UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 132: Lovudkast om ændring af udlændingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
UUI Alm.del Bilag 132
Offentligt

UDKAST

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24

UUI Alm.del - Bilag 132

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af udlændingeloven

(Gennemførelse af rådsafgørelse om Cyperns anvendelse af Schengenin-

formationssystemet (SIS) samt rådsafgørelse om Bulgariens og Rumæni-

ens fulde anvendelse af Schengenreglerne, beregning af kortvarigt ophold i

Schengenområdet, på Færøerne og i Grønland som følge af ind- og udrej-

sesystemet (EES), tidsbegrænsning af indrejseforbud for udlændinge om-

fattet af udsendelsesdirektivet, pligt til afgivelse af biometriske oplysnin-

ger til brug for ind- og udrejsesystemet og ændring af reglerne om indbe-

retning i SIS m.v.)

§1

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1079 af 10. august 2023, som

ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 721 af 27. april 2021 og senest ved § 1 i lov nr.

688 af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer:

§ 2 a, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »Bulgarien, Cypern og Rumænien« til: »Cy-

pern«, og »Schengenlande« ændres til: »et Schengenland«.

§ 2 a, stk. 2, 3. pkt.,

ophæves.

§ 2 b, stk. 2, 3. pkt.,

ændres »et andet Schengenland« til: »et andet Schen-

genland, på Færøerne eller i Grønland«.

§ 2 b, stk. 2, 4. pkt., § 3, stk. 1, 2. pkt., § 3, stk. 1, 3. pkt.,

§ 4, stk. 2,

ændres »Danmark eller et andet Schengenland« til: »Danmark, et andet

Schengenland, på Færøerne eller i Grønland«.

§ 2 b, stk. 2, 4. pkt., § 3, stk. 1, 3. pkt.,

§ 4, stk. 2,

ændres »dette

Schengenland« til: »dette land«.

§ 4, stk. 1, 3. pkt.,

indsættes efter »Schengenlande«: »samt på Færøerne

og i Grønland«.

§ 32, stk. 4,

indsættes efter nr. 6 som nyt nummer:

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 132: Lovudkast om ændring af udlændingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

»7) En periode på 20 år, hvis indrejseforbuddet er meddelt efter stk. 1,

nr. 1, hvis udlændingen udvises efter § 25, nr. 1, eller § 25, nr. 2, når udlæn-

dingen må anses for en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller sik-

kerhed, eller efter stk. 1, nr. 5, og udlændingen opholder sig på medlemssta-

ternes område på tidspunktet for afgørelsen om indrejseforbud.«

Nr. 7-10 bliver herefter nr. 8-11.

§ 32, stk. 4, nr. 8,

der bliver nr. 9, indsættes efter »sikkerhed«: », og

udlændingen opholder sig uden for medlemsstaternes område på tidspunktet

for afgørelsen om indrejseforbuddet«.

§ 32, stk. 4, nr. 9,

der bliver nr. 10, indsættes efter »stk. 1, nr. 5,«: »og

udlændingen opholder sig uden for medlemsstaternes område på tidspunktet

for afgørelsen om indrejseforbuddet«.

10.

§ 32, stk. 5,

indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:

»3) Udlændingen er meddelt et indrejseforbud efter stk. 1, nr. 5, eller i

forbindelse med udvisning efter § 25, nr. 1, eller efter § 25, nr. 2, når udlæn-

dingen anses for en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller sikkerhed,

efter stk. 4, nr. 7, og et indrejseforbud af den varighed, der er nævnt, vil være

i strid med Danmarks internationale forpligtelser.«

Nr. 3 bliver herefter nr. 4.

11.

§ 32, stk. 5, nr. 3,

der bliver nr. 4, ændres »stk. 4, nr. 8 eller 9« til: »stk.

4, nr. 9 eller 10«.

12.

§ 39

indsættes efter stk. 4 som et nyt stykke:

»Stk. 5.

En udlænding skal afgive de nødvendige biometriske oplysninger

til brug for oprettelse af en individuel sagsmappe i ind- og udrejsesystemet

eller med henblik på ind- og udrejsekontrol, medmindre den pågældende er

fritaget herfor i medfør af EES-forordningen.«

13.

§ 53 a, stk. 1, nr. 1,

indsættes efter »kapitel 5 a«: », jf. Dublinforord-

ningens artikel 27, stk. 1,«.

14.

§ 58 g, stk. 1, nr. 1,

indsættes efter »udlændingen er udvist af landet i

medfør af §§ 22-24«: »for en lovovertrædelse med en strafferamme på

mindst et år«.

15.

§ 58 g, stk. 1, nr. 8,

ændres »§§ 25 a eller 25 b« til: »§ 25 a, stk. 2, eller

§ 25 b«.

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 132: Lovudkast om ændring af udlændingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2025, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Lovforslagets § 1, nr. 1-6 og nr. 12, træder i kraft dagen efter be-

kendtgørelse i Lovtidende.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig an-

ordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de

ændringer, som henholdsvis de færøske og grønlandske forhold tilsiger. Lo-

vens bestemmelser kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 132: Lovudkast om ændring af udlændingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

2.1.

Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

Gennemførelse af rådsafgørelse om Cyperns anvendelse af

Schengeninformationssystemet (SIS) samt rådsafgørelse om

Bulgariens og Rumæniens fulde anvendelse af Schengenreg-

lerne

Gældende ret

Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Beregning af kortvarigt ophold i Schengenområdet, på Færø-

erne og i Grønland som følge af ind- og udrejsesystemet

(EES)

Gældende ret

EU-retten

National ret

2.1.1.

2.1.2.

2.2.

2.2.1.

2.2.1.1.

2.2.1.2.

2.2.1.2.1. Schengensamarbejdet

2.2.1.2.2. Beregning af kortidsophold i Danmark

2.2.2.

Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Tidsbegrænset indrejseforbud i tilfælde, hvor udsendelsesdi-

rektivets regler finder anvendelse

Gældende ret

Udlændingeloven

Udsendelsesdirektivet

2.3.

2.3.1.

2.3.1.1.

2.3.1.2.

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 132: Lovudkast om ændring af udlændingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

2.3.2.

Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Pligt til afgivelse af biometriske oplysninger til brug for ind-

og udrejsesystemet

Gældende ret

Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Udvidelse af klageadgang til Flygtningenævnet i sager om

Dublinoverførsel (Opfølgning på EU-Domstolens dom af 1

august 2022 i sagen 19/21)

Gældende ret

Udgående og indgående Dublinprocedure

EU-Domstolens dom af 1. august 2022 i sagen C-19/21, I og

S mod Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid

Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Betingelser for at indlæse indberetninger i SIS om nægtelse

af indrejse og ophold

Gældende ret

SIS-forordningen

Udlændingeloven

Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser

for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervsli-

vet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

2.4.

2.4.1.

2.4.2.

2.5.

2.5.1.

2.5.1.1.

2.5.1.2.

2.5.2.

2.6.

2.6.1.

2.6.1.1.

2.6.1.2.

2.6.2.

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 132: Lovudkast om ændring af udlændingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

10.

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

1. Indledning

Ved rådsafgørelse af 25. april 2023 blev det vedtaget, at Cypern fra den 25.

juli 2023 anvender Schengenreglerne vedrørende Schengeninformationssy-

stemet (SIS) fuldt ud. Den 30. december 2023 vedtog Rådet endvidere en

afgørelse om den fulde anvendelse af Schengenreglerne i Bulgarien og Ru-

mænien.

Lovforslaget indeholder de nødvendige ændringer i dansk ret som følge af

Cyperns anvendelse af SIS samt Bulgariens og Rumæniens fulde anven-

delse af Schengenreglerne, således at de nuværende særlige forhold for Cy-

pern justeres, mens de særlige forhold for Bulgarien og Rumænien ophæves.

Lovforslaget indeholder endvidere en ændring af hvilket tidligere ophold,

der skal fradrages i forbindelse med beregningen af det tilladte kortvarige

ophold i Danmark for visumfri og visumpligtige tredjelandsstatsborgere

uden opholdstilladelse eller langtidsvisum til Danmark eller et andet Schen-

genland. Lovforslaget, der udspringer af Danmarks gennemførelse af det

kommende ind- og udrejsesystem (EES), vil medføre, at et kortvarigt ophold

på Færøerne og i Grønland inkluderes i beregningen af et kortvarigt ophold

i Danmark.

Europa-Kommissionen gennemførte i 2022 en evaluering af gennemførel-

sen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. decem-

ber 2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbages-

endelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (udsendelsesdirekti-

vet). På den baggrund har Rådet den 20. februar 2024 ved en gennemførel-

sesafgørelse vedtaget en række henstillinger med henblik på at sikre, at Dan-

mark til fulde opfylder udsendelsesdirektivet.

Formålet med lovforslaget er derfor også at gennemføre en ændring, som

Rådet har henstillet, hvorefter alle indrejseforbud, der meddeles i overens-

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 132: Lovudkast om ændring af udlændingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

stemmelse med udsendelsesdirektivet, skal gælde i en bestemt periode. I til-

fælde hvor udsendelsesdirektivet finder anvendelse, vil varigheden af et ind-

rejseforbud derfor skulle fastsættes til at gælde i en nærmere fastsat tidsbe-

grænset periode.

Lovforslaget indeholder derudover et forslag om at stille som betingelse for

indrejse i Danmark, at en udlænding afgiver de nødvendige biometriske op-

lysninger, såfremt pågældende er forpligtet hertil efter EES-forordningen,

til brug for oprettelse af en individuel sagsmappe i ind- og udrejsesystemet.

Der er tale om en lovændring med henblik på, at Danmark kan anvende det

kommende ind- og udrejsesystem på tilstrækkelig vis og er således en kon-

sekvens af gennemførelse af EU-lovgivning.

Lovforslaget skal endvidere udvide klageadgangen til Flygtningenævnet i

sager om Dublinoverførsel som opfølgning på EU-Domstolens dom af 1.

august 2022 i sagen C-19/21.

Formålet med dette lovforslag er endelig at bringe udlændingelovens § 58 g

fuldt ud i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) 2018/1861 af 28. november 2018 om oprettelse, drift og brug af Schen-

geninformationssystemet (SIS) på området ind- og udrejsekontrol, om æn-

dring af konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen og om æn-

dring og ophævelse af forordning (EF) nr. 1987/2006 (herefter SIS-forord-

ningen), idet der ikke i forbindelse med idriftsættelse af SIS-forordningen

er sket de tilstrækkelige konsekvensrettelser af bestemmelsen i udlændinge-

loven.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Gennemførelse af rådsafgørelse om Cyperns anvendelse af Schen-

geninformationssystemet (SIS) samt rådsafgørelse om Bulgariens og

Rumæniens fulde anvendelse af Schengenreglerne

2.1.1. Gældende ret

Det følger af udlændingelovens § 2 a, stk. 2, at ved et Schengenland forstås

i udlændingeloven et land, der er tilsluttet Schengenkonventionen. Bulga-

rien, Cypern og Rumænien anses dog ikke for Schengenlande i forhold til

en række bestemmelser i udlændingeloven vedrørende bl.a. indrejse og op-

hold i Schengenområdet. Cypern anses endvidere ikke for et Schengenland

i forhold til udlændingelovens bestemmelser vedrørende Schengeninforma-

tionssystemet (SIS).

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 132: Lovudkast om ændring af udlændingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Cypern blev medlem af Den Europæiske Union (EU) den 1. maj 2004, og

Rumænien og Bulgarien blev medlem af EU den 1. januar 2007. I den for-

bindelse blev Schengenreglerne ikke fuldt ud sat i kraft i de tre lande.

I forhold til Cypern følger det således af protokollen til tiltrædelsesakten om

vilkårene og de nærmere bestemmelser for optagelse af Tjekkiet, Estland,

Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet i

Den Europæiske Union (EU-Tidende, L 236 af 23. september 2003, side 33

ff.), at anvendelse og gennemførelse af de bestemmelser i Schengenreg-

lerne, der hænger direkte sammen med bl.a. afskaffelsen af personkontrollen

ved de indre grænser, ikke vil ske fra tiltrædelsen.

Tilsvarende gør sig gældende for Bulgarien og Rumænien, hvor det følger

af protokollen til tiltrædelsesakten om vilkårene og de nærmere bestemmel-

ser for optagelse af Bulgarien og Rumænien i Den Europæiske Union (EU-

Tidende, L 157 af 21. juni 2005, side 29 ff.), at anvendelse og gennemførelse

af de bestemmelser i Schengenreglerne, der hænger direkte sammen med

bl.a. afskaffelsen af personkontrollen ved de indre grænser, ikke vil ske fra

tiltrædelsen.

Rådet vil først skulle træffe afgørelse om fuld ikrafttræden af Schengenreg-

lerne og dermed ophævelse af den indre grænsekontrol mellem henholdsvis

Cypern, Bulgarien og Rumænien og de øvrige Schengenlande.

Rådet vedtog den 25. april 2023 afgørelse (EU) 2023/870 om anvendelse af

bestemmelserne i Schengenreglerne for så vidt angår SIS i Cypern (EU-Ti-

dende, L 113 af 28. april 2023, s. 44-47). Det blev herved besluttet, at be-

stemmelserne i Schengenreglerne vedrørende SIS gælder i Cypern, således

at Cypern behandler oplysninger i SIS, herunder foretager indberetninger,

udveksler oplysninger mv. Rådsafgørelsen indeholder derimod ikke bestem-

melser om ophævelse af personkontrollen ved de indre luft- og søgrænser

med Cypern.

Rådets afgørelse af 25. april 2023 har direkte virkning i forhold til de enkelte

medlemslande, herunder Danmark.

Rådet vedtog den 30. december 2023 afgørelse (EU) 2024/210 af om den

fulde anvendelse af Schengenreglerne i Bulgarien og Rumænien (EU-Ti-

dende, L 2024/210 af 4. januar 2024). Det blev herved besluttet, at person-

kontrollen ved de indre luft- og søgrænser med og mellem Bulgarien og Ru-

mænien fra den 31. marts 2024 ophæves, og at Schengenreglerne i øvrigt

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 132: Lovudkast om ændring af udlændingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

finder anvendelse på Bulgarien og Rumænien i deres indbyrdes forhold og

over for de øvrige Schengenlande.

Med vedtagelsen af rådsafgørelsen vil der fra den 31. marts 2024 således

ikke længere være personkontrol ved EU's indre luft- og søgrænser mellem

Bulgarien og Rumænien og de øvrige lande i Schengenområdet, der anven-

der Schengenreglerne fuldt ud.

Bulgarien og Rumænien vil derudover kunne udstede visum med gyldighed

for hele Schengenområdet i overensstemmelse med reglerne i visumkodeks,

ligesom anmeldte opholdstilladelser vil være dokumenter, der giver tredje-

landsstatsborgere ret til indrejse uden visum.

For så vidt angår grænser og visum bliver Bulgarien og Rumænien således

et Schengenland i udlændingelovens forstand.

Rådets afgørelse af 30. december 2023 har direkte virkning i forhold til de

enkelte medlemslande, herunder Danmark.

2.1.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at udlændingelo-

vens bestemmelse om, hvilke lande der anses som Schengenlande, bør æn-

dres, idet der med Rådets afgørelse (EU) 2023/870 af 25. april 2023 ikke

længere skal gælde særlige forhold for Cyperns anvendelse af SIS.

Der vil fortsat gælde særlige regler for Cypern i relation til personkontrol

ved de indre grænser mellem Cypern og de øvrige Schengenlande. Rådet vil

således skulle vedtage en særskilt afgørelse, der fastsætter en dato for op-

hævelse af kontrollen ved de indre grænser til Cypern, når en række nær-

mere betingelser herfor vurderes opfyldt.

Det er endvidere Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at Rå-

dets afgørelse (EU) 2024/210 af 30. december 2023 giver anledning til æn-

dring af udlændingelovens bestemmelse om, hvilke lande der anses som

Schengenlande, idet der med rådsafgørelsen ikke længere skal gælde særlige

forhold for Bulgarien og Rumænien.

På baggrund af rådsafgørelsen af 25. april 2023 om anvendelse af SIS i Cy-

pern og rådsafgørelsen af 30. december 2023 om den fulde anvendelse af

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 132: Lovudkast om ændring af udlændingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Schengenreglerne i Bulgarien og Rumænien foreslås det, at udlændingelo-

vens § 2 a, stk. 2, ændres således, at de nuværende særlige forhold for Cy-

pern i relation til anvendelsen af SIS ophæves, ligesom de særlige forhold

for Bulgarien og Rumænien i udlændingeloven ophæves.

De foreslåede ændringer vil medføre, at det alene vil være Cypern, som i

forhold til udlændingelovens bestemmelser om indrejse og ophold i, navnlig

§ 2 b, stk. 1-3, §§ 3, 4 og 4 b, § 19, stk. 5, kapitel 4 a, § 28, stk. 1, nr. 6, §

38, stk. 1-3, § 39, stk. 3, 2. pkt., § 58 f og § 59, stk. 1, nr. 1, ikke anses som

et Schengenland. De særlige forhold for Bulgarien og Rumænien vil således

blive ophævet.

Ændringerne vil endvidere medføre, at de særlige bestemmelser i § 2 a, stk.

2, 3. pkt., om Cyperns anvendelse af SIS vil blive ophævet. Udlændingelo-

vens bestemmelser i relation til SIS vil således fremadrettet omfatte Cypern

på lige fod med andre Schengenlande.

2.2. Beregning af kortvarigt ophold i Schengenområdet, på Færøerne

og i Grønland som følge af ind- og udrejsesystemet (EES)

2.2.1. Gældende ret

2.2.1.1. EU-retten

Schengensamarbejdet har til formål at skabe et fælles område uden indre

grænser. Udgangspunktet for samarbejdet er en ophævelse af personkontrol-

len ved de fælles indre grænser, suppleret med fælles regler for passage af

Schengenområdets ydre grænser og ens visumregler for tredjelandsstatsbor-

gere.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 om en EU-ko-

deks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks) fastsætter reg-

ler for at sikre, at personer ikke kontrolleres når de passerer de indre græn-

ser, samt regler for udøvelse af grænsekontrol af personer, der passerer

Schengenområdets ydre grænser.

Det fastsættes i Schengengrænsekodeksens artikel 6, stk. 1 og 2, at planlagte

korttidsophold for tredjelandsstatsborgere på Schengenlandenes område kan

have en varighed på højst 90 dage inden for enhver periode på 180 dage.

Både ind- og udrejsedagen tæller med i beregningen. Ophold, der er givet

tilladelse til i form af en opholdstilladelse eller et visum til længerevarende

ophold (langtidsvisum), indgår derimod ikke i beregningen af varigheden af

korttidsopholdet i Schengenområdet.

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 132: Lovudkast om ændring af udlændingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

EU har desuden i de seneste år vedtaget en række forordninger af væsentlig

betydning for Schengensamarbejdet og grænsekontrollen.

Europa-Parlamentet og Rådet vedtog i november 2017 forordning (EU)

2017/2226 om oprettelse af et ind- og udrejsesystem til registrering af ind-

og udrejseoplysninger og oplysninger om nægtelse af indrejse vedrørende

tredjelandsstatsborgere, der passerer medlemsstaternes ydre grænser, om

fastlæggelse af betingelserne for adgang til ind- og udrejsesystemet til rets-

håndhævelsesformål og om ændring af konventionen om gennemførelse af

Schengenaftalen og forordning (EF) nr. 767/2008 og (EU) nr. 1077/2011

(EES-forordningen).

Med EES-forordningen oprettes et ind- og udrejsesystem, som erstatter den

manuelle stempling af rejsedokumenter ved ind- og udrejse for tredjelands-

statsborgere, der har tilladelse til et kortvarigt ophold, med elektronisk regi-

strering af ind- og udrejse direkte i ind- og udrejsesystemet. Formålet med

ind- og udrejsesystemet er bl.a. at forbedre kvaliteten og effektiviteten af

grænsekontrollen, at kontrollere at et tilladt ophold på medlemsstaternes

område bliver overholdt, at bidrage til identifikation af tredjelandsstatsbor-

gere og at bekæmpe identitetssvig og misbrug af rejsedokumenter.

Det følger af EES-forordningen, at ind- og udrejsesystemet som udgangs-

punkt skal finde anvendelse på alle tredjelandsstatsborgere, der passerer de

ydre grænser med henblik på kortvarigt ophold i Schengenområdet. I syste-

met registreres således tredjelandsstatsborgere fra såvel visumfrie som vi-

sumpligtige tredjelande.

Ind- og udrejsesystemet skal bl.a. indeholde en automatisk beregningsme-

kanisme. Den automatiske beregningsmekanisme skal anvende de registre-

ringer, som sker ved de ydre Schengengrænser, når tredjelandsstatsborgeren

tillades at rejse henholdsvis ind og ud af Schengenområdet. Ind- og udrejse-

systemet vil således indeholde oplysninger om tid og sted for ind- og udrejse

af Schengenområdet og således også oplysninger om opholdets varighed.

Beregningsmekanismen informerer grænsemyndighederne, udlændinge-

myndighederne og visummyndighederne om den maksimale varighed af

tredjelandsstatsborgeres tilladte ophold i Schengenområdet i forbindelse

med disses indrejse, om det resterende tilladte ophold eller om opholdet er

udover den tilladte varighed. Herudover anvendes oplysningerne i forbin-

delse med behandling af og afgørelser om visumansøgninger. Hertil kom-

mer, at tredjelandsstatsborgeren endvidere selv kan orientere sig om den re-

sterende varighed af et tilladt ophold i Schengenområdet via en webtjeneste.

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 132: Lovudkast om ændring af udlændingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Ind- og udrejsesystemet er endnu ikke idriftsat af EU.

EES-forordningen er gennemført i dansk ret i udlændingeloven ved lov nr.

721 af 27. april 2021 om ændring af udlændingeloven og lov om Danmarks

tiltrædelse af Schengenkonventionen (Gennemførelse af forordning om op-

rettelse af et europæisk system vedrørende rejseinformation og rejsetilla-

delse (ETIAS), forordning om oprettelse af et ind- og udrejsesystem (EES)

og forordninger om oprettelse, drift og brug af Schengeninformationssyste-

met (SIS) på områderne for henholdsvis ind- og udrejsekontrol og politi-

samarbejde og strafferetligt samarbejde og om brug af SIS i forbindelse med

tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold m.v.). Æn-

dringerne i denne lov vedrørende EES-forordningen er endnu ikke trådt i

kraft og træder først i kraft, når udlændinge- og integrationsministeren træf-

fer beslutning herom, hvilket forventeligt vil ske i forbindelse med idrift-

sættelsen af ind- og udrejsesystemet.

For at Danmark kan overholde sine Schengenforpligtelser og fortsætte med

at udøve effektiv kontrol og overvågning ved Danmarks ydre grænser, jf.

afsnit 2.2.1.2.1, er det besluttet, at ind- og udrejsesystemet også skal anven-

des på Færøerne og i Grønland. Ved kongelige anordninger nr. 758 og nr.

759 af 12. juni 2023 er EES-forordningen derfor gennemført i udlændinge-

loven gældende for henholdsvis Færøerne og Grønland. Disse ændringer er

– tilsvarende de danske ændringer – endnu ikke trådt i kraft, og træder i kraft

ved udlændinge- og integrationsministerens beslutning herom.

2.2.1.2. National ret

2.2.1.2.1. Schengensamarbejdet

Danmark har siden 2001 deltaget i Schengensamarbejdet. Færøerne og

Grønland er ikke medlem af EU og deltager heller ikke i Schengensamar-

bejdet, hverken selvstændigt eller i kraft af Danmarks medlemsskab.

Det fremgår af den danske tiltrædelsesaftale til Schengenkonventionen, som

udgør det juridiske grundlag for Danmarks deltagelse i Schengensamarbej-

det, som Danmark ratificerede ved lov nr. 418 af 10. juni 1997, at bestem-

melserne i tiltrædelsesaftalen ikke finder anvendelse for Færøerne og Grøn-

land.

I forbindelse med Danmarks tiltrædelse af foranstaltninger, der udbygger

Schengensamarbejdet, gælder disse foranstaltninger derfor som udgangs-

punkt for Danmark, men ikke for Færøerne og Grønland.

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 132: Lovudkast om ændring af udlændingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Som følge af Den Nordiske Paskontroloverenskomst fremgår det imidlertid

af den danske tiltrædelsesaftale, at der ikke udføres kontrol af personer, som

rejser mellem på den ene side Færøerne og Grønland, og på den anden side

de lande, der deltager i Schengensamarbejdet. Danmark har derfor i forbin-

delse med sin tiltrædelse forpligtet sig til at udøve effektiv kontrol og over-

vågning af også de ydre færøske og grønlandske grænser. De færøske og

grønlandske grænser udgør dermed i relation til Danmarks Schengenforplig-

telser de facto Danmarks ydre Schengengrænser.

Det fremgår endvidere af den danske tiltrædelsesaftale, at bestemmelserne i

aftalen ikke hindrer samarbejdet inden for den nordiske pasunion, for så vidt

dette hverken er i modstrid med eller hæmmer anvendelsen af denne aftale.

For at leve op til forpligtelsen om effektiv kontrol og overvågning af Dan-

marks ydre grænser skal Danmark derfor sikre en grænsekontrol og over-

vågning i relation til Færøerne og Grønland, der, under iagttagelse af de fæ-

røske og grønlandske forhold, er på samme niveau som ved de øvrige ydre

Schengengrænser.

2.2.1.2.2. Beregningen af kortidsophold i Danmark

Schengengrænsekodeksens regler om beregningen af korttidsophold for

tredjelandsstatsborgere er i dansk ret gennemført i udlændingelovens § 2 b,

stk. 2, § 3, stk. 1, og § 4.

For så vidt angår visumpligtige udlændinge, fremgår det af udlændingelo-

vens § 2 b, stk. 2, at udlændinge, der har visum gyldigt for alle Schengen-

lande, har ret til at indrejse og opholde sig i Danmark inden for visummets

gyldighedsperiode. Varigheden af et sammenhængende ophold eller den

samlede varighed af flere på hinanden følgende ophold her i landet må dog

ikke overstige 90 dage inden for en periode på 180 dage, hvorved perioden

på 180 dage forud for hver opholdsdag tages i betragtning. I de nævnte 90

dages ophold fradrages derfor den tid, hvori udlændingen inden for de 180

dage har opholdt sig i et andet Schengenland. Har udlændingen opholdt sig

i Danmark eller et andet Schengenland med opholdstilladelse eller med vi-

sum til ophold af mere end 90 dages varighed begrænset til dette Schengen-

land (langtidsvisum), fradrages denne tid dog ikke.

De danske myndigheders udstedelse af visum reguleres i udlændingelovens

§ 4, stk. 1 og 2, hvori det fremgår, at visum udstedes i medfør af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) 810/2009 om en fællesskabskodeks

for visa (visumkodeks) bestemmelser. Visum kan gives til en eller flere ind-

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 132: Lovudkast om ændring af udlændingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

rejser inden for et nærmere fastsat tidsrum. Varigheden af opholdet i Dan-

mark og de andre Schengenlande må dog ikke overstige 90 dage inden for

en periode på 180 dage. I den forbindelse skal perioden på 180 dage forud

for hver opholdsdag tages i betragtning. Ophold i Danmark eller et andet

Schengenland på baggrund af opholdstilladelse eller langtidsvisum medreg-

nes ikke ved beregningen af de 90 dages ophold.

For så vidt angår visumfri udlændinge, fremgår det af udlændingelovens §

3, stk. 1, at udlændinge, der efter regler fastsat i medfør af § 39, stk. 2, er

fritaget for visum, har ret til at indrejse og opholde sig i Danmark i højst 90

dage inden for en periode på 180 dage. I den forbindelse skal perioden på

180 dage forud for hver opholdsdag tages i betragtning. I de nævnte 90 da-

ges ophold fradrages den tid, hvori udlændingen inden for de 180 dage har

opholdt sig i Danmark eller et andet Schengenland. Ophold i Danmark eller

et andet Schengenland på baggrund af opholdstilladelse eller langtidsvisum

fradrages dog ikke.

Ophold på Færøerne eller i Grønland medregnes ikke i de nævnte 90 dages

ophold eller den 180-dages periode. Det betyder, at en visumfri eller visum-

pligtig tredjelandsstatsborger uden opholdstilladelse i eller langtidsvisum til

Danmark eller et andet Schengenland kan indrejse på Færøerne og i Grøn-

land og have et ophold i 90 dage der, forudsat at de almindelige indrejsebe-

tingelser i udlændingeloven, herunder visumkravene, gældende for hen-

holdsvis Færøerne og Grønland, er opfyldt. Herefter vil den pågældende

kunne indrejse i Danmark og de øvrige Schengenlande, forudsat de almin-

delige indrejsebetingelser i udlændingeloven, herunder visumkravene, er

opfyldt, og have et efterfølgende samlet ophold på op til yderligere 90 dage.

2.2.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser o g

den foreslåede ordning

Under henvisning til ovenstående om, at der ikke foretages grænsekontrol

mellem på den ene side Færøerne og Grønland, og på den anden side Dan-

mark og de lande, der deltager i Schengensamarbejdet, registreres det ikke i

ind- og udrejsesystemet, at en tredjelandsstatsborger rejser fra Færøerne el-

ler Grønland til Danmark eller det øvrige Schengenområde. Derfor kan tred-

jelandsstatsborgerens ophold på Færøerne og i Grønland ikke fratrækkes i

den automatiske beregningsmekanisme, der bl.a. angiver den maksimale va-

righed af det tilladte kortidsophold for en tredjelandsstatsborger i Schengen-

området.

Det er derfor Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at en ens-

retning af beregningen af det tilladte ophold i Danmark, på Færøerne og i

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 132: Lovudkast om ændring af udlændingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Grønland er nødvendig for, at Danmark kan gennemføre EES-forordningen

korrekt, herunder i forhold til den automatiske beregningsmekanisme, såle-

des at ophold på Færøerne og i Grønland, efter at ind- og udrejsesystemet

bliver sat i drift, systemteknisk vil tælle med i det samlede ophold i Danmark

og de øvrige Schengenlande.

Uagtet at Færøerne og Grønland ikke deltager i Schengensamarbejdet, fin-

der Udlændinge- og Integrationsministeriet med henblik på at sikre overhol-

delse af Danmarks Schengenretlige forpligtelser, at der er behov for denne

lovændring, idet Danmark i tiltrædelsesaftalen til Schengenkonventionen

har forpligtet sig til at yde effektiv kontrol og overvågning af de ydre færø-

ske og grønlandske grænser, som de facto er Danmarks ydre Schengengræn-

ser. Hertil kommer, at det fremgår af tiltrædelsesaftalen, at bestemmelserne

i aftalen ikke hindrer samarbejdet inden for den nordiske pasunion, for så

vidt dette hverken er i modstrid med eller hæmmer anvendelsen af denne

aftale.

Henset til, at ind- og udrejsesystemet skal finde anvendelse på tredjelands-

statsborgere, der passerer de ydre Schengengrænser, finder Udlændinge- og

Integrationsministeriet, at det ikke strider mod Schengensamarbejdet, her-

under bestemmelserne i Schengengrænsekodeksen vedrørende beregningen

af korttidsophold, at ophold på Færøerne og i Grønland indgår i beregningen

af det tilladte ophold i Danmark.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder, at de danske regler vedrø-

rende beregningen af kortvarigt ophold for tredjelandsstatsborgere uden op-

holdstilladelse eller langtidsvisum til Danmark eller et andet Schengenland

bør ændres som følge af gennemførelsen af ind- og udrejsesystemet (EES) i

Danmark, på Færøerne og i Grønland.

På den baggrund indeholder lovforslaget forslag om at ændre udlændinge-

lovens § 2 b, stk. 2, § 3, stk. 1, og § 4, således at kortvarigt visumfrit eller

visumpligtigt ophold på Færøerne og i Grønland også skal indgå i beregnin-

gen af det samlede tilladte kortvarige ophold i Danmark.

De foreslåede ændringer vil medføre, at den tid, hvori en visumpligtig eller

visumfri tredjelandsstatsborger har opholdt sig på Færøerne eller i Grønland

inden for de seneste 180 dage, vil blive fradraget i det tilladte kortvarige

ophold i Danmark på højst 90 dage. Herefter vil tidligere kortvarigt visum-

frit eller visumpligtigt ophold i både Danmark, andre Schengenlande, på

Færøerne eller i Grønland inden for de seneste 180 dage blive fradraget i det

tilladte kortvarige ophold i Danmark.

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 132: Lovudkast om ændring af udlændingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Lovforslaget ændrer ikke på det maksimale ophold i Danmark og det øvrige

Schengenområde, men der er tale om en teknisk justering, som er nødvendig

som følge af EES-forordningen.

2.3. Tidsbegrænset indrejseforbud i tilfælde, hvor udsendelsesdirekti-

vet finder anvendelse

2.3.1. Gældende ret

2.3.1.1. Udlændingeloven

Efter udlændingelovens § 21 b, stk. 1, 1. pkt., bortfalder en tidsbegrænset

eller tidsubegrænset opholdstilladelse eller en opholdsret, hvis en udlænding

opholder eller har opholdt sig uden for landet, og der er grund til at antage,

at udlændingen under opholdet uden for landet deltager eller har deltaget i

aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikker-

hed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige

orden, medmindre bortfald vil være i strid med Danmarks internationale for-

pligtelser.

Det følger af udlændingelovens § 21 b, stk. 1, 2. pkt., at for udlændinge,

som er omfattet af EU-reglerne, kan bortfald af opholdsret kun ske i over-

ensstemmelse med de principper, der efter EU-reglerne gælder for begræns-

ning af retten til fri bevægelighed.

Af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2014-15 (1.

samling), tillæg A, L 99 som fremsat, side 22, følger det, at en udlænding,

hvis opholdstilladelse eller opholdsret er bortfaldet efter den foreslåede be-

stemmelse herom, ikke uden tilladelse må indrejse og opholde sig her i lan-

det (indrejseforbud). Henset til de tungtvejende sikkerhedshensyn, der lig-

ger bag bortfaldsbestemmelsen, skal indrejseforbuddet som altovervejende

udgangspunkt meddeles for bestandig og har gyldighed fra tidspunktet for

udrejsen eller udsendelsen eller, hvis udlændingen opholder sig uden for

landet, fra tidspunktet for konstateringen af, at udlændingens opholdstilla-

delse eller opholdsret er bortfaldet. Det fremgår endvidere, at der i forlæn-

gelse heraf vil kunne meddeles et indrejseforbud af kortere varighed, hvis et

indrejseforbud for bestandig vil være i strid med Danmarks internationale

forpligtelser. Der skal således ved fastsættelsen af indrejseforbuddets

længde i forbindelse med bortfald efter den foreslåede bestemmelse i ud-

lændingelovens § 21 b, stk. 1, tages hensyn til alle relevante forhold i den

enkelte sag.

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 132: Lovudkast om ændring af udlændingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Det følger af udlændingelovens § 25, at en udlænding kan udvises, hvis ud-

lændingen må anses for en fare for statens sikkerhed (nr. 1) eller udlændin-

gen må anses for en alvorlig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed

eller sundhed (nr. 2).

Bestemmelsen i udlændingelovens § 25, nr. 2, kan anvendes f.eks. i tilfælde,

hvor en udlænding ved sin planlægning af, tilskyndelse til eller aktive del-

tagelse i en voldelig demonstration må anses for en alvorlig trussel mod den

offentlige orden eller sikkerhed, uden at der herved dog er fare for statens

sikkerhed. Bestemmelsen vil endvidere kunne anvendes over for en udlæn-

ding, der må anses for en alvorlig trussel mod den offentlige sundhed eller

sikkerhed, f.eks. ved at tilskynde til anvendelsen af biologiske, kemiske eller

nukleare våben eller kampstoffer.

Også tilfælde, hvor der først og fremmest er tale om trusler mod et andet

lands offentlige orden, sikkerhed eller sundhed, vil kunne være omfattet af

bestemmelsen, hvis truslen mere indirekte indebærer en trussel mod den

danske offentlige orden, sikkerhed eller sundhed.

Et indrejseforbud er en afgørelse om, at udlændingen ikke uden tilladelse på

ny må indrejse og opholde sig her i landet. Reglerne herom fremgår af ud-

lændingelovens § 32.

Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 1, at der fastsættes et indrejsefor-

bud, hvorefter den pågældende udlænding ikke uden tilladelse på ny må ind-

rejse og opholde sig på det i afgørelsen fastsatte område, jf. dog stk. 2 og 3,

bl.a. i tilfælde, hvor udlændingen er udvist (nr. 1), og hvor udlændingens

opholdstilladelse eller opholdsret er bortfaldet efter § 21 b, stk. 1 (nr. 5).

Af udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 9, fremgår, at et indrejseforbud med-

deles for bestandig, hvis indrejseforbuddet er meddelt efter stk. 1, nr. 5 (op-

holdstilladelser bortfaldet efter § 21 b, stk. 1).

Det fremgår af udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 8, at et indrejseforbud

meddeles for bestandig, hvis udlændingen udvises efter § 25, nr. 1, eller

efter § 25, nr. 2, når udlændingen anses for en alvorlig trussel mod den of-

fentlige orden eller sikkerhed.

Af udlændingelovens § 32, stk. 5, nr. 3, fremgår, at der kan meddeles et

indrejseforbud af kortere varighed, hvis et indrejseforbud for bestandig efter

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 132: Lovudkast om ændring af udlændingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

stk. 4, nr. 8 eller 9, vil være i strid med Danmarks internationale forpligtel-

ser.

2.3.1.2. Udsendelsesdirektivet

Udsendelsesdirektivet har til formål at fastsætte fælles standarder og proce-

durer for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold i

overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder, som er generelle

principper i fællesskabsretten og folkeretten, herunder beskyttelse af flygt-

ninge og menneskeretlige forpligtelser.

Det fremgår af udsendelsesdirektivets artikel 2, stk. 1, at udsendelsesdirek-

tivet finder anvendelse på tredjelandsstatsborgere, som opholder sig ulovligt

på en medlemsstats område. Medlemsstaternes område udgøres på nuvæ-

rende tidspunkt af EU-landene undtaget Irland samt de Schengenassocie-

rede lande. En tredjelandsstatsborger er efter direktivet en udlænding, der

ikke er statsborger i et EU-land, EØS-land eller Schweiz, og som ikke har

rettigheder som følge af EU’s regler om fri bevægelighed, jf. artikel 3, nr.

Medlemsstaterne kan efter udsendelsesdirektivets artikel 2, stk. 2, litra a og

b, beslutte ikke at anvende direktivet på tredjelandsstatsborgere, som kan

afvises ved indrejsen, eller som er genstand for tilbagesendelse som følge af

en strafferetlig sanktion i henhold til national ret. Danmark har ved gennem-

førelsen af udsendelsesdirektivet foretaget en række afgrænsninger af dets

anvendelsesområde, jf. Folketingstidende 2010-11, tillæg A, L 107, som

fremsat, side 8-9, herunder ved, at direktivet ikke skal finde anvendelse for

tredjelandsstatsborgere, der i Danmark er dømt for strafbare handlinger og

udvist, jf. udlændingelovens §§ 22-24, § 25 a, stk. 1, eller § 25 c.

Det følger af udsendelsesdirektivets artikel 11, stk. 1, 1. pkt., at afgørelser

om tilbagesendelse ledsages af et indrejseforbud, når der ikke fastsættes en

frist for frivillig udrejse, eller hvis pligten til at udrejse ikke er efterkommet.

Det betyder, at en tredjelandsstatsborger skal meddeles et indrejseforbud,

hvis den pågældende i forbindelse med en afgørelse om tilbagesendelse er

blevet pålagt at udrejse straks eller ikke udrejser frivilligt i overensstem-

melse med udrejsefristen. I andre tilfælde kan afgørelser om tilbagesendelse

efter artikel 11, stk. 1, 2. pkt., ledsages af et indrejseforbud. Indrejseforbud-

det skal efter udsendelsesdirektivets artikel 3, nr. 6, forbyde indrejse i og

ophold på alle medlemsstaternes område.

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 132: Lovudkast om ændring af udlændingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Efter udsendelsesdirektivets artikel 11, stk. 2, skal varigheden af et indrej-

seforbud fastsættes under behørig hensyntagen til alle relevante forhold i

den enkelte sag og må i princippet ikke overstige fem år. Varigheden af ind-

rejseforbuddet kan dog overstige fem år, hvis tredjelandsstatsborgeren ud-

gør en alvorlig trussel mod den offentlige orden, den offentlige sikkerhed

eller den nationale sikkerhed.

Det følger endvidere af artikel 11, stk. 2, at længden af et indrejseforbud

skal fastsættes på baggrund af en konkret og individuel vurdering af hver

enkelt sag.

2.3.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Europa-Kommissionen gennemførte i 2022 en evaluering af Danmarks an-

vendelse af Schengenreglerne på området tilbagesendelse og gennemførel-

sen af udsendelsesdirektivet i dansk ret. På den baggrund har Rådet den 20.

februar 2024 ved en gennemførelsesafgørelse vedtaget en række henstillin-

ger med henblik på at rette op på de mangler, der blev konstateret ved eva-

lueringen i 2022, og sikre, at Danmark til fulde har gennemført udsendel-

sesdirektivet. Rådet har i sin gennemførelsesafgørelse af 20. februar 2024

henstillet, at Danmark ændrer den nationale lovgivning for at sikre, at alle

indrejseforbud omfattet af udsendelsesdirektivet gælder i en bestemt peri-

ode, jf. artikel 3, nr. 6, artikel 11, stk. 2, og betragtning 14 i direktiv

2008/115/EF som fortolket af Den Europæiske Unions Domstol (sag C-

297/12, Filev og Osman).

Det er derfor Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at længden

af et indrejseforbud, der meddeles ved bortfald af opholdstilladelse efter ud-

lændingelovens § 21 b, stk. 1, og ved administrativ udvisning efter § 25, nr.

1, og § 25, nr. 2, når udlændingen anses for en alvorlig trussel mod den

offentlig orden eller sikkerhed, ikke i alle tilfælde er i overensstemmelse

med udsendelsesdirektivet, da de omhandlede indrejseforbud fastsættes for

bestandig, jf. udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 8 og 9.

Udsendelsesdirektivet finder anvendelse på tredjelandsstatsborgere, som

opholder sig ulovligt på en medlemsstats område, jf. artikel 2, stk. 1. Ud-

sendelsesdirektivets regler finder derfor anvendelse ved bortfald af opholds-

tilladelse efter udlændingelovens § 21 b, stk. 1, og ved administrativ udvis-

ning efter § 25, nr. 1 og 2, i tilfælde, hvor tredjelandsstatsborgeren befinder

sig på medlemsstaternes område på tidspunktet for afgørelsen om indrejse-

forbuddet. For at sikre en korrekt implementering af udsendelsesdirektivets

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 132: Lovudkast om ændring af udlændingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

regler i disse situationer, vil et indrejseforbud derfor skulle fastsættes, så det

er tidsbegrænset.

Udsendelsesdirektivets regler finder derimod ikke anvendelse i tilfælde,

hvor en opholdstilladelse bortfalder efter udlændingelovens § 21 b, stk. 1,

og ved administrativ udvisning efter § 25, nr. 1 og 2, når udlændingen op-

holder sig uden for medlemsstaternes område på tidspunktet for afgørelsen

om indrejseforbuddet.

Det er derfor Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at der fort-

sat vil kunne meddeles et indrejseforbud for bestandig, såfremt en udlæn-

dings opholdstilladelse er bortfaldet efter udlændingelovens § 21 b, stk. 1,

eller udlændingen bliver administrativt udvist efter § 25, nr. 1 og 2, og ud-

lændingen opholder sig uden for medlemsstaternes område på tidspunktet

for afgørelsen om indrejseforbuddet. Det bemærkes, at der fortsat vil kunne

meddeles indrejseforbud for bestandig, såfremt en tredjelandsstatsborger er

udvist ved dom.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at det vil være i

overensstemmelse med udsendelsesdirektivets artikel 11, stk. 2, at fastsætte

et tidsbegrænset indrejseforbud med en varighed på over 5 år i de tilfælde,

hvor en udlændings opholdstilladelse er bortfaldet efter udlændingelovens

§ 21 b, stk. 1, hvis en udlænding opholder eller har opholdt sig uden for

landet, og der er grund til at antage, at udlændingen under opholdet uden for

landet deltager eller har deltaget i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller

forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsent-

lig trussel mod den offentlige orden, i de tilfælde hvor en udlænding udvises

efter § 25, nr. 1, idet den pågældende må anses for en fare for statens sik-

kerhed, og i de tilfælde hvor udlændingen udvises efter § 25, nr. 2, som følge

af, at den pågældende anses for at være en alvorlig trussel mod den offent-

lige orden eller sikkerhed, og udlændingen opholder sig på medlemsstater-

nes område på tidspunktet for afgørelsen om indrejseforbud.

Det foreslås derfor, at indrejseforbud for udlændinge, hvis opholdstilladelse

er bortfaldet efter udlændingelovens § 21 b, stk. 1, eller som er udvist admi-

nistrativt efter § 25, nr. 1, eller § 25, nr. 2, når udlændingen må anses for en

alvorlig trussel mod den offentlige orden eller sikkerhed, fastsættes for 20

år, hvis udlændingen befinder sig på medlemsstaternes område på tidspunk-

tet for afgørelsen om indrejseforbuddet, jf. den foreslåede § 32, stk. 4, nr. 7.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at et indrejsefor-

bud af 20 års varighed for denne gruppe vil være proportionalt, henset til de

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 132: Lovudkast om ændring af udlændingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

tungtvejende sikkerhedshensyn, der ligger bag bortfaldsbestemmelsen i ud-

lændingelovens § 21 b, stk. 1, og udvisningsbestemmelserne i § 25, nr. 1,

eller § 25, nr. 2, når udlændingen må anses for en alvorlig trussel mod den

offentlige orden eller sikkerhed, og udlændingen på tidspunktet for afgørel-

sen om indrejseforbud befinder sig på medlemsstaternes område. Indrejse-

forbuddets længde på 20 år er således fastsat på baggrund af karakteren af

det forhold, der begrunder afgørelsen om bortfald eller udvisning, og fast-

sætter en varighed af et indrejseforbud, der er proportionelt med karakteren

af det forhold, der begrunder bortfaldet eller udvisningen. Indrejseforbuddet

skal derfor som altovervejende udgangspunkt meddeles for 20 år og har gyl-

dighed fra tidspunktet for udrejsen eller udsendelsen.

Som det fremgår ovenfor, vil der i forbindelse medvurderingen af, om der

skal fastsættes et kortere indrejseforbud, indgå en afvejning af hensynet til

udlændingen over for det forhold, som har ført til bortfald eller udvisning.

Der bør efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse sættes gan-

ske snævre rammer for at fastsætte et kortere indrejseforbud i tilfælde, hvor

en udlænding opholder eller har opholdt sig uden for landet, og der er grund

til at antage, at udlændingen under opholdet uden for landet deltager eller

har deltaget i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for

statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den

offentlige orden, i tilfælde hvor udlændingen er udvist, fordi den pågæl-

dende anses for en fare for statens sikkerhed samt i tilfælde, hvor udlændin-

gen anses for at udgøre en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller

sikkerhed.

På denne baggrund er det Udlændinge- og Integrationsministeriets vurde-

ring, at der ikke i disse situationer skal kunne fastsættes et indrejseforbud af

kortere varighed som følge af de i § 32, stk. 5, nr. 2, nævnte årsager, herun-

der hensynet til familiemæssige og sociale tilknytninger. Der bør derfor

alene kunne fastsættes et kortere indrejseforbud, hvis et indrejseforbud på

20 år vil stride mod Danmarks internationale forpligtelser.

Det foreslås derfor, at der alene skal kunne meddeles et indrejseforbud af

kortere varighed end 20 år, hvis et sådant indrejseforbud vil være i strid med

Danmarks internationale forpligtelser, jf. den foreslåede nye bestemmelse i

§ 32, stk. 5, nr. 3. Der vil ved fastsættelsen af indrejseforbuddets længde i

forbindelse med udvisning efter de omhandlede bestemmelser skulle tages

hensyn til alle relevante forhold i den enkelte sag.

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 132: Lovudkast om ændring af udlændingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at de foreslåede

ændringer af reglerne om indrejseforbud i tilfælde, hvor udsendelsesdirek-

tivet finder anvendelse, kun vil få begrænset betydning i praksis, idet bort-

fald af opholdstilladelse i medfør af § 21 b og udvisning udvist efter § 25,

nr. 1, eller efter § 25, nr. 2, fordi udlændingen anses for en alvorlig trussel

mod den offentlige orden eller sikkerhed, sker yderst sjældent.

Sager, hvor en opholdstilladelse efter § 21 b, stk. 1, er bortfaldet, eller hvor

der er sket administrativ udvisning efter § 25, nr. 1, eller og 2, når udlæn-

dingen må anses for en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller sik-

kerhed, og hvor der efter gennemførelsen af udsendelsesdirektivet i dansk

ret er meddelt et indrejseforbud for bestandig, selvom tredjelandsstatsbor-

geren opholdt sig på medlemsstaternes områder på tidspunktet for afgørel-

sen, vil af udlændingemyndighederne blive genoptaget med henblik på fast-

sættelse af et korrekt indrejseforbud. Det er vurderingen, at der vil være tale

om yderst få sager.

2.4. Pligt til afgivelse af biometriske oplysninger til brug for ind- og ud-

rejsesystemet

2.4.1. Gældende ret

Schengensamarbejdet har til formål at skabe et fælles område uden indre

grænser. Udgangspunktet for samarbejdet er en ophævelse af personkon-

trollen ved de fælles indre grænser, suppleret med fælles regler for passage

af Schengenområdets ydre grænser og ens visumregler for tredjelands-stats-

borgere.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 om en EU-ko-

deks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks) fastsætter reg-

ler for at sikre, at personer ikke kontrolleres, når de passerer de indre græn-

ser, samt regler for udøvelse af grænsekontrol af personer, der passerer

Schengenområdets ydre grænser.

Schengengrænsekodeksens artikel 6, stk. 1, fastsætter en række indrejsebe-

tingelser, som tredjelandsstatsborgere med kortvarigt ophold i Schengen-

området skal opfylde.

Med henblik på en styrkelse af Schengensamarbejdet vedtog Rådet og Eu-

ropa-Parlamentet den 30. november 2017 forordning (EU) 2017/2226 om

oprettelse af et ind- og udrejsesystem til registrering af ind- og udrejseop-

lysninger og oplysninger om nægtelse af indrejse vedrørende tredjelands-

statsborgere, der passerer medlemsstaternes ydre grænser, om fastlæggelse

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 132: Lovudkast om ændring af udlændingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

af betingelserne for adgang til ind- og udrejsesystemet til retshåndhævelses-

formål og om ændring af konventionen om gennemførelse af Schengenafta-

len og forordning (EF) nr. 767/2008 og (EU) nr. 1077/2011 (EES-forord-

ningen). Med EES-forordningen oprettes et ind- og udrejsesystem, som er-

statter den manuelle stempling af rejsedokumenter ved ind- og udrejse for

tredjelandsstatsborgere, der har tilladelse til et kortvarigt ophold, med elek-

tronisk registrering af ind- og udrejse direkte i ind- og udrejsesystemet. Ved

indrejse i Schengenområdet oprettes en individuel sagsmappe på tredje-

landsstatsborgere, som ikke tidligere er registeret i systemet, medmindre på-

gældende er undtaget herfor, jf. EES-forordningen. Denne sagsmappe skal

indeholde en række oplysninger om pågældende, herunder biometri i form

af fingeraftryk og ansigtsbillede for visumfritagne tredjelandsstatsborgere

og ansigtsbillede for visumpligtige tredjelandsstatsborgere.

Samtidig med vedtagelsen af EES-forordningen vedtog Rådet og Europa-

Parlamentet forordning (EU) 2017/2225 om ændring af Schengengrænse-

kodeksen, for så vidt angår brugen af ind- og udrejsesystemet.

EES-forordningen og Schengengrænsekodeksen er omfattet af Danmarks

forbehold vedrørende retlige og indre anliggender (retsforbeholdet). Forord-

ningerne udgør en imidlertid en udbygning af Schengenreglerne, og Dan-

mark har i henhold til artikel 4 i protokollen om Danmarks stilling truffet

afgørelse om at gennemføre forordningerne i dansk ret. Derved blev der

skabt en mellemstatslig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige med-

lemsstater og associerede Schengenlande, der er bundet af forordningerne.

Ændringen af Schengengrænsekodeksen indeholder bl.a. et nyt litra f i arti-

kel 6, stk. 1, der indebærer, at afgivelse af nødvendige biometriske oplys-

ninger til brug for oprettelse af en individuel sagsmappe i ind- og udrejse-

systemet eller foretagelse af ind- og udrejsekontrol gøres til en indrejsebe-

tingelse. Samtidig blev der indsat et nyt punkt I i bilag V, del B (Standard-

formularen for nægtelse af indrejse ved grænsen) i Schengengrænsekodek-

sen, hvorefter nægtelse af at stille biometriske oplysninger til rådighed i for-

bindelse med oprettelse af den individuelle sagsmappe eller i forbindelse

med indrejsekontrol kan medføre en nægtelse af indrejse i Schengenområ-

det.

Indrejsebetingelserne, som fremgår af Schengengrænsekodeksens artikel 6,

stk. 1, er gennemført i dansk ret i udlændingelovens § 28.

Efter udlændingelovens § 28, stk. 1, kan en udlænding, der ikke har opholds-

tilladelse eller har fået udstedt registreringsbevis eller opholdskort, jf. § 6,

her i landet, og en nordisk statsborger, som ikke har fast bopæl her i landet,

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 132: Lovudkast om ændring af udlændingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

afvises ved indrejsen fra et land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventio-

nen, i en række tilfælde.

Efter udlændingelovens § 28, stk. 1, nr. 2, kan afvisning ske, hvis udlændin-

gen ikke opfylder de bestemmelser om rejselegitimation, visum, registrering

i ind- og udrejsesystemet, rejsetilladelse og indrejse, som er fastsat efter ka-

pitel 7.

Bestemmelsens del om, at afvisning kan ske, såfremt udlændingen ikke op-

fylder de bestemmelser om registrering i ind- og udrejsesystemet, som er

fastsat efter kapitel 7, er indsat ved lov nr. 721 af 27. april 2021 om ændring

af udlændingeloven og lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventi-

onen (Gennemførelse af forordning om oprettelse af et europæisk system

vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS), forordning om op-

rettelse af et ind- og udrejsesystem (EES) og forordninger om oprettelse,

drift og brug af Schengeninformationssystemet (SIS) på områderne for hen-

holdsvis ind- og udrejsekontrol og politisamarbejde og strafferetligt samar-

bejde og om brug af SIS i forbindelse med tilbagesendelse af tredjelands-

statsborgere med ulovligt ophold m.v.). Det bemærkes hertil, at denne be-

stemmelse endnu ikke ikrafttrådt, jf. denne lovs § 1, nr. 16. Denne bestem-

melse vil blive ikraftsat ved udlændinge- og integrationsministerens beslut-

ning i forbindelse med ind- og udrejsesystemet idriftsættelse.

For så vidt angår afvisning, såfremt udlændinge ikke vil lade sig registrere i

ind- og udrejsesystemet, gælder der i dag ikke betingelser om optagelse af

biometriske oplysninger i forbindelse med udlændinges lovlige indrejse her

i landet i forbindelse med kortvarigt ophold.

Udlændingelovens kapitel 7 indeholder endvidere ikke regler vedrørende

registrering i ind- og udrejsesystemet.

2.4.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Danmark er EU-retligt forpligtet til at implementere EES-forordningen og

Schengengrænsekodeksen i relevant og nødvendigt omfang i dansk lovgiv-

ning.

Idet udlændingelovens kapitel 7 ikke indeholder regler om registrering i ind-

og udrejsesystemet, vil manglende opfyldelse heraf ikke kunne anvendes

som grundlag for afvisning efter udlændingelovens § 28, stk. 1, nr. 2.

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 132: Lovudkast om ændring af udlændingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

For at kunne anvende § 28, stk. 1, nr. 2, om afvisning med henvisning til

manglende opfyldelse af bestemmelserne om registrering i ind- og udrejse-

systemet og dermed korrekt og nødvendig anvendelse af lov nr. 721 af 27.

april 2021 om ændring af udlændingeloven og lov om Danmarks tiltrædelse

af Schengenkonventionen, er det derfor vurderingen, at det er nødvendigt at

indføje en bestemmelse i kapitel 7 om ind- og udrejsesystemet.

Det bemærkes hertil, at det beror på en fejl, at der ikke i forbindelse med lov

nr. 721 af 27. april 2021 om ændring af udlændingeloven og lov om Dan-

marks tiltrædelse af Schengenkonventionen, blev indsat den foreslåede be-

stemmelse i kapitel 7.

Det er på den baggrund Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse,

at der i udlændingelovens bør tilvejebringes en betingelse om, at en udlæn-

ding skal afgive de nødvendige biometriske oplysninger til brug for opret-

telse af en individuel sagsmappe i ind- og udrejsesystemet eller foretagelse

af ind- og udrejsekontrol.

Dette er en konsekvens af den nationale gennemførelse af ændringerne til

Schengengrænsekodeksen i forbindelse med indførelsen af ind- og udrejse-

systemet.

Det er ministeriets opfattelse, at en sådan betingelse bør indsættes i udlæn-

dingelovens § 39, der i forvejen indeholder betingelser for udlændinges

pligter i forbindelse med indrejse, herunder krav om, at udlændingen skal

være i besiddelse af pas eller anden gyldig rejselegitimation.

Den foreslåede ændring af § 39 vil indebære, at tredjelandsstatsborgere kan

afvises ved indrejse i Danmark fra et land, der ikke er tilsluttet Schengen-

konventionen, hvis pågældende nægter at stille biometriske oplysninger til

rådighed i forbindelse med oprettelse af den individuelle sagsmappe eller i

forbindelse med indrejsekontrol, med mindre pågældende er undtaget her-

for, jf. EES-forordningen.

2.5. Udvidelse af klageadgang til Flygtningenævnet i sager om Dub-

linoverførsel (Opfølgning på EU-Domstolens dom af 1. august 2022 i

sagen C-19/21)

2.5.1. Gældende ret

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af 26. juni

2013 (Dublinforordningen) fastsætter en række kriterier og procedurer til

afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en

ansøgning om international beskyttelse. Dublinforordningen er omfattet af

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 132: Lovudkast om ændring af udlændingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

det danske forbehold om retlige og indre anliggender (retsforbeholdet) og

er dermed ikke i sig selv bindende for eller direkte gældende i Danmark.

Danmark har imidlertid indgået en parallelaftale herom og har gennemført

forordningen i dansk ret ved lov nr. 1619 af 26. december 2013.

Det fremgår således af udlændingelovens § 29 a, stk. 1, der er indsat i kapitel

5 a, at en udlænding kan afvises eller overføres til en anden medlemsstat

efter reglerne i Dublinforordningen eller efter en overenskomst eller et hertil

svarende arrangement, som Danmark har indgået med et eller flere lande i

tilslutning til Dublinforordningen.

Det er efter Dublinforordningen et grundlæggende princip, at en ansøgning

om international beskyttelse alene skal behandles af den medlemsstat, der

er ansvarlig efter forordningens kriterier, jf. artikel 3, stk. 1. Såfremt en tred-

jelandsstatsborger indgiver en ansøgning om asyl i en medlemsstat, der ikke

er ansvarlig, vil denne medlemsstat kunne anmode den ansvarlige medlems-

stat om at overtage den pågældende.

Efter kriterierne i Dublinforordningens kapitel III har det bl.a. betydning for

fastlæggelsen af ansvaret, om ansøgeren har familie eller slægtninge, der

opholder sig i en medlemsstat. Særligt for så vidt angår uledsagede mindre-

årige følger det bl.a. af Dublinforordningens artikel 8, stk. 1, at såfremt en

ansøger har forældre eller søskende, der opholder sig i en medlemsstat lov-

ligt, vil denne medlemsstat kunne blive ansvarlig, såfremt dette tjener den

mindreåriges tarv bedst. Tilsvarende følger det bl.a. af artikel 8, stk. 2, at

såfremt en uledsaget mindreårig har en slægtning, der opholder sig lovligt i

en anden medlemsstat, vil den medlemsstat kunne blive ansvarlig, forudsat

det tjener den mindreåriges tarv bedst.

Efter Dublinforordningens artikel 21, stk. 1, skal en medlemsstat snarest

muligt og under alle omstændigheder inden for en frist på tre måneder efter,

at asylansøgningen er indgivet, anmode den ansvarlige medlemsstat om at

overtage ansøgeren. Såfremt fristen ikke overholdes, påhviler ansvaret den

medlemsstat, som ansøgningen er indgivet til.

Det bemærkes til ovenstående, at efter Dublinforordningens artikel 17, stk.

2 (humanitærklausulen), kan en medlemsstat når som helst anmode om

overtagelse af en ansøger, såfremt der foreligger humanitære årsager, navn-

lig baseret på familiemæssige eller kulturelle hensyn. Efter bestemmelsen

vil der f.eks. kunne anmodes om overtagelse af en uledsaget mindreårig med

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 132: Lovudkast om ændring af udlændingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

henblik på at sammenføre pågældende med et familiemedlem, uanset fristen

i artikel 21, stk. 1, er overskredet.

Dublinforordningens artikel 27 omhandler en tredjelandsstatsborgers ret til

effektive retsmidler til prøvelse af en afgørelse om overførsel. Efter stk. 1

skal en asylansøger eller en anden person som omhandlet i artikel 18, stk. 1,

litra c (tidligere ansøger, der har trukket sin ansøgning tilbage) eller d (afvist

asylansøger), have ret til effektive retsmidler i form af klage eller indbrin-

gelse for en domstol eller et domstolslignende organ af de faktiske og retlige

forhold mod en afgørelse om overførsel.

Med henblik på at gennemføre artikel 27, stk. 1, i dansk ret blev kompeten-

cen til at træffe afgørelse i klagesager om overførsel efter udlændingelovens

kapitel 5 a overført fra Justitsministeriet til Flygtningenævnet. Årsagen her-

til var navnlig, at det efter Dublinforordningen er en betingelse, at behand-

lingen skal varetages af en domstol eller et domstolslignende organ, og at

det var vurderingen, at Flygtningenævnet i lyset af dets organisation, sam-

mensætning og opgaveportefølje mest hensigtsmæssigt kunne varetage op-

gaven som rekursmyndighed, jf. Folketingstidende 2013-2014, tillæg A, L

7 som fremsat, side 8.

Der kan for Flygtningenævnet indbringes klager over afgørelser om asyl og

andre asylrelaterede spørgsmål. De nærmere regler for, hvilke afgørelser der

kan indbringes for nævnet, fremgår af udlændingelovens § 53 a, stk. 1, nr.

1-8. I forhold til Flygtningenævnets kompetence til at behandle klager om

Dublinoverførsel fremgår det af § 53, a, stk. 1, nr. 1, at der for Flygtninge-

nævnet kan indbringes klager over afgørelser, som Udlændingestyrelsen har

truffet om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a eller 5 b.

Efter Dublinforordningens regler om effektive retsmidler følger der efter ar-

tikel 27, stk. 2-6, desuden en række forpligtelser for medlemsstaterne om

klagefrist, opsættende virkning og adgang til retshjælp. Bestemmelserne er

bl.a. gennemført i dansk ret ved § 53 a, stk. 2, der i henholdsvis 1. og 5. pkt.

fastsætter, at en klage over en beslutning om overførsel skal indgives inden

syv dage, og at en klage i alle tilfælde skal tillægges opsættende virkning.

Derudover yder Dansk Flygtningehjælp efter den gældende ordning rets-

hjælp til udlændinge, der ønsker bistand i forbindelse med en klagesag.

2.5.1.1. Udgående og indgående Dublinprocedure

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 132: Lovudkast om ændring af udlændingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Når Danmark anmoder en anden medlemsstat om at overtage eller tilbage-

tage en tredjelandsstatsborger i henhold til Dublinforordningen sker dette

som led i det, der kaldes den udgående Dublinprocedure.

Udlændingelovens § 48 a indeholder processuelle regler herom, og det føl-

ger bl.a. af bestemmelsen, at såfremt en udlænding påberåber sig at være

omfattet af udlændingelovens § 7, træffer Udlændingestyrelsens snarest mu-

ligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i udlændingelo-

vens kapitel 5 a eller 5 b.

I det tilfælde, at Udlændingestyrelsen træffer afgørelse om at overføre tred-

jelandsstatsborgeren til en anden medlemsstat efter reglerne i kapitel 5 a, vil

pågældende som nævnt ovenfor i afsnit 2.5.1 have adgang til at indbringe

afgørelsen for Flygtningenævnet.

Når en anden medlemsstat anmoder Danmark om at overtage eller tilbage-

tage en tredjelandsstatsborger sker dette som led i det, der kaldes den ind-

gående Dublinprocedure.

Udlændingelovens § 48 b indeholder processuelle regler herom, og det

fremgår af bestemmelsen, at såfremt en anden medlemsstat anmoder Dan-

mark om at overtage eller tilbagetage en udlænding efter reglerne i kapitel

5 a, tager Udlændingestyrelsen snarest muligt stilling til og besvarer anmod-

ningen.

Efter artikel 5, stk. 1, i Kommissionens gennemførelsesforordning nr.

1560/2003/EF af 2. september 2003 (gennemførelsesforordningen), skal

den anmodede medlemsstat, når denne efter kontrol ikke mener, at det på

grundlag af de foreliggende oplysninger kan fastslås, at den er ansvarlig,

begrunde det negative svar, som sendes til den anmodende medlemsstat,

fuldt ud, og der skal gives detaljerede oplysninger om grundene til afslaget.

Efter artikel 5, stk. 2, kan den anmodende medlemsstat, når den mener, at

det afslag, den har modtaget, hviler på en fejlagtig bedømmelse, eller når

den har yderligere beviser at fremføre, anmode om en fornyet behandling af

anmodningen. Denne mulighed skal udnyttes inden for tre uger efter mod-

tagelsen af det negative svar.

I modsætning til, hvad der gælder for afgørelser i den udgående procedure,

kan der efter udlændingelovens regler ikke i dag anses at være adgang for

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 132: Lovudkast om ændring af udlændingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

en udlænding til at påklage en beslutning, hvorved Udlændingestyrelsen i

henhold til proceduren i § 48 b afviser en anmodning om overtagelse.

En sådan klageadgang har således for det første ikke støtte i ordlyden af

udlændingelovens § 53 a, stk. 1, nr. 1, der omhandler Flygtningenævnets

kompetence til at behandle klager om afvisning og overførsel efter Dublin-

forordningen, og som efter ordlyden alene må anses at omfatte Udlændin-

gestyrelsens afgørelser om overførsel i den udgående Dublinprocedure.

Denne retsopfattelse har for det andet støtte i bemærkningerne til udlændin-

gelovens § 48 b, der blev nyaffattet ved lov nr. 821 af 9. juni 2020. Nyaffat-

telsen havde bl.a. til hensigt at præcisere, at der ved Udlændingestyrelsens

stillingtagen til en anmodning om overførsel ikke i forvaltningslovens for-

stand er tale om en afgørelse, der kan påklages, men derimod en såkaldt

procesledende beslutning. I forhold til retten til effektive retsmidler i Dubl-

inforordningens artikel 27 blev der i bemærkningerne til bestemmelsen, jf.

Folketingstidende 2019-2020, tillæg A, L 189 som fremsat, side 150f., hen-

vist til, at det efter Dublinforordningens artikel 27, stk. 1, alene er den an-

modede medlemsstats afgørelse om overførsel, som kan påklages, og ikke

sagsskridt og procesledende beslutninger imellem medlemsstaterne, jf. også

udlændingelovens § 29 a, der alene vedrører den udgående procedure, jf. §

48 a.

2.5.1.2. EU-Domstolens dom af 1. august 2022 i sagen C -19/21, I

og S mod Staatssecretaris van Justitie en Ve iligheid

EU-Domstolens afsagde den 1. august 2022 dom i den præjudicielle fore-

læggelsessag C-19/21, der omhandler adgangen til effektive retsmidler efter

artikel 27 i Dublinforordningen sammenholdt med artikel 47 i Den Europæ-

iske Unions charter om grundlæggende rettigheder (EU-Chartret). Domsto-

len tog i sagen navnlig stilling til, i hvilket omfang en tredjelandsstatsborger

har adgang til at klage over en beslutning, hvorved en medlemsstat i henhold

til Dublinforordningens regler afviser at overtage den pågældende efter at

have modtaget en anmodning herom fra den medlemsstat, hvor tredjelands-

statsborgeren opholder sig (indgående Dublinprocedure).

Baggrunden for hovedsagen var en anmodning fra de græske til de neder-

landske myndigheder om overtagelse af en uledsaget mindreårig asylansø-

ger. Anmodningen var baseret på, at ansøgeren havde en onkel i Nederlan-

dene, hvorfor de græske myndigheder fandt, at Nederlandene var ansvarlig

for behandlingen af ansøgningen i henhold til Dublinforordningens artikel

8, stk. 2.

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 132: Lovudkast om ændring af udlændingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

De nederlandske myndigheder afviste imidlertid at overtage ansøgeren, da

de ikke fandt, at den familiemæssige tilknytning kunne fastslås. Ansøgeren

ønskede at klage over denne beslutning, men de nederlandske myndigheder

afviste klagen under henvisning til, at Dublinforordningens artikel 27, stk.

1, alene giver adgang til at anfægte en afgørelse om overførsel og ikke en

medlemsstats afvisning af en anmodning om overtagelse.

EU-Domstolen udtalte i dommens præmis 32, at Dublinforordningen efter

en ordlydsfortolkning alene indebærer en ret til effektive retsmidler med

henblik på at anfægte en afgørelse om overførsel, men at bestemmelsen ikke

udelukker, at en uledsaget mindreårig indrømmes en ret til effektive rets-

midler ved en medlemsstats afvisning af at overtage den pågældende.

I forhold til fortolkningen af Dublinforordningens artikel 27, stk. 1, henviste

Domstolen i præmisserne 34-35 til betydningen af EU’s charter om grund-

læggende rettigheder, og at der ikke alene skal tages hensyn til bestemmel-

sens ordlyd, men også dens formål, dens generelle opbygning, den sammen-

hæng, hvori bestemmelsen indgår, og til den udvikling den har undergået i

lyset af EU’s charter. Domstolen henviste herved navnlig til rettighederne i

chartrets artikel 7 om respekt for privatliv og familieliv, artikel 24 om børns

rettigheder, og artikel 47 om adgang til effektive retsmidler.

I dommens præmis 40-41 udtalte Domstolen endvidere, at det tidligere er

blevet fastslået, at en asylansøger efter artikel 27, stk. 1, har ret til påberåbe

sig en fejlagtig anvendelse af kriterierne, der regulerer, hvilken medlemsstat

der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, og at retsbeskyttelsen

for en uledsaget mindreårig i forhold til det obligatoriske ansvarlighedskri-

terium i forordningens artikel 8, stk. 2, ikke kan afhænge af, om ansøgeren

er genstand for en afgørelse om overførelse eller en afgørelse om afvisning

af overtagelse. I dommens præmis 47-49 understregede Domstolen vigtig-

heden af, at der i forbindelse med sager om uledsaget mindreårige bliver

taget behørigt hensyn til barnets grundlæggende rigtigheder og tarv, og at

en uledsaget mindreårig følgelig skal kunne påberåbe sig de rettigheder, som

vedkommende er tillagt i chartrets artikel 7, artikel 24, stk. 2, samt Dublin-

forordningens artikel 8, stk. 2.

På ovenstående baggrund konkluderede Domstolen bl.a., at artikel 27, stk.

1, sammenholdt med EU-chartrets artikel 7, 24 og 47, forpligter en med-

lemsstat, der afviser en overtagelsesanmodning baseret på Dublinforordnin-

gens artikel 8, stk. 2, at indrømme en uledsaget mindreårig en ret til effektive

retsmidler til prøvelse af denne beslutning.

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 132: Lovudkast om ændring af udlændingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

2.5.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Efter udlændingelovens regler kan der ikke i dag anses at være adgang for

en udlænding til at påklage en beslutning, hvorved Udlændingestyrelsen i

henhold til proceduren i § 48 b afviser en anmodning om overtagelse af en

tredjelandsstatsborger efter Dublinforordningen. Det har således tidligere

været opfattelsen, at det alene er den anmodende medlemsstats afgørelser

om overførsel, der skal kunne påklages til en domstol eller et domstolslig-

nende organ, jf. Dublinforordningens artikel 27, stk. 1.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at dommen i den

præjudicielle sag C-19/21 ikke er forenelig med denne retsopfattelse. Det

følger således af dommens konklusion, at der i det tilfælde, hvor en med-

lemsstat afviser at overtage en uledsaget mindreårig, er en forpligtelse efter

Dublinforordningens artikel 27, stk. 1, til at give den pågældende adgang til

at klage til en domstol eller et domstolslignende organ, såfremt overtagel-

sesanmodningen er baseret på, at ansøgeren har en slægtning i den anmo-

dede medlemsstat, jf. forordningens artikel 8, stk. 2.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at dommen ef-

ter ministeriets opfattelse ikke kan anses at omfatte enhver klage over en

stillingtagen til en anmodning om overtagelse, men at dommen må anses for

være afgrænset til de særlige tilfælde, hvor en medlemsstat afviser en over-

tagelsesanmodning, som angår en uledsaget mindreårig og er baseret på, at

pågældende har et familiemedlem eller en slægtning i den anmodede med-

lemsstat, jf. Dublinforordningens artikel 8. Dette må dog anses at omfatte

helt tilsvarende situationer, men hvor der anmodes om overtagelse efter ar-

tikel 17, stk. 2, som følge af en overskridelse af fristerne for gøre et ansvar

gældende efter artikel 8. Der henvises herom til lovforslagets afsnit 2.5.1.

Det er på baggrund af ovenstående Udlændinge- og Integrationsministeriets

opfattelse, at der er en uoverensstemmelse mellem dommens konklusioner

og udlændingelovens regler, og at adgangen til at indbringe klager til Flygt-

ningenævnet ikke i tilstrækkelig grad afspejler rettighederne efter EU-ret-

ten. For at sikre fuld overensstemmelse mellem EU-retten og udlændinge-

lovens regler er det ministeriets vurdering, at der i udlændingeloven bør til-

vejebringes et klart retsgrundlag for, at der for Flygtningenævnet kan ind-

bringes klager over Udlændingestyrelsens afvisning af en overtagelsesan-

modning, der er baseret på bestemmelserne i Dublinforordningens artikel 8.

Det bemærkes i den forbindelse, at Flygtningenævnet – henset til de gæl-

dende regler for Flygtningenævnets kompetence, navnlig i relation til be-

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 132: Lovudkast om ændring af udlændingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

handling af sager om overførsel efter Dublinforordningen – efter ministeri-

ets opfattelse naturligt må anses for at være rette myndighed i alle tilfælde,

hvor der skal være en sådan klageadgang.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at det i forbin-

delse hermed samtidig bør sikres, at Flygtningenævnets kompetence omfat-

ter enhver klage, der skal kunne indbringes for en domstol eller et domstols-

lignende organ efter Dublinforordningen, og at udlændingelovens regler så-

ledes ikke er til hinder for, at Flygtningenævnet vil kunne indrømme klage-

adgang i andre særlige tilfælde, såfremt EU-retten tilsiger det.

Udlændinge- og Integrationsministeriet lægger herved vægt på, at der kan

være en vis usikkerhed omkring, hvordan EU-Domstolen vil forholde sig til

sammenlignelige situationer i fremtiden. Med henblik på at sikre, at den

danske procedure er fuldt ud i overensstemmelse med den til enhver tid gæl-

dende EU-ret, bør det således efter ministeriets opfattelse være op til Flygt-

ningenævnet i relevant omfang at vurdere, navnlig i tilfælde af ny praksis

fra EU-Domstolen, hvorvidt der efter Dublinforordningens regler skal ind-

rømmes klageadgang i andre tilfælde.

Det foreslås at, at der i udlændingelovens § 53 a, stk. 1, nr. 1, indsættes en

henvisning til Dublinforordningens artikel 27, stk. 1.

Den foreslåede ændring vil fastslå, at retten til at indbringe en klage for

Flygtningenævnet over en afgørelse om afvisning eller overførsel efter reg-

lerne i Dublinforordningen skal fortolkes i overensstemmelse med Dublin-

forordningens artikel 27, stk. 1, om retten til effektive retsmidler.

Det betyder, at bestemmelsen ikke vil være afgrænset til tilfælde, hvor Ud-

lændingestyrelsen træffer afgørelser om overførsel af en tredjelandsstats-

borger til en anden medlemsstat (udgående Dublinprocedure), men vil om-

fatte alle tilfælde, hvor der efter artikel 27, stk. 1, skal indrømmes klagead-

gang til en domstol eller et domstolslignende organ.

Formålet hermed er navnlig i lyset af EU-Domstolens dom i sagen C-19/21

at sikre, at en uledsaget mindreårig i forbindelse med proceduren efter ud-

lændingelovens § 48 b (indgående Dublinprocedure) vil kunne påklage Ud-

lændingestyrelsens afvisning af en anmodning om overtagelse fra en anden

medlemsstat, såfremt denne medlemsstats anmodning er baseret på Dublin-

forordningens artikel 8.

Flygtningenævnet vil imidlertid ikke være udelukket fra at indrømme kla-

geadgang i lignende tilfælde, såfremt der vurderes at være ret dertil efter

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 132: Lovudkast om ændring af udlændingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Dublinforordningens artikel 27, stk. 1. Der tilsigtes hermed alene til den si-

tuation, hvor nye afgørelser fra EU-Domstolen giver Flygtningenævnet an-

ledning til at justere praksis, men det afgørende vil i sidste ende være, hvor-

dan Flygtningenævnet fortolker Dublinforordningen, herunder i lyset af EU-

domstolens praksis. Ordningen indebærer således ikke nogen videre klage-

adgang, end hvad der følger af EU-retten, men har alene til formål at sikre,

at den danske procedure er i overensstemmelse med den til enhver tid gæl-

dende EU-ret.

Efter den foreslåede ordning vil der for klager i den indgående Dublinpro-

cedure med de fornødne tilpasninger gælde samme klageprocedure, som der

i dag gælder for klager i den udgående Dublinprocedure. Det betyder bl.a.,

at der vil gælde samme regler om klagefrist, og at klager, der indgives senere

end syv dage efter, at udlændingen har fået meddelelse om beslutningen, vil

skulle afvises, jf. udlændingeloven § 53 a, stk. 2, 1. pkt.

Derudover vil Udlændingestyrelsen i lighed med den gældende procedure

skulle vejlede tredjelandsstatsborgeren om klageadgang og klagefrist, lige-

som der vil skulle vejledes om retten til at søge retshjælp hos Dansk Flygt-

ningehjælp. Det forudsættes, at den medlemsstat, der har anmodet om tred-

jelandsstatsborgerens overførsel til Danmark, i relevant omfang vil kunne

bistå Udlændingestyrelsen med at videreformidle styrelsens beslutning om

afvisning samt vejledning om klageadgang. Det bemærkes, at Udlændinge-

styrelsen alene vil skulle vejlede tredjelandsstatsborgeren, såfremt der kon-

kret må anses at være klageadgang til Flygtningenævnet. Der tilsigtes såle-

des ikke, at Udlændingestyrelsen vil skulle vejlede om klageadgang i til-

fælde, hvor anmodning om overførsel ikke vedrører en angiveligt uledsaget

mindreårig eller ikke er baseret på Dublinforordningens artikel 8 eller til-

svarende hensyn efter artikel 17, stk. 2.

I de tilfælde, hvor en tredjelandsstatsborger klager over Udlændingestyrel-

sens afvisning af en overtagelsesanmodning, vil klageren ikke opnå ret til

opholde sig i Danmark under Flygtningenævnets behandling af klagen (pro-

cessuelt ophold), og klageren vil således ikke kunne tillades indrejse i Dan-

mark alene på baggrund af klagen. Særligt denne omstændighed indebærer,

at der vil være en række naturlige forskelle i sagsbehandlingen, sammen-

holdt med den gældende procedure for sager om overførsel efter kapitel 5 a.

Det bemærkes, at i det tilfælde, at klageren af egen drift indrejser i Danmark,

vil der ikke længere kunne anses at være grundlag for Flygtningenævnets

behandling af klagen. Dette skal særligt ses i lyset af, at Udlændingestyrel-

sen i en sådan situation som udgangspunkt vil skulle foretage en fornyet

vurdering af ansvarsfastlæggelsen efter Dublinforordningen.

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 132: Lovudkast om ændring af udlændingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

For så vidt angår adgangen til retshjælp fra Dansk Flygtningehjælp lægges

der ligeledes op til en procedure, der i vidt omfang svarer til den gældende

procedure for sager om overførsel. Dette omfatter bl.a., at klageren i relevant

omfang får mulighed for bistand fra Dansk Flygtningehjælp til udarbejdelse

af skriftligt indlæg. Da klageren ikke opholder sig i Danmark, vil der imid-

lertid ikke vil være mulighed for at afholde et fysisk møde med den pågæl-

dende, hvorfor kontakten i relevant omfang må foretages via telekommuni-

kation. Det forudsættes, at Dansk Flygtningehjælp i forbindelse med rets-

hjælpen vil tage behørigt hensyn til klagerens alder.

Det forudsættes endvidere, at Dansk Flygtningehjælp alene inddrages i de

tilfælde, hvor Flygtningenævnet umiddelbart vurderer, at der er grundlag for

klageadgang i henhold til Dublinforordningens artikel 27, stk. 1. Særligt

med henblik på denne vurdering lægges der op til, at klager i den indgående

Dublinprocedure sammen med sagens akter videresendes fra Udlændinge-

styrelsen til Flygtningenævnet umiddelbart efter, at Udlændingestyrelen har

modtaget klagen. Såfremt Flygtningenævnet finder, at tredjelandsstatsbor-

geren er klageberettiget, vil nævnet herefter skulle anmode Dansk Flygtnin-

gehjælp om et eventuelt skriftligt indlæg i sagen, forudsat at klageren ønsker

bistand fra Dansk Flygtningehjælp.

Efter udlændingelovens § 56 a gælder der i øvrigt særlige regler for, at en

uledsaget mindreårig kan få udpeget en personlig repræsentant til vareta-

gelse af sine interesser. Disse regler vil imidlertid ikke finde anvendelse i

forbindelse med klager i den indgående Dublinprocedure, idet det efter § 56

a, stk. 1, er en betingelse, at klageren opholder sig i Danmark. Det bemær-

kes, at det desuden må forventes, at der i fornødent omfang tages hensyn til

tredjelandsstatsborgerens alder og særlige behov i den medlemsstat, hvor

pågældende opholder sig, og at danske myndigheder ikke vil kunne ifalde

ansvaret herfor.

For så vidt angår Flygtningenævnets behandling forudsættes det tilsvarende,

at sagerne med de fornødne tilpasninger vil skulle behandles efter samme

procedure, som der i dag gælder for klager over afgørelser om overførsel

efter udlændingelovens kapitel 5 a. Det betyder bl.a., at sagerne efter udlæn-

dingelovens § 53, stk. 10, som udgangspunkt vil skulle behandles af nævnets

formand eller af en næstformand alene, men i helt særlige tilfælde vil kunne

henvises til behandling på et nævnsmøde efter proceduren i § 53, stk. 6. I

det tilfælde, at en sag henvises til skiftlig behandling på et nævnsmøde, vil

de almindelige regler for advokatbeskikkelse i Flygtningenævnet finde an-

vendelse, jf. reglerne i udlændingelovens § 55. Det bemærkes, at det for-

hold, at klageren ikke opholder sig i Danmark, må udelukke, at klageren

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 132: Lovudkast om ændring af udlændingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

indkaldes til at afgive forklaring på et nævnsmøde, og at eventuel kommu-

nikation mellem klager og advokat må foregå via telekommunikation. Om-

stændighederne må i øvrigt anses at udelukke, at der vil være grundlag for

at tillægge en klage opsættende virkning i henhold til udlændingelovens §

53 a, stk. 2, 5. pkt.

Der skal endelig henvises til, at den foreslåede ordning vil kunne indebære

en række processuelle problemstillinger i tilfælde, hvor en medlemsstat i

henhold til gennemførelsesforordningens artikel 5, stk. 2, begærer Udlæn-

dingestyrelsen om en fornyet vurdering af en overførselsanmodning, som

styrelsen har afvist. I et sådan tilfælde vil der således kunne opstå den uhen-

sigtsmæssige situation, at Udlændingestyrelsen tager fornyet stilling til en

overførselsanmodning samtidig med, at Flygtningenævnet tager stilling til

anmodningen på baggrund af en klage fra tredjelandsstatsborgeren. Det for-

udsættes, herunder af ressourcemæssige hensyn, at Udlændingestyrelsen i

sådanne tilfælde orienterer Flygtningenævnet om den anden medlemsstats

begæring om fornyet vurdering og efterfølgende ligeledes om udfaldet.

Dette vil indebære muligheden for, at Flygtningenævnet kan berostille næv-

nets behandling af sagen, ligesom der i tilfælde af Udlændingestyrelsen ef-

terfølgende accept af overførsel, vil være mulighed for, at nævnet kan lukke

sagen uden afgørelse.

2.6. Betingelser for at indlæse indberetninger i SIS om nægtelse af ind-

rejse og ophold

2.6.1. Gældende ret

2.6.1.1. SIS-forordningen

Indberetning i SIS er reguleret i SIS-forordningen, der blev idriftsat den 7.

marts 2023. Betingelserne for indberetning af indrejseforbud fremgår af for-

ordningens artikel 24.

Det følger af SIS-forordningens artikel 24 om betingelser for at indlæse ind-

beretninger om nægtelse af indrejse og ophold, at medlemsstaterne indlæser

en indberetning om nægtelse af indrejse og ophold, bl.a. når medlemsstaten

på baggrund af en individuel vurdering har vurderet at tilstedeværelsen af

nævnte tredjelandsstatsborger på medlemsstatens område udgør en trussel

mod den offentlige orden, den offentlige sikkerhed eller den nationale sik-

kerhed, jf. artikel 24, stk. 1, litra a.

Det fremgår af forordningens artikel 24, stk. 2, at situationer omfattet af ar-

tikel 24, stk. 1, litra a, opstår, når enten en tredjelandsstatsborger i en med-

lemsstat er blevet dømt for en lovovertrædelse, for hvilken en frihedsstraf

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 132: Lovudkast om ændring af udlændingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

af en varighed på mindst 1 år er foreskrevet (a), når der er begrundet mis-

tanke om, at en tredjelandsstatsborger har begået en grov strafbar handling,

herunder en terrorhandling, eller der er tydelige tegn på, at den pågældende

har til hensigt at begå en sådan strafbar handling på en medlemsstats område

(b), eller når en tredjelandsstatsborger har omgået eller forsøgt at omgå EU-

retten eller national ret om indrejse til og ophold på medlemsstaternes om-

råde (c).

Tredjelandsstatsborgere, som udvises administrativt på baggrund af et straf-

bart forhold eller udvises ved dom for en lovovertrædelse med en straffe-

ramme på under et år, opfylder således ikke betingelserne for indberetning

af indrejseforbud i SIS, jf. artikel 24, stk. 1, litra a, jf. stk. 2.

Det følger af artikel 24, stk. 1, litra b, at medlemsstaten derudover kan ind-

læse en indberetning om nægtelse af indrejse og ophold, når medlemsstaten

har udstedt et indrejseforbud over for en tredjelandsstatsborger i overens-

stemmelse med procedurer, der overholder udsendelsesdirektivet.

Danmark har i medfør af udsendelsesdirektivets artikel 2, stk. 2, litra b, be-

sluttet, at direktivet ikke skal finde anvendelse på tredjelandsstatsborgere,

der er genstand for tilbagesendelse som følge af en strafferetlig sanktion i

henhold til national ret, herunder er udvist på baggrund af kriminalitet.

2.6.1.2. Udlændingeloven

Reglerne for indberetning i SIS i Danmark er reguleret i bl.a. udlændinge-

lovens § 58 g. Det følger af udlændingelovens § 58 g, stk. 1, at udlændinge-

myndighederne indberetter en udlænding, der ikke er statsborger i et Schen-

genland eller et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, som uønsket

til SIS i en række tilfælde. Det fremgår herunder af udlændingelovens § 58

g, stk. 1, nr. 1, at der skal indberettes i tilfælde hvor udlændingen er udvist

af landet i medfør af §§ 22-24 og meddelt indrejseforbud for mindst 6 år,

samt af udlændingelovens § 58 g, stk. 1, nr. 8, at der skal indberettes i til-

fælde, hvor udlændingen er udvist af landet efter §§ 25 a eller 25 b og med-

delt et indrejseforbud.

Udlændinge, som er udvist af landet i medfør af udlændingelovens §§ 22-

24 og meddelt et indrejseforbud for mindst 6 år, omfatter også udlændinge,

som er udvist, fordi de er dømt for en lovovertrædelse med en strafferamme

på mindre end et år.

Det fremgår desuden af udlændingelovens § 25 a, stk. 1, at en udlænding,

som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 132: Lovudkast om ændring af udlændingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

måneder, kan udvises, hvis udlændingen uden for de i §§ 22-24 nævnte til-

fælde er dømt for overtrædelse af § 42 a, stk. 7, 5. pkt., jf. § 60, stk. 1, hjem-

rejselovens § 23, stk. 1, jf. § 13, stk. 3, straffelovens §§ 119, 119 b, 243,

244, 266, 276-283 eller 290, toldlovens § 73, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, lov om

våben og eksplosivstoffer eller lov om knive og blankvåben m.v. eller ud-

lændingen over for politiet har erkendt overtrædelsen eller er pågrebet under

eller i umiddelbar tilknytning til udøvelsen af det strafbare forhold. Det

fremgår videre, at udlændingen kan udvises, hvis udlændingen er dømt for

ulovlig besiddelse af euforiserende stoffer eller udlændingen over for poli-

tiet har erkendt ulovlig besiddelse eller brug af euforiserende stoffer eller

der i øvrigt foreligger en særlig bestyrket mistanke.

2.6.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Indrejseforbud meddelt som følge af en administrativ udvisning på bag-

grund af et strafbart forhold eller udvisning ved dom for et strafbart forhold

med en strafferamme på under et år er for Danmarks vedkommende ikke-

omfattet af udsendelsesdirektivet eller SIS-forordningen og kan derfor ikke

indberettes i SIS.

Det følger imidlertid af udlændingelovens § 58 g, stk. 1, nr. 1 og 8, at ud-

lændinge, der er udvist af landet i medfør af §§ 22-24 og meddelt indrejse-

forbud i mindst 6 år, og udlændinge, der er udvist af landet efter §§ 25 a

eller 25 b og er meddelt indrejseforbud, skal indberettes i SIS. Det fremgår

imidlertid ikke af bestemmelsen, at indrejseforbud meddelt som følge af en

administrativ udvisning på baggrund af et strafbart forhold eller en udvis-

ning ved dom for et strafbart forhold med en strafferamme på under et års

fængsel ikke kan indberettes i SIS.

Indberetningsreglerne i SIS-forordnings artikel 24 er således ikke fuldt ud

afspejlet i bestemmelsen.

Udlændinge- og Integrationsministeriet ønsker med lovforslaget at bringe

udlændingelovens § 58 g fuldt ud i overensstemmelse med SIS-forordnin-

gen.

På den baggrund foreslås det, at udlændingelovens § 58 g, stk. 1, nr. 1 og 8,

ændres således, at betingelserne for indberetning af indrejseforbud i SIS,

sker i overensstemmelse med hvad der følger af SIS-forordningens artikel

24, stk. 1, litra 1, jf. stk.2.

Den foreslåede ændring af udlændingelovens § 58 g, stk. 1, nr. 1, vil således

medføre, at det er et krav, at det strafbare forhold har en strafferamme på

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 132: Lovudkast om ændring af udlændingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

mindst et år for, at et indrejseforbud kan indberettes i SIS, når der er tale om

udvisning ved dom efter §§ 22-24. Derudover foreslås det, at det udgår af

udlændingelovens § 58 g stk. 1, nr. 8, at indberetning skal ske i de tilfælde,

hvor en udlænding udvises administrativt efter udlændingelovens § 25 a,

stk. 1, som følge af et strafbart forhold.

Det bemærkes, at der siden ikrafttrædelsen af SIS-forordningen den 7. marts

2023 er administreret i overensstemmelse hermed, hvorfor der ikke er sket

uretmæssig indberetning af den omfattede persongruppe i SIS.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

[Under udarbejdelse]

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

[Under udarbejdelse]

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslagets element om beregning af kortvarigt ophold i Schengenområ-

det, på Færøerne og i Grønland som følge af ind- og udrejsesystemet (EES)

vurderes at have konsekvenser for tredjelandsstatsborgere uden opholdstil-

ladelse eller langtidsvisum til Danmark eller et andet Schengenland. Lov-

forslaget vil medføre, at tredjelandsstatsborgere, der fremadrettet har haft et

kortvarigt visumfrit eller visumpligtigt ophold på Færøerne eller i Grønland

inden for de seneste 180 dage, vil få fradraget varigheden af et sådan ophold

i det tilladte kortvarige ophold på højst 90 dage i Danmark.

Lovforslagets øvrige elementer har ikke administrative konsekvenser for

borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovelementet har til formål at gennemføre to rådsafgørelser i dansk ret, hen-

holdsvis Rådets afgørelse (EU) 2023/870 af 25. april 2023 om Cyperns fulde

anvendelse af SIS og Rådets afgørelse (EU) 2024/210 af 30. december 2023

om den fulde anvendelse af Schengenreglerne Bulgarien og Rumænien i

dansk ret.

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 132: Lovudkast om ændring af udlændingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Lovforslaget har derudover til formål at ændre beregningen af kortvarigt

ophold for tredjelandsstatsborgere uden opholdstilladelse i Danmark eller et

andet Schengenland, således at tidligere ophold på Færøerne og i Grønland

også indgår i beregningen. Lovforslaget udgør en konsekvens af den natio-

nale gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2017/2226 om oprettelse af et ind- og udrejsesystem til registrering af ind-

og udrejseoplysninger og oplysninger om nægtelse af indrejse vedrørende

tredjelandsstatsborgere, der passerer medlemsstaternes ydre grænser, om

fastlæggelse af betingelserne for adgang til ind- og udrejsesystemet til rets-

håndhævelsesformål og om ændring af konventionen om gennemførelse af

Schengenaftalen og forordning (EF) nr. 767/2008 og (EU) nr. 1077/2011

(EES-forordningen) på Færøerne og i Grønland. Lovforslaget vurderes ikke

at stride mod Schengensamarbejdet, herunder bestemmelserne i Schengen-

grænsekodeksen vedrørende beregningen af korttidsophold, eller EU-retten

i øvrigt.

Lovforslaget gennemfører Rådets henstilling, hvorefter Danmark henstilles

til at ændre national lovgivning (udlændingeloven), som følge af Europa-

Kommissionens evaluering i februar 2024 af Danmarks anvendelse af

Schengenreglerne, herunder bl.a. af Danmarks gennemførelse af udsendel-

sesdirektivets artikel 11, stk. 2, i relation til varigheden af et indrejseforbud.

Rådets henstilling vedrørende varigheden af et indrejseforbud henviser end-

videre til EU-Domstolens dom af 19. september 2013 i sagen C-297/12. Sa-

gen vedrørte en tysk præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen om for-

tolkningen af udsendelsesdirektivets artikel 11, stk. 2, i forhold til en natio-

nal praksis, hvor der som udgangspunkt blev meddelt et tidsubegrænset ind-

rejseforbud, medmindre udlændingen indgav begæring om at få det gjort

tidsbegrænset. EU-Domstolen fandt i sagen, at den tyske praksis ikke var

tilstrækkelig til at opfylde formålet med udsendelsesdirektivets artikel 11,

stk. 2, da der ikke er nogen garanti for at en udlænding indgiver en begæring

om begrænsning af varigheden af et indrejseforbud (præmis 31 og 33).

Lovforslagets element om pligt til afgivelse af biometriske oplysninger til

brug for ind- og udrejsesystemet udgør en konsekvens af den nationale gen-

nemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2225

om ændring af forordning (EU) 2016/399, for så vidt angår brugen af ind-

og udrejsesystemet.

Lovforslaget følger desuden op på EU-Domstolens dom af 1. august 2022 i

den præjudicielle sag C-19/21, I og S mod Staatssecretaris van Justitie en

Veiligheid, der omhandler adgangen til effektive retsmidler efter artikel 27

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 132: Lovudkast om ændring af udlændingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

i Dublinforordningen sammenholdt med artikel 47 i Den Europæiske Uni-

ons Charter om grundlæggende rettigheder (EU-Chartret).

Domstolen fastslog i sagen, at artikel 27, stk. 1, sammenholdt med EU-

chartrets artikel 7, 24 og 47, forpligter en medlemsstat, der afviser en over-

tagelsesanmodning baseret på Dublinforordningens artikel 8, stk. 2, at ind-

rømme en uledsaget mindreårig en ret til effektive retsmidler til prøvelse af

denne beslutning.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at det med den

forslåede ændring af udlændingelovens § 53 a, stk. 1, nr. 1, jf. lovforslagets

§ 1, nr. 13, om klageadgang til Flygtningenævnet over beslutninger truffet i

henhold Dublinforordningen, vil sikres, at udlændingelovens regler fuldt ud

er i overensstemmelse med dommen og de EU-retlige forpligtelser om ad-

gang til effektive retsmidler. Med forslaget vil der således blive tilvejebragt

klar hjemmel til, at Flygtningenævnet i overensstemmelse med den nuvæ-

rende procedure for behandling af klager over afgørelser om overførsel vil

have den nødvendige kompetence til at behandle klager over beslutninger,

der skal kunne påklages efter Dublinforordningens artikel 27, stk. 1. I lyset

af dommen sigtes der herved særligt til beslutninger, hvorved Udlændinge-

styrelsen afviser at Danmark skal overtage en uledsaget mindreårig fra en

anden medlemsstat i henhold til bestemmelserne i Dublinforordningens ar-

tikel 8. Flygtningenævnet vil dog også kunne vurdere, at andre konkrete til-

fælde vil skulle kunne indbringes for nævnet, hvis det vurderes, at udlæn-

dingen har ret hertil efter Dublinforordningens artikel 27, stk. 1, herunder i

tilfælde af ny praksis fra EU-Domstolen.

Lovforslaget skal endelig sikre overensstemmelse mellem udlændingeloven

og SIS-forordningens regler om indberetning i SIS. SIS-forordningen er om-

fattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender (rets-

forbeholdet), men udgør en udbygning af Schengenreglerne, hvorfor Dan-

mark har truffet afgørelse om at gennemføre forordningen i dansk ret. Der-

ved er der skabt en mellemstatslig forpligtelse mellem Danmark og de øv-

rige medlemsstater og associerede Schengenlande, der er bundet af forord-

ningen.

Lovforslaget sikrer korrekt anvendelse af Schengenreglerne, herunder kor-

rekt gennemførsel af SIS-forordningen og udsendelsesdirektivet gennem

ændringer i udlændingeloven.

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 132: Lovudkast om ændring af udlændingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den … til den … (… dage) været

sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

…

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreud-

Negative konsekvenser/merudgif-

gifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, ter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej,

anfør »Ingen«)

Økonomiske

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Implemente-

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Økonomiske

konsekvenser

for erhvervslivet

m.v.

Administrative

konsekvenser

for erhvervslivet

m.v.

Administrative

konsekvenser

for borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Miljø- og natur-

mæssige konse-

kvenser

Forholdet til

EU-retten

Er i strid med de

fem principper

(Beskriv forholdet til EU-retten/anfør »Lovforslaget indeholder ingen EU-

retlige aspekter.«)

Nej

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 132: Lovudkast om ændring af udlændingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

for implemente-

ring af erhvervs-

rettet EU-regule-

ring (der i rele-

vant omfang

også gælder ved

implementering

af ikke-erhvervs-

rettet EU-regule-

ring) (sæt X)

[X]

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 132: Lovudkast om ændring af udlændingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 og 2

Det fremgår af udlændingelovens § 2 a, stk. 2, at der ved et Schengenland i

denne lov forstås et land, der er tilsluttet Schengenkonventionen. Bulgarien,

Cypern og Rumænien anses dog ikke for Schengenlande i forhold til § 2 b,

stk. 1-3, §§ 3, 4 og 4 b, § 19, stk. 5, kapitel 4 a, § 28, stk. 1, nr. 6, § 38, stk.

1-3, § 39, stk. 3, 2. pkt., § 58 f og § 59, stk. 1, nr. 1. Cypern anses endvidere

ikke for et Schengenland i forhold til § 10, stk. 2, nr. 4, § 19, stk. 4, § 58 g

og § 58 h.

Det foreslås, at i

§ 2 a, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »Bulgarien, Cypern og Rumæ-

nien« til: »Cypern«, og »Schengenlande« ændres til: »et Schengenland«.

Det foreslås endvidere, at

§ 2 a, stk. 2, 3. pkt.,

ophæves.

Rådet vedtog den 25. april 2023 afgørelse (EU) 2023/870 om anvendelse af

bestemmelserne i Schengenreglerne for så vidt angår Schengeninformati-

onssystemet (SIS) i Cypern (EU-Tidende, L 113 af 28. april 2023, s. 44-47).

Med vedtagelsen blev det besluttet, at bestemmelserne i Schengenreglerne

vedrørende SIS gælder i Cypern.

Med vedtagelsen af rådsafgørelsen Cypern fra den 25. juli 2023 således be-

handler oplysninger i SIS, herunder foretager indberetninger, udveksler op-

lysninger mv.

Herudover vedtog Rådet den 30. december 2023 efter en skriftlig procedure

afgørelse (EU) 2024/210 om den fulde anvendelse af Schengenreglerne i

Bulgarien og Rumænien (EU-Tidende, L 2024/210 af 4. januar 2024). Det

blev herved besluttet, at personkontrollen ved de indre luft- og søgrænser

med og mellem Bulgarien og Rumænien fra den 31. marts 2024 blev ophæ-

vet, og at Schengenreglerne i øvrigt finder anvendelse på Bulgarien og Ru-

mænien i deres indbyrdes forhold og over for de øvrige Schengenlande.

Med vedtagelsen af rådsafgørelsen var der fra den 31. marts 2024 således

ikke længere personkontrol ved EU's indre luft- og søgrænser mellem Bul-

garien og Rumænien og de øvrige lande i Schengenområdet, der anvender

Schengenreglerne fuldt ud.

Side 43/61

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 132: Lovudkast om ændring af udlændingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

Bulgarien og Rumænien vil derudover kunne udstede visum med gyldighed

for hele Schengenområdet i overensstemmelse med reglerne i visumkodeks,

ligesom anmeldte opholdstilladelser vil være dokumenter, der giver tredje-

landsstatsborgere ret til indrejse uden visum.

For så vidt angår grænser og visum bliver Bulgarien og Rumænien således

et Schengenland i udlændingelovens forstand.

De foreslåede ændringer vil medføre, at det alene vil være Cypern, som i

forhold til § 2 b, stk. 1-3, §§ 3, 4 og 4 b, § 19, stk. 5, kapitel 4 a, § 28, stk.

1, nr. 6, § 38, stk. 1-3, § 39, stk. 3, 2. pkt., § 58 f og § 59, stk. 1, nr. 1, ikke

anses som et Schengenland.

De foreslåede ændringer vil endvidere medføre, at de særlige bestemmelser

i § 2 a, stk. 2, 3. pkt. i relation til Cyperns anvendelse af SIS vil blive ophæ-

vet. Udlændingelovens bestemmelser i relation til SIS vil således fremad-

rettet omfatte Cypern på lige fod med andre Schengenlande.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 3

Det fremgår af udlændingelovens § 2 b, stk. 2, at udlændinge, der har visum

gyldigt for alle Schengenlande, har ret til at indrejse og opholde sig i Dan-

mark inden for visummets gyldighedsperiode. Varigheden af et sammen-

hængende ophold eller den samlede varighed af flere på hinanden følgende

ophold her i landet må dog ikke overstige 90 dage inden for en periode på

180 dage, hvorved perioden på 180 dage forud for hver opholdsdag tages i

betragtning. I de nævnte 90 dages ophold fradrages derfor den tid, hvori

udlændingen inden for de 180 dage har opholdt sig i et andet Schengenland.

Har udlændingen opholdt sig i Danmark eller et andet Schengenland med

opholdstilladelse eller med visum til ophold af mere end 90 dages varighed

begrænset til dette Schengenland (langtidsvisum), fradrages denne tid dog

ikke.

I lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås, at i

§ 2 b, stk. 2, 3. pkt.,

ændres »et andet

Schengenland« til: »et andet Schengenland, på Færøerne eller i Grønland«.

Det foreslåede vil medføre, at den tid, hvori en tredjelandsstatsborger uden

opholdstilladelse eller langtidsvisum til Danmark eller et andet Schengen-

land har haft kortvarigt visumpligtigt ophold på Færøerne eller i Grønland

Side 44/61

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 132: Lovudkast om ændring af udlændingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

inden for de seneste 180 dage, vil blive fradraget i det tilladte kortvarige

ophold på højst 90 dage i Danmark. Herefter vil tidligere korttidsophold i

både Danmark, andre Schengenlande, på Færøerne eller i Grønland inden

for de seneste 180 dage blive fradraget i det tilladte kortvarige ophold på 90

dage i Danmark.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 4