Udenrigsudvalget 2023-24
URU Alm.del Spørgsmål 214
Offentligt
2884275_0001.png
Udenrigsudvalget
Til:
Dato:
Forsvarsministeren
20. juni 2024
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
URU alm. del
Spørgsmål 214
Den hollandske minister for udenrigshandel og udviklingssamarbejde, Liesje Schreinema-
cher, skrev den 24. april 2024 i et svar til det hollandske parlaments andetkammer
med reference til den hollandske dom om levering af dele til F-35-fly til Israel følgende
(her i spørgers egne danske oversættelse): ”Regeringen anser det ikke for sandsynligt,
at varer produceret i Holland siden dommen nu ender i israelske F-35-fly. Regeringen
baserer denne konklusion på fortrolige data. Disse oplysninger er fortrolige, fordi de giver
indsigt i den logistiske proces med produktion og vedligeholdelse af alle F-35-enheder
verden over. F-35-partnere må derfor ikke dele disse oplysninger med tredjeparter.” Kan
ministeren bekræfte, at den danske regering råder over tilsvarende fortrolige oplysninger
og derfor har mulighed for at bedømme, hvorvidt de F-35-dele, der eksporteres i de
kommende måneder og år, vil ende i F-35-fly, der anvendes af Israel? Kan man – i
bekræftende fald – deraf udlede, at danske myndigheder i kraft af disse fortrolige oplys-
ninger har forudsætningerne for i de fleste tilfælde at afgøre, om det er sandsynligt, at
F-35-enkeltdele, der eksporteres fra Danmark, vil blive monteret i fly, der bruges i Israel,
også i tilfælde, hvor slutbrugeren er anført som ukendt? Kan ministeren på linje med
den hollandske minister fastslå, at det ikke er sandsynligt, at F-35-enkeltdele, der er
produceret for nylig, ender i israelske F-35-fly?
Der henvises til det originale svar til Hollands parlament ”Kamerbrief
over doorlevering van F-35-onderdelen naar Israël”, som kan læses
på https://www.rijksoverheid.nl/documenten/kamerstukken/2024/04/24/kamerbrief-over-
de-opvolging-die-het-kabinet-geeft-aan-het-arrest-van-het-gerechtshof-den-haag-over-de-
doorlevering-van-f-35-onderdelen-naar-israel.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Pertou Mach (EL).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til [email protected].
På udvalgets vegne
Lise Bech
formand
1/1