Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
UUI Alm.del Bilag 131
Offentligt
2892198_0001.png
Notat
Notat til Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg om anmodning om
afgivelse af tredjeparts indlæg i sagen 17764/22, C.O.C.G. m.fl. mod Litauen, ved
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
1. Indledning
Storkammeret ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) behandler
i øjeblikket en sag mod Litauen om foranstaltninger imod instrumentalisering af
irregulære migranter.
2. Sagens faktiske omstændigheder
Sagen omhandler fire tredjelandsstatsborgere, der fra Belarus forsøgte at krydse
grænsen til Litauen. Det bemærkes, at der er betydelig uenighed mellem sagens
parter om sagens faktum, herunder særligt om de pågældende personer har været
udsat for såkaldte ”summary returns” (push backs).
Klagerne har anført, at de ved flere lejligheder i marts og april 2022 forsøgte at
krydse den belarussisk-litauiske grænse til fods, men at de blev sendt tilbage af
litauiske grænsevagter til belarussisk område uden mulighed for at indgive
asylansøgning, idet de blev råbt ad og truet med vold mv. Senere i april 2022
krydsede klagerne på ny den belarussisk-litauiske grænse og kontaktede litauiske
frivillige, som bistod i indgivelse af en anmodning til EMD om foreløbige
foranstaltninger. EMD traf samme dag afgørelse om, at de ikke måtte udvises af
Litauen før den 6. maj 2022. Alligevel blev de samme aften pågrebet af
grænsevagter, som sendte dem tilbage til Belarus. Ansøgerne rejste ind i Litauen
igen, hvor de søgte asyl, men de blev efterfølgende anbragt på et ”Foreigners’
Registration Centre”, som de ikke kunne forlade.
Litauen har hertil påpeget, at klagerne ved deres første pågribelse oplyste, at de
ikke ønskede at blive i Litauen, da deres endelige destination var Spanien. Klagerne
præsenterede falske tilbagerejsedokumenter (Laissez-passer) til Spanien og
hævdede, at de havde ret til at opholde sig i Litauen og rejse videre til Spanien. De
søgte ikke om asyl, og de litauiske grænsevagter afviste derfor klagerne ved at
sende dem tilbage til Belarus og henviste dem i stedet til en lovlig grænseovergang.
Ifølge de litauiske myndigheder blev der først ved den sidste pågribelse, hvor
klagerne ulovligt krydsede den belarussisk-litauiske grænse, indgivet en
asylansøgning, hvorefter klagerne blev indlogeret på et modtagecenter.
Side
1/3
10. juli 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Asyl og Visum
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 131: Notat om anmodning om afgivelse af tredjeparts indlæg i sagen 17764/22, C.O.C.G. m.fl. mod Litauen, ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, fra Udlændinge- og Integrationsministeriet
Klagerne
har
blandt
andet
i
henhold
til
Den
Europæiske
Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 2 og 3 om ret til livet og forbuddet
mod tortur mv., klaget over, at de ved flere lejligheder er blevet sendt tilbage til
Belarus, der ikke er et sikkert tredjeland, uden at have fået mulighed for at søge
asyl i Litauen, og at de litauiske grænsevagter under hver tilbagesendelse ydmygede
dem, truede dem med vold og undlod at yde dem humanitær og lægelig bistand.
Klagerne har endvidere henvist til artikel 4 i protokol nr. 4 i EMRK, hvor de har klaget
over, at de har været genstand for kollektiv udvisning, uden at der er foretaget en
undersøgelse af deres individuelle situation, og uden at de har haft reel og effektiv
adgang til lovlige indrejsemuligheder.
Klagerne har desuden henvist til, at de i strid med EMRK artikel 5, stk. 1, om
personlig frihed, blev frihedsberøvet uden nogen individuel vurdering af deres
forhold, samt at de efter artikel 5, stk. 2, ikke er blevet underrettet om grundene til
deres frihedsberøvelse og i henhold til artikel 5, stk. 4, at de ikke kunne anfægte
deres frihedsberøvelse, fordi loven om udlændinges retsstilling indeholder
bestemmelser om automatisk frihedsberøvelse af asylansøgere.
Litauen har bestridt klagernes fremstilling af fakta og understreget, at klagerne selv
har bragt sig i den pågældende situation ved ikke at gøre brug af legale muligheder
for at søge asyl ved grænseovergangssteder eller ved den litauiske ambassade i
Belarus og i stedet
”opted to take part of the hybrid attack of Belarus against the
Republic of Lithuania.”
3. Regeringens interesse i sagen
Sagen rejser efter regeringens opfattelse principelle politiske overvejelser om
beskyttelsen af EU’s eksterne grænser, navnligt for så vidt angår fremmede staters
anvendelse af instrumentalisering og medlemsstaternes ret til håndtering heraf.
Sagen rejser endvidere spørgsmål om fortolkning af forbuddet mod kollektiv
udvisning. EMD har tidligere afsagt dom i klagesagen N.D. og NT mod Spanien
(sagsnr. 8675/15 og 8697/15), hvori indgik en vurdering af kollektiv udvisning, som
må forventes at indgå som fortolkningsbidrag i nærværende sag dog således, at
fremmedede magters anvendelse af instrumentalisering forventeligt vil indgå
særskilt. Regeringen finder i den forbindelse, at der i sagen bør argumenteres for,
at medlemsstaterne i en situation, hvor en stat udsættes for instrumentalisering,
bør have mulighed for
–
ved iagttagelse af forbuddet mod refoulement
–
at
imødegå denne sikkerhedssituation.
Derudover finder regeringen, at sagen giver anledning til at udvise solidaritet med
medlemsstater, som har været udsat for instrumentalisering, i deres ret til at
imødegå en sikkerhedssituation.
Regeringen vil på den baggrund anmode om EMD’s tilladelse til at afgive
tredjepartsindlæg i sagen. Det danske indlæg vil blive holdt i overordnede termer
Side
2/3
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 131: Notat om anmodning om afgivelse af tredjeparts indlæg i sagen 17764/22, C.O.C.G. m.fl. mod Litauen, ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, fra Udlændinge- og Integrationsministeriet
med fokus på det politiske i sagen. Det bemærkes, at andre ligesindede lande
forventes at anmode om at afgive tredjepartsindlæg i sagen.
Det bemærkes, at der er risiko for, at Litauen taber sagen. Dette kan dog efter
regeringens opfattelse ikke føre til en ændret vurdering af den politiske betydning
af sagen.
Det bemærkes i øvrigt, at der p.t. verserer flere andre sager om instrumentalisering
og medlemsstaters håndtering heraf ved EMD, der ligeledes må forventes at have
samme principielle politiske betydning.
Side
3/3