Udenrigsudvalget 2023-24
URU Alm.del Bilag 25
Offentligt
2770095_0001.png
Freds- og stabiliseringsfonden
Årsrapport 2022
Freds- og stabiliseringsindsatser
under krig i Europa og
udfordringer i det globale syd
URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 25: Årsrapport 2022 for Freds- og Stabiliseringsfonden
2770095_0002.png
FSF-PROGRAM: UKRAINE S. 14
Kapacitetsudvikling af Ukraines forsvar.
Freds- og stabiliseringsfonden
har bl.a. støttet:
Støtte til ukrainske flygtninge særligt
i Ukraines nabolande.
Kapacitetsopbygning af myndigheder
ifm. indsamling af bevismateriale ift.
krigsforbrydelser begået i Ukraine.
Støtte til den internationale straffe-
domsstols arbejde i Ukraine herunder
indsamling af bevismateriale.
FSF-PROGRAM: GEORGIEN S. 24
Skovbrænde slukket med dansk
doneret udstyr i Georgien.
FN-PULJEN S. 22
FSF-PROGRAM: SAHELREGIONEN S. 16
– Opbygning af kønssensitive indkvarteringsforhold
i FN’s mission i Libanon
– Etablering af FN’s første efterretningsakademi.
– Højniveaukonference om klimasikkerhed i FN’s
fredsbevarende missioner.
– Udvikling og implementering af tidssvarende
veteranpolitik i FN.
– Bidrage til at imødegå truslen fra improviserede
sprængladninger i Yemen.
FN’S FREDSOPBYGNINGSFOND S. 20
Øget beskyttelse af civile i
konfliktsituationer samt
forebyggelse og imødegåelse
af voldelig ekstremisme i
Niger og Mali.
FSF-PROGRAM: SYRIEN OG IRAK S. 26
Støtte til eftersøgnings- og
redningsarbejde i Syrien.
Støtte til implementeringen
af atomaftalen i Iran.
Bidrage til at imødegå truslen fra
improviserede sprængladninger i
Yemen.
Støtte til redning af olielagertank-
skibet FSO SAFER.
– Støtte til det lokale civilsamfunds kapacitet til at
fremme fredsopbygning og dialog.
NATO-STØTTE HERUNDER TIL UKRAINE S. 30
– Brændstof, førstehjælpsudstyr, vintertøj,
beskyttelsesrum og generatorer mv. til det
ukrainske forsvar.
FSF-PROGRAM: GUINEABUGTEN S. 18
FSF-PROGRAM: AFRIKAS HORN S. 28
Træning af specialoperationsstyrker
i bekæmpelsen af maritim
kriminalitet herunder pirateri.
Stigning i antallet af afhoppere
fra terrorgruppen al-Shabaab.
Rådgivning og donation til
Kenyas flåde.
Freds- og stabiliseringsfonden blev oprettet i 2010 for at gøre
Danmark i stand til at engagere sig på en meningsfuld og hel-
hedsorienteret måde i nogle af verdens mest skrøbelige og
konfliktramte kontekster. Fonden spiller således en central
rolle i Danmarks engagement for fred og sikkerhed. I 2022
bidrog Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet med cirka
360 mio. kr., herunder rådgiverbidrag fra Forsvaret, Rigs-
politiet med flere.
Maritim sikkerhed i Vest-
og Centralafrika
61
2021
hændelser
35
2022
hændelser
2
Freds- og stabiliseringsfonden
Årsrapport 2022
3
URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 25: Årsrapport 2022 for Freds- og Stabiliseringsfonden
2770095_0003.png
Fondens programmer
og projekter 2022
FN-puljen
• Forsvarsministeriets FN-pulje, der gives til projekter og initiativer,
som understøtter FN’s evne til at udføre fredsbevarende arbejde
og stabilisering, blev fornyet i 2022. FN-puljen fra 2022-2024 blev
næsten tredoblet fra 15 mio. kr. til 42 mio. kr.
• Formålet med puljen er, at Forsvarsministeriet kan bidrage til pro-
jekter og områder, hvor Danmark kan bringe sin ekspertise i spil
og dermed bidrage til at reformere og styrke det fredsbevarende
arbejde.
For yderligere info klik her:
Forsvarsministeriets FN-pulje
(fmn.dk)
Ukraine
• Primo 2022 blev et nyt fireårigt program for Ukraine lanceret med
fokus på social sammenhængskraft, tillid og retfærdighed.
Programmet skulle bidrage til øget stabilitet i Ukraines østlige
regioner.
• Efter invasionen blev mange af programmets aktiviteter omlagt
til humanitære indsatser, som udover humanitær bistand og
arbejde for humanitær adgang bl.a. støtter forhandling af korn-
aftalen i Sortehavet. Ukraines militære kapacitet er også blevet
opbygget og militæret støttet med ikke-dødbringende bidrag bl.a.
gennem NATO.
Sahelregionen
• Programmet for Sahel har til formål at bidrage med sikkerhed og
stabilitet i Sahel gennem styrkelse af den regionale militære kapa-
citet, bekæmpelse af transnational organiseret kriminalitet og
menneskesmugling, bidrag til mægling i lokale klimarelaterede
konflikter, styrkelse af civilsamfundets kapacitet til at håndtere
konflikter samt forbedret beskyttelse af civilbefolkningen.
• Programmet er i 2022 blevet tilpasset som følge af militærkuppe-
ne i Mali og Burkina Faso samt Wagnergruppens tilstedeværelse i
Mali – bl.a. omfatter aktiviteterne ikke et samarbejde med de
maliske forsvars- og sikkerhedsstyrker.
Georgien
• Engagementet ved Beredskabsstyrelsen i Georgien har til formål
at styrke Georgiens civile krisestyringskapacitet med henblik på
at ruste landet til bedre at kunne håndtere katastrofer og større
ulykker.
Guineabugten
• I 2022 blev anden fase af det maritime sikkerhedsprogram for
Guineabugten lanceret. Programmet strækker sig over en fire-
årig periode.
• Formålet er, at vestafrikanske lande fremadrettet bliver i stand
til at reagere på og koordinere bedre i forhold til pirateri, rets-
forfølge pirater og identificere deres netværk og dermed øge
sikkerheden til søs.
Syrien og Irak
• I 2022 blev tredje fase af freds- og stabiliseringsprogrammet i
Syrien og Irak lanceret. Det strækker sig over en fireårig periode
og har til formål at bidrage til bæredygtig fred og stabilitet, rein-
tegration af internt fordrevne og støtte til lokale værtssamfund
samt at reducere voldelig ekstremisme og fordrivelse.
Afrikas Horn
• Programmet for Afrikas Horn har til formål at styrke den lokale,
nationale og regionale kapacitet til at håndtere usikkerhed og
konflikt samt imødegå trusler på land og til vands.
• Programmet har fokus på Kenya, Etiopien og Somalia, idet den
ustabilitet, som situationen i Somalia udgør, påvirker hele
regionen.
FN’s Freds-
opbygningsfond
• Danmark er en af de største donorer til FN’s Fredsopbygningsfond,
som støtter mindre konfliktforebyggelses- og fredsopbygnings-
projekter i skrøbelige og konfliktberørte kontekster. Det er et unikt
instrument til at respondere på og forebygge voldelig konflikt.
Danmarks støtte til Fredsopbygningsfonden var på 54 mio. kr. i
2022. Dette er en del af en flerårig bevilling på 150 mio. kr. for
perioden 2021-2023. Støtten medvirker til, at FN kan give hurtig,
fleksibel og risikovillig støtte til konfliktforebyggelse og fredsop-
bygning.
NATO
• Fonden bidrager også til NATO-stabiliseringsindsatser gennem
støtte til NATO-missioner og NATO trust-fonde.
• Støtten til NATO er både af finansiel karakter samt bidrag af per-
sonel fra Forsvaret, Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen.
4
Freds- og stabiliseringsfonden
Årsrapport 2022
5
URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 25: Årsrapport 2022 for Freds- og Stabiliseringsfonden
2770095_0004.png
Freds- og
stabiliserings-
fonden i tal
Freds- og stabiliseringsfondens (herefter
Fonden)
indsatser finansieres med både ud-
viklingsmidler (ODA) og ikke-udviklingsmid-
ler (non-ODA) fra Udenrigsministeriet og
ikke-udviklingsmidler fra Forsvarsministeriet.
I implementeringen af de indsatser, som Fonden
finansierer, kan der trækkes på faglig ekspertise
på tværs af centraladministrationen og relevante
myndigheder som eksempelvis de danske am-
bassader, Forsvaret, Hjemmeværnet, Beredskabs-
styrelsen og Rigspolitiet. Det gør Fonden til et
bredt anvendeligt instrument med indsatser, der
kan sammensættes til en specifik opgave i en
konkret kontekst.
På grund af krigen i Ukraine var der en nedgang i
Fondens budget i 2022 til 358,9 mio. kr. fra et
niveau på 514 mio. kr. i 2021.
Fondens midler implementeres hovedsagligt gen-
nem flerårige freds- og stabiliseringsprogrammer.
Dette gjorde sig også gældende for 2022, hvor
støtte til Ukraine, FN og programmet i Syrien-Irak
budgetmæssigt udgjorde de største poster.
Tanker bag
årsrapporten
2022
I 2022 har Fondens aktiviteter båret præg af,
at vi befinder os i en verden, hvor interna-
tional fred og sikkerhed har været særligt
udfordret. Når Danmark engagerer sig og
er en aktiv spiller i ustabile kontekster, op-
står udfordringer, der stiller krav til Fondens
omstillingsparathed og innovative tilgang.
Ruslands illegale invasion af Ukraine i februar
2022 har ikke blot påvirket freds- og stabilise-
ringsaktiviteter i selve Ukraine, men også stillet
krav til en hurtig omstilling gennem Fonden til
øvrig støtte til Ukraine og Ukraines nabolande.
Gennem Fonden har Danmark i 2022 støttet
Ukraine med en bredspektret og samtænkt ind-
sats. Forsvarsministeriets støtte under Fonden
omfatter donationer, herunder hjelme og brænd-
stof, samt uddannelse og træning af det ukrain-
ske militær i samarbejde med internationale
partnere herunder NATO og EU. Udenrigsmini-
steriet omlagde mange af de planlagte aktivite-
ter til humanitære indsatser og støttede blandt
andet lokale civilsamfundsorganisationer i arbej-
det med at indsamle og behandle beviser og
data, der kan anvendes i senere retsforfølgelse
af krigsforbrydelser.
Endelig bidrog Rigspolitiets og Udenrigsministeri-
ets Udsendelsesfacilitet for Fred og Demokrati
også med en række udsendte rådgivere til EU’s
Civile Common Security and Defence Policy
(CSDP) mission i Ukraine. Missionen udvidede i
2022 sit mandat til bl.a. også at fokusere på at
støtte efterforskning og retsforfølgelse af krigsfor-
brydelser, hvortil Danmark har bidraget. Overord-
net bidrog Fondens omstillingsparathed til en
hurtig og fokuseret respons på krigen i Ukraine.
Ruslands angreb på Ukraine har med ét forandret
den sikkerhedspolitiske situation i Europa og
markant ændret den trussel, vi står over for.
Dette har medført et øget behov for at styrke
landenes institutioner og mindske deres afhæn-
gigheder og dermed sårbarhed også over for
andre aktørers forsøg på negativ indflydelse.
Støtten til landenes politiske og økonomiske
modernisering er helt central i forhold til at sikre
deres konsolidering i det europæiske fællesskab
og understøtte deres ambitioner om EU-med-
lemskab, så de kan opfylde EU-optagelseskrite-
rierne. På den baggrund valgte Danmark i 2022
at åbne en ambassade i Georgien. Ligeledes har
der i Fonden i 2022 været et øget fokus på at
støtte Georgien bl.a. ved at bidrage til at styrke
Georgiens modstandsdygtighed, afskrækkelse
og afvisning af potentiel russisk aggression.
2022 var ligeledes året, hvor Danmarks for-
svarsforbehold blev afskaffet, hvilket har skabt
nye muligheder for at tage et større ansvar for
fred og sikkerhed i EU-regi. Danmark har længe
været en stor bidragsyder til de civile CSDP-mis-
sioner gennem Udenrigsministeriets udsendelses-
facilitet for Fred og Demokrati samt Rigspolitiets
udsendte. Med afskaffelsen af forsvarsforbehol-
det har Danmark nu fået mulighed for også at
bidrage til de militære CSDP-missioner, hvilket
skaber helt nye muligheder.
Flere af Danmarks samtænkte freds- og stabilise-
ringsindsatser oplevede i 2022 stor fremdrift i fx
Ghana, hvor Frømandskorpset, som led i bidraget
til maritim sikkerhed i regionen, trænede og ud-
dannede instruktører ved Ghanas maritime en-
heder. Dog mødte andre bidrag til Vestafrika ud-
fordringer og måtte omlægges eller sættes i bero
som følge af både militærkup i Burkina Faso, og
Malis beslutning om at sende det danske mili-
tære bidrag til Task Force Takuba tilbage.
I Fondens arbejde gør vi os løbende overvejel-
ser om, hvad vi kan gøre bedre og hvordan.
2022 har været præget af arbejde med gen-
tænkning af Fondens struktur og formål som
opfølgning på den eksterne evaluering af Fon-
den, der blev gennemført i 2021 og 2022.
En ny fase af freds- og stabiliseringsprogrammer-
ne i Syrien/Irak og Guineabugten er blevet for-
beredt i 2022, og nye engagementer er kommet
til. Flere af Fondens programmer har kørt i en
årrække og nye faser bliver forberedt ca. hvert
fjerde år. Fx gennemgik programmet for Afrikas
Horn, som blev indledt i 2010, en ny formule-
ringsfase i 2022 ift. at få fjerde fase af program-
met godkendt i 2023.
God læselyst!
Med venlig hilsen
Samtænkningssekretariatet (SAMSEK)
Privatfoto: Mopti, centrale Mali, oktober. Mæglingsmøde i IDP-lejr ved Mopti. Kvinder fra den nomadiske og kvægdrivende
Peul-gruppe giver deres mening til kende som del af forhandlinger med Dogon-landmænd om deling af adgang til vand og
passagekorridorer.
Fondens midler i 2022
Finansieringskilde
UM
(ODA)
UM
(non-ODA)
FMN
(non-ODA)
I alt
Ramme
217,4
21,5
120,00
358,9
* 64 mio. kr. omallokeret yderligere fra Afghan National Army Trust
Fond i NATO.
6
Freds- og stabiliseringsfonden
Årsrapport 2022
7
URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 25: Årsrapport 2022 for Freds- og Stabiliseringsfonden
2770095_0005.png
I FOKUS
Ukraine
Ruslands invasion af Ukraine den 24. februar
2022 har voldsomt forværret sikkerhedssitu-
ationen og signifikant ændret vilkårene for
programmet i Ukraine. Behovet for assistan-
ce i Ukraine var akut og er det stadig i dag.
For at bistå de lokale behov for nødberedskab,
begyndte i 2022 en ny fase af Udenrigsministe-
riets samarbejde med FN’s ’Recovery and Peace-
building Programme’ (UN RPP), der implemente-
res af FN’s udviklingsprogram (UNDP). Projek-
tets formål er at støtte og styrke lokale myndig-
hedsinstitutioner og civilsamfund i konfliktzoner-
ne med henblik på, at disse kan understøtte
borgerne og styrke modstandskraften i lokalom-
rådet. Budgettet for projektet fra 2022-2026 er
44 mio. kr.
UN RPP har bistået de lokale behov for nødbered-
skab ved bl.a. i flere regioner at udarbejde nye
genopretningsstrategier, støtte massive indsat-
ser for internt fordrevne, etablere mobile service-
centre, levere humanitære fornødenheder, forsyne
hospitaler med specialudstyrede ambulancer,
renovere og genopbygge uddannelses- og sund-
hedsfaciliteter, udføre omfattende kapacitetsud-
vikling på forskellige områder, genoprette beskyt-
telsesrum og meget mere. Danmark støttede i
2022 denne indsats med yderligere 15 mio. kr.
fra det østlige Naboskabsprogram i tillæg til støt-
ten gennem Fonden.
I 2022 indledtes en ny fase af et projekt med
fokus på konfliktnedtrapning og dialog i Ukraine,
der implementeres af Centre for Humanitarian
Dialogue (HD). Tre store højdepunkter i 2022 var
1) at støtte FN i mæglingen mellem Ukraine og
Rusland om Sortehavskornaftalen, 2) et dialogini-
tiativ med fokus på samarbejde på tværs af kon-
flikten, samt 3) støtte til den ukrainske regering
med henblik på at sikre humanitære korridorer.
En ny aftale om et projekt med Dansk Røde Kors,
DIGNITY og Dansk Flygtningehjælp blev færdig-
gjort i 2022. Projektet starter den 1. januar 2023
og støtter 1) bedre adgang til psykosociale ydel-
ser, 2) demokratisk mobilisering af unge, 3) kapa-
citetsudvikling af myndigheder og relevante orga-
nisationer mht. kvinders rettigheder og interna-
tional humanitær ret.
Med Ruslands invasion har Forsvarsministeriets
støtte fået en anderledes karakter end oprinde-
ligt tiltænkt. Således har Forsvarsministeriet
støttet Ukraine gennem udstationering af råd-
giverbidrag til det internationale koordinations-
center, der koordinerer støtten til Ukraine. Tolke
der oprindeligt var tiltænkt opgaver i Ukraine,
der ikke kunne udføres, har i stedet understøt-
tet de danske uddannelsesaktiviteter for ukrain-
ske soldater, der har fundet sted uden for Ukraine
efter den 24. februar. Forsvarsministeriet har i
2022 gennemført træning af ukrainsk personel i
rammen af Fonden og på samme område støttet
med materiel, der styrkede de ukrainske kapaci-
teter på området.
Cyberangreb har været en gennemgående del af
Ruslands aggression, og både i optakten til og
under invasionen har Rusland skruet op for brugen
af cyberangreb. Det har derfor været en prioritet
i Danmarks støtte til Ukraine at bidrage til et stær-
kere cyberforsvar. Danmark har i denne forbind-
else doneret midler til indkøb af software, der
konkret bidrager til en styrkelse af det ukrainske
cyberforsvar.
Derudover har Forsvarsministeriet gennem Fon-
den støttet flere projekter i NATO’s Comprehen-
sive Assistance Package for Ukraine (CAP). CAP’en
er NATO’s samling af støtteprojekter til Ukraine,
der ikke har karakter af våbenstøtte.
Foto: Vitalii Shevelev / UNDP i Ukraine: Genopbygningstræning for civilsamfundsaktivister og
frivillige i Mykolaiv. 20.-21. december 2022.
Foto: Center for Humanitarian Dialogue august 2022 – mægling omkring kornaftalen i Sortehavet.
8
Freds- og stabiliseringsfonden
Årsrapport 2022
9
URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 25: Årsrapport 2022 for Freds- og Stabiliseringsfonden
2770095_0006.png
I FOKUS
Sahel, kyststaterne og
maritim sikkerhed
Situationen i det centrale Sahel er i 2022
blevet forværret både politisk, sikkerheds-
mæssigt og humanitært. Sikkerhedssituatio-
nen i Sahel er særligt udfordret pga. terror-
grupper affilieret med Al-Qaeda og Islamisk
Stat, som nu har kontrol med store dele af
Mali og Burkina Faso. Introduktionen af
Wagnergruppen i 2022 udgør en væsentlig
ny udfordring. Udviklingen risikerer at
sprede sig særligt til kyststaterne langs
Guineabugten. I lyset af udviklingen i Sahel-
regionen og i Vestafrika blev det i 2022
besluttet at genoverveje fokus for næste
fase af Fondens program for regionen.
Derudover er programmet for Sahel blevet til-
passet udfordringerne som følge af militærkup
i Burkina Faso. Flere af de implementerende
partnere har omlagt deres aktiviteter, så de ikke
omfatter et samarbejde med de maliske for-
svars- og sikkerhedsstyrker.
Situationen i Sahel breder sig til de Vestafrikan-
ske kystlande, særligt Ghana, Togo, Benin og
Elfenbenskysten, som oplever stigende ustabili-
tet, hvor især de nordlige regioner, der grænser
op mod Sahel, er udfordrede. Togo, Benin, Elfen-
benskysten samt Nigeria har oplevet flere terror-
angreb siden udgangen af 2021. I Nigeria har
Boko Haram og senere Islamisk Stat gennem
mere end 10 år konsolideret og udvidet kontrol-
len med store dele af det nordlige Nigeria, hvilket
har negative indvirkninger på flere af regionens
lande.
Kyststaterne spiller en central rolle for stabilitet,
fred og udvikling i hele Vestafrika, ikke mindst
fordi størstedelen af fødevarer og forsyninger
transporteres gennem kyststaterne til Sahel.
Landene har iværksat en række indsatser for at
imødegå den stigende ustabilitet gennem den
regionale samarbejdsorganisation ECOWAS.
Samtidigt er der etableret en regional samarbejds-
mekanisme på sikkerhedsområdet, Accrainitia-
tivet, med deltagelse af Benin, Burkina Faso,
Elfenbenskysten, Ghana, Mali, Niger, Togo og
Nigeria (observatørstatus). Danmark undersøger
muligheden for at bidrage til at integrere og koor-
dinere disse regionale initiativer på freds- og
sikkerhedsdagsordenen.
I forhold til den maritime sikkerhed lå antallet af
rapporterede maritime hændelser i Vest- og
Centralafrika i 2022 væsentligt under tidligere
års niveau. Maritime hændelser dækker over for-
skellige typer maritim kriminalitet, herunder
tyveri til søs eller ved ankerplads, ulovlig bunke-
ring, pirateri, kidnapningsforsøg m.v. I 2021 var
der 61 maritime hændelser mod ca. 35 rappor-
terede hændelser i 2022, hvoraf kun fire hæn-
delser var relateret til pirateri, herunder kaprings-
forsøg (jf. UNCLOS definitioner). Det er vurde-
ringen, at denne positive udvikling kan tilskrives
flere forskellige faktorer. På den ene side kan
det skyldes såkaldte ”push faktorer”, som de
mange præventive indsatser, herunder kapaci-
tetsopbygning (uddannelse og træning) af kyst-
staternes samarbejde i regionen om maritim
sikkerhed samt enkelte kyststaters øgede patrul-
jering og hertil deployering af internationale flåde-
fartøjer i Guineabugten. På den anden side kan
det samtidig skyldes ”pull faktorer”, eksempelvis
højere risiko og lavere indtjening forbundet med
pirateriaktiviteter, hvilket kan have medført, at
de nigerianske piratgrupper i stedet beskæftiger
sig med andre typer kriminalitet, herunder tyveri
af olie og ulovlig bunkering.
Det maritime freds- og stabiliseringsprogram for
Guineabugten 2022-2026 oplever fortsat en stærk
interesse og opbakning fra samarbejdspartnere i
regionen samt meget positiv feedback fra deltag-
erne i træningsaktiviteter og samarbejdspartnere,
herunder såvel militæret som politiske partnere.
Fokus er på indsatser over for transnational orga-
niseret kriminalitet og menneskesmugling, styr-
kelse af civilsamfundets kapacitet til at håndtere
konflikterne samt bedre beskyttelse af civile i
konfliktområderne.
Maritim sikkerhed
i Vest- og
Centralafrika
61
2021
hændelser
35
2022
hændelser
10
Freds- og stabiliseringsfonden
Årsrapport 2022
11
URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 25: Årsrapport 2022 for Freds- og Stabiliseringsfonden
2770095_0007.png
Danmarks FN Sikkerhedsråds-
kandidatur:
Danmark styrker sin indsats
for fred og sikkerhed i FN
Året 2022 lærte os, at vi ikke skal tage freden
for givet. For et lille land som Danmark skal
nye trusler også imødegås med et øget
diplomatisk engagement i de multilaterale
institutioner, der er oprettet netop for at
forebygge og håndtere internationale kriser
og konflikter samt fremme fredelig løsnin-
ger. Krigen i Ukraine har vist os, at én krise
sjældent kommer alene, men spiller sam-
men med og forstærker eksisterende kriser.
Behovet for sammenhængende og langsigtede
løsninger på de mange trusler og konflikter, der
præger verden omkring os, er større end nogen-
sinde. Fonden udgør et vigtigt instrument for
Danmark, når det kommer til at styrke konflikt-
forebyggelse og fredsopbygning gennem FN. For
FN er fortsat helt centralt for håndteringen af
konflikter med stor betydning for dansk og euro-
pæisk sikkerhed. Danmark har derfor styrket sit
engagement i FN’s freds- og sikkerhedsarbejde.
Kandidaturet til FN’s Sikkerhedsråd 2025-26 er
det mest synlige, men langt fra eneste tiltag i
den retning.
I 2022 blev Danmark valgt til
FN’s Fredsopbyg-
ningskommission
for perioden 2023-24. Det er
første gang siden 2013-14, at Danmark har siddet
i kommissionen, og de seneste år har kommissi-
onen nydt voksende interesse. I lyset af de til
tider øgede spændinger i FN’s Sikkerhedsråd er
kommissionen et forum præget af konkret og
konstruktivt samarbejde samt en mindre grad af
politisering. Kommissionen bidrager til at fore-
bygge konflikter og styrke arbejdet for fred 26
steder i verden samt skaber et ligeværdigt rum
for dialog mellem kommissionen og konfliktram-
te lande, institutioner uden for FN-systemet (fx
Verdensbanken), donorer og lokale aktører i form
af NGO’er eller interesseorganisationer, der alle
kan bidrage til fælles løsninger for fred. Det er
attraktivt for konfliktramte lande at komme på
dagsordenen og dermed få opmærksomhed og
synlighed om landets udfordringer, ligesom der
kan anmodes om finansiering fra den dansk-
støttede
FN’s Fredsopbygningsfond,
der er
tæt forbundet med kommissionen.
Danmark er den femte største donor til Fredsop-
bygningsfonden, der komplementerer og samar-
bejder med kommissionen. Som medlem af kom-
missionen vil Danmark bidrage til at fremme en
fredelig udvikling i en række konfliktberørte om-
råder, bl.a. Sahel, Guineabugten og det centrale
Afrika; områder der også nyder godt af dansk
støtte gennem Freds- og stabiliseringsfonden.
Derfor er arbejdet i Fredsopbygningskommissio-
nen vigtigt. Men det er også et afgørende led i
I FOKUS
Kommissionen bidrager
til at forebygge
konflikter og styrke
arbejdet for fred
26 steder i verden.
solide institutioner, der kan facilitere genopbyg-
ningen efter konflikt eller forebygge den næste.
Sikkerhedsrådet har brug for grundlæggende
reformer, og stormagtsrivaliseringen gør det ikke
nemmere. Men FN er trods udfordringer stadig
stedet, hvor de overordnede rammer for interna-
tional fred og sikkerhed forhandles, og hvor
Danmark kan sætte et markant aftryk til fordel
for det regelbaserede internationale samarbejde.
Danmark har med sit styrkede engagement i FN’s
fredsarbejde for alvor meldt sig ind i kampen.
opbygningen af de kompetencer og netværk, der
skal sikre Danmark mere indflydelse på FN’s
arbejde for fred og sikkerhed. I 2022 lancerede
Danmark sit
kandidatur til FN’s Sikkerheds-
råd
2025-2026 internationalt. Det skete under
FN’s Generalforsamling og med deltagelse af
blandt andre Kronprinsesse Mary.
FN’s Sikkerhedsråd er verdenssamfundets mest
magtfulde bord. Det er det eneste organ, der kan
træffe beslutninger, der er bindende for alle FN’s
193 medlemslande. En plads i Sikkerhedsrådet er
en unik mulighed for at forsvare det regelbasere-
de internationale samarbejde og de værdier, der
er forankret i FN-pagten, og som Danmark deler.
Som medlem kan Danmark også gøre en særlig
indsats for at forbedre Sikkerhedsrådets evne til
at forebygge og håndtere det 21. århundredes
kriser og konflikter på en mere tidssvarende
måde. Det gælder fx sammenhængen mellem
klima, fred og sikkerhed, der ikke anerkendes
universelt af alle rådets medlemmer. Ligesom det
gælder implementeringen af eksisterende resolu-
tioner, herunder at sikre meningsfuld og lige
deltagelse af unge og kvinder i fredsopbygnings-
processer og beskyttelse af kvinder og pigers
menneskerettigheder. Der er solid evidens for, at
medindflydelse og medansvar gør fred mere
holdbar samt skaber et bæredygtigt grundlag for
H.K.H. Kronprinsesse Mary deltog i
FN’s Generalforsamling, da
Danmark lancerede sit kandidatur.
Foto: Eugene Krasnaok.
12
Freds- og stabiliseringsfonden
Årsrapport 2022
13
URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 25: Årsrapport 2022 for Freds- og Stabiliseringsfonden
2770095_0008.png
Ukraine
Periode:
2022-2025
Samlet budget:
164 mio. kr.
Overordnede indsatser:
FN’s udviklingsprogram (UNDP):
Strengthened community
security and social cohesion
Dansk Røde Kors mv.:
Civil Society Promoting Resilience
in Ukraine
Centre for Humanitarian Dialogue:
Improved opportunities
for Track 2 dialogue
Forsvaret:
Strengthened Security and Defence reform
Efter den russiske invasion er det overord-
nede formål fortsat øget stabilitet, men de
konkrete projekter er blevet tilpasset den
nye virkelighed.
Udenrigsministeriets samarbejde med FN’s
‘Recovery and Peacebuilding Programme’ (UN
RPP) har til formål at støtte og styrke lokale
myndigheder og civilsamfund i konfliktzonerne
med henblik på, at disse kan understøtte
borgerne og styrke modstandskraften i lokal-
området. Herunder bliver der ydet støtte til
genopbygningsarbejde og indsatser for internt
fordrevne mm. Projektet implementeres fra
2022 til 2025 af FN’s udviklingsprogram (UNDP)
med et budget på 44 mio. kr.
Udenrigsministeriets samarbejde med Røde Kors,
DIGNITY og Dansk Flygtningehjælp støtter (1)
bedre adgang til psykosociale ydelser, (2) demo-
kratisk mobilisering af unge, (3) kapacitetsudvik-
ling mht. kvinders rettigheder og international
humanitær folkeret. Projektet implementeres fra
2023 til 2026 af Dansk Røde Kors med et budget
på 35 mio. kr.
Udenrigsministeriets samarbejde med Centre for
Humanitarian Dialogue fokuserer på konfliktned-
trapning og dialog. Herunder støttes mægling
ifm. kornaftalen i Sortehavet og humanitære kor-
ridorer i Ukraine. Projektet implementeres fra
starten af 2022 til slutningen af 2023 med et bud-
get på 2 mio. kr.
Forsvarets støtte har haft fokus på at støtte Ukra-
ines arbejde med sikkerheds- og forsvarsrefor-
mer og operativ effektivitet. Målet er at styrke
det ukrainske forsvar til at blive mere effektivt
og bidrage til på sigt leve op til NATO’s værdier,
principper og standarder og således være i stand
til at opretholde Ukraines territorielle integritet
og bidrage til international sikkerhed. Forsvars-
ministeriets del af programmet har i perioden
2022-2025 et budget på samlet set 84 mio. kr.
Endvidere har Forsvaret gennemført træning,
bidraget med rådgivning og koordinering af
støtten til Ukraine samt støttet Ukraines kapaci-
tetsopbygning gennem NATO Comprehensive
Assistance Package.
Foto: Repair Together Initiative: Repair Together
er et offentligt initiativ til at faciliere hurtig og
bæredygtig genopbygning af krighærgede byer
gennem aktiv deltagelse af kvinder.
14
Freds- og stabiliseringsfonden
Årsrapport 2022
15
URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 25: Årsrapport 2022 for Freds- og Stabiliseringsfonden
2770095_0009.png
Sahel
Periode:
2018-2023
(forlænget
til juni 2024)
Samlet budget:
194,2 mio. kr.
Overordnede indsatser:
Mali, Burkina Faso, Niger, Mauretanien, Chad med særligt
fokus på grænseområdet mellem Burkina Faso, Mali og
Niger
Privatfoto: Bamako, september 2022. Usikkerhed
og politiske kriser åbner mulighed for en ny bølge
af militærkup i Vestafrika. Transitionspræsiden-
terne oberst Assimi Goïta fra Mali og oberst
Mamadi Doumbouya fra Guinea Conakry.
Læg mærke til det russiske flag i baggrunden.
Freds- og stabiliseringsprogrammet for Sahel
har til formål at bidrage til stabilisering i kon-
fliktområder i Sahel gennem lokal kapacitets-
opbygning af civilbefolkningen og forsvars-
og sikkerhedsstyrker i regionen.
Under implementering af programmet har fokus
særligt været på bekæmpelse og forebyggelse af
transnational organiseret kriminalitet og menne-
skesmugling, løsning af lokale klimarelaterede
konflikter, udvikling af civilsamfundets kapacitet
til håndtering af konflikter samt støtte til øget
samarbejde og tillid mellem civilbefolkningen og
lokale forsvars- og sikkerhedsstyrker.
I løbet af 2022 blev den politiske og sikkerheds-
mæssige situation i både Mali og Burkina Faso
gradvist forværret, hvilket medførte en omlæg-
ning af flere af aktiviteterne, så de ikke længere
omfattede et samarbejde med landenes forsvars-
og sikkerhedsstyrker. Samtidig medførte situatio-
nen, at udformningen af programmets næste
fase blev sat i bero. For at sikre fortsat aktivitet
under Sahel-programmet blev det besluttet at
forlænge programmet frem til den 30. juni 2024,
hvor næste fase forventes påbegyndt. I forbin-
delse med forlængelsen af Sahel-programmet
har Norge bidraget med yderligere 18 mio. kr.
Med forlængelsen er der ligeledes kommet et
stærkere fokus på kvinders rolle i konflikter og
fredsprocesser. Bl.a. er der indstiftet en G5
Sahel-ligestillingspris, der uddeles for særligt
bemærkelsesværdige indsatser for fred i regio-
nen med et kønsligestillingsfokus.
Konkret er fem stabiliseringsengagementer
blevet forlænget:
FN’s Kontor for Narkotika og Kriminalitet
(UNODC).
Projektet fokuserer på bekæmpel-
se af grænseoverskridende kriminalitet og
ekstremisme samt kvinders rolle i fredspro-
cesserne.
Centre for Humanitarian Dialogue (CHD).
Programmet fokuserer på lokal fredsopbyg-
ning, hvor systematiske mæglingsindsatser
forsøger at dæmpe lokale konflikter med
henblik på at sænke konfliktniveauet i civilbe-
folkningen.
Observatoire Citoyen sur la Gouvernance
et la Sécurite (OCGS).
Programmet arbejder
med lokale civilsamfundsorganisationer i Niger
og Mali for at øge beskyttelsen af civile i kon-
fliktsituationer samt at forebygge og imødegå
voldelig ekstremisme.
Centre for Civilians in Conflict (CIVIC).
Projektet arbejder med lokale NGO’er for at
støtte fredsopbygning i Liptako-Gourma-regi-
onen, der ligger i grænseområdet mellem
Mali, Niger og Burkina Faso og notorisk har
været et af de mest konfliktramte områder.
Centre for Security Sector Governance
Geneva (DCAF).
Programmet fokuserer på
inklusiv deltagelse i debatten om sikkerheds-
politik og kapacitetsopbygning af nigerske
væbnede styrker i menneskerettighedsspørgs-
mål og principper for civil kontakt.
16
Freds- og stabiliseringsfonden
Årsrapport 2022
17
URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 25: Årsrapport 2022 for Freds- og Stabiliseringsfonden
2770095_0010.png
Guineabugten
Periode:
2022-2026
Samlet budget:
175 mio. kr.
Overordnede indsatser:
Ghana, Nigeria, Togo, Benin, Elfenbenskysten samt
mindre aktiviteter i andre vestafrikanske lande.
bosch University fra Sydafrika. Begge semina-
rer vurderes at have øget den gensidige for-
ståelse af problemer og interessenter i Guinea-
bugten samt at have fremmet dialogen og
koordinationen.
• Maritime operative planlægningskurser blev
gennemført af Søværnet med deltagelse af
vestafrikanske officerer fra lande i store dele
af Guineabugten.
• Søværnet og Frømandskorpset deltog i den
amerikanskledede kapacitetsopbygningsøvel-
se, OBANGAME Express, der anvendes som
træning og vurdering af de vestafrikanske
flåders kapacitet til at operere i og engagere
sig i indsatsen mod maritim kriminalitet.
bekæmpelse af maritim kriminalitet til deres
nationale kollegaer.
Forskning i kvinders rolle i maritim
sikkerhed
Gennem samarbejdspartneren, Kofi Annan Inter-
national Peacekeeping Training Center i Ghana,
er der igangsat to studier omhandlende kvinders
rolle i maritim sikkerhed, relateret til Danmarks
forpligtelse til implementering af FN’s sikkerheds-
rådsresolution 1325 om Kvinder, Fred og Sikker-
hed. Formålet med de to studier er at indhente
viden om indvirkningen af maritim kriminalitet
på kvinders liv og virke i Guineabugten samt
kvinders rolle i maritim sikkerhed i områderne
omkring Guineabugten. Resultaterne af begge
studier forventes i løbet af 2023.
Freds- og stabiliseringsprogrammet for
Guineabugten har til formål at bidrage til
bekæmpelse af maritim kriminalitet, her-
under styrkelse af efterforskning og rets-
forfølgelse samt træning og kapacitets-
opbygning af Ghanas flåde.
Inden for rammerne af det maritime sikkerheds-
program for Guineabugten 2022-2026 støtter
Danmark fortsat nationale og regionale indsat-
ser for bekæmpelse af pirateri og anden maritim
kriminalitet (herunder smugling af migranter,
våben- og narkotikahandel mv.) i Guineabugten.
Danmarks indsats i regionen dækker hele spek-
tret af håndhævelse af maritim lovgivning
(”entire criminal justice chain”), herunder over-
vågning, indsættelse på maritime fartøjer
(boarding), tilbageholdelse af mistænkte, efter-
forskning og retsforfølgelse samt undersøgelse
af grænseoverskridende og organiseret krimina-
litet. Under programmet blev der i 2022 iværk-
sat et betydeligt antal kapacitetsopbygnings-
aktiviteter af både militær og civil karakter i en
række lande i Guineabugten.
Danmark støtter fortsat
nationale og regionale
indsatser for at bekæmpe
pirateri og anden
maritim kriminalitet i
Guineabugten.
Indsatserne omfatter:
Træning og kapacitetsopbygning
Der gennemføres en lang række træningsforløb
samt kapacitetsopbygning. Træningsaktiviteterne
bliver gennemført med fokus på deltagelse af
både kvinder og mænd.
• Opbygning af skole for ghanesiske maritime
specialstyrker (Special Boat Squadron).
• Det første hold elever har gennemgået 6
måneders træning. Træningen blev gennem-
ført med støtte fra Frømandskorpset og vur-
deres at have været helt central for kapaci-
tetsopbygningen af ny-rekrutterede ghanesi-
ske frømænd.
• To seminarer gennemført af Forsvarsakademi-
et med deltagelse af relevante aktører fra
vestafrikanske flåder, industrien, civile mariti-
me aktører, NGO’er samt fra det akademiske
miljø, herunder Kofi Annan International Peace
Keeping Training Centre fra Ghana og Stellen-
Træning i inspektion, eftersøgning og
beslaglæggelse
I partnerskab med FN’s Agentur for Narkotika
og Kriminalitet (UNODC) blev der gennemført
fysisk træning for officerer fra den ghanesiske
flåde samt civile og flådepersonel fra Nigeria,
Togo og Benin. Træningen blev gennemført i
Lagos, Nigeria, for at opbygge de respektive
staters kapacitet til at udøve myndigheds- og
suverænitetshåndhævelse. Øvelserne havde
fokus på at inspicere skibe til søs, der mistæn-
kes for at begå eller have begået lovovertrædel-
se samt foretage inspektioner af fartøjer for at
indsamle nyttige beviser til retsforfølgelse. Træ-
ningen er rettet mod civile myndigheder inden
for bl.a. told, skat, fiskeri og immigration.
Efterforskning af kriminalitet og
instruktørudviklingskursus
Gennem INTERPOL blev der gennemført træning
i efterforskning af gerningssteder i Abidjan,
Elfenbenskysten, for 17 politifolk fra Ghana,
Togo, Benin, Nigeria og Elfenbenskysten. Formå-
let med træningen var at bibringe de udvalgte
betjente de nødvendige færdigheder til effektivt
at identificere og indsamle bevismateriale samt
at sikre korrekt håndtering og overførsel af ind-
samlet bevismateriale til retsforfølgelse. Der blev
endvidere gennemført et instruktørudviklings-
kursus, så deltagerne kunne agere træningseks-
perter og videregive tematikker relateret til
Foto: UNODC: Uddannelse og træning af soldater fra
Nigeria og Togo under det maritime program.
18
Freds- og stabiliseringsfonden
Årsrapport 2022
19
URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 25: Årsrapport 2022 for Freds- og Stabiliseringsfonden
2770095_0011.png
FN’s Fredsopbygningsfond
Periode:
2021-2023
Samlet budget:
150 mio. kr.
Overordnede indsatser:
Fonden har til formål at give hurtig, fleksibel og risiko-
villig støtte til konfliktforebyggelse og fredsopbygning
i skrøbelige kontekster.
Eksempelvis i Somalia har Fredsopbygningsfon-
den gennem FN’s Udviklingsprogram støttet
regeringens tiltag for at give befolkningen ad-
gang til basale ydelser, der kan styrke borgernes
tillid til regeringens rolle i stabiliseringsprocessen.
I 2022 har Fredsopbygningsfonden allokeret res-
sourcer til lokale projekter i Liptako-Gourma,
der er grænselandet mellem Mali, Niger og
Burkina Faso. Her har Fonden gennem støtte til
civilsamfundsorganisationen Mercy Corps hjul-
pet det lokale civilsamfunds kapacitet til at frem-
me fredsopbygning og dialog.
Fredsopbygningsfonden har også støttet unge som
forandringsagenter for at øge gensidig forståelse
og tillid i Albanien, Bosnien-Hercegovina og Nord-
makedonien. Projektet har gennem FN’s Befolk-
ningsfond og UNDP et fokus på partnerskaber
med unge for at adressere misinformation og
hadsk tale.
Danmark støtter konfliktforebyggelse og
fredsopbygning i skrøbelige og konfliktbe-
rørte kontekster, da det er vigtigt for
Danmarks sikkerhed og for det internatio-
nale samfund – særligt i en tid hvor mange
lande står over for stor usikkerhed og
mangeartede kriser. FN’s Fredsopbygnings-
fond er et unikt instrument til at responde-
re på og forebygge voldelig konflikt. Dan-
marks støtte til Fredsopbygningsfonden på
54 mio. kr. i 2022 er en del af en flerårig
bevilling på 150 mio. kr. for perioden
2021-2023. Støtten medvirker til, at FN kan
give hurtig, fleksibel og risikovillig støtte til
konfliktforebyggelse og fredsopbygning.
Det udmønter sig bl.a. i hjælp til forsonings-
processer i splittede samfund, civilsam-
fundsinddragelse i nationale fredsopbyg-
ningsprioriteter, kvinders meningsfulde
deltagelse i fredsprocesser, marginalisere-
de gruppers retfærdige adgang til sociale
ydelser i konfliktberørte områder og frede-
lig sameksistens gennem dialog på tværs
af landegrænser.
I 2022 godkendte Fredsopbygningsfonden et re-
kordstort beløb i støtte med mere end 230 mio.
dollars til projekter i 37 lande (tallene er forelø-
bige). Størstedelen af de berettigede lande er i
Afrika. 32 partnere bidrog til Fredsopbygnings-
fonden med samlet 164 mio. dollars i 2022, hvor
Danmark var den femte største donor.
Når en krise rammer, kan Fredsopbygningsfonden
give støtte til akutte fredsopbygningsbehov til et
land, der efterspørger det, alt imens længerevar-
ende fredsopbygningsindsatser kræver, at landet
er blevet berettiget til støtte under Fredsopbyg-
ningsfonden. Hertil har Fredsopbygningsfonden
to faciliteter for støtte til henholdsvis øjeblikke-
lig reaktion på kriser, fredsopbygning og genop-
retning. Fredsopbygningsfonden støtter altså
fredsopbygning på tværs af de såkaldte konflikt-
stadier.
Fredsopbygningsfonden støtter programmer på
regionalt niveau samt på tværs af landegrænser,
hvilket bidrager til at adressere transnationale
årsager til konflikter og fremme vedvarende fred.
I 2022 godkendte Fredsopbygningsfonden hele
109 forskellige projekter.
Kvinders og unges meningsfulde deltagelse er
centralt for Fredsopbygningsfonden, der har et
initiativ til fremme af kønsperspektiver og unge
i fredsopbygning. Det hidtil største beløb til pro-
jekter under dette initiativ blev allokeret i 2022
med næsten 88 mio. dollars. Sådanne projekter
har f.eks. bidraget til at støtte unges deltagelse
i nationale dialoger om fred og kvindegruppers
fredsinitiativer i lokalsamfund.
I 2022 har Fredsopbygningsfonden haft særligt
fokus på at udvikle modaliteten for støtte til
kvinders deltagelse, køn og ligestilling.
Der er en humanitær-udviklings-fredsopbygnings-
facilitet under Fredsopbygningsfonden, som
styrker samarbejdet mellem FN og Verdensban-
ken og bl.a. fokuserer på støtte til nationale
myndigheder.
Danmarks støtte medvirker
til, at FN kan give hurtig,
fleksibel og risikovillig
støtte til konfliktforebyg-
gelse og fredsopbygning.
Foto: Fredsopbygningsfondens sekretariat i Sudan: Kvinde deltager i læsekurser på
den lokale skole i Umm al Khairat i Øst Darfur.
20
Freds- og stabiliseringsfonden
Årsrapport 2022
21
URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 25: Årsrapport 2022 for Freds- og Stabiliseringsfonden
2770095_0012.png
FN-puljen
Periode:
2022-2024
Samlet budget:
42 mio. kr.
(+9 mio. kr. i 2022)
Overordnede indsatser:
5
I 2022 fik puljen tilført ubrugte midler fra
Forsvarsministeriets reserve og udmøntede
en samlet støtte på 21 mio. kr., der bl.a.
blev anvendt til:
• Finansiering af en
højniveaukonference om
klimasikkerhed i FN’s fredsbevarende
missioner
i samarbejde med det danske gene-
ralkonsulatet og den danske FN-mission i New
York. Konferencen havde til hensigt at frem-
me policy-initiativer i FN samt skabe en plat-
form for mulige klimatiltag i FN’s missioner.
Dette blev gjort ved at adressere bureaukrati-
ske og politiske barrierer for implementering
af vedvarende løsninger gennem styrket dialog
mellem FN-sekretariatet, de fredsbevarende
missioner samt private virksomheder.
• Finansiering af
etablering af FN’s første
efterretningsakademi
i Entebbe, Uganda,
der skal adressere manglende uddannelse i
og anvendelse af efterretningsvirksomhed i
FN’s fredsbevarende missoner. Det er hensig-
ten, at alt efterretningspersonel i missions-
og regionale hovedkvarterer (ca. 600 årligt)
skal have modtaget uddannelse hos efterret-
ningsakademiet.
Støtte til fremme af dagsordenen for
kvinder, fred og sikkerhed.
I 2022 støttede
Danmark flere indsatser under denne priori-
tet: 1) Elsie Initiativet, hvis formål er at for-
bedre kvinders deltagelse, muligheder og
vilkår i FN’s fredsbevarende missioner; her-
under bl.a. gennem finansiering af kønssensi-
tive indkvarteringsforhold for en ghanesisk
bataljon i FN’s mission i Libanon (UNIFIL).
2) FN’s strategiske kommunikationsenhed for
at styrke FN’s strategiske kommunikation om
Sexual Explotation and Abuse (SEA), der fort-
sat skaber store udfordringer i FN’s fredsbe-
varende missioner. 3) Udvikling af WPS og
Protection of Children (POC) e-learing gen-
nem The Peace Operations Training Institute
(POTI).
• Støtte til FN-projekt der undersøger, hvordan
klimaforandringer har indflydelse på DDR-pro-
cesser (Disarmament, Demobilization and
Reintegration) i Sahel-regionen ved at under-
søge
forbindelser mellem klimaforandring
og væbnede gruppers rekrutteringsmøn-
stre,
idet konsekvenserne af klimaforandrin-
ger er påvist at have negativ betydning for
befolkningsgruppers involvering i væbnede
grupperinger.
• Fortsat støtte til
udvikling og implemente-
ring af en tidssvarende FN-veteranpolitik
gennem udsendelse af seniorrådgiver til FN’s
hovedkvarter i New York samt økonomisk
støtte, der skal bidrage til udvikle uddannelse
og opmærksomhed omkring arbejdet for at
mindske risikoen for at udvikle PTSD efter
FN-udsendelser.
Støtte til imødegåelse af truslen fra im-
proviserede sprængladninger (IED’er)
gennem FN’s minerydningstjeneste, UNMAS,
samt via UNODC’s indsats i Yemen for at
styrke den yemenitiske kystvagts evne til at
identificere og beslaglægge komponenter til
at lave IED’er.
I 2022 trådte Forsvarsministeriets nye FN-
pulje i kraft. Midlerne er over en treårig
periode næsten er tredoblet (42 mio. kr.)
ift. tidligere niveau.
FN-puljen har til formål at bidrage til at reformere
og styrke FN’s fredsbevarende missioner. Puljen
var tidligere knyttet op på partnerstøtte, men
blev i lyset af en konkret efterspørgsel fra FN
fremadrettet knyttet direkte op på FN’s general-
sekretærs reformdagsorden ”Action for Peaceke-
eping” (A4P) og ”Action for Peacekeeping Plus”
(A4P+) for at sikre tilstrækkelig grad af fleksibi-
litet og bredde, der er stærkt efterspurgt af FN-
systemet.
Konkret yder FN-puljen 2022-24 støtte til
følgende fem tematiske prioritetsområder:
• Fremme sikkerheden for FN’s fredsbevarende
arbejde (inkl. veteraner).
• Støtte effektiv performance og ansvarlighed
i FN’s fredsbevarende arbejde.
• Styrke adfærden blandt FN’s fredsbevarende
personel.
• Styrke beskyttelsen tilvejebragt af FN’s
fredsbevarende personel.
• Fremme af kvinders rolle og meningsfulde del-
tagelse i FN’s arbejde med fred og sikkerhed.
Foto: FN
Foto: MINUSCA
22
Freds- og stabiliseringsfonden
Årsrapport 2022
23
URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 25: Årsrapport 2022 for Freds- og Stabiliseringsfonden
2770095_0013.png
Georgien
Periode:
2019-2022
Samlet budget:
7,295 mio. kr.
Overordnede indsatser:
1
I 2022 var Beredskabsstyrelsen fortsat
engageret i det civile krisestyringsinitiativ
i Georgien, som er ét initiativ ud af 16
under NATO-støtten
Substantial NATO-
Georgia Package (SNGP).
Som en del af
initiativet har Beredskabsstyrelsen ud-
sendt en rådgiver, som samarbejder tæt
med georgiske og internationale partnere
i arbejdet med at kapacitetsopbygge den
civile krisestyring på både strategisk,
operationelt og taktisk niveau.
Med støtte fra Beredskabsstyrelsen har georgierne
i år udarbejdet en publikation om det georgiske
krisestyringssystem, som henvender sig til borg-
ere, myndigheder med beredskabsansvar og
andre nationale og internationale partnere. Dertil
er der i løbet af året delt danske erfaringer med
håndteringen af COVID-19, herunder baggrunden
for ophævelsen af COVID-restriktioner, samt
civile krisestyringstiltag (fx vedrørende kritisk
infrastruktur) som konsekvens af krigen i Ukraine.
Som følge af Ruslands invasion af Ukraine beslut-
tede NATO i juni 2022 at opruste støtten til
Georgien via SNGP, herunder det civile krisesty-
ringsinitiativ. I den forbindelse har rådgiveren
støttet georgiske samarbejdspartnere med spar-
ring i processen om at tilpasse målsætningerne
for krisestyring de kommende år. Beredskabs-
skabsstyrelsen har også iværksat drøftelser om-
kring indholdet af seminarer, der skal afholdes
i 2023, som bl.a. vedrører emnerne national
robusthed og herunder kritisk infrastruktur.
Nationalgardens reservister blev for første gang
indsat til at støtte det daglige beredskab, Emer-
Forsvarsministeriet har fra
2023 besluttet at øge den
danske støtte til Georgien
på både det miltære og
civile område.
Foto: BRS: Beredskabsstyrelsen superviserer træningen
af Nationalgardens reservister. Træningen gennemføres
af Nationalgarden og Emergency Management Service i
fællesskab.
gency Management Service, i forbindelse med
bekæmpelsen af tre store skovbrande. Efter
træning og øvelse af samarbejdet mellem de
to myndigheder, som har været faciliteret af
Beredskabsstyrelsen med støtte fra Hjemme-
værnskommandoen, blev reservisternes støtte
til det daglige beredskab afprøvet med succes.
Under indsatsen benyttede Nationalgarden
dansk-doneret materiel til at bekæmpe brande-
ne. Ud over Nationalgarden er Emergency
Management Service i 2022 blevet tildelt to
større donationer af brand- og redningsmateriel
(leveres i Georgien i foråret 2023).
Med den nye sikkerhedspolitiske situation, affødt
af krigen i Ukraine, har Forsvarsministeriet fra
2023 besluttet at øge den danske støtte til
Georgien på både det miltære og civile område.
I forberedelserne til dette er der således blevet
afholdt både ”fact-finding-” og forberedelsesmis-
sioner med repræsentanter fra både Forsvars-
ministeriet, Forsvarskommandoen, Hjemmevær-
net, Forsvarsakademiet og Beredskabsstyrelsen.
Formålet med den øgede støtte er at styrke geor-
gisk modstandsdygtighed, samt afskrækkelse og
afvisning af potentiel russisk aggression.
Foto: Georgiens Forsvarsministerium: Nationalgarden
støtter Emergency Management Service i forbindelse
med bekæmpelse af naturbrande i Borjomi-området.
24
Freds- og stabiliseringsfonden
Årsrapport 2022
25
URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 25: Årsrapport 2022 for Freds- og Stabiliseringsfonden
2770095_0014.png
Syrien og Irak
Periode:
2022-2025
Samlet budget:
592,5 mio. kr.
Overordnede indsatser:
Støtte til levering af basale serviceydelser og infrastruk-
tur, menneskerettighedsindsatser, sikkerhedssektorre-
form samt reintegration og forsoningsindsatser.
Freds- og stabiliseringsprogrammet for
Syrien og Irak har til formål at bidrage til
inkluderende fred og stabilitet samt at
reducere voldelig ekstremisme og fordri-
velse i begge lande. Dette i en særdeles
skrøbelig kontekst, hvor borgerkrigen i
Syrien stadig hærger, og hvor den inden-
rigspolitiske og sikkerhedsmæssige situa-
tion i Irak fortsat er ustabil.
I januar 2022 blev en ny tredje fase af program-
met lanceret, der i høj grad bygger videre på
indhøstede erfaringer, eksisterende partnerska-
ber og engagementer. Det nye i programmet
består primært i et styrket fokus på udfordrin-
gerne i det nordøstlige Syrien, herunder retur-
nering og reintegration bl.a. af tidligere beboere
fra lejrene i området, herunder al-Hol. Dette
gøres ved at styrke syriske og irakiske lokalsam-
funds kapacitet til at håndtere og reintegrere
hjemvendte flygtninge og internt fordrevne.
Derudover er der fokus på forebyggelse af volde-
lig ekstremisme på tværs af programmet inkl.
et nyt regionalt engagement, som har til formål
at modgå ekstremistiske narrativer.
I Syrien yder Danmark bl.a. støtte til civilsam-
fundsorganisationer, der arbejder med at fremme
demokrati og dokumentation af menneskerettig-
hedskrænkelser. Dertil kommer støtte til freds-
forhandlinger og kapacitetsopbygning af civil-
samfundsaktører, bidrag til levering af basale
serviceydelser og civilt beredskab i områder uden
for regimets kontrol samt støtte til den politiske
proces.
Et eksempel på indsatsen i Syrien er den danske
støtte til De Hvide Hjelme (White Helmets), som
bistår med essentielle ydelser, herunder efter-
søgnings- og redningsarbejde, brandslukning og
medicinske ydelser i ikke-regime kontrollerede
områder. I 2022 er den danske støtte bl.a. gået
til beredskabsorganisations arbejde i forbindelse
med 3.218 militære angreb, hvor civile hjem,
vigtig infrastruktur, flygtningelejre og skoler blev
ramt. Derudover har den danske støtte sikret
ambulancetjeneste og sundhedsydelser samt
oplysningsarbejde om vand, sanitet, hygiejne og
forebyggelse af smitsomme sygdomme. Dette er
målrettet de danskstøttede kvinde- og familie-
centre, som har en målgruppe på mere end
200.000 syrere.
I 2022 videreførte Danmark desuden støtten til
Syrian Network for Human Rights, som er en
international fortalervirksomhed for retfærdig-
hed og fred i Syrien. Dette gøres gennem moni-
torering, dokumentation om og rapportering af
menneskerettighedskrænkelser. Med dansk støt-
te har organisationen i 2022 udgivet mere end
30 rapporter, som dokumenterer civile drab, vil-
kårlig arrestation/tilbageholdelse og krænkelser
mod civilbefolkningen i Syrien. Disse rapporter
er bl.a. blevet omtalt i FN’s Sikkerhedsråd og
andre FN-organer samt internationale organisa-
tioner.
I Irak støtter programmet indsatser med fokus
på minerydning, indsamling og opbevaring af
beviser for ISIL’s forbrydelser, reform af sikker-
hedssektoren samt forsoningsindsatser. Des-
uden fortsatte Forsvarsakademiet i 2022 sin støt-
te til og samarbejde med de irakiske militære
uddannelsesinstitutioner i rammen af NATO
Mission Iraq.
Et andet eksempel på indsatsen i Irak er det dan-
ske bidrag gennem UNDP, som har til formål at
støtte irakiske sikkerheds- og retsinstitutioner
med at forbedre den irakiske befolknings tryg-
hed og sikkerhed. I 2022 har UNDP, i samarbej-
de med dansk politi, gennemført kurser med
træning af trænere inden for familiebeskyttelse,
samt seksuel og kønsbaseret vold. 17 politibe-
tjente er blevet uddannet som trænere, og efter-
følgende har de trænet mere end 1.200 nationale
politibetjente og personale fra det irakiske inden-
rigsministerium.
Foto: Hvide Hjelmes frivillige: De Hvide Hjelmes kvindelige frivillige udførte hjemmebesøg i camps for fordrevne i det nordvestlige Syrien.
Foto: Hvide Hjelmes frivillige: De Hvide Hjelmes frivillige responderede til mere end 780 angreb på civile og civile områder i 2022.
26
Freds- og stabiliseringsfonden
Årsrapport 2022
27
URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 25: Årsrapport 2022 for Freds- og Stabiliseringsfonden
2770095_0015.png
Afrikas Horn
Periode:
2018-2023
Samlet budget:
247 mio. kr.
Overordnede indsatser:
Somalia, Etiopien og Kenya
sionsplanlægning samt polititræning med fokus
på bl.a. seksuel og kønsbaseret vold og beskyt-
telse af børn. Ved International Peace Support
Training Centre og British Peace Support Team
støttedes træning af soldater, politifolk og civile
eksperter.
Danmark videreførte støtte til den kenyanske
flåde for at styrke dens evne til at sikre eget
farvand samt indgå som del af Kenyas bidrag til
ATMIS-missionen i Somalia. Videre fortsatte
man bestræbelserne på at få Kenya optaget som
medlem af den amerikanske koalition Combined
Maritime Force til bekæmpelse af pirateri og
kriminalitet til søs.
Situationen på Afrikas Horn har i 2022 været
præget af ustabilitet og interne spændinger,
men der har også blæst nye vinde. I Kenya
blev der afholdt et fredeligt og transparent
præsidentvalg. Ligeledes blev der i Somalia
afholdt et fredeligt præsident- og parla-
mentsvalg, og tiltrædelsen af den nye rege-
ring i august blev set som en positiv udvik-
ling. Endelig indledte den nye regering en
historisk folkelig og militær offensiv mod
al-Shabaab.
Konflikten i det nordlige Etiopien samt tørke og
sikkerhedssituationen andre steder i Etiopien har
medført store humanitære- og beskyttelsesbehov
på tværs af landet. Etiopiens regering og parter-
ne i Tigray blev i november enige om en fredsaf-
tale, som har medført ophør af kamphandlinger
og forbedret den humanitære adgang. I andre
regioner har det sikkerhedsmæssige vakuum ud-
viklet sig negativt med konsekvenser for civil-
befolkning.
at demobilisere og rehabilitere al-Shabaab-afhop-
pere. I juli overgik ansvaret for implementering
til FN’s Migrationsagentur. Samtidig fortsatte ar-
bejdet med overdragelse af ansvar for centeret
for rehabilitering til de somaliske myndigheder.
Også samarbejdet mellem PET og Kenyas natio-
nale center for terrorbekæmpelse fortsatte. Kapa-
citetsopbygningen har bl.a. haft fokus på afradi-
kalisering, hvor danske erfaringer har bidraget
til at skærpe kenyanernes tilgang til området.
Foto: Kenya Navy Public Affairs: Overdragelse af den første dansk donerede dykkerbåd til Kenya Navy, 2022.
Danmark har længe leveret støtte til kapacitets-
opbygning af Etiopiens justitsministerium og
bagmandspoliti inden for bekæmpelse af hvid-
vask og terrorfinansiering. Implementering blev
fra januar sat på pause grundet konflikten i
Etiopien. Der blev herefter udarbejdet videns-
og træningsmateriale samt et studie af illegale
pengestrømme på Afrikas Horn.
Støtte til samarbejdsorganisationen på Afrikas
Horn Intergovernmental Authority on Develop-
ments (IGAD) regionale strategi for forebyggelse
og imødegåelse af voldelig ekstremisme resulte-
rede i workshops for kvinde- og ungdomsorgani-
sationer. Et engagement med tænketanken Sahan
og IGAD om monitorering af improviserede eks-
plosiver i regionen blev videreført.
Videre fortsatte støtten til Eastern African Standby
Force, hvor Danmark har udsendt en civil rådgiver
og en politirådgiver. Der gennemførtes træning
af civile, militær- og politifolk i integreret mis-
Indsatserne omfatter:
Støtte til UNODC og en sekunderet dansk politi-
rådgiver bidrog til monitorering og styrkelse af
grænsekontrol i forhold til illegal handel og finan-
siering af terror og til et større informationsgrund-
lag om finansiering af terror og al-Shabaab.
Danmark fortsatte sammen med Storbritannien
støtten til den somaliske regerings arbejde med
28
Freds- og stabiliseringsfonden
Årsrapport 2022
29
URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 25: Årsrapport 2022 for Freds- og Stabiliseringsfonden
2770095_0016.png
NATO
NATO’s partnere støttes gennem forskellige
partnerskabsinitiativer, hvor Danmark
primært har støttet NATO Defence and
Related Security Capacity Building (DCB)
samt Ukraine Comprehensive Assistance
Package (CAP).
DCB-pakkerne startede i 2014, hvor Danmark
fra begyndelsen har støttet initiativet med ud-
gangspunkt i, at NATO har en militærfaglig eks-
pertise, der kan bidrage til at opbygge kapacite-
ter i den bredere sikkerheds- og forsvarspoliti-
ske sektor i NATO’s partnerlande. Formålet er
bl.a. at sikre stabilitet og bidrage til at styrke
partnernes robusthed og mulighed for at bidra-
ge til den internationale sikkerhed.
Danmark har løbende bidraget til DCB-pakkerne
med finansiel støtte til NATO’s DCB Trust Fund
og andre trustfonde samt med personel fra For-
svaret, Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen.
Efter Ruslands illegale invasion af Ukraine, har
der – både i Alliancen og herhjemme – været
betydeligt fokus på at støtte Ukraine. I lyset af
sikkerhedssituationen i Europa blev det på
Madrid-topmødet i 2022 besluttet at styrke den
politiske og praktiske støtte til Moldova, Georgi-
en og Bosnien-Hercegovina for at understøtte
deres integritet, robusthed, udvikle kapaciteter
og opretholde deres politiske uafhængighed.
I 2022 har Danmark primært støttet Ukraine
gennem CAP’en, som bl.a. har leveret akut støtte
til Ukraines væbnede styrker, og derudover har
Danmark også ydet støtte til DCB-pakkerne i
Georgien, Irak og FN. Støtten for 2022 udgør
24,4 mio. kr. af FMN’s uallokerede midler og ca.
64 mio. kr. omallokeret fra Afghan National Army
Trust Fund, som nedlukkes.
I FOKUS
Gentænkning af Fonden
Fonden har i 2022 gennemgået en gentænk-
ning med afsæt i konklusioner og anbefalin-
ger fra en ekstern evaluering af Fonden, som
blev færdiggjort i maj 2022. Ligeledes er en
lang række nøgleaktører blevet konsulteret.
Der er på den baggrund udarbejdet en
strategisk ramme, der udstikker hovedprin-
cipperne for Fonden. Endvidere er Fondens
retningslinjer blevet revideret for dels at
understøtte den strategiske ramme og for at
øge den tværministerielle brugervenlighed.
Resultatet er en genkendelig fond dog med en
række nye tiltag, der styrker Fondens rolle som
et skarpt og relevant udenrigs- og sikkerheds-
politisk instrument.
• Tyve procent af Fondens budget afsættes ved
årets begyndelse til en ”Strategic Response
Facility”, som skal give mulighed for at støtte
initiativer ved pludseligt opståede kriser og
udforudsete behov.
• Programmering skal inkludere bedre kontekst-
analyser med særligt fokus på konfliktanalyse
samt analyse og tiltag ift. håndtering af poli-
tiske, operationelle og administrative risici i
Fondens engagementer.
• Intra- og tværministerielle task-forces vil fylde
langt mere i implementeringen af Fondens
programmer end tidligere for at sikre komple-
mentaritet med udviklings- og humanitære
indsatser.
• Klima, Fred og Sikkerhed indføres som tvær-
gående prioritet i Fonden, hvilket betyder, at
hensynet skal overvejes i alle engagementer
i Fonden og styrkes, hvor relevant.
I 2022 omfattede støtten bl.a.:
• Finansiel støtte til Georgiens cyberforsvar, yder-
ligere støtte til NATO-Georgien Fælles Træ-
nings- og Evalueringscenter (JTEC), samt
fortsat udstationering af en rådgiver til SNGP’s
krisestyringsprogram.
• Finansiel støtte til Ukraine CAP til brændstof,
førstehjælpsudstyr, vintertøj og flytbare be-
skyttelsesrum samt generatorer med ca. 81,1
mio. kr.
• Støtte til Irak gennem programmer for beskyt-
telse af civile, understøttelse af ministerielle
reformer samt støtte til at imødekomme udfor-
dringer ifm. COVID-19-pandemien.
• Finansiel støtte til FN Signals Academy i
Entebbe, Uganda.
De nye tiltag omfatter blandt andet:
• Den strategiske prioritering af civile og mili-
tære rådgivere bliver en del af Fonden. Det
betyder, at stabiliseringsrådgivere under
Udenrigsministeriets Udsendelsesfacilitet for
Fred og Demokrati (UFD) samt internationale
rådgivere fra Rigspolitiet lægges ind i Fonden.
Formålet er at styrke det civil-militære sam-
arbejde og synergier mellem Fondens program-
mer og udsendte rådgivere
• Tværministerielle tematiske papirer udarbejdes
for at give faglighed og fælles strategisk ret-
ning på prioriterede områder, der ofte udmøn-
tes gennem mindre projekter.
• Afholdelse af årlige freds- og stabiliserings-
seminarer med tværministeriel deltagelse af
personale med ansvar for implementering af
programmer for at styrke læring på tværs
af programmer og departementer.
Med de foreslåede ændringer bliver Fonden et
mere tidsvarende og skarpt instrument målrettet
nuværende og kommende kriser og konflikter.
Fonden er og bliver et fleksibelt og risikovilligt
redskab, der kan bruges til at fremme alliancer
og partnerskaber i tråd med regeringens priori-
teter. Dette har vist sig nyttigt i mange kontek-
ster. Med gentænkningen sikres Fondens rele-
vans fremadrettet i forhold til de kriser, som
Danmark står overfor nu og i fremtiden, og i
forhold til andre instrumenter.
30
Freds- og stabiliseringsfonden
Årsrapport 2022
31
URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 25: Årsrapport 2022 for Freds- og Stabiliseringsfonden
2770095_0017.png
Øvrige tiltag under
fonden
Pakistan-projekt
Efter at have ligget i dvale siden begyndelsen af
2020 blev Forsvarsakademiets bidrag til Pakistan-
projektet genstartet i maj 2022 med et samlet
budget på 5,7 mio. kr. for perioden 2022-2024.
Formålet med projektet er at samarbejde og
vidensdele med det pakistanske forsvarsakademi,
National Defence University, samt at opnå aktuel
indsigt i den sikkerhedspolitiske situation i
Afghanistan efter Talibans magtovertagelse i
august 2021.
I 2022 har Forsvarsakademiet gennemført:
• Studietursbesøg fra National Defence Univer-
sity i juni, som bl.a. omfattede et seminar på
Forsvarsakademiet, briefinger af Forsvars-
kommandoen og Forsvarsministeriet, samt
besøg ved dansk forsvarsindustri.
• Konference i samarbejde med den pakistan-
ske tænketank, Tabadlab, i september med
titlen:
Afghanistan Regional Dialogue.
Konfe-
rencen adresserede også spørgsmålet om,
hvordan samarbejde i Central- og Sydasien
bedst afhjælper de udfordringer, som landet
og regionen oplever. Konferencens tydeligste
konklusion var, at både stater i nærområdet
og det internationale samfund burde engage-
re sig i Afghanistan gennem humanitær bi-
stand og støtte til private virksomheder, dog
uden at anerkende Taliban-regeringen.
FN’s Afdeling for Politiske og Freds-
opbygningsanliggender (UN DPPA)
UN DPPA er en central aktør for FN’s og det inter-
nationale samfunds bestræbelser på konfliktfore-
byggelse, mægling og fredsopbygning i skrøbelige
og konfliktberørte kontekster. I 2022 støttede
Danmark UN DPPA’s flerårige appel med 10 mio. kr.
Støtten bidrager til at mindske risikoen for konflikt-
udbrud, eskalering og tilbagevendelse af voldelig
konflikt ved at styrke FN’s kapacitet inden for kon-
fliktforebyggelse, kriseberedskab og fredsopbyg-
ning. Der er særligt fokus på danske prioritets-
områder såsom Kvinder, Fred og Sikkerhedsdags-
ordenen og sammenhæng mellem klima, fred og
sikkerhed.
Den Internationale Straffedomstol
Den Internationale Straffedomstol (ICC) har juris-
diktion over de værste internationale forbrydelser,
heriblandt krigsforbrydelser og håndhæver der-
med den internationale retsorden. Efter Ruslands
aggression mod Ukraine den 24. februar 2022
henviste over 40 stater, herunder Danmark,
situationen til ICC. I den forbindelse anmodede
domstolen bl.a. statsparterne om frivillige ekstra-
ordinære finansielle bidrag til at løfte den stadig
øgede sagsbyrde. Gennem støtte til ICC ydede
Danmark via Freds- og stabiliseringsfonden et vig-
tigt bidrag på 700.000 kr. til at understøtte den
internationale retsorden og derigennem bidrage
til stabilitet og bæredygtig fred.
bl.a. Polen, Rumænien og Ungarn. Støtten gik til
Mission Øst og Dansk Flygtningehjælp. Organisa-
tionerne bistod med humanitær nødhjælp i den
første kritiske fase af konflikten, hvor mange
millioner ukrainere strømmede over grænserne
til nabolandene. Støtten tillod organisationerne
og deres partnere at yde bl.a. psykosocial støtte,
krise- og lægehjælp til de mange fordrevne i en
situation, hvor de humanitære behov var særligt
omfattende. Støtten var del af Danmarks samle-
de humanitære engagement, som i løbet af året
og siden krigens start beløb sig til 488 mio. kr. til
humanitære og akutte indsatser.
Det Internationale Atomenergiagentur
(IAEA)
I 2022 har Danmark støttet to af IAEA’s centrale
indsatser. Danmark har støttet IAEA’s arbejde
med at monitorere og verificere Irans efterlevelse
af atomaftalen om Irans atomprogram.
Endvidere har Danmark ydet finansiel støtte til
IAEA’s fond for nuklear sikring, som bl.a. bidra-
ger til at reducere risikoen for nuklear terroris-
me, samt at forbedre de enkelte landes evne
til at håndtere nuklear sikring.
Dignity – Dansk Institut mod Tortur
Siden Ruslands illegale invasion af Ukraine den
24. februar 2022 er der rapporteret om et utal
af menneskerettighedsovertrædelser og krigs-
forbrydelser i Ukraine. Udenrigsministeriet har
bevilliget 8 mio. kr. til DIGNITY’s arbejde for at
opbygge lokale civilsamfundsorganisationers
kapacitet til at indsamle og behandle beviser og
data, der kan anvendes i senere retsforfølgelse
af krigsforbrydelser i Ukraine, i både internatio-
nale og nationale domstole.
Yemen – støtte til redning af
olielagertankskibet Safer
Olietankskibet Safer ligger ud for Yemens kyst
og truer med at lække en million tønder råolie
ud i Det Røde Hav. En lækage vil have katastro-
fale konsekvenser for Yemen, hvor hovedparten
af den humanitære bistand kommer gennem
havnene tæt på skibet. Hertil må det forventes,
at en lækage også vil have alvorlige konsekven-
ser for havmiljø, fiskeri og søfart i området.
Danmark støttede i 2022 UNDP’s arbejde med
at flytte råolie fra Safers tanke med 7 mio. kr.
Arbejdet forventes afsluttet i 2023.
Humanitære indsatser i Ukraines
nabolande
Danmark støttede den humanitære indsats i
Ukraine og dets nabolande tidligt efter den
russiske illegale invasion. Gennem Freds- og
stabiliseringsfonden bidrog Danmark med 8,6
mio. kr. til modtagelse af ukrainske fordrevne i
32
Freds- og stabiliseringsfonden
Årsrapport 2022
33
URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 25: Årsrapport 2022 for Freds- og Stabiliseringsfonden
2770095_0018.png