig

og alene er gyldig frem til og med den 17. marts 2026, samt at den pågæl-

dende herefter vil have pligt til at udrejse, medmindre den pågældende har

opnået opholdstilladelse på et andet grundlag.

Til nr. 2

Efter særlovens § 3, stk. 1, meddeles opholdstilladelse efter særloven med

henblik på midlertidigt ophold og tidsbegrænses til den 17. marts 2024, jf.

dog stk. 2.

UDKAST

Efter særlovens § 3, stk. 2, kan udlændinge- og integrationsministeren fast-

sætte regler om, at opholdstilladelse meddelt efter særloven kan forlænges

til den 17. marts 2025.

Ved bekendtgørelse nr. 1268 af 1. november 2023 blev der i medfør af sær-

lovens § 3, stk. 2, fastsat regler om, at en opholdstilladelse meddelt efter

særloven kan forlænges til 17. marts 2025, medmindre der er grundlag for

at inddrage opholdstilladelsen efter lovens § 10.

Det foreslås, at der i særlovens

§ 3

efter stk. 1 indsættes et nyt stykke. Efter

det foreslåede nye

stk. 2

forlænges en opholdstilladelse meddelt efter særlo-

ven til 17. marts 2026, medmindre der er grundlag for at inddrage opholds-

tilladelsen efter § 10. Udlændingestyrelsen træffer af egen drift afgørelse

efter 1. pkt. Sager efter 1. pkt. tillægges opsættende virkning under Udlæn-

dingestyrelsens behandling.

Det bemærkes, at det i lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås, at udlændinge- og

integrationsministeren vil kunne fastsætte regler om yderligere forlængelse

af opholdsgrundlaget.

Det foreslåede

1. pkt.

vil indebære, at en opholdstilladelse efter særloven vil

blive forlænget frem til og med den 17. marts 2026. Alle opholdstilladelser,

der forlænges efter bestemmelsen, vil således blive meddelt med en gyldig-

hedsperiode frem til og med den 17. marts 2026, hvorefter alle opholdstilla-

delser efter særloven udløber. Efter den foreslåede bestemmelse vil en op-

holdstilladelse efter særloven alene kunne forlænges, såfremt der ikke er

grundlag for at inddrage denne.

Efter det foreslåede

2. pkt.

vil Udlændingestyrelsen af egen drift skulle

træffe afgørelse om forlængelse af opholdstilladelser meddelt efter særlo-

ven. Ved behandlingen af sager om forlængelse af opholdstilladelser med-

delt efter særloven vil Udlændingestyrelsen således af egen drift skulle op-

rette forlængelsessager på samtlige udlændinge, der er meddelt en opholds-

tilladelse efter særloven. En udlænding med opholdstilladelse efter særloven

vil således ikke skulle indgive en ansøgning om forlængelse af deres op-

holdstilladelse Det forudsættes, at Udlændingestyrelsen i forbindelse med

behandlingen af en forlængelsessag efter den foreslåede ordning genanven-

der fingeraftryk og personfotografi, der er optaget i henhold til særlovens §

23, stk. 1, i det omfang, at omstændighederne ikke vurderes at tale herimod.

UDKAST

Under behandlingen af forlængelsessager vil Udlændingestyrelsen foretage

et SIS-tjek og opslag i CPR-registeret med henblik på at kontrollere, om

udlændingen aktuelt har bopæl i Danmark.

Det forudsættes, at der i forbindelse med vurderingen af, om en opholdstil-

ladelse skal forlænges, tages i betragtning, om udlændingen har en verse-

rende bortfalds-, inddragelses- eller udvisningssag hos Udlændingestyrel-

sen, eller om udlændingen har været registreret som udrejst i CPR-registeret.

Det bemærkes, at der vil være sager, som Udlændingestyrelsen vil skulle

udtage til særskilt behandling med henblik på yderligere sagsoplysning, før-

end der kan træffes afgørelse om forlængelse af en opholdstilladelse med-

delt efter særloven. Det kan eksempelvis være i tilfælde, hvor der er usik-

kerhed om en udlændings opholdsgrundlag, eller såfremt der pågår en ver-

serende straffesag mod udlændingen.

Efter det foreslåede

3. pkt.

vil sager om forlængelse tillægges opsættende

virkning under Udlændingestyrelsens behandling. Det betyder, at forlængel-

sessager, som ikke når at blive færdigbehandlet inden den 17. marts 2025

vil blive tillagt opsættende virkning, således at udlændingen vil bevare sine

rettigheder efter særloven under behandlingen af forlængelsessagen.

Det vil ikke være til hinder for forlængelse af en opholdstilladelse efter sær-

loven, at udlændingen i mellemtiden har opnået opholdstilladelse efter ud-

lændingelovens regler.

Til nr. 3

Efter særlovens § 3, stk. 2, kan udlændinge- og integrationsministeren fast-

sætte regler om, at opholdstilladelse meddelt efter denne lov kan forlænges

til den 17. marts 2025. Udlændinge- og integrationsministeren kan i den for-

bindelse fastsætte regler om betingelser for forlængelse og proceduren for

behandling af sager om forlængelse. Udlændinge- og integrationsministeren

kan endvidere fastsætte regler om, at opholdstilladelse efter denne lov, der

meddeles den 17. marts 2024 eller senere, kan meddeles tidsbegrænset til

den 17. marts 2025.

Ved bekendtgørelse nr. 1268 af 1. november 2023 blev der fastsat regler om,

at en opholdstilladelse meddelt efter særloven kan forlænges til 17. marts

2025, medmindre der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen efter

lovens § 10.

UDKAST

Det foreslås, at særlovens

§ 3, stk. 2,

der bliver stk. 3, affattes således: »Ud-

lændinge- og integrationsministeren kan fastsætte regler om at forlænge

tidsbegrænsningen efter stk. 1 og 2. Udlændinge- og integrationsministeren

kan i den forbindelse fastsætte regler om betingelser for forlængelse af med-

delte opholdstilladelser og proceduren for behandling af sager om forlæn-

gelse af meddelte opholdstilladelser efter stk. 2«.

Det foreslåede

1. pkt.

vil indebære, at udlændinge- og integrationsministeren

vil kunne beslutte at forlænge ordningen, så allerede meddelte opholdstilla-

delser, der vil udløbe den 17. marts 2026, vil kunne forlænges til et senere

tidspunkt, ligesom der vil kunne meddeles nye opholdstilladelser med til-

svarende tidsbegrænsning. Det forudsættes i den forbindelse, at forlængel-

sen som udgangspunkt vil være med ét år ad gangen, og at den konkrete

forlængelse i vidt omfang vil afhænge af, hvilken beslutning der træffes af

EU for opholdsgrundlaget for fordrevne fra Ukraine. Det skal i denne for-

bindelse bemærkes, at efter særloven skal betegnelsen »fordrevet personer

fra Ukraine« forstås i overensstemmelse med EU’s direktiv om midlertidig

beskyttelse, hvilket indebærer, at det efter særloven ikke længere vil være

muligt at meddele nye opholdstilladelser, såfremt opholdsgrundlaget efter

direktivet ophører. Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til

særlovens § 1, jf. Folketingstidende 2021-2022, tillæg A, L 145, s. 56. Dertil

kommer, at det efter de gældende regler i direktivet ikke er muligt at for-

længe opholdsgrundlaget med mere end ét år, hvorfor der som udgangs-

punkt ikke vil være grundlag for at forlænge ordningen med mere end et år

ad gangen.

Det foreslåede

2. pkt.

vil indebære, at udlændinge- og integrationsministeren

i forbindelse med fastsættelse af regler om forlængelse efter 1. pkt. vil kunne

fastsætte regler om betingelserne for forlængelse af meddelte opholdstilla-

delser og proceduren for behandling af sager om forlængelse af meddelte

opholdstilladelser efter stk. 2.

Forlængelse af en opholdstilladelse vil herunder kunne betinges af optagelse

af ny biometri eller af, at grundlaget for opholdstilladelsen fortsat er til

stede. Det betyder, at såfremt der efter den oprindelige meddelelse af op-

holdstilladelse er indtruffet omstændigheder, der medfører, at ansøgeren

ikke længere er berettiget til opholdstilladelse efter særloven, vil opholdstil-

ladelsen kunne nægtes forlænget. Dette vil f.eks. kunne være i tilfælde af, at

ansøgeren ikke længere opholder sig i Danmark eller på baggrund af for-

hold, der vil kunne danne grundlag for en inddragelse af opholdstilladelsen.

Derudover vil udlændinge- og integrationsministeren kunne fastsætte regler

UDKAST

om, hvorvidt en udlænding vil skulle ansøge om forlængelse af sin opholds-

tilladelse, eller om Udlændingestyrelsen af egen drift vil skulle træffe afgø-

relse om forlængelse af meddelte opholdstilladelser.

Til nr. 4

Efter særlovens § 3, stk. 3, forlænges ved fastsættelse af regler efter stk. 2,

1. og 3. pkt., perioderne nævnt i §§ 11 og 12 tilsvarende.

Det foreslås, at i særlovens

§ 3, stk. 3,

der bliver til stk. 4, ændres »stk. 2, 1.

og 3. pkt.« til: »stk. 3, 1. og 2. pkt.«.

Den foreslåede ændring er en konsekvensrettelse som følge af lovforslagets

§ 1, nr. 2, hvor det foreslås at indsætte et nyt stk. 2 i særlovens§ 3, hvorefter

stk. 2 bliver til stk. 3.

Til nr. 5

Efter særlovens § 11, stk. 1, kan en opholdstilladelse meddelt efter § 2, stk.

1, nr. 1 eller 4, indtil den 17. marts 2025, ikke inddrages efter § 10, stk. 1,

nr. 1, under henvisning til at de pågældende ikke bor sammen, hvis dette

skyldes, at den herboende person, jf. § 1, er udrejst til Ukraine med et aner-

kendelsesværdigt formål og ikke er indrejst i Danmark igen.

Efter bestemmelsens stk. 2 kan en opholdstilladelse meddelt efter udlændin-

gelovens § 9, § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en

herboende person, § 9 m eller § 9 n indtil den 17. marts 2025, ikke inddrages

efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1 eller 3, under henvisning til at de

pågældende ikke bor sammen, hvis dette skyldes, at den herboende person

er udrejst til Ukraine med et anerkendelsesværdigt formål og ikke er indrejst

i Danmark igen.

Efter bestemmelsens stk. 3 kan en opholdstilladelse meddelt til en ukrainsk

statsborger efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, eller § 9 c, stk. 1, indtil

den 17. marts 2025, ikke inddrages efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr.

1, under henvisning til at de pågældende ikke bor sammen, hvis dette skyl-

des, at den pågældende er udrejst til Ukraine med et anerkendelsesværdigt

formål og ikke er indrejst i Danmark igen.

Efter bestemmelsens stk. 4 kan en opholdstilladelse meddelt efter udlændin-

gelovens § 9 m eller § 9 n som følge af familiemæssig tilknytning til en

herboende person med opholdstilladelse efter § 9 a, § 9 i eller § 9 k indtil

den 17. marts 2025, jf. dog § 3, stk. 3, ikke nægtes forlænget eller inddrages

UDKAST

efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1 eller 3, under henvisning til at den

herboende person får inddraget eller nægtet forlængelse af sin opholdstilla-

delse, eller at den herboende persons opholdstilladelse udløber, hvis dette

skyldes, at den herboende person er udrejst til Ukraine med et anerkendel-

sesværdigt formål og ikke er indrejst i Danmark igen. Er personen med op-

holdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, § 9 i eller § 9 k ikke indrejst i

Danmark igen, kan opholdstilladelsen efter § 9 m og § 9 n forlænges indtil

den 17. marts 2024, jf. dog § 3, stk. 3.

Efter særlovens § 12 medregnes de tidsrum, der er nævnt i udlændingelo-

vens § 17, stk. 1, 2. og 3. pkt., ophold i Ukraine mellem den 24. februar 2022

og den 17. marts 2025 ikke, jf. dog § 3, stk. 3, hvis udlændingen er ukrainsk

statsborger og opholdet har haft et anerkendelsesværdigt formål.

Det foreslås, at i særlovens

§ 11, stk. 1, stk. 2, stk. 3,

to steder i

stk. 4,

og i

12,

ændres »17. marts 2024« til: »17. marts 2026«.

De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr.

1 og 2, hvor det foreslås, at ny opholdstilladelser efter særloven meddeles

til den 17. marts 2026 og at forlænge opholdstilladelser meddelt efter sær-

loven til den 17. marts 2026.

Til nr. 6

Efter særlovens § 29, stk. 1, 1. pkt., kan en udlænding med opholdstilladelse

efter særloven indgive ansøgning her i landet om opholdstilladelse efter ud-

lændingeloven. Dette indebærer bl.a., at en udlænding har mulighed for at

indgive og få færdigbehandlet en ansøgning om asyl efter udlændingelovens

§ 7.

Det foreslås, at der i særlovens

§ 29

indsættes et stk. 3, hvorefter udlæn-

dinge- og integrationsministeren kan beslutte, at udlændinge, der har eller

vil kunne opnå opholdstilladelse efter særloven, ikke vil kunne få færdigbe-

handlet en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, så

længe de pågældende er berettiget til opholdstilladelse efter særloven.