Udenrigsudvalget 2023-24
URU Alm.del Bilag 261
Offentligt
2908986_0001.png
Section
STRATEGISK
RAMME FOR
DANMARKS
ENGAGEMENT
I ETIOPIEN
2025-2029
1
Strategisk ramme for Danmarks engagement i Etiopien 2025-2029
 URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 261: Strategisk ramme for Danmarks engagement i Etiopien 2025-2029
2908986_0002.png
Shire
SUDAN
Metema
TIGRAY
Gende Wuha
Urban/OCP
Barahle
Barahle
YEMEN
Mekelle
Debark
Alemwach
Gondar
Kumer
Awulala
AFAR
Samera
Dessie
AMHARA
DIRE DAW A
Debre Birhan
in FDR Ethiopia
Nekemte
Representa on
to AU & ECA
HARAR
Dire Dawa
Aw Barre
Sheder
Sheder
Aw-barre
Jijiga
Kebribeyah
Kebribeyah
Hegaalle
Mirqaan
Bokh
Serdo
Lake
Tana
Aysaita
Aysaita
DJIBOUTI
BENISHANGUL
GUMUZ
Sherkole
Assosa
SOMALIA
ADDIS ABABA
GAMBELA
Fugnido
Pinyudo 2
Pinyudo
Okugo
SOUTH W EST
ETHIOPIA
PEOPLES'
Dimma
SOUTH
ETHIOPIA
PEOPLE
CENTRAL
ETHIOPIA
ETHIOPIA
OROMIA
SIDAMA
Dilla
SOMALI
SOUTH SUDAN
South Omo - Kangaten
Dilo
Melkadida
Magado
Moyale
UGANDA
KENYA
etiopien
2
Strategisk ramme for Danmarks engagement i Etiopien 2025-2029
 URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 261: Strategisk ramme for Danmarks engagement i Etiopien 2025-2029
2908986_0003.png
Indhold
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
Introduktion
Kontekst, risici og udfordringer
Danmarks politiske prioriteter,
tidligere indsatser og styrker
Strategiske beslutninger for
det fremtidige engagement
Vision og strategiske mål
Tilpasningsdygtighed og monitorering
af den strategiske landeramme
Overblik over det bilaterale udviklingsprogram
Budget
4
7
16
20
22
26
28
31
Strategisk ramme for Danmarks engagement i Etiopien 2025-2029
3
 URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 261: Strategisk ramme for Danmarks engagement i Etiopien 2025-2029
2908986_0004.png
Introduktion
1.
Introduktion
Etiopien er en central politisk aktør både i regionen og på det afrikanske
kontinent, hvor landet huser hovedsædet for Den Afrikanske Union.
Samtidig er Etiopien et af verdens skrøbeligste lande; en skrøbelighed, der
er markant forværret siden 2019. Landet står over for enorme politiske,
sikkerhedsmæssige, økonomiske, sociale og klimarelaterede udfordringer,
men rummer også stort potentiale. Etiopiens stabilitet er vigtig. Både for at
imødegå irregulær migration, herunder mod Europa, og for at understøtte
stabilitet i regionen. Etiopien er desuden en ambitiøs spiller i kampen mod
klimaforandringer, både nationalt og internationalt, og udgør en stærk global
stemme og en særdeles relevant partner på klimaområdet. I et geopolitisk
perspektiv spiller Etiopien en strategisk vigtig rolle og har tætte bilaterale bånd
med en række globale aktører.
Stærke partnerskaber og dialog med afrikanske lande og institutioner
har aldrig været vigtigere. Afrika er en hjørnesten i dansk udenrigs- og
sikkerhedspolitik. Historisk tætte bånd, der er blevet understøttet gennem
udviklingssamarbejde, danner et vigtigt udgangspunkt for yderligere at styrke
Danmarks engagement med afrikanske lande. Danmarks nye Afrika-strategi
(lanceret i august 2024) understreger regeringens mål om at styrke dialog
og engagement i Afrika. Strategien sætter retningen for en ny tilgang for
Danmarks fremtidige samarbejde med afrikanske lande og danner grundlag
for den strategiske ramme for Danmarks engagement i Etiopien. Samarbejdet
med Etiopien er derfor vigtigt for Danmark, også i lyset af ambitionen om et
stærkere dansk engagement på det afrikanske kontinent gennem ligeværdige
partnerskaber baseret på en ærlig dialog om interesser.
Danmarks strategiske interesser i Etiopien omfatter udenrigs-, sikkerheds-
og udviklingspolitik. Etiopien og Danmark har fælles interesse i at fremme
stabilitet og bekæmpe fattigdom, samt fælles ambitioner inden for
tilpasning til og modvirkning af klimaforandringer, herunder grøn energi.
Den strategiske ramme understøtter Etiopiens nationale planer og bygger
på erfaring fra eksisterende engagementer, der har skabt solide resultater
gennem vigtige partnerskaber. Rammen er samtidig tilpasset udviklingen
i Etiopien. Som konsekvens af konflikten i det nordlige Etiopien (2020-
2022) foretog EU og EU’s medlemslande, heriblandt Danmark, justeringer
af deres udviklingsengagementer. Fra dansk side indebar dette tilpasning
af udviklingssamarbejdet og forlængelse af det daværende landeprogram
til og med 2024. På baggrund af fredsaftalen (Pretoria-aftalen) i november
2022 og efterfølgende fremskridt i aftalens implementering, besluttede EU’s
Udenrigsråd i april 2023 gradvist at normalisere samarbejdet med Etiopien. Et
tydeligt skridt i retning af normalisering var lanceringen af EU’s landeprogram
for samarbejdet med Etiopien med et budget på 650 mio. EUR for 2024-2027.
Også Danmark har taget vigtige skridt mod en normalisering af samarbejdet
med Etiopien, herunder gennem det bilaterale udviklingssamarbejde.
Etiopien og Danmark har
fælles interesse i at fremme
stabilitet og bekæmpe
fattigdom, samt fælles
ambitioner inden for
tilpasning til og modvirkning
af klimaforandringer,
herunder grøn energi.
4
Strategisk ramme for Danmarks engagement i Etiopien 2025-2029
 URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 261: Strategisk ramme for Danmarks engagement i Etiopien 2025-2029
2908986_0005.png
Introduktion
Den overordnede vision for Danmarks engagement i Etiopien i perioden
2025-2029 er
at fremme modstandsdygtighed, grøn udvikling og
stabilitet.
Danmarks engagement i Etiopien skal også bidrage til at reducere
skrøbelighed på Afrikas Horn og til at imødegå irregulær migration.
Danmark vil realisere visionen gennem tre komplementære
strategiske mål:
1.
Styrke modstandsdygtighed og
fremtidige muligheder.
2.
Støtte konfliktsensitiv og
inklusiv grøn vækst.
3.
Fremme menneskerettigheder,
social sammenhængskraft, fred
og stabilitet.
Med henblik på at bekæmpe fattigdom og ulighed vil Danmark styrke
modstandsdygtighed blandt Etiopiens sårbare befolkningsgrupper med fokus
på fødevaresikkerhed, livsgrundlag og beskæftigelse. Danmark vil samtidig
bidrage til grøn vækst i Etiopien med indsatser på tværs af instrumenter, der
støtter landets grønne ambitioner inden for landbrug, skovbrug, vand og
energi. Endelig vil Danmark fremme menneskerettigheder og social sammen-
hængskraft gennem kritisk dialog og støtte til nationale og lokale myndigheds-
og civilsamfundsaktører. Fremme af menneskerettigheder og social sammen-
hængskraft vil bidrage til fred og stabilitet, der også understøttes gennem
Danmarks regionale engagement på Afrikas Horn.
Danmarks engagement i Etiopien vil støtte danske og etiopiske prioriteter,
herunder den danske regerings Afrika-strategi. Det samlede engagement
omfatter forskellige instrumenter, som f.eks. politisk dialog, udviklingssamar-
bejde, strategisk sektorsamarbejde, støtte til civilsamfund, humanitær støtte,
flygtninge- og migrationsindsatser samt handelsfremme. Danmark vil desuden
samarbejde med en bred vifte af partnere, herunder centralregeringen og
regionale myndigheder, multilaterale organisationer, civilsamfund og den
private sektor.
Strategisk ramme for Danmarks engagement i Etiopien 2025-2029
5
 URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 261: Strategisk ramme for Danmarks engagement i Etiopien 2025-2029
2908986_0006.png
Introduktion
I lyset af den aktuelle skrøbelige situation i Etiopien vil Danmark anvende en
konfliktsensitiv og tilpasningsdygtig tilgang, som gør det muligt at justere
engagementet, hvis forhold i landet tilsiger det, ligesom engagementet skal
kunne tilpasses til udviklingen i politike prioriteter. Den strategiske ramme
er understøttet af et Fragility Risk and Resilience Analysis (FRRAT)-studie, der
har identificeret kilder til skrøbelighed og modstandsdygtighed i landet samt
fremhævet landets rige kultur såvel som den nuværende fragmentering og
skrøbelighed. Analysen fremlagde tre mulige fremtidsscenarier og anbefalede
en adaptiv tilgang med støtte til en række aktører og initiativer, som er
afspejlet i den strategiske ramme.
Danmarks bilaterale engagement er suppleret af indsatser gennem EU på
tværs af en række prioritetsområder. Ligeledes har Danmark tætte partner-
skaber med FN, Verdensbanken og Den Afrikanske Union med henblik på at
støtte Etiopiens økonomiske og sociale udvikling. Etiopien danner også ramme
om Danmarks langvarige samarbejde med Den Afrikanske Unions Kommission
(AUC), som er placeret i hovedstaden Addis Ababa. Samarbejdet med AUC om
fred, sikkerhed og demokrati i Afrika har været en central del af det danske
engagement gennem fire forhenværende faser af Afrika-programmet for fred
(2004-2023) og vil forsætte under det nye program, Afrikapartnerskab for fred
og bæredygtighed, der forventes lanceret i 2024.
Muger, Etiopien.
Foto: Mikael Togeby
6
Strategisk ramme for Danmarks engagement i Etiopien 2025-2029
 URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 261: Strategisk ramme for Danmarks engagement i Etiopien 2025-2029
2908986_0007.png
Kontekst, risici og udfordringer
2. Kontekst, risici
og udfordringer
Etiopien har en lang historie og en rig kultur. Landet oplevede høje
økonomiske vækstrater på omkring 10 pct. fra 2012-2017 og generel
national og international optimisme efter premierminister Abiy Ahmed
kom til magten i 2018. I de seneste år har Etiopien dog været præget af en
række globale og nationale kriser, herunder COVID-19 pandemien, væbnede
konflikter, ustabilitet, stagneret økonomisk vækst, klimarelaterede katastrofer
og demokratisk tilbagegang. Landets dybe fragmentering er tydelig og
kommer til udtryk på tværs af politiske, økonomiske, sociale, miljømæssige
og sikkerhedsmæssige forhold. Der er i dag udbredt usikkerhed om landets
fremtid, stabilitet og udvikling. Trods gradvis forbedring er Etiopiens
samarbejde med internationale partnere, herunder Danmark og EU, fortsat
under pres som resultat af konflikten i det nordlige Etiopien. Den etiopiske
regerings behov for ekstern støtte står over for et stærkt politisk ønske om at
undgå andre landes indblanding i nationale forhold.
Samtidig rummer Etiopien stort potentiale, ikke mindst grundet landets
befolkning på mere end 120 mio. mennesker, samt gode forudsætninger for at
producere bl.a. vedvarende energi og landbrugsvarer samt udvinde mineraler.
Etiopien har ambitiøse politiske mål om at blive et grønt foregangsland
globalt, en økonomisk frontløber i Afrika og en stabiliserende faktor på Afrikas
Horn.
Geopolitik, regionale og internationale partnere
Etiopien er et geopolitisk vigtigt land og er med Somalia mod øst og Sudan
og Sydsudan mod vest placeret i hjertet af en yderst skrøbelig og konfliktramt
region. Etiopien har potentialet til at fungere som en stabiliserende faktor
i regionen, men dette potentiale er sat på spil af de seneste års konflikt i
det nordlige Etiopien, samt nyligt øgede spændinger med både Eritrea og
Somalia i forbindelse med premierminister Abiy Ahmeds bestræbelser på at
sikre Etiopien direkte adgang til havet. Også forholdet til Egypten og Sudan
har de seneste år været præget af spændinger som følge af konstruktionen
af dæmningen The Great Ethiopian Renaissance Dam (GERD) over Nilen, hvor
det, på trods af en længerevarende forhandlingsproces, ikke er lykkedes
at finde en politisk løsning. Etiopien er forsat et af de ledende lande i den
mellemstatslige samarbejdsorganisation på Afrikas Horn, IGAD, som af den
etiopiske regering ofte søges anvendt til at øge landets politiske indflydelse i
regionen. Samtidig er Etiopien en betydningsfuld politisk aktør i Afrika i kraft
af landets historiske rolle i kontinentets afkoloniseringsbevægelse og som
værtsland for den Afrikanske Unions hovedkvarter.
På globalt plan har Etiopien historisk set spillet en væsentlig rolle på den
politiske scene, bl.a. som en af de største troppebidragsydere til FN’s
fredsbevarende operationer. Senest har Etiopiens medlemskab af BRIKS i 2024
understreget landets globale politiske vægt, økonomiske potentiale og evne til
at danne alliancer, der rækker ud over traditionelle vestlige partnere. Bilaterale
Strategisk ramme for Danmarks engagement i Etiopien 2025-2029
7
 URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 261: Strategisk ramme for Danmarks engagement i Etiopien 2025-2029
2908986_0008.png
Kontekst, risici og udfordringer
relationer med eksempelvis Rusland og Kina balanceres i forhold til Vesten.
Etiopien har historisk tætte bånd til Rusland og har gennem tiden bl.a. haft en
række udvekslingsprogrammer for studerende. Kinesiske lån og investeringer
i infrastruktur er en væsentlig indkomstkilde for den pressede etiopiske
økonomi, såvel som investeringer fra partnere i Mellemøsten og Golflandene,
særligt de Forenede Arabiske Emirater og Tyrkiet.
Sikkerhed
Efter to års væbnet konflikt i det nordlige Etiopien underskrev den
etiopiske regering og Tigray People’s Liberation Front (TPLF) i november
2022 en fredsaftale (Pretoria-aftalen). Aftalen satte punktum for de aktive
kamphandlinger og genetablerede humanitær adgang til konfliktramte
områder. På andre områder har implementeringen af fredsaftalen dog lange
udsigter. Det gælder f.eks. afvæbning, demobilisering og reintegration af
eks-kombattanter, samt retsforfølgelse og retfærdighed i lyset af de mange
menneskerettighedskrænkelser, der fandt sted under konflikten. Eritreiske
tropper fastholder deres tilstedeværelse i grænseområderne mellem de to
lande og er angiveligt ansvarlige for menneskerettighedskrænkelser mod
civilbefolkningen i Tigray-regionen, også efter fredsaftalen. Endeligt er
omstridte områder i det vestlige og sydlige Tigray fortsat under amhariske
styrkers kontrol, og mange af de internt fordrevne som følge af konflikten har
derfor ikke mulighed for at vende sikkert hjem.
Pretoria-aftalen er generelt blevet mødt med utilfredshed i Amhara-
regionen, særligt blandt de regionale sikkerhedsstyrker og lokale
militser, som kæmpede side om side med regeringen mod TPLF, og som
nu føler sig overset og utilstrækkeligt repræsenteret. Utilfredsheden
eskalerede i august 2023 til en væbnet konflikt mellem lokale militser og
regeringsstyrker, og kort tid efter erklærede regeringen undtagelsestilstand
i hele regionen. Undtagelsestilstanden blev i februar 2024 forlænget med
yderligere fire måneder. Rapporter har allerede dokumenteret omfattende
menneskerettighedskrænkelser i Amhara-regionen begået af parter på begge
sider af konflikten. Undtagelsestilstanden har desuden gjort det muligt
for regeringen at afskære kommunikationskanaler, lukke for adgangen til
internet og indføre udgangsforbud. Dette har haft konsekvenser for private
virksomheder, skoler, universiteter, civilsamfundsorganisationer og mange
andre, der har måttet gå under jorden eller helt lukke i månedsvis.
Flere af Etiopiens øvrige regioner har i de seneste år været vidner til tiltagende
vold og konflikt – enten som følge af interne etniske stridigheder eller
konflikter mellem regeringen og lokale oprørsgrupper. Somali-regionen,
der grænser op til Somalia, har været offer for angreb fra Al-Shabaab. Hidtil
har føderale styrker og regionalt politi formået at begrænse indflydelsen og
omfanget af angrebene fra Al-Shabaab, men konflikter i andre dele af landet
lægger pres på myndigheder, efterretningsvæsen og militær. Ifølge Fragility
States Index fra 2023 er Etiopien verdens 11. mest skrøbelige land og et af de
mest usikre lande ifølge Global Peace Index 2023, hvor landet er rangeret som
nummer 151 ud af 163. Det høje konfliktniveau medfører intern fordrivelse,
brud på menneskerettighederne, herunder seksuel og kønsbaseret vold,
lægger bånd på økonomien, ødelægger vigtig infrastruktur og forringer
levevilkår.
På globalt plan har Etiopien
historisk set spillet en
væsentlig rolle på den
politiske scene, bl.a. som en af
de største troppebidragsydere
til FN’s fredsbevarende
operationer.
8
Strategisk ramme for Danmarks engagement i Etiopien 2025-2029
 URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 261: Strategisk ramme for Danmarks engagement i Etiopien 2025-2029
2908986_0009.png
Kontekst, risici og udfordringer
Økonomisk og social udvikling
Etiopien står over for alvorlige socioøkonomiske udfordringer og er blandt
de lavest rangerede lande på UNDP’s indeks for menneskelig udvikling
(Human Development Index) i 2023/2024 (rangeret 176 ud af 193 lande).
Faldende vækstrater og høj inflation har været karakteriserende for
landets økonomi siden 2019. Den kroniske mangel på udenlandsk valuta
er ikke kun en væsentlig hindring for udvikling af den private sektor og
tiltrækning af udenlandske investeringer, men hæmmer også regeringens
evne til at finansiere import og overholde tilbagebetalingsforpligtelser for
internationale lån. Konflikten i det nordlige Etiopien resulterede i en 88
pct. stigning i forsvarsudgifter til 1 mia. USD fra 2021 til2022 og efterlod et
finansieringshul på flere milliarder USD til genopbygning i konfliktramte
områder. Finansieringen af offentlige ydelser er klart utilstrækkelig,
og de høje inflationsrater har dertil resulteret i en mærkbar stigning i
leveomkostninger i landet. For store dele af befolkningen kan lønninger
ikke længere dække udgifter til basale fornødenheder, ligesom mangel på
jobs, særligt for den store ungegeneration, er en markant udfordring, og
udbredt frustration risikierer at blive en potentiel drivkraft for rekruttering og
støtte til væbnede grupper i landets konfliktområder. Etiopien har et vigtigt
socialt sikkerhedsnet (PSNP), der med årlig støtte til 8 mio. mennesker er
det næststørste sociale sikkerhedsnet i Afrika (efter Sydafrika). Programmet
er et centralt instrument i at bekæmpe fattigdom og ulighed, men dækker
kun en brøkdel af behovene i landet. Regeringen har lanceret en omfattende
økonomisk reformproces Home Grown Economic Reform Agenda, der sigter
efter at øge makroøkonomisk stabilitet, kontrollere inflationen, skabe et
mere gunstigt miljø for handel og investeringer samt øge produktiviteten.
Reformprocessen har dog måttet vige for konflikt, tørke mv. Den 29. juli
2024 blev en gældsbehandlingsaftale mellem IMF og den etiopiske regering
godkendt. Aftalen omfatter 10,5 mia. USD til udmøntningen af et omfattende
4-årigt reformprogram, der skal sikre tilbagebetalingsgarantier for Etiopiens
gæld. Som del af aftalen annoncerede den etiopiske Premiereminister Abiy
Ahmed et omfattede makroøkonomisk reformprogram , som bl.a. omfatter en
delvis liberalisering af valutaregimet. Dette forventes at få stor betydning, da
det indebærer en væsentlig devaluering af den etiopiske valuta (BIRR). Etiopien
modtog samlet set 4,9 mia. USD i udviklingsstøtte fra internationale partnere
i 2022, hvoraf Verdensbankens IDA, USA og EU (inklusiv medlemslande) var
blandt de største internationale donorer.
Trods alvorlige udfordringer rummer Etiopien et stort socioøkonomisk
potentiale. Etiopien er velforbundet til regionale markeder i Østafrika og
på Afrikas Horn og har betydelige industrier, der bl.a. leverer kaffe, guld og
landbrugsvarer til et globalt marked. Landets fem vigtigste eksportmarkeder
er Somalia, USA, Tyskland, Holland og Saudi Arabien, mens de fem største
eksportører til Etiopien er Kina, Indien, USA, Tyrkiet og Malaysia. Også i
Etiopien er grøn energi et område med stigende internationale investeringer,
og i 2023 underskrev Etiopien og de Forenede Arabiske Emiraters AMEA
Power en aftale om opførelsen af en 300 megawatt vindmøllefarm til et
samlet beløb på 600 mio. USD. Modernisering af landbrugssektoren, der
beskæftiger omkring 80 pct. af befolkningen og udgør ca. 40 pct. at landets
BNP, rummer et væsentligt potentiale for Etiopiens økonomiske udvikling.
Det samme gør Etiopiens voksende ungebefolkning. Unge mellem 15 og
Etiopien er velforbundet
til regionale markeder
i Østafrika og på Afrikas Horn
og har betydelige industrier,
der bl.a. leverer kaffe, guld
og landbrugsvarer til
et globalt marked.
Strategisk ramme for Danmarks engagement i Etiopien 2025-2029
9
 URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 261: Strategisk ramme for Danmarks engagement i Etiopien 2025-2029
2908986_0010.png
Kontekst, risici og udfordringer
29 år udgør omkring 40 pct. af Etiopiens befolkning, og der er derfor stort
potentiale i at sikre, at unge modtager relevant uddannelse. På nuværende
tidspunkt oplever landet dog lave resultater inden for uddannelsessektoren
og rangerer på en række indikatorer under lande i Afrika syd for Sahara samt
lavindkomstlande generelt, og der er betydelig forskel mellem pigers og
drenges uddannelsesniveau.
Demokrati og menneskerettigheder
Etiopien er et føderalt demokrati med etnisk baserede regionale stater.
Efter sin tiltrædelse i 2018 lancerede premierminister Abiy Ahmed en række
ambitiøse demokratiske reformer. De seneste år har den politiske kontekst
dog været præget af demokratiske tilbagegang, særligt efter udbruddet af
væbnet konflikt i og omkring Tigray-regionen i det nordlige Etiopien (2020-
2022). Næste parlamentsvalg forventes afholdt i 2026.
Etiopien rangerer som ”ikke fri” på Freedom House’s demokratiindeks.
Rangeringen afspejler en problematisk menneskerettighedssituation, som
udgør en trussel mod den sociale sammenhængskraft og politiske stabilitet
i landet. I 2019 indførte Etiopien ny lovgivning på civilsamfundsområdet.
Lovgivningen Civil Society Proclamation løsnede restriktioner og åbnede for
et mere politisk aktivt civilsamfund i Etiopien. Civilsamfundsorganisationer
begyndte åbent at arbejde med dagsordner såsom menneskerettigheder,
regeringsførelse, fred og forsoning. De seneste år har imidlertid været præget
af en indskrænkning af civilsamfundets råderum, og der er i dag adskillige
eksempler på aktiviteter og meningstilkendegivelser i det offentlige rum,
som begrænses eller kontrolleres, særligt relateret til den sikkerhedspolitiske
situation i landet. Aktuelle udfordringer for civilsamfundet inkluderer
forværrede vilkår for menneskerettighedsaktivister og medier, blokering af
internetadgang samt vilkårlige tilbageholdelser og fængslinger. Den etiopiske
menneskerettighedskommission spiller en vigtig rolle ift. at beskytte og fremme
menneskerettigheder i Etiopien og fremstår i dag som en professionel, kritisk
og respekteret menneskerettighedsorganisation. Korruption i Etiopien er
ulovligt, men implementering af lovgivningen halter, og Etiopien er faldet på
Verdensbankens Control of Corruption Indicator siden 2020 og Corruption
Perceptions Index siden 2021. Omfattende politisk korruption fortsætter med
at undergrave retssikkerheden, hæmme demokratiske fremskridt og bremse
socioøkonomisk udvikling. I tillæg hertil trives bureaukratisk korruption på lokalt
plan og bidrager til at opretholde strukturer, der forårsager ulige adgang til
services, muligheder og politisk deltagelse.
EU, herunder Danmark, fastholder en åben og ærlig politisk dialog med
den etiopiske regering på menneskerettighedsområdet. Dialogen har været
udfordret siden konflikten i det nordlige Etiopien, som bragte den etiopiske
regering i defensiven over for international involvering i landets interne
anliggender, særligt ift. spørgsmål om menneskerettigheder. Dialogen
mellem regeringen og EU-partnere på menneskerettighedsområdet er
sidenhen forbedret, særligt efter underskrivelsen af fredsaftalen i november
2022. Det ses bl.a. ved afholdelsen af en struktureret dialog mellem EU
og Etiopien i december 2023. Den etiopiske regerings transitional justice-
initiativ er et vigtigt tiltag for at sikre retsforfølgelse og retfærdighed for
menneskerettighedskrænkelser begået under konflikten. Det er dog endnu
10
Strategisk ramme for Danmarks engagement i Etiopien 2025-2029
 URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 261: Strategisk ramme for Danmarks engagement i Etiopien 2025-2029
2908986_0011.png
Kontekst, risici og udfordringer
uvist, om initiativet ender med at leve op til regionale og internationale
menneskerettighedsstandarder. Den nationale dialogproces er et andet
regeringsinitiativ med potentiale til at fremme social sammenhængskraft,
varig fred og forsoning. Initiativet er stadig i forberedelsesfasen med
høringer gennemført i flere af landets regioner som forberedelse til den
nationale dialog.
Etiopien er et patriarkalsk samfund og står over for en række udfordringer,
hvad angår ligestilling samt seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder.
Skadelige traditionelle praksisser, herunder børneægteskaber og omskæring af
piger og kvinder, er udbredt. Myndighederne i Etiopien har taget vigtige skridt
for at fremme beskyttelse af seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder og
har reduceret mødredødeligheden med 6,5 pct. årligt fra 2000 til 2020. Andelen
af fødsler med tilstedeværelse af uddannet sundhedspersonale er steget fra
6 pct. i 2000 til 50 pct. i 2019. Regeringen har også taget skridt til at forbedre
lovgivningen om kønsbaseret vold, men der er fortsat betydelige mangler i
implementeringen. Endeligt udestår fremskridt i indfrielsen af regeringens
løfte om at stoppe børneægteskaber i 2025. Konflikten i det nordlige Etiopien
forværrede eksisterende udfordringer og medførte omfattende, alvorlig og
systematisk seksuel og kønsbaseret vold. Som et resultat af konflikten og den
omfattende tørke fra 2020-2023 er skoler lukket og piger tvunget til at afbryde
deres skolegang for at forsørge deres familier.
Arba Minch, Etiopien.
Foto: Mikael Togeby
Strategisk ramme for Danmarks engagement i Etiopien 2025-2029
11
 URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 261: Strategisk ramme for Danmarks engagement i Etiopien 2025-2029
2908986_0012.png
Kontekst, risici og udfordringer
Klima og miljø
Etiopien har ambitiøse nationale planer for klimatilpasning og reduktioner
af CO
2
-udledninger, bl.a. med fokus på skovforvaltning, adgang til vand
samt grøn energi. Etiopiens udviklingsplan for 2020-2023 har til hensigt at
reducere CO
2
-udledninger med 68,8 pct. frem til 2030, og den omfattende
skovrejsnings- og genopretningskampagne under Green Legacy-initiativet
har et ambitiøst mål om at plante mere end 25 mia. træer. Etiopiens Climate-
Resilient Green Economy (CRGE) strategi og National Adaptation Plan
understreger yderligere Etiopiens stærke engagement inden for modvirkning
af og tilpasning til klimaforandringer.
Samtidig står Etiopien over for store udfordringer. Etiopien er et af verdens
mest tørkeramte lande og mærker i disse år de negative konsekvenser
af klimaforandringerne, særligt tydeliggjort ved de senere års alvorlige
og tilbagevendende tørkeperioder kombineret med sæsonbestemte
oversvømmelser i visse områder
1
.
Etiopiens sårbarhed over for klimaforandringer forværres yderligere af
landets høje fattigdomsniveau og afhængighed af naturressourcer. Den deraf
følgende lave tilpasningsevne gør det vanskeligt at håndtere klimarelaterede
udfordringer. Mindre end 10 pct. af landbrugsjorden dyrkes med kunstvanding,
hvilket gør landbrugssektoren særdeles afhængig af nedbør og dermed sårbar
over for klimaforandringer, særligt i områder udsat for tørke
2
. Vandinfrastruktur
er alvorligt underudviklet og kun 50 pct. af befolkningen har direkte adgang
til vand. Landets vandforsyning er i høj grad baseret på grundvand, der udgør
mere end 90 pct. af husholdnings- og industriforsyningen. Utilstrækkelig data
og viden har imidlertid medført et ikke-bæredygtigt og ineffektivt forbrug
af vandressourcerne. Klimaforandringer forstærker disse udfordringer idet
tilbagevendende tørke og oversvømmelser påvirker grundvandsdannelsen.
Omkring 85 pct. af Etiopien er påvirket af moderat til meget alvorlig
jordforringelse. Dette forstærker konsekvenserne af de hyppige tørker i forhold
til skove og økosystemer, hvilket medfører, at naturens evne til at håndtere
fremtidige klimachok er begrænset.
Konsekvenserne af klimaforandringer rammer især piger og kvinder, bl.a. i
kraft af afbrudt adgang til sundhedsydelser, vand og uddannelse. Klima- og
miljøforhold bidrager desuden til fordrivelse og lokale konflikter om adgang
til naturressourcer. I takt med tiltagende urbaniseringen, forventes særligt
hovedstaden Addis Ababa at komme under yderligere pres med en række
sociale og miljømæssige udfordringer til følge. Adgang til stabil og billig energi
er essentiel for at muliggøre den nødvendige strukturelle transformation
af Etiopiens samfund og økonomi. Elforsyningen i Etiopien er grøn (95 pct.
vandkraft og 5 pct. vindkraft), men Etiopien er fortsat stærkt afhængig af fossile
brændstoffer til transport og industri. Der er indlysende fordele ved opskalering
Etiopien har ambitiøse
nationale planer for
klimatilpasning og reduktioner
af CO
2
-udledninger, bl.a. med
fokus på skovforvaltning,
adgang til vand samt
grøn energi.
1
2
www.undrr.org/publication/gar-special-report-drought-2021.
Ministry of Environment, Forest and Climate Change (MEFCC). 2018. National Potential and
Priority Maps for Tree Based Landscape Restoration in Ethiopia (version 0.0): Technical Report.
12
Strategisk ramme for Danmarks engagement i Etiopien 2025-2029
 URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 261: Strategisk ramme for Danmarks engagement i Etiopien 2025-2029
2908986_0013.png
Kontekst, risici og udfordringer
af og overgang til vedvarende energikilder i transport- og industrisektorerne, og
dette er en prioritet for regeringen med henblik på at reducere de høje udgifter
til diesel og benzin, der presser handelsbalancen. Endvidere har Etiopien
potentiale til at eksportere grøn elektricitet og dermed reducere brugen af
fossile brændstoffer i nabolande. Etiopiens tilslutning til den grønne transition
blev atter bekræftet i 2023 med deltagelsen i det afrikanskledede initiativ
Accelerating Access to Renewables in Africa, støttet af Danmark.
Indtil videre har Etiopien ikke formået at nå deres mål om øget elektrificering
af husholdninger. Blot 20 pct. af alle husholdninger er lovligt koblet til det
nationale elektricitetsnet og omkring 20 pct. har uformelle forsyninger, som
ofte er svage og ustabile. Målet for den etiopiske regering er, at 96 pct. af
husholdninger er lovligt tilsluttet det nationale elektricitetsnet i 2030, men
med den nuværende hastighed vil man nå 26 pct. Afhængigheden af vandkraft
til generering af elektricitet gør Etiopien sårbar over for mere ekstreme
klimaændringer, og adgang til vand og energi kan blive en kilde til konflikt
– en risiko der forventes at stige i takt med øget efterspørgsel fra en hurtigt
voksende befolkning. En stor vandkraftkapacitet er dog samtidig en styrke, da
det giver mulighed for at integrere andre former for vedvarende energi, f.eks.
sol- og vindenergi.
Etiopien har mistet det meste af landets skovdække som følge af skovrydning og
miljøbelastning. Det nuværende skovdække på 17,2 pct. er ikke tilstrækkeligt til
at opretholde stabile økosystemer og sikre bæredygtig anvendelse af skovenes
ressourcer, særligt i lyset af det øgede pres fra klimaforandringer. Afskovning
er i høj grad drevet af efterspørgslen på landbrugsjord samt tømmer til brænde
og byggeri. Ikke-bæredygtigt skovbrug i Etiopien har negative konsekvenser
for lokalsamfunds modstandsdygtighed over for klimarelaterede chok, og
afskovning medfører erosion af bjergsider og mindsker tilgængeligheden af
vandressourcer. Ydermere presses eksistensgrundlag og indkomstmuligheder i
landområderne, der er afhængige af skovens ressourcer.
Humanitære udfordringer og migration
Det vurderes, at mere end 20 mio. mennesker blandt Etiopiens 120 mio.
indbyggere har behov for humanitær støtte som følge af langvarige
og overlappende humanitære kriser, der sætter menneskers liv og
eksistensgrundlag på spil. Omfattende tørke fra 2020 til 2023 påvirkede
omkring 13 mio. mennesker. Klimarelaterede chok som tørke og
tilbagevendende oversvømmelser forventes kun at blive mere hyppige
og alvorlige i fremtiden. Også det høje konfliktniveau har bidraget til den
humanitære krise og resulteret i omfattende intern fordrivelse. Omkring
4 mio. mennesker er internt fordrevne og er blandt landets mest sårbare
grupper. Data fra 2023 indikerer, at 70 pct. af internt fordrevne er fordrevet
grundet konflikter i deres lokalområder og 13 pct. som følge af tørke
(resterende har angivet andre årsager). Endelig huser Etiopien omkring 1 mio.
flygtninge fra Somalia, Sydsudan, Sudan og Eritrea. Etiopien fører en åben
dør-politik over for flygtninge og har påtaget sig betydelige forpligtelser under
Global Compact on Refugees (GCR). Landets ressourcer er imidlertid ikke
tilstrækkelige til at sikre flygtninge beskyttelse og adgang til basale ydelser.
Graden af fødevareusikkerhed og underernæring er alarmerende med kritisk
høje niveauer, særligt blandt internt fordrevne og flygtninge. Den humanitære
Etiopien fører en åben
dør-politik over for flygtninge
og har påtaget sig betydelige
forpligtelser under Global
Compact on Refugees (GCR).
Landets ressourcer er
imidlertid ikke tilstrækkelige
til at sikre flygtninge
beskyttelse og adgang til
basale ydelser.
Strategisk ramme for Danmarks engagement i Etiopien 2025-2029
13
 URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 261: Strategisk ramme for Danmarks engagement i Etiopien 2025-2029
2908986_0014.png
Kontekst, risici og udfordringer
responsplan for 2023, der beløb sig til 4 mia. USD, var massivt underfinansieret
med en dækning på blot 34 pct. af det humanitære behov. De tilgængelige
ressourcer er fortsat utilstrækkelige til at dække de massive humanitære
behov i Etiopien, og det er derfor nødvendigt med langsigtede løsninger på
landets humanitære udfordringer.
Med en geografisk placering langs den østlige migrationsrute på Afrikas Horn er
Etiopien et centralt oprindelses- og transitland for irregulær migration. Omkring
382.000 grænsekrydsninger blev registeret i 2023 (heraf omkring 72 pct.
udrejsende/28 pct. indrejsende), hvoraf langt størstedelen er arbejdsmigranter
på den østlige rute mod Saudi Arabien (ca. 45 pct.). Flertallet af de etiopiske
migranter, der migrerer til Saudi Arabien, returneres hårdhændet til Etiopien og
kommer tilbage til særligt sårbare situationer, ofte udstødt af deres familier og
lokalsamfund, der forventede at modtage økonomisk støtte gennem remitter.
Fra en landsby nær Awash, Etiopien.
Foto: Mikael Togeby
14
Strategisk ramme for Danmarks engagement i Etiopien 2025-2029
 URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 261: Strategisk ramme for Danmarks engagement i Etiopien 2025-2029
2908986_0015.png
Kontekst, risici og udfordringer
Scenarier for fremtiden
Baseret på den aktuelle kontekst kan tre overordnede scenarier anføres
for de kommende 1-5 år: 1) forbedring, 2) ’status quo’ med bevægelse mod
gradvis forværring 3) og forværring. Landets sikkerhedssituation samt
regeringens evne til at håndtere stigende politisk og social fragmentering og
til at adressere makroøkonomiske udfordringer udgør elementer med særlig
betydning for Etiopiens stabilitet. Da de præsenterede scenarier kombinerer
en række sikkerhedsmæssige, politiske og økonomiske, er der sandsynlighed
for, at den reelle udvikling vil være en kombination af forbedring på nogle
områder og forværring på andre. Det mest sandsynlige scenarie for de
kommende år vurderes at være et sted mellem ’status quo’ og ’forværring’ med
forventning om fortsat høje niveauer af skrøbelighed og usikkerhed.
Figur 1: Scenarier
Scenarie 1:
råderum er fortsat under pres. Økonomiske reformer
gennemføres, men det vil tage tid at adressere de
strukturelle udfordringer og vanskelige vilkår for den
private sektor, der hæmmer jobskabelse og vækst.
Den humanitære situation i landet forbliver stort set
uændret som følge af vedvarende konflikt og klima-
relaterede katastrofer. Samarbejde mellem Etiopiens
regering og internationale partnere, herunder EU og
medlemslande, er fortsat vanskeligt, men dog muligt
på nogle fælles prioritetsområder.
Forbedring
Etiopien formår at skabe holdbare politiske løsninger
på centrale interne konflikter og øge den social
sammenhængskraft, herunder gennem processer
for at sikre retsforfølgelse for menneskerettigheds-
krænkelser og skabe national dialog. Regeringen
implementerer økonomiske reformer, der muliggør
genoptagningen af IMF’s støtteprogram og forbedrer
rammebetingelserne for både den private sektor og
udenlandske investeringer. De positive tiltag øger
landets overordnede stabilitet og menneskerettig-
hedssituation og udgør et grundlag for at genoptage
demokratiseringsprocesser og yderligere øge råde-
rummet for civilsamfund og medier. Som følge af den
positive udvikling vil samarbejde mellem Etiopiens
regering og internationale partnere, herunder EU og
medlemslande, forbedres
Scenarie 3:
Scenarie 2:
‘Status quo’ bevægende mod gradvis forværring
De grundlæggende drivkræfter bag skrøbelighed
fastholdes. Konflikt og ustabilitet i flere regioner
fortsætter uden reelle politisk løsninger eller
erstattes af andre konflikter. Den dybe fragmen-
tering i samfundet vedbliver og den økonomiske
situation skaber yderligere spændinger. Demokra-
tiske fremskridt lader vente på sig, menneskeret-
tighedskrænkelser fortsætter, og civilsamfundets
Forværring
Eksisterende eller nye væbnede konflikter eskalerer
og spredes til flere dele af landet. Spændinger langs
etniske skillelinjer forværres, og befolkningens
tiltro til regeringen svækkes markant, mens støtten
til væbnede grupper stiger. Regeringen i Addis er
truet. Et udbredt sikkerheds- og regeringsvakuum
i landets regioner bidrager til øget skrøbelighed.
Den økonomiske situation forværres med stigning
i arbejdsløshed og fattigdom til følge. Situationen
i landet truer den sociale sammenhængskraft og
medfører øget risici for landsdækkende borgerkrig
og ultimativt risiko for fragmentering af landet. Dette
kan have konsekvenser for stabiliteten på hele Afrikas
Horn, herunder forholdene til nabolandene Somalia
og Eritrea og medføre en stigning i fordrivelse,
flygtningestrømme og humanitære behov.
Strategisk ramme for Danmarks engagement i Etiopien 2025-2029
15
 URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 261: Strategisk ramme for Danmarks engagement i Etiopien 2025-2029
2908986_0016.png
Danmarks politiske prioriterer, tidligere indsatser og styrker
3. Danmarks politiske prioriteter,
tidligere indsatser og styrker
Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi fastsætter ambitionen om
at styrke vores engagement i Afrika på tværs af udviklings-, udenrigs-, handels-
og sikkerhedspolitik. Danmarks indsats skal bidrage til politisk stabilitet
og sikkerhed, bæredygtig økonomisk udvikling og landenes strategiske
uafhængighed samt dæmme op for den irregulære migration. Globalt ønsker
Danmark fortsat at være et foregangsland på klimaområdet. Disse politiske
prioriteter er særligt relevante ift. Danmarks partnerskab og engagement med
Etiopien.
Etiopien er et godt eksempel på, hvorfor Danmark bør styrke sit engagement
i Afrika. Landet har væsentlig politisk betydning globalt og vigtige politiske
alliancer, et ambitiøst engagement i global klimapolitik, klart økonomisk
potentiale samt stor betydning for fred og sikkerhed i Afrika, særligt på Afrikas
Horn. Engagementet med Etiopien er derfor særdeles relevant i et geopolitisk
perspektiv, hvor båndene til Etiopien bidrager til at balancere globale
alliancer, fremme grøn omstilling samt at støtte muligheder for international
økonomisk udvikling og sikkerhed på et af Europas nabokontinenter. Trods
øgede spændinger med nabolandene i de seneste år fremhæver Etiopien
stadig sig selv som en stabiliserende faktor i regionen, bl.a. underbygget af
et stort bidrag til fredsbevarende tropper på kontinentet. Men Etiopiens rolle
er kompleks. Etiopiens ønske om direkte adgang til havet afspejler landets
ambitioner inden for international handel og sikkerhed, men har samtidig
bidraget til belastning af forholdet til Eritrea og Somalia, hvilket risikerer
yderligere at destabilisere en allerede skrøbelig region. Samarbejdet med
Etiopien kræver derfor en dynamisk og strategisk tilgang.
Gennem engagement med Etiopien vil vi fremme danske kerneprioriteter
om bekæmpelse af fattigdom og ulighed, fremme af demokrati,
menneskerettigheder, politisk stabilitet og sikkerhed, bæredygtig
økonomisk udvikling, imødegå irregulær migration og gå forrest i den
globale klimaindsats med fokus på klimatilpasning og reduktion af
drivhusgasudledninger. Danmark er godt rustet til at fremme disse
prioriteter baseret på et omfattende eksisterende engagement gennem
en række instrumenter i Etiopien. Under den strategiske ramme for 2025-
2029 vil Danmark udvide engagementet på områder, hvor der allerede er
opnået positive resultater og bruge erfaringer fra tidligere engagementer
til at kvalificere det politiske samarbejde, valg af udviklingsinstrumenter,
engagementstyper og partnerskaber. Væsentlige resultater og erfaringer,
der udgør Danmarks politiske prioriteter i samarbejdet med Etiopien, er
skitseret nedenfor.
Fattigdomsbekæmpelse og modstandsdygtighed
Bekæmpelse af fattigdom og ulighed er en kerneprioritet i dansk
udviklingssamarbejde. I Etiopien vil Danmark støtte denne prioritet gennem
bidrag til modstandsdygtighed og økonomiske muligheder med et særligt
16
Strategisk ramme for Danmarks engagement i Etiopien 2025-2029
 URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 261: Strategisk ramme for Danmarks engagement i Etiopien 2025-2029
2908986_0017.png
Danmarks politiske prioriterer, tidligere indsatser og styrker
fokus på sårbare grupper. Indsatsen vil følge Danmarks udviklingspolitiske
prioriteter, der slår fast, at Danmark har en menneskerettighedsbaseret
tilgang og arbejder for at beskytte de mest udsatte samt yder en særlig
indsats for at fremme og beskytte pigers og kvinders rettigheder.
Under det nuværende bilaterale udviklingsprogram har Danmark ydet
betydelig støtte til Etiopiens sociale sikkerhedsnet (PSNP), der bidrager til
fødevaresikkerhed for den fattigste del af Etiopiens befolkning, og er et
centralt instrument i at bekæmpe fattigdom og ulighed. Danmark og Canada
var i fællesskab med Verdensbanken stiftende partnere i etableringen af
projektet Urban Productive Safety Nets and Jobs Programme (UPSNJP), der
siden etableringen af et sikkerhedsnet i byområder i 2020 har støttet mere
end 1,5 mio. mennesker. Projektet fokuserer særligt på beskæftigelse blandt
unge samt støtte til flygtninge, internt fordrevne og værtssamfund. For at
imødekomme de voksende behov udvides projektet i det kommende år med
yderligere støtte til flygtninge og internt fordrevne. Danmark har desuden
placeret sig som en strategisk partner ift. at fremme modtandsdygtighed
for flygtninge, internt fordrevne og værtssamfund på tværs af humanitære,
udviklings- og fredsopbygningsindsatser. Endelig er Danmark en central
stemme i støtten til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder i landet.
Danmarks styrkeområder suppleres af omfattende humanitær støtte og
tilstedeværelse af strategiske civilsamfundspartnere i Etiopien, der bidrager
til at fremme beskyttelse af menneskerettigheder, modstandsdygtighed og
psykosocial sundhed hos de mest sårbare befolkningsgrupper, herunder
flygtninge og internt fordrevne samt kvinder og piger.
Tilsvarende har Danmarks
støtte til skovbrugssektoren
ledt til bevaring af mere end
50.000 hektarer skovareal,
plantning af omkring 9 mio.
træer og støtte til at mere
end 4.000 husholdninger i det
sydvestlige Etiopien, der har
øget indkomsten og evnen til
at modstå klimaforandringer,
styrket sit eksistensgrundlag
samtidig med, at man
bevarer skovene.
Grøn vækst
Danmark har klare forudsætninger for at være en grøn frontløber og
brobygger på klimaområdet med afsæt i vores egne ambitiøse nationale
klimamål og betydelige globale engagement på klimaområdet. Etiopien har
på samme måde ambitiøse nationale og internationale klimamål og er derfor
en særligt relevant partner på området. Danmark har allerede et veletableret
klimaengagement i Etiopien, der omfatter en række instrumenter, samt gode
erfaringer med samarbejde med Etiopien på multilateralt niveau.
Danmark har i Etiopien opnået markante resultater inden for landbrug,
skovbrug, vand og energi og har etableret tætte relationer med både
centrale og regionale regeringsorganer. Den danske støtte til Etiopiens
nationale Agricultural Transformation Institute (ATI) under det nuværende
danske landeprogram har været medvirkende til at tiltrække støtte fra andre
partnere og øge produktiviteten i landbruget og fødevaresikkerheden i landet.
Tilsvarende har Danmarks støtte til skovbrugssektoren ledt til bevaring af
mere end 50.000 hektarer skovareal, plantning af omkring 9 mio. træer og
støtte til at mere end 4.000 husholdninger i det sydvestlige Etiopien, der
har øget indkomsten og evnen til at modstå klimaforandringer, styrket sit
eksistensgrundlag samtidig med, at man bevarer skovene. Yderligere støtter
Danmark gennem UNICEF Etiopiens One WASH National Programme, der
søger at øge adgang til stabil, billig og bæredygtig vand- og sanitetstjenester.
Strategisk ramme for Danmarks engagement i Etiopien 2025-2029
17
 URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 261: Strategisk ramme for Danmarks engagement i Etiopien 2025-2029
2908986_0018.png
Danmarks politiske prioriterer, tidligere indsatser og styrker
Danmark har bidraget til mærkbare resultater for Etiopiens grønne omstilling.
Danmark støtter opførelsen af en vindmøllepark på 100 MW i Assela i Oromia-
regionen, der har til formål at øge adgangen til stabil, grøn energi og forbedre
energiplanlægning og -effektivitet i den etiopiske energisektor. Gennem
strategisk sektorsamarbejde (SSC) i vand- og energisektoren har Danmark
støttet kapacitetsopbygning i forbindelse med vand- og energiplanlægning,
effektiv drift af el-nettet samt integrering af vindkraft i det etiopiske el-system.
Danmarks klimaprogrammer adresserer risici for konfliktrelateret til adgang til
naturressourcer og ikke-bæredygtig ressourceforvaltning ved at sikre inklusion
og ligebehandling i levering af serviceydelser for at reducere marginalisering
af befolkningsgrupper. For eksempel styrker indsatser for bedre adgang til
vand modstandsdygtighed over for effekterne af klimaforandringer samt
reducerer potentielle konflikttriggere i tørkeudsatte områder.
SSC-programmerne engagerer sig i områder, hvor Danmark og Etiopien har
en stærk fælles interesse og er et eksempel på, hvordan dansk ekspertise
kan gavne Etiopien. Dette har gjort Danmark til en betroet partner i vand-
og energisektoren. Den danske ambassade har gennem SSC-programmet
skabt et stærkt netværk og stor viden om, hvordan danske løsninger kan
imødekomme lokale udfordringer, hvorfor programmet både bidrager til at
sikre bæredygtig udvikling i Etiopien og fremmer danske løsninger. Ydermere
har SSC-programmerne gjort Danmark i stand til at indgå partnerskaber
med Etiopien i multilaterale arenaer. Eksempelvis delte Danmark og Etiopien
formandskabet for energiomstillingssporet ved UNGA i 2019.
Forskningssamarbejde
Et betydeligt antal dansk-etiopiske forskningsprojekter støttet gennem
Danida Fellowship Center (DFC) har fremmet det akademiske samarbejde
mellem Danmark og Etiopien og skabt en stærk platform for fremtidigt
engagement, ikke mindst relateret til klimadagsordenen. Igangværende
samarbejdsprojekter adresserer en bred vifte af emner, heriblandt
klimamigration, anstændigt arbejde og inklusiv industrialisering, globale
kønsnormer og vold mod kvinder, forædlingsteknikker til dyrkning af byg,
klimasmart kaffe samt omstilling til vedvarende energi. Siden den seneste
finansieringsrunde i 2023 har samarbejdet haft klima som fokus, hvilket også
ventes at gælde fremadrettet.
Et betydeligt antal dansk-
etiopiske forskningsprojekter
støttet gennem Danida
Fellowship Center (DFC) har
fremmet det akademiske
samarbejde mellem
Danmark og Etiopien og
skabt en stærk platform
for fremtidigt engagement,
ikke mindst relateret til
klimadagsordenen.
Menneskerettigheder
Danmark vil fortsætte med at fremme demokratiske værdier og respekt
for menneskerettigheder for at skabe håb og muligheder for alle.
Menneskerettigheder og demokrati er samtidig det fundament, vores
udviklingssamarbejde hviler på. I Etiopien må Danmark balancere mellem
en principfast indsats for fremme af menneskerettigheder på den ene
side og en mere pragmatisk tilgang med udgangspunkt i ligeværdige
partnerskaber på den anden side. Vi vil bygge videre på eksisterende
erfaring med at fremme menneskerettigheder i Etiopien, både på politisk og
programmatisk niveau, hvor Danmark har opnået vigtige resultater trods en
udfordret menneskerettighedskontekst. Eksempelvis har Danmarks støtte
til kapacitetsopbygning af den etiopiske menneskerettighedskommission
gennem Dansk Institut for Menneskerettigheder været afgørende for
kommissionens evne til at varetage sit mandat. Danmark er i dag en
18
Strategisk ramme for Danmarks engagement i Etiopien 2025-2029
 URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 261: Strategisk ramme for Danmarks engagement i Etiopien 2025-2029
2908986_0019.png
Danmarks politiske prioriterer, tidligere indsatser og styrker
vigtig partner i flere nationale processer, der skal sikre retsforfølgelse,
retfærdighed, fred og forsoning i Etiopien. Danmark støtter eksempelvis
Etiopiens nationale dialogproces gennem UNDP, og gennem den etiopiske
menneskerettighedskommission og kontoret for FN’s højkommissær for
menneskerettigheder (OHCHR) støtter Danmark den etiopiske regerings
arbejde med at sikre retfærdighed for menneskerettighedskrænkelser under
det såkaldte transitional justice-initiativ.
Stabilitet og sikkerhed
Danmark har en stærk interesse i at støtte stabilitet og sikkerhed i Etiopien,
både for at fremme udvikling og stabilitet i regionen samt for at dæmme op
for irregulær migration. Danmarks engagement for fred og stabilitet i Afrika
tager afsæt i vores stærke værdisæt og ønske om en regelbaseret verden,
fremme af multilateralisme og stærke institutioner. Danmark og de afrikanske
lande har en fælles interesse i at støtte afrikansk multilateralisme i at levere
afrikanske løsninger.
Danmark har et tæt partnerskab med den Afrikanske Union, som er en vigtig
aktør i at sikre stabilitet og sikkerhed på kontinentet. Med en ’whole-of-
government’-tilgang, der bringer erfaringer sammen fra dansk forsvar, politi
og udenrigstjeneste, har Danmark desuden en særlig styrke til at adressere
freds- og sikkerhedsudfordringer på Afrikas Horn. Den første fase af Danmarks
regionale Freds- og Stabiliseringsprogram (FSP) for Afrikas Horn blev lanceret i
2011 med det formål at adressere centrale sikkerhedsudfordringer i regionen
samt direkte og indirekte trusler mod Danmarks sikkerhed, herunder voldelig
ekstremisme. Den igangværende fjerde fase af FSP (2023-2026) har til
formål at adressere grundlæggende årsager til usikkerhed på Afrikas Horn
samt modarbejde Somalias, Etiopiens og Kenyas destabiliserende effekt på
hinanden.
Endelig er Danmarks bilaterale indsats for at fremme menneskerettigheder
og social sammenhængskraft med til at styrke grundlaget for stabilitet og
sikkerhed i Etiopien.
Danmark har en stærk
interesse i at støtte stabilitet
og sikkerhed i Etiopien, både
for at fremme udvikling
og stabilitet i regionen samt
for at dæmme op for
irregulær migration.
Strategisk ramme for Danmarks engagement i Etiopien 2025-2029
19
 URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 261: Strategisk ramme for Danmarks engagement i Etiopien 2025-2029
2908986_0020.png
Strategiske beslutninger for det fremtidige engagement
4. Strategiske beslutninger
for det fremtidige engagement
Danmarks omfattende engagement i Etiopien understøtter Afrika-
strategiens ambition om at styrke det danske engagement i Afrika med
fokus på målrettede, ligeværdige og troværdige partnerskaber baseret
på ærlig, ligeværdig dialog om fælles interesser. Fælles interesser med
Etiopien omfatter især den grønne dagsorden, støtte til grøn omstilling
og bæredygtige løsninger samt fremme af stabilitet og muligheder i
Etiopien og på Afrikas Horn samt imøddegåelsen af irregulær migration.
Selvom menneskerettigheder fortsat er et sensitivt område, er forbedring
af menneskerettighedssituationen en central prioritet for Danmark i
Etiopien og anses for at være en forudsætning for stabilitet samt et centralt
samarbejdsområde i et ligeværdigt partnerskab.
På linje med regeringens Afrika-strategi har den strategiske ramme for
Etiopien fokus på tæt bilateralt samarbejde med henblik på at adressere fælles
udfordringer. Støtte til initiativer ledet af de centrale eller regionale myndigheder
vil derfor være et vigtigt element i partnerskabet, og en normalisering af
samarbejdet er nødvendig for at Etiopiens regering kan adressere landets
skrøbelighed. Engagementet vil samtidig omfatte betydelig støtte til andre
aktører, herunder særligt civilsamfundsaktører med henblik på at styrke lokalt
drevne indsatser, samt til multilaterale partnere, der har en vigtig rolle at
spille i forhold til at opbygge de etiopiske myndigheders kapacitet og bidrage
til implementeringen af nationale politiske strategier og udviklingsplaner.
Multilaterale partnere som Verdensbanken er desuden afgørende for at
adressere de grundlæggende makroøkonomiske udfordringer, som Etiopien står
over for med henblik på at styrke den etiopiske økonomis modstandsdygtighed,
som er en kritisk forudsætning for udvikling på tværs af de strategiske mål.
Danske virksomheders engagement i Etiopien er fortsat lavt og afspejler de
udfordrende rammebetingelser, som udenlandske virksomheder opererer
under i Etiopien. Danmark vil fortsætte med at udforske muligheder for handel
og investeringer i Afrika, herunder ved at adressere barrierer for handel og
investeringer på både bilateralt og EU-niveau. Dette fokus imødekommer
et stærkt etiopisk ønske om øget handelssamarbejde og flere udenlandske
investeringer. Danmark vil fortsætte med at støtte privatsektorengagement
samt indgå i dialog med de etiopiske myndigheder om at forbedre ramme-
betingelserne for virksomheder i landet. Danske virksomheder og dansk
’know how’ kan komme til at spille en relevant rolle for at fremme adgangen til
sundhed, uddannelse og grøn omstilling. Hertil vil Danmark afsøge muligheder
for at fremme etiopisk eksport til europæiske markeder. Endelig vil den
kommende fase af Danmarks partnerskab med den Afrikanske Union fokusere
på frihandel, hvor den nylige ratificering og lancering af Den Afrikanske
Frihandelsaftale (AfCFTA) er et vigtigt skridt mod at styrke samhandel mellem
lande i Afrika samt et fundament for bæredygtig udvikling.
Danmarks omfattende
engagement i Etiopien
understøtter Afrika-
strategiens ambition om at
styrke det danske engagement
i Afrika med fokus på
målrettede, ligeværdige og
troværdige partnerskaber
baseret på ærlig, ligeværdig
dialog om fælles interesser.
20
Strategisk ramme for Danmarks engagement i Etiopien 2025-2029
 URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 261: Strategisk ramme for Danmarks engagement i Etiopien 2025-2029
2908986_0021.png
Strategiske beslutninger for det fremtidige engagement
I lyset af Etiopiens nuværende skrøbelighed og usikkerhed er en
konfliktsensitiv og fleksibel tilgang til samarbejdet nødvendig. Danmark
prioriterer at bevare relationer med andre lande, også når vi er uenige
med dem, og vi vil i Etiopien løbende tage stilling til situationen og
rammebetingelserne for samarbejdet. Samarbejdet i Etiopien med en bred
vifte af partnere på tværs af myndigheder, multilaterale organisationer,
civilsamfund og den private sektor vil bidrage til at gøre Danmarks
engagement tilpasningsdygtigt, med mulighed for løbende at justere typen
og niveauet af samarbejde med konkrete partnere. Der er desuden behov for
en geografisk målrettet tilgang, der kan adressere specifikke udfordringer og
muligheder i Etiopiens forskellige regioner.
Danmarks engagement omfatter en række instrumenter, der reflekterer
bredden af danske interesser i Etiopien. Disse inkluderer politisk dialog,
et udviklingsprogram, grønt myndighedssamarbejde og særskilte
programmer for fred, stabilitet og bæredygtighed i Afrika, humanitær
støtte, forskningssamarbejde og privatsektorengagement. Hertil kommer
kernebidrag til FN og Verdensbanken, strategiske partnerskaber med danske
civilsamfundsaktører og andre dansk finansierede engagementer. Endeligt
vil Danmark afsøge muligheder for kulturelt samarbejde og udveksling
som fremhævet i regeringens Afrika-strategi. Det samlede engagement er
udformet med henblik på at sikre en sammenhængende indsats.
Ved siden af det bilaterale engagement i Etiopien arbejder Danmark sammen
med EU. Danmark arbejder for at styrke EU’s engagement og positionere
EU som en central partner for Etiopien med en tydelig stemme og synlig
rolle. Danmark arbejder særligt på at fremme EU’s engagement inden for
fattigdomsbekæmpelse, modstandsdygtighed, grøn omstilling, demokrati
og menneskerettigheder. De tre strategiske mål i Danmarks strategiske
ramme for Etiopien har betydelige fællestræk med de tre søjler under EU’s
landeprogram for 2024-2027, og Danmark spiller en aktiv rolle for at sikre
relevans, koordination og komplementaritet mellem den danske, EU’s og
andre medlemslandes engagementer. Danmark vil afsøge andre muligheder
for yderligere synergier og fælles programmering, f.eks. gennem Team Europe
initiativer eller Global Gateway, hvor EU og medlemslande går sammen om
specifikke indsatser.
Strategisk ramme for Danmarks engagement i Etiopien 2025-2029
21
 URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 261: Strategisk ramme for Danmarks engagement i Etiopien 2025-2029
2908986_0022.png
Vision og strategiske mål
5. Vision og
strategiske mål
Den overordnede vision for Danmarks engagement i Etiopien i 2025-2029 er
at fremme modstandsdygtighed, grøn udvikling og stabilitet i Etiopien. Dette
vil også bidrage til at mindske skrøbeligheden på Afrikas Horn og reducere
irregulær migration. Tre komplementære strategiske mål vil understøtte den
overordnede vision. Dette afsnit udfolder politiske prioriteter og instrumenter
under hvert af de tre strategiske mål.
Styrke modstandsdygtighed og fremtidsmuligheder
At fremme modstandsdygtighed over for kriser blandt s mest sårbare
befolkningsgrupper og at give økonomiske muligheder til alle vil være af
afgørende betydning for at bekæmpe fattigdom og ulighed i Etiopien og
dermed mindske skrøbelighed og grundlæggende årsager til migration.
Det bilaterale udviklingsprogram, strategiske partnerskaber med danske
civilsamfundsaktører og humanitær støtte til Etiopien vil alle være instrumenter,
der understøtter dette formål, som også fremmes gennem politisk dialog
omkring implementeringen af centrale regeringsinitiativer. Formålet har klare
synergier med Human Development-søjlen under EU’s landeprogram 2024-
2027, der har fokus på sundhed, uddannelse og fordrivelse.
Sociale sikkerhedsnet og anstændigt arbejde
Det sociale sikkerhedsnet, PSNP (Productive Safety Net Program), som ledes
af den etiopiske regering, er landets vigtigste instrument til at bekæmpe
fattigdom, ulighed og fødevareusikkerhed og derfor også centralt for at fremme
modstandsdygtighed blandt landets skrøbelige befolkningsgrupper. Det er
samtidig afgørende at skabe jobmuligheder for at imødegå den omfattende
arbejdsløshed, der er blandt de primære socioøkonomiske udfordringer i landet
og drivkraft for fattigdom og skrøbelighed. Dette gælder særligt i byområder
og for Etiopiens store ungegeneration, samt for kvinder, der møder særlige
udfordringer i at tilgå anstændigt arbejde i den formelle sektor.
Bæredygtige løsninger for fordrevne
Migranter, flygtninge og internt fordrevne er blandt de mest sårbare i landet med
begrænset rettighedsbeskyttelse og adgang til basale serviceydelser. Danmark
vil anvende sin særlige styrke inden for rettighedsbeskyttelse og fremme af
humanitær-udviklingsneksus tilgange for at skabe bæredygtige løsninger og
livsgrundlag. Særlig opmærksomhed vil blive givet til kvinder og børn, som
22
Strategisk ramme for Danmarks engagement i Etiopien 2025-2029
 URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 261: Strategisk ramme for Danmarks engagement i Etiopien 2025-2029
2908986_0023.png
Vision og strategiske mål
ofte rammes særligt hårdt af kriser, og til at imødegå udfordringer relateret
til klimarelateret fordrivelse. Danmarks forpligtelser til at fremme lokalisering
samtgeografisk målrettede indsatser er særligt relevante på dette område.
Sundhed og uddannelse
Manglende adgang til sundhed og uddannelse er en stor udfordring i
Etiopien, særligt i konfliktramte regioner. I Tigray-regionen blev 80 pct. af
sundhedsfaciliteterne og 85 pct. af skolerne ødelagt under konflikten, og
massiv genopbygning er nødvendig. Den etiopiske regering har lanceret
en ambitiøs plan for genopbygning af konfliktramte regioner, som vil være
afgørende for at styrke modstandsdygtighed. Ressourcerne til at gennemføre
planen er dog langt fra tilstrækkelige.
Danmarks har en særlig kapacitet og ekspertise inden for seksuel og
reproduktiv sundhed og rettigheder, der gør os til en central partner med en
stærk og respekteret stemme i en etiopisk kontekst. Den etiopiske regering
støtter området og ønsker at levere fremskridt for forpligtelser om bl.a. at
forhindre børneægteskaber. Adgang til rent vand, der er et centralt forhold for
at forhindre spredning af smitsomme sygdomme, samt til energi er yderligere
relevante områder, hvor Danmark har ekspertise. Danmarks engagement
inden for uddannelse fokuserer særligt på ligestilling mellem kønnene samt
fordrevne befolkningsgrupper. Danske strategiske civilsamfundspartnere
har desuden væsentlig kapacitet på området, herunder med mental og
psykosocial sundhed, der er særligt relevant i konfliktramte områder.
Støtte konfliktsensitiv og inklusiv grøn vækst
Med grøn vækst som et af de primære interessefællesskaber mellem
Danmark og Etiopien vil Danmark engagere sig i at fremme etiopiske
ambitioner og adressere sårbarhed over for klimaforandringer. Etiopiens
Climate-Resilient Green Economy (CRGE) strategi fokuserer på fire søjler:
landbrug, skovbrug, vedvarende energi og avanceret teknologi. Danmarks
engagement vil støtte implementeringen af strategien gennem indsatser
med fokus på klimatilpasning og grøn udvikling. Engagementet vil tage
afsæt i en konfliktsensitiv tilgang, der adresserer krydsfeltet mellem klima-
og miljøforhold og konfliktdynamikker, hvilket er yderligere relevant for
Danmarks fokus på neksus mellem klima, fred og sikkerhed som et af
prioritetsområderne i Danmarks medlemskab af FN’s Sikkerhedsråd 2025-
2026. Ydermere kan samarbejde på klimaområdet agere springbræt for
multilaterale alliancer, hvorigennem Danmark kan advokere for mere
ambitiøse klimamål globalt.
Det danske engagement vil omfatte grønt myndighedssamarbejde, bilateral-
og multilateral udviklingsstøtte og partnerskaber samt forskningssamarbejde.
Strategisk ramme for Danmarks engagement i Etiopien 2025-2029
23
 URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 261: Strategisk ramme for Danmarks engagement i Etiopien 2025-2029
2908986_0024.png
Vision og strategiske mål
Partnerskaber med den etiopiske regering, både på centralt og regionalt niveau,
FN og civilsamfund samt en intensiveret positiv politisk dialog vil bidrage til at
øge effekten af disse indsatser. Det strategiske formål understøttes yderligere
gennem EU’s landeprogram 2024-2027’s søjle om Green Deal.
Danmark vil videreføre og udvide engagementet inden for aktuelle indsatsom-
råder. Der er desuden potentiale for at øge indsatser inden for forskning og
analyse med henblik på at fremme viden om løsninger på klimarelaterede
udfordringer samt informere udviklingen af bæredygtige fødevaresystemer.
Bæredygtigt landbrug
Landbrugssektoren er rygraden i den etiopiske økonomi og dermed af
afgørende betydning for økonomisk udvikling i landet. Danmark vil bygge
på sin eksisterende position som strategisk partner på området og fortsætte
engagementet i landbrugssektoren med et særligt fokus på at øge klimasmart
landbrug, fremme anstændige jobs og bæredygtige fødevaresystemer.
Vand og energi
Danmark vil fortsætte sit stærke engagement i vand- og energisektorerne, hvor
Danmark kan opnå mærkbare resultater. Danmark vil i den forbindelse fremme
konfliktsensitiv forvaltning af vandressourcer, adgang til rent vand og sanitet
samt adgang til grøn og billig elektricitet. Dette vil yderlige forbedre befolknin-
gens levevilkår og sundhed og dermed bidrage til øget modstandsdygtighed.
Skov
Bæredygtig skovbrug udgør en særskilt dansk interesse. Med udgangspunkt
i gode resultater fra Danmarks igangværende indsats på området vil vi afsøge
muligheder for at øge engagementet med skovbevaring og genplantning
af skov i Etiopien med en konfliktsensitiv tilgang. Målet er at bidrage til
klimatilpasning, beskyttelse af biodiversitet, reduktion af CO
2
-udledninger
og social og økonomisk udvikling for lokalsamfund.
Fremme menneskerettigheder, social sammenhængskraft,
fred og stabilitet
Etiopien er i dag præget af væbnet konflikt, demokratisk tilbagegang, et
presset råderum for civilsamfundet, manglende retssikkerhed og retfærdighed
samt store udfordringer på menneskerettighedsområdet. Det er alt sammen
noget, der bidrager til landets ustabilitet og skrøbelighed. Der er derfor
behov for at støtte fremme og beskyttelse af menneskerettigheder, social
sammenhængskraft, fred og stabilitet, som, ud over at være et strategisk
mål i sig selv, også danner grundlag for resultater under de to øvrige mål.
Nye og vedvarende konflikter, også efter fredsaftalen i Pretoria tilbage i
november 2022, understreger det aktuelle behov for støtte til indsatser, der
24
Strategisk ramme for Danmarks engagement i Etiopien 2025-2029
 URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 261: Strategisk ramme for Danmarks engagement i Etiopien 2025-2029
2908986_0025.png
Vision og strategiske mål
adresserer de grundlæggende årsager til konflikt og som fremmer social
sammenhængskraft, varig fred og forsoning.
Indsatser under dette strategiske mål vil omfatte politisk dialog, partnerskaber
under det bilaterale landeprogram og regionale programmer for Afrikas Horn
og vil have stærke synergier med strategiske civilsamfundspartneres indsatser
inden for menneskerettigheder og social sammenhængskraft. Det strategiske
formål støttes yderligere gennem EU’s landeprograms 2024-2027 søjle om
regeringsførelse og fredsopbygning.
Menneskerettigheder og social sammenhængskraft
Danmarks engagement hviler på demokratiske værdier og menneske-
rettigheder. Politisk dialog, både bilateralt og gennem EU, vil være et nøgle-
instrument for at fremme menneskerettigheder, retssikkerhed og retfær-
dighed. Dialogen på netop dette område har de seneste år været udfordret af
vedvarende konflikt, politisk polarisering og social fragmentering, der udgør
alvorlige barrierer for reelle fremskridt.
I denne kontekst er ligeværdige partnerskaber med lokale aktører og støtte til
regeringsledede initiativer vigtige instrumenter for at fremme retfærdighed,
fred og forsoning. Danmark vil støtte op om den etiopiske regerings
transitional justice-initiativ, der skal sikre retsforfølgelse og retfærdighed for
nyere tids brud på menneskerettigheder og international humanitær lov med
særligt fokus på forbrydelser begået under konflikten i og omkring Tigray-
regionen. Ligeledes vil Danmark fortsætte støtten til Etiopiens nationale
dialogproces, der har til formål at fremme varig fred og forsoning i hele landet.
Danmarks politiske dialog og støtte til nationalt ledede processer går hånd i hånd
med en bred og udvidet støtte til menneskerettighedsaktører i Etiopien. Danmark
vil have særlig opmærksomhed på at fremme kvinders og pigers rettigheder samt
ligestilling, herunder øge kvinders politiske engagement og lederskab.
Fred og stabilisering
På den multilaterale arena vil Danmark, som en af mærkesagerne under
medlemsskabet af FN’s Sikkerhedsråd 2025-2026, arbejde for at tilpasse
krisehåndtering og konfliktforebyggelse til en ny virkelighed. Dette indebærer
støtte til den Afrikanske Union og regionale fredsstøttende operationer i Afrika
samt nye mæglingsinitiativer. Danmarks partnerskab med den Afrikanske
Union i neksusset mellem klima, fred og sikkerhed vil styrkes yderligere
gennem programmet Afrikapartnerskabet for Fred og Bæredygtighed.
Desuden vil Danmark fortsat følge den Afrikanske Unions monitorering
af Pretoria-aftalen, der afsluttede konflikten i det nordlige Etiopien, samt
indsatser for mægling mellem Etiopien og Somalia.
Danmarks engagement vil fortsat indebære målrettede freds- og stabiliserings-
indsatser med fokus på sikkerhedsudfordringer i Etiopiens grænseområder.
Danmarks Freds- og Stabiliseringsprogram for Afrikas Horn (2023-2026) vil især
bidrage til at adressere nye og tiltagende etniske konflikter i grænseområderne
til Kenya og Somalia, hvor konflikt over ressourcer og adgang til land risikerer at
hæmme social sammenhængskraft og stabilitet. Endeligt vil Danmark forsætte
støtten til IGAD’s rolle i at mægle og neddæmme konflikter på Afrikas Horn.
Strategisk ramme for Danmarks engagement i Etiopien 2025-2029
25
 URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 261: Strategisk ramme for Danmarks engagement i Etiopien 2025-2029
2908986_0026.png
Tilpasningsdygtighed og monitorering af den strategiske landeramme
6. Tilpasningsdygtighed og monitorering
af den strategiske landeramme
I lyset af den skrøbelige og uforudsigelige situation i Etiopien er kontinuerlig
monitorering af kontekst og risici, særligt relateret til sikkerhed og den
politiske udvikling i landet, en grundlæggende forudsætning for Danmarks
fortsatte engagement.
Det vil være et delt ansvar mellem den danske ambassade i Addis Ababa og
Udenrigsministeriet i København at monitorere og analysere situationen
samt evaluere resultaterne af Danmarks brede engagement i Etiopien og
implementeringen af den strategiske ramme. Den fortløbende analyse vil
samtidig danne grundlag for overvejelser omkring behov for justeringer i
tilgangen til samarbejdet, herunder brugen af specifikke instrumenter.
Ambassaden vil monitorere indsatser administreret under ambassaden
for at vurdere fremskridt og resultater samt sikre overensstemmelse med
Udenrigsministeriets retningslinjer for udviklingsbistand. Ambassaden
anvender en differentieret tilgang, hvor frekvens, omfang og type af
monitorering baseres på individuel vurdering af risiko og relevans for hvert
projekt. Monitoreringsindsatsen vil derfor have særlig opmærksomhed for
projekter med betydelige risikoprofiler.
Programmer og projekter, der administreres af kontorer i Udenrigsministeriet
(f.eks. humanitær støtte og strategiske civilsamfundspartnerskaber),
monitoreres af det pågældende kontor i København i koordination og
samarbejde med ambassaden.
Figuren på næste side viser indikatorer med relevans for monitorering af det
samlede engagement.
26
Strategisk ramme for Danmarks engagement i Etiopien 2025-2029
 URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 261: Strategisk ramme for Danmarks engagement i Etiopien 2025-2029
2908986_0027.png
Tilpasningsdygtighed og monitorering af den strategiske landeramme
Figur 2: Nøgleindikatorer for tendenser inden for de tre strategiske mål
1. Modstandsdygtighed
og fremtidsmuligheder
2. Konfliktsensitiv og
inklusiv grøn vækst
3. Menneskerettigheder,
social sammenhængs-
kraft, fred og stabilitet
1: Socioøkonomisk skrøbelighed
World Bank Human Capital Index
1: Klimatilpasning,
modstandsdygtighed over
for klimaforandringer og
bæredygtig forvaltning af vand
Ethiopia Long-Term Low
Emission and Climate Resilient
Development Strategy, ND-GAIN
Country Index on Climate Change
Vulnerability, Adaptation Actions
described in Ethiopia’s updated
National Determined Contribution
1: Menneskerettigheder
og regeringsførelse
Freedom in the World Index;
Reporter Without Borders’ Press
Freedom index
Universal Periodic Review;
Mo Ibrahim governance score;
Fragile States Index indicator on
state legitimacy
2: Beskæftigelse blandt kvinder
og unge
Afrobarometer;
World Bank, “Labour force
participation rate, female”
2: Produktive og bæredygtige
agroøkosystemer
Ethiopia Food Systems Report;
SDG 2.4.1 - Proportion of
agricultural area under productive
and sustainable agriculture (FAO)
2: Fred og stabilitet
Global Peace Index;
Fragile States Index
3: Seksuel og reproduktiv
sundhed, vold mod piger og
kvinder, børneægteskaber
Ministry of Health; World Bank,
Gender Data Portal: Ethiopia;
World Population Dashboard
Ethiopia (UNFPA)
3: Reduktion af CO
2
-udledninger,
skovbevaring og bæredygtig
energi
Mitigation Actions described
in Ethiopia’s updated National
Determined Contribution (2021),
IEA energy security index
3: Implementering af National
Dialog- og Transitional Justice-
processer
Reports from OHCHR and
the Ethiopian Human Rights
Commission
Strategisk ramme for Danmarks engagement i Etiopien 2025-2029
27
 URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 261: Strategisk ramme for Danmarks engagement i Etiopien 2025-2029
2908986_0028.png
Overblik over det bilaterale udviklingsprogram
7.
Overblik over det bilaterale
udviklingsprogram
De foregående afsnit har beskrevet det samlede danske engagement på
tværs af instrumenter. Dette afsnit vil imidlertid specifikt beskrive elementer,
som ventes at indgå i det bilaterale udviklingsprogram for 2025-2029,
som udgør ét af instrumenterne i det samlede engagement. Det bilaterale
udviklingsprogram vil være baseret på danske strategier og prioriteter,
som er beskrevet i dette dokument, og støtte op om centrale etiopiske
udviklingsplaner, herunder særligt Etiopiens 10-Year Development Plan 2021-
2030, Home Grown Economy reform” planer, Green Legacy strategien, og Long
Term Low Emission And Climate Resilient Development Strategy, samt, hvor
relevant, Justice Sector Road Map. Udviklingsprogrammet vil bestå af projekter
under hvert af de tre strategiske mål, der udvælges med blik for at skabe et
sammenhængende engagement med indsatser, der er relevante på tværs af
de strategiske mål. Alle indsatser vurderes ud fra princippet om ikke at gøre
skade (Do No Harm) og leaving no one behind samt deres potentiale for at
bidrage til fredelig og bæredygtig udvikling.
Danmark vil fortsætte samarbejdet med Etiopiens myndigheder, FN-organisa-
tioner, Verdensbanken, Den Etiopiske Menneskerettighedskommission, civil-
samfund og den private sektor. Danmark ønsker at styrke partnerskaber med
civilsamfundsorganisationer i Etiopien. Internationalt civilsamfund har demon-
streret stærk kapacitet til at levere relevante indsatser, mens lokalt civilsamfund
har et særligt potentiale for at bidrage positivt til landets fremtid. Vægten mellem
samarbejde med myndigheder, multilaterale partnere og civilsamfund vil
løbende blive vurderet med udgangspunkt i den politiske og sikkerhedsmæssige
kontekst og vil blive justeret, hvis udviklingen i landet tilsiger det.
En del af landeprogrammets budget vil indledningsvist være ikke-allokerede
midler. Det giver mulighed for løbende formulering af nye projekter, der
tager højde for ændringer i konteksten, og som kan adresse nye formål og
uforudsete udfordringer.
Indsatserne under det bilaterale udviklingsprogram vil blive implementeret
af partnere, herunder bilaterale-, multilaterale- og civilsamfundspartnere.
Danmarks ambassade i Etiopien vil sikre et tæt, løbende samarbejde med disse
inden for ambassadens kapacitet og på strategisk niveau med fokus på at
tilføre merværdi og at fremme den politiske dialog om udviklingsindsatsernes.
Det overordnede mål for Danmarks udviklingspolitiske strategi er at bekæmpe
fattigdom og ulighed, konflikt og fordrivelse og derigennem dæmme op
for irregulær migration. Danmark ønsker at skabe håb og muligheder for
det enkelte menneske, støtte retfærdige og robuste samfund og gå forrest
i kampen mod klimaforandringerne. Den strategiske ramme for Danmarks
engagement i Etiopien støtter op om disse udviklingspolitiske prioriteter.
Menneskerettigheder er et mål i sig selv, såvel som en tværgående prioritet
og et middel til at skabe et mere sikkert, modstandsdygtigt og bæredygtigt
Etiopien. Ligeledes støttes ligestilling mellem kønnene som en tværgående
prioritet såvel som gennem målrettede indsatser.
Danmark ønsker at skabe
håb og muligheder for det
enkelte menneske, støtte
retfærdige og robuste samfund
og gå forrest i kampen mod
klimaforandringerne.
28
Strategisk ramme for Danmarks engagement i Etiopien 2025-2029
 URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 261: Strategisk ramme for Danmarks engagement i Etiopien 2025-2029
2908986_0029.png
Overblik over det bilaterale udviklingsprogram
Udviklingsprojekter til støtte for
modstandsdygtighed og fremtidsmuligheder
Det bilaterale udviklingsprogram vil støtte sårbare befolkningsgruppers
modstandsdygtighed gennem indsatser, der sigter mod at øge fødevare-
sikkerhed og bekæmpe fattigdom. Det er forventningen at fortsætte støtte
til Etiopiens nationale sociale sikkerhedsnet (PSNP), sandsynligvis gennem
Verdensbankens Multi-Donor Fond. Her kan Danmark særligt arbejde for at
fremme fokus på klimatilpasning i de offentlige infrastrukturprojekter, der
finansieres gennem programmet. Danmark vil også overveje fortsat støtte til
Urban Productive Social Safety Net and Jobs Programme (UPSNJP), der fokuserer
på jobskabelse for unge samt støtter personer påvirket af fordrivelse, ligesom
muligheder for andre indsatser med fokus på anstændigt arbejde skal afsøges.
Det bilaterale udviklingsprogram vil inkludere indsatser for at fremme
fødevaresikkerhed og bæredygtige løsninger for fordrevne personer,
flygtninge og værtssamfund. Samarbejde med internationale og lokale
civilsamfundsorganisationer, potentielt gennem konsortier, vil afsøges
som en mulighed for at skabe synergier med Danmarks strategiske
civilsamfundspartnerskaber og udnytte stærke kapaciteter på disse områder.
Hertil forventes fortsat støtte til fremme af seksuel og reproduktiv sundhed og
rettigheder (SRSR), hvor Danmark kan bygge på eksisterende partnerskaber
med UNFPA og UN Women. Endelig vil støtte til Etiopiens plan for
genopbygning og genopretning af konfliktramte områder afsøges.
Udviklingsprojekter til støtte for
konfliktsensitiv og inklusiv grøn vækst
Danmark vil fortsat støtte bæredygtig udvikling og klimatilpasning i Etiopien
gennem en række instrumenter. Danmark forventer under det bilaterale
udviklingsprogram at fortsætte sit engagement i udvikling af landbrugssektoren
gennem støtte til Agricultural Transformation Institute (ATI) for at øge
kapaciteten hos nationale institutioner. I dette samarbejde vil Danmark styrke
sit fokus på anstændigt arbejde, bæredygtige fødevaresystemer og grønne
jobs. Med udgangspunkt i resultater fra myndighedssamarbejdet på vand og
UNICEF-programmet om vand og sanitet kan det bilaterale udviklingsprogram
indeholde konfliktsensitive indsatser med fokus på adgang til rent vand
og sanitet, som er centralt for klimatilpasning og for at styrke sårbare
befolkningers modstandsdygtighed. Dertil vil Danmark afsøge muligheden for
at fortsætte og udvide engagementet i skovbevaring med en konfliktsensitiv
tilgang og potentielt som del af et bredere Team Europe-initiativ. Endelig
vil fortsat støtte til Etiopiens energisektor og særligt Etiopiens planer for
elektrificering afsøges. Gennem engagementerne vil Danmark trække på sit
partnerskab med tænketanken Adelphi for yderligere at kvalificere tilgangen til
konfliktsensitiv klimatilpasning og grøn vækst. Danmark vil anlægge en holistisk
tilgang til engagementet i energisektoren og tage højde for bæredygtige
socioøkonomiske faktorer, herunder sammenhænge til udviklingsområder
som vandforsyning, jobskabelse, industrialisering samt mindskelse af
biomasseforbrug, der er afhængig af adgang til en stabil elektricitetsforsyning.
Strategisk ramme for Danmarks engagement i Etiopien 2025-2029
29
 URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 261: Strategisk ramme for Danmarks engagement i Etiopien 2025-2029
2908986_0030.png
Overblik over det bilaterale udviklingsprogram
Udviklingsprojekter til støtte for menneskerettigheder,
social sammenhængskraft og stabilitet
Danmark vil støtte kapacitetsopbygning af nationale myndigheder og
institutioner, herunder Etiopiens menneskerettighedskommission, og
samtidig udvide partnerskaber med danske/internationale og etiopiske
civilsamfundsorganisationer. Den Etiopiske Menneskerettighedskommission
og etiopiske civilsamfundsorganisationer løfter en vigtig opgave og har
formået at udnytte de nye lovgivningsmæssige rammebetingelser for
civilsamfundets råderum. Støtten bør tage hensyn til civilsamfundets
operationelle kapacitet og råderum. Med udgangspunkt i resultater under
det nuværende bilaterale landeprogram og anerkendelsen af de fortsatte
begrænsninger for pressefrihed vil specifikke projekter til støtte for
pressefrihed overvejes. Særlig opmærksomhed vil rettes mod misinformation,
desinformation og hadtale, der spiller en væsentlig rolle i stigningen af
konflikter, vold, social fragmentering og politisk polarisering i Etiopien.
Ligeledes vil specifikke projekter til støtte for ligestilling (herunder kvinders
rolle i politiske processer) udforskes.
Der forventes ligeledes dansk støtte til de etiopisk-ledede Transitional
Justice- og nationale dialog-processer samt andre nationalt ledede initiativer
for at implementere forpligtelser under Pretoria-aftalen, herunder støtte
til nedrustning, demobilisering og reintegration (DDR), med henblik på at
øge den sociale sammenhængskraft og reducere konflikt i landet. Dette vil
sandsynligvis støttes gennem UNDP eller andre multilaterale partnere, som
af den etiopiske regering måtte blive anmodet om at yde teknisk støtte.
Hertil afsøges muligheder for komplementær støtte til andre aktører, der
fremmer særligt kvinders og unges deltagelse i nationalt ledede processer.
Støtte til udvalgte dele af det etiopiske civilsamfund kan være med til at sikre,
at civilsamfundsaktører bidrager til nationalt ledede processer og holder
myndighederne til ilden, såfremt processerne ikke lever op til internationale
menneskerettighedsstandarder.
Muligheden for støtte til kulturelle projekter vil afsøges, f.eks. med fokus
på etiopisk kulturs mangfoldige og rige historie eller støtte til kulturelle
udvekslinger mellem Danmark og Etiopien.
En del af budgettet til dette strategiske mål forventes ikke-allokeret. Et
delvist ikke-allokeret budget kan være med til at sikre nødvendig fleksibilitet i
programperioden til at støtte nye mål og uforudsete udfordringer, eksempelvis
med fokus på demokratisering, valgstøtte og god regeringsførelse.
30
Strategisk ramme for Danmarks engagement i Etiopien 2025-2029
 URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 261: Strategisk ramme for Danmarks engagement i Etiopien 2025-2029
2908986_0031.png
Budget
8. Budget
I overensstemmelse med ambitionen om at styrke Danmarks engagement i
Etiopien forventes et øget budget for det kommende bilaterale landeprogram
på 1,4 mia. kroner for perioden 2025-2029.
Muger, Etiopien.
Foto: Mikael Togeby
Strategisk ramme for Danmarks engagement i Etiopien 2025-2029
31
 URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 261: Strategisk ramme for Danmarks engagement i Etiopien 2025-2029
2908986_0032.png
Strategisk ramme for
Danmarks engagement
i Etiopien 2025-2029
august 2024
udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 København K
+45 33 92 00 00
Fax: 32 54 05 33
[email protected]
www.um.dk
Design: Kontrapunkt
Publikationen kan downloades via:
www.um.dk
Teksten kan citeres frit.
www.um.dk