UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 101: Notat om afgivelse af skriftligt indlæg i EU-Domstolens sag C-560/23

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
UUI Alm.del Bilag 101
Offentligt

Notat

Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udlændinge- og Integrations-

udvalg om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-560/23, Tang

Indledning

Flygtningenævnet har forelagt EU-Domstolen et præjudicielt spørgsmål om fortolk-

ning af Dublinforordningens

bestemmelse om frist for overførsel til en anden med-

lemsstat af en asylansøger i tilfælde, hvor den ansvarlige medlemsstat har besluttet

generelt at suspendere overførsler i medfør af Dublinforordningen. Spørgsmålet

vedrører endvidere, om en afgørelse om hjemvisning truffet af Flygtningenævnet

udgør en endelig afgørelse i Dublinforordningens forstand.

Sagens faktiske omstændigheder

Flygtningenævnets spørgsmål er stillet på baggrund af en konkret sag om overførsel

af en asylansøger fra Danmark til Rumænien efter Dublinforordningen, hvor Rumæ-

nien indledningsvist accepterede at overtage pågældende. Efter Udlændingestyrel-

sens afgørelse om overførsel suspenderede de rumænske myndigheder alle ind-

komne Dublinoverførsler på grund af konflikten i Ukraine og den deraf øgede flygt-

ningetilstrømning til Rumænien. Flygtningenævnet traf på den baggrund afgørelse

om at hjemvise sagen til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen med henblik på,

at styrelsen skulle undersøge, hvilken betydning den rumænske beslutning om at

suspendere alle overførsler efter Dublinforordningen havde i forhold til den kon-

krete beslutning om overførelse til Rumænien. Det medførte, at Udlændingestyrel-

sen traf en ny afgørelse om overførsel af asylansøgeren med den konsekvens, at

afgørelsen først forelå efter udløbet af fristen på seks måneder i Dublinforordnin-

gen. Sagen blev på ny indbragt for Flygtningenævnet, hvor den på nuværende tids-

punkt er udsat.

Relevante retsregler

22. marts 2024

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Asyl og Visum

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

Sagsbehandler

Nora Al-Farhan

Mail

Sags nr.

Akt-id

[email protected]

2024 - 2814

2627888

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om fastsæt-

telse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for be-

handlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelands-

statsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne

Side

1/3

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 101: Notat om afgivelse af skriftligt indlæg i EU-Domstolens sag C-560/23

Aftalen om Dublinforordningen mellem EU og Danmark, Norge, Schweiz, Island og

Liechtenstein, skal sikre, at en asylansøgning, der indgives i et af disse lande, kun

behandles af ét land. Forordningen skal også sikre, at der altid kan findes et land,

der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning.

Danmark er på grund af retsforbeholdet ikke omfattet af Dublinforordningen, men

deltager i forordningen på baggrund af en parallelaftale, som medfører, at Danmark

er bundet af Dublinforordningen på mellemstatsligt grundlag. Danmark har på den

baggrund direkte inkorporeret Dublinforordningens regler om overførsel af asylan-

søgere i dansk ret, jf. udlændingelovens § 29 a.

Dublinforordningen fastsætter i artikel 27 regler om adgang til effektive retsmidler

i form af klage til en domstol eller et domstolslignende organ af en afgørelse om

overførsel. En sådan klage vil skulle tillægges opsættende virkning under sagens

behandling.

Derudover fastsætter Dublinforordningens artikel 29 regler om, at overførsel af en

asylansøger til den medlemsstat, der er ansvarlig for at overtage pågældende, skal

ske så snart det er praktisk muligt og senest seks måneder efter, at anmodningen

om at overtage er accepteret, eller efter, at der er truffet endelig afgørelse om en

klage.

Endelig følger det af Dublinforordningens artikel 29, stk. 2, bl.a., at såfremt over-

førslen ikke finder sted inden for fristen på seks måneder, fritages den ansvarlige

medlemsstat for sine forpligtelser til at overtage eller tilbagetage den pågældende,

og ansvaret overføres til den anmodende medlemsstat.

Regeringens interesse i sagen

Regeringens interesse i sagen skal ses i lyset af, at Flygtningenævnets beslutning

om at forelægge spørgsmål for EU-Domstolen rejser flere principielle spørgsmål.

Først og fremmest vil Domstolen få lejlighed til at forholde sig til, om nævnet kan

betragtes som en ret efter TEUF

artikel 267, der kan stille præjudicielle spørgsmål

for EU-Domstolen. Det skyldes, at Flygtningenævnet ikke tidligere har stillet et præ-

judicielt spørgsmål for EU-Domstolen. Der bør i den forbindelse argumenteres for,

at Flygtningenævnet udgør en sådan ret omfattet af TEUF artikel 267.

Hvis EU-Domstolen kommer frem til, at Flygtningenævnet er en ret, vil Domstolen

dernæst skulle tage stilling til fristen for overførsel i Dublinforordningen i tilfælde,

hvor den ansvarlige medlemsstat har besluttet generelt at suspendere indkomne

Dublinoverførsler, og hvor dette indebærer, at en anden medlemsstat ikke inden

Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde

2/3

Side

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 101: Notat om afgivelse af skriftligt indlæg i EU-Domstolens sag C-560/23

for fristen kan effektuere en overførsel til den ansvarlige medlemsstat. Det bemær-

kes, at Dublinforordningen ikke indeholder en adgang til at suspendere indkomne

overførsler, ligesom forordningen af den grund ikke regulerer konsekvenserne

heraf for bl.a. frist for overførsel.

Spørgsmålet er af principiel betydning for Danmark, idet Dublinforordningen er ba-

seret på et udgangspunkt om gensidighed mellem medlemsstaterne og effektiv

fastlæggelse af ansvaret for behandling af en asylansøgning.

Nærmere bestemt forventes Domstolen at tage stilling til, hvornår fristen i Dublin-

forordningens artikel 29 skal beregnes fra, herunder om en hjemvisning udgør en

endelig afgørelse i forordningens forstand. EU-Domstolens stillingtagen hertil er så-

ledes af væsentlig betydning og kan få betydning for andre lignende sager, herun-

der sager hvor en medlemsstat i en (midlertidig) periode har suspenderet ind-

komne Dublinoverførsler.

Regeringen vil her argumentere for, at en hjemvisning ikke skal anses som en en-

delig afgørelse i Dublinforordningens artikel 29’s forstand, når en hjemvisning, som

det er tilfældet i Danmark, indebærer, at en overordnet myndighed annullerer eller

ophæver en afgørelse truffet af en underordnet myndighed, hvorefter sagen sen-

des tilbage til den underordnede myndighed til fornyet behandling med den kon-

sekvens, at den underordnede myndigheds oprindelige afgørelse annulleres eller

ophæves. Sagen anses således fortsat for at være verserende ved myndighederne,

hvorefter der er mulighed for at indbringe den underordnede myndigheds fornyede

førsteinstansafgørelse for den overordnede myndighed.

Regeringen afgiver på denne baggrund indlæg i sagen ved EU-Domstolen med

ovennævnte argumentation.

Side

3/3