UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 130: Lovudkast om ændring af udlændingeloven og lov om socialtilsyn (Ændringer af regler på udlændingeområdet på området for indkvartering, ydelser og sociale indsatser m.v.)

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
UUI Alm.del Bilag 130
Offentligt

UDKAST

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24

UUI Alm.del - Bilag 130

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af udlændingeloven og lov om socialtilsyn

(Ændringer af regler på udlændingeområdet på området for indkvartering,

ydelser og sociale indsatser m.v.)

§1

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse 1079 af 10. august 2023, som se-

nest ændret ved § 1 i lov nr. 688 af 11. juni 2024, foretages følgende æn-

dringer:

§ 42 b, stk. 7, 2. pkt.,

affattes således:

»For forældremyndighedsindehavere med fælles forældremyndighed over

barnet udbetales forsørgertillæg og nedsat forsørgertillæg med halvdelen til

hver af forældremyndighedsindehaverne«.

§ 42 b, stk. 14,

affattes således:

»Hvis en udlænding, der er omfattet af § 42 a, stk. 1 eller 2, jf. stk. 3, oppe-

bærer lønindkomst fra beskæftigelse eller lønnet praktik, fradrages denne i

kontante ydelser, der udbetales efter § 42 b, stk. 1-13.«

§ 42 l, stk. 3, 1. pkt.,

§ 42 l, stk. 5, 3. pkt.,

indsættes efter »herboende

forældre«: »eller hos et herboende nært familiemedlem«.

§ 46 a, stk. 5, 1. pkt.,

ændres »foranstaltninger« til: »indsatser«.

§ 46 a, stk. 8, 1. pkt.,

ophæves, og i

2. pkt.,

der bliver 1. pkt., udgår »End-

videre kan«.

§ 56 a, stk. 7, nr. 4,

indsættes efter »forældremyndigheden,«: »eller«.

§ 56 a, stk. 7, nr. 5,

ophæves.

Nr. 6 bliver herefter nr. 5.

§ 62 e, stk. 2,

ændres »foranstaltning« til: »indsats«.

§ 62 l, stk. 3, 2. pkt.,

ændres »foranstaltningen« til: »indsatsen«.

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 130: Lovudkast om ændring af udlændingeloven og lov om socialtilsyn (Ændringer af regler på udlændingeområdet på området for indkvartering, ydelser og sociale indsatser m.v.)

UDKAST

10.

§ 62 l, stk. 9,

ændres »styrelseschefen« til: »direktøren«.

11.

§ 62 l, stk. 10, nr. 2,

ændres »foranstaltninger« til: »indsatser«.

12.

§ 62 t, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »foranstaltningen« til: »indsatsen«.

13.

overskriften

til kapitel 9 c ændres »foranstaltninger« til: »indsatser«,

»ledsagede« udgår, og to steder udgår »uden lovligt ophold«.

14.

§ 62 x, stk. 1,

udgår »uden lovligt ophold«, »§ 8, stk. 3,« ændres til: »§

8, stk. 1-3,«, »kapitel 12, §§ 99, 100 og 102, kapitel 10« ændres til: »kapitel

10, §§ 99, 100 og 102, kapitel 12«, og »124, 125, 127, 129,« ændres til:

»125-129,«.

15.

§ 62 x

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk.

Har en uledsaget mindreårig udlænding, som er omfattet af § 42

a, stk. 1 eller 2, behov for anden særlig støtte end anbringelse efter kapitel 9

b, og er der begrundet formodning om, at udlændingens behov for særlig

støtte ikke kan imødekommes i indkvarteringssystemet, finder § 2, § 5,

stk. 3 og 4, § 6, § 8, stk. 1-3, kapitel 3, § 32, stk. 1, nr. 1-3 og 5-8, og stk. 2-

5, §§ 34, 37 og 40, §§ 91, 92, 94, 95 og 99, §§ 107-109, 125-129 og 139, §

140, stk. 1, nr. 1 og 2, stk. 2 og 4, § 141, stk. 1, § 142, stk. 1, nr. 1-3, og stk.

2-7, § 143, stk. 1 og 3-6, § 144, § 145, stk. 1, nr. 1, og stk. 2 og 3, §§ 146-

152 og 155, § 156, stk. 1, 2, og 4, og § 210 i barnets lov anvendelse med de

fornødne tilpasninger.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

16.

§ 62 x, stk. 2,

der bliver stk. 3, udgår »uden lovligt ophold«.

17.

§ 62 y, stk. 1,

udgår »uden lovligt ophold, som er indkvarteret sammen

med en forældremyndighedsindehaver eller andre, der er trådt i forældre-

myndighedsindehaverens sted,«, og »uden lovligt ophold« udgår, og »for-

anstaltninger« ændres til: »indsatser«.

18.

§ 62 y, stk. 2,

udgår », som er indkvarteret sammen med en forældre-

myndighedsindehaver eller andre, der er trådt i forældremyndighedsindeha-

verens sted,« og »foranstaltninger« ændres til: »indsatser«.

§2

I lov om socialtilsyn, jf. lovbekendtgørelse nr. 1109 af 1. juli 2022, som

senest ændret ved § 1 i lov nr. 217 af 5. marts 2024, foretages følgende æn-

dringer:

UDKAST

§ 3, stk. 3,

efter »indkvarteret uledsagede mindreårige udlændinge,« ud-

går »og«, og efter »opholder sig uledsagede mindreårige udlændinge« ind-

sættes: », og med særindkvarteringssteder og steder med ekstern indkvarte-

ring, hvor der er indkvarteret udlændinge, og hvor de indkvarterede udlæn-

dinge alle efter en konkret og individuel vurdering grundet en nedsat fysisk

eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke kan rum-

mes i et ordinært indkvarteringssted på grund af et særligt behov for støtte«.

§ 23, stk. 4,

ændres »udlændingelovens § 42 a, stk. 5, hvor der alene er

indkvarteret uledsagede mindreårige udlændinge, og med særlige afsnit el-

ler afdelinger på andre indkvarteringssteder end børnecentre, hvor der op-

holder sig uledsagede mindreårige udlændinge« til: »§ 3, stk. 3«.

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2025, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter tidspunktet for

ikrafttrædelse af § 1, nr. 1.

Stk. 3.

§ 1, nr. 1, får virkning for udbetaling af forsørgertillæg og nedsat

forsørgertillæg, der følger førstkommende skæringsdato, jf. udlændingelo-

vens § 42 b, stk. 7, 4. pkt.

§4

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2.

Lovens § 1 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i

kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske hen-

holdsvis grønlandske forhold tilsiger.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Ligedeling af forsørgertillæg

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslå-

ede ordning

2.2. Udvidelse af fradragsadgangen for beskæftigelse eller lønnet praktik

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.3. Udvidelse af lempelig adgang for privat indkvartering for mindreårige

udlændinge, der opholder sig i indkvarteringssystemet

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

2.3.3. Den foreslåede ordning

2.4. Klager over Udlændingestyrelsens modenhedsvurdering af en uledsaget

mindreårig udlændinge

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

2.4.3. Den foreslåede ordning

UDKAST

2.5. Ophør af hvervet som repræsentant for uledsagede mindreårige udlæn-

dinge

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Udlændinge-og Integrationsministeriets overvejelser

2.5.3. Den foreslåede ordning

2.6. Revidering af reglerne om iværksættelse af sociale indsatser for min-

dreårige udlændinge og unge udlændinge i alderen 18 til 22 år

2.6.1. Gældende ret

2.6.1.1. Anbringelse af uledsagede mindreårige udlændinge

2.6.1.2. Iværksættelse af øvrige sociale indsatser for uledsagede mindreårige

udlændinge

2.6.1.3. Iværksættelse af sociale indsatser for ledsagede mindreårige udlæn-

dinge og unge udlændinge i alderen fra 18 til 22 år

2.6.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

2.6.3. Den foreslåede ordning

2.7. Udvidelse af socialtilsynets kompetence til at føre tilsyn med særind-

kvarteringssteder og steder med ekstern indkvartering

2.7.1. Gældende ret

2.7.1.1. Udlændingeloven

2.7.1.2. Socialtilsynsloven

2.7.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

2.7.3. Den foreslåede ordning

3. Konsekvenser for FN’s verdensmål

4. Ligestillingsmæssige konsekvenser

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

UDKAST

7. Administrative konsekvenser for borgerne

8. Klimamæssige konsekvenser

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

10. Forholdet til EU-retten

11.Hørte myndigheder og organisationer m.v.

12. Sammenfattende skema

UDKAST

1. Indledning

Lovforslaget indeholder en række ændringer af regler på udlændingeområ-

det på området for indkvartering, ydelser og sociale indsatser mv.

Med lovforslaget indføres en ligedeling af det forsørgertillæg, der udbetales

til udlændinge under Udlændingestyrelsens forsørgelse, der har forsørgel-

sespligt over for mindreårige børn, med henblik på at bringe udlændingelo-

vens regler om udbetaling af forsørgertillæg i overensstemmelse med reg-

lerne om udbetaling af børne- og ungeydelse.

Med lovforslaget udvides desuden Udlændingestyrelsens adgang til at fra-

drage lønindkomst fra lønnet beskæftigelse eller praktik i de udgifter, som

udbetales til udlændinge, som er omfattet af Udlændingestyrelsens forsør-

gelsesforpligtelse, navnlig i perioden fra meddelelse af opholdstilladelse, og

indtil ansvaret for udlændingen overgår til kommunalbestyrelsen.

Med lovforslaget indføres herudover hjemmel til, at en mindreårig asylan-

søger kan indkvarteres privat hos et herboende nært familiemedlem på

samme lempeligere vilkår, som tilfældet er for mindreårige med herboende

forældre.

Med lovforslaget opdateres også udlændingelovens bestemmelse om udpeg-

ning af repræsentant for uledsagede mindreårige udlændinge og udlændin-

gelovens bestemmelse om klageadgang for Udlændingestyrelsens moden-

hedsvurdering af uledsagede mindreårige udlændinge.

Med lovforslaget indføres hjemmel til iværksættelse af øvrige sociale ind-

satser end anbringelse for uledsagede mindreårige med ulovligt ophold, så-

ledes at denne persongruppe kan modtage disse indsatser med direkte hjem-

mel i udlændingeloven fremfor, som i dag, efter principperne i barnets lov.

Endvidere sikres ensartet hjemmel til iværksættelse af sociale indsatser for

mindreårige udlændinge med processuelt ophold, herunder uledsagede min-

dreårige udlændinge, og unge udlændinge med processuelt ophold.

Med lovforslaget indføres endelig hjemmel til, at socialtilsynet kan føre fag-

ligt tilsyn med særindkvarteringssteder og steder, hvor der sker ekstern ind-

kvartering af voksne udlændinge med særlige behov for støtte, som ikke kan

rummes på et ordinært indkvarteringssted.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Ligedeling af forsørgertillæg

2.1.1. Gældende ret

UDKAST

Udlændingestyrelsen har forsørgelsesforpligtelsen over for udlændinge, der

opholder sig her i landet og indgiver ansøgning om opholdstilladelse i med-

før af udlændingelovens § 7 (asyl), indtil de meddeles opholdstilladelse, ud-

rejser eller udsendes, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 1, jf. dog stk. 3 og

stk. 4. Udlændingestyrelsen har også forsørgelsesforpligtelsen over for ud-

lændinge, der efter reglerne i udlændingelovens kapitel 1 og 3-5 ikke har ret

til at opholde sig her i landet, såfremt det er nødvendigt af hensyn til forsør-

gelsen af de pågældende, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 2, jf. dog stk. 3

og stk. 4.

En udlænding, der er under Udlændingestyrelsens forsørgelsesforpligtelse,

får udbetalt et forsørgertillæg, hvis udlændingen har forsørgelsespligt over

for et barn under 18 år, jf. udlændingelovens § 42 b, stk. 3, 1. pkt. Der kan

kun udbetales ét forsørgertillæg pr. barn, jf. § 42 b, stk. 3, 3. pkt. Der kan

højest udbetales to forsørgertillæg pr. familie, jf. § 42 b, stk. 3, 4. pkt. En

udlænding, der har forsørgelsespligt over for mere end to børn, får udbetalt

et nedsat forsørgertillæg pr. barn ud over to børn, jf. § 42 b, stk. 3, 5. pkt.

En udlænding, som har forsørgelsespligt over for mere end to mindreårige

børn, får således udbetalt et nedsat forsørgertillæg for det 3. og eventuelt 4.

barn. Der kan ikke udbetales tillæg for flere end fire børn pr. familie, jf. §

42 b, stk. 3, 6. pkt., modsætningsvis.

Det er en betingelse for udbetaling af forsørgertillæg, at det barn, som ud-

lændingen har forsørgelsespligt over for, betragtes som hørende til udlæn-

dingens familie. Bor barnet ikke sammen med en af eller begge sine foræl-

dre, samlever barnet i ægteskab eller samlivsforhold, eller har barnet selv

forsørgelsespligt over for et barn under 18 år, betragtes barnet ikke som hø-

rende til en af eller begge sine forældres familie, jf. § 42 b, stk. 3, 7. og 8.

pkt.

Bor barnet sammen med begge forældre, udbetales forsørgertillæg og nedsat

forsørgertillæg til barnets moder, jf. § 42 b, stk. 7, 2. pkt.

Er forældrene ikke samlevende, og har begge forældre forældremyndighed

over barnet, udbetales forsørgertillægget eller det nedsatte forsørgertillæg

til den af forældrene, som barnet bor hos den største del af tiden, eller, hvis

det ikke kan konstateres, hvor barnet bor den største del af tiden, til mode-

ren, jf. Folketingstidende 2002-03, tillæg A, L 157 som fremsat.

Lov om en børne- og ungeydelse (børn- og ungeydelsesloven) regulerer ud-

betalingen af en børne- og ungeydelse, der udbetales for børn under 18 år.

UDKAST

Det er en betingelse for retten til børne- og ungeydelsen, at barnet ikke for-

sørges af offentlige midler, hvorfor udlændinge, der forsørges af Udlændin-

gestyrelsen, har ikke ret til udbetaling af børne- og ungeydelsen, jf. børne-

og ungeydelseslovens § 2, stk. 1, nr. 4.

Den 1. januar 2022 trådte nye udbetalingsregler for børne- og ungeydelsen

i kraft, hvorefter ydelsen som udgangspunkt udbetales til fælles forældre-

myndighedsindehavere med halvdelen til hver, også selvom forældremyn-

dighedsindehaverne ikke er samboende, det vil sige ikke er bopælsregistre-

ret i CPR på samme bopælsadresse, jf. børne- og ungeydelseslovens § 4, stk.

1, 1. pkt. Er der kun én forældremyndighedsindehaver, udbetales den fulde

børne- og ungeydelse til denne, jf. § 4, stk. 5. Er forældremyndighedsinde-

haverne ikke bopælsregistreret i CPR på samme bopælsadresse, kan den

fulde ydelse udbetales til den ene forældremyndighedsindehaver, hvis begge

forældremyndighedsindehavere erklærer, at de er enige heri, jf. børne- og

ungeydelseslovens § 4, stk. 2, nr. 1, eller den ene forældremyndighedsinde-

haver dokumenterer, at det ved samværsafgørelse eller et forlig er bestemt,

at barnet skal være mindst 9 ud af 14 dage hos denne, og barnet ikke efter-

følgende er bopælsregisteret CPR-registreret hos den anden forældremyn-

dighedsindehaver, jf. børne- og ungeydelseslovens § 4, stk. 1, nr. 2.

Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. Folketingsti-

dende 2020-2021, tillæg A, L 31, som fremsat, side 3, at formålet er at lige-

stille forældremyndighedsindehaverne i relation til udbetaling af børne- og

ungeydelserne og i højere grad tage højde for nutidens familiemønstre.

2.1.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at reglerne for

udbetaling af forsørgertillæg og nedsat forsørgertillæg til udlændinge under

Udlændingestyrelsens forsørgelsesforpligtelse efter udlændingelovens § 42

b bør ændres, således at reglerne for udbetaling i højere grad bringes på linje

med reglerne for udbetaling af børne- og ungeydelse i børne- og ungeydel-

sesloven i forhold til de ligestillingsmæssige aspekter. Udlændinge- og In-

tegrationsministeriet lægger i den forbindelse vægt på, at de hensyn, der lig-

ger bag ændringen af reglerne for udbetaling af børne- og ungeydelse, her-

under særligt de ligestillingsmæssige hensyn samt hensynet til, at udbeta-

lingsreglerne i højere grad tager højde for nutidens familiemønstre, i vidt

omfang gør sig gældende for forsørgertillæg og nedsat forsørgertillæg efter

§ 42 b.

UDKAST

Det er derfor ministeriets opfattelse, at udlændingelovens § 42 b, stk. 7, 2.

pkt., bør affattes således, at forældremyndighedsindehavere med fælles for-

ældremyndighed, som er under Udlændingestyrelsens forsørgelse, og som

har forsørgelsespligt over for et fælles barn, som udgangspunkt får udbetalt

forsørgertillæg med halvdelen af tillægget til hver, uanset om de er sambo-

ende eller ej.

Det er endvidere ministeriets opfattelse, at nogle af de samværsformer og

tilfælde, der særskilt reguleres i børne- og ungeydelsesloven, ikke på samme

måde gør sig gældende for udlændinge i Udlændingestyrelsens indkvarte-

ringssystem, og at der således ikke i udlændingeloven er behov for særskilt

regulering heraf. Ministeriet finder derfor, at lovforslaget bør indeholde

visse forskelle fra børne- og ungeydelsesloven, hvilket samtidig giver mu-

lighed for en vis fleksibilitet i Udlændingestyrelens sagsbehandling.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at udlændingelovens § 42 b, stk. 7, 2. pkt., nyaffattes, således

at forsørgertillæg og nedsat forsørgertillæg fremover vil skulle udbetales

med halvdelen til hver af forældremyndighedsindehavere med fælles foræl-

dremyndighed, uanset om de er samboende eller ej.

Den foreslåede nyaffattelse vil indebære, at forsørgertillæg og nedsat for-

sørgertillæg fremover ikke alene udbetales til barnets moder, hvis barnet bor

med begge forældre.

Den foreslåede nyaffattelse vil endvidere indebære, at forældremyndigheds-

indehavere med fælles forældremyndighed under Udlændingestyrelsens

forsørgelse, der har forsørgelsespligt over for et fælles barn, som udgangs-

punkt får udbetalt forsørgertillæg efter § 42 b med halvdelen af tillægget til

hver forældremyndighedsindehaver, uanset om de er samboende eller ej.

Nyaffattelsen vil således sikre, at forældremyndighedsindehaverne – tilsva-

rende reglerne for udbetaling af børne- og ungeydelsen – i højere grad lige-

stilles i relation til udbetalingen af forsørgertillæg efter § 42 b, og at udbe-

talingsreglerne i højere grad tager højde for nutidens familiemønstre.

Den foreslåede nyaffattelse ændrer ikke på, hvor mange børn der berettiger

henholdsvis forsørgertillæg og nedsat forsørgertillæg. Der vil fortsat udbe-

tales højest to forsørgertillæg pr. familie og nedsat forsørgertillæg for det 3.

og eventuelt 4. barn. Der vil desuden fortsat ikke kunne udbetales tillæg for

flere end fire børn pr. familie. Ordningen vil ligeledes ikke ændre på, hvor-

når en udlænding er berettiget til tillæg eller størrelsen af et sådant tillæg,

idet ordningen alene vedrørende udbetalingen heraf.

UDKAST

2.2. Udvidelse af fradragsadgangen for beskæftigelse eller lønnet prak-

tik

2.2.1. Gældende ret

Udlændinge skal have en arbejdstilladelse for at tage lønnet eller ulønnet

beskæftigelse, udøve selvstændig erhvervsvirksomhed eller for mod eller

uden vederlag udføre tjenesteydelser her i landet, jf. udlændingelovens § 13,

stk. 1.

Ved lov nr. 430 af 1. maj 2013 om ændring af udlændingeloven, kildeskat-

teloven og integrationsloven (Adgang for asylansøgere til at arbejde og bo

uden for asylcentre m.v. samt overdragelse af en del af politiets sagsbehand-

ling i den indledende fase af asylprocessen til Udlændingestyrelsen) blev

der bl.a. indført mulighed for, at asylansøgere, der har opholdt sig i Danmark

i mere end 6 måneder fra tidspunktet for indgivelse af ansøgning om asyl,

kan tage beskæftigelse, og at lønindkomst fradrages i kontante ydelser, der

udbetales efter udlændingelovens regler.

Efter udlændingelovens § 14 a kan udlændinge, som har indgivet ansøgning

om opholdstilladelse efter § 7 (asyl), således få tilladelse af Udlændingesty-

relsen til uden arbejdstilladelse at tage beskæftigelse i Danmark på sædvan-

lige løn- og ansættelsesvilkår, indtil udlændingen meddeles opholdstilla-

delse, udrejser eller udsendes, når en række betingelser er opfyldt.

Efter udlændingelovens § 14, stk. 1, nr. 4, er udlændinge, som er meddelt

asyl, fritaget for krav om arbejdstilladelse, jf. udlændingelovens § 13, stk.

1. For så vidt angår udlændinge, der er meddelt asyl, skal disse ikke have

tilladelse til beskæftigelse, jf. § 14 a modsætningsvist.

Efter udlændingelovens § 42 g, stk. 2, kan en udlænding, som har indgivet

ansøgning om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7 (asyl), og

som er optaget på en ungdomsuddannelse, deltage i ulønnet eller lønnet

praktik som led i uddannelsen, indtil udlændingen meddeles opholdstilla-

delse, udrejser eller udsendes.

Efter hjemrejselovens § 5 kan Hjemrejsestyrelsen beslutte, at der skal udar-

bejdes en hjemrejsekontrakt for udlændinge over 18 år, der er omfattet af

udlændingelovens § 42 a, stk. 1, 1. pkt., eller stk. 2, jf. stk. 3, og ikke har ret

til at opholde sig her i landet. Dette omfatter bl.a. afviste asylansøgere og

udlændinge, hvor udlændingemyndighederne har truffet endelig afgørelse

om inddragelse eller nægtelse af forlængelse af en opholdstilladelse. Ud-

lændinge, som er omfattet af hjemrejselovens § 5, som indgår en hjemrejse-

kontrakt samt deltager i en ungdomsuddannelse som erstatning for den

hjemrejseforberedende undervisning, kan deltage i ulønnet og lønnet praktik

UDKAST

som led i uddannelsen, jf. § 22, stk. 6, i bekendtgørelse nr. 1970 af 13. ok-

tober 2021 om hjemrejsekontrakt for udlændinge over 18 år, som ikke har

ret til at opholde sig her i landet og er omfattet af udlændingelovens § 42 a,

stk. 1, 1. pkt. eller stk. 2, jf. stk. 3.

En udlænding, der opholder sig her i landet og har indgivet en ansøgning

om opholdstilladelse i medfør af § 7 (asyl), er omfattet af Udlændingesty-

relsens forsørgelsesforpligtelse, indtil udlændingen meddeles opholdstilla-

delse, eller udlændingen udrejser eller udsendes, jf. udlændingelovens § 42

a, stk. 1, 1. pkt., jf. dog stk. 3 og 4 og § 43, stk. 1. Hvis den pågældende

meddeles opholdstilladelse efter § 7 (asyl), gælder Udlændingestyrelsens

forsørgelsesforpligtelse, indtil ansvaret for den pågældende er overgået til

kommunalbestyrelsen, jf. § 42 a, stk. 1, 2. pkt. Ansvaret påhviler kommu-

nalbestyrelsen fra udgangen af den første hele måned fra tidspunktet for af-

gørelsen om visitering, jf. integrationslovens § 4, stk. 2. Afgørelsen om vi-

sitering træffes af Udlændingestyrelsen i forbindelse med meddelelse af

asyl, jf. integrationslovens § 10, stk. 1.

En udlænding, der ikke er omfattet af § 42 a, stk. 1, og som efter reglerne i

udlændingelovens kapitel 1 og 3-5, ikke har ret til at opholde sig her i landet,

kan efter udlændingelovens § 42 a, stk. 2, jf. dog stk. 3 og 4, få udgifterne

til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlæn-

dingestyrelsen. Det er en forudsætning, at den pågældende er indkvarteret

på et asylindkvarteringssted.

Udlændingelovens § 42 a, stk. 3, indeholder regler om undtagelse til Ud-

lændingestyrelsens forsørgelsesforpligtelse efter § 42 a, stk. 1 og 2.

Udlændinge omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelsesforpligtelse får

alt efter de nærmere omstændigheder udbetalt en række kontante ydelser, jf.

reglerne i udlændingelovens § 42 b, stk. 1-13. Det fremgår af udlændinge-

lovens § 42 b, stk. 14, at hvis en udlænding, som har indgivet ansøgning om

opholdstilladelse efter § 7 (asyl), oppebærer lønindkomst fra beskæftigelse

eller lønnet praktik omfattet af § 14 a eller § 42 g, stk. 2, fradrages denne i

kontante ydelser, der udbetales af Udlændingestyrelsen til udlændingen ef-

ter reglerne i stk. 1-13.

Udlændingelovens § 42 b, stk. 14, fik sin nuværende ordlyd ved § 1, nr. 23,

i lov nr. 430 af 1. maj 2013 om ændring af udlændingeloven, kildeskattelo-

ven og integrationsloven (Adgang for asylansøgere til at arbejde og bo uden

for asylcentre m.v. samt overdragelse af en del af politiets sagsbehandling i

den indledende fase af asylprocessen til Udlændingestyrelsen). Det fremgår

UDKAST

af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg

A, L 130 som fremsat, side 11, at den lønindkomst, som en asylansøger op-

pebærer i kraft af adgangen til arbejdsmarkedet, fradrages i de kontante

ydelser, som en asylansøger modtager efter udlændingelovens § 42 b.

Udlændingestyrelsens adgang til at foretage fradrag i kontante ydelser er

således begrænset til at omfatte indkomst, som udlændinge, som har indgi-

vet en ansøgning om asyl, oppebærer ved beskæftigelse efter § 14 a eller

ved lønnet praktik efter § 42 g, stk. 2, jf. § 42 b, stk. 14. Dette gælder også

afviste asylansøgere.

Derimod har Udlændingestyrelsen ikke hjemmel til at foretage fradrag i op-

pebåret indkomst ved beskæftigelse, jf. § 14, stk. 1, nr. 4, i de kontante ydel-

ser, der kan udbetales til udlændingen efter § 42 b, stk. 1-13.

Tilsvarende har Udlændingestyrelsen ikke hjemmel til at foretage fradrag i

de kontante ydelser, der under visse betingelser kan udbetales efter § 42 b,

stk. 1-13, til en udlænding, der er blevet meddelt afslag på asyl, og som har

indgået en hjemrejsekontrakt efter hjemrejselovens § 5, og som frem til ud-

rejsen eller udsendelsen oppebærer en indkomst ved lønnet praktik som led

i en ungdomsuddannelse, jf. § 22, stk. 6, i bekendtgørelse nr. 1970 af 13.

oktober 2021 om hjemrejsekontrakt for udlændinge over 18 år som ikke har

ret til at opholde sig her i landet og er omfattet af udlændingelovens § 42 a,

stk. 1, 1. pkt. eller stk. 2, jf. stk. 3.

2.2.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

Det er efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse ikke rime-

ligt, at Udlændingestyrelsen ikke i alle tilfælde, hvor en udlænding under

styrelsens forsørgelse oppebærer lønindkomst, har mulighed for at foretage

fradrag i kontante ydelser, der udbetales til udlændingen. Det er efter mini-

steriets opfattelse således eksempelvis ikke rimeligt, at Udlændingestyrel-

sen ikke har adgang til at fradrage oppebåret lønindkomst fra lønnet beskæf-

tigelse eller lønnet praktik i de udgifter, som udbetales til udlændinge, der

oppebærer lønindkomst i perioden fra meddelelse af opholdstilladelse, og

indtil ansvaret for udlændingen overgår til kommunalbestyrelsen.

Tilsvarende bør Udlændingestyrelsen have hjemmel til at fradrage i de kon-

tante ydelser, der under visse betingelser kan udbetales efter § 42 b, stk. 1-

13, til en udlænding, der er blevet meddelt afslag på asyl, og som har indgået

en hjemrejsekontrakt efter hjemrejselovens § 5, og som frem til udrejsen

eller udsendelsen oppebærer en indkomst ved lønnet praktik som led i en

ungdomsuddannelse.

UDKAST

Hensynet bag Udlændingestyrelsens adgang til at foretage fradrag i ind-

komst oppebåret ved beskæftigelse efter § 14 a og ved lønnet praktik efter

§ 42 g, stk. 2, gør sig således efter ministeriets opfattelse tilsvarende gæl-

dende, uanset hvilken hjemmel indkomsten er oppebåret i medfør af. Det er

på den baggrund Udlændinge- og Integrationsministeriet opfattelse, at ad-

gangen til at foretage fradrag i lønindkomst oppebåret af udlændinge, der er

omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelsesforpligtelse, bør udvides til at

omfatte al lønindkomst, uanset hvilken hjemmel indkomsten er oppebåret i

medfør af, og således ikke kun indkomst efter udlændingelovens § 14 a og

§ 42 g, stk. 2.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at udlændingelovens § 42 b, stk. 14, nyaffattes, således at Ud-

lændingestyrelsen vil kunne fradrage lønindkomst fra beskæftigelse eller

lønnet praktik, som oppebæres af udlændinge, der er omfattet af § 42 a, stk.

1 eller 2, jf. stk. 3, i kontante ydelser, der udbetales efter § 42 b, stk. 1-13.

Den foreslåede nyaffattelse vil indebære, at fradragsadgangen i udlændin-

gelovens § 42 b, stk. 14, vil omfatte al lønindkomst fra beskæftigelse eller

lønnet praktik oppebåret af udlændinge, der er under Udlændingestyrelsens

forsørgelse, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 1 eller 2, jf. stk. 3, uanset,

hvilken hjemmel indkomsten er oppebåret i medfør af.

Den foreslåede udvidelse af fradragsadgangen i § 42 b, stk. 14, til at omfatte

al lønindkomst oppebåret af udlændinge, der er under Udlændingestyrelsens

forsørgelse efter § 42 a, stk. 1 eller 2, jf. stk. 3, vil således medføre, at Ud-

lændingestyrelsen får videre adgang til at foretage fradrag i de kontante

ydelser, der kan udbetales til en udlænding, der er under styrelsens forsør-

gelse, og som i øvrigt har tilladelse til at tage beskæftigelse mv.

Ændringen vil således medføre, at indtægter oppebåret ved bl.a. beskæfti-

gelse i perioden fra meddelelse af opholdstilladelse og indtil overgang af

ansvaret for udlændingen til kommunalbestyrelsen med hjemmel i § 14, stk.

1, nr. 4, også fradrages i de kontante ydelser.

Den foreslåede ordning vil endvidere indebære, at fradragsadgangen i § 42

b, stk. 14, ikke alene vil omfatte asylansøgere og afviste asylansøgere, men

at fradragsadgangen også vil omfatte øvrige udlændinge omfattet af Udlæn-

dingestyrelsens forsørgelsesforpligtelse, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 1

og 2, jf. stk. 3. Dette vil bl.a. have den virkning, at fradragsordningen også

vil skulle finde anvendelse for udlændinge, hvor udlændingemyndighederne

har truffet endelig afgørelse om inddragelse eller nægtelse af forlængelse af

UDKAST

en opholdstilladelse, hvis udlændingen er omfattet af Udlændingestyrelsens

forsørgelsesforpligtelse.

En udvidelse af fradragsadgangen i § 42 b, stk. 14, til at omfatte øvrige ud-

lændinge under Udlændingestyrelsens forsørgelsesforpligtelse vil således

medføre, at de økonomiske konsekvenser af indkomster ved en lønnet prak-

tik, som en udlænding oppebærer efter at have indgået en hjemrejsekontrakt

efter hjemrejselovens § 5, er de samme frem til udrejsen eller udsendelsen,

uagtet om udlændingen er en afvist asylansøger eller en udlænding, der

f.eks. har fået sin opholdstilladelse inddraget eller nægtet forlænget.

2.3. Udvidelse af lempelig adgang for privat indkvartering for mindre-

årige udlændinge, der opholder sig i indkvarteringssystemet

2.3.1. Gældende ret

Udlændingelovens § 42 l, stk. 1, fastsætter regler om adgang til privat ind-

kvartering for udlændinge, som har indgivet ansøgning om opholdstilladelse

i medfør af § 7. Det er Udlændingestyrelsen, der efter ansøgning træffer

afgørelse om privat indkvartering. Det er bl.a. en betingelse for privat ind-

kvartering, at udlændingen har opholdt sig i Danmark i mindst 6 måneder

fra indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse i medfør af § 7. Mindre-

årige udlændinge kan ansøge om privat indkvartering hos andre end herbo-

ende forældre efter denne bestemmelse, såfremt den mindreåriges forældre

ikke opholder sig i Danmark.

Udlændingelovens § 42 l, stk. 2, nr. 1-6, angiver, hvilke udlændinge der ikke

vil kunne gives tilladelse til privat indkvartering.

Udlændingelovens § 42 l, stk. 3, regulerer adgang til for visse persongrupper

at blive indkvarteret privat uden samtidig at opfylde de almindelige betin-

gelser i stk. 1, herunder i forhold til betingelsen om 6 måneders ophold i

Danmark fra tidspunktet for indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse i

medfør af § 7. Det følger således bl.a. af bestemmelsen, at der kan gives

tilladelse til privat indkvartering hos herboende forældre for en mindreårig

udlænding. Det er dog fortsat en betingelse, at udlændingen indgår en kon-

trakt med Udlændingestyrelsen om dennes private indkvartering i overens-

stemmelse med § 42 l, stk. 4.

Det forudsættes, at den person, som den mindreårige udlænding skal ind-

kvarteres hos, jf. stk. 1 og 3, og som har rådighed over boligen, har lovligt

ophold her i landet. Det forudsættes endvidere, at den pågældendes bolig er

egnet til beboelse af den pågældende husstand.

UDKAST

Efter udlændingelovens § 42 l, stk. 5, 1. pkt., forudsætter en afgørelse om

privat indkvartering, at boligen er placeret i en kommune, hvortil der kan

visiteres flygtninge på grundlag af de aftalte eller fastsatte kommunekvoter,

jf. integrationslovens § 8. Dette gælder dog efter § 42 l, stk. 5, 3. pkt., ikke

for bl.a. mindreårige udlændinge, der ønsker privat indkvartering hos her-

boende forældre i medfør af § 42 l, stk. 3.

Det fremgår herudover af udlændingelovens § 42 l, stk. 5, 2. pkt., at en ud-

lænding under 18 år kun kan indkvarteres privat, hvis Udlændingestyrelsen

efter en konkret vurdering finder, at hensynet til den mindreåriges tarv taler

derfor.

Udlændingelovens § 42 l, stk. 7, fastslår, at en udlænding, der er privat ind-

kvarteret, fortsat forsørges af Udlændingestyrelsen, jf. § 42 a, stk. 1, jf. stk.

3 og 4, og § 42 b, og fortsat er omfattet af reglerne i udlændingeloven om

undervisning og aktivering, jf. §§ 42 c-42 g. Hvis udlændingen er mindre-

årig og er indkvarteret privat hos herboende forældre i medfør af § 42 l, stk.

3, overgår forsørgelsespligten som udgangspunkt til de herboende forældre

i forbindelse med den private indkvartering, medmindre særlige grunde fo-

religger, jf. § 42 a, stk. 3, nr. 5.

2.3.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

Mindreårige udlændinge, der har indgivet ansøgning om asyl efter udlæn-

dingelovens § 7, har i dag en lempelig adgang til privat indkvartering hos

herboende forældre, idet der stilles færre betingelser for at benytte sig af

ordningen.

Det er således ikke en betingelse for privat indkvartering, at den mindreårige

har opholdt sig som asylansøger i Danmark i mindst 6 måneder, ligesom der

ikke er betingelser om den pågældendes fase i asylprocessen

Mindreårige udlændinge, der kommer alene til Danmark og indgiver ansøg-

ning om asyl, er ofte yderst sårbare, hvorfor barnets tarv efter en konkret

vurdering vil kunne tilsige indkvartering hos herboende familiemedlemmer.

Udlændingestyrelsen er bekendt med sager, hvor mindreårige udlændinge

kommer til Danmark uden deres forældre, men hvor andre nære familiemed-

lemmer er bosiddende i Danmark, eksempelvis bedsteforældre eller ældre,

myndige søskende.

Det er i den forbindelse Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse,

at hensynet til barnets tarv i en konkret situation må antages at tilsige, at den

UDKAST

mindreårige udlænding indkvarteres hos eventuelle herboende nære fami-

liemedlemmer på samme lempeligere vilkår, som tilfældet er for mindre-

årige med herboende forældre.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder det derfor hensigtsmæssigt,

at mindreårige udlændinge, der har andre herboende nære familiemedlem-

mer end herboende forældre, også kan indkvarteres privat hos den eller disse

nære familiemedlemmer på samme vilkår, som gælder for mindreårige, der

indkvarteres privat hos herboende forældre.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at lovforslaget vil

medvirke til Danmarks mest hensigtsmæssige overholdelse af Danmarks in-

ternationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder samt FN’s konvention af 20. november 1989 om

barnets rettigheder (børnekonventionen).

2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at udlændingelovens § 42 l, stk. 3, 1. pkt., ændres, således at

der etableres en mulighed for, at Udlændingestyrelsen efter ansøgning træf-

fer afgørelse om, at en mindreårig udlænding, som har indgivet ansøgning

om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, kan indkvarteres

privat hos et herboende nært familiemedlem, forudsat at den mindreåriges

forældre ikke opholder sig i Danmark, indtil udlændingen meddeles op-

holdstilladelse, udrejser eller udsendes, hvis udlændingen indgår en kontrakt

med Udlændingestyrelsen i overensstemmelse med stk. 4.

Der vil efter den foreslåede ordning ikke være en betingelse om, at den min-

dreårige skal have et ophold i Danmark på mindst 6 måneder, ligesom det

ikke vil være en betingelse, at Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse om,

at den mindreårige asylansøger kan opholde sig i Danmark under asylsagens

behandling.

Tilsvarende de gældende regler for privat indkvartering hos herboende for-

ældre vil det med den foreslåede ændring af udlændingelovens § 42 l, stk.

5, 3. pkt., ikke være en betingelse, at det herboende nære familiemedlems

bolig er placeret i en kommune, hvortil der kan visiteres flygtninge på

grundlag af de aftalte eller fastsatte kommunekvoter, jf. integrationslovens

§ 8.

Det forudsættes dog, at den person, som den mindreårige udlænding skal

indkvarteres hos, og som har rådighed over boligen, har lovligt ophold her i

landet.

UDKAST

Udlændingestyrelsen vil konkret i forbindelse med en ansøgning om privat

indkvartering foretage en vurdering af, om hensynet til den mindreåriges

tarv taler for at lade den mindreårige indkvartere sig privat hos nære herbo-

ende familiemedlemmer. Udlændingestyrelsen skal ved vurderingen heraf

bl.a. inddrage beskyttelsen i børnekonventionens artikel 3, 9 og 12.

Udlændingestyrelsen vil forud for en eventuel indgåelse af kontrakt om pri-

vat indkvartering hos et herboende nært familiemedlem undersøge, om den

mindreåriges eventuelle personlige repræsentant/bisidder er bekendt med og

understøtter ønsket om privat indkvartering. Udlændingestyrelsen retter

endvidere henvendelse til det asylcenter, hvor den mindreårige udlænding

er indkvarteret med henblik på at indhente oplysninger om den mindreåriges

fysiske og psykiske tilstand, om eventuelle underretninger om barnet til den

stedlige kommune samt om værtsfamiliens bopælskommune har foretaget

en vurdering af værtsfamilien. Derudover undersøger Udlændingestyrelsen,

om der i forbindelse med behandlingen af barnets asylsag er foretaget en

vurdering af barnets modenhed. Tilsvarende reglerne for mindreårige ud-

lændinge, som ansøger om privat indkvartering hos herboende forældre, vil

den foreslåede ordning ikke gælde for mindreårige udlændinge, der er om-

fattet af udlændingelovens § 42 l, stk. 2, medmindre helt særlige omstæn-

digheder tilsiger dette.

Det vil i ganske særlige tilfælde kunne forekomme, at hensynet til Danmarks

internationale forpligtelser, herunder særligt hensynet til barnets tarv, helt

afgørende tilsiger, at der vil skulle dispenseres fra bestemmelsen i udlæn-

dingelovens § 42 l, stk. 2, eksempelvis til trods for en betinget dom om

fængsel.

2.4. Klager over Udlændingestyrelsens modenhedsvurdering

2.4.1. Gældende ret

Efter udlændingelovens § 46 a, stk. 8, 1. pkt., kan Udlændingestyrelsens

beslutning om, at der ikke er særlige grunde til at antage, at en uledsaget

udlænding, der inden det fyldte 18. år har indgivet ansøgning om opholds-

tilladelse i medfør af § 7, ikke bør gennemgå en asylsagsprocedure, jf. § 9

c, stk. 3, nr. 1, ikke påklages.

Efter udlændingelovens § 9 c, stk. 3, nr. 1, kan der gives opholdstilladelse

til en uledsaget udlænding under 18 år, der har indgivet ansøgning efter § 7

(asyl), hvis der efter det, som er oplyst om udlændingens personlige forhold,

er særlige grunde til at antage, at udlændingen ikke bør gennemgå en asyl-

sagsprocedure, og hvis der er grund til at antage, at udlændingen ved en

tilbagevenden til hjemlandet eller det tidligere opholdsland vil være uden

UDKAST

familiemæssigt netværk eller uden mulighed for ophold på et modtage- og

omsorgscenter og dermed vil blive stillet i en reel nødssituation. Opholds-

tilladelsen kan ikke forlænges ud over udlændingens fyldte 18 år.

Det er Udlændingestyrelsen, der i første omgang vurderer, om en uledsaget

mindreårig udlænding er moden nok til at gennemgå en asylsagsprocedure.

Hvis Udlændingestyrelsen vurderer, at den uledsagede mindreårige ikke er

tilstrækkelig moden til at gennemgå en asylsagsprocedure, kan Udlændin-

gestyrelsen meddele den pågældende opholdstilladelse efter udlændingelo-

vens § 9 c, stk. 3, nr. 1, uden at ansøgningen om asyl behandles. Den uled-

sagede mindreårige udlænding har dog til enhver tid mulighed for at fast-

holde sin ansøgning om asyl og få asylsagen realitetsbehandlet. Dette gæl-

der uanset den uledsagede mindreåriges alder og uafhængigt af Udlændin-

gestyrelsens modenhedsvurdering, og det gælder, uanset om den pågæl-

dende har fået opholdstilladelse som umoden eller er meddelt afslag på op-

holdstilladelse efter § 9 c, stk. 3, nr. 1, f.eks. fordi den pågældende har fa-

miliemæssigt netværk i hjemlandet. Definitionen på en flygtning gælder så-

ledes for alle individer, uanset alder.

Såfremt Udlændingestyrelsen anser en uledsaget mindreårig som værende

tilstrækkelig moden til at gennemgå en asylsagsprocedure, vil den pågæl-

dende gennemgå en normal asylsagsbehandling. Såfremt den pågældende

meddeles afslag på asyl i Udlændingestyrelsen, indbringes sagen for Flygt-

ningenævnet.

Flygtningenævnet foretager i alle sager, hvor en uledsaget mindreårig ud-

lænding har indgivet ansøgning om asyl, en vurdering af, om ansøgeren på

tidspunktet for nævnets behandling af sagen kan anses for at være tilstræk-

kelig moden til at gennemgå en asylsagsbehandling.

Har den uledsagede mindreårige asylansøger ikke ønsker at fastholde sin

ansøgning om asyl og få asylsagen realitetsbehandlet, vil Flygtningenævnet

af egen drift kunne hjemvise den pågældendes asylsag til Udlændingesty-

relsen med den begrundelse, at den mindreårige efter Flygtningenævnets

vurdering ikke bør gennemgå en asylsagsbehandling i Flygtningenævnet.

Ved lov nr. 188 af 27. februar 2017 om ændring af udlændingeloven fik

Flygtningenævnet overført kompetencen i en række klagesager fra Udlæn-

dinge- og Integrationsministeriet, herunder behandlingen af klager over Ud-

lændingestyrelsens afgørelser om afslag på opholdstilladelse efter udlæn-

dingelovens § 9 c, stk. 3, til uledsagede mindreårige udlændinge og klager

over Udlændingestyrelsens afgørelse om aldersvurdering og ledsagevurde-

ring. Inden overførslen af kompetencen i sager om uledsagede mindreårige

UDKAST

udlændinge til Flygtningenævnet behandlede ministeriet således klager over

afgørelser truffet af Udlændingestyrelsen i sager om opholdstilladelse efter

udlændingelovens § 9 c, stk. 3, samt klager over Udlændingestyrelsens af-

gørelse om aldersvurdering og ledsagevurdering. I den forbindelse udgjorde

den tidligere bestemmelse om modenhedsvurderingen i udlændingelovens

§ 46, stk. 2, 2. pkt., jf. dagældende lovbekendtgørelse nr. 947 af 24. august

2011, en undtagelse til Udlændinge- og Integrationsministeriets almindelige

kompetence i disse sager.

Ved overførslen af kompetence fra Udlændinge- og Integrationsministeriet

til Flygtningenævnet blev § 46 a, stk. 8, 1. pkt., utilsigtet ikke ophævet.

2.4.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at udlændingelo-

vens § 46 a, stk. 8, 1. pkt., ikke længere er retvisende, og at bestemmelsen

utilsigtet ikke blev ophævet i forbindelse med overførelsen af klagesager

vedrørende uledsagede mindreårige udlændinge fra ministeriet til Flygtnin-

genævnet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker i den forbindelse, at

Flygtningenævnet i alle sager om uledsagede mindreårige udlændinge, der

er indbragt for nævnet, foretager en vurdering af, om ansøgeren på tidspunk-

tet for nævnets behandling af sagen kan anses for at være tilstrækkelig mo-

den til at gennemgå en asylsagsbehandling. Ministeriet vurderer på den bag-

grund, at udlændingelovens § 46 a, stk. 8, 1. pkt., bør ophæves.

2.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ophæve udlændingelovens § 46 a, stk. 8, 1. pkt., om, at Ud-

lændingestyrelsens beslutning om, at der ikke er særlige grunde til at antage,

at en uledsaget udlænding, der inden det fyldte 18. år har indgivet ansøgning

om opholdstilladelse i medfør af § 7, ikke bør gennemgå en asylsagsproce-

dure, jf. § 9 c, stk. 3, nr. 1, ikke kan påklages.

Den foreslåede ophævelse af udlændingelovens § 46 a, stk. 8, 1. pkt., vil

ikke indebære en ændring i sagernes behandling, ligesom retsstillingen for

uledsagede mindreårige udlændinge ikke vil ændres, idet Flygtningenævnet

– som det er i dag – vil foretage en vurdering af, om en uledsaget mindreårig

udlænding, der har indgivet en ansøgning om asyl på tidspunktet for næv-

nets behandling af sagen kan anses for at være tilstrækkelig moden til at

gennemgå en asylsagsbehandling.

Ophævelsen vil således alene bidrage til, at udlændingeloven bliver ajour-

ført, idet bestemmelsen ikke længere er retvisende.

UDKAST

2.5. Ophør af hvervet som repræsentant for uledsagede mindreårige

udlændinge

2.5.1. Gældende ret

Efter udlændingelovens § 56 a, stk. 1, 1. pkt., får en uledsaget udlænding

under 18 år, der opholder sig her i landet, medmindre ganske særlige grunde

taler derimod, udpeget en repræsentant til varetagelse af sine interesser.

Efter udlændingelovens § 56 a, stk. 7, ophører hvervet som repræsentant til

varetagelse af barnets interesser, jf. stk. 1, når 1) barnet er meddelt opholds-

tilladelse i Danmark og får udpeget en midlertidig forældremyndighedsin-

dehaver efter § 28 i forældreansvarsloven, 2) barnet fylder 18 år, 3) barnet

udrejser af Danmark, 4) forældremyndighedsindehaveren indrejser i Dan-

mark eller på anden måde bliver i stand til at udøve forældremyndigheden,

5) barnets ægtefælle indrejser i Danmark, eller 6) Familieretshuset eller fa-

milieretten træffer beslutning herom efter stk. 3.

Udlændingelovens § 56 a blev indført ved lov nr. 60 af 29. januar 2003. Det

følger af de almindelige bemærkninger til bestemmelsen, at en person under

18 år, som er gift og indrejser med sin ægtefælle, ikke betragtes som uled-

saget. Det følger imidlertid også af bemærkningerne, at spørgsmålet om,

hvem der kan udpeges som repræsentant for barnet, må bero på en konkret

vurdering i den enkelte sag, idet der skal lægges afgørende vægt på, hvad

der samlet set er bedst stemmende med hensynet til barnets interesser. Der

henvises til Folketingstidende 2002-03, tillæg A, L 23, side 398 og 406.

Disse betragtninger er gentaget i forbindelse med en revision af reglerne om

uledsagede mindreårige udlændinge, der blev foretaget i 2010, jf. Folke-

tingstidende 2010-11, tillæg A, L 37, side 6. Det forhold, at en mindreårig

er gift i udlandet, og denne partner indrejser i landet, betyder således ikke,

at dette automatisk medfører, at den mindreårige anses for ledsaget af part-

neren.

Det fremgår endvidere af de almindelige bemærkninger til § 56 a, at repræ-

sentanten skal yde støtte i forbindelse med behandlingen af barnets asylsag,

men repræsentanten skal også støtte barnet i relation til andre, mere person-

lige spørgsmål, f.eks. vedrørende skolegang og særlige omsorgs- eller be-

handlingsbehov, jf. Folketingstidende 2002-03, tillæg A, L 23, som fremsat,

side 406.

Udlændingelovens § 56 a, stk. 7, blev i 2017 ændret som følge af en ændring

i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, hvorefter muligheden for di-

spensation fra alderskrav ved indgåelse af ægteskab blev afskaffet, ligesom

UDKAST

der blev indført en bestemmelse om, at et ægteskab, der er indgået i udlan-

det, ikke anerkendes, hvis en part ved vielsen ikke var fyldt 18 år, medmin-

dre der foreligger tvingende grunde herfor. Ved denne ændring blev udlæn-

dingelovens § 56 a, stk. 7, nr. 6, hvorefter hvervet som repræsentant ophører,

når barnet indgår ægteskab, ophævet, jf. Folketingstidende, 2016-17, tillæg

A, L 94, som fremsat, side 6 og 14. Bestemmelsen i § 56 a, stk. 7, nr. 5, om,

at hvervet som personlig repræsentant ophører, når barnets ægtefælle ind-

rejser i Danmark, blev imidlertid ikke samtidig ophævet.

Efter ændringen i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning anerkendes æg-

teskaber, der er indgået i udlandet af mindreårige, ikke efter dansk ret, med-

mindre der foreligger tvingende grunde herfor. Udlændingelovens § 56 a,

stk. 7, nr. 5, har således ikke selvstændig betydning i forhold til spørgsmålet

om udpegning af en personlig repræsentant, herunder særligt da der efter

gældende ret altid skal foretages en konkret vurdering, hvor afgørende vægt

lægges på, hvad der samlet set er bedst stemmende med hensynet til barnets

interesser.

2.5.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

Barnets tarv skal altid komme i første række, og det er derfor vigtigt, at lov-

givningen ikke syner at bidrage til at fastholde en mindreårig i et tvangsæg-

teskab, ligesom det er vigtigt, at Danmarks sikrer en løbende iagttagelse af

sine internationale forpligtelser, herunder FN’s konvention af 20. november

1989 om barnets rettigheder (børnekonventionen).

Det er på den baggrund Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse,

at udlændingelovens § 56 a, stk. 7, nr. 5, om, at hvervet som repræsentant

til varetagelse af en uledsaget mindreåriges interesser overgår til den min-

dreåriges ægtefælle, når denne indrejser i Danmark, bør ophæves.

Det bemærkes, at der efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfat-

telse ej heller bør indlægges en formodning efter udlændingeloven om, en

mindreårig, som er gift i udlandet, og som indrejser med sin ”ægtefælle”,

ikke betragtes som uledsaget.

2.5.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at udlændingelovens § 56 a, stk. 7, nr. 5, om, at hvervet som

repræsentant til varetagelse af barnets interesser ophører, når barnets ægte-

fælle indrejser i Danmark, ophæves.

En ophævelse af udlændingelovens § 56 a, stk. 7, nr. 5, medfører, at hvervet

som repræsentant til varetagelse af barnets interesser ikke længere – som et

udgangspunkt ved en ordlydslæsning af udlændingeloven – vil ophøre, når

UDKAST

barnets ”ægtefælle” indrejser i Danmark. Der lægges med den foreslåede

ændring ikke op til en ændring af praksis.

Udlændingestyrelsen vil således som hidtil i forhold til spørgsmålet om,

hvorvidt den mindreårige skal betragtes som ledsaget eller uledsaget, skulle

foretage en konkret vurdering i den enkelte sag, hvor der lægges afgørende

vægt på, hvad der samlet set er bedst stemmende med hensynet til den min-

dreåriges interesser. Der vil således som i dag kunne forekomme situationer,

hvor det efter en konkret vurdering med udgangspunkt i barnets tarv, vur-

deres, at den mindreåriges partner bør anses som ledsager. Hvis den min-

dreårige er ledsaget, udpeges der som udgangspunkt ikke en personlig re-

præsentant.

2.6. Revidering af reglerne om iværksættelse af sociale indsatser over

for mindreårige udlændinge og unge udlændinge i alderen fra 18 til 22

år

2.6.1. Gældende ret

2.6.1.1. Anbringelse af uledsagede mindreårige udlændinge

Efter udlændingelovens kapitel 9 b, der indeholder §§ 62 l-62 v, kan børne-

og ungeudvalget i den kommune, hvor en uledsaget mindreårig udlænding

er indkvarteret, træffe afgørelse om, at den pågældende skal anbringes uden

for indkvarteringsstedet på et anbringelsessted efter § 43, stk. 1, i barnets

lov efter en række nærmere betingelser.

Efter udlændingelovens § 62 l, stk. 1, kan der således træffes afgørelse om

anbringelse af uledsagede mindreårige udlændinge, der er under Udlændin-

gestyrelsens forsørgelse, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 5, på alle former

for anbringelsessteder uden samtykke efter § 43, stk. 1, i barnets lov, herun-

der på delvist lukkede døgninstitutioner og delvist lukkede afdelinger, sik-

rede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger.

Det er børne- og ungeudvalget i den kommune, hvor den uledsagede min-

dreårige udlænding er indkvarteret, der kan træffe afgørelse om anbringelse

efter § 62 l, stk. 1.

Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2016-

17, Tillæg A, L 204 som fremsat, side 24 ff., at ordningen omfatter uledsa-

gede mindreårige udlændinge med processuelt ophold og uledsagede min-

dreårige udlændinge uden lovligt ophold. Det følger videre, at det afgørende

for at være omfattet af bestemmelsen er, at pågældende er omfattet af ud-

lændingeloven, og at der er behov for social støtte i form af en anbringelse.

Processuelt ophold anses som lovligt ophold omfattet af § 4, stk. 1, i barnets

lov, og der kan derfor også træffes afgørelse om anbringelse af en uledsaget

UDKAST

mindreårig udlænding, som har processuelt ophold, med direkte hjemmel i

bestemmelserne om anbringelse i barnets lov.

Det betyder, at der både er hjemmel til anbringelse af uledsagede mindre-

årige udlændinge med processuelt med henvisning til udlændingelovens §

62 l og med henvisning til barnets lov.

Udlændingelovens §§ 62 m-62 v vedrører grundlaget for afgørelsen, opfølg-

ning, tilsyn, ret til samvær og kontakt og ophør af anbringelsen, som alle

finder anvendelse ved anbringelse af uledsagede mindreårige i henhold til

udlændingelovens § 62 l.

Det er en forudsætning for, at en uledsaget mindreårig udlænding kan an-

bringes, at der er en åbenbar risiko for, at den uledsagede mindreårige ud-

lændings sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund af utilstræk-

kelig omsorg, behandling, overgreb, kriminel adfærd, misbrugsproblemer

eller andre adfærds- eller tilpasningsproblemer, jf. udlændingelovens § 62 l,

stk. 1, og at der er begrundet formodning om, at den uledsagede mindreårige

udlændings problemer ikke kan løses under udlændingens fortsatte ophold

på indkvarteringsstedet, jf. udlændingelovens § 62 l, stk. 2.

2.6.1.2. Iværksættelse af øvrige sociale indsatser for uledsagede mindre-

årige udlændinge

Iværksættelse af øvrige sociale indsatser for uledsagede mindreårige udlæn-

dinge sker efter barnets lov eller efter principperne i barnets lov.

For så vidt angår uledsagede mindreårige udlændinge med processuelt op-

hold, der har behov for særlig støtte, og hvor der er begrundet formodning

om, at behovet ikke kan imødekommes i indkvarteringssystemet, kan børne-

og ungeudvalget og kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om iværksæt-

telse af øvrige sociale indsatser end anbringelse efter udlændingelovens ka-

pitel 9 b med direkte hjemmel i barnets lov, idet processuelt ophold, som

anført ovenfor under pkt. 2.6.1.1, anses som lovligt ophold omfattet af § 4,

stk. 1, i barnets lov.

For så vidt angår uledsagede mindreårige udlændinge uden lovligt ophold,

der har behov for særlig støtte, og hvor der er begrundet formodning om, at

behovet ikke kan imødekommes i indkvarteringssystemet, er der ikke hjem-

mel hverken i udlændingeloven eller direkte i barnets lov til at iværksætte

øvrige sociale indsatser end anbringelse efter udlændingelovens kapitel 9 b.

I sådanne situationer vil det bero på en vurdering af Danmarks internationale

forpligtelser, herunder Børnekonventionen, om der kan iværksættes indsat-

ser med henvisning til principperne i barnets lov.

UDKAST

2.6.1.3. Iværksættelse af sociale indsatser for ledsagede mindreårige ud-

lændinge og unge udlændinge i alderen fra 18 til 22 år

I det følgende anvendes betegnelsen

ledsagede mindreårige udlændinge

mindreårige udlændinge, som er indkvarteret sammen med en forældremyn-

dighedsindehaver eller andre, der er trådt i forældremyndighedsindehave-

rens sted. Endvidere anvendes betegnelsen

unge udlændinge

om udlæn-

dinge i alderen fra 18 til 22 år.

For så vidt angår ledsagede mindreårige udlændinge med processuelt op-

hold og unge udlændinge med processuelt ophold kan børne- og ungeudval-

get træffe afgørelse om iværksættelse af sociale indsatser med direkte hjem-

mel i barnets lov, idet processuelt ophold, som anført ovenfor under pkt.

2.6.1.1, anses som lovligt ophold omfattet af § 4, stk. 1, i barnets lov.

Iværksættelse af sociale indsatser for ledsagede mindreårige udlændinge

uden lovligt ophold og for unge udlændinge uden lovligt ophold i Danmark

sker efter udlændingelovens kapitel 9 c, der indeholder §§ 62 x-62 æ.

I henhold til udlændingelovens § 62 x, stk. 1, finder en række bestemmelser

i barnets lov anvendelse med de fornødne tilpasninger, hvis en ledsaget min-

dreårig udlænding uden lovligt ophold har behov for særlig støtte, og der er

begrundet formodning om, at behovet ikke kan imødekommes i indkvarte-

ringssystemet. I henhold til bestemmelsen kan der således træffes afgørelse

om bl.a. anbringelse på et anbringelsessted af en ledsaget mindreårig udlæn-

ding uden lovligt ophold efter § 43, stk. 1, i barnets lov.

Det fremgår af bemærkningerne til udlændingelovens § 62 x, jf. Folketings-

tidende 2019-20, Tillæg A, L 189 som fremsat, side 164, at der med for-

nødne tilpasninger henvises bl.a. til de særlige forhold, der gælder for de

mindreårige udlændinge uden lovligt ophold, som er omfattet af § 42 a, stk.

1 eller 2, i forhold til mindreårige udlændinge med lovligt ophold, der bor

privat sammen med forældremyndighedsindehaverne.

Det fremgår endvidere, at der herved henvises til, at mindreårige udlæn-

dinge, der er indkvarteret på et indkvarteringssted, har nogle andre forud-

sætninger i forhold til støtte fra f.eks. ansatte på indkvarteringsstedet, i for-

hold til mindreårige udlændinge med lovligt ophold, der bor hjemme sam-

men med forældremyndighedsindehaverne. Det fremgår videre, at det inde-

bærer, at der ved valg af sociale indsatser skal tages højde for, at den min-

dreårige udlænding ikke har lovligt ophold i Danmark og derfor, som ud-

gangspunkt, vil skulle udrejse af Danmark.

Iværksættelse af sociale indsatser, herunder f.eks. en anbringelse, vil ifølge

bemærkningerne til § 62 x, stk. 1, jf. Folketingstidende 2019-20, Tillæg A,

UDKAST

L 189 som fremsat, typisk ske efter initiativ fra udlændingemyndighe-

derne/indkvarteringsstedet, der anmoder kommunen om at igangsætte en

vurdering af, om der er behov for, at der iværksættes en social indsats. Det

er kommunen, der foretager vurderingen af, hvorvidt den mindreåriges be-

hov for støtte kan imødekommes i indkvarteringssystemet.

Efter udlændingelovens § 62 x, stk. 2, kan ungestøtte iværksættes for unge

udlændinge uden lovligt ophold. Ungestøtte tilbydes unge udlændinge, der

har været anbragt indtil deres fyldte 18 år.

Det følger således af udlændingelovens § 62 x, stk. 2, at hvis en ung udlæn-

ding uden lovligt ophold, som er omfattet af § 42 a, stk. 1 eller 2, og som

har behov for særlig støtte, og hvor der er begrundet formodning om, at ud-

lændingens behov for særlig støtte ikke kan imødekommes i indkvarterings-

systemet finder §§ 108-110, 113-121 og 144-150 og § 156, stk.1, 2 og 4, i

barnets lov anvendelse med de fornødne tilpasninger.

Efter § 62 y, stk. 1, er det kommunalbestyrelsen eller børne- og ungeudval-

get i den kommune, hvor den ledsagede mindreårige udlænding uden lovligt

ophold er indkvarteret, der kan træffe afgørelse om bl.a. anbringelse efter §

62 x, stk. 1.

Det følger af udlændingelovens § 62 y, stk. 2, at meddeles en ledsaget min-

dreårig udlænding, eller en ung udlænding, opholdstilladelse, gælder afgø-

relsen om iværksættelse af sociale indsatser, indtil der efter reglerne i bar-

nets lov er truffet afgørelse om, hvorvidt indsatserne skal opretholdes eller

ophøre.

Dette betyder ifølge bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingsti-

dende 2019-20, Tillæg A, L 189 som fremsat, at afgørelser om sociale ind-

satser opretholdes, indtil kommunalbestyrelsen eller børne- og ungeudval-

get i den kommune, hvortil udlændingen visiteres, jf. integrationslovens §

10, har truffet en ny afgørelse med hjemmel i serviceloven (nu barnets lov).

Efter udlændingelovens § 62 æ finder § 11 c, stk. 1, nr. 1, og stk. 2-4, og

kapitel 9 og 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale om-

råde anvendelse på afgørelser, der træffes i medfør af udlændingelovens §

62 x.

Bestemmelsen i § 11 c i lov om retssikkerhed og administration på det soci-

ale område vedrører typer af sager, hvor kravet om samtykke efter § 11 a,

stk. 1 og 6, i samme lov kan fraviges, hvis det er nødvendigt for sagens

behandling, mens kapitel 9 og 10 i nævnte lov omhandler Ankestyrelsen og

almindelige klageregler.

UDKAST

2.6.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at det kan være

vanskeligt for myndighederne at anvende de korrekte regler i forbindelse

med en eventuel anbringelse eller iværksættelse af øvrige sociale indsatser

for mindreårige og unge udlændinge, der er under Udlændingestyrelsens

forsørgelse.

Det skyldes det forhold, at der er hjemmel i udlændingeloven til iværksæt-

telse af sociale indsatser, herunder anbringelse, for ledsagede mindreårige

udlændinge uden lovligt ophold og til iværksættelse af ungestøtte for unge

udlændinge uden lovligt ophold, mens der i udlændingeloven ikke er hjem-

mel til iværksættelse af øvrige sociale indsatser end anbringelse for uledsa-

gede mindreårige med processuelt ophold eller uden lovligt ophold eller til

iværksættelse af ungestøtte for unge udlændinge med processuelt ophold.

Det skyldes samtidig det forhold, at der efter barnets lov kan iværksættes

sociale indsatser, herunder anbringelse, for uledsagede og ledsagede min-

dreårige udlændinge med processuelt ophold, mens iværksættelse af sociale

indsatser for uledsagede mindreårige uden lovligt ophold skal ske ved an-

vendelse af principperne i barnets lov.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at en ændring af

hjemlerne til iværksættelse af sociale indsatser over for mindreårige og unge

udlændinge vil medføre, at retsgrundlaget for sociale indsatser, der kan

iværksættes over for mindreårige og unge udlændinge under Udlændinge-

styrelsens forsørgelse, tydeliggøres, og at gennemsigtigheden dermed øges.

Det er endvidere Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at det

af hensyn til Danmarks internationale forpligtelser bør fastslås ved lov, at

uledsagede mindreårige uden lovligt ophold i Danmark har samme rettighe-

der i forhold til øvrige sociale indsatser end anbringelse, som ledsagede min-

dreårige udlændinge i Danmark. Med en klar lovhjemmel sikres det efter

ministeriets opfattelse, at der gælder ens regler for iværksættelse af øvrige

sociale indsatser, uanset om den enkelte mindreårige opholder sig her på

processuelt ophold eller ikke har lovligt ophold.

Det er således vurderingen, at der bør indsættes en hjemmel i udlændinge-

loven til at iværksætte øvrige sociale indsatser for uledsagede mindreårige

udlændinge uden lovligt ophold, ligesom der bør indsættes en tilsvarende

hjemmel for uledsagede mindreårige udlændinge med processuelt ophold.

Der bør endvidere foretages en ændring af hjemmelen i udlændingeloven til

iværksættelse af sociale foranstaltninger for ledsagede mindreårige udlæn-

UDKAST

dinge og unge udlændinge, således at også ledsagede mindreårige udlæn-

dinge og unge udlændinge med processuelt ophold er omfattet af bestem-

melsen.

2.6.3. Den foreslåede ordning

Med den foreslåede ordning vil udlændingelovens kapitel 9 c indeholde

hjemmel til iværksættelse af alle typer sociale indsatser for ledsagede min-

dreårige, herunder anbringelse, ligesom kapitlet vil indeholde hjemmel til

iværksættelse af øvrige sociale indsatser end anbringelse efter udlændinge-

lovens kapitel 9 b for uledsagede mindreårige. Kapitlet vil endvidere inde-

holde hjemmel til iværksættelse af ungestøtte for unge udlændinge. Anven-

delsen af kapitel 9 c vil gælde, uanset om de pågældende persongrupper har

processuelt eller ulovligt ophold, dog forudsat at de er under Udlændinge-

styrelsens forsørgelse.

Det foreslås således, at anvendelsesområdet i kapitel 9 c udvides til at om-

fatte iværksættelse af sociale indsatser, herunder anbringelse, for ledsagede

mindreårige udlændinge under udlændingestyrelsens forsørgelse, uanset om

de pågældende har processuelt ophold eller ulovligt ophold.

Det foreslås endvidere, at der indsættes en bestemmelse i kapitel 9 c, hvor-

efter der kan ske iværksættelse af øvrige sociale indsatser end anbringelse

efter udlændingelovens kapitel 9 b for uledsagede mindreårige udlændinge,

under udlændingestyrelsens forsørgelse. Dette vil gælde, uanset om de på-

gældende uledsagede mindreårige har processuelt ophold eller ulovligt op-

hold.

Det foreslås endelig, at anvendelsesområdet i kapitel 9 c udvides til at om-

fatte iværksættelse af ungestøtte for unge udlændinge under udlændingesty-

relsens forsørgelse, uanset om de pågældende har processuelt ophold eller

ulovligt ophold.

Herved sikres, at der vil gælde samme regler for mindreårige udlændinge og

unge udlændinge, uanset om de opholder sig her i landet på processuelt op-

hold eller ikke har lovligt ophold. Det sikres herunder, at iværksættelse af

sociale indsatser, herunder anbringelse, øvrige indsatser og ungestøtte, for

mindreårige udlændinge og unge udlændinge, der har processuelt ophold,

vil kunne ske med direkte hjemmel i udlændingeloven modsat i dag, hvor

iværksættelse af sociale indsatser og ungestøtte for dele af denne person-

gruppe med processuelt ophold sker efter barnets lov.

Med lovforslaget lovfæstes i udlændingeloven således endvidere adgangen

for uledsagede mindreårige uden lovligt ophold til at kunne modtage øvrige

sociale indsatser end anbringelse efter udlændingelovens kapitel 9 b i stedet

for, som hidtil, efter principperne i barnets lov.

UDKAST

Med den foreslåede ordning vil det – som i dag – være en forudsætning, at

det forud for en eventuel iværksættelse af sociale indsatser, herunder anbrin-

gelse, og ungestøtte altid skal sikres, at grundlaget herfor er til stede. Betin-

gelserne for, hvornår der kan ske iværksættelse af sociale indsatser og un-

gestøtte vil skulle svare til betingelserne efter barnets lov, og der vil dermed

ikke gives en mere vidtgående eller mere lempelig adgang til at iværksætte

sociale indsatser og ungestøtte, end hvad der følger af barnets lov.

Det vil være kommunalbestyrelsen eller børne- og ungeudvalget i den kom-

mune, hvor den mindreårige udlænding eller unge udlænding er indkvarte-

ret, som vil kunne træffe afgørelse om iværksættelse af sociale indsatser,

herunder ungestøtte, efter § 62 x.

Der er med lovforslaget tale om en tydeliggørelse og lovfæstelse af allerede

eksisterende regler, og der tilsigtes således ikke med de foreslåede ændrin-

ger af udlændingelovens 9 c en ændring af den gældende praksis for iværk-

sættelse af sociale indsatser for mindreårige udlændinge eller unge udlæn-

dinge, som er under Udlændingestyrelsens forsørgelse. Det kan dog ikke

afvises, at der med lovfæstelsen af hjemmelen til iværksættelse af øvrige

sociale tiltag end anbringelse for uledsagede mindreårige udlændinge uden

lovligt ophold vil kunne ske en mindre øgning i antallet af iværksatte sociale

indsatser for denne persongruppe, end når iværksættelsen, som i dag, alene

sker på baggrund af principperne i barnets lov.

Det afgørende for at være omfattet af kapitel 9 c vil efter den foreslåede

ordning være, at den mindreårige udlænding eller unge udlænding er omfat-

tet af Udlændingestyrelsens forsørgelse, og at kommunalbestyrelsen eller

børne- og ungeudvalget vurderer, at der er behov for iværksættelse af sociale

indsatser, herunder ungestøtte, som ikke kan imødekommes i indkvarte-

ringssystemet.

Udlændingestyrelsen vil derfor også som hidtil skulle afholde udgifterne til

de nødvendige sociale indsatser iværksat over for mindreårige udlændinge

og unge udlændinge, når betingelserne herfor er opfyldt. Kommunerne skal

som hidtil således ikke iværksætte sociale indsatser for mindreårige udlæn-

dinge eller unge udlændinge i det omfang det vurderes, at udlændingemyn-

dighederne inden for indkvarteringssystemet vil kunne imødekomme even-

tuelle behov.

2.7. Udvidelse af socialtilsynets kompetence til at føre tilsyn med

særindkvarteringssteder og steder hvor der sket ekstern indkvartering

2.7.1. Gældende ret

2.7.1.1. Udlændingeloven

UDKAST

Efter udlændingelovens § 42 a, stk. 5, tilvejebringer og driver Udlændinge-

styrelsen indkvarteringssteder for udlændinge, der er omfattet af udlændin-

gelovens § 42 a, stk. 1 eller 2, jf. stk. 3. Dette sker i samarbejde med såkaldte

indkvarteringsoperatører, som kan være private organisationer eller selska-

ber eller statslige styrelser, som er godkendt hertil af udlændinge- og inte-

grationsministeren, eller kommuner. I praksis indgår Udlændingestyrelsen

et samarbejde med en række eksterne indkvarteringsoperatører, som vareta-

ger den daglige drift af de forskellige indkvarteringssteder.

Udlændingestyrelsen forestår den overordnede planlægning vedrørende

etablering og drift af de forskellige indkvarteringssteder i Danmark. Aftale-

forholdet mellem Udlændingestyrelsen og indkvarteringsoperatørerne er

fastlagt i kontrakter, som bl.a. fastlægger indkvarteringsoperatørernes ser-

viceforpligtelser samt kapacitet og finansiering. Kontraktforholdet er base-

ret på en såkaldt bestiller-udfører-model, hvor Udlændingestyrelsen bestil-

ler operatøren til at udføre den opgave, som Udlændingestyrelsen har an-

svaret for. Som følge heraf fører Udlændingestyrelsen tilsyn med, om opga-

ven løses i overensstemmelse med kontrakterne. Udlændingestyrelsens til-

syn består af tilsyn med fokus på levering af konkrete ydelser, økonomiske

tilsyn, informationssikkerhedstilsyn, inventartilsyn og bygningsmæssige til-

syn.

Det fremgår af operatørkontrakterne, som er indgået mellem Udlændinge-

styrelsen og indkvarteringsoperatøren, at sådanne tilsyn kan være anmeldte

og uanmeldte og være skriftlige eller gennemføres ved fremmøde på de en-

kelte indkvarteringssteder. Udlændingestyrelsen kan i umiddelbar forlæn-

gelse af et tilsyn indskærpe overholdelsen af gældende kontrakter, retnings-

linjer og myndighedsforskrifter. Tilsynene supplerer den øvrige dialog med

operatøren af det særlige indkvarteringssted.

For at sikre de rette tilbud til de enkelte persongrupper har Udlændingesty-

relsen forskellige typer af indkvarteringssteder, herunder f.eks. modtage-,

opholds-, udrejse- og børnecentre.

De uledsagede mindreårige udlændinge bliver som udgangspunkt indkvar-

teret på et børnecenter med højere personalenormering samt døgnbeman-

ding. De 17-årige uledsagede udlændinge bliver imidlertid som udgangs-

punkt indkvarteret på særlige afsnit eller afdelinger på almindelige opholds-

centre, som primært er oprettet med henblik på at huse asylansøgere, der får

deres sag behandlet her i landet.

Voksne udlændinge under Udlændingestyrelsens forsørgelse, der til trods

for støtte ikke kan rummes på et ordinært indkvarteringssted, kan tilbydes

pladser til beboere med særlige behov, indkvartering på et såkaldt særind-

kvarteringssted eller ekstern indkvartering.

UDKAST

Ved

særindkvarteringssteder

forstås indkvarteringssteder, hvor der alene er

indkvarteret udlændinge, som ikke kan rummes på et ordinært indkvarte-

ringssted.

Ved

ekstern indkvartering

forstås indkvartering i private indkvarteringstil-

bud uden for Udlændingestyrelsens centersystem og uden for serviceloven.

Pladser til beboere med særlige behov, indkvartering på et særindkvarte-

ringssted og ekstern indkvartering kræver en konkret og individuel vurde-

ring foretaget af det socialfaglige personale på det ordinære indkvarterings-

sted samt Udlændingestyrelsens godkendelse.

Udlændingestyrelsen fører i henhold til udlændingelovens § 42 a, stk. 5, til-

syn med de steder, hvor udlændinge under udlændingestyrelsens forsørgelse

er indkvarteret. For enkelte indkvarteringssteder gælder dog, at socialtilsy-

net fører det faglige tilsyn. Se nærmere herom under pkt. 2.7.1.2 nedenfor.

2.7.1.2. Socialtilsynsloven

Det følger af § 4, stk. 1, nr. 2, jf. § 2, i lov om socialtilsyn (socialtilsynslo-

ven), at en kommune i hver region i sin funktion som socialtilsyn godkender

og fører tilsyn med bl.a. anbringelsessteder for børn og unge samt botilbud

til midlertidige og længerevarende døgnophold til voksne efter servicelo-

ven, herunder f.eks. også krisecentre.

Efter § 3, stk. 3, i socialtilsynsloven udfører socialtilsynet på vegne af Ud-

lændingestyrelsen, og på grundlag af en aftale med Udlændingestyrelsen,

fagligt tilsyn med indkvarteringssteder, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 5,

hvor der alene er indkvarteret uledsagede mindreårige udlændinge, og med

særlige afsnit eller afdelinger på andre indkvarteringssteder end børnecen-

tre, hvor der opholder sig uledsagede mindreårige udlændinge.

Udlændingestyrelsen har mulighed for at indgå en aftale med ét socialtilsyn,

der udfører tilsynet med alle de pågældende indkvarteringssteder, eller med

flere socialtilsyn, f.eks. de socialtilsyn, der i forvejen fører driftsorienteret

tilsyn med de døgntilbud mv. efter serviceloven, der er beliggende i de kom-

muner, hvor indkvarteringsstederne er beliggende.

Det fremgår af den konkrete aftale mellem socialtilsynet og Udlændingesty-

relsen, hvilket omfang og indhold tilsynsaftalen har i det konkrete tilfælde.

Det bemærkes, at det ikke er Udlændingestyrelsens samlede tilsyn med ind-

kvarteringsstederne, men alene det faglige tilsyn der udføres af socialtilsy-

net. Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende

2016-17, L 204 som fremsat, side 73f.

UDKAST

Det faglige tilsyn omfatter tilsyn med, at beboerne på børnecentre og 17-

årige uledsagede udlændinge, som er indkvarteret på særlige afsnit eller af-

delinger på andre indkvarteringssteder end børnecentre, samt beboere på

indkvarteringssteder uden for det ordinære indkvarteringssystem, der er til-

vejebragt af Udlændingestyrelsen i medfør af udlændingelovens § 42 a, stk.

5, og hvor der alene opholder sig uledsagede mindreårige udlændinge, mod-

tager den helhedsorienterede indsats og de ydelser, som operatørerne ifølge

operatørkontrakterne med Udlændingestyrelsen er forpligtede til at levere

på en fagligt kvalificeret måde. Det følger af bemærkningerne til § 3, stk. 3,

i socialtilsynsloven, jf. Folketingstidende 2016-17, L 204 som fremsat, side

74.

For så vidt angår de uledsagede mindreårige udlændinge, der er privat ind-

kvarteret, er disse tilknyttet et børnecenter eller et indkvarteringssted med

særlige afsnit eller afdelinger, hvor der opholder sig uledsagede mindreårige

udlændinge. Operatøren for det pågældende børnecenter mv. varetager i re-

lation til de privat indkvarterede uledsagede mindreårige, der er tilknyttet

centeret mv., bl.a. forvaltningsmæssige og koordinerende opgaver vedrø-

rende økonomi, skolegang og sundhedsforhold mv., som følger af operatør-

kontrakten, ligesom indkvarteringsoperatøren også vurderer, om den private

indkvartering fortsat tjener barnets tarv.

Socialtilsynets opgave med at føre tilsyn med de forhold, som vedrører pri-

vat indkvarterede uledsagede mindreårige udlændinge, er et tilsyn med, om

den indkvarteringsoperatør, som har den mindreårige tilknyttet, lever op til

de forpligtelser, der fremgår af operatørkontrakten. Tilsynet med privat ind-

kvarterede uledsagede mindreårige udlændinge sker som led i tilsynet med

det børnecenter eller det særlige afsnit eller afdeling for uledsagede mindre-

årige udlændinge, som de pågældende er tilknyttet.

Det faglige tilsyn omfatter tilsyn med indkvarteringsstedernes magtanven-

delse, jf. udlændingelovens §§ 62 f-62 i. Det vurderes i den forbindelse bl.a.,

om indkvarteringsstederne inden for de rammer, der er givet for indkvarte-

ringsstedernes virke, har en pædagogisk indsats, der forebygger magtanven-

delser, så magtanvendelse så vidt mulig undgås.

Som led i tilsynet med indkvarteringsstedernes magtanvendelse vurderes det

endvidere, om indkvarteringsstederne dokumenterer og følger op på even-

tuelle magtanvendelser med henblik på løbende læring og forbedring af ind-

satsen.

Socialtilsynet udfører tilsynsopgaven med børnecentrene på baggrund af en

aftale med Udlændingestyrelsen. Socialtilsynslovens regler finder således

ikke anvendelse. Tilsynet indgår i Udlændingestyrelsens samlede tilsyns-

virksomhed, som Udlændingestyrelsen i øvrigt fører, jf. udlændingelovens

UDKAST

§ 42 a, stk. 5. Det er derfor også Udlændingestyrelsen, der afholder omkost-

ningerne forbundet med udførelsen af tilsynet. Det er tillige Udlændingesty-

relsen, der træffer alle myndighedsbeslutninger i forhold til eventuelle vi-

dere foranstaltninger, der sættes i værk på baggrund af tilsynet, ligesom an-

svaret for tilsynet ligger hos Udlændingestyrelsen.

Det bemærkes, at det, at socialtilsynet fører fagligt tilsyn, ikke betyder, at

der er tale om delegation af myndighedsopgaven. Der er alene tale om, at

den faktiske udførelse af tilsynsopgaven overlades til socialtilsynet.

Socialtilsynet gennemfører således den konkrete tilsynsopgave ifølge afta-

len mellem socialtilsynet og Udlændingestyrelsen og afgiver på baggrund

heraf en udtalelse til Udlændingestyrelsen om resultatet af tilsynet og om de

tiltag, der efter socialtilsynets opfattelse er behov for at iværksætte.

Det kan i aftalen mellem socialtilsynet og Udlændingestyrelsen desuden

indgå, i hvilket omfang socialtilsynet ved varetagelsen af tilsynsopgaven

skal inddrage oplysninger fra modtagne indberetninger om magtanvendelse

og oplysninger fra personalet og indkvarterede uledsagede mindreårige ud-

lændinge på indkvarteringsstedet.

Det kan ligeledes indgå i aftalen, i hvilket omfang socialtilsynet, hvis for-

holdene på det enkelte indkvarteringssted tilsiger det, skal beslutte at gen-

nemføre tilsyn med større hyppighed og intensitet. Det kan f.eks. være rele-

vant, hvis et indkvarteringssted har uforholdsmæssigt mange magtanvendel-

ser eller gentagne gange indberetter ikke-tilladt magtanvendelse som tilladt

magtanvendelse.

2.7.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

Som det fremgår ovenfor, fører socialtilsynet i dag fagligt tilsyn med ind-

kvarteringssteder, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 5, hvor der alene er ind-

kvarteret uledsagede mindreårige udlændinge, og med særlige afsnit eller

afdelinger på andre indkvarteringssteder end børnecentre, hvor der opholder

sig uledsagede mindreårige udlændinge.

Socialtilsynet fører tillige tilsyn med botilbud til midlertidige og længereva-

rende døgnophold til voksne efter serviceloven, som efter Udlændinge- og

Integrationsministeriets opfattelse i høj grad minder om Udlændingestyrel-

sens særlige indkvarteringscentre, der tilbyder støtte til voksne udlændinge

med særlige behov som følge af nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne

eller særlige sociale problemer og med steder, hvor der sker ekstern ind-

kvartering af udlændinge i samme persongruppe.

Det er som følge heraf Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse,

at socialtilsynet besidder den særlige fagkundskab på området, der skal til

UDKAST

for at føre fagligt tilsyn med Udlændingestyrelsens særindkvarteringssteder

og de steder, hvor der sker ekstern indkvartering. Det bemærkes i den for-

bindelse, at det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at so-

cialtilsynet ikke vil kunne føre et formålstjeneligt tilsyn med omsorgsplad-

serne i Udlændingestyrelsens indkvarteringssystem, idet disse f.eks. kan ud-

gøre eget værelse på et almindeligt indkvarteringssted, og således i højere

grad er en del af de almindelige indkvarteringssteder.

2.7.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at socialtilsynet fremover på vegne af Udlændingestyrelsen, og

på grundlag af en aftale med Udlændingestyrelsen, også skal føre fagligt

tilsyn med særindkvarteringssteder og steder med ekstern indkvartering.

Det betyder, at socialtilsynet – på tilsvarende vis, som socialtilsynet i dag

fører tilsyn med indkvarteringssteder, hvor der er indkvarteret uledsagede

mindreårige udlændinge – fremover også skal føre et systematisk, ensartet,

uvildigt og fagligt kompetent tilsyn med Udlændingestyrelsens særindkvar-

teringssteder og steder med ekstern indkvartering, hvor der er indkvarteret

udlændinge, der efter en konkret og individuel vurdering grundet en nedsat

fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke kan

rummes i det ordinære indkvarteringssystem på grund af et særligt behov

for støtte.

Det bemærkes i den forbindelse, at det er en forudsætning, at socialtilsynet

alene vil skulle føre tilsyn med særindkvarteringssteder og steder med eks-

tern indkvartering, hvor de indkvarterede udlændinge alle har særlige be-

hov, der nødvendiggør indkvartering det pågældende sted. Der vil således

ikke være tale om særindkvarteringssteder eller steder med ekstern indkvar-

tering, hvor der kunne være indkvarteret udlændinge uden særlige støttebe-

hov, idet dette ville vanskeliggøre tilsynet.

Det bemærkes, at det ikke er Udlændingestyrelsens samlede tilsyn med

særindkvarteringsstederne og steder med ekstern indkvartering, men alene

det faglige tilsyn, der efter lovforslaget vil skulle udføres af socialtilsynet.

Det bemærkes endvidere, at der ikke vil være tale om delegation af myndig-

hedsopgave, når socialtilsynet foreslås at føre fagligt tilsyn med særindkvar-

teringssteder og steder med ekstern indkvartering. Der vil alene være tale

om, at den faktiske udførelse af tilsynsopgaven overlades til socialtilsynet.

Socialtilsynets udførelse af tilsynsopgaven med særindkvarteringssteder og

steder med ekstern indkvartering vil skulle ske på baggrund af en aftale med

Udlændingestyrelsen. Det betyder, at det – ligesom det gælder for tilsynet

med børnecentre mv. – ikke vil være socialtilsynslovens regler, der finder

anvendelse. Tilsynet vil derimod indgå i Udlændingestyrelsens samlede til-

UDKAST

synsvirksomhed, og det vil således være Udlændingestyrelsen, der skal af-

holde omkostningerne forbundet med udførelsen af tilsynet. Det vil ligele-

des være Udlændingestyrelsen, der træffer alle myndighedsbeslutninger i

forhold til eventuelle videre foranstaltninger, der sættes i værk på baggrund

af tilsynet.

Den foreslåede ændring indebærer, at socialtilsynet - på grundlag af aftalen

indgået med Udlændingestyrelsen – vil have pligt til at udføre tilsynet på

vegne af styrelsen.

Udlændingestyrelsen vil kunne indgå aftale med ét socialtilsyn, der skal ud-

føre tilsynet med alle de pågældende indkvarteringssteder, eller med flere

socialtilsyn, f.eks. de socialtilsyn, der i forvejen fører driftsorienteret tilsyn

med de døgntilbud og botilbud mv. efter serviceloven, der er beliggende i

de kommuner, hvor indkvarteringsstederne er beliggende.

Der forudsættes, som det er tilfældet med tilsynet med indkvarteringsste-

derne med mindreårige, at det i aftalen mellem socialtilsynet og Udlændin-

gestyrelsen desuden vil kunne indgå, i hvilket omfang socialtilsynet ved va-

retagelsen af tilsynsopgaven skal inddrage oplysninger fra modtagne indbe-

retninger om magtanvendelse og oplysninger fra personalet og de indkvar-

terede udlændinge på indkvarteringsstedet.

Det forudsættes endvidere, at det vil kunne indgå i aftalen, i hvilket omfang

socialtilsynet, hvis forholdene på det enkelte indkvarteringssted tilsiger det,

kan beslutte at gennemføre tilsyn med større hyppighed og intensitet. Det

kan f.eks. være relevant, hvis et indkvarteringssted har uforholdsmæssigt

mange magtanvendelser eller gentagne gange indberetter ikke-tilladt magt-

anvendelse som tilladt magtanvendelse.

Forslaget medfører, at det fortsat vil være Udlændingestyrelsen, der skal

føre økonomisk tilsyn, bygningstilsyn, inventartilsyn og informationssik-

kerhedstilsyn med de relevante indkvarteringssteder, jf. udlændingelovens

§ 42 a, stk. 5.

3. Konsekvenser for FN’s verdensmål

De ligestillingsmæssige konsekvenser af ligedeling af forsørgertillæg og

nedsat forsørgertillæg vurderes at understøtte delmål nr. 5.c. om at velfun-

derede politikker og lovgivning, der kan håndhæves, og som fremmer lige-

stilling mellem kønnene og styrker alle kvinders og pigers rettigheder og

muligheder på alle niveauer, skal vedtages og styrkes positivt. Der henvises

endvidere til lovforslagets pkt. 4 om ligestillingsmæssige konsekvenser.

UDKAST

4. Ligestillingsmæssige konsekvenser

Lovforslagets element om ligedeling af forsørgertillæg vil øge ligestillingen

mellem forældre med fælles forældremyndighed i asylindkvarteringssyste-

met, idet forslaget vil medføre, at forsørgertillægget samt det nedsatte for-

sørgertillæg udbetales med halvdelen af tillægget til hver forælder frem for

den nuværende ordning, hvor hele forsørgertillægget som udgangspunkt ud-

betales til barnets moder. Forslaget vil dermed medføre, at forældre i højere

grad ligestilles i forhold til ydelserne. Lovforslaget vil således være køns-

neutralt.

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

[Under udarbejdelse]

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

[Under udarbejdelse]

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslagets element om ligedeling af forsørgertillæg vil have den konse-

kvens, at forældremyndighedsindehavere med fælles forældremyndighed

under Udlændingestyrelsens forsørgelse, der begge har forsørgelsespligt

over for et mindreårigt fællesbarn, vil få udbetalt forsørgertillæg efter § 42

b med halvdelen af ydelsen til hver af forældrene.

Lovforslaget kan have administrative konsekvenser for forældremyndig-

hedsindehavere med fælles forældremyndighed, i det omfang forsørgertil-

lægget og det nedsatte forsørgertillæg ikke ønskes delt, men udbetalt til den

ene af forældremyndighedsindehaverne.

Lovforslaget indeholder positive konsekvenser for mindreårige udlændinge,

som har indgivet ansøgning om opholdstilladelse i medfør af udlændingelo-

vens § 7, idet de administrative krav, der stilles for privat indkvartering hos

andre end herboende forældre, ændres.

Lovforslaget har i øvrigt ingen administrative konsekvenser for borgeren.

8. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- eller naturmæssige konsekvenser.

UDKAST

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den … til den … været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

…

12. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Implemente-

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Økonomiske

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative

konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Miljø- og natur-

mæssige konse-

kvenser

UDKAST

Forholdet til EU-

retten

Er i strid med de

principper

for

implementering Ja

af erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Nej

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter udlændingelovens § 42 b, stk. 3, 1. pkt., får en udlænding, der er under

Udlændingestyrelsens forsørgelsesforpligtelse, udbetalt et forsørgertillæg,

hvis udlændingen har forsørgelsespligt over for et barn under 18 år. Der kan

højest udbetales to forsørgertillæg pr. familie, jf. § 42 b, stk. 3, 4. pkt. En

udlænding, der har forsørgelsespligt over for mere end to børn, får udbetalt

et nedsat forsørgertillæg pr. barn ud over to børn, jf. § 42 b, stk. 3, 5. pkt.

En udlænding, som har forsørgelsespligt over for mere end to mindreårige

børn, får udbetalt et nedsat forsørgertillæg for det 3. og eventuelt 4. barn.

Der kan ikke udbetales tillæg for flere end fire børn pr. familie, jf. § 42 b,

stk. 3, 6. pkt., modsætningsvis.

Bor barnet sammen med begge forældre, udbetales forsørgertillæg og nedsat

forsørgertillæg til barnets moder, jf. § 42 b, stk. 7, 2. pkt.

Det foreslås at nyaffatte udlændingelovens

§ 42 b, stk. 7, 2. pkt.,

således, at

for forældremyndighedsindehavere med fælles forældremyndighed over

barnet udbetales forsørgertillæg og nedsat forsørgertillæg med halvdelen til

hver af forældremyndighedsindehaverne.

Den foreslåede nyaffattelse vil medføre, at forældremyndighedsindehavere

med fælles forældremyndighed under Udlændingestyrelsens forsørgelse,

der har forsørgelsespligt over for et fælles barn, som udgangspunkt får ud-

betalt forsørgertillæg og nedsat forsørgertillæg efter § 42 b med halvdelen

af tillægget til hver forælder.

Udbetalingen med halvdelen af forsørgertillæg og nedsat forsørgertillæg til

hver af forældremyndighedsindehaverne med fælles forældremyndighed vil

ifølge forslaget således som udgangspunkt skulle gælde, selvom forældre-

myndighedsindehaverne ikke er samboende.

Der vil være sager, som Udlændingestyrelsen vil skulle udtage til særskilt

behandling, førend forsørgertillæg og nedsat forsørgertillæg udbetales. Det

kan eksempelvis være i tilfælde, hvor forældremyndighedsindehavere, uan-

set om de er samboende eller ej, er enige om, at forsørgertillæg og nedsat

UDKAST

forsørgertillæg skal udbetales til den ene. I et sådant tilfælde vil begge for-

ældremyndighedsindehaverne skulle tilkendegive til Udlændingestyrelsen,

at de ønsker, at hele ydelsen skal udbetales til den ene af forældremyndig-

hedsindehaverne.

Det kan endvidere være i tilfælde, hvor forældremyndighedsindehaverne

ikke er samboende, og hvor den ene forældremyndighedsindehaver er bar-

nets primære omsorgsperson, og hos hvilken barnet tilbringer væsentligt

mest tid hos. I disse tilfælde vil Udlændingestyrelsen skulle udbetale forsør-

gertillæg og nedsat til den ene forældremyndighedsindehaverne.

I situationer med én forældremyndighedsindehaver, vil forsørgertillæg og

nedsat forsørgertillæg – som det er i dag – kun vil blive udbetalt til denne

forældremyndighedsindehaver.

Ændringen vil ligeledes ikke ændre på, hvornår en udlænding er berettiget

til tillæg eller størrelsen af et sådant tillæg, idet ordningen alene vedrørende

udbetalingen heraf.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af udlændingelovens § 42 b, stk. 14, at hvis en udlænding, som

har indgivet ansøgning om opholdstilladelse i medfør af § 7, oppebærer løn-

indkomst fra beskæftigelse eller lønnet praktik omfattet af § 14 a eller § 42

g, stk. 2, fradrages denne i kontante ydelser, der udbetales efter reglerne i §

42 b, stk. 1-13.

Det foreslås at nyaffatte udlændingelovens

§ 42 b, stk. 14,

således at hvis en

udlænding, der er omfattet af § 42 a, stk. 1 eller 2, jf. stk. 3, oppebærer løn-

indkomst fra beskæftigelse eller lønnet praktik, fradrages denne i kontante

ydelser, der udbetales efter § 42 b, stk. 1-13.

Den foreslåede udvidelse af målgruppen for bestemmelsen har til formål at

sikre, at Udlændingestyrelsen vil have adgang til at fradrage en oppebåret

indkomst for alle udlændinge, der er under styrelsens forsørgelse, og som i

øvrigt har tilladelse til at tage beskæftigelse mv.

Den foreslåede nyaffattelse vil medføre, at fradragsadgangen i udlændinge-

lovens § 42 b, stk. 14, ikke alene vil omfatte lønindkomst oppebåret ved

beskæftigelse efter § 14 a og ved lønnet praktik efter § 42 g, stk. 2, men al

lønindkomst fra beskæftigelse eller lønnet praktik oppebåret af udlændinge,

der får udgifterne til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser

UDKAST

dækket af Udlændingestyrelsen efter § 42 a, stk. 1 eller 2, jf. stk. 3, uanset

hvilken hjemmel indkomsten er oppebåret i medfør af.

Den foreslåede nyaffattelse vil dermed betyde, at både lønindkomst oppe-

båret ved beskæftigelse efter § 14 a og ved lønnet praktik efter § 42 g, stk.

2, og anden lønindkomst, herunder lønindkomst ved beskæftigelse efter §

14, stk. 1, nr. 4, vil blive fradraget i kontante ydelser, der udbetales til ud-

lændinge, der er omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelsesforpligtelse

efter § 42 a, stk. 1 eller 2. Nyaffattelsen vil således medføre, at indtægter

oppebåret ved bl.a. beskæftigelse i perioden fra meddelelse af opholdstilla-

delse og indtil overgang af ansvaret for udlændingen til kommunalbestyrel-

sen med hjemmel i § 14, stk. 1, nr. 4, også fradrages i de kontante ydelser.

Ændringen vil medføre, at indtægter oppebåret ved bl.a. beskæftigelse i pe-

rioden fra meddelelse af opholdstilladelse og indtil overgang af ansvaret for

udlændingen til kommunalbestyrelsen med hjemmel i § 14, stk. 1, nr. 4,

også fradrages i de kontante ydelser.

Den foreslåede nyaffattelse vil endvidere betyde, at fradragsadgangen i ud-

lændingelovens § 42 b, stk. 14, ikke alene skal omfatte asylansøgere, her-

under afviste asylansøgere, men at fradragsadgangen også skal omfatte øv-

rige udlændinge omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelsesforpligtelse,

jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 1 og 2, jf. stk. 3.

Den foreslåede nyaffattelse vil også indebære, at indkomst oppebåret af en

udlænding, der har indgået en hjemrejsekontrakt efter hjemrejselovens § 5,

og som efter udløbet af den fastsatte udrejsefrist omfattes af Udlændinge-

styrelsens forsørgelsesforpligtelse, fremover vil blive fradraget i de kontante

ydelser, som udlændingen efter nærmere omstændigheder modtager efter

udlændingelovens § 43 b, stk. 1-13.

Den foreslåede nyaffattelse vil desuden medføre, at der bl.a. også vil kunne

fradrages i kontante ydelser for indkomst oppebåret ved lønnet praktik for

udlændinge, der har fået en opholdstilladelse inddraget eller nægtet forlæn-

get, og som har indgået en hjemrejsekontrakt efter hjemrejselovens § 5,

hvorefter udlændingen deltager i lønnet praktik i forbindelse med i en ung-

domsuddannelse som erstatning for hjemrejseforberedende undervisning.

Den foreslåede nyaffattelse ændrer ikke på, at Udlændingestyrelsen fastsæt-

ter de nærmere regler for fradrag, jf. stk. 14.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

UDKAST

Til nr. 3

Det fremgår af udlændingelovens § 42 l, stk. 3, 1. pkt., at Udlændingesty-

relsen efter ansøgning træffer afgørelse om, at en udlænding, som har ind-

givet ansøgning om opholdstilladelse i medfør af § 7, kan indkvartere sig

privat hos en herboende ægtefælle eller, hvis udlændingen er mindreårig,

hos herboende forældre, indtil udlændingen meddeles opholdstilladelse, ud-

rejser eller udsendes, hvis udlændingen indgår en kontrakt med Udlændin-

gestyrelsen i overensstemmelse med stk. 4.

Det fremgår desuden af udlændingelovens § 42 l, stk. 5, 1. pkt., at en afgø-

relse om privat indkvartering forudsætter, at boligen er placeret i en kom-

mune, hvortil der kan visiteres flygtninge på grundlag af de aftalte eller fast-

satte kommunekvoter, jf. integrationslovens § 8. Dette gælder dog efter § 42

l, stk. 5, 3. pkt., ikke for udlændinge, der ønsker privat indkvartering hos en

herboende ægtefælle eller hvis udlændingen er mindreårig, hos herboende

forældre i medfør af § 42 l, stk. 3.

Det foreslås, at der i udlændingelovens

§ 42 l, stk. 3, 1. pkt.,

§ 42 l, stk.

5, 3. pkt.,

efter »herboende forældre« indsættes: »eller hos et herboende nært

familiemedlem«.

Forslaget til udvidelse af § 42 l, stk. 3, 1. pkt., vil indebære, at mindreårige

udlændinge, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse i medfør af

udlændingelovens § 7, kan gives tilladelse til privat indkvartering hos andre

end herboende forældre, indtil den pågældende meddeles opholdstilladelse,

udrejser eller udsendes. Det er en forudsætning for tilladelse til privat ind-

kvartering hos andre end herboende forældre, at den mindreåriges forælder

ikke opholder sig i Danmark.

Det er fortsat en betingelse for privat indkvartering hos herboende nære fa-

miliemedlemmer, at udlændingen indgår en kontrakt med Udlændingesty-

relsen i overensstemmelse med udlændingelovens § 42 l, stk. 4. Den min-

dreårige udlænding vil derimod ikke skulle opfylde betingelsen om 6 måne-

ders ophold fra tidspunktet for indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse

i medfør af § 7 eller betingelsen om, at Udlændingestyrelsen har truffet af-

gørelse om, at den mindreårige asylansøger kan opholde sig i Danmark un-

der asylsagens behandling, jf. § 42 l, stk. stk. 1, nr. 1 og 2.

Det er en forudsætning for privat indkvartering efter lovforslaget, at Udlæn-

dingestyrelsen efter en konkret vurdering finder, at hensynet til den mindre-

åriges tarv taler derfor, jf. udlændingelovens § 42 l, stk. 5, 2. pkt. Udlæn-

UDKAST

dingestyrelsen skal ved vurderingen heraf bl.a. inddrage beskyttelsen i arti-

kel 3, 9 og 12 i FN’s Børnekonvention af 20. november 1989. Barnets bedste

skal i medfør af Børnekonventionens artikel 3, stk. 1, komme i første række

i alle foranstaltninger vedrørende børn, hvorfor der i sager med mindreårige,

som har nærtstående familie, efter en konkret vurdering ligeledes bør være

mulighed for privat indkvartering efter den lempelige adgang til privat ind-

kvartering. Børnekonventionens bestemmelser er ikke udtømmende for Ud-

lændingestyrelsens vurdering af barnets tarv.

Udlændingestyrelen vil i forbindelse med vurderingen af barnets tarv skulle

indhente en børneattest for alle personer over 15 år, som er bosiddende på

den pågældende adresse, såfremt den mindreårige udlænding er under 15 år.

Med en mindreårig udlænding forstås i denne sammenhæng en udlænding

under 18 år.

Ved herboende nært familiemedlem forstås i denne henseende i langt de fle-

ste tilfælde en person, der har en nær relation med den mindreårige udlæn-

ding, eksempelvis ældre myndige søskende, tanter, onkler eller bedstefor-

ældre.

Lovforslaget ændrer således ikke på den nuværende ordning, hvorefter en

mindreårig udlænding, som har indgivet en ansøgning om opholdstilladelse

i medfør af § 7, kan blive indkvarteret hos herboende forældre, men skal ses

som en udvidelse af den nuværende ordning, hvorefter en mindreårig ud-

lænding også kan blive indkvarteret hos andre herboende nære familiemed-

lemmer end forældre på samme lempeligere vilkår, som tilfældet er for min-

dreårige med herboende forældre.

Lovforslaget ændrer heller ikke på, at en mindreårig udlænding fortsat ikke

vil kunne gives tilladelse til privat indkvartering, hvis udlændingen er om-

fattet af udlændingelovens § 42 l, stk. 2, medmindre helt særlige omstæn-

digheder tilsiger dette. En mindreårig udlænding omfattet af § 42 l, stk. 2,

vil kunne gives tilladelse til at blive privat indkvarteret hos et herboende

nært familiemedlem til trods for f.eks. en betinget dom om fængsel, hvis

Danmarks internationale forpligtelser, herunder særligt hensynet til barnets

tarv, helt afgørende tilsiger dette.

Det forudsættes, at den person, som den mindreårige udlænding skal ind-

kvarteres hos, og som har rådighed over boligen, har lovligt ophold her i

landet. Det forudsættes endvidere, at den pågældende bolig er egnet til be-

boelse af den pågældende husstand.

UDKAST

Forslaget vil endvidere indebære, at betingelsen i udlændingelovens § 42 l,

stk. 5, 1. pkt., om, at boligen er placeret i en kommune, hvortil der kan visi-

teres flygtninge på grundlag af de aftalte eller fastsatte kommunekvoter, jf.

integrationslovens § 8, ikke gælder for mindreårige udlændinge, der ønsker

privat indkvartering hos et herboende nært familiemedlem.

Mindreårige udlændinge, som ifølge lovforslaget gives tilladelse til privat

indkvartering hos et herboende nært familiemedlem, vil fortsat være omfat-

tet af Udlændingestyrelsens forsørgelsesforpligtelse og udlændingelovens

regler om undervisning og aktivering, jf. udlændingelovens § 42 l, stk. 7.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Efter udlændingelovens § 46 a, stk. 5, 1. pkt., kan Udlændingestyrelsens

afgørelser om afholdelse af udgifter til sundhedsmæssige ydelser og sociale

foranstaltninger, jf. § 42 a, stk. 1 og 2, vedrørende udlændinge, der er om-

fattet af Udlændingestyrelsens forsørgelsesforpligtelse efter § 42 a, stk. 1 og

2, jf. dog stk. 3 og 4, påklages til Ankestyrelsen.

Det foreslås, at i udlændingelovens

§ 46 a, stk. 5, 1. pkt.,

ændres »foranstalt-

ninger« til »indsatser«.

Den foreslåede ændring er en følge af, at man på Social-, Bolig- og Ældre-

ministeriets område ikke anvender benævnelsen ”sociale foranstaltninger”

men i stedet ”sociale indsatser”, hvorfor denne nutidige benævnelse ligele-

des bør anvendes i udlændingeloven.

Til nr. 5

Det fremgår af udlændingelovens § 46 a, stk. 8, 1. pkt., at Udlændingesty-

relsens beslutning om, at der ikke er særlige grunde til at antage, at en uled-

saget udlænding, der inden det fyldte 18. år har indgivet ansøgning om op-

holdstilladelse i medfør af § 7, ikke bør gennemgå en asylsagsprocedure, jf.

§ 9 c, stk. 3, nr. 1, ikke kan påklages.

Det foreslås, at udlændingelovens

§ 46 a, stk. 8, 1. pkt.,

ophæves, og at

»Endvidere kan« udgår af

2. pkt.,

der samtidig bliver 1. pkt.

Baggrunden for ændringen er, at bestemmelsen ikke længere har nogen ma-

teriel betydning, idet Flygtningenævnet har kompetence til at behandle kla-

ger over Udlændingestyrelsens afgørelser om afslag på opholdstilladelse til

uledsagede mindreårige udlændinge, og i denne forbindelse altid vil fore-

tage en vurdering af, om en uledsaget mindreårig udlænding kan anses for

UDKAST

tilstrækkelig moden til at gennemgå en asylsagsprocedure. Det bemærkes i

den forbindelse, at bestemmelsen utilsigtet ikke blev ophævet i forbindelse

med overførslen af klagesager vedrørende uledsagede mindreårige udlæn-

dinge fra Udlændinge- og Integrationsministeriet til Flygtningenævnet i

2017.

Den foreslåede ophævelse vil ikke indebære en ændring i behandling af

asylsager vedrørende uledsagede mindreårige udlænding, ligesom retsstil-

lingen for denne persongruppe ikke ændres. Flygtningenævnet vil – som det

er i dag - foretage en vurdering af, om en uledsaget mindreårig udlænding,

der har indgivet en ansøgning om asyl, på tidspunktet for nævnets behand-

ling af sagen kan anses for at være tilstrækkelig moden til at gennemgå en

asylsagsbehandling

Flygtningenævnet vil endvidere som i dag af egen drift kunne hjemvise en

sag om en uledsaget mindreårig udlænding til Udlændingestyrelsen med den

begrundelse, at den mindreårige efter Flygtningenævnets vurdering ikke bør

gennemgå en asylsagsbehandling i Flygtningenævnet.

Ændringen af 2. pkt., der bliver 1. pkt., er en konsekvensændring, der ikke

vil indebære ændringer af gældende ret.

Til nr. 6

Efter udlændingelovens § 56 a, stk. 7, nr. 4, ophører hvervet som repræsen-

tant til varetagelse af barnets interesser, jf. stk. 1, når forældremyndigheds-

indehaver indrejser i Danmark eller på anden måde bliver i stand til at udøve

forældremyndigheden.

Det foreslås, at der i udlændingelovens

§ 56 a, stk. 7, nr. 4,

efter »forældre-

myndigheden,« indsættes »eller«.

Forslaget er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås at

ophæve udlændingelovens § 56 a, stk. 7, nr. 5.

Til nr. 7

Efter udlændingelovens § 56 a, stk. 7, nr. 5, ophører hvervet som repræsen-

tant til varetagelse af barnets interesser, jf. stk. 1, når barnets ægtefælle ind-

rejser i Danmark.

Det foreslås, at udlændingelovens

§ 56 a, stk. 7, nr. 5,

ophæves.

UDKAST

Den foreslåede ændring medfører, at hvervet som repræsentant til vareta-

gelse af barnets interesser ikke længere – som et udgangspunkt ved en ord-

lydslæsning af udlændingeloven – vil ophøre, når barnets ”ægtefælle” ind-

rejser i Danmark.

Udlændingestyrelsen vil som hidtil i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt

den mindreårige skal betragtes som ledsaget eller uledsaget, skulle foretage

en konkret vurdering i den enkelte sag, hvor der lægges afgørende vægt på,

hvad der samlet set er bedst stemmende med hensynet til den mindreåriges

interesser. Der vil således som i dag kunne forekomme situationer, hvor det

efter en konkret vurdering med udgangspunkt i barnets tarv, vurderes, at den

mindreåriges partner bør anses som ledsager. Hvis den mindreårige er led-

saget udpeges der som udgangspunkt ikke en personlig repræsentant.

Den foreslåede ændring vil ikke medføre ikke en ændring af praksis.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Efter udlændingelovens § 62 e, stk. 2, skal personalet forud for enhver form

for magtanvendelse eller andre indgreb i selvbestemmelsesretten afsøge alle

muligheder for at opnå udlændingens frivillige medvirken til en nødvendig

foranstaltning.

Det foreslås, at i udlændingelovens

§ 62 e, stk. 2,

ændres »foranstaltning«

til »indsats«.

Den foreslåede ændring er en følge af, at man på Social-, Bolig- og Ældre-

ministeriets område ikke anvender benævnelsen ”foranstaltninger” men i

stedet ”indsatser”, hvorfor denne nutidige benævnelse ligeledes bør anven-

des i udlændingeloven.

Til nr. 9

Efter udlændingelovens § 62 l, stk. 3, kan formanden eller i dennes fravær

næstformanden for børne- og ungeudvalget træffe foreløbig afgørelse om

anbringelse efter stk. 1, 1. pkt., når anbringelsen af hensyn til den uledsagede

mindreårige udlændings øjeblikkelige behov ikke kan afvente, at sagen be-

handles i børne- og ungeudvalget. En foreløbig afgørelse efter stk. 1, 1. pkt.

skal snarest muligt og senest inden 7 dage efter iværksættelsen af afgørelsen

forelægges børne- og ungeudvalget til godkendelse, uanset om foranstalt-

ningen er ophørt.

UDKAST

Det foreslås, at i udlændingelovens

§ 62 l, stk. 3, 2. pkt.,

ændres »foranstalt-

ningen« til »indsatsen«.

Den foreslåede ændring er en følge af, at man på Social-, Bolig- og Ældre-

ministeriets område ikke anvender benævnelsen ”foranstaltninger” men i

stedet ”indsatser”, hvorfor denne nutidige benævnelse ligeledes bør anven-

des i udlændingeloven.

Til nr. 10

Efter udlændingelovens § 62 l, stk. 9, kan udlændinge- og integrationsmini-

steren fastsætte nærmere regler om foreløbige afgørelser efter stk. 3, herun-

der regler om skriftlig meddelelse af foreløbige afgørelser til repræsentan-

ten, jf. § 56 a, stk. 1, om varigheden af afgørelsernes gyldighed og om sty-

relseschefen for Ankestyrelsens adgang til at træffe foreløbige afgørelser.

Det foreslås, at i udlændingelovens

§ 62 l, stk. 9,

ændres »styrelseschefen«

til »direktøren«.

Den foreslåede ændring er en følge af, at Ankestyrelsens øverste leder er

direktøren for Ankestyrelsen og ikke, som tidligere, styrelseschefen for An-

kestyrelsen.

Til nr. 11

Efter udlændingelovens § 62 l, stk. 10, nr. 2, kan udlændinge- og integrati-

onsministeren efter forhandling med social- og boligministeren fastsætte

nærmere regler om fornyet afgørelse ved opretholdelse af længerevarende

foranstaltninger.

Det foreslås, at i udlændingelovens

§ 62 l, stk. 10, nr. 2,

ændres »foranstalt-

ninger« til »indsatser«.

Den foreslåede ændring er en følge af, at man på Social-, Bolig- og Ældre-

ministeriets område ikke anvender benævnelsen ”foranstaltninger” men i

stedet ”indsatser”, hvorfor denne nutidige benævnelse ligeledes bør anven-

des i udlændingeloven.

Til nr. 12

Efter udlændingelovens § 62 t, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen i den kom-

mune, hvor indkvarteringsstedet, jf. § 42 a, stk. 5, ligger, udarbejde en plan

for den indsats, der skal iværksættes under anbringelsen, inden der træffes

afgørelse om anbringelse, jf. § 62 l. Betyder hensynet til den uledsagede

mindreårige udlænding, at det ikke er muligt at afvente udarbejdelsen af en

UDKAST

plan, er en kortfattet angivelse af formålet med foranstaltningen tilstrække-

lig. Det påhviler da kommunalbestyrelsen snarest muligt og senest inden 3

måneder at opstille en plan efter 1. pkt. for den iværksatte indsats i forbin-

delse med anbringelsen.

Det foreslås, at i udlændingelovens

§ 62 t, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »foranstalt-

ningen« til: »indsatsen«.

Den foreslåede ændring er en følge af, at man på Social-, Bolig- og Ældre-

ministeriets område ikke anvender benævnelsen ”foranstaltninger” men i

stedet ”indsatser”, hvorfor denne nutidige benævnelse ligeledes bør anven-

des i udlændingeloven.

Til nr. 13

I henhold til overskriften i kapitel 9 c i udlændingeloven finder bestemmel-

serne i kapitlet anvendelse for iværksættelse af sociale foranstaltninger for

ledsagede mindreårige udlændinge uden lovligt ophold og unge udlændinge

i alderen fra 18 til 22 år uden lovligt ophold.

Det foreslås, at i

overskriften

til kapitel 9 c i udlændingeloven ændres »for-

anstaltninger« til »indsatser«, »ledsagede« udgår, og to steder udgår »uden

lovligt ophold«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at kapitel 9 c i udlændingeloven frem-

over vil omfatte alle mindreårige udlændinge, uanset om de er ledsagede

eller uledsagede samt unge udlændinge i alderen fra 18 til 22 år, som er

under Udlændingestyrelsens forsørgelse, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 1

eller 2. Den foreslåede ændring vil endvidere indebære, at de iværksætte

sociale indsatser efter kapitel 9 c vil gælde, uanset om de pågældende op-

holder sig lovligt eller ulovligt i Danmark.

Den foreslåede ændring er endvidere en følge af, at man på Social-, Bolig-

og Ældreministeriets område ikke anvender benævnelsen ”sociale foran-

staltninger”, men i stedet ”sociale indsatser”, hvorfor denne nutidige benæv-

nelse ligeledes bør anvendes i udlændingeloven.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 14

Efter udlændingelovens § 62 x, stk. 1, har en mindreårig udlænding uden

lovligt ophold, som er indkvarteret med en forældremyndighedsindehaver

eller andre, der er trådt i forældremyndighedsindehaverens sted, og som er

er omfattet af § 42 a, stk. 1 eller 2, behov for særlig støtte, og er der begrun-

UDKAST

det formodning om, at udlændingens behov for særlig støtte ikke kan imø-

dekommes i indkvarteringssystemet finder § 2, § 5, stk. 3 og 4, § 6, § 8, stk.

3, kapitel 3, § 32, stk. 1, nr. 1-3 og 5-8, og stk. 2-5, §§ 34, 37, 40 og 42-45,

§ 46, stk. 2, § 47, stk. 1-4, § 50, stk. 1-6, § 51, stk. 1, § 52, § 53, stk. 1 og 3,

§§ 55-61, § 62, stk. 1, 3 og 4, §§ 63 og 65-67, § 74, stk. 2, kapitel 7, §§ 91,

92 og 94, kapitel 12, §§ 99, 100 og 102, kapitel 10, §§ 108-112, 124, 125,

127, 129, 139-152 og 155, § 156, stk. 1, 2, 4 og 5, og kapitel 23 i barnets

lov anvendelse med de fornødne tilpasninger.

Det foreslås, at i udlændingelovens

§ 62 x, stk. 1,

udgår »uden lovligt op-

hold«, ændres »§ 8, stk. 3,« til »§ 8, stk. 1-3,«, ændres »kapitel 12, §§ 99,

100 og 102, kapitel 10« til »kapitel 10, §§ 99, 100 og 102, kapitel 12«, og

ændres »124, 125, 127, 129,« til »125-129,«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at bestemmelsen fremover vil omfatte

alle ledsagede mindreårige udlændinge, som er under Udlændingestyrelsens

forsørgelse, jf. § 42 a, stk. 1 og 2, uanset om de pågældende opholder sig

lovligt, i form af et processuelt ophold, eller ulovligt i Danmark.

Det betyder, at iværksættelse af sociale indsatser for ledsagede mindreårige

udlændinge med processuelt ophold vil kunne ske med direkte hjemmel i

udlændingeloven modsat, som i dag, med hjemmel i barnets lov.

Der tilsigtes ikke en ændring i betingelserne for anvendelse af bestemmel-

sen, og der vil således gælde de samme betingelser for iværksættelse af so-

ciale indsatser for ledsagede mindreårige udlændinge med processuelt op-

hold, som gælder for ledsagede mindreårige udlændinge med ulovligt op-

hold.

Den foreslåede ændring vil endvidere indebære, at bestemmelserne i § 8,

stk. 1 og 2, og §§ 126 og 128, i barnets lov, som vedrører kommunalbesty-

relsens tilrettelæggelse af sagsbehandlingen, udveksling af oplysninger og

tilknytning af en koordinator til unge, vil finde anvendelse med de fornødne

tilpasninger i sager om ledsagede mindreårig udlændinge under Udlændin-

gestyrelsens forsørgelse, som har behov for særlig støtte.

Den foreslåede ændring vil yderligere indebære, at § 124 i barnets lov, som

vedrører oprettelse af børnehuse, ikke vil finde anvendelse i sager om led-

sagede mindreårig udlændinge under Udlændingestyrelsens forsørgelse,

som har behov for særlig støtte.

Det foreslåede ændring vil endelig indebære, at henvisningerne til bestem-

melserne i kapitel 10 og kapitel 12 i barnets lov fremgår i kronologisk ræk-

kefølge i bestemmelsen.

UDKAST

Dette er alene en teknisk ændring og medfører således ikke en ændring af

retstilstanden.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 15

Det følger af § 62 x, stk. 1, i udlændingeloven, at har en mindreårig udlæn-

ding uden lovligt ophold, som er indkvarteret med en forældremyndigheds-

indehaver eller andre, der er trådt i forældremyndighedsindehaverens sted,

og som er er omfattet af § 42 a, stk. 1 eller 2, behov for særlig støtte, og er

der begrundet formodning om, at udlændingens behov for særlig støtte ikke

kan imødekommes i indkvarteringssystemet finder en række bestemmelser

i barnets lov anvendelse med de fornødne tilpasninger. Det kan f.eks. være

anbringelse eller anden social indsats.

For så vidt angår iværksættelse af sociale indsatser over for uledsagede min-

dreårige udlændinge er der i udlændingeloven alene hjemmel til anbringelse

efter lovens kapitel 9 b. Iværksættelse af øvrige sociale indsatser for min-

dreårige udlændinge med processuelt ophold kan ske med hjemmel i barnets

lov, mens det for mindreårige udlændinge uden lovligt ophold vil bero på

en vurdering af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Børnekon-

ventionen, om der kan iværksættes sociale indsatser med henvisning til prin-

cipperne i barnets lov.

Det foreslås, at der i udlændingelovens § 62 x indsættes et nyt stykke, som

bliver

stk. 2,

hvorefter

§ 2, § 5, stk. 3 og 4, § 6,

§ 8, stk. 1-3, kapitel 3, § 32,

stk. 1, nr. 1-3 og 5-8, og stk. 2-5, §§ 34, 37 og 40, §§ 91, 92, 94, 95 og 99,§§

107-109, 125-129 og 139, § 140, stk. 1, nr. 1 og 2, stk. 2 og 4, § 141, stk. 1,

§ 142, stk. 1, nr. 1-3 og stk. 2-7, § 143, stk. 1 og 3-6, § 144, § 145, stk. 1,

nr. 1, og stk. 2 og 3, §§ 146-152 og 155, § 156, stk. 1, 2, og 4, og § 210 i

barnets lov finder anvendelse med de fornødne tilpasninger, hvis en uledsa-

get mindreårig udlænding, som er omfattet af § 42 a, stk. 1 eller 2, har behov

for særlig støtte, og der er begrundet formodning om, at udlændingens be-

hov for særlig støtte ikke kan imødekommes i indkvarteringssystemet.

Den foreslåede ændring vil indebære, at der vil kunne iværksættes sociale

indsatser, ud over anbringelse efter udlændingelovens kapitel 9 b, for uled-

sagede mindreårige udlændinge, som er under Udlændingestyrelsens forsør-

gelse, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 1 eller 2.

Det betyder, at uledsagede mindreårige udlændinge under Udlændingesty-

relsens forsørgelse fremover vil kunne modtage øvrige sociale indsatser på

samme vilkår som ledsagede mindreårige udlændinge under Udlændinge-

styrelsens forsørgelse.

UDKAST

Bestemmelsen vil omfatte såvel uledsagede mindreårige udlændinge uden

lovligt ophold og uledsagede mindreårige udlændinge med processuelt op-

hold.

Betingelserne for, hvornår der vil kunne ske iværksættelse af øvrige sociale

indsatser vil skulle svare til betingelserne efter barnets lov, og der vil der-

med ikke gives en mere vidtgående eller mere lempelig adgang til at iværk-

sætte sociale indsatser for uledsagede mindreårige udlændinge, end hvad der

følger af barnets lov.