URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 250: Henvendelse af 9. september 2024 fra Christian Balslev-Olesen m.fl. om erklæring vedrørende Danmarks officielle politik i forhold til den igangværende krig i Gaza og besættelsen af Vestbredden

Udenrigsudvalget 2023-24
URU Alm.del Bilag 250
Offentligt

Erklæring vedrørende Danmarks officielle politik i forhold til

den igangværende krig i Gaza og besættelsen af Vestbredden

Vi er en kreds af danskere, som har det tilfælles, at vi gennem en årrække har rejst, boet

og/eller arbejdet i Mellemøsten og derfor er dybt berørte af den nuværende situation i

området. På basis af vore mangfoldige faglige og institutionelle erfaringer fra området

henvender vi os herved til Udenrigsministeren, Folketingets Udenrigsudvalg og

Udenrigspolitisk Nævn med forslag til, hvordan Danmarks politik i forhold til den

igangværende krig i Gaza og besættelsen af Vestbredden kan bringes mere utvetydigt på

linje med vore folkeretlige forpligtelser som FN medlemsland og som kommende medlem af

FNs Sikkerhedsråd i 2025-2026.

Underskrivere

➢

Lars Erslev Andersen,

idéhistoriker og seniorforsker

➢

Christian Balslev-Olesen,

tidl. generalsekretær for Folkekirkens Nødhjælp, tidl. direktør for Det

Danske Hus i Palæstina

➢

Jørgen Estrup,

seniorkonsulent, tidl. Folketingsmedlem og tidl. formand for Folketingets

Udenrigsudvalg

➢

Peter Hansen,

fhv. professor, tidl. FN Undergeneralsekretær for Humanitære Anliggender og tidl.

UNRWA Generalkommissær

➢

Jørgen Harboe,

journalist

➢

Uffe Gjerding,

tidl. Kirkernes Verdensråd og mellemøstmedarbejder i Folkekirkens Nødhjælp

➢

Kirsten Lund Larsen,

journalist, tidl. Generalsekretær i KFUM og KFUK

➢

Paula Larrain,

journalist

➢

Jørgen Lissner,

tidl. FN landekooordinator i bl.a. Jordan

➢

Mogens Lykketoft,

tidl. Udenrigsminister, - formand for Folketinget og formand for FN’s

generalforsamling 2015-16

➢

Peter Lodberg,

tidl. professor, dr.theol., tidl. generalsekretær for Folkekirkens Nødhjælp og

formand for Folkekirkens Mellemkirkelige Råd

➢

Jørn Nerup,

tidl. professor, overlæge, dr.med.

➢

Anne Hjul Lybke,

KFUM og KFUK og dansk repræsentant i Kirkernes Verdensråds Centralkomite

➢

Malene Sønderskov,

seniorkonsulent, mellemøstekspert, medstifter af Strategihuset og Center

for God Forvaltning

➢

Birgitte Rahbek,

kultursociolog

➢

Kirsten Thorup,

forfatter

➢

Knud Vilby,

journalist

URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 250: Henvendelse af 9. september 2024 fra Christian Balslev-Olesen m.fl. om erklæring vedrørende Danmarks officielle politik i forhold til den igangværende krig i Gaza og besættelsen af Vestbredden

Erklæring vedrørende Danmarks officielle politik i forhold til

den igangværende krig i Gaza og besættelsen af Vestbredden

Motivation

Den igangværende israelske offensiv i Gaza har polariseret debatten mere end noget andet

udenrigspolitisk anliggende i nyere tid. Linjerne er trukket hårdt op mellem dem, der med

udgangspunkt i Israels ’ret til at eksistere’ sympatiserer med Israel og anser Gaza-krigen for at være

berettiget som ’selvforsvar’, og dem der med udgangspunkt i palæstinensernes ’ret til et hjemland’ ser

kritisk på Israels misrøgt af sine internationale forpligtelser som besættelsesmagt og på den brutale

krigsførelse i Gaza siden oktober 2023.

Denne polarisering har mange steder ført så vidt, at man glemmer eller ignorerer den historiske

sammenhæng, herunder ikke mindst at de stridende parter har gennemlevet hver deres katastrofale

kollektive trauma – Holocaust for jøderne og Nakba for palæstinenserne - som utvetydigt bør

anerkendes og respekteres og mindes, men som på ingen måde i nutiden giver ’frikort’ fra det

internationale samfunds veletablerede retsorden og spilleregler. Hamas’ uhyrlige angreb den 7.

oktober må nødvendigvis også ses i en historisk sammenhæng – som det seneste kapitel i et 75-år

langt mareridt med fordrivelse, besættelse og frustrerede bestræbelser på at finde en acceptabel

fredsløsning, der giver både palæstinenserne og israelerne mulighed for – omsider - at leve side om

side i tryghed og sikkerhed.

Samtidig er både Hamas’ angreb og Israels offensiv et udtryk for den pris, både palæstinensere og

israelere ender med at betale, når basale menneskerettigheder og regler for krigsførelse tilsidesættes,

mens det internationale samfund, herunder Danmark, er dybt splittet.

Israel/Palæstina konflikten rummer imidlertid også et globalt sikkerhedspolitisk perspektiv der, hvis

ikke vi er os det meget bevidst, risikerer at koste Danmark som småstat dyrt på længere sigt

Det har i årtier været en grundsten i dansk udenrigspolitik, at småstater opnår den største grad af

beskyttelse i en veldefineret international retsorden. Jo bedre sådan en retsorden fungerer, desto

tryggere er klodens småstater, herunder Danmark. Det samme grundprincip gælder for den

nuværende konflikt i Mellemøsten – en retfærdig og varig løsning kan kun findes inden for rammerne

af eksisterende internationale retsprincipper og konventioner. Der er ingen farbare og realistiske

alternativer uden for rammerne af FN og det internationale samfunds eksisterende retsinstanser.

På denne baggrund føler vi os forpligtede til at fastslå følgende:

Vi ser med sorg på:

At mere end 1000 civile israelere den 7. oktober 2023 blev dræbt, mens flere hundrede israelere

blev taget til Gaza som gidsler i det største, enkeltstående angreb på jøder siden Anden

Verdenskrig. Et angreb der blev udført af Hamas og andre væbnede palæstinensiske militser, og

som var et åbenlyst brud på folkeretslige principper.

At Israels uundgåelige svar på angrebet har været helt disproportionalt og haft en sådan karakter

og voldsomhed, at det har ført til seriøse anklager mod Israel ved FN’s Internationale Domstol for

krigsforbrydelser og muligvis folkemord.

At Hamas’ angreb fandt sted på baggrund af en 15 år lang blokade af Gaza striben, der i voldsom

grad har hæmmet områdets økonomisk udvikling og gjort mere end 80% af Gazas befolkning helt

eller delvist afhængig af humanitær hjælp.

At angrebet også fandt sted på baggrund af en stadig udbygning af ulovlige israelske bosættelser

på Vestbredden, konfiskation af palæstinensisk landbrugsjord, ødelæggelse af oliventræer,

restriktioner på palæstinensernes adgang til vand og begrænsninger af bevægelsesfriheden

mellem palæstinensiske byer på Vestbredden. Handlinger der tilsammen underminerer

forudsætningerne for etableringen af en palæstinensisk stat, og som har ført til en situation, hvor

Israel i henhold til adskillige officielle FN-rapporter opfylder betingelserne for at blive

karakteriseret som en apartheid-stat.

At også disse handlinger har udgjort systematiske brud på menneskerettighederne og er foretaget

i strid med FN-konventioner og resolutioner, uden at det internationale samfund har formået at

gribe ind.

Vi minder om

At FN’s menneskerettighedskonventioner og Geneve konventionernes bestemmelser for

krigsførelse blev udviklet efter 2. Verdenskrig, ikke mindst som en reaktion på krigens systematiske

forfølgelser og udryddelser af religiøse, herunder jødiske, minoriteter.

Vi beklager dybt

de kun alt for tydelige

konsekvenser

af den israelske regerings og de palæstinensiske væbnede

gruppers tilsidesættelse af disse konventioner, ikke mindst:

At israelske civile er blevet dræbt eller lemlæstet af Hamas og andre væbnede grupper i angrebet

den 7. oktober og gennem gentagne bombardementer fra Gaza af talrige civile mål i Israel.

At civile i Gaza udsættes for massive luftbombardementer, militære angreb på hospitaler, skoler

og andre civile institutioner, udenretslige henrettelser og udsultning, foreløbig med mere end

40.000 dræbte og langt flere lemlæstede på krop og sjæl til følge.

At palæstinensere på Vestbredden udsættes for daglige angreb fra bevæbnede bosættere, som

ofte assisteres af israelske soldater, og som kun meget sjældent retsforfølges af de israelske

myndigheder.

At FN Chartrets paragraf 51 om ’retten til selvforsvar’ vedvarende og konsekvent misfortolkes i den

nuværende debat. Artikel 51 refererer til FN-medlemslandes ret til at forsvare sig selv mod

udefrakommende angreb, men er ikke relevant for forholdet mellem en besættelsesmagt og

befolkningen i de besatte områder – specielt ikke, hvis besættelsesmagten tilsidesætter de

forpligtelser, som den er pålagt af Geneve-konventionerne.

At moderate, israelske stemmer får stadigt sværere ved at ytre sig i et israelsk samfund, der udviser

tydelige udemokratiske og repressive tendenser.

Vi ser desuden med stor bekymring på

de negative konsekvenser, som store dele af den vestlige verden, herunder Danmark, udsætter sig for,

hvis de vedbliver med at forsvare eller undskylde Israels tilsidesættelse af basale regler for krigsførelse

og territorial ekspansion – eksempelvis følgende:

➢

Svækkelsen af Danmarks

troværdighed

blandt lande i ’det globale syd’ som et land, der gennem

en menneskealder konsekvent har forsvaret og arbejdet for at styrke FN og de internationale

konventioner.

➢

Svækkelsen af Danmarks deraf følgende

mulighed for at påvirke

internationale politiske

dagsordener og fremme Danmarks udviklings- og udenrigspolitiske interesser globalt.

➢

Den

sikkerhedspolitiske sårbarhed,

Danmark som småstat udsættes for, når FN-beslutninger og

internationale konventioner, der beskytter de mindre stærkes ret, tilsidesættes og undergraves.

➢

Den

forråelse

der opstår, når den offentlige debat funderes på følelser og fordomme frem for fakta

og anerkendelsen af internationale spilleregler som et fælles fundament for problemløsning.

➢

Den

dæmonisering og de trusler,

danskere med muslimsk og jødisk baggrund udsættes for, når

respekten for alle menneskers lige ret til frihed og selvbestemmelse svækkes.

På denne baggrund opfordrer vi den danske regering

til at styrke arbejdet for at fremme respekten

for FN og for efterlevelsen af internationale konventioner.

Vi henviser til den Internationale Domstols vejledende kendelse fra juli 2024, herunder at:

➢

Israels besættelse af Gaza, Vestbredden og Østjerusalem er ulovlig, og at Israel er forpligtet til

hurtigst muligt at bringe besættelsen til ophør.

➢

Alle lande er forpligtet til at undgå at bidrage til at fastholde Israels ulovlige besættelse og de

konsekvenser, besættelsen har medført.

➢

Israel er forpligtet til øjeblikkeligt at indstille al bosættelsesaktivitet og evakuere alle bosættere fra

de besatte palæstinensiske områder.

Vi opfordrer derudover Danmark til,

som kommende

medlem af FN’s sikkerhedsråd,

at arbejde aktivt

for

At der etableres en varig våbenhvile i Gaza

At alle gidsler i Gaza og alle palæstinensere, som er fængslet uden dom, frigives

At stoppe Israels drab på nødhjælpsarbejdere og journalister, der arbejder i Gaza.

At styrke støtten til FN’s uundværlige organisation for palæstinensiske flygtninge (UNRWA)

At arbejde for uhindret adgang for humanitær hjælp til Gaza i overensstemmelse med den 4.

Geneve konvention.

Vi opfordrer ligeledes til,

at Danmark som

medlem af EU:

➢

aktivt bidrager til at forhindre, at EU’s naboskabsaftale med Israel misbruges til at understøtte

økonomisk aktivitet og produktion i israelske bosættelser.

Vi opfordrer desuden Danmark

som medunderskriver af

menneskerettighedskonventionen,

Folkedrabskonventionen og Geneve konventionerne til at forhindre, at den danske stat:

➢

gennem salg af våben direkte eller indirekte muliggør drab på civile palæstinensere eller israelere.

➢

gennem investeringer i og samarbejde med institutioner på besat land medvirker til at fastholde

og legitimere besættelsen og den fortsatte ekspansion af ulovlige bosættelser.

Vi opfordrer endelig den danske regering

til:

➢

At anerkende en palæstinensisk stat, funderet på allerede vedtagne FN-resolutioner, heriblandt

ikke mindst Generalforsamlingens resolution 181 (november 1947) og resolution 194 (december

1948), som bygger på princippet om opdeling af Palæstina i to separate, klart definerede stater.

➢

At arbejde på en forhandlet fred, der inddrager alle centrale aktører og repræsentanter for både

det palæstinensiske og israelske folk