Udenrigsudvalget 2023-24
URU Alm.del Samrådsspørgsmål G
Offentligt
2771007_0001.png
Udenrigsudvalget
Til:
Dato:
Udenrigsministeren
26. oktober 2023
I et kommende samråd ønsker udvalget en drøftelse af følgende spørgsmål:
URU alm. del
Samrådsspørgsmål G
Danmarks udenrigsminister er ufrivilligt blevet hovedperson i en video på internettet, hvor
han fører en videosamtale med en russisk komikergruppe, udgiver sig for at være kom­
missionsformand for Den Afrikanske Union (”Snydt af russiske komikere: Løkke troede,
han talte med diplomat, politiken.dk den 20. oktober 2023).
Ministeren bedes i den forbindelse redegøre for følgende:
1. Hvordan er det muligt, at en russisk komikergruppe, der endda taler med tyk russisk
accent, kan komme uden om Udenrigsministeriets sikkerhedskontrol og få direkte adgang
til Danmarks udenrigsminister, der taler åbent om fortrolige forhold i relation til krigen i
Ukraine? Havde udenrigsministeren ingen betænkeligheder ved, at en repræsentant for
Den Afrikanske Union taler med stærk russisk accent?
2. Vil udenrigsministeren fastholde, at det, han giver udtryk for i samtalen, er en uforand­
ret dansk position i relation til krigen Ukraine, herunder at Danmark mener, der skal
forhandles med Putin på et tidspunkt, og at Ukraines præsident Zelenskyj således ikke
kan forvente at vinde sit lands fulde territoriale autonomi tilbage?
3. Har udenrigsministeren nogensinde før mødt eller talt med Moussa Faki, og hvad
gjorde, at udenrigsministeren troede, han talte med kommissionsformanden for Den Afri­
kanske Union?
4. Hvilke sikkerhedsmekanismer fejlede i forbindelse med, at mødet blev arrangeret og
gennemført? Hvilke kommunikationsprogrammer anvendes til den slags møder, og hvor­
for er de ikke sikre?
5. Hvorfra fandt opkaldet sted? Ministeriet eller ministerens private hjem? Hvilken betyd­
ning har dette for sikkerheden i sådanne forbindelser, og hvilken rådgivning har ministe­
ren modtaget herom i forbindelse med sin udnævnelse?
6. Har ministeren drøftet disse sikkerhedsspørgsmål med Det Udenrigspolitisk Nævn?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Morten Messerschmidt (DF).
På udvalgets vegne
Lise Bech
formand
1/1