Folketingets Udenrigsudvalg
Dato
19/09/2024
Bilag
Strategisk Ramme for
Danmarks Engagement i
Etiopien 2025-2029
Sag
23/01714
Enhed
AFRPOL
Orientering om den nye strategiske ramme for Etiopien 2025-2029
Hermed fremsendes den endelige strategiske ramme for Etiopien 2025-2029 til
udvalgets orientering forud for offentliggørelse på Udenrigsministeriets
hjemmeside.
Daværende minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik fremlagde den
23. november 2023 et diskussionsoplæg om prioriteterne i
den nye strategisk ramme for Danmarks engagement med Etiopien for
Udenrigsudvalget. Under drøftelsen med udvalget var
der bred opbakning til prioriteterne i Danmarks fremtidige samarbejde med
Etiopien. Siden er arbejdet med den nye strategiske ramme fortsat med fokus på
bl.a. udvalgets ønsker om at styrke tværgående inddragelse af unge, jobskabelse og
potentielle sundhedsinitiativer.
En offentlig høring og debat med danske interessenter, herunder NGO’er
og
forskere fandt sted efter drøftelsen.
Prioriteterne har desuden været drøftet med repræsentanter fra Etiopiens
regering, det etiopiske civilsamfund, herunder også ungerepræsentanter, bilaterale
partnere samt EU, FN og Verdensbanken.
Endelig er retningen for den strategiske ramme løbende blevet justeret mhp. at
afspejle regeringens netop fremlagte Afrikastrategi:
’Afrikas århundrede –
Strategi
for et styrket dansk engagement med de afrikanske lande’.
Jeg vil gerne takke udenrigsudvalget for samarbejdet om tilblivelsen af den
strategiske ramme for Etiopien 2025-2029. Jeg ser frem til, at vores prioriteter i den
kommende tid kan blive ført ud i livet.
Med venlig hilsen
Lars Løkke Rasmussen
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail:
Web: UM.dk
1/1