Vil ministeren som opfølgning på afholdelse af samråd i Udenrigsudvalget den 18. juni 2024 oversende en kronologisk oversigt over samtlige møder og korrespondancer, som Udenrigsministeriet og/eller Justitsministeriet har haft med Palæstinas diplomatiske repræsentant i Danmark, Manuel Hassasian, og/eller gruppen af arabiske ambassadører, herunder OIC-kredsen, vedrørende den såkaldte koranlov? Oversigten bedes omfatte perioden fra foråret 2023 og indtil koranloven blev vedtaget i Folketinget den 8. december 2023, herunder med angivelse af de centrale nedslagspunkter for regeringens politiske udmelding om ambitionen om at indskrænke ytringsfriheden i forhold til ”utilbørlig behandling” af religiøse tekster, fremsættelse af lovforslaget i Folketinget m.v. Oversigten bedes endvidere angive, hvilke dagsordenspunkter der blev drøftet i de pågældende møder, og hvilken deltagerkreds der deltog i de pågældende møder.
Vil ministeren endvidere – eventuelt i fortrolig form – oversende referat fra de ovenfor nævnte møder?
Dato: 24-06-2024
Status: Endeligt besvaret
Emne:
menneskerettigheder, folkeretten og andre internationale aftaler