Udenrigsudvalget 2023-24, Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
URU Alm.del Bilag 45, KEF Alm.del Bilag 71
Offentligt
2831806_0001.png
Date: 26. februar 2024
/
Søren Jensen
Opdateret notat om:
The Green Corridor of Africa “GCA” – teknisk og praktisk opdatering om
første projekt i Tunesien.
Den 23. november 2023 fremlagde DanSense projektet for URU og KEF om en grøn korridor på
tværs af det nordlige Afrika inkluderende 6 lande, som allerede den 25. februar 2020 på et fælles
møde på ambassadørniveau har tilkendegivet ønske om. To af landene, Tunesien og Algeriet,
fremsendte efterfølgende ”Letters of Interest”, selv om verden på det tidspunkt stod midt i en
Covid-krise.
DanSense har derfor siden arbejdet primært med disse to lande for at få startet projektet op, og ikke
mindst, at få skabt basis for et dybere samarbejde med Danmark om projektet. Dette arbejde har
inkluderet møder med investeringsbanker og ikke mindst FN, hvorfor den samlede pakke for opstart
er ved at være klar, når Danmark beslutter sig for at gå ind i projektet med ekspertbistand samt
primær finansiering af den første del af projektet, der på objektiv vis kan dokumentere projektets
potentiale.
Særligt Tunesien har senest på møder med Danmark indenfor udenrigspolitisk samarbejde og
migration overfor de respektive danske ministre fremhævet GCA projektet med ønske om
samarbejde.
Hertil har Tunesiens Miljøminister, der også har ansvar for klima, samt Landbrugsministeriet, ved
fysiske møder i december 2023 udtrykt et klart ønske om at begynde projektet, hvor de tilbyder
teknisk, politisk, og administrativ støtte til projektet, herunder også nødvendige arealer for
projektets opstart og gennemførelse.
Miljøministeriet i Tunesien har nu sat projektet på deres strategiprogram for 2024. Tunesien er
derfor klar til at mødes med en dansk delegation for drøftelser om PPP-samarbejde og klima.
Den 12. februar 2024 har DanSense besvaret de sidste 3 fremsendte spørgsmål fra Tunesien om
sammenlignelige projekter, love og regler, stakeholders samt økonomi. Hvis nødvendigt kan denne
besvarelse også fremsendes til KEF.
Tunesien har netop tilbudt en helt uformel snak via deres ambassadør til Danmark den 29. februar
eller den 01. marts 2024, simpelt hen for at orientere om status i Tunesien på projektet.
Princippet
for den første og vigtigste del af projektet er, som vist i materialet til URU og KEF,
meget enkelt at opsamle husspildevand samt producere biomasse, der herefter anvendes til at
etablere permanent skov, hvor der i dag er ørken.
Potentialet
i projektet med 1,2 mio. km
3
skov svarer næsten til en binding af 10 % af et års global
udledning af CO
2
, eller helt op til 35 mia. tons bundet CO
2
. Ud over de miljømæssige samt
klimamæssige fordele, vil projektet også have store sociale fordele, herunder en ny grøn og
DanSense ApS
| Kallerup Bakkevej 5 | 4400 Kalundborg | CVR: 31066832 | Kontor: +45 2024 7001
URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 45: Materiale til foretræde ved Dansense den 23. november 2023
2831806_0002.png
bæredygtig økonomi for området.
Ud over at binde milliarder a tons CO
2
når gennemført, vil en sådan skov også have en kølende
effekt på klimaet lokalt, til forskel fra evt. nedpumpning af CO
2
i undergrunden.
Samarbejdet mellem Danmark og Tunesien,
som det første deltagerland er tænkt som et
PPP-
samarbejde
sammen med DanSense, hvor Tunesien bidrager med politisk, teknisk, og arealmæssig
bistand m.m., mens Danmark bidrager med teknisk viden samt støtter det første projekt i et
”Danida-agtigt” projekt, der kan være med til at dokumentere mulighederne for at skabe ny grøn
økonomi sideløbende med sociale forbedringer baseret på store klimatag, mens DanSense
gennemfører projektet i samarbejde med relevante samarbejdsparter.
Tunesien udleder i dag ca. 400 mio. m
3
delvist renset spildevand til vandløb samt havet pr år, med
store sundhedsmæssige og miljømæssige konsekvenser. Ved, via projektet, at dokumentere værdien
ved udnyttelse af spildevandet bæredygtigt i en cirkulær tænkning samt skabe ny skov og binde
CO
2
, kan der skabes titusindvis af nye grønne arbejdspladser.
Økonomien
i det første projekt omfatter opsamling af spildevand fra ca. 5000 personer til rensning
i samarbejde med det tunesiske spildevandsselskab, ONAS, og projektøkonomien er estimeret til ca.
50. mio. danske kr. Dette inkluderer også objektiv tredjepartskontrol ved Aalborg Universitet samt
Karthago Universitet i Tunis, Tunesien.
Til trods for at Tunesien er presset økonomisk, så har de på det seneste udtrykt ønske om måske selv
at bidrage lidt til projektøkonomien, hvis det kan fremme arbejdet.
Hvorfor Danmark
er den rette samarbejdspartner for Tunesien, er ganske enkelt, at Danmark har
en stor stjerne klimamæssigt, og Tunesien anser Danmark som en troværdig. tillidsskabende og
respekteret samarbejdspartner.
Samtidig får Danmark en unik mulighed for at være med til at skabe verdens største klimaprojekt,
og binde CO
2
i et omfang, der aldrig vil være muligt i Danmark, hvilket jo også kan være til dansk
fordel globalt.
Med venlig hilsen
Søren Jensen
DanSense ApS
| Kallerup Bakkevej 5 | 4400 Kalundborg | CVR: 31066832 | Kontor: +45 2024 7001