Udenrigsudvalget 2023-24
URU Alm.del Bilag 51
Offentligt
2787288_0001.png
NOVEMBER 2023
EVALUERING
RESUMÉ
Evaluering af støtte til ligestilling
i dansk udviklingssamarbejde
(2014-2021)
Denne evaluering ser på dansk støtte til ligestilling i viklingssamarbejdet i årene 2014 til 2021.
En del af denne støtte består af direkte støtte til organisationer, der arbejder for ligestilling,
herunder seksuelle og reproduktive rettigheder. Men evalueringen ser også på, hvor godt det
er lykkedes at indarbejde hensynet til ligestilling i Danmarks øvrige bistand og på Danmarks
rolle som fortaler for ligestilling. Evalueringen bygger på casestudier af Danmarks støtte
til multilaterale og internationale organisationer som FN’s Befolkningsfond (UNFPA) og
Den Grønne Klimafond (GCF) samt indsatser i Kenya, Burkina Faso og Mali, ligesom der er
foretaget fokusgruppediskussioner og en større spørgeskemaundersøgelse. Evalueringen blev
udført af det internationale konsulentfirma Itad i perioden april 2022 til september 2023.
Overordnede konklusioner
Der er god grund til, at Danmark internationalt regnes for en troværdig og vedholdende fortaler for ligestilling.
Sådan lyder den overordnede konklusion i evalueringen, der også giver adskillige eksempler på, at danske
indsatser i den periode, evalueringen dækker, har sat konkrete spor, både i globale aftaler og i nationale love
og strategier i de enkelte lande. Evalueringen peger på, at den danske støtte f.eks. har bidraget til, at UNFPA har
kunnet udvide sit humanitære engagement – med fokus på ligestilling - til at ligestilling er centralt indarbejdet
i den nye strategi for FN’s Børnefond (UNICEF).
Evalueringen fremhæver også, at Danmark med sin vedholdende støtte i både ord og handling – især til fremme
af seksuelle og reproduktive rettigheder – aktivt har bidraget til, at organisationer som UNFPA og UNICEF har
kunnet stå fast over for det globale modpres, som ligestilling og seksuelle og reproduktive rettigheder (SRHR)
har været udsat for.
Samtidig peger evalueringen dog også på, at opgørelserne over omfanget af den danske støtte til ligestilling
er uklare, bl.a. fordi der ikke er tilstrækkelig opmærksomhed på, hvordan man anvender den OECD DAC-markør,
som er det internationale redskab til at opgøre hvor meget udviklingsbistand, der går til ligestilling.
1
Udenrigsministeriet
 URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 51: Evaluering af støtte til ligestilling i dansk bistand (2014-2021)
2787288_0002.png
Evaluering Resumé
De bedste eksempler på resultater af den danske støtte har evalueringen fundet inden for god regeringsførelse
samt SRHR. Her peger evalueringen på eksempler på indsatser, der har adresseret ligestillingsforhold og bidraget
til positive ændringer. Det bemærkes dog også, at der ofte er udfordringer, når det gælder om at få lokale
resultater til at slå bredere igennem. Evalueringen kritiserer, at ligestillingshensynet stort set ikke er indarbejdet
i de indsatser inden for klima og grøn omstilling, som man har set på. Evalueringen beskriver dette som en
forpasset mulighed – ikke mindst i lyset af, at det er et område, der modtager en stigende andel af dansk bistand.
Evalueringen anbefaler derfor, at der meget hurtigt tages skridt til at forbedre dette.
Evalueringen konkluderer også, at Danmark ikke til fulde har formået at udnytte det potentiale, der ligger i at
indarbejde – at ’mainstreame’ – hensynet til ligestilling i udviklingssamarbejdet. Nedskæringer i Udenrigsministeriet
har reduceret den faglige specialist-kompetence på ligestillingsområdet, og arbejdet med at indtænke ligestilling
i konkrete indsatser har i høj grad været afhængigt af dedikerede enkeltpersoner. Evalueringen peger på, at
der bl.a. er brug for at styrke netværket mellem medarbejdere, der har særligt fokus på ligestilling, og at sikre at
retningslinjer for arbejdet med ligestilling opdateres.
Grøn omstilling og klimaforandringer er de seneste år kommet til at fylde mere og mere i det danske udviklings-
samarbejde, og evalueringsholdet stødte på flere ansatte i Udenrigsministeriet, der gav udtryk for, at hensynet
til ligestilling nu er overhalet af hensynet til grøn omstilling og klima. Evalueringen ser ikke nogen modsætning
mellem de to hensyn. Tværtimod bør målet være at få dem til at gå hånd i hånd. Men evalueringen konkluderer
også, at det i praksis kan knibe, og betegner eksemplerne på manglende hensyn til ligestilling i Danmarks stærkt
stigende grønne bistand som en forpasset mulighed. Men det er samtidig også her, der peges på det største
potentiale for forbedring.
Evalueringen illustrerer sin pointe med Danmarks støtte til GCF (Green Climate Fund), verdens største fond
dedikeret udelukkende til udviklingslandenes grønne omstilling. Danmark er repræsenteret i GCF’s bestyrelse
og beskrives som en nøglepartner for GCF. Alligevel har Danmark i sin dialog med GCF kun ganske perifert berørt
ligestilling. Og i betragtning af, hvor relevant ligestilling er i klimaindsatser - og af omfanget af Danmarks støtte til
GCF - konkluderer evalueringen, at det er en af de forpassede muligheder. Det bør gøres langt bedre, og hvis de
nødvendige økonomiske og menneskelige ressourcer sættes ind, har Danmark potentiale til – i samarbejde med
sine langvarige partnere i kampen for ligestilling – at blive en spydspids for ligestillingsindsatser på klimaområdet,
der vil kunne føre til transformative forandringer.
Også Danmarks stigende støtte til myndighedssamarbejde, der blev indført i 2015, rummer et potentiale for at
fremme ligestilling, der ifølge evalueringen kan udnyttes bedre og mere systematisk. I det eksempel, evaluerin-
gen har set på, var der ikke fra dansk side fokus på at indtænke ligestilling, men en lokal partner tog selvstændigt
initiativ til at inkludere ligestillingshensyn.
Forpassede muligheder inden for klima og grøn omstilling
Danmark har støttet ligestilling i udviklingslandene siden 1962, hvor Danida blev etableret. Den danske støtte
blev for alvor intensiveret i 1980erne og har siden udviklet sig fra at have fokus på kvinder i udvikling til at
fokusere mere bredt på ligestilling mellem kønnene og på diversitet som en integreret del af den rettigheds-
baserede fattigdomsbekæmpelse. Evalueringen fremhæver, at Danmark også gennem de seneste årtier har
fastholdt ligestilling mellem kønnene som en ledestjerne, vel at mærke i en tid hvor sikkerhed, migration og
globale kriser i stigende omfang er begyndt at konkurrere om Udenrigsministeriets opmærksomhed. Det under-
streges af, at der i en række år har været krav om at inddrage kønshensyn i alle danske bistandsbevillinger og til
de civilsamfundsorganisationer, Udenrigsministeriet har strategiske partnerskabsaftaler med. På den baggrund
konkluderer evalueringen, at ligestilling mellem kønnene er forblevet et højt prioriteret mål for Danmark.
Danmark har været vedholdende
Markant dansk støtte – i penge og i pres
Danmark er som partner kendetegnet ved at levere langsigtede og forudsigelige bidrag til ligestilling og ikke
mindst til seksuelle og reproduktive sundhedsrettigheder (SRHR). Sådan lyder det fra de repræsentanter for
danskstøttede FN-organisationer, civilsamfundsorganisationer og partnerlande, evalueringsholdet har talt med.
Evalueringen opgør Danmarks samlede, målrettede støtte til organisationer, der arbejder for disse formål, til
1,4 milliarder kr. i 2021 ud af en samlet dansk udviklingsbistand på 18 milliarder kr. Efter et dyk i støtten omkring
2014 er der altså tale om en ganske stor stigning fra ca. 800 millioner kr. i både 2015 og 2016, og den stigende
økonomiske støtte går ifølge evalueringen hånd i hånd med et koordineret og stigende dansk politisk pres
globalt for SRHR.
2
Udenrigsministeriet
 URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 51: Evaluering af støtte til ligestilling i dansk bistand (2014-2021)
2787288_0003.png
Evaluering Resumé
Evalueringen har set på, hvor stor en del af bistanden, Danmark oplyser af bruge på ligestilling og nævner i
den sammenhæng en opgørelse over den del af DAC-landenes samlede bistand, der retter sig mod ligestilling.
Her ligger Danmark under gennemsnittet, og det betegner evalueringen som overraskende i betragtning af
billedet af Danmark som en international forkæmper for rettigheder. 43 pct. er den danske andel opgjort til,
og det er langt under lande som Canada, Island og Sverige med andele på mellem 84 og 92 pct. Evalueringsholdet
har kigget nærmere på opgørelsen og finder resultatet ikke bare overraskende, men også uklart og sandsynligvis
misvisende af flere årsager: Dels kan der landene imellem være forskellig praksis og forståelse for brugen
af den såkaldte DAC-markør for ligestilling - og der er ikke altid tilstrækkelig forståelse for og fokus på den
danske brug af markøren. Dels er der store dele af den multilaterale bistand, hvor opgørelsen skal ske hos de
modtagende organisationer, men dette sker ikke altid. Gjorde den det, ville resultatet ifølge evalueringen være
mere retvisende, fordi støtten til multilaterale partnere udgør en stigende del af dansk bistand. Evalueringen
anbefaler, at Udenrigsministeriet gør en indsats for at fremme den interne forståelse for og en mere præcis og
strategisk brug af ligestillingsmarkøren.
Uklarhed om andelen af dansk bistand, der bruges på ligestilling
Drevet af høje politiske ambitioner
Skiftende danske regeringer og udviklingsministre har de seneste årtier alle haft en ambition om, at Danmark
skal stå som en førende fortaler for ligestilling og for SRHR, og med den ambition følger en forpligtelse for
Danmark til at levere, både i forhold til resultater og økonomisk støtte. Det er ifølge evalueringen den bagvedlig-
gende forklaring på Danmarks vedholdende og forudsigelige støtte til nøglepartnere på området. En støtte, som
partnerne – både lande og organisationer – altså i høj grad værdsætter.
Det stærke danske fokus på området understreges af, at den danske støtte til ligestilling og SRHR, bortset fra
at blive ramt af nedskæringen af den danske bistand i 2015-16, siden er steget betragteligt, selvom den totale
danske bistand er fastholdt på omtrent samme niveau.
Mens der således ikke hersker tvivl om den politiske opbakning bag de store bidrag til ligestilling og SRHR,
så kniber det ifølge evalueringen mere, når støtten til ligestilling skal indtænkes konkret i programmer og
projekter. Her er det i høj grad op til særligt engagerede enkeltpersoner blandt Danida-ansatte at bære
ligestillingsdagsordenen igennem.
En forpasset mulighed i sektorsamarbejde – men forbedringer på vej
I 2015 tog Danmark et helt nyt værktøj i brug i udviklingssamarbejdet, nemlig myndighedssamarbejder,
og de har vist sig meget populære. Der er i dag 54 myndighedssamarbejder i 18 forskellige lande, de
involverer i alt 11 forskellige danske myndigheder, og der er planer om at udvide yderligere. Der følger
ikke store millionbevillinger med projekterne, der derfor de første år – og i den periode, evalueringen
dækker – ikke skulle igennem omfattende screening og godkendelsesprocedurer. Det har bl.a. betydet,
at hensynet til ligestilling ikke i samme grad som for andre indsatser har været en del af program-
forberedelsen, og det er ifølge evalueringen uheldigt. Evalueringen finder, at myndighedssamarbejder
kan rumme stort potentiale for netop at fremme ligestilling, men at dette ikke er blevet udnyttet. Det
drejer sig om et miljøprojekt i Kenya hvor ligestilling ikke var indtænkt i programforberedelsen. Den
lokale partner valgte dog at lægge vægt på involvering af kvinder, og opnåede resultater af betydning
for ligestilling. Det illustrerer det potentiale, evalueringen ønsker udnyttet bedre og mere systematisk.
Evalueringen hilser det velkomment, at der allerede er en udvikling på vej i den retning, bl.a. fordi
rammerne for myndighedssamarbejder i dag skal omkring Udviklingspolitisk Råd. Dette har bl.a. affødt
kritiske spørgsmål om, hvordan man vil håndtere hensynet til ligestilling.
I en spørgeskemaundersøgelse blandt ansatte i Udenrigsministeriet og på de danske repræsentationer i
forbindelse med evalueringen, svarede to ud af fem, at de ikke har modtaget nogen specifik træning i ligestilling.
Ikke desto mindre svarede langt størsteparten, at de føler sig godt nok klædt på til at varetage arbejdet med
ligestilling i deres nuværende jobfunktion. Flere gav også udtryk for, at ekspertise på området udvikler sig
og tilegnes, når der er behov for det. Mange roste også den tekniske kompetence, de kan trække på fra det
UM-ansatte føler sig godt klædt på – men har brug for styrket netværk
3
Udenrigsministeriet
 URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 51: Evaluering af støtte til ligestilling i dansk bistand (2014-2021)
2787288_0004.png
Evaluering Resumé
såkaldte Team Equal Opportunities, der er en del af Udenrigsministeriets kontor for Migration, Stabilisering og
Skrøbelighed. Evalueringsholdet noterer dog, at teamet er udfordret af sit brede mandat og de mange og store
bevillinger, det skal arbejde med. Evalueringen konstaterer også, at det primært er ansatte i Udenrigsministeriet
i København, der trækker på Team Equal Opportunities’ kompetencer, og ikke så meget ansatte på de danske
repræsentationer. Og at den voldsomme beskæring af Udenrigsministeriets teknisk-faglige personale i midt
2010erne – herunder særlige eksperter i ligestilling og SRHR – har mindsket den danske synlighed på de
internationale platforme for ligestilling.
Danske ambassader og kontorer i Udenrigsministeriet har siden 2014 haft såkaldte Gender Focal Points, der
dog blev ramt af 2015/16-besparelserne på udviklingsbistanden. Bl.a. har fælles seminarer for Gender Focal
Points været afskaffet i den periode, evalueringen dækker. Det er meget forskelligt, hvordan Gender Focal
Points har fungeret. Generelt har de fungeret bedre på ambassaderne end i Udenrigsministeriet. Evalueringen
vurderer, at de har potentiale til at fremme ekspertise og fokus på ligestilling. Og den fremhæver Gender Focal
Point på den danske ambassade i Mali som et eksempel til efterfølgelse. Her deles opgaven mellem en lokalansat
og en udsendt. På den måde kombineres lokalkendskab med den danske forståelse af ligestilling. Evalueringen
anbefaler desuden, at netværket mellem de mange Gender Focal Points ude og hjemme styrkes.
Evalueringen vurderer i øvrigt, at det ikke er hensigtsmæssigt, at et dokument helt tilbage fra 2014, ”Strategic
framework on gender equality, rights and diversity in Danish development cooperation”, fortsat udgør en del
af Danidas Aid Management Guidelines. Dokumentet er en udmøntning af 2012-strategien, ”Retten til et bedre
liv”, der siden er erstattet af nyere strategier. Evalueringen anbefaler, at de dele af dokumentet, der fortsat er
relevante, integreres i nye og mere aktuelle retningslinjer.
Tag mændene med
Indsatser for ligestilling har traditionelt helt overvejende været rettet mod kvinder. Men evalueringen
giver flere eksempler på, at de mest bæredygtige resultater og forandringer kan opnås, hvis også mænd
inddrages. I
Burkina Faso
støttede Danida f.eks. en lokal organisations kamp imod kvindelig omskæring.
Indsatsen rettede sig ikke bare imod pigerne, men også imod deres forældre og imod religiøse og lokale
ledere – hvoraf de fleste er mænd. Og deres forståelse for de skadelige virkninger af kvindelig omskæring
var med til at sikre opbakning bag indsatsen og bæredygtige resultater.
I
Kenya
støttede den danske ambassade det regionale initiativ Trade Mark East Africa’s (TMEA) arbejde
for kvinder, der driver handel ved og på tværs af landegrænser. TMEA inddrog også mændene som
målgruppe, fordi det traditionelt ofte er mændene, der kontrollerer de penge, deres koner tjener.
Budskabet om, at kvindernes aktiviteter kan gavne hele familien/husstanden, blev brugt til at sikre
mændenes opbakning og støtte og dermed en mere varig effekt. En særlig indsats blev også rettet mod
grænsebetjente og toldere – typisk mænd, der ofte ser de kvindelige handlende som smuglere men nu
i stigende grad behandler dem som legitime handlende.
FN’s Befolkningsfond og Mary-effekten
Kronprinsesse Mary har været protektor for FN’s Befolkningsfond (UNFPA) siden 2010 og har på utallige rejser
og konferencer optrådt som fortaler for ligestilling og SRHR – ofte sammen med den danske udviklingsminister.
Evalueringen understreger, at nok behøver fortalervirksomhed ikke at involvere hverken kongelige eller ministre,
men den konstaterer, at kronprinsessens engagement har hjulpet UNFPA med at åbne døre og med at sikre
højprofileret omtale af SRHR og ligestilling. Det kulminerede i 2019 med det globale topmøde i Nairobi, der
markerede 25-året for FN’s første befolkningskonference. Her var kronprinsesse Marys deltagelse – kombineret
med et stærkt fælles forarbejde mellem Danmark, Kenya og UNFPA – med til at sætte fornyet globalt fokus på
ligestilling og SRHR.
Evalueringen understreger også, at kronprinsesse Marys status som en stærk og troværdig protektor for UNFPA
og fortaler for SRHR hænger sammen med Danmarks vedholdende støtte til UNFPA og til seksuelle og reproduktive
rettigheder generelt.
4
Udenrigsministeriet
 URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 51: Evaluering af støtte til ligestilling i dansk bistand (2014-2021)
2787288_0005.png
Evaluering Resumé
Også Danmarks økonomiske støtte til UNFPA har været betydelig. De seneste ti år har Danmark været blandt
de fem største bidragydere til UNFPA. Den danske støtte til UNFPA nåede et lavpunkt i 2015 med under 200 mio.
kr., men er siden steget igen og toppede i 2020 med 600 mio. kr. Repræsentanter for UNFPA har fremhævet, at
Danmark de seneste år særligt har bidraget til at styrke UNFPA’s humanitære arbejde. Det er i stigende grad sket
med øremærkede bidrag, som UNFPA normalt ikke er så begejstret for, men den danske øremærkning har ofte
været ’blød’ i den forstand, at UNFPA f.eks. selv kan bestemme, i hvilke lande dansk-finansierede rådgivere skal
placeres. Den fleksibilitet oplever UNFPA ikke altid hos andre donorer.
Omvendt ser Danmark, der i flere omgange har siddet med i UNFPA’s bestyrelse, også UNFPA som en tæt
samarbejdspartner i indsatsen for at fremme SRHR og systemiske ændringer i den humanitære verden.
Evalueringen tilskriver det frugtbare og succesfulde danske samarbejde med UNFPA, at Udenrigsministeriet
har en særlig kontaktgruppe, der koordinerer samarbejdet. Den ledes af Danmarks FN-mission i New York,
og blandt medlemmerne er repræsentanter for danske ambassader og flere afdelinger i Udenrigsministeriet.
Evalueringens positive konklusioner om det danske partnerskab med UNFPA går igen i beskrivelserne af
partnerskaberne med FN’s Børnefond (UNICEF) og den internationale organisation MSI Reproductive Choices
(tidligere Mary Stopes International).
Der er også kvinder i den private sektOR
Formelle krav, som f.eks. at kvinder skal udgøre en bestemt del af målgruppen, kan føre til, at
screeningen af nye projekter og programmer for ligestilling bare bliver et skema, hvor det handler om at
sætte de rigtige krydser. Men rigtigt brugt kan det ifølge evalueringen også føre til, at en planlagt indsats
laves om og bliver bedre. Det illustrerer et eksempel fra
Mali,
hvor Danmark støtter et udviklingsprogram
for den private sektor. Her førte et dansk krav om fokus på kvinder til en analyse af kønsforhold i den
private sektor, og den førte til en helt ny definition af, hvem der udgør den private sektor. Den kom nu
til også at omfatte småhandlende, folk i gadekøkkener og frisører – hvoraf langt de fleste er kvinder.
Det førte desuden til krav om, at mindst 40 pct. af de små lån, programmet tilbød, blev givet til kvindelige
forretningsdrivende, og til at programmet også kom til at afrapportere sine resultater fordelt på køn, så
det kunne dokumentere de forandringer der blev opnået i forhold til ligestilling.
Eksemplet understreger ifølge evalueringen pointen om, ”at det, der bliver målt, bliver gjort”, værdien
af at indarbejde hensynet til ligestilling, allerede når nye indsatser designes, og værdien af at gøre det
sammen med partneren og på en måde, der er relevant i den konkrete sammenhæng.
Helt overordnet anbefaler evalueringen, at Danmark først og fremmest fokuserer på at sikre, at hensynet til
ligestilling indgår mere strategisk i dialogen med partnerne, i planlægningen og i afrapporteringen af alle
aktiviteter. Som en del af arbejdet med at styrke ”mainstreaming” fremhæver evalueringen, at ligestillingshensyn
bør indarbejdes bedre og mere systematisk i støtten til ikke mindst klimatilpasning, og at det skal være i fokus
også i forbindelse med indsatser, hvor udvikling, fred og humanitært arbejde samtænkes. I forlængelse heraf er
evalueringen kommet med anbefalinger om fire mere konkrete indsatser, som evalueringen ser som relevante,
nemlig:
•
At ligestilling integreres som tværgående hensyn i både vejledninger og retningslinjer og i arbejdet
med programmering og dialog med partnere; herunder med særligt fokus på at sikre integrering af
ligestillingshensyn i støtte til klimaindsatser. Det foreslås mere konkret at der udarbejdes nye og
opdaterede retningslinjer, at styrke læring om, hvordan man bedst samarbejder med multilaterale
partnere ift. ligestilling som tværgående hensyn, at bruge analyse af kønsforhold mere konsistent som
en del af forberedelsen af udviklingsindsatserne, og at indføre obligatorisk brug af mindst én indikator
per projekt for ligestillingsresultater i danske indsatser.
At Danmark gør konsekvent brug af OECD DAC-markøren for ligestilling med henblik på at give et
retvisende billede af Danmarks indsats på området.
Anbefalinger
•
5
Udenrigsministeriet
 URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 51: Evaluering af støtte til ligestilling i dansk bistand (2014-2021)
2787288_0006.png
•
At Danmark fastholder sine talrige engagementer i ligestilling og supplerer dem med systematisk
at sørge for, at ligestilling kommer på dagsordenen ved møder med andre donorer.
At der sker en styrkelse af den rolle, Gender Focal Points spiller i Udenrigsministeriet i forhold til
at promovere fokus på ligestilling samt støtte og rådgive såvel kolleger som partnere når det gælder
ligestillingsindsatser. Evalueringen foreslår bl.a. at sikre, at ligestillingshensyn er integreret i den
træning og kompetenceudvikling, ansatte modtager, og at man går fra at have én til to personer
som Gender Focal Points både i afdelingerne i København og på de forskellige ambassader og
repræsentationer i udlandet.
•
Om evalueringen
Det overordnede formål med evalueringen var at lære af tidligere programmers og projekters erfaringer
med ligestilling med henblik på at styrke ligestilling og pigers og kvinders rettigheder i det danske
udviklingssamarbejde. Evalueringen blev gennemført i perioden april 2022 til september 2023 af et
konsulenthold fra firmaet Itad.
Evalueringen omfattede konsultationer med repræsentanter for udvalgte internationale og multilaterale
organisationer: Den Grønne Klimafond (GCF), MSI Reproductive Choices (MSI), FN’s Børnefond (UNICEF) og
FN’s Befolkningsfond (UNFPA). Og fra tre partnerlande: Kenya, som konsulentholdet besøgte, samt Burkina
Faso og Mali, hvor sikkerhedssituationen gjorde, at kommunikationen måtte foregå online. Evalueringen
bygger desuden på fokusgruppediskussioner, spørgeskemaundersøgelser, gennemgang af dokumenter
og nærmere studier af 15 udvalgte projekter.
Udenrigsministeriets kommentarer
til evalueringen:
Udenrigsministeriet hilser evalueringen af støtte til ligestilling i dansk udviklingssamarbejde velkommen.
I en tid, hvor ligestilling og kvinders og pigers rettigheder er under enormt pres, er det afgørende, at ligestilling,
herunder seksuelle og reproduktive rettigheder, fastholdes som en styrkeposition i det danske udviklingssamar-
bejde. Evalueringen giver et meget nyttigt overblik over de danske indsatser på ligestillingsområdet i perioden,
og den peger ret præcist på de udfordringer, der skal sættes ind overfor, hvis Danmark skal fastholde sin position,
og den kommer også med forslag til, hvordan det kan ske. Udenrigsministeriet vil arbejde videre med de konkrete
skridt, evalueringen foreslår, for at styrke institutionaliseringen af ligestilling i Udenrigsministeriets arbejde og vil
blandt andet udarbejde en ny såkaldt approach note om tilgangen til arbejdet med ligestilling i dansk udviklings-
samarbejde med tilhørende konkrete vejledninger og redskaber. Med hensyn til støtten til miljø- og klimaområdet
er Udenrigsministeriet enig i, at det er vigtigt at realisere potentialet i at integrere ligestilling bedre - og det
arbejde er allerede i gang. Ligestilling er således bl.a. introduceret som én ud af fire prioriteter i Danmarks støtte
til den Grønne Klimafond (GCF).
Evalueringsrapporten er udgivet af:
Udenrigsministeriet
Kontoret for Evaluering, Læring & Kvalitet
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Danmark
Den fulde evalueringsrapport kan
downloades fra internettet via
um.dk evaluering
For yderligere oplysninger,
kontakt venligst tlf. +45 33 92 10 83
eller [email protected]
Foto: PSK (Population Services
Kenya) The translation of
the key messages on the
t-Shirt is; “I will prevent early
pregnancies , so that
I continue with my studies”
6
Udenrigsministeriet