Udenrigsudvalget
Til:
Dato:
Udenrigsministeren
Justitsministeren
1. juli 2024
I et kommende samråd ønsker udvalget en drøftelse af følgende spørgsmål:
URU alm. del
Samrådsspørgsmål P
Kan ministrene bekræfte, at Terma over for myndighederne har oplyst, at Israel er
potentiel slutbruger af danske våbendele til F-35-kamplyprogrammet, som virksomheden
har søgt og fået eksporttilladelse til, som det fremgår af artikel i Information ”Israel stod i
papirerne, da Danmark godkendte eksport af dele til kampfly” den 26. juni 2024?
Vil ministrene endvidere redegøre for, hvordan dette stemmer overens med de oplysnin-
ger, som ministrene gav under åbent samråd L i Udenrigsudvalget den 17. juni 2024, hvor
ministrene oplyste, at ”der er ikke siden den 1. januar tildelt nogen våbentilladelser, hvor
Israel har været kendt slutbruger på nogen produkter”, herunder om ministrenes svar
giver et retvisende billede af sagen i lyset af disse for offentligheden nye oplysninger?
Vil ministrene desuden redegøre for, hvorvidt det faktum at Terma har oplyst, at Israel
er en potentiel slutbruger af dansk våbeneksport, således burde have ført til afslag på
ansøgning om våbeneksport jf. regeringens ”meget restriktive” tilgang til våbeneksport til
Israel samt Danmarks internationale forpligtelser i henhold til FN’s våbenhandelstraktat
og EU’s regler?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Pertou Mach (EL).
På udvalgets vegne
Lise Bech
formand
1/1