Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
UUI Alm.del Bilag 106
Offentligt
2858494_0001.png
Omfattende reform af EU's
asyl- og migrationslovgivning på
plads
11.04.2024
Efter otte års trakasserier er det lykkedes EU at finde fælles fodslag
om en omfattende reform af den europæiske asyl- og
migrationslovgivning.
Europa-Parlamentet gav den 10. april grønt lys for en gennemgribende reform af EU’s asyl- og
migrationslovgivning med vedtagelsen af den såkaldte asyl- og migrationspagt. Der er tale om en
ganske omfattende lovpakke, som har været undervejs i EU siden migrantkrisen i 2015. Pakken
omfatter ikke mindre end ti EU-lovtekster.
Reformen betyder bl.a., at EU-landene ved større tilstrømning af migranter og flygtninge til EU’s
grænser forpligtes til at aflaste de hårdest pressede EU-lande. Det kan ske ved, at man tilbyder at
tage imod asylansøgere. Men et EU-land kan også vælge at bidrage med f.eks. finansiel støtte
eller kapacitetsopbygning til det pressede EU-land.
Der vil også blive stillet krav om hurtigere screening af migranter, som ankommer til EU’s ydre
grænser. Bl.a. skal der tages fingergraftryk på alle migranter ned til en alder på seks år, som
registreres i databasen Eurodac. EU indfører samtidig en fast-track grænseprocedure til
 UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 106: Info om EU asyl og migrationspagt
behandlingen af ansøgninger fra migranter, som kun har minimal chance for at opnå asyl, så de
hurtigt kan sendes tilbage til deres oprindelsesland.
Endelig får EU-landene en nødbremse, de kan tage i brug i tilfælde af ekstraordinær stor
tilstrømning af migranter. Nødbremsen gør det muligt at suspendere nogle af de normale
procedurer og frister.
Danmark kan deltage i dele af samarbejdet
Selvom Danmark pga. retsforbeholdet står uden for EU’s asyl- og migrationspolitik, vil den nye
EU-lovgivning også få betydning her i landet. Danmark har nemlig ret til at deltage i de dele af den
nye EU-lovgivning, som udgør en viderebygning af Schengenreglerne.
Danmark vil ligeledes kunne deltage i de reviderede Dublinregler, som fastsætter kriterierne for,
hvilket land der har ansvar for behandlingen af asylansøgninger. Danmark vil ikke være bundet af
den del af den nye EU-lovgivning, som handler om omfordelingen af byrderne ved stort
migrationspres.
Ministerrådet skal også godkende
Reformen er aftalt med EU-landenes faste repræsentanter i COREPER den 8. februar 2024. EU’s
ministerråd ventes formelt at vedtage asyl- og migrationspagten på et snarligt rådsmøde.
Det er forventningen, at EU’s nye asyl- og migrationslovgivning vil få fuld virkning 2 år efter den
formelle ikrafttrædelse, hvilket vil ske, 20 dage efter lovgivningen er offentliggjort i EU-Tidende.
Baggrund: Få overblik over reformen og dens betydning for Danmark.