Aktstykke nr.
75
Folketinget 2023-24
75
Udenrigsministeriet.
København, den 4. december 2023.
a.
Udenrigsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at der i finansåret 2023 ydes et
kapitalindskud på 99,0 mio. kr. til Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) mhp. at investere
i Blended Finance for Energy Transition (BFET) samt afgives tilsagn om tilskud på 1,0 mio. kr. til
ekstern evaluering af investeringen.
Udgiften på 100,0 mio. kr. i 2023 vil blive afholdt af den på finansloven for 2023 opførte bevilling
under § 06.38.01. Mobilisering af finansiering til investeringer.
Baggrund
I forbindelse med FN’s Framework Convention for Climate Change (UNFCCC) har uafhængige
eksperter vurderet, at der er behov for yderligere 1.000 mia. USD i årlige eksterne investeringer
fra 2030 i grøn energiomstilling i vækstøkonomier og udviklingslande, hvis Parisaftalens mål om
maksimalt 1,5 grader global opvarmning skal overholdes. Beløbet er ud over udviklingslandenes
egne offentlige og privat mobiliserede investeringer og påpeger derved behovet for øget international
finansiering. Særligt de højudledende vækstøkonomier i asiatiske mellem-indkomstlande står for
en betydelig og voksende andel af verdens CO2-udledninger. Det er derfor centralt med globale be-
stræbelser på specifikt at omlægge mellem-indkomstlandes udledninger, herunder bl.a. i Indonesien,
Vietnam og Indien.
Projektbeskrivelse
Blended Finance for Energy Transition (BFET) er et initiativ startet af Special Presidential Envoy
for Climate John Kerry, der skal bidrage til at mobilisere finansiering til grøn energiomstilling
i udviklingslande, herunder primært i høj-udledende mellemindkomst lande, så som Indonesien,
Vietnam og Indien. Initiativet kan ses i sammenhæng med Just Energy Transition Partnerships, hvor
Danmark deltager i de politiske aftaler med bl.a. Indonesien og Vietnam. BFET er innovativt inden
for udviklingsfinansiering, fordi det kombinerer midler fra IFU og USAID i en udbudsproces til
globale private investorer.
BFET forventes at kunne resultere i to nye impact investeringsfonde på samlet ca. 10,0 mia.
kr. (ca. 1,4 mia. USD), der skal investere i grøn energiomstilling og skabelse af anstændige jobs
i udviklingslande. Som Danmarks udviklingsfinansieringsinstitution har IFU været delvist med til
at udforme udbudsprocessen under BFET. IFU har stor erfaring med impact investeringer bl.a. i
b.
AS002158