Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
UUI Alm.del Bilag 100
Offentligt
2849342_0001.png
Ombudsmanden er valgt af Folketinget.
Han skal bidrage til, at forvaltningen
handler lovligt og følger god forvaltnings-
skik. På den måde beskytter han borgernes
rettigheder i mødet med myndighederne.
Ombudsmanden behandler klager, tager
sager op på eget initiativ og tager på tilsyns-
besøg.
Beretning
2023
Folketingets Ombudsmand
Gammeltorv 22
DK-1457 København K
Tlf. +45 33 13 25 12
www.ombudsmanden.dk
[email protected]
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand
2849342_0003.png
Til Folketinget
I overensstemmelse med ombudsmandslovens § 11, stk. 1 og 2, (lovbekendt-
gørelse nr. 349 af 22. marts 2013) afgiver jeg hermed beretning for 2023.
København, 9. april 2024
Niels Fenger
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand
2849342_0004.png
Folketingets Ombudsmand
Gammeltorv 22
1457 København K
Publikationen kan købes hos:
Stibo Complete lager og logistik,
der har beretningen i kommission:
Stibo Complete lager og logistik
Vandtårnsvej 83 A
2860 Søborg
Tlf. 43 22 73 00
E-mail: [email protected]
Beretningen kan hentes på ombudsmanden.dk
Oplag: 2.500 eksemplarer
Sat med Founders Grotesk og Publico
Trykt hos Stibo Complete, København
Printed in Denmark 2024
Grafisk design
Conduce
Umano (infografik side 11, 14, 17, 28, 30, 36, 38-39, 44, 50 og 76-77)
Fotografer
Jasper Carlberg (omslag samt side 7, 48, 52, 58, 64 og 86-87)
Jakob Dall (side 12, 45, 57, 67, 79, 83 og 91)
BR&U/EU (side 61)
ISSN 1902-0120
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand
Indhold
2023 i ombudsmandsinstitutionen
Niels Fenger, Folketingets Ombudsmand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
4
Om sagerne
Klagesager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Egen drift-undersøgelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Tilsyn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
14
28
36
Artikler
Gode it-systemer kræver god forberedelse
Lise Puggaard, chefonsulent, og Vibeke Lundmark, souschef . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Ekstrahering – den evige udfordring
Pernille Bjørnholk, souschef . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Folketingets Ombudsmand i samspil med verden
Klavs Kinnerup Hede, chefonsulent . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Revisoren og de fejlindbetalte penge
Martin Østergaard-Nielsen, kommunikationsrådgiver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
48
52
58
64
Året kort
Året i tal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Regnskab 2023 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Organisation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Whistleblowerordning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
70
80
84
91
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand
2849342_0006.png
2023
i ombudsmands-
institutionen
Af Niels Fenger, Folketingets Ombudsmand
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand
|
5
Året 2023 var et historisk travlt år for ombuds-
mandsinstitutionen. Vi oprettede 6.167 nye
sager, hvilket er det højeste antal nogensinde
i institutionens historie. Takket være en stor
indsats fra institutionens medarbejdere – og en
meget værdsat merbevilling fra Folketinget –
har stigningen i sagsantallet ikke haft signifikant
indvirkning på vores sagsbehandlingstider.
Den markante stigning i antallet af klager rejser
det spørgsmål, om kvaliteten i myndighedernes
arbejde generelt set er faldet. Det er der dog
heldigvis ikke meget, der tyder på. Dels kan stig-
ningen i antallet af klager i nogen grad tilskrives
bestemte sagsområder, herunder navnlig sager
om de foreløbige ejendomsvurderinger. Dels er
andelen af sager, hvor jeg udtaler kritik af myn-
dighederne, faktisk faldet en smule.
Med over 6.000 sager kan det være svært at
udvælge de vigtigste. Nogle har betydning for
mange. Nogle peger på mere generelle proble-
mer ved en eller flere myndigheder. Og endelig
er der sager, der på grund af deres karakter
eller de involverede skæbner gjorde et særligt
indtryk. Jeg vil starte med to sager i den sidste
kategori og derpå vende mig mod de to første.
Eller sagt på en anden måde: En hjemløs mand,
der – alene på grund af en kommunes afvisning
af at udbetale social hjælp kontant – var efter-
ladt uden midler til at forsørge sig selv, kunne
end ikke få hjælp til at købe en sovepose midt
om vinteren.
Det skal være muligt for en borger at modtage
udbetalinger fra det offentlige, selv om borge-
ren ikke råder over en bankkonto. Københavns
Kommune burde derfor langt hurtigere have
fundet en måde at udbetale mandens kon-
tanthjælp på, f.eks. ved at udbetale pengene
kontant.
En af de største glæder ved at være ombuds-
mand er at hjælpe udsatte borgere, der er kom-
met i klemme i systemet, og jeg er derfor glad
for, at kommunen tog min kritik til efterretning.
Kommunen har nu sørget for, at en medarbej-
der mødes med den hjemløse, så de sammen
hæver pengene til ham (FOB 2023-40).
En anden væsentlig sag i 2023 om svage grup-
per angik forholdene i Jyderup Fængsel. Dette
fængsel har siden 2021 været kvindefængsel,
og enkelte mindre børn har i perioder opholdt
sig i fængslet sammen med deres mødre.
Under et tilsynsbesøg fik vi afdækket bl.a., at
behandlingen af anmodninger fra indsatte om
at have deres barn hos sig i fængslet ikke var
sket i overensstemmelse med reglerne. Vi fandt
også, at de fysiske rammer for børnene ikke var
gode nok, og at fængslets rammer og tiltag for
at sikre omsorgen for børnene burde styrkes.
Fængslet tog positivt imod vores anbefalinger,
som nu er ved at blive gennemført. Bl.a. har
fængslet for nylig fået en ny legeplads. Tilsyns-
besøget er også omtalt på side 42.
Fik afslag på sovepose
I februar 2023 klagede en hjemløs borger til mig
over, at Københavns Kommune havde suspen-
deret udbetalingen af hans kontanthjælp, fordi
han ikke længere havde en NemKonto. Borge-
ren havde også i februar 2023 søgt kommunen
om hjælp til at købe en sovepose, med henvis-
ning til at han ikke havde nogen penge, men det
havde kommunen afvist. Kommunens begrun-
delse var, at borgeren jo havde kontanthjælp
stående, som ville blive udbetalt, hvis bare han
igen fik en bankkonto eller accepterede, at
pengene blev udbetalt til en anden, som han da
kunne få pengene fra.
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand
6
|
Folketingets Ombudsmands beretning 2023
Kig i maskinrummet
Året i ombudsmandsinstitutionen har været
særlig præget af skatteområdet. Således
oplevede vi i 2023 tæt på en tredobling af det
normale antal klager på dette område. Vi mod-
tog bl.a. ca. 450 klager vedrørende Vurderings-
styrelsen – mere end en tidobling sammenlignet
med året før. Herudover fik vi mange klager
vedrørende Gældsstyrelsen. Endelig åbnede
vi selv en række generelle undersøgelser, bl.a.
med baggrund i klagesagerne.
Flere af sagerne gav mig anledning til at løfte
på låget til skattemyndighedernes maskinrum
og kigge på deres it-systemer.
En af de vigtigste sager er fortsat verserende
og handler om Vurderingsstyrelsens udrulning
af de foreløbige ejendomsvurderinger. Udrul-
ningen førte til vurderinger, som skattemini-
steren betegnede som ”meget skæve” og ”helt
på månen”, og Vurderingsstyrelsen foretog
efterfølgende ændringer af ca. 100.000 fore-
løbige vurderinger. Et højt tal, der dog skal ses
i sammenhæng med, at der var tale om ca. 1,8
mio. ejendomme i alt.
Jeg har som ombudsmand ingen særlige for-
udsætninger for at vurdere, hvad en ejendom
egentlig er værd. Men jeg kan undersøge, om
de modelberegninger, som ejendomsvurderin-
gerne bygger på, er i overensstemmelse med
lovgrundlaget. Jeg har derfor bedt Vurderings-
styrelsen om at redegøre for de processer og
den kvalitetssikring, der gik forud for offentlig-
gørelsen i september 2023 af foreløbige ejen-
domsvurderinger. Den sag vil givet fylde
en del i 2024.
Af andre større sager vedrørende Vurderings-
styrelsen vil jeg særligt nævne en sag om
muligheden for at ændre BBR-oplysninger til
brug for fastsættelse af ejendomsvurdering
(FOB 2023-28) og en sag om sagsbehandlings-
rutiner og sagsbehandlingstid i sager om
partsaktindsigt ved Vurderingsstyrelsen (FOB
2023-34). Sagerne omtales også i afsnittet om
egen drift-undersøgelser på side 28-35.
Fokus på inddrivelsen af børnebidrag
En anden gruppe sager, der har fyldt meget på
mit bord, handler om Gældsstyrelsens ind-
drivelse af børnebidrag fra skyldnere i både
Danmark og udlandet.
For så vidt angår inddrivelse af børnebidrag her
i landet har jeg tidligere betegnet den stigende
gæld hos skyldnere på dette område som meget
utilfredsstillende. I 2023 måtte jeg desværre
konstatere, at til trods for, at styrelsen i højere
grad end tidligere var begyndt at inddrive
gælden ved hjælp af lønindeholdelse, var den
samlede gæld vedrørende ikke forskudsvis
udlagte børnebidrag steget fra ca. 517 mio. kr.
i 2022 til ca. 529 mio. kr. i midten af 2023.
Børnebidrag har en stor betydning for økonomi-
en i mange hjem. Det går ud over de berørte fa-
milier, når pengene ikke inddrives. På baggrund
af sagens alvor, myndighedernes oplysninger
om status samt de igangværende tiltag og
deres tidshorisonter har jeg bedt styrelsen om
i august 2024 at sende mig en ny udtalelse om
status for inddrivelsen på dette tidspunkt.
For så vidt angår inddrivelse i udlandet viste
en opgørelse fra Gældsstyrelsen fra slutnin-
gen af 2022, at omkring 12.500 personer med
udenlandsk bopæl skyldte i alt ca. 2,3 mia. kr. i
børne- og underholdsbidrag.
I min undersøgelse kunne jeg konstatere, at
Gældsstyrelsen siden sin etablering i 2018 reelt
ikke havde gjort meget for at inddrive disse
penge. Efter min kritik oplyste Gældsstyrelsen,
at den havde iværksat flere initiativer på området.
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand
2849342_0009.png
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand
8
|
Folketingets Ombudsmands beretning 2023
Det er selvsagt godt, men jeg kunne i 2023 kon-
statere, at styrelsen frem til september 2023
faktisk kun havde sendt et meget begrænset
antal anmodninger om bistand til udenlandske
myndigheder. Jeg har derfor bedt om en ny
status i 2024, hvor styrelsen bl.a. skal gøre rede
for, hvordan hensynet til de berørte familier ind-
går i prioriteringen af opgaven med at inddrive
gæld i udlandet.
Sagerne om inddrivelse af børnebidrag i Dan-
mark og udlandet er også omtalt på side 32.
”Generation 0”-problemer
Jeg må forstå, at dele af Gældsstyrelsens ind-
drivelsesproblemer hænger sammen med sty-
relsens computersystemer. Dels har styrelsen
oprydningsopgaver efter suspenderingen af
inddrivelse i EFI (det it-system, som skulle samle
al inddrivelse af offentlig gæld i ét system). Dels
er styrelsens systemer ikke designet til sager
om inddrivelse i udlandet.
Da jeg tiltrådte som ombudsmand i 2019, be-
sluttede jeg, at digitaliseringen af den offentlige
sektor – med alle dens fordele og faldgruber
– skulle vies særlig opmærksomhed. Lidt naivt
troede jeg, at mange af sagerne ville angå van-
skelige retlige spørgsmål om f.eks. profilering
eller brug af AI.
De sager skal nok komme. Men indtil nu om-
handler hovedparten af de sager om mulige
fejl i offentlige digitale systemer, vi behandler,
fortsat det, som man kan kalde generation
0-problemstillinger. Dermed mener jeg, at der i
langt de fleste sager er tale om, at systemerne
er blevet udformet på en måde, der bryder både
elementære og fundamentale forvaltningsretli-
ge regler. Og at fejlene er oplagte, men desvær-
re ofte først opdages, efter at systemerne er sat
i værk – og i nogle tilfælde har kørt i længere tid.
Det gælder f.eks. borgernes manglende mu-
lighed for at lade sig repræsentere af andre i
Skatteforvaltningens it-systemer. I 2021 påtalte
jeg, at fem af Skatteforvaltningens digitale
systemer ikke gav borgerne mulighed for at
benytte partsrepræsentanter som advokater
eller revisorer til at hjælpe sig i sager om f.eks.
skattepligt eller gæld. Skatteforvaltningen gik
herefter i gang med at rette op på forholdet, og
det viste sig, at problemet var større end først
afdækket: Borgerne kunne have problemer
med at benytte partsrepræsentanter i helt
op til 32 af Skatteforvaltningens it-systemer.
Endvidere havde skattemyndighederne svært
ved umiddelbart at rette op på fejlene. I 2023
fandt jeg samlet set omfanget og varigheden af
problemerne kritisabel, ligesom jeg mente, at
tidsplanen for lovliggørelsen af systemerne gav
anledning til bekymring.
En anden sag angår det ansøgningsskema,
som en udlænding skal udfylde på Styrelsen for
International Rekruttering og Integrations hjem-
meside for at søge om opholdstilladelse i Dan-
mark efter arbejdsmarkedstilknytningsordnin-
gen. Ansøgningsskemaet kunne kun indsendes,
hvis ansøgeren indtastede sit pasnummer og
passets udløbsdato. En række ansøgere havde
imidlertid ikke et pas, og det er heller ikke en
betingelse for at få opholdstilladelse i Danmark
efter den nævnte ordning, at man har et pas.
Den digitale brugerflade var dermed konstrue-
ret således, at en udlænding uden et pas kun
kunne ansøge, hvis vedkommende indtastede
et andet pasnummer og dermed udsatte sig for
risiko for strafforfølgning for afgivelse af urigtige
oplysninger. En sådan situation kan man ikke
sætte en ansøger i, og jeg fik på den baggrund
udvirket, at ansøgningsproceduren blev ændret
(FOB 2023-3).
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand
2849342_0011.png
2023 i ombudsmandsinstitutionen
|
9
I begge sager var der – som i en række andre
sager, vi omtaler i denne årsberetning – tale om
fodfejl og ikke om hverken svær eller komplice-
ret jura. Generation 0-fejl, simpelthen.
Tivolikort til politikere
I 2023 kom det også frem, at flere medlemmer
af Københavns Borgerrepræsentation havde
modtaget et tivolikort i gave fra Tivoli. Det fik
mig til at stille spørgsmål til kommunen, som
svarede, at gruppeforpersonskredsen i Borger-
repræsentationen havde vurderet, at man som
kommunalpolitiker ikke må tage imod årskort
fra Tivoli.
Det erklærede jeg mig enig i. Gavereglerne er
vigtige, fordi de er med til at sikre, at der ikke
kan rejses tvivl om, at det offentlige handler
sagligt og upartisk. Sagen fik efterfølgende
flere andre kommuner til at ændre praksis i
forhold til modtagelse af gaver og andre fordele.
Og den illustrerer dermed, at betydningen af en
ombudsmandsudtalelse ofte rækker videre end
til den enkelte sag og bevirker en mere generel
adfærdsændring.
Det var blot nogle af de vigtigste sager fra det
forgangne år. Der omtales mange flere på de
kommende sider – sammen med både andre
oplysninger og statistik om vores arbejde.
God læselyst!
It-fejl svære at udbedre
Vi har hos ombudsmanden gjort os den gene-
relle iagttagelse, at digitale systemer under-
tiden sættes i værk, uden at myndighederne
i tilstrækkeligt omfang har sikret sig, at syste-
merne virker korrekt.
Det er bl.a. sagerne fra 2023 om fejl ved Rigs-
politiets nye våbenregister og det fælleskom-
munale it-system Kommunernes Ydelsessy-
stem (KY) eksempler på.
Fælles for disse sager er, at de handler om
it-systemer, der blev sat i drift, selv om de var
behæftet med væsentlige mangler. Det havde
alvorlige retssikkerhedsmæssige konsekvenser
for borgerne. Eksempelvis førte fejlene i KY
til, at et større antal borgere på kontanthjælp
uberettiget blev trukket i ydelser og dermed fik
beskåret deres livsgrundlag. Ifølge KL indebar
fejlene, at kommunerne samlet set måtte efter-
betale omkring 13 mio. kr. til mellem 500 og
1.000 borgere (FOB 2023-15).
Uanset om fejlene ved it-systemerne er banale
eller af mere grundlæggende karakter, rummer
de ofte et fællestræk, nemlig at de kan være
meget bøvlede at rette op på. Når først et it-
system er sat i drift, kan det være uhyre ressource-
tungt at ”kode baglæns” og lokalisere fejlen
(eller fejlene) og rette systemet.
Læs mere om fejl og mangler i myndigheders
it-systemer i artiklen ”Gode it-systemer kræver
god forberedelse”, side 48-51.
De omtalte FOB-sager
er ofentliggjort på
ombudsmanden.dk
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand
2849342_0012.png
Om
sagerne
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand
2849342_0013.png
Klagesager
Egen drift-
undersøgelser
Tilsyn
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand
2849342_0014.png
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand
2849342_0015.png
Sager oprettet i 2023
1
6.167
Tilsynssager
Egen drift-
undersøgelser
128
66
5.973
6.000
Klagesager
6.167
4.878
5.000
5.607
4.999
4.774
5.045
5.026
5.912
5.643
5.272
4.000
3.000
2.000
Udvikling i sagstal
1.000
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
1) Inkluderer ikke administrative sager og normalt ikke sager, som er indgået i
samlede gennemgange i forbindelse med generelle egen drift-undersøgelser.
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand
2849342_0016.png
Klage-
sager
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand
2849342_0017.png
|
15
Hvem:
Som udgangspunkt kan enhver klage til
ombudsmanden. Man kan også klage, selv om
man ikke selv er part i en sag. En klager kan ikke
være anonym.
Hvad:
Ombudsmanden behandler klager over
alle dele af den offentlige forvaltning og i enkelte
tilfælde også over private institutioner. Det gæl-
der f.eks. klager over børns forhold på private
institutioner.
Ombudsmanden behandler ikke klager over
domstolene eller over nævn, der træffer afgø-
relse mellem private.
Hvornår:
Ombudsmandens opgave er at sikre,
at myndighederne har fulgt reglerne. Derfor
kan ombudsmanden ikke tage stilling til sager
før myndighederne. Ombudsmanden kan først
behandle en klage, hvis myndigheden – og even-
tuelle klageinstanser – har behandlet sagen.
Der er en frist på et år for at klage til ombuds-
manden.
Hvordan:
Når ombudsmanden modtager en
klage, beslutter han i første omgang, om den
giver tilstrækkelig anledning til undersøgelse.
I nogle tilfælde kan ombudsmanden i henhold
til ombudsmandsloven ikke behandle klagen.
Det kan f.eks. være, hvis klagefristen på et år er
overskredet, eller hvis sagen ikke er behandlet
af en relevant klageinstans. I andre tilfælde er
det ombudsmandens valg ikke at indlede en
undersøgelse, f.eks. fordi han ikke vil kunne
hjælpe borgeren til et bedre resultat.
I en stor del af klagesagerne hjælper ombuds-
manden ved at vejlede borgeren eller ved at
sende klagen videre til den relevante myndig-
hed, f.eks. for at myndigheden kan tage stilling
til klagen eller får mulighed for at uddybe sin
begrundelse for en afgørelse, som den har
truffet, over for borgeren.
I en del tilfælde stopper ombudsmanden sin
behandling af en klage, fordi myndigheden selv
vælger at genoptage sagen. Det kan f.eks. ske,
efter at ombudsmanden har bedt myndigheden
om en udtalelse.
I nogle af klagesagerne gennemfører ombuds-
manden en fuld undersøgelse, hvor han bl.a.
beder myndigheden om at sende ham en ud-
talelse om sagen. Ombudsmanden kan i den
forbindelse kritisere myndigheden og henstille,
at den træffer en ny afgørelse.
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand
2849342_0018.png
16
|
Folketingets Ombudsmands beretning 2023
Hvad bliver der klaget over?
Børn
Klager vedrørende børn og unge kommer især
fra forældre, pårørende og andre omsorgsper-
soner. Mange klager handler om hjælpeforan-
staltninger over for børn og unge. Der er også
f.eks. klager over familieretlige sager og sager
om skoleforhold.
Aktindsigt efter offentlighedsloven,
miljøoplysningsloven mv.
Klagerne drejer sig primært om, at myndighe-
derne har afvist at give aktindsigt i oplysninger
og dokumenter, eller om sagsbehandlingstiden.
En stor del af klagerne er rettet mod centralad-
ministrationen.
Sociale forhold
Klagerne angår sociale ydelser – både penge og
serviceydelser. De fleste klager vedrører kom-
muner, Udbetaling Danmark, Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring eller Ankestyrelsen og omfatter
bl.a. arbejdsskader, pension, hjemmehjælp, kon-
tanthjælp, ledsageordninger og hjælpemidler.
Institutioner for voksne
Klagerne angår bl.a. fængsler, psykiatriske
afdelinger og institutioner for voksne med
handicap. Da beboerne typisk opholder sig
på institutionerne døgnet rundt, vedrører
klagerne alle aspekter af livet. Det kan f.eks.
være forholdet til de ansatte, utryghed over for
andre beboere eller kontakten til pårørende.
Skat
Klager kommer fra både borgere og virksom-
heder, herunder professionelle partsrepræ-
sentanter som skatteadvokater eller revisorer.
Klagerne kan f.eks. dreje sig om ansættelse af
skat, inddrivelse af gæld, ejendomsvurderinger
eller lang sagsbehandlingstid.
Straffesager og politi mv.
Mange af klagerne kommer fra borgere, der
er utilfredse med, at politiet har afvist deres
anmeldelse eller standset en efterforskning.
Klagerne kan også angå politiets behandling
af andre sagstyper eller politiets adfærd.
Miljø og byggeri
Mange klager kommer fra en utilfreds nabo.
Klagerne kan f.eks. dreje sig om indbliksgener
fra et byggeri, lugtgener fra en svinefarm eller
støjgener. Andre klager kommer fra borgere,
der føler sig generet af vindmøller eller solcelle-
anlæg. Klagerne vedrører typisk spørgsmål om
overholdelse af regler om miljøbeskyttelse eller
bygge- og planlovgivning.
Sundhed
Klagerne kommer fra bl.a. borgere, der er util-
fredse med den behandling, de har modtaget i
sundhedsvæsenet, herunder psykiatrien. Lang
sagsbehandlingstid – f.eks. i klage- eller autori-
sationssager – er også ofte et klagetema.
Personaleforhold (bl.a. ytringsfrihed)
Mange af klagerne kommer fra offentligt an-
satte, der er utilfredse med en negativ reaktion
fra deres arbejdsgiver. Det kan f.eks. være en
afskedigelse, en advarsel eller en påtale. Andre
af klagerne vedrører offentligt ansattes ytrings-
frihed.
Erhverv og energi
Flere klager drejer sig om tilskudsordninger på
energiområdet, i 2023 bl.a. afslag på varmecheck.
Desuden angik en del klager i 2023 tilbagebeta-
ling af COVID-19-støtte.
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand
2849342_0019.png
Klagesager
|
17
Transport, kommunikation og veje
Mange af klagerne angår of fentlige veje eller
private fællesveje. Klagerne kan f.eks. udspringe
af uoverensstemmelser mellem naboer eller
utilfredshed med et påbud fra kommunen om
f.eks . at vedligeholde eller skabe adgang til
en privat fællesvej. Andre klager kommer fra
borgere, der oplever problemer med of fentlige
digitale selvbetjeningsløsninger.
Udlændinge
En del klager angår lang sagsbehandlingstid.
Derudover modtager ombudsmanden klager
over bl.a . afslag på familiesammenføring , visum
og tidsubegrænset opholdstilladelse.
Klagesager
16 % 16 %
12 %
8%
7%
6%
6%
5%
5%
3%
3%
3%
Sk
at
rn
ld
Udvalgte sagsområder i procent af alle indkomne klager til ombudsmanden i 2023
dh
ed
(b Pers
l.a o
. y na
tri le
ng fo
ko
sf rho
rih ld
m
m
ed
un
ika T )
tio ran
n o sp
g v ort
e ,
U d je
nd
ing
e
i
by
gg
er
ge
ne
rg
tlig t
i
he ind
ds sig
lov t e
Ins
en fte
tit
ut
m r
ion
v.
er
fo
rv
ok
sn
St
e
ra
ffe
s
po age
liti r o
m g
v.
of
fe
n
Ak
fo
r
ho
le
cia
M
Er
hv
er
So
iljø
vo
og
Su
n
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand
2849342_0020.png
18
|
Folketingets Ombudsmands beretning 2023
Habilitet i kommuner og hos Landsskatteretten
Habilitet:
Ombudsmanden har behandlet for
-
skellige sager, hvor der har været rejst spørgsmål
om habilitet på grund af bl.a. venskaber og fjend
-
skaber. Ombudsmanden har også behandlet en
sag om, hvorvidt en kommune var inhabil, da den
gav en dispensation til sig selv.
Kommune gav dispensation til sig selv
Favrskov Kommune ønskede at opsætte et hegn
og lade kvæg græsse på et areal, der tilhørte kom
-
munen. Arealet lå imidlertid tættere på byzonen,
end lovgivningen tillod. Et team i kommunen søgte
derfor og fik dispensation hos et andet team i
samme afdeling.
Kommunen var som ansøger part i sagen og der
-
for inhabil ifølge reglerne om myndighedsinhabili
-
tet. Da det ikke var en mulighed at flytte behand
-
lingen af sagen til en anden myndighed, måtte
kommunen træffe afgørelse alligevel. Kommunen
burde imidlertid have overvejet, om der skulle
træffes særlige forholdsregler for at afbøde inte
-
ressekonflikten. Da det ikke var sket, henstillede
ombudsmanden til kommunen, at den genoptog
behandlingen af sagen og traf en ny afgørelse.
Ikke inhabilitet i forhold til søsters kæreste
og kollega
Da Læsø Kommune ansatte en ny medarbejder
til en stilling i kommunen, klagede en borger over,
at to af medlemmerne af ansættelsesudvalget
efter hans opfattelse var inhabile. Det ene med
-
lem havde en søster, der var kæreste med den
person, der fik stillingen, og begge medlemmer
havde i øvrigt i mange år været kolleger med ham,
der blev ansat.
Ombudsmanden mente ikke, at der var proble
-
mer med ansættelsesudvalgets habilitet. Almin
-
delige kollegiale forbindelser udløser ikke inha
-
bilitet efter forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 5, så
ingen af de to medlemmer af ansættelsesudval
-
get var efter ombudsmandens vurdering inhabile
på grund af deres kollegiale relation til ansøgeren.
Ombudsmanden lagde til grund, at ansøgeren og
søsteren til et medlem af ansættelsesudvalget
havde en privat relation til hinanden, men hverken
var gift eller boede sammen. De havde heller ikke
fælles husstand. Der var desuden ikke en nævne
-
værdig eller vægtig privat social relation mellem
ansøgeren og medlemmet af ansættelsesudval
-
get. Dermed var medlemmet af ansættelsesud
-
valget heller ikke af den grund så nært knyttet til
ansøgeren, at det medførte inhabilitet efter for
-
valtningslovens § 3, stk. 1, nr. 2 og nr. 5.
Spørgsmål om inhabilitet i Landsskatteretten
Under et retsmøde i Landsskatteretten rejste en
part spørgsmål om, hvorvidt et af medlemmer
-
ne af Landsskatteretten var inhabilt til at træffe
afgørelse i sagen. Parten mente, at retsmedlem
-
met havde et modsætningsforhold til en nær ven
af parten.
Landsskatteretten mente ikke, at retsmedlem
-
met var inhabilt. Det pågældende medlem deltog
ikke selv i beslutningen om dette, men var til stede
i lokalet, mens de to resterende medlemmer be
-
handlede spørgsmålet.
Ombudsmanden fandt ikke grundlag for at kriti
-
sere Landsskatterettens inhabilitetsvurdering.
Der vil i almindelighed ikke opstå inhabilitet alene
som følge af, at en forvaltningsperson måtte have
et modsætningsforhold (eller venskabsforhold)
til en ven af en part i sagen. Dog burde det på
-
gældende retsmedlem have forladt lokalet, mens
de andre medlemmer behandlede og afgjorde
spørgsmålet om hans habilitet.
Nyhed 31. oktober: Kommune var inhabil, da den
gav dispensation til sig selv
FOB 2023
-
31: Kommune var myndighedsinha
-
bil, da den traf afgørelse om dispensation i en sag,
hvor den selv var part
FOB 2023
-
24: Spørgsmål om inhabilitet hos
medlem i Landsskatteretten
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand
2849342_0021.png
Klagesager
|
19
Partshøring af naboer kan ikke undlades
med henvisning til byggeretten
Partshøring:
Ombudsmanden har i de senere år
behandlet en række sager om kommuners prak-
sis vedrørende partshøring af naboer i bygge-
sager. Kommunerne havde i sagerne skrevet til
borgerne, at der ikke partshøres, når et byggeri
overholder byggeretten.
Pligten til at partshøre efter forvaltningsloven
forudsætter, at der foretages en konkret og sam-
let vurdering af, om naboer mv. har en væsentlig
og individuel interesse i en sag. Ombudsmanden
har derfor understreget, at det ikke er i overens-
stemmelse med partshøringspligten generelt at
undlade partshøring af naboer mv., alene fordi
byggeretten er overholdt. Partshøring af naboer
i byggesager har til formål at sikre, at naboen kan
varetage sine interesser i sagen, og at kommunen
træffer sin afgørelse på et tilstrækkelig oplyst
grundlag.
Nyhed 13. december: Kommuner kan ikke
undlade at partshøre naboer med henvisning
til byggeretten
Sygehus burde have lavet jobopslag
før ansættelse
Rekruttering:
Stillinger i det offentlige skal
besættes med den bedst kvalificerede ansøger.
Det klare udgangspunkt for offentlige arbejds-
givere er derfor, at alle stillinger skal slås op.
Mens Sygehus Sønderjylland søgte en presse-
ansvarlig, blev en stilling som kommunikations-
konsulent også ledig på sygehuset. I stedet for
at slå stillingen som kommunikationskonsulent
op, besatte sygehuset stillingen med en af de
kandidater, der havde søgt jobbet som presse-
ansvarlig.
Ombudsmanden vurderede, at stillingen som
kommunikationskonsulent adskilte sig så meget
fra opslaget til stillingen som presseansvarlig, at
man ikke kunne lægge til grund, at et særskilt stil-
lingsopslag ikke ville have tiltrukket andre ansø-
gere til stillingen som kommunikationskonsulent
end dem, der havde søgt stillingen som pressean-
svarlig. Det medførte, at stillingen som kommuni-
kationskonsulent skulle have været slået op.
Nyhed 30. juni: Sygehus burde have lavet jobop-
slag før ansættelse af kommunikationskonsulent
FOB 2023-16: Sygehus burde have lavet jobop-
slag før ansættelse af kommunikationskonsulent
Det klare udgangspunkt for
offentlige arbejdsgivere er,
at alle stillinger skal slås op.
SKET I 2023
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand
2849342_0022.png
20
|
Folketingets Ombudsmands beretning 2023
Kritik af Indenrigs- og Sundhedsministeriets
sagsbehandlingstid
Manglende svar:
En borger klagede til ombuds-
manden over, at han ikke havde modtaget svar fra
Indenrigs- og Sundhedsministeriet på den klage
over manglende tilsyn med en læge, som han
havde sendt til ministeriet. Han havde heller ikke
modtaget svar fra ministeriet på en anmodning
om aktindsigt i sagen.
Ombudsmanden udtalte, at det var meget bekla-
geligt, at ministeriet havde brugt i alt 12 måneder
på at behandle borgerens klage. Ombudsmanden
fandt det også beklageligt, at ministeriet på intet
tidspunkt i forløbet underrettede borgeren om
status på behandlingen af sagen.
Endelig udtalte ombudsmanden, at sagsbehand-
lingstiden (i alt ni måneder) og den manglende
underretning i aktindsigtssagen var kritisabel.
Også svær jura skal afgøres inden for rimelig tid
Sagsbehandlingstid:
En brancheorganisation
klagede over Skattestyrelsens sagsbehandlings-
tid i et større sagskompleks. Sagerne udsprang af
EU-Domstolens dom i 2014 i ATP-sagen vedrø-
rende momskrav, der affødte mange tilbagebeta-
lingskrav. I foråret 2023 var flere end 600 sager
fortsat ikke færdigbehandlet, og i over 300 sager
var sagsbehandlingen ikke begyndt.
Ombudsmanden mente, at en foreløbig sagsbe-
handlingstid på ni år var helt uacceptabel. Han
var også bekymret for, at der stadig kunne gå
lang tid, før alle sager var afgjort. At der var tale
om komplekse juridiske problemstillinger, kunne
ikke ændre på, at myndigheden inden for rimelig
tid måtte færdiggøre sine overvejelser og afslutte
sagerne.
Nyhed 29. juni: 9 års sagsbehandlingstid er helt
uacceptabelt
FOB 2023-20: Skattestyrelsens sagsbehand-
lingstid på foreløbigt 9 år i sager om mulig tilbage-
betaling af moms
En foreløbig sagsbehand-
lingstid på ni år var helt
uacceptabel.
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand
2849342_0023.png
Klagesager
|
21
Ikke hjemmel til intern rekursordning
på universitet
Internt totrinssystem:
På Københavns Univer-
sitet blev klager fra studerende behandlet i et in-
ternt totrinsklagesystem, inden Uddannelses- og
Forskningsstyrelsen kom på banen som klagein-
stans – dvs. at klager over afgørelser truffet af et
institut eller fakultet blev behandlet på et højere
internt niveau, inden de blev sendt til styrelsen.
Det kunne tage sin tid.
Systemet byggede på en vejledning fra Uddannel-
ses- og Forskningsstyrelsen, men bekendtgørel-
serne på området gav ikke adgang til at kræve, at
klager skulle behandles ad flere omgange på uni-
versitetet. Da ombudsmanden gjorde opmærksom
på dette, besluttede styrelsen at ændre vejledningen
og sætte fokus på, at universiteternes behandling
af klager fra studerende skulle ske inden for rimelig
tid.
FOB 2023-2: Ikke hjemmel til intern rekurs-
ordning på universitet
Ankestyrelsen burde have behandlet klage
fra hjemløs over bortvisning
Klagekompetence:
Et forsorgshjem bortviste
en hjemløs, fordi han efter personalets opfat
-
telse havde optrådt truende over for en anden
beboer og ikke havde rettet sig efter personalets
anvisninger. Ankestyrelsen mente ikke, at den
kunne tage stilling til bortvisninger, der bundede
i overtrædelser af forsorgshjemmenes ordens
-
regler, men alene til tilfælde, hvor borgeren ikke
længere var i målgruppen for den pågældende
boform. Ankestyrelsen afviste derfor borgerens
klage.
Spørgsmålet i sagen var, om ordet ”udskrivning
i bestemmelsen om klageadgang i serviceloven
også omfatter den situation, hvor en borger bort
-
vises på grund af sin opførsel.
Ombudsmanden mente, at Ankestyrelsen tolkede
lovteksten for snævert, og at Ankestyrelsen ikke
havde grundlag for at afvise klagen. Ankestyrel
-
sen ophævede derfor sin principmeddelelse om
spørgsmålet og genoptog samtidig den hjem
-
løses sag og 24 andre sager, som var blevet af
-
gjort på samme måde.
Nyhed 19. september: Ankestyrelsen burde
have behandlet klage fra bortvist hjemløs
FOB 2023
-
26: Behandling af klage over bortvis
-
ning fra et forsorgshjem efter overtrædelse af
ordensregler
Ombudsmanden mente,
at Ankestyrelsen tolkede
lovteksten for snævert.
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand
2849342_0024.png
22
|
Folketingets Ombudsmands beretning 2023
Borger opfattede vejledning som bindende
forhåndsbesked
Vejledning:
En borger mente, at han under en
telefonsamtale med kommunen havde fået
en bindende forhåndsbesked om, at han kunne
få byggetilladelse til en kvist på sin ejendom.
Kommunen nedlagde efterfølgende forbud
mod etablering af kvisten.
Ombudsmanden mente ikke, at kommunen havde
meddelt borgeren en bindende forhåndsbesked.
Han lagde særligt vægt på, at telefonsamtalen
måtte anses for en vejledningssamtale om, hvad
der manglede i ansøgningen, og at samtalen fandt
sted på et tidspunkt, hvor der endnu ikke forelå et
endeligt materiale som grundlag for ansøgningen.
Sagen illustrerede dog vigtigheden af som myn
-
dighed at sikre, at ens vejledning alene fremtræ
-
der som sådan og ikke fejlagtigt opfattes som en
afgørelse eller en bindende tilkendegivelse, som
borgeren kan støtte ret på.
Nyhed 13. marts: Vigtigt, at myndigheders vej
-
ledning ikke kan opfattes som afgørelser eller
bindende tilsagn
FOB 2023
-
5: Husejer opfattede fejlagtigt en
myndigheds vejledning som en bindende for
-
håndsbesked
Ombudsmanden mente
ikke, at kommunen havde
meddelt borgeren en
bindende forhåndsbesked.
Klager kunne ikke afvises med henvisning til
retsfortabende passivitet
Retsfortabende passivitet:
Ligebehandlings-
nævnet mente, at en borger havde ventet for
længe med at klage over ulovlig forskelsbehand-
ling og dermed mistet retten til at få sin klage
behandlet. Borgerens klage blev indgivet ca. et år
efter episoden, hvor han angiveligt blev udsat for
diskrimination.
Borgeren klagede til ombudsmanden, som bad
Ligebehandlingsnævnet gøre rede for det retlige
grundlag for at afvise at behandle klagen. Om-
budsmanden gjorde opmærksom på, at der som
udgangspunkt ikke gælder uskrevne frister for at
klage i den offentlige forvaltning.
Ligebehandlingsnævnet besluttede at ændre sin
praksis, så nævnet ikke længere ud fra betragt-
ninger om retsfortabende passivitet og foræl-
delse ville afvise at tage stilling til, om en borger
havde været udsat for ulovlig forskelsbehandling.
Nævnet behandlede herefter borgerens klage og
oplyste øvrige klagere, der var berørt af den tidli-
gere praksis, om deres mulighed for at få genop-
taget deres sag.
FOB 2023-9: Ligebehandlingsnævnets praksis
om afvisning af klager med henvisning til retsfor-
tabende passivitet
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand
2849342_0025.png
Klagesager
|
23
Sundhedssektor havde ansvar for praktisk
hjælp til behandling i hjemmet
Sektoransvarlighedsprincippet:
En handicappet
kvinde klagede til ombudsmanden, fordi ingen
myndigheder ville tage ansvaret for hendes behov
for hjælp til håndtering af en såkaldt CPAP-maske
til behandling af søvnapnø om natten. Ankestyrel-
sen mente, at det var regionens ansvar, da sund-
hedsmyndighederne havde vurderet, at CPAP-
masken var et led i fortsat sygehusbehandling og
skulle forhindre en forringelse af et behandlings-
resultat. Regionen var uenig og mente ikke, at det
var en regional opgave at sørge for hjælp til hånd-
tering af CPAP-masken.
Ombudsmanden var enig med Ankestyrelsen i,
at sundhedssektoren (regionen) havde ansvaret
for behandlingen af kvinden og de dertil knyttede
opgaver.
Det er en forudsætning for støtte efter service-
loven, at støtten ikke er omfattet af anden lov-
givning – det følger af det såkaldte sektoransvar-
lighedsprincip og princippet om, at støtte efter
sociallovgivningen er subsidiær i forhold til støtte
efter andre sektorers lovgivning. Ombudsmanden
kunne derfor ikke kritisere, at kommunen havde
afvist at yde hjælp efter serviceloven, når regionen
havde ansvaret for, at kvinden fik den nødvendige
hjælp.
Ombudsmanden henstillede til regionen at vurdere
kvindens aktuelle behandlings- og hjælpebehov.
Regionen kunne i den forbindelse overveje, om der
var anledning til at søge at indgå en aftale med kom-
munen om varetagelsen af den praktiske hjælp.
Nyhed 23. juni: Region kunne ikke afvise at hjælpe
handicappet kvinde med CPAP-maske
FOB 2023-13: Afgrænsning af ansvaret for sund-
hedsydelser og sociale ydelser
Afslag på dispensation til reeksamen var en
afgørelse
Afgørelsesbegrebet:
To klager fra universitets-
studerende satte fokus på sondringen mellem
afgørelser og faktisk forvaltningsvirksomhed. I
begge sager havde Uddannelses- og Forsknings-
styrelsen afvist at tage stilling til de studerendes
klager vedrørende eksamener, med den begrun-
delse at styrelsen kun kunne tage stilling til afgø-
relser, mens afvikling af eksamener måtte regnes
som faktisk forvaltningsvirksomhed.
I den ene sag havde en studerende klaget over,
at hun ikke havde fået lov til at tage sine ting med
sig, da hun forlod en skriftlig eksamen, før den var
slut. Ombudsmanden fandt ikke, at der var tale
om en afgørelse.
I den anden sag handlede klagen om et univer-
sitets afslag til en studerende på dispensation til
at tilmelde sig en reeksamen efter fristens udløb.
Her mente ombudsmanden i modsætning til sty-
relsen, at der var tale om en afgørelse. Spørgs-
målet i sagen vedrørte ikke den faktiske forvalt-
ningsvirksomhed at afholde en reeksamen, men
derimod om den studerende fik adgang til at del-
tage i den reeksamen, der blev afholdt.
FOB 2023-18: Studienævns afslag på dispensation
fra eksamenstilmeldingsfrist var en afgørelse
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand
2849342_0026.png
24
|
Folketingets Ombudsmands beretning 2023
Forsyningsselskab inddrog ulovligt hensyn i
sag om aktindsigt
Aktindsigt:
En borger klagede til ombudsmanden
over et afslag på aktindsigt fra det kommunalt
ejede forsyningsselskab SK Energi A/S. Selska-
bet havde i afslaget skrevet, at der ikke var andet
”nyt materiale eller notater, som der kan opnås
aktindsigt i”.
Selskabet lå faktisk inde med et notat omfattet af
anmodningen, men valgte ikke at oplyse om det.
Det var selskabets formodning, at et medlem af
bestyrelsen havde lækket notatet. Selskabet
håbede, at afslaget på aktindsigt ville få borgeren
til at tilkendegive, at han allerede var i besiddelse
af notatet, så selskabet kunne politianmelde
bestyrelsesmedlemmet.
Ombudsmanden fandt, at SK Energi A/S havde
varetaget et hensyn, som ikke lovligt kunne ind-
drages efter offentlighedsloven.
Nyhed 19. december: Forsyningsselskab inddrog
ulovligt hensyn i sag om aktindsigt
FOB 2023-39: Selskab varetog ulovligt hensyn
i afgørelse om aktindsigt
Selskabet lå faktisk inde
med et notat omfattet af
anmodningen, men valgte
ikke at oplyse om det.
Sager om kontraktindgåelse er ikke minister-
betjening
Offentlighedsloven:
I sagen FOB 2022
-
30 havde
en borger bedt Udlændinge- og Integrationsmini
-
steriet om aktindsigt i materiale om statens køb af
ejendommen Holmegaard på Langeland som ud
-
rejsecenter for afviste asylansøgere. Ministeriet
undtog en række dokumenter efter bl.a. offentlig
-
hedslovens § 24.
Det fremgår af offentlighedslovens § 24, stk. 1,
at retten til aktindsigt ikke omfatter såkaldte
ministerbetjeningsdokumenter, dvs. dokumenter
udarbejdet af embedsværket med henblik på
rådgivning eller bistand til en minister. Reglen er
ifølge forarbejderne tiltænkt ”den politiske mini
-
sterbetjening
. Af § 24, stk. 3, nr. 2, fremgår det,
at ministerbetjeningsreglen
ikke
gælder i sager
om indgåelse af kontraktforhold.
Borgeren var utilfreds med, at ministeriet ikke
havde udleveret alle de dokumenter, han havde
bedt om. Han klagede til ombudsmanden,
der henledte ministeriets opmærksomhed på
bestemmelsen i § 24, stk. 3, nr. 2. Ministeriet
genoptog herefter sagen og udleverede i foråret
2023 en række dokumenter om købet af Holme
-
gaard efter reglen i § 24, stk. 3, nr. 2.
Nyhed 20. december 2022: Ombudsmanden
kritiserer Udlændinge
-
og Integrationsministe
-
riets behandling af aktindsigt i sag om køb af
udrejsecenter på Langeland
Nyhed 12. september: Undtagelse til minister
-
betjeningsreglen får ministerium til at udlevere
dokumenter om køb af Holmegaard
FOB 2022
-
30: Kritik af ekstraheringen af
oplysninger i aktindsigtssag
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand
2849342_0027.png
Klagesager
|
25
Breve til borgerne blev dateret forkert
Datorod:
Myndighederne skal sikre, at deres
breve dateres korrekt. Det er afgørende for bor-
gernes rettigheder, bl.a. i forhold til høringsfrister,
klagefrister og andre tidsfrister.
I flere klagesager konstaterede ombudsmanden,
at myndigheder havde sendt breve med forkerte
datoangivelser til borgerne. Enten på grund af it-
fejl, menneskelige fejl eller begge dele.
Partshøringsbreve fik ny dato
Datoen i Energistyrelsens partshøringsbreve
ændrede sig til den aktuelle dato, hver gang do-
kumentet blev åbnet. Derudover var styrelsens
afgørelser i nogle tilfælde ikke dateret den dag,
de var blevet afsendt. Årsagen var bl.a., at styrel-
sen brugte word-filer, der automatisk opdaterede
brevdatoen til den aktuelle dato, hver gang doku-
mentet blev åbnet. Styrelsen har nu ændret sine
procedurer, så breve ikke længere bliver sendt
som word-filer. Styrelsen sikrer samtidig, at alle
breve er dateret korrekt.
Medarbejdere skulle selv rette dato
Breve fra Odense Kommune til en borger var da-
teret den dag, de var blevet oprettet i kommunens
it-system – ikke den dag, de rent faktisk var blevet
sendt. Det skyldtes, at kommunens ESDH-system
automatisk udstyrede dokumenter med den dato,
de blev oprettet i systemet. Sagsbehandlerne
skulle herefter selv ændre datoen, når de sendte
brevene afsted. I forbindelse med ombudsman-
dens undersøgelse indskærpede kommunen over
for medarbejderne, at de skal være opmærksomme
på at rette datoen. Kommunen ville desuden flytte
sagsbehandlingen til et nyt it-system, der sikrer, at
brevene bliver korrekt daterede ved afsendelsen.
Nyt modul gav forkerte dateringer
En journalist klagede til ombudsmanden over
Sundhedsministeriets sagsbehandlingstid i for-
bindelse med en anmodning om aktindsigt. Jour-
nalisten pegede på, at ministeriet havde oprettet
et udkast til svar til ham den 23. august, men først
sendt det over to måneder senere. Det viste sig,
at svaret – og alle andre nyoprettede breve i næsten
fire måneder – på grund af en teknisk fejl var
blevet registreret som oprettet dagen før imple-
menteringen af et nyt sagsbehandlingsmodul i
ministeriet. I virkeligheden var udkastet til svaret
til journalisten oprettet samme dag, som det blev
afsendt. Ministeriet sikrede, at dokumenters op-
rettelsesdato ikke længere blev registreret auto-
matisk, men skulle udfyldes manuelt, indtil den
tekniske fejl var rettet.
Nyhed 14. marts: Myndigheder skal sikre, at breve
til borgerne dateres korrekt
Datoen ændrede sig til den
aktuelle dato, hver gang
dokumentet blev åbnet.
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand
2849342_0028.png
26
|
Folketingets Ombudsmands beretning 2023
Rammerne for udenforståendes særlige
adgang til myndigheden
Fortrolige oplysninger:
En journalist klagede til
ombudsmanden over, at der ikke forelå notater i
Statsministeriet i en sag, hvor en forfatter igen-
nem en periode havde fået adgang til ministeriet
for at skrive en bog om statsministeren. Sagen
gav ikke ombudsmanden anledning til kritik.
Ombudsmanden kom imidlertid med nogle gene-
relle bemærkninger om de overvejelser, som det
kan være hensigtsmæssigt for en myndighed at
gøre sig, inden en person uden for den offentlige
forvaltning får særlig adgang til myndigheden.
F.eks. hvilke rammer der skal gælde for den besø-
gendes adgang til lokaler, møder og oplysninger.
Det kan medvirke til at sikre, at der ikke uberet-
tiget videregives fortrolige oplysninger. Det kan
også mindske risikoen for, at der efterfølgende
opstår usikkerhed om, hvilke oplysninger den
besøgende har fået kendskab til.
Nyhed 1. marts: Ombudsmanden opfordrer myn-
dighederne til på forhånd at overveje rammerne,
hvis de giver udenforstående en særlig adgang
til myndigheden
FOB 2023-4: Hensigtsmæssigt med forudgående
overvejelser om rammerne, hvis en myndighed
giver udenforstående særlig adgang til myndig-
heden
Digital klage fire timer om at nå frem
Klagefrist:
En borger sendte en klage over en
kommunal afgørelse med Digital Post via e-boks
kl. 23.43. Klagefristen udløb ved midnat samme
dag. Kommunen modtog først klagen efter mere
end fire timer, og Ankestyrelsen afviste efterføl-
gende at behandle borgerens klage over kommu-
nens afgørelse, fordi klagen var modtaget for
sent. Ankestyrelsen udtalte, at borgerne må for-
vente en vis leveringstid, når de sender beskeder
med Digital Post.
Foranlediget af spørgsmål fra ombudsmanden
oplyste Digitaliseringsstyrelsen imidlertid, at der
er fastsat et servicemål om, at der i 95 procent
af tilfældene maksimalt går 20 sekunder, fra en
besked sendt via Digital Post ligger i afsenderens
udbakke, til den er tilgængelig for myndighedens
modtagersystem – og at dette mål er blevet over-
holdt siden september 2022.
På den bagrund udtalte Ankestyrelsen, at man
fremover må formode, at forsinkelser i Digital
Post skyldes forhindringer, der ikke har noget
med afsenderens forhold at gøre. Ankestyrelsen
besluttede at genoptage borgerens sag og har
også offentliggjort en ny principmeddelelse om
spørgsmålet.
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand
2849342_0029.png
Klagesager
|
27
Oversendelse kan føre til et nyt syn på sagen
Ny stillingtagen:
Hvert år hjælper ombudsman
-
den borgere til en bedre retsstilling ved at sende
deres klager videre til myndighederne. Ofte frem
-
hæver ombudsmanden forhold i sagen, som han
mener, at myndighederne skal have mulighed for
at tage stilling til. Det kan være, fordi myndighe
-
derne ikke tidligere har taget stilling, eller fordi
der er spørgsmål, som virker uafklarede.
Svær nåleskræk
En borger med diabetes søgte om hjælp til at
købe en glukosemåler, som han kunne bruge til
at måle sit blodsukker uden at skulle foretage en
fingerprikmåling. Borgeren led af svær nåleskræk
og fik rysten, hylen for ørene og flimmer for øj
-
nene, når han skulle foretage fingerprikmålinger,
hvilket han skulle gøre flere gange dagligt. Det
gjorde blodsukkermålingerne meget tidskrævende
og besværede hans hverdag.
Borgeren klagede til ombudsmanden, der over
-
sendte sagen til Ankestyrelsen med en anmod
-
ning om, at styrelsen mere uddybende forklarede
borgeren, hvorfor den ikke mente, at en glukose
-
måler kunne lette hans tilværelse i væsentlig grad.
Ankestyrelsen genoptog borgerens sag og bevil
-
gede ham ret til hjælpemidlet.
Afgørelse om tilbagebetaling
af folkepension ændret
Ankestyrelsen stadfæstede en afgørelse fra Ud
-
betaling Danmark om, at en pensionist skulle
betale en del af sin folkepension tilbage. Ankesty
-
relsen mente, at pensionisten havde fået udbetalt
for meget folkepension i en periode ved at være
registreret som enlig. Efter Ankestyrelsens opfat
-
telse burde pensionisten vide – eller have vidst –
at hun ikke var enlig i pensionslovens forstand,
da hun fik pengene.
Styrelsen havde imidlertid tidligere frafaldet et til
-
svarende krav mod pensionistens forhenværende
ægtefælle. Og pensionisten mente, at de to for
-
henværende ægtefællers sager burde behandles,
vurderes og afgøres ens.
Ombudsmanden sendte pensionistens klage
videre til Ankestyrelsen for at give Ankestyrelsen
mulighed for over for pensionisten at tage stilling
til hendes indsigelser og til nogle spørgsmål om
rækkevidden af Ankestyrelsens afgørelse. Anke
-
styrelsen behandlede sagen igen og traf en ny
afgørelse om, at pensionisten alligevel ikke havde
tilbagebetalingspligt.
Efter Ankestyrelsens
opfattelse burde
pensionisten vide, at
hun ikke var enlig i
pensionslovens forstand.
Borgerens hjemkommune afslog ansøgningen, og
afslaget blev stadfæstet af Ankestyrelsen, med
den begrundelse at en glukosemåler ikke ville
kunne afhjælpe de varige følger af borgerens syg
-
dom eller give ham en væsentligt bedre tilværelse.
De omtalte nyheder og
FOB-sager er ofentliggjort
ombudsmanden.dk
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand
2849342_0030.png
Egen drift-
under-
søgelser
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand
2849342_0031.png
|
29
Hvad:
Det har høj prioritet for ombudsmanden
at indlede undersøgelser af egen drift – dvs. selv
tage initiativ til undersøgelser.
Ombudsmanden kan af egen drift
• både tage konkrete sager op til undersøgelse og
• gennemføre generelle undersøgelser af en
myndigheds behandling af sager.
Egen drift-undersøgelser angår navnlig temaer
eller områder, der
• indeholder et principielt aspekt
• kan indeholde grove eller væsentlige fejl eller
• angår forhold, der rejser særlige retssikker-
hedsmæssige spørgsmål, eller som af andre
grunde er af stor betydning for borgerne.
Hvorfor:
Et hovedformål er at finde systemfejl
– dvs. fejl, som går igen – hos myndighederne.
Det kan have stor gennemslagskraft i forhold
til myndighedernes sagsbehandling og dermed
hjælpe en stor gruppe borgere på én gang.
Der er fokus på ikke kun at se tilbage på fejl,
som myndigheden eventuelt allerede måtte
have begået, men også på at forebygge, at der
overhovedet sker fejl.
Ombudsmanden indleder også undersøgelser
af egen drift i konkrete og mere enkeltstående
sager.
Hvorfra:
Konkrete klagesager eller tilsynsbe-
søg kan give mistanke om systemfejl mv. og
dermed være afsættet for en egen drift-under-
søgelse. Det samme gælder medieomtale af
en sag. Ombudsmanden følger både lokale og
landsdækkende medier.
Eksterne aktører kan også være en nyttig kilde
til viden om systemfejl mv. Det kan f.eks. være
fagudvalg for advokater og revisorer eller inte-
resseorganisationer.
Desuden udvælger ombudsmanden hvert år
nogle tværgående temaer på tilsyns-, børne-
og skatteområdet.
Hvordan:
Fælles for egen drift-undersøgelser
er i almindelighed, at konkrete problemer løftes
op på et mere overordnet plan med fokus på
eventuelle generelle og systemiske fejl eller pro-
blemstillinger og på, hvordan myndighederne
kan håndtere og rette op på dem.
I nogle egen drift-undersøgelser gennemgår
ombudsmanden et antal konkrete sager fra
en myndighed. I andre beder ombudsmanden
myndigheden om at redegøre for f.eks. sin
administration, lovfortolkning eller praksis eller
for sine sagsbehandlingstider på et område.
Ombudsmanden arbejder løbende med forskel-
lige egen drift-undersøgelser, hvor ombuds-
manden f.eks. på baggrund af konkrete klage-
sager, lovændringer eller medieomtale vurderer,
om der er grundlag for at indlede en nærmere
undersøgelse.
I nogle tilfælde fører ombudsmandens egne
undersøgelser til den vurdering, at der ikke
er anledning til at kontakte myndighederne,
og sagen afsluttes uden en egentlig ombuds-
mandsudtalelse. Det kan også være resultatet,
efter at der er rettet henvendelse til myndig-
hederne.
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand
2849342_0032.png
30
|
Folketingets Ombudsmands beretning 2023
Problemer med Digital Post
Kommunikation:
I forbindelse med en aktind-
sigtssag blev ombudsmanden opmærksom på,
at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet havde
problemer med at modtage henvendelser via
Digital Post.
Ombudsmanden iværksatte en undersøgelse
af ministeriets håndtering af problemerne med
Digital Post. Undersøgelsen viste, at der gik ca.
to måneder, fra problemet blev opdaget, til det
blev løst, og yderligere fire måneder, før alle de
berørte henvendelser var modtaget i ministeriet.
Ombudsmanden udtalte, at borgere og virksom-
heder har ret til at kommunikere med offentlige
myndigheder gennem Digital Post, og at de tekni-
ske problemer i ministeriet havde sat denne ret
ud af kraft, i perioden frem til at problemet blev
løst. På den baggrund var ombudsmanden enig
med ministeriet i, at forløbet var beklageligt.
Nyhed 13. november: Ministerium brugte lang tid
på at løse problemer med Digital Post
FOB 2023-33: Ministeriums it-problemer hindrede
borgernes ret til kommunikation gennem Digital
Post
Egen drift-undersøgelser
2021
2022
2023
Afsluttede undersøgelser i alt
Heraf afsluttet med
kritik/henstilling/anbefaling
190
156
144
25
30
27
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand
2849342_0033.png
Egen drift-undersøgelser
|
31
Sagsbehandlingstider
Effekten af myndigheders tiltag:
Når ombuds-
manden konstaterer, at en myndighed bruger for
lang tid på at behandle sager, kan det ikke blot
give anledning til kritik. Ofte anmoder ombuds-
mandmanden herudover myndighederne om at
redegøre for, om de tiltag, de iværksætter for at
rette op på forholdene, så også har haft den øn-
skede effekt.
Bad om underretning fra Statsministeriet
I 2023 oplyste Statsministeriet til ombudsman-
den, at ministeriet havde forbedret sagsbehand-
lingstiden på aktindsigtsområdet betydeligt og
i det væsentlige overholdt offentlighedslovens
frister. Ombudsmanden havde tidligere kritiseret
ministeriet for i en række tilfælde ikke at have
overholdt fristerne for behandling af aktindsigts-
sager. Og han havde bedt om at blive underrettet
om ministeriets initiativer for at behandle sagerne
hurtigere. Efter Statsministeriets redegørelse har
ombudsmanden ikke bedt om flere underretninger
fra ministeriet.
Afsluttet undersøgelse af sundheds-
myndigheder
Også Sundhedsministeriet og Styrelsen for Patient-
klager oplyste i 2023 til ombudsmanden, at de
havde nedbragt den gennemsnitlige tid for be-
handling af aktindsigtsanmodninger betydeligt.
En ombudsmandsundersøgelse havde vist, at
både ministeriet og styrelsen hyppigt overskred
offentlighedslovens og miljøoplysningslovens
frister for behandling af aktindsigtsanmodninger.
På baggrund af de nye underretninger afsluttede
ombudsmanden sin undersøgelse af de to myn-
digheders sagsbehandlingstid.
Ikke i mål endnu
Ombudsmanden har fokus på Miljø- og Føde-
vareklagenævnets håndtering af aktindsigts-
anmodninger. En orientering fra nævnet i 2023
fik ombudsmanden til at konstatere, at nævnets
sagsbehandlingstider i sager efter miljøoplys-
ningsloven ”må anses for uforenelige med for-
udsætningerne for sagsbehandlingen i sådanne
sager”. Ombudsmanden har bedt om at modtage
en ny udtalelse fra nævnet i 2024.
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand
2849342_0034.png
32
|
Folketingets Ombudsmands beretning 2023
Ombudsmanden vil have flere svar om
inddrivelse af børne- og underholdsbidrag
Skyldnere i udlandet:
En undersøgelse af
Gældsstyrelsens arbejde med at inddrive børne-
og underholdsbidrag fra skyldnere, der bor i ud-
landet, viste, at omkring 12.500 personer med
udenlandsk bopæl skyldte i alt ca. 2,3 mia. kr. i
børne- og underholdsbidrag.
Undersøgelsen viste også, at Gældsstyrelsen
siden sin etablering i 2018 ikke havde gjort særlig
meget for at inddrive disse penge. Styrelsen var
først i 2022 begyndt at anmode udenlandske
myndigheder om hjælp til at inddrive børne- og
underholdsbidrag fra skyldnere med bopæl i ud-
landet.
Efter kritik fra ombudsmanden oplyste Gældssty-
relsen, at den havde iværksat flere initiativer på
området.
Styrelsen tilføjede dog, at den stadig havde ud-
fordringer med bl.a. sine it-systemer, ligesom de
internationale aftaler, som styrelsen baserede sit
samarbejde på, var forskelligartede og gav mulig-
hed for forskellig bistand fra udenlandske myndig-
heder. Styrelsen havde også undtaget en række
gældsposter fra forsøg på inddrivelse, fordi de
muligvis var blevet forældede.
Ombudsmanden konstaterede, at styrelsen frem
til september 2023 kun havde sendt et ”meget
begrænset” antal anmodninger om bistand til
udenlandske myndigheder. Ombudsmanden bad
om en ny status i 2024. Her skal styrelsen bl.a.
gøre rede for, hvordan hensynet til de berørte
familier indgår i prioriteringen af opgaven med at
inddrive gæld i udlandet.
Gældsstyrelsens inddrivelse
af børnebidrag i Danmark
Ombudsmanden har også bedt styrelsen om i
2024 at give en ny status for sit arbejde med at
inddrive børnebidrag fra skyldnere i Danmark.
Nye tal viste i 2023, at den samlede gæld ved-
rørende ikke forskudsvis udlagte børnebidrag
pr. 30. juni 2023 var vokset til ca. 529 mio. kr., til
trods for at styrelsen i højere grad end tidligere
var begyndt at inddrive gælden ved hjælp af løn-
indeholdelse.
Ombudsmanden har tidligere betegnet den sti-
gende gæld hos skyldnere på dette område som
meget utilfredsstillende og har derfor bedt om en
ny status.
Nyhed 19. december 2022: Omfanget af børne-
bidrag, der skal inddrives af Gældsstyrelsen,
vokser stadig
Nyhed 21. marts: Gældsstyrelsen har ikke i til-
strækkelig grad fremmet inddrivelse af børne-
og underholdsbidrag hos skyldnere i udlandet
Ombudsmanden konstaterede,
at styrelsen frem til september
2023 kun havde sendt et
”meget begrænset” antal
anmodninger om bistand.
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand
2849342_0035.png
Egen drift-undersøgelser
|
33
Udrulningen af de nye ejendomsvurderinger
Foreløbige ejendomsvurderinger:
I slutningen
af 2023 stillede ombudsmanden Vurderings
-
styrelsen en række spørgsmål om de foreløbige
ejendomsvurderinger
bl.a. om træfsikkerhe
-
den, om it
-
systemet og modelberegningerne
bag vurderingerne, om styrelsens efterfølgende
ændringer af de offentliggjorte foreløbige vurde
-
ringer samt om styrelsens sagsbehandlingstid
ved henvendelser om vurderingerne fra ejen
-
domsejere.
Fire uger til BBR-ændringer
Tidligere på året satte ombudsmanden fokus på
den særlige såkaldte deklarationsprocedure på
fire uger, hvor Vurderingsstyrelsen hører ejen
-
domsejere om de oplysninger, som styrelsen vil
lægge til grund for en ejendomsvurdering. Om
-
budsmanden kiggede nærmere på den proble
-
matik, der kunne opstå, hvis en ejer mente, at
der var forkerte oplysninger om ejendommen i
BBR, men hvor kommunen ikke kunne nå at god
-
kende ejerens rettelser inden deklarationsfristen
på fire uger.
Ombudsmanden var enig med Vurderingssty
-
relsen i, at det næppe havde været lovgivers
hensigt, at styrelsen skulle forlænge fristen, selv
om det betød, at ejerne risikerede, at urigtige
BBR
-
oplysninger blev lagt til grund for ejen
-
domsvurderingerne, hvis kommunerne ikke
nåede at godkende rettelserne i BBR, inden
fristen udløb.
Nyhed 22. september: Ombudsmanden spørger
til proces bag foreløbige ejendomsvurderinger
Nyhed 23. oktober: Vurderingsstyrelsen havde
ikke pligt til at forlænge ejendomsejeres frist for
BBR
-
indsigelser
FOB 2023
-
28: Ændring af BBR
-
oplysninger til
brug for fastsættelse af ejendomsvurdering
FOB 2023
-
34: Sagsbehandlingsrutiner og sags
-
behandlingstid i sager om partsaktindsigt
Udtalelse 3. marts: Uvirksomt link til deklara
-
tionsmeddelelse i forbindelse med nye ejen
-
domsvurderinger (sag nr. 22/04104)
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand
2849342_0036.png
34
|
Folketingets Ombudsmands beretning 2023
It-systemer var ikke testet godt nok, inden de
blev taget i brug
Funktionalitet:
Ombudsmanden kritiserede ved
flere lejligheder i 2023, at myndighederne havde
sat it-systemer i drift, selv om de var behæftet med
væsentlige mangler. Ombudsmanden pegede på
de negative retssikkerhedsmæssige konsekven-
ser, som det havde for borgerne.
Våbenregister behæftet med fejl og mangler
På baggrund af klager og medieomtale undersøg-
te ombudsmanden politiets nye våbenregister og
behandlingen af sager om våben. Undersøgelsen
viste, at myndighederne havde sat det nye våben-
register i drift, uden at det i tilstrækkeligt omfang
kunne understøtte sagsbehandlingen og fungere
korrekt. Det var sket, selv om Rigspolitiet var op-
mærksom på, at systemet var behæftet med fejl
og mangler, da det blev taget i brug.
Derudover måtte ombudsmanden forstå, at sy-
stemet navnlig blev taget i brug, fordi man øn-
skede at undgå en traktatkrænkelsessag ved
EU-Domstolen. Desuden blev planlagte testforløb
ikke gennemført i fuldt omfang, selv om der var
udfordringer ved systemet. Ombudsmanden
udtalte kritik af forløbet.
Taget i brug uden tilstrækkelige test
Ombudsmanden indledte også en undersøgelse
af uberettiget nedsættelse af kontanthjælp til
borgere, som skyldtes fejl i det fælleskommunale
it-system Kommunernes Ydelsessystem. Under-
søgelsen udsprang af omtale i medierne af netop
it-problemer med forvaltningen af skærpede krav
på kontanthjælpsområdet.
Efter ombudsmandens opfattelse rejste fejlene
ved it-systemet spørgsmål om, hvorvidt myn-
dighederne havde sat systemet i drift, før det
i tilstrækkeligt omfang var sikret, at det kunne
understøtte en lovlig forvaltning. Det gjaldt bl.a.
for samspillet mellem de automatiserede system-
handlinger og den manuelle sagsbehandling.
Manglende partsrepræsentation i it-systemer
En omfattende kortlægning af Skatteforvaltnin-
gens it-systemer viste, at der kunne være util-
strækkelig understøttelse af partsrepræsentation
i 32 it-systemer, herunder dem, der understøtter
forskuds- og årsopgørelser, samt Vurderingspor-
talen. Det betød, at borgerne kunne være forhin-
drede i at lade sig repræsentere af rådgivere eller
eksperter i disse systemer.
Skatteforvaltningen oplyste til ombudsmanden,
at den arbejdede på at løse problemet, men at det
var kompliceret og ville tage lang tid. Ombuds-
manden kritiserede problemets omfang, ligesom
han mente, at tidsplanen for lovliggørelsen gav
anledning til bekymring. Ombudsmanden bad om
at modtage underretning i 2024 om Skattefor-
valtningens videre arbejde.
Digital ansøgningsløsning sikrede ikke, at alle,
der havde ret til det, kunne ansøge
Når udlændinge søger opholdstilladelse i Dan-
mark efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen,
skal de udfylde et digitalt ansøgningsskema på
Styrelsen for International Rekruttering og Inte-
grations (SIRIs) hjemmeside.
Da ombudsmanden i efteråret 2022 indledte en
undersøgelse af SIRIs ansøgningsløsning, var det
obligatorisk at udfylde felter vedrørende pasnum-
mer og passets udløbsdato i skemaet. SIRI havde
anbefalet ansøgere uden pas at indtaste andre
tal i pasnummerfeltet. Denne fremgangsmåde
mente ombudsmanden ikke var i orden, bl.a. fordi
det fremgik, at man kunne blive straffet for at afgive
forkerte oplysninger.
Rigspolitiet var opmærksom
på, at systemet var behæftet
med fejl og mangler, da det
blev taget i brug.
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand
2849342_0037.png
Egen drift-undersøgelser
|
35
Det er desuden ikke en betingelse for at få op-
holdstilladelse efter arbejdsmarkedstilknytnings-
ordningen, at man har et gyldigt pas.
Efter ombudsmandens henstilling i sagen ændrede
SIRI det digitale ansøgningsskema, så det ikke
længere er obligatorisk at indtaste pasoplysninger.
Læs mere om digitalisering i artiklen ”Gode it-
systemer kræver god forberedelse”, side 48-51.
Nyhed 7. marts: Ombudsmanden kritiserer idrift-
sættelse af nyt våbenregister
Nyhed 15. maj: SIRI ændrer digitalt ansøgnings-
skema efter ombudsmandsudtalelse
Nyhed 12. juni: Ombudsmanden: Bekymrende,
at borgere blev trukket i kontanthjælp på grund
af mangler ved it-system
FOB 2023-3: Digital ansøgningsløsning sikrede
ikke, at udlændinge uden gyldigt pas kunne ind-
give ansøgning
FOB 2023-7: Kritik af idriftsættelsen af nyt
våbenregister
FOB 2023-15: Borgere blev trukket i kontant-
hjælp på grund af mangler ved it-system
FOB 2023-30: Understøttelse af partsrepræ-
sentation i Skatteforvaltningens it-systemer
Skatteydere kunne ikke betale fejlramt gæld
Lovreguleret område:
En række borgere kunne
som udgangspunkt ikke betale deres gæld til det
offentlige, fordi Gældsstyrelsen var ved at rydde
op i en fejlramt gældsmasse. Ifølge medierne
betød det, at de berørte borgere som følge af selv
relativt små udeståender kunne have problemer
med at optage lån i banken eller få udbetalt over-
skydende skat.
Ombudsmanden konstaterede, at området i alt
væsentligt var reguleret i lovgivningen. Og om-
budsmandens kompetence omfatter ikke indhol-
det af de love, som Folketinget har vedtaget.
Ombudsmanden anførte imidlertid, at de lange –
og i visse tilfælde uafklarede – ventetider fastholdt
borgere i en uacceptabel og uholdbar situation,
selv om de havde både midlerne og viljen til at blive
gældfri. Loven er efterfølgende blevet ændret,
så den såkaldte bagatelgrænse for afskrivning af
gæld er hævet til 2.000 kr.
Nyhed 10. marts: Udtalelse om borgeres mulig-
heder for frivillig indbetaling til Gældsstyrelsen
FOB 2023-6: Frivillige indbetalinger til dækning af
ikkeinddrivelsesparat gæld i Gældsstyrelsen
De omtalte nyheder og
FOB-sager er ofentliggjort
ombudsmanden.dk
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand
2849342_0038.png
Tilsyn
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand
2849342_0039.png
|
37
Hvor:
Ombudsmandens tilsynsbesøg er rettet
mod steder, hvor der er særligt behov for at
sikre, at myndighederne behandler borgerne
værdigt, hensynsfuldt og i overensstemmelse
med deres rettigheder – f.eks. fordi borgerne
er frihedsberøvede eller på anden måde i en
sårbar situation.
Ombudsmanden gennemfører tilsynsbesøg i en
række offentlige og private institutioner, bl.a.
institutioner under kriminalforsorgen
psykiatriske afdelinger
sociale bosteder
døgninstitutioner for børn og unge.
• Ombudsmanden er udpeget til at føre tilsyn
med tvangsmæssige udsendelser.
• Folketinget har anmodet ombudsmanden om
at følge udviklingen i ligebehandling af menne-
sker med handicap.
Hvordan:
Hvert år vælger ombudsmanden et
eller flere temaer for tilsynsbesøgene på hen-
holdsvis voksen- og børneområdet. En stor del
af årets tilsynsbesøg bliver aflagt på institutioner
mv., hvor et af temaerne er relevant.
Et tilsynsbesøg foregår ved, at et besøgshold
møder op på den institution mv., hvor tilsynet skal
finde sted, taler med brugere, medarbejdere og
ledelse og ser de fysiske rammer.
Tilsynet med tvangsudsendelser foregår ved, at
en medarbejder fra ombudsmanden er til stede
under hele eller en del af tvangsudsendelsen.
Desuden foretager ombudsmanden som led i
tilsynet med tvangsudsendelser en gennemgang
af en række af de udsendelsessager, der er af-
sluttet året før.
Ombudsmanden kan afgive anbefalinger til de
besøgte steder og de ansvarlige myndigheder.
Spørgsmål fra tilsynsbesøgene kan også blive
drøftet med de ansvarlige myndigheder eller
behandlet i egen drift-undersøgelser, og hvert
år udgiver ombudsmanden på både voksen- og
børneområdet en rapport om årets temabesøg.
Hvem:
Tilsynsbesøgene gennemføres af med-
arbejdere fra ombudsmanden – i mange tilfælde
med deltagelse af eksterne samarbejdspartnere
eller konsulenter. Afhængigt af besøgstypen sam-
arbejder ombudsmanden med
• læger fra DIGNITY – Dansk Institut Mod
Tortur
• menneskerettighedseksperter fra Institut for
Menneskerettigheder
• to tilgængelighedskonsulenter, der begge har
et handicap.
Ombudsmanden fører desuden tilsyn med
• tvangsmæssige udsendelser af udenlandske
statsborgere
• tvangsudsendelser arrangeret af andre
EU-lande efter anmodning fra EU’s grænse-
agentur, Frontex.
Endelig fører ombudsmanden tilsyn med den
fysiske tilgængelighed for mennesker med
handicap til offentlige bygninger, f.eks. uddan-
nelses- eller sundhedsinstitutioner.
Hvorfor:
Ombudsmandens tilsynsforpligtelse
følger dels af ombudsmandsloven, dels af
reglerne for de særlige ansvarsområder, som
ombudsmanden har fået tildelt:
• Ombudsmanden gennemfører tilsynsbesøg
efter ombudsmandslovens § 18, navnlig i insti-
tutioner, hvor personer er frihedsberøvede.
• Ombudsmanden er udpeget til ”national fore-
byggelsesmekanisme” efter den valgfri pro-
tokol til FN’s Konvention mod Tortur og Anden
Grusom, Umenneskelig eller Nedværdigende
Behandling eller Straf (OPCAT). Opgaven va-
retages i samarbejde med DIGNITY – Dansk
Institut Mod Tortur og Institut for Menneske-
rettigheder, som bidrager med lægefaglig og
menneskeretlig ekspertise.
• Ombudsmanden har et særligt ansvar for at
beskytte børns rettigheder efter bl.a. FN’s
Børnekonvention.
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand
2849342_0040.png
38
|
Folketingets Ombudsmands beretning 2023
Hvor har vi været i 2023?
Tilsyn på voksenområdet
31 tilsyn på kriminal-
5 detentioner
forsorgens område,
heraf 21 tilsyn med
transporter af indsatte
2 psykiatriske
afdelinger
2 sociale
bosteder
1 udrejsecenter
Læs om alle besøg på
ombudsmanden.dk/voksentilsyn
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand
2849342_0041.png
Tilsyn
|
39
Tilsyn på børneområdet
9 psykiatriske
afdelinger
1 tilsyn på kriminal
-
forsorgens område
Læs om alle besøg på
ombudsmanden.dk/boernetilsyn
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand
2849342_0042.png
40
|
Folketingets Ombudsmands beretning 2023
Temaer
Tema i 2023 – voksenområdet
Transport af indsatte i kriminalforsorgen
Årets tema for ombudsmandens besøg på vok-
senområdet var transport af indsatte i kriminal-
forsorgen.
Som led i temaet besøgte ombudsmanden tre
arrester og to fængsler. Derudover besøgte om-
budsmanden kriminalforsorgens tre transport-
og bevogtningsenheder i København, Kolding
og Hobro.
I forbindelse med besøgene fulgte ombuds-
manden i alt 21 transporter og foretog andre
relevante observationer knyttet til transport
af indsatte i kriminalforsorgen.
Fokusområder
Under temabesøgene i 2023 fokuserede besøgs-
holdene på følgende forhold ved transport af
indsatte:
• indgreb – navnlig brug af håndjern, anvendelse
af magt og kropsvisitation
• afskærmning og diskretion
• sundhedsmæssige forhold
• betydningen af sikkerhedsmæssige hensyn
• samarbejdet internt i kriminalforsorgen og
mellem kriminalforsorgen og politiet, herun-
der udveksling af relevante informationer
om indsatte
• forberedelse af indsatte før transport
• den praktiske gennemførelse af transporter,
herunder transportmidler, toiletbesøg, ven-
tilation og adgang til mad og drikke
• prioritering af transporter efter formål (bl.a.
retsmøder, overførsel, behandling og udgang).
Eksempler på anbefalinger
Kriminalforsorgens tre transport- og bevogt-
ningsenheder er samlet i et koncernfællesskab,
Koncern Transport og Bevogtning, som er en
del af Direktoratet for Kriminalforsorgen. Kon-
cernen har som opgave at varetage transport af
indsatte, og det var derfor navnlig besøgene i de
tre transport- og bevogtningsenheder, som gav
anledning til anbefalinger om tiltag mv. inden for
årets tema – f.eks. anbefalede ombudsmanden
koncernledelsen at sikre
• at personalet har kendskab til reglerne om
visitation, og at reglerne bliver efterlevet
• at anvendelse af håndjern under sundheds-
mæssig behandling af indsatte sker efter en
konkret vurdering
• at der i forbindelse med ambulant behandling
er fokus på ikke unødigt at synliggøre, at pa-
tienten er en indsat
• at det fortrolige rum mellem læge og patient
så vidt muligt respekteres
• fokus på at afhjælpe sproglige barrierer under
transport, herunder at der gøres brug af tolke-
bistand i nødvendigt omfang.
Opfølgning
I løbet af 2024 offentliggøres en temarapport,
som sammenfatter hovedkonklusionerne for
temabesøgene. Derudover vil temarapporten
indeholde ombudsmandens generelle anbefa-
linger på baggrund af besøgene.
Temarapporten vil blive drøftet med centrale
myndigheder i kriminalforsorgen.
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand
2849342_0043.png
Tilsyn
|
41
Tema i 2023 – børneområdet
Børn og unge i psykiatrien
Årets tema for ombudsmandens besøg på
børneområdet var børn og unge i psykiatrien.
Som led i temaet besøgte ombudsmanden
alle landets ni børne- og ungdomspsykiatriske
døgnafsnit.
Fokusområder
Under temabesøgene i 2023 fokuserede besøgs-
holdene på
information til forældremyndighedsindehavere
fiksering mv.
husordener og skærmning til stue
inddragelse af børn og unge.
• have fokus på journalføring, herunder i forbin-
delse med dokumentation af eftersamtaler
• fortsat have fokus på, at eftersamtaler,
herunder med forældre til børn under 15 år,
afholdes i overensstemmelse med de gæl-
dende regler om samtaler efter ophør af
tvangsforanstaltning og magtanvendelse
på psykiatriske afdelinger
• sikre, at den obligatoriske efterprøvelse af
tvangsfikseringer sker i overensstemmelse
med tidsangivelserne i psykiatrilovens § 21,
stk. 4.
Opfølgning
I løbet af 2024 offentliggøres en temarapport,
som sammenfatter hovedkonklusionerne for
temabesøgene. Derudover vil temarapporten
indeholde ombudsmandens generelle anbefa-
linger på baggrund af besøgene.
Temarapporten vil blive drøftet med relevante
myndigheder på området.
Eksempler på anbefalinger
I forbindelse med besøgene blev der givet an-
befalinger til de psykiatriske afdelinger – f.eks.
anbefalede ombudsmanden afdelingerne at
• være opmærksomme på at sikre fornøden
information til forældremyndighedsindehave-
re til et barn under 15 år om muligheden for at
frasige sig at tage stilling til brug af tvang eller
magtanvendelse over for barnet
Læs om temaer på
ombudsmanden.dk/tilsyn
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand
2849342_0044.png
42
|
Folketingets Ombudsmands beretning 2023
Forhold for børn i Jyderup Fængsel bør forbedres
Tilsynsbesøg:
Ombudsmandens tilsynsbesøg
i Jyderup Fængsel i 2023 havde fokus på for-
holdene for børn, der opholder sig i fængslet
sammen med deres mødre.
Besøget viste, at anmodninger fra indsatte om
at have deres barn hos sig i fængslet ikke var
behandlet i overensstemmelse med reglerne.
Besøget viste desuden, at de ansatte var op-
mærksomme på børnenes trivsel, men at de
fandt det vanskeligt at vurdere trivslen, og at
der var usikkerhed om personalets opgaver
i forhold til indsatte med børn.
Besøgsholdet konstaterede også, at der endnu
ikke var tilstrækkelig adgang til alderssvarende
indendørs og udendørs faciliteter for børn.
Ombudsmanden anbefalede en række tiltag
for at sikre bedre forhold for børn i Jyderup
Fængsel. Fængslet blev anbefalet bl.a. at
udarbejde retningslinjer om sagsbehandlingen
og sikre, at anmodninger om at have sit barn hos
sig behandles efter reglerne, samt at sikre, at
personalet har den nødvendige viden på området,
og at børn har adgang til alderssvarende faciliteter
både indendørs og udendørs.
Nyhed 28. juni: Ombudsmanden anbefaler
tiltag for at sikre bedre forhold for børn i
Jyderup Fængsel
FOB 2023-22: Ombudsmanden anbefaler
tiltag for at sikre bedre forhold for børn i
Jyderup Fængsel
De ansatte var opmærksomme
på børnenes trivsel, men fandt
det vanskeligt at vurdere
trivslen.
Arresthuse skal sikre de indsattes adgang til
toiletbesøg – også om natten
Cellekald:
Under tilsynsbesøg i fem arresthuse i
Midt- og Nordjylland fortalte indsatte flere ste
-
der medarbejdere hos ombudsmanden, at der
var lang ventetid, hvis man tilkaldte en fængsels
-
betjent for at komme på toilettet, bl.a. om natten.
Nogle havde fået udleveret urinkolber uden at
have bedt om det. Flere indsatte havde indtryk
af, at det var ubelejligt, hvis de tilkaldte personale
om natten, fordi der var sparsom bemanding, og
personalet skulle sove.
Oplysningerne fik ombudsmanden til at påpe
-
ge, at indsatte skal kunne regne med, at de kan
komme på toilettet, når de har brug for det, og at
det kan opleves som ydmygende at blive henvist
til at bruge en urinkolbe.
Ombudsmanden anbefalede på den baggrund le
-
delsen i flere af arresthusene at sikre, at cellekald
bliver besvaret hurtigst muligt og inden for rimelig
tid, og at der ikke bliver udleveret urinkolber til de
indsatte, medmindre de beder om det.
Nyhed 9. marts: Arresthuse skal sikre de indsatte
adgang til toiletbesøg – også om natten
Flere indsatte havde indtryk
af, at det var ubelejligt, hvis de
tilkaldte personale om natten.
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand
2849342_0045.png
Tilsyn
|
43
Pædagogiske tiltag på sikrede døgninstitutioner
må ikke være for vidtgående
Sikrede døgninstitutioner:
I forbindelse med
tilsynsbesøg på de sikrede døgninstitutioner
Grenen og Koglen i Region Midtjylland undersøgte
ombudsmanden institutionernes brug af visse
såkaldte pædagogiske tiltag over for de anbragte
børn og unge. Målet var at få klarhed over, om tilta-
gene stemte overens med voksenansvarsloven.
Efter loven skal lederen af en sikret døgninstitution
udarbejde en skriftlig husorden, som skal indehol-
de visse obligatoriske regler. Personalet kan fast-
sætte passende reaktioner, hvis de anbragte børn
og unge overtræder de obligatoriske regler. Grenen
og Koglen benyttede som passende reaktioner for-
skellige pædagogiske tiltag over for børnene og de
unge.
Institutionerne havde også regler om brug af kal-
deknap på børnenes og de unges værelser, der
efterlod det indtryk, at børnene og de unge ikke
kunne kontakte en voksen eller forlade værelset
om dagen uden at have benyttet kaldeknappen.
Ombudsmanden konkluderede, at de pædagogi-
ske tiltag, som undersøgelsen omfattede, kan bru-
ges, når børn og unge overtræder de obligatoriske
regler i husordenen på en sikret døgninstitution.
Det forudsætter dog, at der foretages en konkret
og individuel vurdering. Desuden skal en række
andre krav være opfyldt, f.eks. må afsondring fra
fællesskabet kun anvendes kortvarigt. Der kan
endvidere ikke stilles krav om, at børnene og de
unge skal bruge en kaldeknap og afvente persona-
let, før de må forlade deres værelse i dagtimerne.
Ombudsmanden henstillede til Region Midtjylland
at sikre, at reglerne blev fulgt, og at det tydeligt
kommunikeres til børn og unge, at brug af kalde-
knap i dagtimerne er frivillig.
Nyhed 27. april: Pædagogiske tiltag på sikrede
døgninstitutioner må ikke være for vidtgående
FOB 2023-11: Pædagogisk udviklingsforløb,
”time out” og brug af kaldeknap
Utrygt for indsatte i arresthus
God tone:
Under et tilsynsbesøg i Randers Arrest
fortalte mange indsatte, at nogle betjente talte
hårdt og nedladende til de indsatte og var kon-
fliktsøgende. Der var utrygt i arresthuset, når de
betjente var til stede.
Ombudsmanden tog spørgsmålet om kulturen i
arresthuset og tonen fra enkelte betjentes side op
med ledelsen. Ombudsmanden anbefalede ledel-
sen at iværksætte nødvendige tiltag for at sikre
en tryg kultur, og at der tales til de indsatte på en
respektfuld måde.
Efter ombudsmandens tilsynsbesøg iværksatte
ledelsen en række tiltag, der havde fokus på bl.a.
at deeskalere konflikter og sikre ordentlig kom-
munikation med de indsatte. Ledelsen indførte
samtidig en høj grad af ledelsestilstedeværelse i
arresthuset.
Formålet med ombudsmandens tilsynsbesøg er
at bidrage til at sikre, at personer, der opholder sig
eller bor i institutioner, bliver behandlet værdigt,
hensynsfuldt og i overensstemmelse med deres
rettigheder.
De omtalte nyheder og
FOB-sager er ofentliggjort
ombudsmanden.dk
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand
2849342_0046.png
44
|
Folketingets Ombudsmands beretning 2023
Tilsyn med handicaptilgængelighed
Ombudsmanden fører tilsyn med tilgængelig-
heden for mennesker med handicap til offentlige
bygninger og dertilhørende udearealer mv.
Under tilsynsbesøgene har ombudsmanden
fokus på, om byggereglernes krav til handicap-
tilgængelighed er overholdt. Ombudsmanden
bistås under tilsynene af to tilgængeligheds-
konsulenter, der begge har et handicap.
Årets tilsyn
Ombudsmanden har besluttet at have fokus på
tilgængeligheden til sundhedshuse og gennem-
førte i 2023 tre tilsynsbesøg med dette fokus.
Besøgene fandt sted i Sundhedscenter Vital
Horsens i Horsens Kommune, Brørup Sund-
hedscenter i Vejen Kommune og Nyborg Kom-
munes Sundhedscenter. Ombudsmanden har
dermed besøgt i alt seks sundhedshuse og vil –
som afslutning på temaet om tilgængeligheden
til sundhedshuse i løbet af 2024 – udarbejde en
temarapport med de væsentligste resultater fra
besøgene.
Tilsyn med tvangsudsendelser
Deltagelse i tvangsmæssige udsendelser
Ombudsmanden fører tilsyn med tvangsmæs-
sige udsendelser af udenlandske statsborgere,
bl.a. ved at overvære nogle af de udsendelser,
som iværksættes i løbet af året. I 2023 var om-
budsmanden til stede under ti tvangsmæssige
udsendelser gennemført af de danske myndig-
heder. Endvidere var ombudsmanden obser-
vatør ved to Frontex-operationer.
Ombudsmanden udtalte ikke kritik i nogen
sager om tvangsmæssige udsendelser, som
ombudsmanden overværede i 2023.
Årlig gennemgang
Ombudsmandens tilsyn med tvangsmæssige
udsendelser sker – ud over tilfælde, hvor om-
budsmanden er til stede under hele eller en del
af udsendelsen – også ved en gennemgang af
en række af de udsendelsessager, der er afslut-
tet året før.
I 2023 gennemgik ombudsmanden 29 af myn-
dighedernes afsluttede udsendelsessager fra
2022 – syv sager, hvor der blev anvendt magt,
og 22 sager uden anvendelse af magt. Ingen af
sagerne gav anledning til bemærkninger.
Læs mere på
ombudsmanden.dk/handicap
ombudsmanden.dk/udsendelser
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand
2849342_0047.png
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand
2849342_0048.png
Artikler
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand
2849342_0049.png
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand
2849342_0050.png
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand
|
49
Lise Puggaard, chefkonsulent
Vibeke Lundmark, souschef
Gode it-systemer kræver
god forberedelse
Når der er fejl i offentlige myndigheders it-systemer, kan det påvirke
tusinder af borgere, før fejlene bliver fundet og rettet. Ombudsmanden
har på baggrund af sine undersøgelser af sager om myndighedernes
it-systemer opstillet nogle generelle læresætninger til brug for myndig-
hederne, når de skal lancere nye systemer.
Danmark har en af verdens mest digitaliserede
offentlige sektorer, og man kan næsten ikke
forestille sig en dansk myndighed, der udeluk-
kende bruger analoge, manuelle sagsgange
uden en eller anden form for it-understøttelse.
Det er der gode grunde til. Digitalisering kan
give øget effektivitet, ensrette arbejdsgange og
optimere sagsbehandlingen. Automatiske pro-
cesser er hurtige og medvirker til at minimere
menneskelige fejl i sagsbehandlingen.
Det kræver dog planlægning at indføre digitale
processer. Dårlig forberedelse og tidsoptimisme
kan føre til fejl og mangler ved it-systemerne,
som kan få store konsekvenser for borgernes
retssikkerhed. Når der er fejl ved et it-system, vil
fejlene nemlig typisk ikke kun ramme en enkelt
borger. Skadevirkningerne bliver mangedoblet,
fordi manglerne systematisk slår igennem helt
frem til det tidspunkt, hvor de bliver udbedret.
Og når et mangelfuldt it-system først er sat i
drift, kan det både være svært og dyrt at rette
op på.
Forebyggelse mindsker risiko for fejl
Folketingets Ombudsmand har opstillet nogle
generelle læresætninger, som myndighederne
bør tænke ind i udviklingsfasen for at mindske
risikoen for fejl.
Ombudsmanden bestræber sig på at udbygge
de generelle læresætninger løbende og på den
måde sætte nogle rammer efter god forvalt-
ningsskik for selve udviklingsfasen.
En forsvarlig tilrettelæggelse af udviklingen af
nye it-systemer forudsætter bl.a., at myndighe-
der sikrer, at både formelle og materielle krav
til sagsbehandlingen indtænkes, og at kravene
overholdes i de forskellige forløb, som sagerne
kan tænkes at få.
Undersøgelser sætter fokus på
vigtigheden af at teste systemet
I to nye undersøgelser har ombudsmanden
understreget vigtigheden af, at myndigheden
sørger for at teste, at systemet faktisk virker
efter hensigten, inden det tages i brug. Her er
det ikke mindst væsentligt, at myndigheden
afsætter den nødvendige tid.
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand
2849342_0052.png
50
|
Folketingets Ombudsmands beretning 2023
Den ene undersøgelse (FOB 2023-7) handler
om politiets nye våbenregister. Registeret blev
udviklet, fordi EU’s våbendirektiv III fra 2017
udvidede kravene til medlemsstaternes regi-
strering af våben og våbendele. Danmark havde
frist til at implementere direktivet i december
2019.
Rigspolitiet begyndte først for alvor i 2019 at
arbejde på it-projektet om den udvidede regi-
strering af våben og våbendele. Projektet blev
dermed ikke klar inden for implementeringsfris-
ten. I januar 2022 valgte man at tage det nye
it-system i brug, selv om man vidste, at det end-
nu ikke var fuldt funktionsdygtigt, og selv om de
planlagte testforløb ikke var blevet gennemført
i fuldt omfang.
Hvilke sager?
Hvilke regler?
Mulige forløb?
Har vi husket jura?
Samspil af systemer?
Har vi testet nok?
En forsvarlig tilrettelæggelse af udviklingen af it-systemer
til det offentlige forudsætter bl.a., at myndigheden
• fra starten skaber sig et overblik over de sagstyper
og processer, som det nye it-system skal omfatte
• gør sig klart, hvilke formelle og materielle regler
der gælder for behandlingen af de pågældende
sager, herunder om der kan være behov for at søge
regelgrundlaget ændret på et område, så det bedre
understøtter en automatiseret sagsbehandling
• er meget omhyggelig med at tage stilling til, hvor-
dan det nye it-system konkret skal udformes for at
kunne overholde disse regler i de forskellige forløb,
som sagerne kan tænkes at ville få
• har den relevante juridiske ekspertise til rådighed i
alle væsentlige faser af forløbet, f.eks. når der udar-
bejdes kravsspecifikation og design og gennemfø-
res tests mv.
• overvejer, om – og i givet fald hvordan – it-systemet
skal virke i samspil med andre it-systemer eller an-
den sagsbehandling, med henblik på at understøt-
te, at den relevante lovgivning anvendes korrekt
• ved at teste systemet i relevant omfang har under-
søgt, om det fungerer i den sammenhæng, hvor det
skal anvendes.
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand
2849342_0053.png
Gode it-systemer kræver god forberedelse
|
51
Ombudsmanden kritiserede,
at
systemet blev
sat i drift, selv om man vidste, at det stadig led
af fejl og mangler,
at
det af tidsmæssige grunde
ikke var blevet testet som planlagt, og
at
der
ikke var en alternativ plan til at understøtte
sagsbehandlingen i en mellemperiode, hvis
it-systemet ikke virkede.
Efter ibrugtagningen tog det yderligere mange
måneder, før it-systemet fungerede stabilt. I
mellemtiden havde de ubehandlede våben-
sager hobet sig op, og nogle af sagerne måtte
løses ved manuelle, tidskrævende sagsgange.
Ombudsmanden fandt det meget beklageligt,
at omstændighederne ved idriftsættelsen af det
nye våbenregister havde ført til urimeligt lange
sagsbehandlingstider for de berørte borgere og
erhvervsdrivende.
Den anden undersøgelse (FOB 2023-15) hand-
ler om Kommunernes Ydelsessystem (KY).
Systemet skulle hjælpe kommunerne med den
digitale sagsbehandling af den såkaldte 225-
timersregel. Efter reglen skulle kontanthjælpen
nedsættes, hvis en borger havde modtaget
hjælp i sammenlagt et år eller derover inden for
tre år og ikke havde haft 225 timers ordinært
arbejde inden for de seneste 12 måneder.
Ombudsmanden havde fokus på to hovedpro-
blemer. Det ene var, at KY i en række tilfælde
havde udsendt uberettigede partshøringsbreve
til borgere med varsling om, at deres kontant-
hjælp ville blive nedsat. Det havde efterfølgende
ført til fejlagtige afgørelser, hvor kontanthjælpen
blev nedsat, selv om der ikke var grundlag for det.
Det andet var, at KY i en række tilfælde havde
nedsat kontanthjælpen til borgere, uden at der
forinden eller samtidig med nedsættelsen var
sendt et afgørelsesbrev om nedsættelsen til
borgeren.
Mængden og karakteren af de konstaterede fejl
rejste efter ombudsmandens opfattelse alvorlige
spørgsmål om, hvorvidt it-systemet blev sat i
drift, før det i tilstrækkeligt omfang var sikret,
at det ville understøtte en lovlig forvaltning af
225-timersreglen.
Undersøgelsen illustrerer også de vidtrækkende
konsekvenser, som fejl i it-systemer kan have.
For de pågældende borgere var kontanthjælp
deres eksistensgrundlag, og her fik flere tusinde
borgere uberettiget deres kontanthjælp beskåret
som følge af fejl i et it-system.
Verserende undersøgelse om
foreløbige ejendomsvurderinger
Ombudsmanden indledte i efteråret 2023 en un-
dersøgelse i kølvandet på Vurderingsstyrelsens
offentliggørelse af foreløbige ejendomsvurde-
ringer for 2022. Offentliggørelsen førte til debat i
medierne om vurderingernes kvalitet og rigtighed.
De foreløbige ejendomsvurderinger bygger på
modelberegninger og er automatisk genereret
uden manuel behandling. Ombudsmanden
undersøger på den baggrund nogle af de
processer og den kvalitetssikring, der er gået
forud. Det gælder bl.a. i relation til omfanget af
forudgående test af it-løsningen med henblik på
at undgå eller minimere tilfælde af meget skæve
foreløbige vurderinger.
Ombudsmanden vil også fremover have fokus
på digitalisering af sagsbehandlingen i den
offentlige forvaltning, både i forhold til eksiste-
rende løsninger og myndighedernes udvikling
og idriftsættelse af nye it-systemer.
De omtalte FOB-sager
er ofentliggjort på
ombudsmanden.dk
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand
2849342_0054.png
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand
|
53
Pernille Bjørnholk, souschef
Ekstrahering – den evige
udfordring
Ekstrahering kan være en vanskelig øvelse – for hvad skal udleveres
fra et dokument, der som udgangspunkt er undtaget fra aktindsigt?
Et par nyere sager fra ombudsmandens praksis belyser nogle typiske
problemstillinger.
Hvad er ekstrahering?
Når en myndighed undtager et dokument fra
aktindsigt, skal den som udgangspunkt ud-
levere (ekstrahere) faktuelle oplysninger fra
dokumentet.
Den, der søger om aktindsigt, har således som
udgangspunkt ret til at modtage oplysninger
om en sags faktiske grundlag og om eksterne
faglige vurderinger, som indgår i f.eks. et internt
dokument, i det omfang oplysningerne er rele-
vante for sagen. Det følger af offentlighedslovens
§ 28, stk. 1.
Det lyder måske enkelt, men kan i praksis være
en større øvelse. Det betyder nemlig, at den
myndighed, der påtænker at undtage et internt
dokument, skal gennemgå dokumentet i detal-
jer for at identificere eventuelle ekstraherings-
pligtige oplysninger. Disse oplysninger skal så
udleveres, medmindre der er andre grunde til at
undtage dem.
Hvorfor er det så svært?
Opgaven med at vurdere, hvilke oplysninger der
skal ekstraheres, kan undertiden være vanskelig.
Forarbejderne til offentlighedsloven giver en
række anvisninger, men beskrivelsen er af gode
grunde ret abstrakt. Desuden er anvisningerne
navnlig møntet på ekstrahering i dokumenter
relateret til konkret sagsbehandling (f.eks. i af-
gørelsessager) og ikke dokumenter, der indgår
i en generel sag hos en myndighed (f.eks. om et
politisk udspil eller om myndighedens alminde-
lige drift).
Ombudsmanden kan også have visse begræns-
ninger i sine muligheder for at bidrage med en
fuldt illustrativ praksis. Han behandler mange
sager om spørgsmålet, men kan selvsagt ikke
i en udtalelse gengive de oplysninger, som en
myndighed
ikke
var forpligtet til at ekstrahere.
Det nærliggende ville måske være, at ombuds-
manden gav konkrete eksempler på, hvad
der
er
ekstraheringspligtigt, men normalt vil
ombudsmanden i første omgang henstille til
myndigheden at genoptage sagen og overveje,
om der er andre grunde til at undtage oplysnin-
gerne.
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand
2849342_0056.png
54
|
Folketingets Ombudsmands beretning 2023
Hvad er fakta?
Ekstraheringspligten omfatter for det første
egentlige faktuelle oplysninger.
Det gælder bl.a. angivelser af geografiske af-
stande samt rene konstateringer, f.eks. vedrø-
rende et passeret hændelsesforløb eller finan-
sieringsmuligheder. Sådanne oplysninger indgik
f.eks. i materialet i FOB 2022-30:
• ”Holmegaard ligger forholdsvis afsides og
langt fra større byer. Hvis man sammenligner
med Kærshovedgård, er der tre gange så
langt til nærmeste by med over 1.000 indbyg-
gere.”
• ”Der har ikke på nuværende tidspunkt været
kontakt til ejeren af Holmegaard ift. mulighe-
den for at erhverve ejendommen.”
• ”Det skal i den forbindelse bemærkes, at den
tidligere afsatte reserve til brug for Udrejse-
center Lindholm ikke længere er til rådighed
som mulig finansieringskilde.”
Herudover skal myndighederne ifølge lovforar-
bejderne ekstrahere oplysninger om resultatet
af foretagne målinger og andre undersøgelser.
Se f.eks. FOB 2023-27:
• ”Analysen viser, at der er sket små bevægelser
i sammensætningen af ansøgergruppen hvad
angår ansøgernes køn, herkomst og civilstand,
og således er der sket en svag stigning i andelen
af kvindelige ansøgere med dansk herkomst
samt ansøgere, der er gift. Analysen viser videre,
at ansøgergruppen ikke har udviklet sig i for-
hold til alder.”
Et par nyere sager kan dog illustrere nogle af
de faldgruber, som hyppigt giver anledning til
udfordringer:
• En borger søgte om aktindsigt i materiale
relateret til statens køb af ejendommen
Holmegaard som udrejsecenter for afviste
asylansøgere. Ombudsmanden mente, at
myndigheden havde undtaget for meget af
sagen fra aktindsigt. En række konkrete oplys-
ninger vedrørte sagens faktiske grundlag og
var således omfattet af ekstraheringspligten.
Oplysningerne blev efterfølgende udleveret
ved en ny afgørelse i 2023 (FOB 2022-30).
• I en anden sag søgte en journalist om aktind-
sigt i tre bestyrelsesreferater i Seniorpensions-
enheden, som er en offentlig myndighed under
ATP Koncernen, der har ansvar for at tilkende
seniorpension. Her havde ombudsmanden lej-
lighed til at tage stilling til, hvad der kan anses
for
relevant
for en generel sag – og dermed om-
fattet af ekstraheringspligten (FOB 2023-27).
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand
2849342_0057.png
Ekstrahering – den evige udfordring
|
55
Det samme gælder andre oplysninger, der
bidrager til at supplere sagens bevismæssi-
ge grundlag eller i øvrigt tilvejebringes for at
skabe klarhed med hensyn til sagens faktiske
grundlag.
Det omfatter bl.a. oplysninger om de
metoder
og forudsætninger,
der er anvendt ved fastlæg-
gelsen af de egentlige faktuelle oplysninger.
Omvendt skal myndighederne normalt ikke
ekstrahere politiske og strategiske udtalelser,
tilkendegivelser vedrørende en sags afgørelse
eller oplysninger om generelle objektive kends-
gerninger, f.eks. om indholdet af gældende ret.
Dog omfatter ekstraheringspligten oplysninger
om
endelige beslutninger
vedrørende en sags
afgørelse samt såkaldte
funktionsfakta,
dvs.
oplysninger, der i sig selv kan have et subjektivt
præg, men som i konteksten bliver lagt til grund
som fakta og indgår som en del af grundlaget
for en beslutning, en rapport e.l.
Som eksempel på funktionsfakta kan nævnes
interviewnotater (med bl.a. subjektive tilken-
degivelser), når de udgør en del af grundlaget
for en myndigheds anbefalinger. Se herom FOB
2024-1. Begrebet ”funktionsfakta” er desuden
nærmere beskrevet i artiklen ”Ekstrahering –
offentlighedslovens svære øvelse” af Lisbeth
Adserballe og Lise Puggaard i ombudsmandens
beretning for 2015.
Hvad er eksterne faglige
vurderinger?
Ekstraheringspligten omfatter også
eksterne
faglige vurderinger,
der bidrager til at belyse
sagens bevismæssige grundlag eller skabe klar-
hed med hensyn til sagens faktiske grundlag –
f.eks. erklæringer mv.,
• som er indhentet udefra
• som indeholder en videnskabelig eller teknisk
vurdering af betydning for en myndigheds
afgørelse
• og som er udarbejdet af personer med særlige
faglige kvalifikationer på området.
I sagen FOB 2023-27 fandt ombudsmanden,
at en ekstern revisors tilkendegivelser om
Seniorpensionsenhedens økonomiske forhold
på bestyrelsesmøder i enheden havde karakter
af eksterne faglige vurderinger og dermed var
omfattet af ekstraheringspligten.
KG
KG
Som en vægt med lodder
Lidt forenklet kan man sige, at ekstraherings-
pligten omfatter oplysninger om egentlige fakta,
der kan efterprøves (f.eks. vejes), oplysninger
om metoden til fastlæggelse af fakta (f.eks. en
vægt) samt subjektivt prægede oplysninger og
tilkendegivelser, hvis de lægges til grund som
fakta i forbindelse med en beslutning e.l. (dvs.
hvis de indgår som lodder i vægtskålene).
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand
2849342_0058.png
56
|
Folketingets Ombudsmands beretning 2023
Hvornår er en oplysning relevant for
sagen?
Ekstraheringspligten omfatter kun oplysninger,
der er relevante
for sagen.
Med begrebet ”sagen” tænkes der ifølge forar-
bejderne på de forvaltningssager, der vedrører
en myndigheds indholdsmæssige virksomhed.
Der kan både være tale om
konkrete og gene-
relle sager.
I sagen FOB 2023-27 havde Seniorpensionsen-
heden undladt at ekstrahere en række oplys-
ninger fra tre bestyrelsesreferater, fordi de efter
enhedens opfattelse ikke var relevante for op-
lysningen af en konkret sags faktiske grundlag.
Oplysningerne vedrørte bl.a. udviklingen i antal-
let af ansøgninger om seniorpension, tilkendel-
sesprocenten for seniorpension og udfaldet
af klagesager på området. Ombudsmanden
udtalte, at enheden burde have vurderet, om
oplysningerne var relevante for de sager (pro-
blemstillinger), som bestyrelsen behandlede på
møderne – og altså ikke, om de var relevante for
enhedens konkrete sager.
Et par pointer
Afslutningsvis et par pointer, der er værd at hu-
ske, når man vil i mål med ekstraheringsøvelsen:
• Opgaven med at identificere ekstraherings-
pligtige oplysninger kræver grundighed.
Man skal derfor afsætte den fornødne tid til
opgaven.
• Ekstraheringspligten omfatter ikke kun objek-
tive kendsgerninger, men også andre oplys-
ninger, som myndigheden har lagt til grund
som fakta ved en beslutning e.l.
• Ekstraheringspligten gælder for oplysninger,
der belyser en sags faktuelle grundlag, uanset
om der er tale om en konkret sag eller en gene-
rel sag om f.eks. et politisk udspil.
• I bund og grund drejer det sig om de oplysnin-
ger, som offentligheden skal bruge for at kun-
ne kontrollere grundlaget for myndighedernes
beslutninger, herunder at de ikke er truffet ud
fra forkerte forudsætninger.
De omtalte FOB-sager
er ofentliggjort på
ombudsmanden.dk
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand
2849342_0059.png
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand
2849342_0060.png
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand
|
59
Klavs Kinnerup Hede, chefkonsulent
Folketingets Ombudsmand
i samspil med verden
Lige siden Folketingets Ombudsmand blev
etableret i 1955, har skiftende ombudsmænd
rejst rundt i verden og fortalt om den danske
ombudsmandsinstitution og dens arbejde med
at sikre retssikkerhed og borgeres grundlæg-
gende rettigheder.
Mens denne virksomhed løbende er blevet kon-
solideret gennem årene, har ombudsmandens
internationale aktiviteter i øvrigt ændret karak-
ter. I dag spiller internationale forhold en anden
og større rolle i ombudsmandens opgaver på
tværs af hele institutionen.
Dels er ombudsmanden på andre fronter blevet
mere involveret i internationale aktiviteter, dels
indgår international ret i et stadigt stigende
omfang som en naturlig del af det retsgrundlag,
som ombudsmanden vurderer myndighedernes
afgørelser ud fra.
I praksis kommer samspillet mellem ombuds-
manden og international ret især til udtryk på
to måder i ombudsmandens arbejde. Dels ved
at ombudsmanden anvender international ret i
vurderingen af sine konkrete sager, dels ved at
ombudsmanden bidrager med oplysninger til
diverse internationale organer til brug for deres
vurdering af forhold i Danmark.
International ret som del af ombudsmandens
nationale vurderingsgrundlag
Ombudsmanden var blandt de første prøve-
instanser i Danmark, som inddrog den inter-
nationale menneskeret i sin bedømmelse af
konkrete sager i forvaltningen, og dette er
naturligvis fortsat tilfældet.
Af særlig praktisk betydning er retten til ytrings-
frihed, beskyttelsen af privat- og familielivet og
forbuddet mod tortur og anden nedværdigende
behandling efter Den Europæiske Menneske-
rettighedskonvention.
Ombudsmanden inddrager også andre inter-
nationale menneskeretsinstrumenter, herunder
konventioner, som ikke er inkorporeret ved lov.
International ret
I mange dele af verden indgår ombudsmands-
institutioner i dag i den internationale institutio-
nelle struktur, som skal beskytte menneskeret-
tigheder på nationalt plan.
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand
60
|
Folketingets Ombudsmands beretning 2023
Det gælder bl.a. FN’s Handicapkonvention og
FN’s Børnekonvention. I sin tilsynsvirksomhed
med fængsler og institutioner inden for psyki-
atrien mv. har ombudsmanden desuden helt
tilbage fra 1970’erne inddraget internationale
regelsæt og ikke-bindende retningslinjer.
EU-retten har naturligvis i dag også en helt cen-
tral betydning. Oprindelig havde ombudsmanden
en forsigtig og tilbageholdende vurdering af
danske myndigheders anvendelse af EU-regler.
I dag indgår EU-retten som et naturligt prøvel-
sesgrundlag på samme måde som danske regler.
Det gælder bl.a. for direktiv 2003/4 om offentlig
adgang til miljøoplysninger – den EU-retsakt,
som ombudsmanden oftest inddrager i sit be-
dømmelsesgrundlag.
Ombudsmanden og internationale organer
Ombudsmanden bidrager i forskellige sammen-
hænge med oplysninger til diverse internatio-
nale organer til brug for vurdering af forhold i
Danmark.
I 2023 bidrog ombudsmanden f.eks. for anden
gang til FN’s periodiske eksamination af Dan-
mark i forhold til FN’s Torturkonvention. Forud
for eksaminationen inviterede FN's Komité mod
Tortur og Anden Grusom, Umenneskelig eller
Nedværdigende Behandling eller Straf ombuds-
manden til at dele relevante oplysninger til brug
for komitéens eksamination af Danmark.
Baggrunden for invitationen var, at ombuds-
manden er udpeget af Folketinget som dansk
national forebyggende mekanisme (NPM) efter
tillægsprotokollen til FN’s protokol til Konventi-
on mod Tortur og Anden Grusom, Umenneske-
lig eller Nedværdigende Behandling eller Straf
(OPCAT). Som led i den rolle udfører ombuds-
manden i samarbejde med Institut for Menne-
skerettigheder og DIGNITY – Dansk Institut
mod Tortur regelmæssige besøg på steder,
hvor folk er berøvet deres frihed.
Tilsvarende har ombudsmanden til opgave at
medvirke til at sikre og overvåge implemente-
ringen af børns rettigheder efter FN’s Børne-
konvention. Ombudsmanden medvirker på
den baggrund til FN’s Børnekomités periodiske
eksamination af Danmark.
Ud over FN er der også andre internationale
organer, som henvender sig til ombudsmanden
for at indhente oplysninger om forholdene inden
for forskellige retsområder. I 2023 mødtes om-
budsmanden f.eks. med tre overvågningsmeka-
nismer under Europarådet. Det var henholdsvis
Europarådets Menneskerettighedskommissær,
Komitéen om Sociale Rettigheder og Den Råd-
givende Komité til Beskyttelse af Nationale
Mindretal.
Norden og Baltikum
De første ombudsmandsinstitutioner blev
oprettet i Norden, og det har i mange år været
en fast tradition, at ombudsmandsinstitutionerne
fra Danmark, Finland, Færøerne, Grønland,
Island, Norge og Sverige mødes og udveksler
erfaringer og viden til gensidig inspiration og
nytte. Emnerne for møderne har været mange
og varierede og dækket temaer som sagsprio-
ritering, egen drift-projekter, tilsynsarbejde,
digitalisering af den offentlige forvaltning og
håndtering af administrative opgaver.
I de senere år har de nordiske ombudsmandsin-
stitutioner også holdt møder med kolleger fra
Estland, Letland og Litauen, det såkaldte Bal-
tisk-Nordiske Ombudsmandsnetværk. I 2023
var ombudsmanden vært for mødet.
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand
2849342_0063.png
Folketingets Ombudsmand i samspil med verden
|
61
Ombudsmand Niels Fenger til EU-ombudsmandsmøde i Bruxelles
Med støtte fra Nordisk Råd har ombudsmands-
institutioner fra Estland og Litauen i 2023
desuden været på studiebesøg i Danmark.
Fokus for begge besøg var ombudsmandens
tilsynsarbejde i forhold til psykiatrien og krimi-
nalforsorgen.
EU – Den Europæiske Ombudsmand
Ombudsmanden deltager i et europæisk net-
værk af ombudsmænd, som omfatter mere end
95 myndigheder fra 36 europæiske lande, her-
under de nationale og regionale ombudsmænd
og tilsvarende organer såvel som Den Europæ-
iske Ombudsmand og Europa-Parlamentets
Udvalg for Andragender.
En af netværkets vigtigste aktiviteter er at
udveksle informationer om EU-lovgivningen og
”best practices”. Det sker bl.a. på netværkets
konferencer. I 2023 var et af temaerne mu-
ligheder og udfordringer ved brug af kunstig
intelligens i den offentlige forvaltning, hvor
ombudsmanden holdt oplæg baseret på danske
erfaringer.
Hjælp til spørgsmål om EU-ret
Netværket har desuden udviklet en ordning
med forespørgsler til EU-ombudsmanden og
EU-institutionerne om anvendelsen af EU-retten.
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand
62
|
Folketingets Ombudsmands beretning 2023
Ombudsmandsinstitutioner kan ikke søge vej-
ledning fra EU-Domstolen, når de skal vurdere,
om forvaltningen har overholdt gældende EU-
ret. I stedet blev der i 2007 – i øvrigt på initiativ
af den daværende danske ombudsmand, Hans
Gammeltoft-Hansen – indført den særlige
procedure, at medlemmer af det europæiske
netværk af ombudsmænd kan indgive fore-
spørgsler til Den Europæiske Ombudsmand om
spørgsmål, der er opstået som led i en undersø-
gelse, og som vedrører EU’s lovgivning.
Den Europæiske Ombudsmand bistår ved at
indhente ekspertvurderinger fra den relevante
EU-institution, typisk Europa-Kommissionen.
Den danske ombudsmand har anvendt ord-
ningen i flere sager vedrørende direktivet om
aktindsigt i miljøoplysninger og i en sag om fri
bevægelighed.
med EU-rettens grundlæggende rettigheder
og principper og med folkerettens krav om bl.a.
beskyttelse af flygtninges og børns rettigheder.
Verden uden for EU
Den danske ombudsmandsinstitution har en
lang tradition for deltagelse i bilateralt sam-
arbejde om oprettelse, opbygning og konso-
lidering af ombudsmandsinstitutioner rundt
om i verden. Siden 2000 har der eksisteret en
samarbejdsaftale mellem Udenrigsministeriet
og ombudsmanden.
Aftalen gør det muligt for ombudsmanden at
deltage i internationale aktiviteter og konkrete
samarbejdsprojekter rettet mod opbygningen
af demokratiske institutioner, god regeringsfø-
relse og god forvaltningspraksis. Det er sket i
så forskellige lande som f.eks. Ghana, Albanien,
Jordan, Vietnam, Uganda, Tunesien, Kirgisistan,
Zimbabwe og Indonesien.
Ombudsmandens internationale arbejde sker
som udgangspunkt på baggrund af efter-
spørgsel fra ombudsmandsinstitutioner og
myndigheder i andre lande. Formålet er ikke
”systemeksport” af den danske ombudsmands-
model, men udveksling af viden og erfaringer.
Ombudsmanden arbejder også i denne hense-
ende upolitisk. Det betyder bl.a., at det ikke er
ombudsmandens opgave at bedømme andre
landes systemer eller rådgive andre lande om,
hvordan de skal indrette deres systemer.
EU – Frontex
I 2011 fik ombudsmanden til opgave at føre tilsyn
med danske myndigheder under tvangsmæssig
udsendelse af udlændinge, der opholder sig
ulovligt i Danmark. Opgaven er et led i gennem-
førelsen af EU’s udrejsedirektiv 2008/155.
Ombudsmandens tilsyn er siden blevet udvidet,
og ombudsmanden indgår i dag desuden i en
pulje af observatører, som fører tilsyn med
tvangsmæssige udsendelser organiseret af Det
Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbe-
vogtning (Frontex). Tilsynet sker i overensstem-
melse med artikel 51 i forordning nr. 2019/1896
om Det Europæiske Agentur for Grænse- og
Kystbevogtning.
Dermed har ombudsmanden bemyndigelse til
at kontrollere andre EU-landes myndigheder i
forbindelse med tvangsmæssige udsendelser,
som de organiserer med støtte fra Frontex. Som
observatør skal ombudsmanden føre tilsyn
med, om udsendelsen er i overensstemmelse
Et øget internationalt samspil
Samlet set er der sket en udvikling hos ombuds-
manden, hvor samspillet med international ret
og udenlandske samarbejdspartnere i stigen-
de grad er blevet en del af ombudsmandens
arbejde for borgernes retssikkerhed og for en
myndighedskultur, der bygger på retsstatsprin-
cipper og respekten for menneskeretten.
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand
2849342_0065.png
Folketingets Ombudsmand i samspil med verden
|
63
Frontex-udsendelser i 2023
Ombudsmanden fulgte i 2023 to tvangsudsendelser,
der var organiseret af de tyske myndigheder med
støtte fra Frontex. Begge udsendelser foregik med
særligt chartrede fly fra lufthavnen i Frankfurt. De om-
fattede henholdsvis 119 og 83 personer, blandt andre
flere familier med små børn, som skulle udsendes til
forskellige lande på Balkan.
I begge tilfælde var en medarbejder fra ombudsman-
den til stede i lufthavnen, da personerne blev afleveret
af betjente fra forskellige politikredse i Tyskland.
Personerne blev fulgt hen til de venteområder, som
var blevet indrettet for hver destination. Eftersom
ventetiden var lang, og der var mange børn, anbefale-
de ombudsmanden på den første udsendelse, at tysk
politi gjorde venteområderne mere børnevenlige ved
f.eks. at indrette et område med spil og legetøj. Ved
den anden udsendelse noterede ombudsmanden, at
tysk politi havde fulgt denne anbefaling.
Ved begge udsendelser observerede ombudsman-
den, at hele forløbet fra modtagelsen i lufthavnen til
ankomsten i modtagerlandet generelt foregik roligt og
uden unødig brug af magt.
Ombudsmanden udarbejder efter hvert tilsyn en
rapport, som sendes til den ansvarlige for grundlæg-
gende rettigheder og de nationale myndigheder i alle
medlemsstater, der er involveret i udsendelsen. I rap-
porterne om de to omtalte udsendelser konkluderede
ombudsmanden, at de udsendte personer alle blev
behandlet respektfuldt og i overensstemmelse med
deres grundlæggende rettigheder.
Fra kurset i Bogor, Indonesien
Kursus i Jakarta som del af samarbejds-
aftalen med Udenrigsministeriet
”Hvad gør I, når en blind person henvender sig til jer?
Og hvad gør I, når en person kommer til ombudsman-
den i en kørestol?” Spørgsmålene blev stillet under
et kursus i Bogor lidt uden for Jakarta. Her afholdt
den indonesiske ombudsmandsinstitution et kursus
over to dage for 28 medarbejdere, som tager imod
borgere, der kommer til kontoret i Jakarta.
På kurset blev medarbejderne præsenteret for nye
retningslinjer for, hvordan de i praksis kan bistå borge-
re med funktionsnedsættelse, som søger hjælp. Ret-
ningslinjerne fremgår af en pamflet, som indeholder
fotos og tekst med simple anvisninger og råd, og som
var blevet til med bistand fra Dansk Handicapforbund
og ombudsmanden.
Kurset var en del af et internationalt partnerskab med
titlen Exchange of Experience on Accessibility and
Inclusion of Persons with Disabilities. Ombudsman-
den indgik sammen med Dansk Handicap Forbund
i et partnerskab med den indonesiske ombuds-
mandsinstitution og lokale handicaporganisationer.
Formålet var at forbedre den indonesiske ombuds-
mandsinstitutions opgavevaretagelse med hensyn til
at sikre inklusion og tilgængelighed for personer med
funktionsnedsættelse.
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand
2849342_0066.png
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand
|
65
Martin Østergaard-Nielsen, kommunikationsrådgiver
Revisoren og de
fejlindbetalte penge
I foråret 2023 begår en revisor en banal fejl.
Da en af hans klienter skal indbetale momstil-
svar til skattemyndighederne, giver revisoren
ved et uheld klienten et forkert betalings-ID.
Det betyder, at klienten indbetaler pengene på
en anden virksomheds Skattekonto. De anven-
des dels til at dække det beløb, som den anden
virksomhed skylder på Skattekontoen, dels
til Gældsstyrelsens modregning af den anden
virksomheds restancer.
Da revisoren bliver opmærksom på fejlen, kon-
takter han straks Skattestyrelsen og Gældssty-
relsen og beder styrelserne om at føre pengene
tilbage til klienten. Det gør Gældsstyrelsen, med
henvisning til at der er tale om en fejlindbetaling.
Revisoren kontakter også den anden virksom-
hed, der overfører et udbetalt restbeløb til den
Skattekonto, hvor pengene oprindelig skulle
have været indbetalt.
Det beløb, som sagen herefter drejer sig om,
er 120.000 kroner, som er indbetalt på den
anden virksomheds Skattekonto. Ejeren af den
virksomhed, der har fået pengene indbetalt, er
indforstået med, at pengene bliver tilbageført.
Men Skattestyrelsen afviser revisorens ønske
om at få fejlen rettet. Styrelsen anerkender, at
revisorens klient har indbetalt pengene på den
forkerte Skattekonto, men tilføjer, at det er en
sag mellem to virksomheder, som styrelsen ikke
har lod eller del i. ”Skattestyrelsen skal holdes
udenfor og skal heller ikke foretage omkonterin-
ger – da det ikke er en myndighedsfejl,” skriver
styrelsen.
Dette svar kommer fuldstændig bag på revisoren.
Og det gør ham også bekymret.
”Vi taler om et stort beløb for en mindre selv-
stændig virksomhed. Og det var ikke, fordi nogen
havde forsøgt at snyde i skat eller noget i den
dur. Pengene var simpelthen blevet overført til
den forkerte konto ved et uheld.”
Under sagen tager revisoren flere gange kon-
takt til skattemyndighederne for at få dem til at
ændre holdning. Men uden held. Og efter nogle
uger meddeler Skattestyrelsen ham, at styrel-
sen ikke ønsker at fortsætte dialogen. ”Fremad-
rettede henvendelser omkring sagen vil ikke
blive svaret, da svaret fastholdes,” meddeler
styrelsen.
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand
2849342_0068.png
66
|
Folketingets Ombudsmands beretning 2023
”Jeg opfatter det, som om de forsøger at blo-
kere mig. Jeg kæmper for at få nogle penge
tilbage, som tilhører min klient. Og så siger
de: Nu gider vi ikke at høre mere på dig,” siger
revisoren og tilføjer, at han blev fortørnet over
svaret.
Revisoren henvender sig til et advokatfirma
med speciale i skattesager. Her får han at vide,
at han efter advokatens mening har en god sag,
men også at det kan blive dyrt og langvarigt at
føre den ved domstolene. Så i stedet klager han
til ombudsmanden.
Ombudsmanden skriver til Skattestyrelsen og
beder styrelsen forklare, hvorfor den afviser at
tilbageføre pengene. På baggrund af ombuds-
mandens henvendelse omgør styrelsen sin
beslutning og fører pengene tilbage til reviso-
rens klient.
Skattestyrelsens håndtering var ifølge ombuds-
manden meget beklagelig. Skattestyrelsen
burde hurtigt have kigget på sagen i lyset af, at
der var sket en fejl, og at revisorens klient aldrig
havde haft til hensigt at sætte penge ind på en
anden virksomheds Skattekonto – i stedet for
at afvise revisoren med den begrundelse, at
det ikke var Skattestyrelsen, der havde begået
fejlen.
Skattestyrelsen har revideret sine procedurer
for at sikre sig, at sådan en fejl ikke sker frem-
over.
I sit firma er revisoren lettet over, at situationen
er løst. Og han er glad for ombudsmandens
engagement.
”Hvis Folketingets Ombudsmand ikke var gået
ind i sagen, havde der ikke været noget at gøre,
for jeg havde ikke råd til at føre en årelang rets-
sag. Så havde jeg måttet opgive kampen.”
Læs ombudsmandens
udtalelse om sagen på
ombudsmanden.dk:
FOB 2023-29:
Fejlindbetaling på
Skattekontoen
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand
2849342_0069.png
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand
2849342_0070.png
Året kort
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand
2849342_0071.png
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand
2849342_0072.png
Året i tal
De følgende sider indeholder hovedtal for ombudsmandens
sagsbehandling i 2023. På ombudsmanden.dk findes
nærmere information om ombudsmandens arbejde og om
de regler, der gælder for ombudsmandens virksomhed.
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand
2849342_0073.png
Året i tal
|
71
Afsluttede sager
1
2023
6.064 sager
13,6 %
66,7 %
19,7 %
Undersøgelser
Anden form for behandling
og hjælp til borgerne
Afvisninger af formelle
grunde
2022
5.258 sager
15,0 %
67,1 %
17,9 %
Undersøgelser
Anden form for behandling
og hjælp til borgerne
Afvisninger af formelle
grunde
2021
5.587 sager
14,6 %
67,7 %
17,7 %
Undersøgelser
Anden form for behandling
og hjælp til borgerne
Afvisninger af formelle
grunde
1) Inkluderer ikke administrative sager og normalt ikke sager, som er indgået i samlede
gennemgange i forbindelse med generelle egen drift-undersøgelser.
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand
2849342_0074.png
72
|
Folketingets Ombudsmands beretning 2023
Hvad endte sagerne med?
Afsluttede sager
1. Undersøgelser
Fulde undersøgelser
– heraf med kritik, henstilling, anbefalinger mv.
Afkortede undersøgelser
1
Undersøgelser, i alt
199
92
625
824
2. Anden form for behandling og hjælp til borgerne
Forskellige former for intervention i sager, hvor mulighederne for behandling af sagerne hos
myndighederne ikke var udtømt
– heraf sager videresendt til myndigheder
Ombudsmandens gennemgang af sagerne førte ikke til nærmere undersøgelser
Besvarelse af forespørgsler, vejledning mv.
Anden form for behandling og hjælp til borgerne, i alt
2.323
1.231
1.157
563
4.043
3. Afvisninger af formelle grunde
Klagerne var indgivet for sent til ombudsmanden
Mulighederne for at klage til myndighederne var ikke udnyttet – og kunne ikke længere
udnyttes
Sagerne angik domstole, dommere eller forhold, som var eller kunne forventes bedømt af
domstolene, og faldt dermed uden for ombudsmandens kompetence
Sagerne angik forhold vedrørende Folketinget, herunder lovgivningsspørgsmål, og faldt
dermed uden for ombudsmandens kompetence
Klagerne vedrørte andre forhold uden for ombudsmandens kompetence, herunder private
retsforhold
Klagerne blev ikke præciseret tilstrækkeligt til, at de kunne behandles, eller klagerne blev
tilbagekaldt
Ombudsmanden erklærede sig inhabil
Henvendelserne var anonyme
Afvisninger af formelle grunde, i alt
Total (1-3)
1) Afkortede undersøgelser omfatter især sager, hvor ombudsmanden har undersøgt en klage,
men uden at høre myndighederne, fordi der ikke var udsigt til, at han ville give kritik eller
henstilling. Til kategorien regnes bl.a. også sager, som myndighederne har genoptaget, efter
at ombudsmanden har bedt om en udtalelse (23 tilfælde i 2023).
111
54
193
77
319
343
9
91
1.197
6.064
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand
2849342_0075.png
Året i tal
|
73
Hvad handlede sagerne om?
Konkrete afgørelser
Generelle forhold
1
Optræden/faktisk
forvaltningsvirksomhed
Sagsbehandling
Sagsbehandlingstid
Tilsyn
Diverse
Alle afsluttede sager
6.064 sager
9,0 %
15,2 %
1,2 %
38,9 %
1,6 %
16,0 %
18,1 %
Undersøgelsessager
824 sager
5,1 %
6,8 %
8,8 %
72,0 %
Sager med kritik,
henstilling,
anbefalinger mv.
92 sager
0,4 %
6,9 %
23,9 %
16,3 %
5,4 %
18,5 %
35,9 %
1) Generelle forhold omfatter f.eks. de overordnede forhold på en institution,
om en bekendtgørelse har hjemmel i loven, eller om en myndigheds generelle
praksis på et bestemt område er i orden.
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand
2849342_0076.png
74
|
Folketingets Ombudsmands beretning 2023
Hvilke myndigheder mv. var involveret?
Afsluttede sager i 2023 fordelt på overordnede myndigheder mv.
Overordnet myndighed mv.
Undersøgelser
Med kritik,
henstilling,
anbefalinger
mv.
Uden kritik,
henstilling,
anbefalinger
mv.
Anden form
for behandling
og hjælp til
borgerne
Afvisninger Sager
af formelle i alt
grunde
A. Statslige myndigheder mv. fordelt på ministerområder
1
Beskæftigelsesministeriets område
By-, Land- og Kirkeministeriets område
Børne- og Undervisningsministeriets
område
Erhvervsministeriets område
Finansministeriets område
Forsvarsministeriets område
Indenrigs- og Sundhedsministeriets
område
Justitsministeriets område
Klima-, Energi- og Forsynings-
ministeriets område
Kulturministeriets område
Miljøministeriets område
Ministeriet for Digitalisering
og Ligestillings område
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeris område
Skatteministeriets område
Social-, Bolig- og Ældreministeriets
område
Statsministeriets område
Transportministeriets område
Uddannelses- og Forsknings-
ministeriets område
Udenrigsministeriets område
Udlændinge- og Integrations-
ministeriets område
I alt
4
1
0
2
1
1
3
24
1
0
0
0
2
8
3
0
3
3
2
1
59
9
5
3
47
3
9
46
168
18
18
1
3
3
70
170
13
15
13
6
33
653
79
26
22
91
7
19
107
464
27
42
28
23
25
548
427
13
61
54
24
98
2.185
19
2
3
11
1
5
11
94
8
2
10
1
0
54
127
2
5
13
4
26
398
111
34
28
151
12
34
167
750
54
62
39
27
30
680
727
28
84
83
36
158
3.295
1) Tabellens del A er inddelt efter de ministerier, der eksisterede ved årets udgang. Afsluttede sager
vedrørende myndigheder, som er flyttet til et andet ressortområde, nedlagt eller omlagt, er som
udgangspunkt placeret, hvor kompetencen i sagen lå ved årets udgang.
Læs statistik for underliggende myndigheder på
ombudsmanden.dk/statistik
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand
2849342_0077.png
Året i tal
|
75
Afsluttede sager i 2023 fordelt på overordnede myndigheder mv.
Overordnet myndighed mv.
Undersøgelser
Med kritik,
henstilling,
anbefalinger
mv.
Uden kritik,
henstilling,
anbefalinger
mv.
Anden form
for behandling
og hjælp til
borgerne
Afvisninger
af formelle
grunde
Sager
i alt
B. Kommunale og regionale myndigheder mv.
Kommuner
Regioner
Kommunale eller regionale fællesskaber
Særlige kommunale eller regionale
enheder
I alt
12
13
0
0
25
61
8
2
0
71
1.175
81
6
4
1.266
169
12
1
0
182
1.417
114
9
4
1.544
C. Andre myndigheder mv. omfattet af ombudsmandens kompetence
2
Andre myndigheder mv. omfattet af
ombudsmandens kompetence
I alt
8
8
8
8
94
94
33
33
143
143
D. Myndigheder mv. omfattet af ombudsmandens kompetence, i alt
Statslige myndigheder mv., i alt (A)
Kommunale og regionale myndigheder
mv., i alt (B)
Andre myndigheder mv. omfattet af
ombudsmandens kompetence, i alt (C)
I alt
59
25
8
92
653
71
8
732
2.185
1.266
94
3.545
398
182
33
613
3.295
1.544
143
4.982
E. Institutioner mv. uden for ombudsmandens kompetence
Domstole mv., jf. ombudsmandslovens
§ 7, stk. 2
Tvistnævn, jf. ombudsmandslovens
§ 7, stk. 3
Andre institutioner, selskaber,
virksomheder og personer uden for
ombudsmandens kompetence
I alt
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
14
14
110
14
376
500
110
14
390
514
F. Sager, som ikke angik bestemte institutioner mv.
0
0
732
484
4.043
84
1.197
568
6.064
Året i alt (A-F total)
92
2) Opgørelsen omfatter private institutioner, som er omfattet af ombudsmandens kompetence i forbindelse med OPCAT eller på
børneområdet, og andre institutioner mv., som er inddraget under ombudsmandens kompetence. Ombudsmanden traf i 2023
beslutning efter ombudsmandslovens § 7, stk. 4, om, at Fonden Dansk Standard og SK Energi A/S skulle være omfattet af om-
budsmandens virksomhed, i samme omfang som fonden og selskabet er omfattet af reglerne i offentlighedsloven.
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand
2849342_0078.png
76
|
Folketingets Ombudsmands beretning 2023
Sagsbehandlingstid
Klagesager og
egen drift-undersøgelser
Undersøgelsessager
– heraf offentlighedssager
1
12 mdr.
Resultat 97 %
(Mål 90 %
)
40 dage
Resultat 92 %
(Mål 90 %)
6 mdr.
Resultat 85 %
(Mål 70 %)
20 dage
Resultat 73 %
(Mål 45 %)
Gennemsnitlig
sagsbehandlingstid
måneder
3,8
arbejdsdage
2
15
1) Klagesager om aktindsigt efter offentlighedsloven, miljøoplysningsloven, retsplejeloven mv. med undtagelse af sager om
partsaktindsigt.
2) I offentlighedssager regnes sagsbehandlingstiden – som i offentlighedsloven – i arbejdsdage. Antal arbejdsdage regnes fra
den dato, hvor ombudsmanden har modtaget svar fra borgeren og myndighederne, og sagen er klar til afsluttende behandling
(modenhedsdatoen).
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand
2849342_0079.png
Året i tal
|
77
Tilsynssager
3
Anden form for behandling og hjælp
til borgerne samt afvisninger af formelle
grunde
6 mdr.
Resultat 97 %
(Mål 98 %
)
3 mdr.
Resultat 86 %
(Mål 90 %)
6 mdr.
Resultat 86 %
(Mål 80 %)
måneder
1,3
måneder
4,2
3) Afsluttede sager om tilsyn på børne- og voksenområdet, tilgængelighedstilsyn på handicapområdet og tilsyn med
tvangsudsendelser af udlændinge. Sagsbehandlingstiden i tilsynssager regnes fra tilsynet.
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand
2849342_0080.png
78
|
Folketingets Ombudsmands beretning 2023
Øvrigt
I 2023 erklærede ombudsmanden sig
inhabil
i ni sager. Folketingets Retsudvalg overdrog
til landsdommer Henrik Bloch Andersen som
sætteombudsmand
at behandle disse sager.
Ombudsmandens kontor ydede sekretariats-
bistand ved behandlingen af sagerne.
Færøernes Lagting overdrog ikke nogen sager
til Folketingets Ombudsmand som sætte-
ombudsmand for Lagtingets Ombudsmand i
2023. Inatsisartut (det grønlandske parlament)
overdrog seks sager til ombudsmanden som
sætteombudsmand for Ombudsmanden for
Inatsisartut.
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand
2849342_0081.png
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand
2849342_0082.png
Regnskab
2023
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand
2849342_0083.png
|
81
Ombudsmandens almindelige virksomhed
Kroner
Indtægter
Indtægter
Indtægter i alt
42.000
42.000
Udgifter
Løn og pension
Husleje
Personale og organisation, herunder personalevelfærd
Efteruddannelse
Bøger og bibliotek
Faglige databaser
Aviser og tidsskrifter
Formidling og kommunikation
IT-systemer – drift og udvikling
IT-udstyr
Telefoni og internet
Reparation og vedligeholdelse af lokaler
Møbler og inventar
Rengøring, vask og renovation
El og varme
Øvrige lokaleudgifter
Rejser
Repræsentation og bespisning
AUB-bidrag m.m.
Kontorhold
Andre varer og tjenester
Udgifter i alt
Udgifter i alt, netto
Bevilling på finansloven, inkl. bevillingsændringer
Årets resultat
79.958.000
6.494.000
720.000
1.195.000
76.000
1.539.000
226.000
656.000
5.157.000
1.096.000
449.000
1.471.000
955.000
373.000
506.000
291.000
324.000
92.000
496.000
206.000
1.306.000
103.586.000
103.544.000
105.000.000
1.456.000
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand
2849342_0084.png
82
|
Folketingets Ombudsmands beretning 2023
Pension til tjenestemænd
Kroner
Indtægter
Udgifter
Årets resultat
1.790.000
2.817.000
-1.027.000
Samarbejdsaftale med Udenrigsministeriet
Kroner
Indtægter
Udgifter
Årets resultat
466.000
466.000
0
Note: Grundet afrunding summer delelementer ikke nødvendigvis til totaler.
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand
2849342_0085.png
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand
2849342_0086.png
Organisation
Pr. 31. december 2023
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand
2849342_0087.png
|
85
Folketingets
Ombudsmand
Niels Fenger
Ledelsessekretariat
International Sektion
Kommitterede
Område 1
Offentlighedssager
Område 2
Sociale sager
Direktør
Louise Vadheim
Guldberg
Vicedirektør
Lennart Hem
Lindblom
Område 3
Tilsynsafdelingen
Juridisk
Afdeling
Område 4
Børnekontoret
Område 5
Miljø-, sundheds- og udlændingeret mv.
Område 6
Skattekontoret
Område 7
Personalesager, uddannelse og forskning,
kultur mv.
HR-Udvikling
Information, Journal og Kommunikation
Administrationschef
Christian Ørslykke
Møller
IT
Administrativ
Afdeling
Personale
Presse
Service
Sprog og Service
Økonomi og Analyse
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand
2849342_0088.png
Fællesbillede
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand
2849342_0089.png
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand
2849342_0090.png
88
|
Folketingets Ombudsmands beretning 2023
Medarbejdere og arbejdsområder pr. 31. december 2023
Direktion
Område 2
Sociale sager
Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger
Direktør Louise Vadheim Guldberg
Vicedirektør Lennart Hem Lindblom
Administrationschef Christian Ørslykke Møller
Ledelsessekretariat
Ledelseskoordinator, fuldmægtig Mai Gori
Kontorfuldmægtig Cathrine Klinthøj Larsen
Kontorfuldmægtig Nadia Nielsen
International Sektion
Chefkonsulent Klavs Kinnerup Hede
Fuldmægtig Camilla Schroll
Områdechef Johannes Martin Fenger
Souschef Christina Ladefoged
Souschef Kristine Holst Hedegaard
Souschef Marte Volckmar Kaasa
Specialkonsulent Helle Sidenius
Fuldmægtig Anna Rechendorff Møller
Fuldmægtig Franz Amdi Hansen
Fuldmægtig Kirsten Broundal
Fuldmægtig Stine Harkov Hansen
Studentermedhjælper Barbara Eyðfinsdóttir Saxov
Studentermedhjælper Sarah Ahmed
Centrale arbejdsområder
• Social- og arbejdsmarkedsret
Juridisk Afdeling
Kommitterede
Kommitteret Karsten Loiborg
Kommitteret Morten Engberg
Område 3
Tilsynsafdelingen
Område 1
Ofentlighedssager
Områdechef Jacob Christian Gaardhøje
Souschef Martin Dyhl-Polk
Souschef Pernille Bjørnholk
Specialkonsulent Klaus Tranbjerg Toftgaard
Fuldmægtig Emma Dencker Steenberg
Fuldmægtig Nanna Flindt
Fuldmægtig Neel Muus Larsen
Fuldmægtig Yasaman Mesri
Studentermedhjælper Frederik Mathiesen
Studentermedhjælper Mariam Moussa Rihani
Centrale arbejdsområder
• Offentlighedssager
 – Offentlighedsloven
 – Miljøoplysningsloven
 – Radio- og fjernsynsloven
 – Udvalgte sager efter retsplejeloven
 – Udvalgte sager om håndtering af pressen mv.
Områdechef Lisbeth Adserballe
Souschef Ann Thagård Gregersen
Souschef Jørgen Hejstvig-Larsen
Specialkonsulent Ulla Birgitte Frederiksen
Fuldmægtig Jakob Liebetrau
Fuldmægtig Lucienne Josephine Lokjær Bak
Fuldmægtig Marta Warburg Schmidt
Fuldmægtig Mette Elisabeth Grumløse Hjelmsø
Fuldmægtig Morten Bech Lorentzen
Fuldmægtig Sabine Heestermans Svendsen
Kontorfuldmægtig Jeanette Hansen
Studentermedhjælper Caroline Jakobsen
Studentermedhjælper Johan Klingberg Müller
Tilsynsafdelingen leder embedets tilsynsvirk-
somhed på voksenområdet, der især omfatter:
• Fængsler
• Arresthuse
• Udslusningsfængsler
• Detentioner
• Psykiatriske afdelinger
• Sociale og socialpsykiatriske botilbud
• Asylcentre
• Ligebehandling af mennesker med handicap
• Tvangsmæssig udsendelse af udlændinge
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand
2849342_0091.png
|
89
Tilsynsafdelingen behandler især konkrete sager
om:
• Straffuldbyrdelse og varetægtsfængsling
• Psykiatri
• Sociale institutioner
Område 5
Miljø-, sundheds- og udlændingeret mv.
Område 4
Børnekontoret
Områdechef Louise Christophersen
Souschef Lise Bitsch
Chefkonsulent Sidsel Kathrine Møller
Børnesagkyndig Irene Rønn Lind
Specialkonsulent Mette Ravn Jacobsen
Fuldmægtig Camilla Holst-Andersen
Fuldmægtig Lea Rosenlind Nielsen
Fuldmægtig Marianne Halkjær Ebbesen
Fuldmægtig Nikoline Halling-Overgaard
Fuldmægtig Peter Kersting
Fuldmægtig Tina Andersen
Studentermedhjælper Anna Caroline Hjorth-Larsen
Børnekontoret gennemfører tilsynsbesøg i
offentlige og private børneinstitutioner, f.eks.:
• Sociale institutioner og private opholdssteder
for døgnanbragte børn
• Plejefamilier
• Asylcentre
• Børneafdelinger på hospitaler og børnepsykia-
triske afdelinger
Børnekontoret behandler især konkrete sager
om:
• Hjælpeforanstaltninger for børn og unge
• Sociale serviceydelser til børn
• Folke-, efter- og friskoler
• Børneinstitutioner
• Andre sager, der særligt vedrører børns rettigheder
• Person- og navneret, fonde og arv
Områdechef Susanne Veiga
Souschef Janne Lundin Vadmand
Souschef Stine Marum
Chefkonsulent Katarina Hvid Lundh
Specialkonsulent Anna Helene Stamhus Thommesen
Specialkonsulent Eva Vindsebæk Sjøgren
Fuldmægtig Hanne Nørgård
Fuldmægtig Laura Ulrich Østergaard
Fuldmægtig Mai Vestergaard
Fuldmægtig Morten Pilgaard Pedersen
Fuldmægtig Sebastian Dunge Rasmussen
Studentermedhjælper Frederikke Højgaard Abrahamsen
Studentermedhjælper Nikita Risager Øbakke
Centrale arbejdsområder
• Miljø og planlægning
• Byggeri og boliger
• Energi
• Fødevarer og landbrug
• Kommuner og regioner mv.
• Sundhedsvæsen ekskl. psykiatri
• Udlændinge
• Myndighedsguiden
Område 6
Skattekontoret
Områdechef Kirsten Talevski
Souschef Mette Kildegaard Hansen
Souschef Stephan Andreas Damgaard
Chefkonsulent Lise Puggaard
Specialkonsulent Jeanett Dejgaard Stefansen
Specialkonsulent Rikke Ilona Ipsen
Specialkonsulent Sofie Hedegaard Larsen
Fuldmægtig Helene Qvist Petersen
Fuldmægtig Marie Helqvist
Fuldmægtig Signe Brehm Jensen
Fuldmægtig Sverre Dehnfeld Kjeldgaard
Studentermedhjælper Andrea Viinblad Thuesen
Centrale arbejdsområder
• Skatter
• Afgifter, moms mv.
• Opkrævning, inddrivelse mv.
• Enkelte andre sagsområder, herunder transport,
kommunikation og veje
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand
2849342_0092.png
90
|
Folketingets Ombudsmands beretning 2023
Område 7
Personalesager, uddannelse og forskning,
kultur mv.
Områdechef Adam Abdel Khalik
Souschef Anne Djurhuus
Souschef Vibeke Lundmark
Chefkonsulent Lise Brandi-Hansen
Chefkonsulent Michael Gasbjerg Thuesen
Fuldmægtig Anna-Sophie Bager
Fuldmægtig Marie Nyborg Kvist
Fuldmægtig Marjanne Kalsbeek
Fuldmægtig Pernille Helsted
Studentermedhjælper Emilie Kroer Ludvigsen
Centrale arbejdsområder
• Offentlig personaleret, herunder offentligt
ansattes ytringsfrihed
• Uddannelse og forskning
• Anklagemyndighed og straffesager mv.
• Færdsel, pas og våben mv.
• Valg, personregistrering mv.
• Kirke og kultur
• Erhvervsforhold mv.
Information, Journal og Kommunikation
Informationskonsulent Karen Nedergaard
Bibliotekar Anna Skov Fougt
Kommunikationsmedarbejder Julie Gjerrild Jensen
Referent Eva Jørgensen
Kontorfuldmægtig Denise Schärfe
Kontorfuldmægtig Harriet Lindegaard Hansen
Overassistent Charlotte Charboe Andersen
Overassistent Julie Roland
IT
IT-administrator Seyit Ahmet Özkan
Systemadministrator Kevin Pedersen
IT-driftsmedarbejder Uffe Larsen
IT-studentermedhjælper Allan Sigge Bruun Andersen
IT-studentermedhjælper Mikkel von Düring Lausen
Personale
Chefkonsulent Mette Vestentoft
Kontorfuldmægtig Lone Gundersen
Kontorfuldmægtig Nadia Nielsen
Kontorfuldmægtig Stine Holst Gamain-Nørgaard
Presse
Kommunikationsrådgiver Martin Østergaard-Nielsen
Service
Serviceleder Jeanette Schultz
Receptionist Elisabeth Olsen
Driftsmedarbejder Flemming Wind Lystrup
Driftsmedarbejder Niels Clemmensen
Servicemedarbejder Amalie Herløv Nielsen
Servicemedarbejder Annitta Lundahl
Servicemedarbejder Charlotte Jørgensen
Servicemedarbejder Ghenet Teklemicael Tesfaslasie
Servicemedarbejder Katarzyna Sztukowska-Thomsen
Servicemedarbejder Kirsten Morell
Servicemedarbejder Suphaporn Nielsen
Sprog og Service
Chefkonsulent Mette Vestentoft
Kontorfuldmægtig Lisbeth Nielsen
Kontorfuldmægtig Marianne Anora Kramath Jensen
Kontorfuldmægtig Sara Krogsgaard-Hjorth
Økonomi og Analyse
Økonomikonsulent Camilla Nexøe Klitgaard
Serviceleder Jeanette Schultz
Studentermedhjælper Carl Andreas Kampmann
Administrativ Afdeling
Centrale arbejdsområder
• Personale
• Økonomi og analyse
• HR-udvikling
• Organisationsudvikling
• Information og kommunikation
• Sprog og korrektur
• Presse
• IT
• Service og vedligehold
• Journal
Administrationschef Christian Ørslykke Møller
HR-Udvikling
HR- og udviklingschef Lisbeth Kongshaug
Fuldmægtig Mai Gori
Kontorfuldmægtig Cathrine Klinthøj Larsen
Kontorfuldmægtig Jannie Svendsen
Kontorfuldmægtig Neel Aggestrup
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand
2849342_0093.png
Whistleblowerordning
I overensstemmelse med lov om beskyttelse
af whistleblowere (lov nr. 1436 af 29. juni 2021)
har Folketingets Ombudsmand etableret en
whistleblowerordning. Ordningen er intern for
institutionen. Der har ikke været henvendelser
til ordningen i 2023.
UUI, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Beretning fra Folketingets Ombudsmand
2849342_0094.png