UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
UUI Alm.del Bilag 100
Offentligt

Ombudsmanden er valgt af Folketinget.

Han skal bidrage til, at forvaltningen

handler lovligt og følger god forvaltnings-

skik. På den måde beskytter han borgernes

rettigheder i mødet med myndighederne.

Ombudsmanden behandler klager, tager

sager op på eget initiativ og tager på tilsyns-

besøg.

Beretning

2023

Folketingets Ombudsmand

Gammeltorv 22

DK-1457 København K

Tlf. +45 33 13 25 12

www.ombudsmanden.dk

[email protected]

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand

Til Folketinget

I overensstemmelse med ombudsmandslovens § 11, stk. 1 og 2, (lovbekendt-

gørelse nr. 349 af 22. marts 2013) afgiver jeg hermed beretning for 2023.

København, 9. april 2024

Niels Fenger

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand

Folketingets Ombudsmand

Gammeltorv 22

1457 København K

Publikationen kan købes hos:

Stibo Complete lager og logistik,

der har beretningen i kommission:

Stibo Complete lager og logistik

Vandtårnsvej 83 A

2860 Søborg

Tlf. 43 22 73 00

E-mail: [email protected]

Beretningen kan hentes på ombudsmanden.dk

Oplag: 2.500 eksemplarer

Sat med Founders Grotesk og Publico

Trykt hos Stibo Complete, København

Printed in Denmark 2024

Grafisk design

Conduce

Umano (infografik side 11, 14, 17, 28, 30, 36, 38-39, 44, 50 og 76-77)

Fotografer

Jasper Carlberg (omslag samt side 7, 48, 52, 58, 64 og 86-87)

Jakob Dall (side 12, 45, 57, 67, 79, 83 og 91)

BR&U/EU (side 61)

ISSN 1902-0120

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand

Indhold

2023 i ombudsmandsinstitutionen

Niels Fenger, Folketingets Ombudsmand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Om sagerne

Klagesager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Egen drift-undersøgelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Tilsyn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Artikler

Gode it-systemer kræver god forberedelse

Lise Puggaard, chefonsulent, og Vibeke Lundmark, souschef . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Ekstrahering – den evige udfordring

Pernille Bjørnholk, souschef . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Folketingets Ombudsmand i samspil med verden

Klavs Kinnerup Hede, chefonsulent . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Revisoren og de fejlindbetalte penge

Martin Østergaard-Nielsen, kommunikationsrådgiver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Året kort

Året i tal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Regnskab 2023 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Organisation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Whistleblowerordning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand

2023

i ombudsmands-

institutionen

Af Niels Fenger, Folketingets Ombudsmand

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand

Året 2023 var et historisk travlt år for ombuds-

mandsinstitutionen. Vi oprettede 6.167 nye

sager, hvilket er det højeste antal nogensinde

i institutionens historie. Takket være en stor

indsats fra institutionens medarbejdere – og en

meget værdsat merbevilling fra Folketinget –

har stigningen i sagsantallet ikke haft signifikant

indvirkning på vores sagsbehandlingstider.

Den markante stigning i antallet af klager rejser

det spørgsmål, om kvaliteten i myndighedernes

arbejde generelt set er faldet. Det er der dog

heldigvis ikke meget, der tyder på. Dels kan stig-

ningen i antallet af klager i nogen grad tilskrives

bestemte sagsområder, herunder navnlig sager

om de foreløbige ejendomsvurderinger. Dels er

andelen af sager, hvor jeg udtaler kritik af myn-

dighederne, faktisk faldet en smule.

Med over 6.000 sager kan det være svært at

udvælge de vigtigste. Nogle har betydning for

mange. Nogle peger på mere generelle proble-

mer ved en eller flere myndigheder. Og endelig

er der sager, der på grund af deres karakter

eller de involverede skæbner gjorde et særligt

indtryk. Jeg vil starte med to sager i den sidste

kategori og derpå vende mig mod de to første.

Eller sagt på en anden måde: En hjemløs mand,

der – alene på grund af en kommunes afvisning

af at udbetale social hjælp kontant – var efter-

ladt uden midler til at forsørge sig selv, kunne

end ikke få hjælp til at købe en sovepose midt

om vinteren.

Det skal være muligt for en borger at modtage

udbetalinger fra det offentlige, selv om borge-

ren ikke råder over en bankkonto. Københavns

Kommune burde derfor langt hurtigere have

fundet en måde at udbetale mandens kon-

tanthjælp på, f.eks. ved at udbetale pengene

kontant.

En af de største glæder ved at være ombuds-

mand er at hjælpe udsatte borgere, der er kom-

met i klemme i systemet, og jeg er derfor glad

for, at kommunen tog min kritik til efterretning.

Kommunen har nu sørget for, at en medarbej-

der mødes med den hjemløse, så de sammen

hæver pengene til ham (FOB 2023-40).

En anden væsentlig sag i 2023 om svage grup-

per angik forholdene i Jyderup Fængsel. Dette

fængsel har siden 2021 været kvindefængsel,

og enkelte mindre børn har i perioder opholdt

sig i fængslet sammen med deres mødre.

Under et tilsynsbesøg fik vi afdækket bl.a., at

behandlingen af anmodninger fra indsatte om

at have deres barn hos sig i fængslet ikke var

sket i overensstemmelse med reglerne. Vi fandt

også, at de fysiske rammer for børnene ikke var

gode nok, og at fængslets rammer og tiltag for

at sikre omsorgen for børnene burde styrkes.

Fængslet tog positivt imod vores anbefalinger,

som nu er ved at blive gennemført. Bl.a. har

fængslet for nylig fået en ny legeplads. Tilsyns-

besøget er også omtalt på side 42.

Fik afslag på sovepose

I februar 2023 klagede en hjemløs borger til mig

over, at Københavns Kommune havde suspen-

deret udbetalingen af hans kontanthjælp, fordi

han ikke længere havde en NemKonto. Borge-

ren havde også i februar 2023 søgt kommunen

om hjælp til at købe en sovepose, med henvis-

ning til at han ikke havde nogen penge, men det

havde kommunen afvist. Kommunens begrun-

delse var, at borgeren jo havde kontanthjælp

stående, som ville blive udbetalt, hvis bare han

igen fik en bankkonto eller accepterede, at

pengene blev udbetalt til en anden, som han da

kunne få pengene fra.

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand

Folketingets Ombudsmands beretning 2023

Kig i maskinrummet

Året i ombudsmandsinstitutionen har været

særlig præget af skatteområdet. Således

oplevede vi i 2023 tæt på en tredobling af det

normale antal klager på dette område. Vi mod-

tog bl.a. ca. 450 klager vedrørende Vurderings-

styrelsen – mere end en tidobling sammenlignet

med året før. Herudover fik vi mange klager

vedrørende Gældsstyrelsen. Endelig åbnede

vi selv en række generelle undersøgelser, bl.a.

med baggrund i klagesagerne.

Flere af sagerne gav mig anledning til at løfte

på låget til skattemyndighedernes maskinrum

og kigge på deres it-systemer.

En af de vigtigste sager er fortsat verserende

og handler om Vurderingsstyrelsens udrulning

af de foreløbige ejendomsvurderinger. Udrul-

ningen førte til vurderinger, som skattemini-

steren betegnede som ”meget skæve” og ”helt

på månen”, og Vurderingsstyrelsen foretog

efterfølgende ændringer af ca. 100.000 fore-

løbige vurderinger. Et højt tal, der dog skal ses

i sammenhæng med, at der var tale om ca. 1,8

mio. ejendomme i alt.

Jeg har som ombudsmand ingen særlige for-

udsætninger for at vurdere, hvad en ejendom

egentlig er værd. Men jeg kan undersøge, om

de modelberegninger, som ejendomsvurderin-

gerne bygger på, er i overensstemmelse med

lovgrundlaget. Jeg har derfor bedt Vurderings-

styrelsen om at redegøre for de processer og

den kvalitetssikring, der gik forud for offentlig-

gørelsen i september 2023 af foreløbige ejen-

domsvurderinger. Den sag vil givet fylde

en del i 2024.

Af andre større sager vedrørende Vurderings-

styrelsen vil jeg særligt nævne en sag om

muligheden for at ændre BBR-oplysninger til

brug for fastsættelse af ejendomsvurdering

(FOB 2023-28) og en sag om sagsbehandlings-

rutiner og sagsbehandlingstid i sager om

partsaktindsigt ved Vurderingsstyrelsen (FOB

2023-34). Sagerne omtales også i afsnittet om

egen drift-undersøgelser på side 28-35.

Fokus på inddrivelsen af børnebidrag

En anden gruppe sager, der har fyldt meget på

mit bord, handler om Gældsstyrelsens ind-

drivelse af børnebidrag fra skyldnere i både

Danmark og udlandet.

For så vidt angår inddrivelse af børnebidrag her

i landet har jeg tidligere betegnet den stigende

gæld hos skyldnere på dette område som meget

utilfredsstillende. I 2023 måtte jeg desværre

konstatere, at til trods for, at styrelsen i højere

grad end tidligere var begyndt at inddrive

gælden ved hjælp af lønindeholdelse, var den

samlede gæld vedrørende ikke forskudsvis

udlagte børnebidrag steget fra ca. 517 mio. kr.

i 2022 til ca. 529 mio. kr. i midten af 2023.

Børnebidrag har en stor betydning for økonomi-

en i mange hjem. Det går ud over de berørte fa-

milier, når pengene ikke inddrives. På baggrund

af sagens alvor, myndighedernes oplysninger

om status samt de igangværende tiltag og

deres tidshorisonter har jeg bedt styrelsen om

i august 2024 at sende mig en ny udtalelse om

status for inddrivelsen på dette tidspunkt.

For så vidt angår inddrivelse i udlandet viste

en opgørelse fra Gældsstyrelsen fra slutnin-

gen af 2022, at omkring 12.500 personer med

udenlandsk bopæl skyldte i alt ca. 2,3 mia. kr. i

børne- og underholdsbidrag.

I min undersøgelse kunne jeg konstatere, at

Gældsstyrelsen siden sin etablering i 2018 reelt

ikke havde gjort meget for at inddrive disse

penge. Efter min kritik oplyste Gældsstyrelsen,

at den havde iværksat flere initiativer på området.

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand

Folketingets Ombudsmands beretning 2023

Det er selvsagt godt, men jeg kunne i 2023 kon-

statere, at styrelsen frem til september 2023

faktisk kun havde sendt et meget begrænset

antal anmodninger om bistand til udenlandske

myndigheder. Jeg har derfor bedt om en ny

status i 2024, hvor styrelsen bl.a. skal gøre rede

for, hvordan hensynet til de berørte familier ind-

går i prioriteringen af opgaven med at inddrive

gæld i udlandet.

Sagerne om inddrivelse af børnebidrag i Dan-

mark og udlandet er også omtalt på side 32.

”Generation 0”-problemer

Jeg må forstå, at dele af Gældsstyrelsens ind-

drivelsesproblemer hænger sammen med sty-

relsens computersystemer. Dels har styrelsen

oprydningsopgaver efter suspenderingen af

inddrivelse i EFI (det it-system, som skulle samle

al inddrivelse af offentlig gæld i ét system). Dels

er styrelsens systemer ikke designet til sager

om inddrivelse i udlandet.

Da jeg tiltrådte som ombudsmand i 2019, be-

sluttede jeg, at digitaliseringen af den offentlige

sektor – med alle dens fordele og faldgruber

– skulle vies særlig opmærksomhed. Lidt naivt

troede jeg, at mange af sagerne ville angå van-

skelige retlige spørgsmål om f.eks. profilering

eller brug af AI.

De sager skal nok komme. Men indtil nu om-

handler hovedparten af de sager om mulige

fejl i offentlige digitale systemer, vi behandler,

fortsat det, som man kan kalde generation

0-problemstillinger. Dermed mener jeg, at der i

langt de fleste sager er tale om, at systemerne

er blevet udformet på en måde, der bryder både

elementære og fundamentale forvaltningsretli-

ge regler. Og at fejlene er oplagte, men desvær-

re ofte først opdages, efter at systemerne er sat

i værk – og i nogle tilfælde har kørt i længere tid.

Det gælder f.eks. borgernes manglende mu-

lighed for at lade sig repræsentere af andre i

Skatteforvaltningens it-systemer. I 2021 påtalte

jeg, at fem af Skatteforvaltningens digitale

systemer ikke gav borgerne mulighed for at

benytte partsrepræsentanter som advokater

eller revisorer til at hjælpe sig i sager om f.eks.

skattepligt eller gæld. Skatteforvaltningen gik

herefter i gang med at rette op på forholdet, og

det viste sig, at problemet var større end først

afdækket: Borgerne kunne have problemer

med at benytte partsrepræsentanter i helt

op til 32 af Skatteforvaltningens it-systemer.

Endvidere havde skattemyndighederne svært

ved umiddelbart at rette op på fejlene. I 2023

fandt jeg samlet set omfanget og varigheden af

problemerne kritisabel, ligesom jeg mente, at

tidsplanen for lovliggørelsen af systemerne gav

anledning til bekymring.

En anden sag angår det ansøgningsskema,

som en udlænding skal udfylde på Styrelsen for

International Rekruttering og Integrations hjem-

meside for at søge om opholdstilladelse i Dan-

mark efter arbejdsmarkedstilknytningsordnin-

gen. Ansøgningsskemaet kunne kun indsendes,

hvis ansøgeren indtastede sit pasnummer og

passets udløbsdato. En række ansøgere havde

imidlertid ikke et pas, og det er heller ikke en

betingelse for at få opholdstilladelse i Danmark

efter den nævnte ordning, at man har et pas.

Den digitale brugerflade var dermed konstrue-

ret således, at en udlænding uden et pas kun

kunne ansøge, hvis vedkommende indtastede

et andet pasnummer og dermed udsatte sig for

risiko for strafforfølgning for afgivelse af urigtige

oplysninger. En sådan situation kan man ikke

sætte en ansøger i, og jeg fik på den baggrund

udvirket, at ansøgningsproceduren blev ændret

(FOB 2023-3).

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand

2023 i ombudsmandsinstitutionen

I begge sager var der – som i en række andre

sager, vi omtaler i denne årsberetning – tale om

fodfejl og ikke om hverken svær eller komplice-

ret jura. Generation 0-fejl, simpelthen.

Tivolikort til politikere

I 2023 kom det også frem, at flere medlemmer

af Københavns Borgerrepræsentation havde

modtaget et tivolikort i gave fra Tivoli. Det fik

mig til at stille spørgsmål til kommunen, som

svarede, at gruppeforpersonskredsen i Borger-

repræsentationen havde vurderet, at man som

kommunalpolitiker ikke må tage imod årskort

fra Tivoli.

Det erklærede jeg mig enig i. Gavereglerne er

vigtige, fordi de er med til at sikre, at der ikke

kan rejses tvivl om, at det offentlige handler

sagligt og upartisk. Sagen fik efterfølgende

flere andre kommuner til at ændre praksis i

forhold til modtagelse af gaver og andre fordele.

Og den illustrerer dermed, at betydningen af en

ombudsmandsudtalelse ofte rækker videre end

til den enkelte sag og bevirker en mere generel

adfærdsændring.

Det var blot nogle af de vigtigste sager fra det

forgangne år. Der omtales mange flere på de

kommende sider – sammen med både andre

oplysninger og statistik om vores arbejde.

God læselyst!

It-fejl svære at udbedre

Vi har hos ombudsmanden gjort os den gene-

relle iagttagelse, at digitale systemer under-

tiden sættes i værk, uden at myndighederne

i tilstrækkeligt omfang har sikret sig, at syste-

merne virker korrekt.

Det er bl.a. sagerne fra 2023 om fejl ved Rigs-

politiets nye våbenregister og det fælleskom-

munale it-system Kommunernes Ydelsessy-

stem (KY) eksempler på.

Fælles for disse sager er, at de handler om

it-systemer, der blev sat i drift, selv om de var

behæftet med væsentlige mangler. Det havde

alvorlige retssikkerhedsmæssige konsekvenser

for borgerne. Eksempelvis førte fejlene i KY

til, at et større antal borgere på kontanthjælp

uberettiget blev trukket i ydelser og dermed fik

beskåret deres livsgrundlag. Ifølge KL indebar

fejlene, at kommunerne samlet set måtte efter-

betale omkring 13 mio. kr. til mellem 500 og

1.000 borgere (FOB 2023-15).

Uanset om fejlene ved it-systemerne er banale

eller af mere grundlæggende karakter, rummer

de ofte et fællestræk, nemlig at de kan være

meget bøvlede at rette op på. Når først et it-

system er sat i drift, kan det være uhyre ressource-

tungt at ”kode baglæns” og lokalisere fejlen

(eller fejlene) og rette systemet.

Læs mere om fejl og mangler i myndigheders

it-systemer i artiklen ”Gode it-systemer kræver

god forberedelse”, side 48-51.

De omtalte FOB-sager

er ofentliggjort på

ombudsmanden.dk

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand

sagerne

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand

Klagesager

Egen drift-

undersøgelser

Tilsyn

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand

Sager oprettet i 2023

6.167

Tilsynssager

Egen drift-

undersøgelser

128

5.973

6.000

Klagesager

6.167

4.878

5.000

5.607

4.999

4.774

5.045

5.026

5.912

5.643

5.272

4.000

3.000

2.000

Udvikling i sagstal

1.000

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

1) Inkluderer ikke administrative sager og normalt ikke sager, som er indgået i

samlede gennemgange i forbindelse med generelle egen drift-undersøgelser.

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand

Klage-

sager

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand

Hvem:

Som udgangspunkt kan enhver klage til

ombudsmanden. Man kan også klage, selv om

man ikke selv er part i en sag. En klager kan ikke

være anonym.

Hvad:

Ombudsmanden behandler klager over

alle dele af den offentlige forvaltning og i enkelte

tilfælde også over private institutioner. Det gæl-

der f.eks. klager over børns forhold på private

institutioner.

Ombudsmanden behandler ikke klager over

domstolene eller over nævn, der træffer afgø-

relse mellem private.

Hvornår:

Ombudsmandens opgave er at sikre,

at myndighederne har fulgt reglerne. Derfor

kan ombudsmanden ikke tage stilling til sager

før myndighederne. Ombudsmanden kan først

behandle en klage, hvis myndigheden – og even-

tuelle klageinstanser – har behandlet sagen.

Der er en frist på et år for at klage til ombuds-

manden.

Hvordan:

Når ombudsmanden modtager en

klage, beslutter han i første omgang, om den

giver tilstrækkelig anledning til undersøgelse.

I nogle tilfælde kan ombudsmanden i henhold

til ombudsmandsloven ikke behandle klagen.

Det kan f.eks. være, hvis klagefristen på et år er

overskredet, eller hvis sagen ikke er behandlet

af en relevant klageinstans. I andre tilfælde er

det ombudsmandens valg ikke at indlede en

undersøgelse, f.eks. fordi han ikke vil kunne

hjælpe borgeren til et bedre resultat.

I en stor del af klagesagerne hjælper ombuds-

manden ved at vejlede borgeren eller ved at

sende klagen videre til den relevante myndig-

hed, f.eks. for at myndigheden kan tage stilling

til klagen eller får mulighed for at uddybe sin

begrundelse for en afgørelse, som den har

truffet, over for borgeren.

I en del tilfælde stopper ombudsmanden sin

behandling af en klage, fordi myndigheden selv

vælger at genoptage sagen. Det kan f.eks. ske,

efter at ombudsmanden har bedt myndigheden

om en udtalelse.

I nogle af klagesagerne gennemfører ombuds-

manden en fuld undersøgelse, hvor han bl.a.

beder myndigheden om at sende ham en ud-

talelse om sagen. Ombudsmanden kan i den

forbindelse kritisere myndigheden og henstille,

at den træffer en ny afgørelse.

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand

Folketingets Ombudsmands beretning 2023

Hvad bliver der klaget over?

Børn

Klager vedrørende børn og unge kommer især

fra forældre, pårørende og andre omsorgsper-

soner. Mange klager handler om hjælpeforan-

staltninger over for børn og unge. Der er også

f.eks. klager over familieretlige sager og sager

om skoleforhold.

Aktindsigt efter offentlighedsloven,

miljøoplysningsloven mv.

Klagerne drejer sig primært om, at myndighe-

derne har afvist at give aktindsigt i oplysninger

og dokumenter, eller om sagsbehandlingstiden.

En stor del af klagerne er rettet mod centralad-

ministrationen.

Sociale forhold

Klagerne angår sociale ydelser – både penge og

serviceydelser. De fleste klager vedrører kom-

muner, Udbetaling Danmark, Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring eller Ankestyrelsen og omfatter

bl.a. arbejdsskader, pension, hjemmehjælp, kon-

tanthjælp, ledsageordninger og hjælpemidler.

Institutioner for voksne

Klagerne angår bl.a. fængsler, psykiatriske

afdelinger og institutioner for voksne med

handicap. Da beboerne typisk opholder sig

på institutionerne døgnet rundt, vedrører

klagerne alle aspekter af livet. Det kan f.eks.

være forholdet til de ansatte, utryghed over for

andre beboere eller kontakten til pårørende.

Skat

Klager kommer fra både borgere og virksom-

heder, herunder professionelle partsrepræ-

sentanter som skatteadvokater eller revisorer.

Klagerne kan f.eks. dreje sig om ansættelse af

skat, inddrivelse af gæld, ejendomsvurderinger

eller lang sagsbehandlingstid.

Straffesager og politi mv.

Mange af klagerne kommer fra borgere, der

er utilfredse med, at politiet har afvist deres

anmeldelse eller standset en efterforskning.

Klagerne kan også angå politiets behandling

af andre sagstyper eller politiets adfærd.

Miljø og byggeri

Mange klager kommer fra en utilfreds nabo.

Klagerne kan f.eks. dreje sig om indbliksgener

fra et byggeri, lugtgener fra en svinefarm eller

støjgener. Andre klager kommer fra borgere,

der føler sig generet af vindmøller eller solcelle-

anlæg. Klagerne vedrører typisk spørgsmål om

overholdelse af regler om miljøbeskyttelse eller

bygge- og planlovgivning.

Sundhed

Klagerne kommer fra bl.a. borgere, der er util-

fredse med den behandling, de har modtaget i

sundhedsvæsenet, herunder psykiatrien. Lang

sagsbehandlingstid – f.eks. i klage- eller autori-

sationssager – er også ofte et klagetema.

Personaleforhold (bl.a. ytringsfrihed)

Mange af klagerne kommer fra offentligt an-

satte, der er utilfredse med en negativ reaktion

fra deres arbejdsgiver. Det kan f.eks. være en

afskedigelse, en advarsel eller en påtale. Andre

af klagerne vedrører offentligt ansattes ytrings-

frihed.

Erhverv og energi

Flere klager drejer sig om tilskudsordninger på

energiområdet, i 2023 bl.a. afslag på varmecheck.

Desuden angik en del klager i 2023 tilbagebeta-

ling af COVID-19-støtte.

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand

Klagesager

Transport, kommunikation og veje

Mange af klagerne angår of fentlige veje eller

private fællesveje. Klagerne kan f.eks. udspringe

af uoverensstemmelser mellem naboer eller

utilfredshed med et påbud fra kommunen om

f.eks . at vedligeholde eller skabe adgang til

en privat fællesvej. Andre klager kommer fra

borgere, der oplever problemer med of fentlige

digitale selvbetjeningsløsninger.

Udlændinge

En del klager angår lang sagsbehandlingstid.

Derudover modtager ombudsmanden klager

over bl.a . afslag på familiesammenføring , visum

og tidsubegrænset opholdstilladelse.

Klagesager

16 % 16 %

12 %

Udvalgte sagsområder i procent af alle indkomne klager til ombudsmanden i 2023

(b Pers

l.a o

. y na

tri le

ng fo

sf rho

rih ld

ika T )

tio ran

n o sp

g v ort

e ,

U d je

læ

ing

tlig t

he ind

ds sig

lov t e

Ins

en fte

tit

m r

ion

ffe

po age

liti r o

m g

Bø

cia

iljø

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand

Folketingets Ombudsmands beretning 2023

Habilitet i kommuner og hos Landsskatteretten

Habilitet:

Ombudsmanden har behandlet for

skellige sager, hvor der har været rejst spørgsmål

om habilitet på grund af bl.a. venskaber og fjend

skaber. Ombudsmanden har også behandlet en

sag om, hvorvidt en kommune var inhabil, da den

gav en dispensation til sig selv.

Kommune gav dispensation til sig selv

Favrskov Kommune ønskede at opsætte et hegn

og lade kvæg græsse på et areal, der tilhørte kom

munen. Arealet lå imidlertid tættere på byzonen,

end lovgivningen tillod. Et team i kommunen søgte

derfor og fik dispensation hos et andet team i

samme afdeling.

Kommunen var som ansøger part i sagen og der

for inhabil ifølge reglerne om myndighedsinhabili

tet. Da det ikke var en mulighed at flytte behand

lingen af sagen til en anden myndighed, måtte

kommunen træffe afgørelse alligevel. Kommunen

burde imidlertid have overvejet, om der skulle

træffes særlige forholdsregler for at afbøde inte

ressekonflikten. Da det ikke var sket, henstillede

ombudsmanden til kommunen, at den genoptog

behandlingen af sagen og traf en ny afgørelse.

Ikke inhabilitet i forhold til søsters kæreste

og kollega

Da Læsø Kommune ansatte en ny medarbejder

til en stilling i kommunen, klagede en borger over,

at to af medlemmerne af ansættelsesudvalget

efter hans opfattelse var inhabile. Det ene med

lem havde en søster, der var kæreste med den

person, der fik stillingen, og begge medlemmer

havde i øvrigt i mange år været kolleger med ham,

der blev ansat.

Ombudsmanden mente ikke, at der var proble

mer med ansættelsesudvalgets habilitet. Almin

delige kollegiale forbindelser udløser ikke inha

bilitet efter forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 5, så

ingen af de to medlemmer af ansættelsesudval

get var efter ombudsmandens vurdering inhabile

på grund af deres kollegiale relation til ansøgeren.

Ombudsmanden lagde til grund, at ansøgeren og

søsteren til et medlem af ansættelsesudvalget

havde en privat relation til hinanden, men hverken

var gift eller boede sammen. De havde heller ikke

fælles husstand. Der var desuden ikke en nævne

værdig eller vægtig privat social relation mellem

ansøgeren og medlemmet af ansættelsesudval

get. Dermed var medlemmet af ansættelsesud

valget heller ikke af den grund så nært knyttet til

ansøgeren, at det medførte inhabilitet efter for

valtningslovens § 3, stk. 1, nr. 2 og nr. 5.

Spørgsmål om inhabilitet i Landsskatteretten

Under et retsmøde i Landsskatteretten rejste en

part spørgsmål om, hvorvidt et af medlemmer

ne af Landsskatteretten var inhabilt til at træffe

afgørelse i sagen. Parten mente, at retsmedlem

met havde et modsætningsforhold til en nær ven

af parten.

Landsskatteretten mente ikke, at retsmedlem

met var inhabilt. Det pågældende medlem deltog

ikke selv i beslutningen om dette, men var til stede

i lokalet, mens de to resterende medlemmer be

handlede spørgsmålet.

Ombudsmanden fandt ikke grundlag for at kriti

sere Landsskatterettens inhabilitetsvurdering.

Der vil i almindelighed ikke opstå inhabilitet alene

som følge af, at en forvaltningsperson måtte have

et modsætningsforhold (eller venskabsforhold)

til en ven af en part i sagen. Dog burde det på

gældende retsmedlem have forladt lokalet, mens

de andre medlemmer behandlede og afgjorde

spørgsmålet om hans habilitet.

Nyhed 31. oktober: Kommune var inhabil, da den

gav dispensation til sig selv

FOB 2023

31: Kommune var myndighedsinha

bil, da den traf afgørelse om dispensation i en sag,

hvor den selv var part

FOB 2023

24: Spørgsmål om inhabilitet hos

medlem i Landsskatteretten

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand

Klagesager

Partshøring af naboer kan ikke undlades

med henvisning til byggeretten

Partshøring:

Ombudsmanden har i de senere år

behandlet en række sager om kommuners prak-

sis vedrørende partshøring af naboer i bygge-

sager. Kommunerne havde i sagerne skrevet til

borgerne, at der ikke partshøres, når et byggeri

overholder byggeretten.

Pligten til at partshøre efter forvaltningsloven

forudsætter, at der foretages en konkret og sam-

let vurdering af, om naboer mv. har en væsentlig

og individuel interesse i en sag. Ombudsmanden

har derfor understreget, at det ikke er i overens-

stemmelse med partshøringspligten generelt at

undlade partshøring af naboer mv., alene fordi

byggeretten er overholdt. Partshøring af naboer

i byggesager har til formål at sikre, at naboen kan

varetage sine interesser i sagen, og at kommunen

træffer sin afgørelse på et tilstrækkelig oplyst

grundlag.

Nyhed 13. december: Kommuner kan ikke

undlade at partshøre naboer med henvisning

til byggeretten

Sygehus burde have lavet jobopslag

før ansættelse

Rekruttering:

Stillinger i det offentlige skal

besættes med den bedst kvalificerede ansøger.

Det klare udgangspunkt for offentlige arbejds-

givere er derfor, at alle stillinger skal slås op.

Mens Sygehus Sønderjylland søgte en presse-

ansvarlig, blev en stilling som kommunikations-

konsulent også ledig på sygehuset. I stedet for

at slå stillingen som kommunikationskonsulent

op, besatte sygehuset stillingen med en af de

kandidater, der havde søgt jobbet som presse-

ansvarlig.

Ombudsmanden vurderede, at stillingen som

kommunikationskonsulent adskilte sig så meget

fra opslaget til stillingen som presseansvarlig, at

man ikke kunne lægge til grund, at et særskilt stil-

lingsopslag ikke ville have tiltrukket andre ansø-

gere til stillingen som kommunikationskonsulent

end dem, der havde søgt stillingen som pressean-

svarlig. Det medførte, at stillingen som kommuni-

kationskonsulent skulle have været slået op.

Nyhed 30. juni: Sygehus burde have lavet jobop-

slag før ansættelse af kommunikationskonsulent

FOB 2023-16: Sygehus burde have lavet jobop-

slag før ansættelse af kommunikationskonsulent

Det klare udgangspunkt for

offentlige arbejdsgivere er,

at alle stillinger skal slås op.

SKET I 2023

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand

Folketingets Ombudsmands beretning 2023

Kritik af Indenrigs- og Sundhedsministeriets

sagsbehandlingstid

Manglende svar:

En borger klagede til ombuds-

manden over, at han ikke havde modtaget svar fra

Indenrigs- og Sundhedsministeriet på den klage

over manglende tilsyn med en læge, som han

havde sendt til ministeriet. Han havde heller ikke

modtaget svar fra ministeriet på en anmodning

om aktindsigt i sagen.

Ombudsmanden udtalte, at det var meget bekla-

geligt, at ministeriet havde brugt i alt 12 måneder

på at behandle borgerens klage. Ombudsmanden

fandt det også beklageligt, at ministeriet på intet

tidspunkt i forløbet underrettede borgeren om

status på behandlingen af sagen.

Endelig udtalte ombudsmanden, at sagsbehand-

lingstiden (i alt ni måneder) og den manglende

underretning i aktindsigtssagen var kritisabel.

Også svær jura skal afgøres inden for rimelig tid

Sagsbehandlingstid:

En brancheorganisation

klagede over Skattestyrelsens sagsbehandlings-

tid i et større sagskompleks. Sagerne udsprang af

EU-Domstolens dom i 2014 i ATP-sagen vedrø-

rende momskrav, der affødte mange tilbagebeta-

lingskrav. I foråret 2023 var flere end 600 sager

fortsat ikke færdigbehandlet, og i over 300 sager

var sagsbehandlingen ikke begyndt.

Ombudsmanden mente, at en foreløbig sagsbe-

handlingstid på ni år var helt uacceptabel. Han

var også bekymret for, at der stadig kunne gå

lang tid, før alle sager var afgjort. At der var tale

om komplekse juridiske problemstillinger, kunne

ikke ændre på, at myndigheden inden for rimelig

tid måtte færdiggøre sine overvejelser og afslutte

sagerne.

Nyhed 29. juni: 9 års sagsbehandlingstid er helt

uacceptabelt

FOB 2023-20: Skattestyrelsens sagsbehand-

lingstid på foreløbigt 9 år i sager om mulig tilbage-

betaling af moms

En foreløbig sagsbehand-

lingstid på ni år var helt

uacceptabel.

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand

Klagesager

Ikke hjemmel til intern rekursordning

på universitet

Internt totrinssystem:

På Københavns Univer-

sitet blev klager fra studerende behandlet i et in-

ternt totrinsklagesystem, inden Uddannelses- og

Forskningsstyrelsen kom på banen som klagein-

stans – dvs. at klager over afgørelser truffet af et

institut eller fakultet blev behandlet på et højere

internt niveau, inden de blev sendt til styrelsen.

Det kunne tage sin tid.

Systemet byggede på en vejledning fra Uddannel-

ses- og Forskningsstyrelsen, men bekendtgørel-

serne på området gav ikke adgang til at kræve, at

klager skulle behandles ad flere omgange på uni-

versitetet. Da ombudsmanden gjorde opmærksom

på dette, besluttede styrelsen at ændre vejledningen

og sætte fokus på, at universiteternes behandling

af klager fra studerende skulle ske inden for rimelig

tid.

FOB 2023-2: Ikke hjemmel til intern rekurs-

ordning på universitet

Ankestyrelsen burde have behandlet klage

fra hjemløs over bortvisning

Klagekompetence:

Et forsorgshjem bortviste

en hjemløs, fordi han efter personalets opfat

telse havde optrådt truende over for en anden

beboer og ikke havde rettet sig efter personalets

anvisninger. Ankestyrelsen mente ikke, at den

kunne tage stilling til bortvisninger, der bundede

i overtrædelser af forsorgshjemmenes ordens

regler, men alene til tilfælde, hvor borgeren ikke

længere var i målgruppen for den pågældende

boform. Ankestyrelsen afviste derfor borgerens

klage.

Spørgsmålet i sagen var, om ordet ”udskrivning

”

i bestemmelsen om klageadgang i serviceloven

også omfatter den situation, hvor en borger bort

vises på grund af sin opførsel.

Ombudsmanden mente, at Ankestyrelsen tolkede

lovteksten for snævert, og at Ankestyrelsen ikke

havde grundlag for at afvise klagen. Ankestyrel

sen ophævede derfor sin principmeddelelse om

spørgsmålet og genoptog samtidig den hjem

løses sag og 24 andre sager, som var blevet af

gjort på samme måde.

Nyhed 19. september: Ankestyrelsen burde

have behandlet klage fra bortvist hjemløs

FOB 2023

26: Behandling af klage over bortvis

ning fra et forsorgshjem efter overtrædelse af

ordensregler

Ombudsmanden mente,

at Ankestyrelsen tolkede

lovteksten for snævert.

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand

Folketingets Ombudsmands beretning 2023

Borger opfattede vejledning som bindende

forhåndsbesked

Vejledning:

En borger mente, at han under en

telefonsamtale med kommunen havde fået

en bindende forhåndsbesked om, at han kunne

få byggetilladelse til en kvist på sin ejendom.

Kommunen nedlagde efterfølgende forbud

mod etablering af kvisten.

Ombudsmanden mente ikke, at kommunen havde

meddelt borgeren en bindende forhåndsbesked.

Han lagde særligt vægt på, at telefonsamtalen

måtte anses for en vejledningssamtale om, hvad

der manglede i ansøgningen, og at samtalen fandt

sted på et tidspunkt, hvor der endnu ikke forelå et

endeligt materiale som grundlag for ansøgningen.

Sagen illustrerede dog vigtigheden af som myn

dighed at sikre, at ens vejledning alene fremtræ

der som sådan og ikke fejlagtigt opfattes som en

afgørelse eller en bindende tilkendegivelse, som

borgeren kan støtte ret på.

Nyhed 13. marts: Vigtigt, at myndigheders vej

ledning ikke kan opfattes som afgørelser eller

bindende tilsagn

FOB 2023

5: Husejer opfattede fejlagtigt en

myndigheds vejledning som en bindende for

håndsbesked

Ombudsmanden mente

ikke, at kommunen havde

meddelt borgeren en

bindende forhåndsbesked.

Klager kunne ikke afvises med henvisning til

retsfortabende passivitet

Retsfortabende passivitet:

Ligebehandlings-

nævnet mente, at en borger havde ventet for

længe med at klage over ulovlig forskelsbehand-

ling og dermed mistet retten til at få sin klage

behandlet. Borgerens klage blev indgivet ca. et år

efter episoden, hvor han angiveligt blev udsat for

diskrimination.

Borgeren klagede til ombudsmanden, som bad

Ligebehandlingsnævnet gøre rede for det retlige

grundlag for at afvise at behandle klagen. Om-

budsmanden gjorde opmærksom på, at der som

udgangspunkt ikke gælder uskrevne frister for at

klage i den offentlige forvaltning.

Ligebehandlingsnævnet besluttede at ændre sin

praksis, så nævnet ikke længere ud fra betragt-

ninger om retsfortabende passivitet og foræl-

delse ville afvise at tage stilling til, om en borger

havde været udsat for ulovlig forskelsbehandling.

Nævnet behandlede herefter borgerens klage og

oplyste øvrige klagere, der var berørt af den tidli-

gere praksis, om deres mulighed for at få genop-

taget deres sag.

FOB 2023-9: Ligebehandlingsnævnets praksis

om afvisning af klager med henvisning til retsfor-

tabende passivitet

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand

Klagesager

Sundhedssektor havde ansvar for praktisk

hjælp til behandling i hjemmet

Sektoransvarlighedsprincippet:

En handicappet

kvinde klagede til ombudsmanden, fordi ingen

myndigheder ville tage ansvaret for hendes behov

for hjælp til håndtering af en såkaldt CPAP-maske

til behandling af søvnapnø om natten. Ankestyrel-

sen mente, at det var regionens ansvar, da sund-

hedsmyndighederne havde vurderet, at CPAP-

masken var et led i fortsat sygehusbehandling og

skulle forhindre en forringelse af et behandlings-

resultat. Regionen var uenig og mente ikke, at det

var en regional opgave at sørge for hjælp til hånd-

tering af CPAP-masken.

Ombudsmanden var enig med Ankestyrelsen i,

at sundhedssektoren (regionen) havde ansvaret

for behandlingen af kvinden og de dertil knyttede

opgaver.

Det er en forudsætning for støtte efter service-

loven, at støtten ikke er omfattet af anden lov-

givning – det følger af det såkaldte sektoransvar-

lighedsprincip og princippet om, at støtte efter

sociallovgivningen er subsidiær i forhold til støtte

efter andre sektorers lovgivning. Ombudsmanden

kunne derfor ikke kritisere, at kommunen havde

afvist at yde hjælp efter serviceloven, når regionen

havde ansvaret for, at kvinden fik den nødvendige

hjælp.

Ombudsmanden henstillede til regionen at vurdere

kvindens aktuelle behandlings- og hjælpebehov.

Regionen kunne i den forbindelse overveje, om der

var anledning til at søge at indgå en aftale med kom-

munen om varetagelsen af den praktiske hjælp.

Nyhed 23. juni: Region kunne ikke afvise at hjælpe

handicappet kvinde med CPAP-maske

FOB 2023-13: Afgrænsning af ansvaret for sund-

hedsydelser og sociale ydelser

Afslag på dispensation til reeksamen var en

afgørelse

Afgørelsesbegrebet:

To klager fra universitets-

studerende satte fokus på sondringen mellem

afgørelser og faktisk forvaltningsvirksomhed. I

begge sager havde Uddannelses- og Forsknings-

styrelsen afvist at tage stilling til de studerendes

klager vedrørende eksamener, med den begrun-

delse at styrelsen kun kunne tage stilling til afgø-

relser, mens afvikling af eksamener måtte regnes

som faktisk forvaltningsvirksomhed.

I den ene sag havde en studerende klaget over,

at hun ikke havde fået lov til at tage sine ting med

sig, da hun forlod en skriftlig eksamen, før den var

slut. Ombudsmanden fandt ikke, at der var tale

om en afgørelse.

I den anden sag handlede klagen om et univer-

sitets afslag til en studerende på dispensation til

at tilmelde sig en reeksamen efter fristens udløb.

Her mente ombudsmanden i modsætning til sty-

relsen, at der var tale om en afgørelse. Spørgs-

målet i sagen vedrørte ikke den faktiske forvalt-

ningsvirksomhed at afholde en reeksamen, men

derimod om den studerende fik adgang til at del-

tage i den reeksamen, der blev afholdt.

FOB 2023-18: Studienævns afslag på dispensation

fra eksamenstilmeldingsfrist var en afgørelse

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand

Folketingets Ombudsmands beretning 2023

Forsyningsselskab inddrog ulovligt hensyn i

sag om aktindsigt

Aktindsigt:

En borger klagede til ombudsmanden

over et afslag på aktindsigt fra det kommunalt

ejede forsyningsselskab SK Energi A/S. Selska-

bet havde i afslaget skrevet, at der ikke var andet

”nyt materiale eller notater, som der kan opnås

aktindsigt i”.

Selskabet lå faktisk inde med et notat omfattet af

anmodningen, men valgte ikke at oplyse om det.

Det var selskabets formodning, at et medlem af

bestyrelsen havde lækket notatet. Selskabet

håbede, at afslaget på aktindsigt ville få borgeren

til at tilkendegive, at han allerede var i besiddelse

af notatet, så selskabet kunne politianmelde

bestyrelsesmedlemmet.

Ombudsmanden fandt, at SK Energi A/S havde

varetaget et hensyn, som ikke lovligt kunne ind-

drages efter offentlighedsloven.

Nyhed 19. december: Forsyningsselskab inddrog

ulovligt hensyn i sag om aktindsigt

FOB 2023-39: Selskab varetog ulovligt hensyn

i afgørelse om aktindsigt

Selskabet lå faktisk inde

med et notat omfattet af

anmodningen, men valgte

ikke at oplyse om det.

Sager om kontraktindgåelse er ikke minister-

betjening

Offentlighedsloven:

I sagen FOB 2022

30 havde

en borger bedt Udlændinge- og Integrationsmini

steriet om aktindsigt i materiale om statens køb af

ejendommen Holmegaard på Langeland som ud

rejsecenter for afviste asylansøgere. Ministeriet

undtog en række dokumenter efter bl.a. offentlig

hedslovens § 24.

Det fremgår af offentlighedslovens § 24, stk. 1,

at retten til aktindsigt ikke omfatter såkaldte

ministerbetjeningsdokumenter, dvs. dokumenter

udarbejdet af embedsværket med henblik på

rådgivning eller bistand til en minister. Reglen er

ifølge forarbejderne tiltænkt ”den politiske mini

sterbetjening

”

. Af § 24, stk. 3, nr. 2, fremgår det,

at ministerbetjeningsreglen

ikke

gælder i sager

om indgåelse af kontraktforhold.

Borgeren var utilfreds med, at ministeriet ikke

havde udleveret alle de dokumenter, han havde

bedt om. Han klagede til ombudsmanden,

der henledte ministeriets opmærksomhed på

bestemmelsen i § 24, stk. 3, nr. 2. Ministeriet

genoptog herefter sagen og udleverede i foråret

2023 en række dokumenter om købet af Holme

gaard efter reglen i § 24, stk. 3, nr. 2.

Nyhed 20. december 2022: Ombudsmanden

kritiserer Udlændinge

og Integrationsministe

riets behandling af aktindsigt i sag om køb af

udrejsecenter på Langeland

Nyhed 12. september: Undtagelse til minister

betjeningsreglen får ministerium til at udlevere

dokumenter om køb af Holmegaard

FOB 2022

30: Kritik af ekstraheringen af

oplysninger i aktindsigtssag

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand

Klagesager

Breve til borgerne blev dateret forkert

Datorod:

Myndighederne skal sikre, at deres

breve dateres korrekt. Det er afgørende for bor-

gernes rettigheder, bl.a. i forhold til høringsfrister,

klagefrister og andre tidsfrister.

I flere klagesager konstaterede ombudsmanden,

at myndigheder havde sendt breve med forkerte

datoangivelser til borgerne. Enten på grund af it-

fejl, menneskelige fejl eller begge dele.

Partshøringsbreve fik ny dato

Datoen i Energistyrelsens partshøringsbreve

ændrede sig til den aktuelle dato, hver gang do-

kumentet blev åbnet. Derudover var styrelsens

afgørelser i nogle tilfælde ikke dateret den dag,

de var blevet afsendt. Årsagen var bl.a., at styrel-

sen brugte word-filer, der automatisk opdaterede

brevdatoen til den aktuelle dato, hver gang doku-

mentet blev åbnet. Styrelsen har nu ændret sine

procedurer, så breve ikke længere bliver sendt

som word-filer. Styrelsen sikrer samtidig, at alle

breve er dateret korrekt.

Medarbejdere skulle selv rette dato

Breve fra Odense Kommune til en borger var da-

teret den dag, de var blevet oprettet i kommunens

it-system – ikke den dag, de rent faktisk var blevet

sendt. Det skyldtes, at kommunens ESDH-system

automatisk udstyrede dokumenter med den dato,

de blev oprettet i systemet. Sagsbehandlerne

skulle herefter selv ændre datoen, når de sendte

brevene afsted. I forbindelse med ombudsman-

dens undersøgelse indskærpede kommunen over

for medarbejderne, at de skal være opmærksomme

på at rette datoen. Kommunen ville desuden flytte

sagsbehandlingen til et nyt it-system, der sikrer, at

brevene bliver korrekt daterede ved afsendelsen.

Nyt modul gav forkerte dateringer

En journalist klagede til ombudsmanden over

Sundhedsministeriets sagsbehandlingstid i for-

bindelse med en anmodning om aktindsigt. Jour-

nalisten pegede på, at ministeriet havde oprettet

et udkast til svar til ham den 23. august, men først

sendt det over to måneder senere. Det viste sig,

at svaret – og alle andre nyoprettede breve i næsten

fire måneder – på grund af en teknisk fejl var

blevet registreret som oprettet dagen før imple-

menteringen af et nyt sagsbehandlingsmodul i

ministeriet. I virkeligheden var udkastet til svaret

til journalisten oprettet samme dag, som det blev

afsendt. Ministeriet sikrede, at dokumenters op-

rettelsesdato ikke længere blev registreret auto-

matisk, men skulle udfyldes manuelt, indtil den

tekniske fejl var rettet.

Nyhed 14. marts: Myndigheder skal sikre, at breve

til borgerne dateres korrekt

Datoen ændrede sig til den

aktuelle dato, hver gang

dokumentet blev åbnet.

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand

Folketingets Ombudsmands beretning 2023

Rammerne for udenforståendes særlige

adgang til myndigheden

Fortrolige oplysninger:

En journalist klagede til

ombudsmanden over, at der ikke forelå notater i

Statsministeriet i en sag, hvor en forfatter igen-

nem en periode havde fået adgang til ministeriet

for at skrive en bog om statsministeren. Sagen

gav ikke ombudsmanden anledning til kritik.

Ombudsmanden kom imidlertid med nogle gene-

relle bemærkninger om de overvejelser, som det

kan være hensigtsmæssigt for en myndighed at

gøre sig, inden en person uden for den offentlige

forvaltning får særlig adgang til myndigheden.

F.eks. hvilke rammer der skal gælde for den besø-

gendes adgang til lokaler, møder og oplysninger.

Det kan medvirke til at sikre, at der ikke uberet-

tiget videregives fortrolige oplysninger. Det kan

også mindske risikoen for, at der efterfølgende

opstår usikkerhed om, hvilke oplysninger den

besøgende har fået kendskab til.

Nyhed 1. marts: Ombudsmanden opfordrer myn-

dighederne til på forhånd at overveje rammerne,

hvis de giver udenforstående en særlig adgang

til myndigheden

FOB 2023-4: Hensigtsmæssigt med forudgående

overvejelser om rammerne, hvis en myndighed

giver udenforstående særlig adgang til myndig-

heden

Digital klage fire timer om at nå frem

Klagefrist:

En borger sendte en klage over en

kommunal afgørelse med Digital Post via e-boks

kl. 23.43. Klagefristen udløb ved midnat samme

dag. Kommunen modtog først klagen efter mere

end fire timer, og Ankestyrelsen afviste efterføl-

gende at behandle borgerens klage over kommu-

nens afgørelse, fordi klagen var modtaget for

sent. Ankestyrelsen udtalte, at borgerne må for-

vente en vis leveringstid, når de sender beskeder

med Digital Post.

Foranlediget af spørgsmål fra ombudsmanden

oplyste Digitaliseringsstyrelsen imidlertid, at der

er fastsat et servicemål om, at der i 95 procent

af tilfældene maksimalt går 20 sekunder, fra en

besked sendt via Digital Post ligger i afsenderens

udbakke, til den er tilgængelig for myndighedens

modtagersystem – og at dette mål er blevet over-

holdt siden september 2022.

På den bagrund udtalte Ankestyrelsen, at man

fremover må formode, at forsinkelser i Digital

Post skyldes forhindringer, der ikke har noget

med afsenderens forhold at gøre. Ankestyrelsen

besluttede at genoptage borgerens sag og har

også offentliggjort en ny principmeddelelse om

spørgsmålet.

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand

Klagesager

Oversendelse kan føre til et nyt syn på sagen

Ny stillingtagen:

Hvert år hjælper ombudsman

den borgere til en bedre retsstilling ved at sende

deres klager videre til myndighederne. Ofte frem

hæver ombudsmanden forhold i sagen, som han

mener, at myndighederne skal have mulighed for

at tage stilling til. Det kan være, fordi myndighe

derne ikke tidligere har taget stilling, eller fordi

der er spørgsmål, som virker uafklarede.

Svær nåleskræk

En borger med diabetes søgte om hjælp til at

købe en glukosemåler, som han kunne bruge til

at måle sit blodsukker uden at skulle foretage en

fingerprikmåling. Borgeren led af svær nåleskræk

og fik rysten, hylen for ørene og flimmer for øj

nene, når han skulle foretage fingerprikmålinger,

hvilket han skulle gøre flere gange dagligt. Det

gjorde blodsukkermålingerne meget tidskrævende

og besværede hans hverdag.

Borgeren klagede til ombudsmanden, der over

sendte sagen til Ankestyrelsen med en anmod

ning om, at styrelsen mere uddybende forklarede

borgeren, hvorfor den ikke mente, at en glukose

måler kunne lette hans tilværelse i væsentlig grad.

Ankestyrelsen genoptog borgerens sag og bevil

gede ham ret til hjælpemidlet.

Afgørelse om tilbagebetaling

af folkepension ændret

Ankestyrelsen stadfæstede en afgørelse fra Ud

betaling Danmark om, at en pensionist skulle

betale en del af sin folkepension tilbage. Ankesty

relsen mente, at pensionisten havde fået udbetalt

for meget folkepension i en periode ved at være

registreret som enlig. Efter Ankestyrelsens opfat

telse burde pensionisten vide – eller have vidst –

at hun ikke var enlig i pensionslovens forstand,

da hun fik pengene.

Styrelsen havde imidlertid tidligere frafaldet et til

svarende krav mod pensionistens forhenværende

ægtefælle. Og pensionisten mente, at de to for

henværende ægtefællers sager burde behandles,

vurderes og afgøres ens.

Ombudsmanden sendte pensionistens klage

videre til Ankestyrelsen for at give Ankestyrelsen

mulighed for over for pensionisten at tage stilling

til hendes indsigelser og til nogle spørgsmål om

rækkevidden af Ankestyrelsens afgørelse. Anke

styrelsen behandlede sagen igen og traf en ny

afgørelse om, at pensionisten alligevel ikke havde

tilbagebetalingspligt.

Efter Ankestyrelsens

opfattelse burde

pensionisten vide, at

hun ikke var enlig i

pensionslovens forstand.

Borgerens hjemkommune afslog ansøgningen, og

afslaget blev stadfæstet af Ankestyrelsen, med

den begrundelse at en glukosemåler ikke ville

kunne afhjælpe de varige følger af borgerens syg

dom eller give ham en væsentligt bedre tilværelse.

De omtalte nyheder og

FOB-sager er ofentliggjort

på

ombudsmanden.dk

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand

Egen drift-

under-

søgelser

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand

Hvad:

Det har høj prioritet for ombudsmanden

at indlede undersøgelser af egen drift – dvs. selv

tage initiativ til undersøgelser.

Ombudsmanden kan af egen drift

• både tage konkrete sager op til undersøgelse og

• gennemføre generelle undersøgelser af en

myndigheds behandling af sager.

Egen drift-undersøgelser angår navnlig temaer

eller områder, der

• indeholder et principielt aspekt

• kan indeholde grove eller væsentlige fejl eller

• angår forhold, der rejser særlige retssikker-

hedsmæssige spørgsmål, eller som af andre

grunde er af stor betydning for borgerne.

Hvorfor:

Et hovedformål er at finde systemfejl

– dvs. fejl, som går igen – hos myndighederne.

Det kan have stor gennemslagskraft i forhold

til myndighedernes sagsbehandling og dermed

hjælpe en stor gruppe borgere på én gang.

Der er fokus på ikke kun at se tilbage på fejl,

som myndigheden eventuelt allerede måtte

have begået, men også på at forebygge, at der

overhovedet sker fejl.

Ombudsmanden indleder også undersøgelser

af egen drift i konkrete og mere enkeltstående

sager.

Hvorfra:

Konkrete klagesager eller tilsynsbe-

søg kan give mistanke om systemfejl mv. og

dermed være afsættet for en egen drift-under-

søgelse. Det samme gælder medieomtale af

en sag. Ombudsmanden følger både lokale og

landsdækkende medier.

Eksterne aktører kan også være en nyttig kilde

til viden om systemfejl mv. Det kan f.eks. være

fagudvalg for advokater og revisorer eller inte-

resseorganisationer.

Desuden udvælger ombudsmanden hvert år

nogle tværgående temaer på tilsyns-, børne-

og skatteområdet.

Hvordan:

Fælles for egen drift-undersøgelser

er i almindelighed, at konkrete problemer løftes

op på et mere overordnet plan med fokus på

eventuelle generelle og systemiske fejl eller pro-

blemstillinger og på, hvordan myndighederne

kan håndtere og rette op på dem.

I nogle egen drift-undersøgelser gennemgår

ombudsmanden et antal konkrete sager fra

en myndighed. I andre beder ombudsmanden

myndigheden om at redegøre for f.eks. sin

administration, lovfortolkning eller praksis eller

for sine sagsbehandlingstider på et område.

Ombudsmanden arbejder løbende med forskel-

lige egen drift-undersøgelser, hvor ombuds-

manden f.eks. på baggrund af konkrete klage-

sager, lovændringer eller medieomtale vurderer,

om der er grundlag for at indlede en nærmere

undersøgelse.

I nogle tilfælde fører ombudsmandens egne

undersøgelser til den vurdering, at der ikke

er anledning til at kontakte myndighederne,

og sagen afsluttes uden en egentlig ombuds-

mandsudtalelse. Det kan også være resultatet,

efter at der er rettet henvendelse til myndig-

hederne.

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand

Folketingets Ombudsmands beretning 2023

Problemer med Digital Post

Kommunikation:

I forbindelse med en aktind-

sigtssag blev ombudsmanden opmærksom på,

at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet havde

problemer med at modtage henvendelser via

Digital Post.

Ombudsmanden iværksatte en undersøgelse

af ministeriets håndtering af problemerne med

Digital Post. Undersøgelsen viste, at der gik ca.

to måneder, fra problemet blev opdaget, til det

blev løst, og yderligere fire måneder, før alle de

berørte henvendelser var modtaget i ministeriet.

Ombudsmanden udtalte, at borgere og virksom-

heder har ret til at kommunikere med offentlige

myndigheder gennem Digital Post, og at de tekni-

ske problemer i ministeriet havde sat denne ret

ud af kraft, i perioden frem til at problemet blev

løst. På den baggrund var ombudsmanden enig

med ministeriet i, at forløbet var beklageligt.

Nyhed 13. november: Ministerium brugte lang tid

på at løse problemer med Digital Post

FOB 2023-33: Ministeriums it-problemer hindrede

borgernes ret til kommunikation gennem Digital

Post

Egen drift-undersøgelser

2021

2022

2023

Afsluttede undersøgelser i alt

Heraf afsluttet med

kritik/henstilling/anbefaling

190

156

144

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand

Egen drift-undersøgelser

Sagsbehandlingstider

Effekten af myndigheders tiltag:

Når ombuds-

manden konstaterer, at en myndighed bruger for

lang tid på at behandle sager, kan det ikke blot

give anledning til kritik. Ofte anmoder ombuds-

mandmanden herudover myndighederne om at

redegøre for, om de tiltag, de iværksætter for at

rette op på forholdene, så også har haft den øn-

skede effekt.

Bad om underretning fra Statsministeriet

I 2023 oplyste Statsministeriet til ombudsman-

den, at ministeriet havde forbedret sagsbehand-

lingstiden på aktindsigtsområdet betydeligt og

i det væsentlige overholdt offentlighedslovens

frister. Ombudsmanden havde tidligere kritiseret

ministeriet for i en række tilfælde ikke at have

overholdt fristerne for behandling af aktindsigts-

sager. Og han havde bedt om at blive underrettet

om ministeriets initiativer for at behandle sagerne

hurtigere. Efter Statsministeriets redegørelse har

ombudsmanden ikke bedt om flere underretninger

fra ministeriet.

Afsluttet undersøgelse af sundheds-

myndigheder

Også Sundhedsministeriet og Styrelsen for Patient-

klager oplyste i 2023 til ombudsmanden, at de

havde nedbragt den gennemsnitlige tid for be-

handling af aktindsigtsanmodninger betydeligt.

En ombudsmandsundersøgelse havde vist, at

både ministeriet og styrelsen hyppigt overskred

offentlighedslovens og miljøoplysningslovens

frister for behandling af aktindsigtsanmodninger.

På baggrund af de nye underretninger afsluttede

ombudsmanden sin undersøgelse af de to myn-

digheders sagsbehandlingstid.

Ikke i mål endnu

Ombudsmanden har fokus på Miljø- og Føde-

vareklagenævnets håndtering af aktindsigts-

anmodninger. En orientering fra nævnet i 2023

fik ombudsmanden til at konstatere, at nævnets

sagsbehandlingstider i sager efter miljøoplys-

ningsloven ”må anses for uforenelige med for-

udsætningerne for sagsbehandlingen i sådanne

sager”. Ombudsmanden har bedt om at modtage

en ny udtalelse fra nævnet i 2024.

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand

Folketingets Ombudsmands beretning 2023

Ombudsmanden vil have flere svar om

inddrivelse af børne- og underholdsbidrag

Skyldnere i udlandet:

En undersøgelse af

Gældsstyrelsens arbejde med at inddrive børne-

og underholdsbidrag fra skyldnere, der bor i ud-

landet, viste, at omkring 12.500 personer med

udenlandsk bopæl skyldte i alt ca. 2,3 mia. kr. i

børne- og underholdsbidrag.

Undersøgelsen viste også, at Gældsstyrelsen

siden sin etablering i 2018 ikke havde gjort særlig

meget for at inddrive disse penge. Styrelsen var

først i 2022 begyndt at anmode udenlandske

myndigheder om hjælp til at inddrive børne- og

underholdsbidrag fra skyldnere med bopæl i ud-

landet.

Efter kritik fra ombudsmanden oplyste Gældssty-

relsen, at den havde iværksat flere initiativer på

området.

Styrelsen tilføjede dog, at den stadig havde ud-

fordringer med bl.a. sine it-systemer, ligesom de

internationale aftaler, som styrelsen baserede sit

samarbejde på, var forskelligartede og gav mulig-

hed for forskellig bistand fra udenlandske myndig-

heder. Styrelsen havde også undtaget en række

gældsposter fra forsøg på inddrivelse, fordi de

muligvis var blevet forældede.

Ombudsmanden konstaterede, at styrelsen frem

til september 2023 kun havde sendt et ”meget

begrænset” antal anmodninger om bistand til

udenlandske myndigheder. Ombudsmanden bad

om en ny status i 2024. Her skal styrelsen bl.a.

gøre rede for, hvordan hensynet til de berørte

familier indgår i prioriteringen af opgaven med at

inddrive gæld i udlandet.

Gældsstyrelsens inddrivelse

af børnebidrag i Danmark

Ombudsmanden har også bedt styrelsen om i

2024 at give en ny status for sit arbejde med at

inddrive børnebidrag fra skyldnere i Danmark.

Nye tal viste i 2023, at den samlede gæld ved-

rørende ikke forskudsvis udlagte børnebidrag

pr. 30. juni 2023 var vokset til ca. 529 mio. kr., til

trods for at styrelsen i højere grad end tidligere

var begyndt at inddrive gælden ved hjælp af løn-

indeholdelse.

Ombudsmanden har tidligere betegnet den sti-

gende gæld hos skyldnere på dette område som

meget utilfredsstillende og har derfor bedt om en

ny status.

Nyhed 19. december 2022: Omfanget af børne-

bidrag, der skal inddrives af Gældsstyrelsen,

vokser stadig

Nyhed 21. marts: Gældsstyrelsen har ikke i til-

strækkelig grad fremmet inddrivelse af børne-

og underholdsbidrag hos skyldnere i udlandet

Ombudsmanden konstaterede,

at styrelsen frem til september

2023 kun havde sendt et

”meget begrænset” antal

anmodninger om bistand.

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand

Egen drift-undersøgelser

Udrulningen af de nye ejendomsvurderinger

Foreløbige ejendomsvurderinger:

I slutningen

af 2023 stillede ombudsmanden Vurderings

styrelsen en række spørgsmål om de foreløbige

ejendomsvurderinger

–

bl.a. om træfsikkerhe

den, om it

systemet og modelberegningerne

bag vurderingerne, om styrelsens efterfølgende

ændringer af de offentliggjorte foreløbige vurde

ringer samt om styrelsens sagsbehandlingstid

ved henvendelser om vurderingerne fra ejen

domsejere.

Fire uger til BBR-ændringer

Tidligere på året satte ombudsmanden fokus på

den særlige såkaldte deklarationsprocedure på

fire uger, hvor Vurderingsstyrelsen hører ejen

domsejere om de oplysninger, som styrelsen vil

lægge til grund for en ejendomsvurdering. Om

budsmanden kiggede nærmere på den proble

matik, der kunne opstå, hvis en ejer mente, at

der var forkerte oplysninger om ejendommen i

BBR, men hvor kommunen ikke kunne nå at god

kende ejerens rettelser inden deklarationsfristen

på fire uger.

Ombudsmanden var enig med Vurderingssty

relsen i, at det næppe havde været lovgivers

hensigt, at styrelsen skulle forlænge fristen, selv

om det betød, at ejerne risikerede, at urigtige

BBR

oplysninger blev lagt til grund for ejen

domsvurderingerne, hvis kommunerne ikke

nåede at godkende rettelserne i BBR, inden

fristen udløb.

Nyhed 22. september: Ombudsmanden spørger

til proces bag foreløbige ejendomsvurderinger

Nyhed 23. oktober: Vurderingsstyrelsen havde

ikke pligt til at forlænge ejendomsejeres frist for

BBR

indsigelser

FOB 2023

28: Ændring af BBR

oplysninger til

brug for fastsættelse af ejendomsvurdering

FOB 2023

34: Sagsbehandlingsrutiner og sags

behandlingstid i sager om partsaktindsigt

Udtalelse 3. marts: Uvirksomt link til deklara

tionsmeddelelse i forbindelse med nye ejen

domsvurderinger (sag nr. 22/04104)

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand

Folketingets Ombudsmands beretning 2023

It-systemer var ikke testet godt nok, inden de

blev taget i brug

Funktionalitet:

Ombudsmanden kritiserede ved

flere lejligheder i 2023, at myndighederne havde

sat it-systemer i drift, selv om de var behæftet med

væsentlige mangler. Ombudsmanden pegede på

de negative retssikkerhedsmæssige konsekven-

ser, som det havde for borgerne.

Våbenregister behæftet med fejl og mangler

På baggrund af klager og medieomtale undersøg-

te ombudsmanden politiets nye våbenregister og

behandlingen af sager om våben. Undersøgelsen

viste, at myndighederne havde sat det nye våben-

kunne understøtte sagsbehandlingen og fungere

korrekt. Det var sket, selv om Rigspolitiet var op-

mærksom på, at systemet var behæftet med fejl

og mangler, da det blev taget i brug.

Derudover måtte ombudsmanden forstå, at sy-

stemet navnlig blev taget i brug, fordi man øn-

skede at undgå en traktatkrænkelsessag ved

EU-Domstolen. Desuden blev planlagte testforløb

ikke gennemført i fuldt omfang, selv om der var

udfordringer ved systemet. Ombudsmanden

udtalte kritik af forløbet.

Taget i brug uden tilstrækkelige test

Ombudsmanden indledte også en undersøgelse

af uberettiget nedsættelse af kontanthjælp til

borgere, som skyldtes fejl i det fælleskommunale

it-system Kommunernes Ydelsessystem. Under-

søgelsen udsprang af omtale i medierne af netop

it-problemer med forvaltningen af skærpede krav

på kontanthjælpsområdet.

Efter ombudsmandens opfattelse rejste fejlene

ved it-systemet spørgsmål om, hvorvidt myn-

dighederne havde sat systemet i drift, før det

i tilstrækkeligt omfang var sikret, at det kunne

understøtte en lovlig forvaltning. Det gjaldt bl.a.

for samspillet mellem de automatiserede system-

handlinger og den manuelle sagsbehandling.

Manglende partsrepræsentation i it-systemer

En omfattende kortlægning af Skatteforvaltnin-

gens it-systemer viste, at der kunne være util-

strækkelig understøttelse af partsrepræsentation

i 32 it-systemer, herunder dem, der understøtter

forskuds- og årsopgørelser, samt Vurderingspor-

talen. Det betød, at borgerne kunne være forhin-

drede i at lade sig repræsentere af rådgivere eller

eksperter i disse systemer.

Skatteforvaltningen oplyste til ombudsmanden,

at den arbejdede på at løse problemet, men at det

var kompliceret og ville tage lang tid. Ombuds-

manden kritiserede problemets omfang, ligesom

han mente, at tidsplanen for lovliggørelsen gav

anledning til bekymring. Ombudsmanden bad om

at modtage underretning i 2024 om Skattefor-

valtningens videre arbejde.

Digital ansøgningsløsning sikrede ikke, at alle,

der havde ret til det, kunne ansøge

Når udlændinge søger opholdstilladelse i Dan-

mark efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen,

skal de udfylde et digitalt ansøgningsskema på

Styrelsen for International Rekruttering og Inte-

grations (SIRIs) hjemmeside.

Da ombudsmanden i efteråret 2022 indledte en

undersøgelse af SIRIs ansøgningsløsning, var det

obligatorisk at udfylde felter vedrørende pasnum-

mer og passets udløbsdato i skemaet. SIRI havde

anbefalet ansøgere uden pas at indtaste andre

tal i pasnummerfeltet. Denne fremgangsmåde

mente ombudsmanden ikke var i orden, bl.a. fordi

det fremgik, at man kunne blive straffet for at afgive

forkerte oplysninger.

Rigspolitiet var opmærksom

på, at systemet var behæftet

med fejl og mangler, da det

blev taget i brug.

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand

Egen drift-undersøgelser

Det er desuden ikke en betingelse for at få op-

holdstilladelse efter arbejdsmarkedstilknytnings-

ordningen, at man har et gyldigt pas.

Efter ombudsmandens henstilling i sagen ændrede

SIRI det digitale ansøgningsskema, så det ikke

længere er obligatorisk at indtaste pasoplysninger.

Læs mere om digitalisering i artiklen ”Gode it-

systemer kræver god forberedelse”, side 48-51.

Nyhed 7. marts: Ombudsmanden kritiserer idrift-

sættelse af nyt våbenregister

Nyhed 15. maj: SIRI ændrer digitalt ansøgnings-

skema efter ombudsmandsudtalelse

Nyhed 12. juni: Ombudsmanden: Bekymrende,

at borgere blev trukket i kontanthjælp på grund

af mangler ved it-system

FOB 2023-3: Digital ansøgningsløsning sikrede

ikke, at udlændinge uden gyldigt pas kunne ind-

give ansøgning

FOB 2023-7: Kritik af idriftsættelsen af nyt

våbenregister

FOB 2023-15: Borgere blev trukket i kontant-

hjælp på grund af mangler ved it-system

FOB 2023-30: Understøttelse af partsrepræ-

sentation i Skatteforvaltningens it-systemer

Skatteydere kunne ikke betale fejlramt gæld

Lovreguleret område:

En række borgere kunne

som udgangspunkt ikke betale deres gæld til det

offentlige, fordi Gældsstyrelsen var ved at rydde

op i en fejlramt gældsmasse. Ifølge medierne

betød det, at de berørte borgere som følge af selv

relativt små udeståender kunne have problemer

med at optage lån i banken eller få udbetalt over-

skydende skat.

Ombudsmanden konstaterede, at området i alt

væsentligt var reguleret i lovgivningen. Og om-

budsmandens kompetence omfatter ikke indhol-

det af de love, som Folketinget har vedtaget.

Ombudsmanden anførte imidlertid, at de lange –

og i visse tilfælde uafklarede – ventetider fastholdt

borgere i en uacceptabel og uholdbar situation,

selv om de havde både midlerne og viljen til at blive

gældfri. Loven er efterfølgende blevet ændret,

så den såkaldte bagatelgrænse for afskrivning af

gæld er hævet til 2.000 kr.

Nyhed 10. marts: Udtalelse om borgeres mulig-

heder for frivillig indbetaling til Gældsstyrelsen

FOB 2023-6: Frivillige indbetalinger til dækning af

ikkeinddrivelsesparat gæld i Gældsstyrelsen

De omtalte nyheder og

FOB-sager er ofentliggjort

på

ombudsmanden.dk

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand

Tilsyn

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand

Hvor:

Ombudsmandens tilsynsbesøg er rettet

mod steder, hvor der er særligt behov for at

sikre, at myndighederne behandler borgerne

værdigt, hensynsfuldt og i overensstemmelse

med deres rettigheder – f.eks. fordi borgerne

er frihedsberøvede eller på anden måde i en

sårbar situation.

Ombudsmanden gennemfører tilsynsbesøg i en

række offentlige og private institutioner, bl.a.

•

institutioner under kriminalforsorgen

psykiatriske afdelinger

sociale bosteder

døgninstitutioner for børn og unge.

• Ombudsmanden er udpeget til at føre tilsyn

med tvangsmæssige udsendelser.

• Folketinget har anmodet ombudsmanden om

at følge udviklingen i ligebehandling af menne-

sker med handicap.

Hvordan:

Hvert år vælger ombudsmanden et

eller flere temaer for tilsynsbesøgene på hen-

holdsvis voksen- og børneområdet. En stor del

af årets tilsynsbesøg bliver aflagt på institutioner

mv., hvor et af temaerne er relevant.

Et tilsynsbesøg foregår ved, at et besøgshold

møder op på den institution mv., hvor tilsynet skal

finde sted, taler med brugere, medarbejdere og

ledelse og ser de fysiske rammer.

Tilsynet med tvangsudsendelser foregår ved, at

en medarbejder fra ombudsmanden er til stede

under hele eller en del af tvangsudsendelsen.

Desuden foretager ombudsmanden som led i

tilsynet med tvangsudsendelser en gennemgang

af en række af de udsendelsessager, der er af-

sluttet året før.

Ombudsmanden kan afgive anbefalinger til de

besøgte steder og de ansvarlige myndigheder.

Spørgsmål fra tilsynsbesøgene kan også blive

drøftet med de ansvarlige myndigheder eller

behandlet i egen drift-undersøgelser, og hvert

år udgiver ombudsmanden på både voksen- og

børneområdet en rapport om årets temabesøg.

Hvem:

Tilsynsbesøgene gennemføres af med-

arbejdere fra ombudsmanden – i mange tilfælde

med deltagelse af eksterne samarbejdspartnere

eller konsulenter. Afhængigt af besøgstypen sam-

arbejder ombudsmanden med

• læger fra DIGNITY – Dansk Institut Mod

Tortur

• menneskerettighedseksperter fra Institut for

Menneskerettigheder

• to tilgængelighedskonsulenter, der begge har

et handicap.

Ombudsmanden fører desuden tilsyn med

• tvangsmæssige udsendelser af udenlandske

statsborgere

• tvangsudsendelser arrangeret af andre

EU-lande efter anmodning fra EU’s grænse-

agentur, Frontex.

Endelig fører ombudsmanden tilsyn med den

fysiske tilgængelighed for mennesker med

handicap til offentlige bygninger, f.eks. uddan-

nelses- eller sundhedsinstitutioner.

Hvorfor:

Ombudsmandens tilsynsforpligtelse

følger dels af ombudsmandsloven, dels af

reglerne for de særlige ansvarsområder, som

ombudsmanden har fået tildelt:

• Ombudsmanden gennemfører tilsynsbesøg

efter ombudsmandslovens § 18, navnlig i insti-

tutioner, hvor personer er frihedsberøvede.

• Ombudsmanden er udpeget til ”national fore-

byggelsesmekanisme” efter den valgfri pro-

tokol til FN’s Konvention mod Tortur og Anden

Grusom, Umenneskelig eller Nedværdigende

Behandling eller Straf (OPCAT). Opgaven va-

retages i samarbejde med DIGNITY – Dansk

Institut Mod Tortur og Institut for Menneske-

rettigheder, som bidrager med lægefaglig og

menneskeretlig ekspertise.

• Ombudsmanden har et særligt ansvar for at

beskytte børns rettigheder efter bl.a. FN’s

Børnekonvention.

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand

Folketingets Ombudsmands beretning 2023

Hvor har vi været i 2023?

Tilsyn på voksenområdet

31 tilsyn på kriminal-

5 detentioner

forsorgens område,

heraf 21 tilsyn med

transporter af indsatte

2 psykiatriske

afdelinger

2 sociale

bosteder

1 udrejsecenter

Læs om alle besøg på

ombudsmanden.dk/voksentilsyn

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand

Tilsyn

Tilsyn på børneområdet

9 psykiatriske

afdelinger

1 tilsyn på kriminal

forsorgens område

Læs om alle besøg på

ombudsmanden.dk/boernetilsyn

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand

Folketingets Ombudsmands beretning 2023

Temaer

Tema i 2023 – voksenområdet

Transport af indsatte i kriminalforsorgen

Årets tema for ombudsmandens besøg på vok-

senområdet var transport af indsatte i kriminal-

forsorgen.

Som led i temaet besøgte ombudsmanden tre

arrester og to fængsler. Derudover besøgte om-

budsmanden kriminalforsorgens tre transport-

og bevogtningsenheder i København, Kolding

og Hobro.

I forbindelse med besøgene fulgte ombuds-

manden i alt 21 transporter og foretog andre

relevante observationer knyttet til transport

af indsatte i kriminalforsorgen.

Fokusområder

Under temabesøgene i 2023 fokuserede besøgs-

holdene på følgende forhold ved transport af

indsatte:

• indgreb – navnlig brug af håndjern, anvendelse

af magt og kropsvisitation

• afskærmning og diskretion

• sundhedsmæssige forhold

• betydningen af sikkerhedsmæssige hensyn

• samarbejdet internt i kriminalforsorgen og

mellem kriminalforsorgen og politiet, herun-

der udveksling af relevante informationer

om indsatte

• forberedelse af indsatte før transport

• den praktiske gennemførelse af transporter,

herunder transportmidler, toiletbesøg, ven-

tilation og adgang til mad og drikke

• prioritering af transporter efter formål (bl.a.

retsmøder, overførsel, behandling og udgang).

Eksempler på anbefalinger

Kriminalforsorgens tre transport- og bevogt-

ningsenheder er samlet i et koncernfællesskab,

Koncern Transport og Bevogtning, som er en

del af Direktoratet for Kriminalforsorgen. Kon-

cernen har som opgave at varetage transport af

indsatte, og det var derfor navnlig besøgene i de

tre transport- og bevogtningsenheder, som gav

anledning til anbefalinger om tiltag mv. inden for

årets tema – f.eks. anbefalede ombudsmanden

koncernledelsen at sikre

• at personalet har kendskab til reglerne om

visitation, og at reglerne bliver efterlevet

• at anvendelse af håndjern under sundheds-

mæssig behandling af indsatte sker efter en

konkret vurdering

• at der i forbindelse med ambulant behandling

er fokus på ikke unødigt at synliggøre, at pa-

tienten er en indsat

• at det fortrolige rum mellem læge og patient

så vidt muligt respekteres

• fokus på at afhjælpe sproglige barrierer under

transport, herunder at der gøres brug af tolke-

bistand i nødvendigt omfang.

Opfølgning

I løbet af 2024 offentliggøres en temarapport,

som sammenfatter hovedkonklusionerne for

temabesøgene. Derudover vil temarapporten

indeholde ombudsmandens generelle anbefa-

linger på baggrund af besøgene.

Temarapporten vil blive drøftet med centrale

myndigheder i kriminalforsorgen.

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand

Tilsyn

Tema i 2023 – børneområdet

Børn og unge i psykiatrien

Årets tema for ombudsmandens besøg på

børneområdet var børn og unge i psykiatrien.

Som led i temaet besøgte ombudsmanden

alle landets ni børne- og ungdomspsykiatriske

døgnafsnit.

Fokusområder

Under temabesøgene i 2023 fokuserede besøgs-

holdene på

•

information til forældremyndighedsindehavere

fiksering mv.

husordener og skærmning til stue

inddragelse af børn og unge.

• have fokus på journalføring, herunder i forbin-

delse med dokumentation af eftersamtaler

• fortsat have fokus på, at eftersamtaler,

herunder med forældre til børn under 15 år,

afholdes i overensstemmelse med de gæl-

dende regler om samtaler efter ophør af

tvangsforanstaltning og magtanvendelse

på psykiatriske afdelinger

• sikre, at den obligatoriske efterprøvelse af

tvangsfikseringer sker i overensstemmelse

med tidsangivelserne i psykiatrilovens § 21,

stk. 4.

Opfølgning

I løbet af 2024 offentliggøres en temarapport,

som sammenfatter hovedkonklusionerne for

temabesøgene. Derudover vil temarapporten

indeholde ombudsmandens generelle anbefa-

linger på baggrund af besøgene.

Temarapporten vil blive drøftet med relevante

myndigheder på området.

Eksempler på anbefalinger

I forbindelse med besøgene blev der givet an-

befalinger til de psykiatriske afdelinger – f.eks.

anbefalede ombudsmanden afdelingerne at

• være opmærksomme på at sikre fornøden

information til forældremyndighedsindehave-

re til et barn under 15 år om muligheden for at

frasige sig at tage stilling til brug af tvang eller

magtanvendelse over for barnet

Læs om temaer på

ombudsmanden.dk/tilsyn

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand

Folketingets Ombudsmands beretning 2023

Forhold for børn i Jyderup Fængsel bør forbedres

Tilsynsbesøg:

Ombudsmandens tilsynsbesøg

i Jyderup Fængsel i 2023 havde fokus på for-

holdene for børn, der opholder sig i fængslet

sammen med deres mødre.

Besøget viste, at anmodninger fra indsatte om

at have deres barn hos sig i fængslet ikke var

behandlet i overensstemmelse med reglerne.

Besøget viste desuden, at de ansatte var op-

mærksomme på børnenes trivsel, men at de

fandt det vanskeligt at vurdere trivslen, og at

der var usikkerhed om personalets opgaver

i forhold til indsatte med børn.

Besøgsholdet konstaterede også, at der endnu

ikke var tilstrækkelig adgang til alderssvarende

indendørs og udendørs faciliteter for børn.

Ombudsmanden anbefalede en række tiltag

for at sikre bedre forhold for børn i Jyderup

Fængsel. Fængslet blev anbefalet bl.a. at

udarbejde retningslinjer om sagsbehandlingen

og sikre, at anmodninger om at have sit barn hos

sig behandles efter reglerne, samt at sikre, at

personalet har den nødvendige viden på området,

og at børn har adgang til alderssvarende faciliteter

både indendørs og udendørs.

Nyhed 28. juni: Ombudsmanden anbefaler

tiltag for at sikre bedre forhold for børn i

Jyderup Fængsel

FOB 2023-22: Ombudsmanden anbefaler

tiltag for at sikre bedre forhold for børn i

Jyderup Fængsel

De ansatte var opmærksomme

på børnenes trivsel, men fandt

det vanskeligt at vurdere

trivslen.

Arresthuse skal sikre de indsattes adgang til

toiletbesøg – også om natten

Cellekald:

Under tilsynsbesøg i fem arresthuse i

Midt- og Nordjylland fortalte indsatte flere ste

der medarbejdere hos ombudsmanden, at der

var lang ventetid, hvis man tilkaldte en fængsels

betjent for at komme på toilettet, bl.a. om natten.

Nogle havde fået udleveret urinkolber uden at

have bedt om det. Flere indsatte havde indtryk

af, at det var ubelejligt, hvis de tilkaldte personale

om natten, fordi der var sparsom bemanding, og

personalet skulle sove.

Oplysningerne fik ombudsmanden til at påpe

ge, at indsatte skal kunne regne med, at de kan

komme på toilettet, når de har brug for det, og at

det kan opleves som ydmygende at blive henvist

til at bruge en urinkolbe.

Ombudsmanden anbefalede på den baggrund le

delsen i flere af arresthusene at sikre, at cellekald

bliver besvaret hurtigst muligt og inden for rimelig

tid, og at der ikke bliver udleveret urinkolber til de

indsatte, medmindre de beder om det.

Nyhed 9. marts: Arresthuse skal sikre de indsatte

adgang til toiletbesøg – også om natten

Flere indsatte havde indtryk

af, at det var ubelejligt, hvis de

tilkaldte personale om natten.

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand

Tilsyn

Pædagogiske tiltag på sikrede døgninstitutioner

må ikke være for vidtgående

Sikrede døgninstitutioner:

I forbindelse med

tilsynsbesøg på de sikrede døgninstitutioner

Grenen og Koglen i Region Midtjylland undersøgte

ombudsmanden institutionernes brug af visse

såkaldte pædagogiske tiltag over for de anbragte

børn og unge. Målet var at få klarhed over, om tilta-

gene stemte overens med voksenansvarsloven.

Efter loven skal lederen af en sikret døgninstitution

udarbejde en skriftlig husorden, som skal indehol-

de visse obligatoriske regler. Personalet kan fast-

sætte passende reaktioner, hvis de anbragte børn

og unge overtræder de obligatoriske regler. Grenen

og Koglen benyttede som passende reaktioner for-

skellige pædagogiske tiltag over for børnene og de

unge.

Institutionerne havde også regler om brug af kal-

deknap på børnenes og de unges værelser, der

efterlod det indtryk, at børnene og de unge ikke

kunne kontakte en voksen eller forlade værelset

om dagen uden at have benyttet kaldeknappen.

Ombudsmanden konkluderede, at de pædagogi-

ske tiltag, som undersøgelsen omfattede, kan bru-

ges, når børn og unge overtræder de obligatoriske

regler i husordenen på en sikret døgninstitution.

Det forudsætter dog, at der foretages en konkret

og individuel vurdering. Desuden skal en række

andre krav være opfyldt, f.eks. må afsondring fra

fællesskabet kun anvendes kortvarigt. Der kan

endvidere ikke stilles krav om, at børnene og de

unge skal bruge en kaldeknap og afvente persona-

let, før de må forlade deres værelse i dagtimerne.

Ombudsmanden henstillede til Region Midtjylland

at sikre, at reglerne blev fulgt, og at det tydeligt

kommunikeres til børn og unge, at brug af kalde-

knap i dagtimerne er frivillig.

Nyhed 27. april: Pædagogiske tiltag på sikrede

døgninstitutioner må ikke være for vidtgående

FOB 2023-11: Pædagogisk udviklingsforløb,

”time out” og brug af kaldeknap

Utrygt for indsatte i arresthus

God tone:

Under et tilsynsbesøg i Randers Arrest

fortalte mange indsatte, at nogle betjente talte

hårdt og nedladende til de indsatte og var kon-

fliktsøgende. Der var utrygt i arresthuset, når de

betjente var til stede.

Ombudsmanden tog spørgsmålet om kulturen i

arresthuset og tonen fra enkelte betjentes side op

med ledelsen. Ombudsmanden anbefalede ledel-

sen at iværksætte nødvendige tiltag for at sikre

en tryg kultur, og at der tales til de indsatte på en

respektfuld måde.

Efter ombudsmandens tilsynsbesøg iværksatte

ledelsen en række tiltag, der havde fokus på bl.a.

at deeskalere konflikter og sikre ordentlig kom-

munikation med de indsatte. Ledelsen indførte

samtidig en høj grad af ledelsestilstedeværelse i

arresthuset.

Formålet med ombudsmandens tilsynsbesøg er

at bidrage til at sikre, at personer, der opholder sig

eller bor i institutioner, bliver behandlet værdigt,

hensynsfuldt og i overensstemmelse med deres

rettigheder.

De omtalte nyheder og

FOB-sager er ofentliggjort

på

ombudsmanden.dk

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand

Folketingets Ombudsmands beretning 2023

Tilsyn med handicaptilgængelighed

Ombudsmanden fører tilsyn med tilgængelig-

heden for mennesker med handicap til offentlige

bygninger og dertilhørende udearealer mv.

Under tilsynsbesøgene har ombudsmanden

fokus på, om byggereglernes krav til handicap-

tilgængelighed er overholdt. Ombudsmanden

bistås under tilsynene af to tilgængeligheds-

konsulenter, der begge har et handicap.

Årets tilsyn

Ombudsmanden har besluttet at have fokus på

tilgængeligheden til sundhedshuse og gennem-

førte i 2023 tre tilsynsbesøg med dette fokus.

Besøgene fandt sted i Sundhedscenter Vital

Horsens i Horsens Kommune, Brørup Sund-

hedscenter i Vejen Kommune og Nyborg Kom-

munes Sundhedscenter. Ombudsmanden har

dermed besøgt i alt seks sundhedshuse og vil –

som afslutning på temaet om tilgængeligheden

til sundhedshuse i løbet af 2024 – udarbejde en

temarapport med de væsentligste resultater fra

besøgene.

Tilsyn med tvangsudsendelser

Deltagelse i tvangsmæssige udsendelser

Ombudsmanden fører tilsyn med tvangsmæs-

sige udsendelser af udenlandske statsborgere,

bl.a. ved at overvære nogle af de udsendelser,

som iværksættes i løbet af året. I 2023 var om-

budsmanden til stede under ti tvangsmæssige

udsendelser gennemført af de danske myndig-

heder. Endvidere var ombudsmanden obser-

vatør ved to Frontex-operationer.

Ombudsmanden udtalte ikke kritik i nogen

sager om tvangsmæssige udsendelser, som

ombudsmanden overværede i 2023.

Årlig gennemgang

Ombudsmandens tilsyn med tvangsmæssige

udsendelser sker – ud over tilfælde, hvor om-

budsmanden er til stede under hele eller en del

af udsendelsen – også ved en gennemgang af

en række af de udsendelsessager, der er afslut-

tet året før.

I 2023 gennemgik ombudsmanden 29 af myn-

dighedernes afsluttede udsendelsessager fra

2022 – syv sager, hvor der blev anvendt magt,

og 22 sager uden anvendelse af magt. Ingen af

sagerne gav anledning til bemærkninger.

Læs mere på

ombudsmanden.dk/handicap

ombudsmanden.dk/udsendelser

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand

Artikler

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand

Lise Puggaard, chefkonsulent

Vibeke Lundmark, souschef

Gode it-systemer kræver

god forberedelse

Når der er fejl i offentlige myndigheders it-systemer, kan det påvirke

tusinder af borgere, før fejlene bliver fundet og rettet. Ombudsmanden

har på baggrund af sine undersøgelser af sager om myndighedernes

it-systemer opstillet nogle generelle læresætninger til brug for myndig-

hederne, når de skal lancere nye systemer.

Danmark har en af verdens mest digitaliserede

offentlige sektorer, og man kan næsten ikke

forestille sig en dansk myndighed, der udeluk-

kende bruger analoge, manuelle sagsgange

uden en eller anden form for it-understøttelse.

Det er der gode grunde til. Digitalisering kan

give øget effektivitet, ensrette arbejdsgange og

optimere sagsbehandlingen. Automatiske pro-

cesser er hurtige og medvirker til at minimere

menneskelige fejl i sagsbehandlingen.

Det kræver dog planlægning at indføre digitale

processer. Dårlig forberedelse og tidsoptimisme

kan føre til fejl og mangler ved it-systemerne,

som kan få store konsekvenser for borgernes

retssikkerhed. Når der er fejl ved et it-system, vil

fejlene nemlig typisk ikke kun ramme en enkelt

borger. Skadevirkningerne bliver mangedoblet,

fordi manglerne systematisk slår igennem helt

frem til det tidspunkt, hvor de bliver udbedret.

Og når et mangelfuldt it-system først er sat i

drift, kan det både være svært og dyrt at rette

op på.

Forebyggelse mindsker risiko for fejl

Folketingets Ombudsmand har opstillet nogle

generelle læresætninger, som myndighederne

bør tænke ind i udviklingsfasen for at mindske

risikoen for fejl.

Ombudsmanden bestræber sig på at udbygge

de generelle læresætninger løbende og på den

måde sætte nogle rammer efter god forvalt-

ningsskik for selve udviklingsfasen.

En forsvarlig tilrettelæggelse af udviklingen af

nye it-systemer forudsætter bl.a., at myndighe-

der sikrer, at både formelle og materielle krav

til sagsbehandlingen indtænkes, og at kravene

overholdes i de forskellige forløb, som sagerne

kan tænkes at få.

Undersøgelser sætter fokus på

vigtigheden af at teste systemet

I to nye undersøgelser har ombudsmanden

understreget vigtigheden af, at myndigheden

sørger for at teste, at systemet faktisk virker

efter hensigten, inden det tages i brug. Her er

det ikke mindst væsentligt, at myndigheden

afsætter den nødvendige tid.

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand

Folketingets Ombudsmands beretning 2023

Den ene undersøgelse (FOB 2023-7) handler

om politiets nye våbenregister. Registeret blev

udviklet, fordi EU’s våbendirektiv III fra 2017

udvidede kravene til medlemsstaternes regi-

strering af våben og våbendele. Danmark havde

frist til at implementere direktivet i december

2019.

Rigspolitiet begyndte først for alvor i 2019 at

arbejde på it-projektet om den udvidede regi-

strering af våben og våbendele. Projektet blev

dermed ikke klar inden for implementeringsfris-

ten. I januar 2022 valgte man at tage det nye

it-system i brug, selv om man vidste, at det end-

nu ikke var fuldt funktionsdygtigt, og selv om de

planlagte testforløb ikke var blevet gennemført

i fuldt omfang.

Hvilke sager?

Hvilke regler?

Mulige forløb?

Har vi husket jura?

Samspil af systemer?

Har vi testet nok?

En forsvarlig tilrettelæggelse af udviklingen af it-systemer

til det offentlige forudsætter bl.a., at myndigheden

• fra starten skaber sig et overblik over de sagstyper

og processer, som det nye it-system skal omfatte

• gør sig klart, hvilke formelle og materielle regler

der gælder for behandlingen af de pågældende

sager, herunder om der kan være behov for at søge

regelgrundlaget ændret på et område, så det bedre

understøtter en automatiseret sagsbehandling

• er meget omhyggelig med at tage stilling til, hvor-

dan det nye it-system konkret skal udformes for at

kunne overholde disse regler i de forskellige forløb,

som sagerne kan tænkes at ville få

• har den relevante juridiske ekspertise til rådighed i

alle væsentlige faser af forløbet, f.eks. når der udar-

bejdes kravsspecifikation og design og gennemfø-

res tests mv.

• overvejer, om – og i givet fald hvordan – it-systemet

skal virke i samspil med andre it-systemer eller an-

den sagsbehandling, med henblik på at understøt-

te, at den relevante lovgivning anvendes korrekt

• ved at teste systemet i relevant omfang har under-

søgt, om det fungerer i den sammenhæng, hvor det

skal anvendes.

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand

Gode it-systemer kræver god forberedelse

Ombudsmanden kritiserede,

systemet blev

sat i drift, selv om man vidste, at det stadig led

af fejl og mangler,

det af tidsmæssige grunde

ikke var blevet testet som planlagt, og

der

ikke var en alternativ plan til at understøtte

sagsbehandlingen i en mellemperiode, hvis

it-systemet ikke virkede.

Efter ibrugtagningen tog det yderligere mange

måneder, før it-systemet fungerede stabilt. I

mellemtiden havde de ubehandlede våben-

sager hobet sig op, og nogle af sagerne måtte

løses ved manuelle, tidskrævende sagsgange.

Ombudsmanden fandt det meget beklageligt,

at omstændighederne ved idriftsættelsen af det

nye våbenregister havde ført til urimeligt lange

sagsbehandlingstider for de berørte borgere og

erhvervsdrivende.

Den anden undersøgelse (FOB 2023-15) hand-

ler om Kommunernes Ydelsessystem (KY).

Systemet skulle hjælpe kommunerne med den

digitale sagsbehandling af den såkaldte 225-

timersregel. Efter reglen skulle kontanthjælpen

nedsættes, hvis en borger havde modtaget

hjælp i sammenlagt et år eller derover inden for

tre år og ikke havde haft 225 timers ordinært

arbejde inden for de seneste 12 måneder.

Ombudsmanden havde fokus på to hovedpro-

blemer. Det ene var, at KY i en række tilfælde

havde udsendt uberettigede partshøringsbreve

til borgere med varsling om, at deres kontant-

hjælp ville blive nedsat. Det havde efterfølgende

ført til fejlagtige afgørelser, hvor kontanthjælpen

blev nedsat, selv om der ikke var grundlag for det.

Det andet var, at KY i en række tilfælde havde

nedsat kontanthjælpen til borgere, uden at der

forinden eller samtidig med nedsættelsen var

sendt et afgørelsesbrev om nedsættelsen til

borgeren.

Mængden og karakteren af de konstaterede fejl

rejste efter ombudsmandens opfattelse alvorlige

spørgsmål om, hvorvidt it-systemet blev sat i

drift, før det i tilstrækkeligt omfang var sikret,

at det ville understøtte en lovlig forvaltning af

225-timersreglen.

Undersøgelsen illustrerer også de vidtrækkende

konsekvenser, som fejl i it-systemer kan have.

For de pågældende borgere var kontanthjælp

deres eksistensgrundlag, og her fik flere tusinde

borgere uberettiget deres kontanthjælp beskåret

som følge af fejl i et it-system.

Verserende undersøgelse om

foreløbige ejendomsvurderinger

Ombudsmanden indledte i efteråret 2023 en un-

dersøgelse i kølvandet på Vurderingsstyrelsens

offentliggørelse af foreløbige ejendomsvurde-

ringer for 2022. Offentliggørelsen førte til debat i

medierne om vurderingernes kvalitet og rigtighed.

De foreløbige ejendomsvurderinger bygger på

modelberegninger og er automatisk genereret

uden manuel behandling. Ombudsmanden

undersøger på den baggrund nogle af de

processer og den kvalitetssikring, der er gået

forud. Det gælder bl.a. i relation til omfanget af

forudgående test af it-løsningen med henblik på

at undgå eller minimere tilfælde af meget skæve

foreløbige vurderinger.

Ombudsmanden vil også fremover have fokus

på digitalisering af sagsbehandlingen i den

offentlige forvaltning, både i forhold til eksiste-

rende løsninger og myndighedernes udvikling

og idriftsættelse af nye it-systemer.

De omtalte FOB-sager

er ofentliggjort på

ombudsmanden.dk

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand

Pernille Bjørnholk, souschef

Ekstrahering – den evige

udfordring

Ekstrahering kan være en vanskelig øvelse – for hvad skal udleveres

fra et dokument, der som udgangspunkt er undtaget fra aktindsigt?

Et par nyere sager fra ombudsmandens praksis belyser nogle typiske

problemstillinger.

Hvad er ekstrahering?

Når en myndighed undtager et dokument fra

aktindsigt, skal den som udgangspunkt ud-

levere (ekstrahere) faktuelle oplysninger fra

dokumentet.

Den, der søger om aktindsigt, har således som

udgangspunkt ret til at modtage oplysninger

om en sags faktiske grundlag og om eksterne

faglige vurderinger, som indgår i f.eks. et internt

dokument, i det omfang oplysningerne er rele-

vante for sagen. Det følger af offentlighedslovens

§ 28, stk. 1.

Det lyder måske enkelt, men kan i praksis være

en større øvelse. Det betyder nemlig, at den

myndighed, der påtænker at undtage et internt

dokument, skal gennemgå dokumentet i detal-

jer for at identificere eventuelle ekstraherings-

pligtige oplysninger. Disse oplysninger skal så

udleveres, medmindre der er andre grunde til at

undtage dem.

Hvorfor er det så svært?

Opgaven med at vurdere, hvilke oplysninger der

skal ekstraheres, kan undertiden være vanskelig.

Forarbejderne til offentlighedsloven giver en

række anvisninger, men beskrivelsen er af gode

grunde ret abstrakt. Desuden er anvisningerne

navnlig møntet på ekstrahering i dokumenter

relateret til konkret sagsbehandling (f.eks. i af-

gørelsessager) og ikke dokumenter, der indgår

i en generel sag hos en myndighed (f.eks. om et

politisk udspil eller om myndighedens alminde-

lige drift).

Ombudsmanden kan også have visse begræns-

ninger i sine muligheder for at bidrage med en

fuldt illustrativ praksis. Han behandler mange

sager om spørgsmålet, men kan selvsagt ikke

i en udtalelse gengive de oplysninger, som en

myndighed

ikke

var forpligtet til at ekstrahere.

Det nærliggende ville måske være, at ombuds-

manden gav konkrete eksempler på, hvad

der

ekstraheringspligtigt, men normalt vil

ombudsmanden i første omgang henstille til

myndigheden at genoptage sagen og overveje,

om der er andre grunde til at undtage oplysnin-

gerne.

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand

Folketingets Ombudsmands beretning 2023

Hvad er fakta?

Ekstraheringspligten omfatter for det første

egentlige faktuelle oplysninger.

Det gælder bl.a. angivelser af geografiske af-

stande samt rene konstateringer, f.eks. vedrø-

rende et passeret hændelsesforløb eller finan-

sieringsmuligheder. Sådanne oplysninger indgik

f.eks. i materialet i FOB 2022-30:

• ”Holmegaard ligger forholdsvis afsides og

langt fra større byer. Hvis man sammenligner

med Kærshovedgård, er der tre gange så

langt til nærmeste by med over 1.000 indbyg-

gere.”

• ”Der har ikke på nuværende tidspunkt været

kontakt til ejeren af Holmegaard ift. mulighe-

den for at erhverve ejendommen.”

• ”Det skal i den forbindelse bemærkes, at den

tidligere afsatte reserve til brug for Udrejse-

center Lindholm ikke længere er til rådighed

som mulig finansieringskilde.”

Herudover skal myndighederne ifølge lovforar-

bejderne ekstrahere oplysninger om resultatet

af foretagne målinger og andre undersøgelser.

Se f.eks. FOB 2023-27:

• ”Analysen viser, at der er sket små bevægelser

i sammensætningen af ansøgergruppen hvad

angår ansøgernes køn, herkomst og civilstand,

og således er der sket en svag stigning i andelen

af kvindelige ansøgere med dansk herkomst

samt ansøgere, der er gift. Analysen viser videre,

at ansøgergruppen ikke har udviklet sig i for-

hold til alder.”

Et par nyere sager kan dog illustrere nogle af

de faldgruber, som hyppigt giver anledning til

udfordringer:

• En borger søgte om aktindsigt i materiale

relateret til statens køb af ejendommen

Holmegaard som udrejsecenter for afviste

asylansøgere. Ombudsmanden mente, at

myndigheden havde undtaget for meget af

sagen fra aktindsigt. En række konkrete oplys-

ninger vedrørte sagens faktiske grundlag og

var således omfattet af ekstraheringspligten.

Oplysningerne blev efterfølgende udleveret

ved en ny afgørelse i 2023 (FOB 2022-30).

• I en anden sag søgte en journalist om aktind-

sigt i tre bestyrelsesreferater i Seniorpensions-

enheden, som er en offentlig myndighed under

ATP Koncernen, der har ansvar for at tilkende

seniorpension. Her havde ombudsmanden lej-

lighed til at tage stilling til, hvad der kan anses

for

relevant

for en generel sag – og dermed om-

fattet af ekstraheringspligten (FOB 2023-27).

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand

Ekstrahering – den evige udfordring

Det samme gælder andre oplysninger, der

bidrager til at supplere sagens bevismæssi-

ge grundlag eller i øvrigt tilvejebringes for at

skabe klarhed med hensyn til sagens faktiske

grundlag.

Det omfatter bl.a. oplysninger om de

metoder

og forudsætninger,

der er anvendt ved fastlæg-

gelsen af de egentlige faktuelle oplysninger.

Omvendt skal myndighederne normalt ikke

ekstrahere politiske og strategiske udtalelser,

tilkendegivelser vedrørende en sags afgørelse

eller oplysninger om generelle objektive kends-

gerninger, f.eks. om indholdet af gældende ret.

Dog omfatter ekstraheringspligten oplysninger

endelige beslutninger

vedrørende en sags

afgørelse samt såkaldte

funktionsfakta,

dvs.

oplysninger, der i sig selv kan have et subjektivt

præg, men som i konteksten bliver lagt til grund

som fakta og indgår som en del af grundlaget

for en beslutning, en rapport e.l.

Som eksempel på funktionsfakta kan nævnes

interviewnotater (med bl.a. subjektive tilken-

degivelser), når de udgør en del af grundlaget

for en myndigheds anbefalinger. Se herom FOB

2024-1. Begrebet ”funktionsfakta” er desuden

nærmere beskrevet i artiklen ”Ekstrahering –

offentlighedslovens svære øvelse” af Lisbeth

Adserballe og Lise Puggaard i ombudsmandens

beretning for 2015.

Hvad er eksterne faglige

vurderinger?

Ekstraheringspligten omfatter også

eksterne

faglige vurderinger,

der bidrager til at belyse

sagens bevismæssige grundlag eller skabe klar-

hed med hensyn til sagens faktiske grundlag –

f.eks. erklæringer mv.,

• som er indhentet udefra

• som indeholder en videnskabelig eller teknisk

vurdering af betydning for en myndigheds

afgørelse

• og som er udarbejdet af personer med særlige

faglige kvalifikationer på området.

I sagen FOB 2023-27 fandt ombudsmanden,

at en ekstern revisors tilkendegivelser om

Seniorpensionsenhedens økonomiske forhold

på bestyrelsesmøder i enheden havde karakter

af eksterne faglige vurderinger og dermed var

omfattet af ekstraheringspligten.

Som en vægt med lodder

Lidt forenklet kan man sige, at ekstraherings-

pligten omfatter oplysninger om egentlige fakta,

der kan efterprøves (f.eks. vejes), oplysninger

om metoden til fastlæggelse af fakta (f.eks. en

vægt) samt subjektivt prægede oplysninger og

tilkendegivelser, hvis de lægges til grund som

fakta i forbindelse med en beslutning e.l. (dvs.

hvis de indgår som lodder i vægtskålene).

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand

Folketingets Ombudsmands beretning 2023

Hvornår er en oplysning relevant for

sagen?

Ekstraheringspligten omfatter kun oplysninger,

der er relevante

for sagen.

Med begrebet ”sagen” tænkes der ifølge forar-

bejderne på de forvaltningssager, der vedrører

en myndigheds indholdsmæssige virksomhed.

Der kan både være tale om

konkrete og gene-

relle sager.

I sagen FOB 2023-27 havde Seniorpensionsen-

heden undladt at ekstrahere en række oplys-

ninger fra tre bestyrelsesreferater, fordi de efter

enhedens opfattelse ikke var relevante for op-

lysningen af en konkret sags faktiske grundlag.

Oplysningerne vedrørte bl.a. udviklingen i antal-

let af ansøgninger om seniorpension, tilkendel-

sesprocenten for seniorpension og udfaldet

af klagesager på området. Ombudsmanden

udtalte, at enheden burde have vurderet, om

oplysningerne var relevante for de sager (pro-

blemstillinger), som bestyrelsen behandlede på

møderne – og altså ikke, om de var relevante for

enhedens konkrete sager.

Et par pointer

Afslutningsvis et par pointer, der er værd at hu-

ske, når man vil i mål med ekstraheringsøvelsen:

• Opgaven med at identificere ekstraherings-

pligtige oplysninger kræver grundighed.

Man skal derfor afsætte den fornødne tid til

opgaven.

• Ekstraheringspligten omfatter ikke kun objek-

tive kendsgerninger, men også andre oplys-

ninger, som myndigheden har lagt til grund

som fakta ved en beslutning e.l.

• Ekstraheringspligten gælder for oplysninger,

der belyser en sags faktuelle grundlag, uanset

om der er tale om en konkret sag eller en gene-

rel sag om f.eks. et politisk udspil.

• I bund og grund drejer det sig om de oplysnin-

ger, som offentligheden skal bruge for at kun-

ne kontrollere grundlaget for myndighedernes

beslutninger, herunder at de ikke er truffet ud

fra forkerte forudsætninger.

De omtalte FOB-sager

er ofentliggjort på

ombudsmanden.dk

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand

Klavs Kinnerup Hede, chefkonsulent

Folketingets Ombudsmand

i samspil med verden

Lige siden Folketingets Ombudsmand blev

etableret i 1955, har skiftende ombudsmænd

rejst rundt i verden og fortalt om den danske

ombudsmandsinstitution og dens arbejde med

at sikre retssikkerhed og borgeres grundlæg-

gende rettigheder.

Mens denne virksomhed løbende er blevet kon-

solideret gennem årene, har ombudsmandens

internationale aktiviteter i øvrigt ændret karak-

ter. I dag spiller internationale forhold en anden

og større rolle i ombudsmandens opgaver på

tværs af hele institutionen.

Dels er ombudsmanden på andre fronter blevet

mere involveret i internationale aktiviteter, dels

indgår international ret i et stadigt stigende

omfang som en naturlig del af det retsgrundlag,

som ombudsmanden vurderer myndighedernes

afgørelser ud fra.

I praksis kommer samspillet mellem ombuds-

manden og international ret især til udtryk på

to måder i ombudsmandens arbejde. Dels ved

at ombudsmanden anvender international ret i

vurderingen af sine konkrete sager, dels ved at

ombudsmanden bidrager med oplysninger til

diverse internationale organer til brug for deres

vurdering af forhold i Danmark.

International ret som del af ombudsmandens

nationale vurderingsgrundlag

Ombudsmanden var blandt de første prøve-

instanser i Danmark, som inddrog den inter-

nationale menneskeret i sin bedømmelse af

konkrete sager i forvaltningen, og dette er

naturligvis fortsat tilfældet.

Af særlig praktisk betydning er retten til ytrings-

frihed, beskyttelsen af privat- og familielivet og

forbuddet mod tortur og anden nedværdigende

behandling efter Den Europæiske Menneske-

rettighedskonvention.

Ombudsmanden inddrager også andre inter-

nationale menneskeretsinstrumenter, herunder

konventioner, som ikke er inkorporeret ved lov.

International ret

I mange dele af verden indgår ombudsmands-

institutioner i dag i den internationale institutio-

nelle struktur, som skal beskytte menneskeret-

tigheder på nationalt plan.

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand

Folketingets Ombudsmands beretning 2023

Det gælder bl.a. FN’s Handicapkonvention og

FN’s Børnekonvention. I sin tilsynsvirksomhed

med fængsler og institutioner inden for psyki-

atrien mv. har ombudsmanden desuden helt

tilbage fra 1970’erne inddraget internationale

regelsæt og ikke-bindende retningslinjer.

EU-retten har naturligvis i dag også en helt cen-

tral betydning. Oprindelig havde ombudsmanden

en forsigtig og tilbageholdende vurdering af

danske myndigheders anvendelse af EU-regler.

I dag indgår EU-retten som et naturligt prøvel-

sesgrundlag på samme måde som danske regler.

Det gælder bl.a. for direktiv 2003/4 om offentlig

adgang til miljøoplysninger – den EU-retsakt,

som ombudsmanden oftest inddrager i sit be-

dømmelsesgrundlag.

Ombudsmanden og internationale organer

Ombudsmanden bidrager i forskellige sammen-

hænge med oplysninger til diverse internatio-

nale organer til brug for vurdering af forhold i

Danmark.

I 2023 bidrog ombudsmanden f.eks. for anden

gang til FN’s periodiske eksamination af Dan-

mark i forhold til FN’s Torturkonvention. Forud

for eksaminationen inviterede FN's Komité mod

Tortur og Anden Grusom, Umenneskelig eller

Nedværdigende Behandling eller Straf ombuds-

manden til at dele relevante oplysninger til brug

for komitéens eksamination af Danmark.

Baggrunden for invitationen var, at ombuds-

manden er udpeget af Folketinget som dansk

national forebyggende mekanisme (NPM) efter

tillægsprotokollen til FN’s protokol til Konventi-

on mod Tortur og Anden Grusom, Umenneske-

lig eller Nedværdigende Behandling eller Straf

(OPCAT). Som led i den rolle udfører ombuds-

manden i samarbejde med Institut for Menne-

skerettigheder og DIGNITY – Dansk Institut

mod Tortur regelmæssige besøg på steder,

hvor folk er berøvet deres frihed.

Tilsvarende har ombudsmanden til opgave at

medvirke til at sikre og overvåge implemente-

ringen af børns rettigheder efter FN’s Børne-

konvention. Ombudsmanden medvirker på

den baggrund til FN’s Børnekomités periodiske

eksamination af Danmark.

Ud over FN er der også andre internationale

organer, som henvender sig til ombudsmanden

for at indhente oplysninger om forholdene inden

for forskellige retsområder. I 2023 mødtes om-

budsmanden f.eks. med tre overvågningsmeka-

nismer under Europarådet. Det var henholdsvis

Europarådets Menneskerettighedskommissær,

Komitéen om Sociale Rettigheder og Den Råd-

givende Komité til Beskyttelse af Nationale

Mindretal.

Norden og Baltikum

De første ombudsmandsinstitutioner blev

oprettet i Norden, og det har i mange år været

en fast tradition, at ombudsmandsinstitutionerne

fra Danmark, Finland, Færøerne, Grønland,

Island, Norge og Sverige mødes og udveksler

erfaringer og viden til gensidig inspiration og

nytte. Emnerne for møderne har været mange

og varierede og dækket temaer som sagsprio-

ritering, egen drift-projekter, tilsynsarbejde,

digitalisering af den offentlige forvaltning og

håndtering af administrative opgaver.

I de senere år har de nordiske ombudsmandsin-

stitutioner også holdt møder med kolleger fra

Estland, Letland og Litauen, det såkaldte Bal-

tisk-Nordiske Ombudsmandsnetværk. I 2023

var ombudsmanden vært for mødet.

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand

Folketingets Ombudsmand i samspil med verden

Ombudsmand Niels Fenger til EU-ombudsmandsmøde i Bruxelles

Med støtte fra Nordisk Råd har ombudsmands-

institutioner fra Estland og Litauen i 2023

desuden været på studiebesøg i Danmark.

Fokus for begge besøg var ombudsmandens

tilsynsarbejde i forhold til psykiatrien og krimi-

nalforsorgen.

EU – Den Europæiske Ombudsmand

Ombudsmanden deltager i et europæisk net-

værk af ombudsmænd, som omfatter mere end

95 myndigheder fra 36 europæiske lande, her-

under de nationale og regionale ombudsmænd

og tilsvarende organer såvel som Den Europæ-

iske Ombudsmand og Europa-Parlamentets

Udvalg for Andragender.

En af netværkets vigtigste aktiviteter er at

udveksle informationer om EU-lovgivningen og

”best practices”. Det sker bl.a. på netværkets

konferencer. I 2023 var et af temaerne mu-

ligheder og udfordringer ved brug af kunstig

intelligens i den offentlige forvaltning, hvor

ombudsmanden holdt oplæg baseret på danske

erfaringer.

Hjælp til spørgsmål om EU-ret

Netværket har desuden udviklet en ordning

med forespørgsler til EU-ombudsmanden og

EU-institutionerne om anvendelsen af EU-retten.

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand

Folketingets Ombudsmands beretning 2023

Ombudsmandsinstitutioner kan ikke søge vej-

ledning fra EU-Domstolen, når de skal vurdere,

om forvaltningen har overholdt gældende EU-

ret. I stedet blev der i 2007 – i øvrigt på initiativ

af den daværende danske ombudsmand, Hans

Gammeltoft-Hansen – indført den særlige

procedure, at medlemmer af det europæiske

netværk af ombudsmænd kan indgive fore-

spørgsler til Den Europæiske Ombudsmand om

spørgsmål, der er opstået som led i en undersø-

gelse, og som vedrører EU’s lovgivning.

Den Europæiske Ombudsmand bistår ved at

indhente ekspertvurderinger fra den relevante

EU-institution, typisk Europa-Kommissionen.

Den danske ombudsmand har anvendt ord-

ningen i flere sager vedrørende direktivet om

aktindsigt i miljøoplysninger og i en sag om fri

bevægelighed.

med EU-rettens grundlæggende rettigheder

og principper og med folkerettens krav om bl.a.

beskyttelse af flygtninges og børns rettigheder.

Verden uden for EU

Den danske ombudsmandsinstitution har en

lang tradition for deltagelse i bilateralt sam-

arbejde om oprettelse, opbygning og konso-

lidering af ombudsmandsinstitutioner rundt

om i verden. Siden 2000 har der eksisteret en

samarbejdsaftale mellem Udenrigsministeriet

og ombudsmanden.

Aftalen gør det muligt for ombudsmanden at

deltage i internationale aktiviteter og konkrete

samarbejdsprojekter rettet mod opbygningen

af demokratiske institutioner, god regeringsfø-

relse og god forvaltningspraksis. Det er sket i

så forskellige lande som f.eks. Ghana, Albanien,

Jordan, Vietnam, Uganda, Tunesien, Kirgisistan,

Zimbabwe og Indonesien.

Ombudsmandens internationale arbejde sker

som udgangspunkt på baggrund af efter-

spørgsel fra ombudsmandsinstitutioner og

myndigheder i andre lande. Formålet er ikke

”systemeksport” af den danske ombudsmands-

model, men udveksling af viden og erfaringer.

Ombudsmanden arbejder også i denne hense-

ende upolitisk. Det betyder bl.a., at det ikke er

ombudsmandens opgave at bedømme andre

landes systemer eller rådgive andre lande om,

hvordan de skal indrette deres systemer.

EU – Frontex

I 2011 fik ombudsmanden til opgave at føre tilsyn

med danske myndigheder under tvangsmæssig

udsendelse af udlændinge, der opholder sig

ulovligt i Danmark. Opgaven er et led i gennem-

førelsen af EU’s udrejsedirektiv 2008/155.

Ombudsmandens tilsyn er siden blevet udvidet,

og ombudsmanden indgår i dag desuden i en

pulje af observatører, som fører tilsyn med

tvangsmæssige udsendelser organiseret af Det

Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbe-

vogtning (Frontex). Tilsynet sker i overensstem-

melse med artikel 51 i forordning nr. 2019/1896

om Det Europæiske Agentur for Grænse- og

Kystbevogtning.

Dermed har ombudsmanden bemyndigelse til

at kontrollere andre EU-landes myndigheder i

forbindelse med tvangsmæssige udsendelser,

som de organiserer med støtte fra Frontex. Som

observatør skal ombudsmanden føre tilsyn

med, om udsendelsen er i overensstemmelse

Et øget internationalt samspil

Samlet set er der sket en udvikling hos ombuds-

manden, hvor samspillet med international ret

og udenlandske samarbejdspartnere i stigen-

de grad er blevet en del af ombudsmandens

arbejde for borgernes retssikkerhed og for en

myndighedskultur, der bygger på retsstatsprin-

cipper og respekten for menneskeretten.

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand

Folketingets Ombudsmand i samspil med verden

Frontex-udsendelser i 2023

Ombudsmanden fulgte i 2023 to tvangsudsendelser,

der var organiseret af de tyske myndigheder med

støtte fra Frontex. Begge udsendelser foregik med

særligt chartrede fly fra lufthavnen i Frankfurt. De om-

fattede henholdsvis 119 og 83 personer, blandt andre

flere familier med små børn, som skulle udsendes til

forskellige lande på Balkan.

I begge tilfælde var en medarbejder fra ombudsman-

den til stede i lufthavnen, da personerne blev afleveret

af betjente fra forskellige politikredse i Tyskland.

Personerne blev fulgt hen til de venteområder, som

var blevet indrettet for hver destination. Eftersom

ventetiden var lang, og der var mange børn, anbefale-

de ombudsmanden på den første udsendelse, at tysk

politi gjorde venteområderne mere børnevenlige ved

f.eks. at indrette et område med spil og legetøj. Ved

den anden udsendelse noterede ombudsmanden, at

tysk politi havde fulgt denne anbefaling.

Ved begge udsendelser observerede ombudsman-

den, at hele forløbet fra modtagelsen i lufthavnen til

ankomsten i modtagerlandet generelt foregik roligt og

uden unødig brug af magt.

Ombudsmanden udarbejder efter hvert tilsyn en

rapport, som sendes til den ansvarlige for grundlæg-

gende rettigheder og de nationale myndigheder i alle

medlemsstater, der er involveret i udsendelsen. I rap-

porterne om de to omtalte udsendelser konkluderede

ombudsmanden, at de udsendte personer alle blev

behandlet respektfuldt og i overensstemmelse med

deres grundlæggende rettigheder.

Fra kurset i Bogor, Indonesien

Kursus i Jakarta som del af samarbejds-

aftalen med Udenrigsministeriet

”Hvad gør I, når en blind person henvender sig til jer?

Og hvad gør I, når en person kommer til ombudsman-

den i en kørestol?” Spørgsmålene blev stillet under

et kursus i Bogor lidt uden for Jakarta. Her afholdt

den indonesiske ombudsmandsinstitution et kursus

over to dage for 28 medarbejdere, som tager imod

borgere, der kommer til kontoret i Jakarta.

På kurset blev medarbejderne præsenteret for nye

retningslinjer for, hvordan de i praksis kan bistå borge-

re med funktionsnedsættelse, som søger hjælp. Ret-

ningslinjerne fremgår af en pamflet, som indeholder

fotos og tekst med simple anvisninger og råd, og som

var blevet til med bistand fra Dansk Handicapforbund

og ombudsmanden.

Kurset var en del af et internationalt partnerskab med

titlen Exchange of Experience on Accessibility and

Inclusion of Persons with Disabilities. Ombudsman-

den indgik sammen med Dansk Handicap Forbund

i et partnerskab med den indonesiske ombuds-

mandsinstitution og lokale handicaporganisationer.

Formålet var at forbedre den indonesiske ombuds-

mandsinstitutions opgavevaretagelse med hensyn til

at sikre inklusion og tilgængelighed for personer med

funktionsnedsættelse.

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand

Martin Østergaard-Nielsen, kommunikationsrådgiver

Revisoren og de

fejlindbetalte penge

I foråret 2023 begår en revisor en banal fejl.

Da en af hans klienter skal indbetale momstil-

svar til skattemyndighederne, giver revisoren

ved et uheld klienten et forkert betalings-ID.

Det betyder, at klienten indbetaler pengene på

en anden virksomheds Skattekonto. De anven-

des dels til at dække det beløb, som den anden

virksomhed skylder på Skattekontoen, dels

til Gældsstyrelsens modregning af den anden

virksomheds restancer.

Da revisoren bliver opmærksom på fejlen, kon-

takter han straks Skattestyrelsen og Gældssty-

relsen og beder styrelserne om at føre pengene

tilbage til klienten. Det gør Gældsstyrelsen, med

henvisning til at der er tale om en fejlindbetaling.

Revisoren kontakter også den anden virksom-

hed, der overfører et udbetalt restbeløb til den

Skattekonto, hvor pengene oprindelig skulle

have været indbetalt.

Det beløb, som sagen herefter drejer sig om,

er 120.000 kroner, som er indbetalt på den

anden virksomheds Skattekonto. Ejeren af den

virksomhed, der har fået pengene indbetalt, er

indforstået med, at pengene bliver tilbageført.

Men Skattestyrelsen afviser revisorens ønske

om at få fejlen rettet. Styrelsen anerkender, at

revisorens klient har indbetalt pengene på den

forkerte Skattekonto, men tilføjer, at det er en

sag mellem to virksomheder, som styrelsen ikke

har lod eller del i. ”Skattestyrelsen skal holdes

udenfor og skal heller ikke foretage omkonterin-

ger – da det ikke er en myndighedsfejl,” skriver

styrelsen.

Dette svar kommer fuldstændig bag på revisoren.

Og det gør ham også bekymret.

”Vi taler om et stort beløb for en mindre selv-

stændig virksomhed. Og det var ikke, fordi nogen

havde forsøgt at snyde i skat eller noget i den

dur. Pengene var simpelthen blevet overført til

den forkerte konto ved et uheld.”

Under sagen tager revisoren flere gange kon-

takt til skattemyndighederne for at få dem til at

ændre holdning. Men uden held. Og efter nogle

uger meddeler Skattestyrelsen ham, at styrel-

sen ikke ønsker at fortsætte dialogen. ”Fremad-

rettede henvendelser omkring sagen vil ikke

blive svaret, da svaret fastholdes,” meddeler

styrelsen.

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand

Folketingets Ombudsmands beretning 2023

”Jeg opfatter det, som om de forsøger at blo-

kere mig. Jeg kæmper for at få nogle penge

tilbage, som tilhører min klient. Og så siger

de: Nu gider vi ikke at høre mere på dig,” siger

revisoren og tilføjer, at han blev fortørnet over

svaret.

Revisoren henvender sig til et advokatfirma

med speciale i skattesager. Her får han at vide,

at han efter advokatens mening har en god sag,

men også at det kan blive dyrt og langvarigt at

føre den ved domstolene. Så i stedet klager han

til ombudsmanden.

Ombudsmanden skriver til Skattestyrelsen og

beder styrelsen forklare, hvorfor den afviser at

tilbageføre pengene. På baggrund af ombuds-

mandens henvendelse omgør styrelsen sin

beslutning og fører pengene tilbage til reviso-

rens klient.

Skattestyrelsens håndtering var ifølge ombuds-

manden meget beklagelig. Skattestyrelsen

burde hurtigt have kigget på sagen i lyset af, at

der var sket en fejl, og at revisorens klient aldrig

havde haft til hensigt at sætte penge ind på en

anden virksomheds Skattekonto – i stedet for

at afvise revisoren med den begrundelse, at

det ikke var Skattestyrelsen, der havde begået

fejlen.

Skattestyrelsen har revideret sine procedurer

for at sikre sig, at sådan en fejl ikke sker frem-

over.

I sit firma er revisoren lettet over, at situationen

er løst. Og han er glad for ombudsmandens

engagement.

”Hvis Folketingets Ombudsmand ikke var gået

ind i sagen, havde der ikke været noget at gøre,

for jeg havde ikke råd til at føre en årelang rets-

sag. Så havde jeg måttet opgive kampen.”

Læs ombudsmandens

udtalelse om sagen på

ombudsmanden.dk:

FOB 2023-29:

Fejlindbetaling på

Skattekontoen

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand

Året kort

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand

Året i tal

De følgende sider indeholder hovedtal for ombudsmandens

sagsbehandling i 2023. På ombudsmanden.dk findes

nærmere information om ombudsmandens arbejde og om

de regler, der gælder for ombudsmandens virksomhed.

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand

Året i tal

Afsluttede sager

2023

6.064 sager

13,6 %

66,7 %

19,7 %

Undersøgelser

Anden form for behandling

og hjælp til borgerne

Afvisninger af formelle

grunde

2022

5.258 sager

15,0 %

67,1 %

17,9 %

Undersøgelser

Anden form for behandling

og hjælp til borgerne

Afvisninger af formelle

grunde

2021

5.587 sager

14,6 %

67,7 %

17,7 %

Undersøgelser

Anden form for behandling

og hjælp til borgerne

Afvisninger af formelle

grunde

1) Inkluderer ikke administrative sager og normalt ikke sager, som er indgået i samlede

gennemgange i forbindelse med generelle egen drift-undersøgelser.

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand

Folketingets Ombudsmands beretning 2023

Hvad endte sagerne med?

Afsluttede sager

1. Undersøgelser

Fulde undersøgelser

– heraf med kritik, henstilling, anbefalinger mv.

Afkortede undersøgelser

Undersøgelser, i alt

199

625

824

2. Anden form for behandling og hjælp til borgerne

Forskellige former for intervention i sager, hvor mulighederne for behandling af sagerne hos

myndighederne ikke var udtømt

– heraf sager videresendt til myndigheder

Ombudsmandens gennemgang af sagerne førte ikke til nærmere undersøgelser

Besvarelse af forespørgsler, vejledning mv.

Anden form for behandling og hjælp til borgerne, i alt

2.323

1.231

1.157

563

4.043

3. Afvisninger af formelle grunde

Klagerne var indgivet for sent til ombudsmanden

Mulighederne for at klage til myndighederne var ikke udnyttet – og kunne ikke længere

udnyttes

Sagerne angik domstole, dommere eller forhold, som var eller kunne forventes bedømt af

domstolene, og faldt dermed uden for ombudsmandens kompetence

Sagerne angik forhold vedrørende Folketinget, herunder lovgivningsspørgsmål, og faldt

dermed uden for ombudsmandens kompetence

Klagerne vedrørte andre forhold uden for ombudsmandens kompetence, herunder private

retsforhold

Klagerne blev ikke præciseret tilstrækkeligt til, at de kunne behandles, eller klagerne blev

tilbagekaldt

Ombudsmanden erklærede sig inhabil

Henvendelserne var anonyme

Afvisninger af formelle grunde, i alt

Total (1-3)

1) Afkortede undersøgelser omfatter især sager, hvor ombudsmanden har undersøgt en klage,

men uden at høre myndighederne, fordi der ikke var udsigt til, at han ville give kritik eller

henstilling. Til kategorien regnes bl.a. også sager, som myndighederne har genoptaget, efter

at ombudsmanden har bedt om en udtalelse (23 tilfælde i 2023).

111

193

319

343

1.197

6.064

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand

Året i tal

Hvad handlede sagerne om?

Konkrete afgørelser

Generelle forhold

Optræden/faktisk

forvaltningsvirksomhed

Sagsbehandling

Sagsbehandlingstid

Tilsyn

Diverse

Alle afsluttede sager

6.064 sager

9,0 %

15,2 %

1,2 %

38,9 %

1,6 %

16,0 %

18,1 %

Undersøgelsessager

824 sager

5,1 %

6,8 %

8,8 %

72,0 %

Sager med kritik,

henstilling,

anbefalinger mv.

92 sager

0,4 %

6,9 %

23,9 %

16,3 %

5,4 %

18,5 %

35,9 %

1) Generelle forhold omfatter f.eks. de overordnede forhold på en institution,

om en bekendtgørelse har hjemmel i loven, eller om en myndigheds generelle

praksis på et bestemt område er i orden.

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand

Folketingets Ombudsmands beretning 2023

Hvilke myndigheder mv. var involveret?

Afsluttede sager i 2023 fordelt på overordnede myndigheder mv.

Overordnet myndighed mv.

Undersøgelser

Med kritik,

henstilling,

anbefalinger

mv.

Uden kritik,

henstilling,

anbefalinger

mv.

Anden form

for behandling

og hjælp til

borgerne

Afvisninger Sager

af formelle i alt

grunde

A. Statslige myndigheder mv. fordelt på ministerområder

Beskæftigelsesministeriets område

By-, Land- og Kirkeministeriets område

Børne- og Undervisningsministeriets

område

Erhvervsministeriets område

Finansministeriets område

Forsvarsministeriets område

Indenrigs- og Sundhedsministeriets

område

Justitsministeriets område

Klima-, Energi- og Forsynings-

ministeriets område

Kulturministeriets område

Miljøministeriets område

Ministeriet for Digitalisering

og Ligestillings område

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeris område

Skatteministeriets område

Social-, Bolig- og Ældreministeriets

område

Statsministeriets område

Transportministeriets område

Uddannelses- og Forsknings-

ministeriets område

Udenrigsministeriets område

Udlændinge- og Integrations-

ministeriets område

I alt

168

170

653

107

464

548

427

2.185

127

398

111

151

167

750

680

727

158

3.295

1) Tabellens del A er inddelt efter de ministerier, der eksisterede ved årets udgang. Afsluttede sager

vedrørende myndigheder, som er flyttet til et andet ressortområde, nedlagt eller omlagt, er som

udgangspunkt placeret, hvor kompetencen i sagen lå ved årets udgang.

Læs statistik for underliggende myndigheder på

ombudsmanden.dk/statistik

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand

Året i tal

Afsluttede sager i 2023 fordelt på overordnede myndigheder mv.

Overordnet myndighed mv.

Undersøgelser

Med kritik,

henstilling,

anbefalinger

mv.

Uden kritik,

henstilling,

anbefalinger

mv.

Anden form

for behandling

og hjælp til

borgerne

Afvisninger

af formelle

grunde

Sager

i alt

B. Kommunale og regionale myndigheder mv.

Kommuner

Regioner

Kommunale eller regionale fællesskaber

Særlige kommunale eller regionale

enheder

I alt

1.175

1.266

169

182

1.417

114

1.544

C. Andre myndigheder mv. omfattet af ombudsmandens kompetence

Andre myndigheder mv. omfattet af

ombudsmandens kompetence

I alt

143

D. Myndigheder mv. omfattet af ombudsmandens kompetence, i alt

Statslige myndigheder mv., i alt (A)

Kommunale og regionale myndigheder

mv., i alt (B)

Andre myndigheder mv. omfattet af

ombudsmandens kompetence, i alt (C)

I alt

653

732

2.185

1.266

3.545

398

182

613

3.295

1.544

143

4.982

E. Institutioner mv. uden for ombudsmandens kompetence

Domstole mv., jf. ombudsmandslovens

§ 7, stk. 2

Tvistnævn, jf. ombudsmandslovens

§ 7, stk. 3

Andre institutioner, selskaber,

virksomheder og personer uden for

ombudsmandens kompetence

I alt

110

376

500

110

390

514

F. Sager, som ikke angik bestemte institutioner mv.

732

484

4.043

1.197

568

6.064

Året i alt (A-F total)

2) Opgørelsen omfatter private institutioner, som er omfattet af ombudsmandens kompetence i forbindelse med OPCAT eller på

børneområdet, og andre institutioner mv., som er inddraget under ombudsmandens kompetence. Ombudsmanden traf i 2023

beslutning efter ombudsmandslovens § 7, stk. 4, om, at Fonden Dansk Standard og SK Energi A/S skulle være omfattet af om-

budsmandens virksomhed, i samme omfang som fonden og selskabet er omfattet af reglerne i offentlighedsloven.

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand

Folketingets Ombudsmands beretning 2023

Sagsbehandlingstid

Klagesager og

egen drift-undersøgelser

Undersøgelsessager

– heraf offentlighedssager

12 mdr.

Resultat 97 %

(Mål 90 %

)

40 dage

Resultat 92 %

(Mål 90 %)

6 mdr.

Resultat 85 %

(Mål 70 %)

20 dage

Resultat 73 %

(Mål 45 %)

Gennemsnitlig

sagsbehandlingstid

måneder

3,8

arbejdsdage

1) Klagesager om aktindsigt efter offentlighedsloven, miljøoplysningsloven, retsplejeloven mv. med undtagelse af sager om

partsaktindsigt.

2) I offentlighedssager regnes sagsbehandlingstiden – som i offentlighedsloven – i arbejdsdage. Antal arbejdsdage regnes fra

den dato, hvor ombudsmanden har modtaget svar fra borgeren og myndighederne, og sagen er klar til afsluttende behandling

(modenhedsdatoen).

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand

Året i tal

Tilsynssager

Anden form for behandling og hjælp

til borgerne samt afvisninger af formelle

grunde

6 mdr.

Resultat 97 %

(Mål 98 %

)

3 mdr.

Resultat 86 %

(Mål 90 %)

6 mdr.

Resultat 86 %

(Mål 80 %)

måneder

1,3

måneder

4,2

3) Afsluttede sager om tilsyn på børne- og voksenområdet, tilgængelighedstilsyn på handicapområdet og tilsyn med

tvangsudsendelser af udlændinge. Sagsbehandlingstiden i tilsynssager regnes fra tilsynet.

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand

Folketingets Ombudsmands beretning 2023

Øvrigt

I 2023 erklærede ombudsmanden sig

inhabil

i ni sager. Folketingets Retsudvalg overdrog

til landsdommer Henrik Bloch Andersen som

sætteombudsmand

at behandle disse sager.

Ombudsmandens kontor ydede sekretariats-

bistand ved behandlingen af sagerne.

Færøernes Lagting overdrog ikke nogen sager

til Folketingets Ombudsmand som sætte-

ombudsmand for Lagtingets Ombudsmand i

2023. Inatsisartut (det grønlandske parlament)

overdrog seks sager til ombudsmanden som

sætteombudsmand for Ombudsmanden for

Inatsisartut.

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand

Regnskab

2023

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand

Ombudsmandens almindelige virksomhed

Kroner

Indtægter

Indtægter i alt

42.000

Udgifter

Løn og pension

Husleje

Personale og organisation, herunder personalevelfærd

Efteruddannelse

Bøger og bibliotek

Faglige databaser

Aviser og tidsskrifter

Formidling og kommunikation

IT-systemer – drift og udvikling

IT-udstyr

Telefoni og internet

Reparation og vedligeholdelse af lokaler

Møbler og inventar

Rengøring, vask og renovation

El og varme

Øvrige lokaleudgifter

Rejser

Repræsentation og bespisning

AUB-bidrag m.m.

Kontorhold

Andre varer og tjenester

Udgifter i alt

Udgifter i alt, netto

Bevilling på finansloven, inkl. bevillingsændringer

Årets resultat

79.958.000

6.494.000

720.000

1.195.000

76.000

1.539.000

226.000

656.000

5.157.000

1.096.000

449.000

1.471.000

955.000

373.000

506.000

291.000

324.000

92.000

496.000

206.000

1.306.000

103.586.000

103.544.000

105.000.000

1.456.000

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand

Folketingets Ombudsmands beretning 2023

Pension til tjenestemænd

Kroner

Indtægter

Udgifter

Årets resultat

1.790.000

2.817.000

-1.027.000

Samarbejdsaftale med Udenrigsministeriet

Kroner

Indtægter

Udgifter

Årets resultat

466.000

Note: Grundet afrunding summer delelementer ikke nødvendigvis til totaler.

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand

Organisation

Pr. 31. december 2023

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand

Folketingets

Ombudsmand

Niels Fenger

Ledelsessekretariat

International Sektion

Kommitterede

Område 1

Offentlighedssager

Område 2

Sociale sager

Direktør

Louise Vadheim

Guldberg

Vicedirektør

Lennart Hem

Lindblom

Område 3

Tilsynsafdelingen

Juridisk

Afdeling

Område 4

Børnekontoret

Område 5

Miljø-, sundheds- og udlændingeret mv.

Område 6

Skattekontoret

Område 7

Personalesager, uddannelse og forskning,

kultur mv.

HR-Udvikling

Information, Journal og Kommunikation

Administrationschef

Christian Ørslykke

Møller

Administrativ

Afdeling

Personale

Presse

Service

Sprog og Service

Økonomi og Analyse

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand

Fællesbillede

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand

Folketingets Ombudsmands beretning 2023

Medarbejdere og arbejdsområder pr. 31. december 2023

Direktion

Område 2

Sociale sager

Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger

Direktør Louise Vadheim Guldberg

Vicedirektør Lennart Hem Lindblom

Administrationschef Christian Ørslykke Møller

Ledelsessekretariat

Ledelseskoordinator, fuldmægtig Mai Gori

Kontorfuldmægtig Cathrine Klinthøj Larsen

Kontorfuldmægtig Nadia Nielsen

International Sektion

Chefkonsulent Klavs Kinnerup Hede

Fuldmægtig Camilla Schroll

Områdechef Johannes Martin Fenger

Souschef Christina Ladefoged

Souschef Kristine Holst Hedegaard

Souschef Marte Volckmar Kaasa

Specialkonsulent Helle Sidenius

Fuldmægtig Anna Rechendorff Møller

Fuldmægtig Franz Amdi Hansen

Fuldmægtig Kirsten Broundal

Fuldmægtig Stine Harkov Hansen

Studentermedhjælper Barbara Eyðfinsdóttir Saxov

Studentermedhjælper Sarah Ahmed

Centrale arbejdsområder

• Social- og arbejdsmarkedsret

Juridisk Afdeling

Kommitterede

Kommitteret Karsten Loiborg

Kommitteret Morten Engberg

Område 3

Tilsynsafdelingen

Område 1

Ofentlighedssager

Områdechef Jacob Christian Gaardhøje

Souschef Martin Dyhl-Polk

Souschef Pernille Bjørnholk

Specialkonsulent Klaus Tranbjerg Toftgaard

Fuldmægtig Emma Dencker Steenberg

Fuldmægtig Nanna Flindt

Fuldmægtig Neel Muus Larsen

Fuldmægtig Yasaman Mesri

Studentermedhjælper Frederik Mathiesen

Studentermedhjælper Mariam Moussa Rihani

Centrale arbejdsområder

• Offentlighedssager

 – Offentlighedsloven

 – Miljøoplysningsloven

 – Radio- og fjernsynsloven

 – Udvalgte sager efter retsplejeloven

 – Udvalgte sager om håndtering af pressen mv.

Områdechef Lisbeth Adserballe

Souschef Ann Thagård Gregersen

Souschef Jørgen Hejstvig-Larsen

Specialkonsulent Ulla Birgitte Frederiksen

Fuldmægtig Jakob Liebetrau

Fuldmægtig Lucienne Josephine Lokjær Bak

Fuldmægtig Marta Warburg Schmidt

Fuldmægtig Mette Elisabeth Grumløse Hjelmsø

Fuldmægtig Morten Bech Lorentzen

Fuldmægtig Sabine Heestermans Svendsen

Kontorfuldmægtig Jeanette Hansen

Studentermedhjælper Caroline Jakobsen

Studentermedhjælper Johan Klingberg Müller

Tilsynsafdelingen leder embedets tilsynsvirk-

somhed på voksenområdet, der især omfatter:

• Fængsler

• Arresthuse

• Udslusningsfængsler

• Detentioner

• Psykiatriske afdelinger

• Sociale og socialpsykiatriske botilbud

• Asylcentre

• Ligebehandling af mennesker med handicap

• Tvangsmæssig udsendelse af udlændinge

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand

Tilsynsafdelingen behandler især konkrete sager

om:

• Straffuldbyrdelse og varetægtsfængsling

• Psykiatri

• Sociale institutioner

Område 5

Miljø-, sundheds- og udlændingeret mv.

Område 4

Børnekontoret

Områdechef Louise Christophersen

Souschef Lise Bitsch

Chefkonsulent Sidsel Kathrine Møller

Børnesagkyndig Irene Rønn Lind

Specialkonsulent Mette Ravn Jacobsen

Fuldmægtig Camilla Holst-Andersen

Fuldmægtig Lea Rosenlind Nielsen

Fuldmægtig Marianne Halkjær Ebbesen

Fuldmægtig Nikoline Halling-Overgaard

Fuldmægtig Peter Kersting

Fuldmægtig Tina Andersen

Studentermedhjælper Anna Caroline Hjorth-Larsen

Børnekontoret gennemfører tilsynsbesøg i

offentlige og private børneinstitutioner, f.eks.:

• Sociale institutioner og private opholdssteder

for døgnanbragte børn

• Plejefamilier

• Asylcentre

• Børneafdelinger på hospitaler og børnepsykia-

triske afdelinger

Børnekontoret behandler især konkrete sager

om:

• Hjælpeforanstaltninger for børn og unge

• Sociale serviceydelser til børn

• Folke-, efter- og friskoler

• Børneinstitutioner

• Andre sager, der særligt vedrører børns rettigheder

• Person- og navneret, fonde og arv

Områdechef Susanne Veiga

Souschef Janne Lundin Vadmand

Souschef Stine Marum

Chefkonsulent Katarina Hvid Lundh

Specialkonsulent Anna Helene Stamhus Thommesen

Specialkonsulent Eva Vindsebæk Sjøgren

Fuldmægtig Hanne Nørgård

Fuldmægtig Laura Ulrich Østergaard

Fuldmægtig Mai Vestergaard

Fuldmægtig Morten Pilgaard Pedersen

Fuldmægtig Sebastian Dunge Rasmussen

Studentermedhjælper Frederikke Højgaard Abrahamsen

Studentermedhjælper Nikita Risager Øbakke

Centrale arbejdsområder

• Miljø og planlægning

• Byggeri og boliger

• Energi

• Fødevarer og landbrug

• Kommuner og regioner mv.

• Sundhedsvæsen ekskl. psykiatri

• Udlændinge

• Myndighedsguiden

Område 6

Skattekontoret

Områdechef Kirsten Talevski

Souschef Mette Kildegaard Hansen

Souschef Stephan Andreas Damgaard

Chefkonsulent Lise Puggaard

Specialkonsulent Jeanett Dejgaard Stefansen

Specialkonsulent Rikke Ilona Ipsen

Specialkonsulent Sofie Hedegaard Larsen

Fuldmægtig Helene Qvist Petersen

Fuldmægtig Marie Helqvist

Fuldmægtig Signe Brehm Jensen

Fuldmægtig Sverre Dehnfeld Kjeldgaard

Studentermedhjælper Andrea Viinblad Thuesen

Centrale arbejdsområder

• Skatter

• Afgifter, moms mv.

• Opkrævning, inddrivelse mv.

• Enkelte andre sagsområder, herunder transport,

kommunikation og veje

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand

Folketingets Ombudsmands beretning 2023

Område 7

Personalesager, uddannelse og forskning,

kultur mv.

Områdechef Adam Abdel Khalik

Souschef Anne Djurhuus

Souschef Vibeke Lundmark

Chefkonsulent Lise Brandi-Hansen

Chefkonsulent Michael Gasbjerg Thuesen

Fuldmægtig Anna-Sophie Bager

Fuldmægtig Marie Nyborg Kvist

Fuldmægtig Marjanne Kalsbeek

Fuldmægtig Pernille Helsted

Studentermedhjælper Emilie Kroer Ludvigsen

Centrale arbejdsområder

• Offentlig personaleret, herunder offentligt

ansattes ytringsfrihed

• Uddannelse og forskning

• Anklagemyndighed og straffesager mv.

• Færdsel, pas og våben mv.

• Valg, personregistrering mv.

• Kirke og kultur

• Erhvervsforhold mv.

Information, Journal og Kommunikation

Informationskonsulent Karen Nedergaard

Bibliotekar Anna Skov Fougt

Kommunikationsmedarbejder Julie Gjerrild Jensen

Referent Eva Jørgensen

Kontorfuldmægtig Denise Schärfe

Kontorfuldmægtig Harriet Lindegaard Hansen

Overassistent Charlotte Charboe Andersen

Overassistent Julie Roland

IT-administrator Seyit Ahmet Özkan

Systemadministrator Kevin Pedersen

IT-driftsmedarbejder Uffe Larsen

IT-studentermedhjælper Allan Sigge Bruun Andersen

IT-studentermedhjælper Mikkel von Düring Lausen

Personale

Chefkonsulent Mette Vestentoft

Kontorfuldmægtig Lone Gundersen

Kontorfuldmægtig Nadia Nielsen

Kontorfuldmægtig Stine Holst Gamain-Nørgaard

Presse

Kommunikationsrådgiver Martin Østergaard-Nielsen

Service

Serviceleder Jeanette Schultz

Receptionist Elisabeth Olsen

Driftsmedarbejder Flemming Wind Lystrup

Driftsmedarbejder Niels Clemmensen

Servicemedarbejder Amalie Herløv Nielsen

Servicemedarbejder Annitta Lundahl

Servicemedarbejder Charlotte Jørgensen

Servicemedarbejder Ghenet Teklemicael Tesfaslasie

Servicemedarbejder Katarzyna Sztukowska-Thomsen

Servicemedarbejder Kirsten Morell

Servicemedarbejder Suphaporn Nielsen

Sprog og Service

Chefkonsulent Mette Vestentoft

Kontorfuldmægtig Lisbeth Nielsen

Kontorfuldmægtig Marianne Anora Kramath Jensen

Kontorfuldmægtig Sara Krogsgaard-Hjorth

Økonomi og Analyse

Økonomikonsulent Camilla Nexøe Klitgaard

Serviceleder Jeanette Schultz

Studentermedhjælper Carl Andreas Kampmann

Administrativ Afdeling

Centrale arbejdsområder

• Personale

• Økonomi og analyse

• HR-udvikling

• Organisationsudvikling

• Information og kommunikation

• Sprog og korrektur

• Presse

• IT

• Service og vedligehold

• Journal

Administrationschef Christian Ørslykke Møller

HR-Udvikling

HR- og udviklingschef Lisbeth Kongshaug

Fuldmægtig Mai Gori

Kontorfuldmægtig Cathrine Klinthøj Larsen

Kontorfuldmægtig Jannie Svendsen

Kontorfuldmægtig Neel Aggestrup

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand

Whistleblowerordning

I overensstemmelse med lov om beskyttelse

af whistleblowere (lov nr. 1436 af 29. juni 2021)

har Folketingets Ombudsmand etableret en

whistleblowerordning. Ordningen er intern for

institutionen. Der har ikke været henvendelser

til ordningen i 2023.

UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand