Udenrigsudvalget 2023-24
URU Alm.del Samrådsspørgsmål N
Offentligt
2851539_0001.png
Udenrigsudvalget
Til:
Dato:
Udenrigsministeren
15. april 2024
I et kommende samråd ønsker udvalget en drøftelse af følgende spørgsmål:
URU alm. del
Samrådsspørgsmål N
I interview med Frihedsbrevet oplyser lederen af de arabiske ambassadører i Danmark,
Manuel Hassassian, at koranloven ikke var blevet indført uden pres fra de arabiske
ambassadører (”Leder af arabiske ambassadører: Koranloven var ikke blevet til noget
uden os”, Frihedsbrevet, den 12. april 2024). Ministeren bedes i den forbindelse besvare
følgende spørgsmål:
a) Vil ministeren nærmere redegøre for, hvilke drøftelser der har været med de arabiske
ambassadører om indførelsen af et forbud mod afbrænding af Koranen, og hvornår de
første henvendelser fra en arabisk ambassadør tilflød ministeren?
b) Vil ministeren oplyse, hvori forløbet om indførelsen af koranloven adskiller sig fra
det forløb, der førte til daværende statsminister Anders Fogh Rasmussens afvisning af
indskrænkninger i ytringsfriheden under Muhammed-krisen henset til, at Manuel Hassas-
sian henviser til, at arabiske ambassadører i Danmark aktivt forsynede hjemlandene med
informationer om koranafbrændinger i Danmark.
c) Vil ministeren oplyse, hvordan det skal forstås, at arabiske ambassadører har holdt
snesevis af møder i Udenrigsministeriet og Justitsministeriet med det formål at få forbudt
koranafbrændinger, og vil ministeren oplyse, hvad der er blevet sagt på disse møder?
d) Er ministeren enig i Manuel Hassassians udlægning, når han fortæller, at koranloven
aldrig var blevet til noget, hvis ikke han som leder af det arabiske ambassadørkorps
havde holdt mange møder med Udenrigsministeriet og havde engageret Organisationen
for Islamisk Samarbejde (OIC) i koranspørgsmålet?
e) Hvorfor har udenrigsministeren udtalt, at regeringen ikke har ladet sig påvirke af OIC,
og at de ikke spillede nogen rolle i forbindelse med udarbejdelsen af loven, når Manuel
Hassassian tydeligt indikerer det modsatte?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Morten Messerschmidt (DF).
På udvalgets vegne
Lise Bech
formand
1/1