Udenrigsudvalget 2023-24
URU Alm.del Bilag 244
Offentligt
2898820_0001.png
AFRIKASTRATEGI
Faktaark
Strategi for styrket dansk engagement med de
afrikanske lande
Regeringen fastlagde i regeringsgrundlaget, at der
skulle udarbejdes en samlet plan for Afrika, der
skulle samtænke og styrke de mange nuværende
og fremtidige bilaterale og europæiske tiltag og
sigte efter at skabe samarbejde, sikkerhed og flere
muligheder.
Regeringen har i sit arbejde med strategien lagt
vægt på inddragelse og vigtigheden af at lytte til
afrikanske stemmer. Konsultationer med en bred
skare af partnere internationalt, herunder løbende
i bl.a. FN og EU, samt i Danmark og ikke mindst
Afrika har derfor stået centralt i strategi-processen.
Siden august 2023 er der gennemført ministerrej-
ser til 13 afrikanske lande, hvor der er blevet søgt
input til strategien. Indkommende besøg fra 28
afrikanske lande i samme periode har ligeledes
været anvendt til konsultationer, bl.a. under Dan-
marks værtskab for nordisk-afrikansk udenrigs-
ministermøde i maj 2024. Danske ambassader i
afrikanske lande har desuden spillet en vigtig rolle i
at organisere rundbordsdrøftelser med mange rele-
vante partnere. Repræsentanter fra bl.a. afrikanske
regeringer, civilsamfund, erhvervsliv og unge har
leveret input til strategien.
Partnere i Danmark på tværs af bl.a. FN, civilsam-
fund, erhvervslivet og unge har tilsvarende været
engageret gennem rundborddrøftelser, workshops
m.m. Mere end 25 skriftlige input er modtaget fra
interessenter i Danmark.
Strategien for styrket dansk engagement med de
afrikanske lande analyserer udfordringer og poten-
tialer i Afrika i en tid, hvor Afrikas geopolitiske
relevans aldrig har været større. Tilsvarende fastslår
strategien, at det er i Danmarks og EU’s egen inte-
resse at engagere sig mere i Afrika. Strategien anvi-
ser, hvordan Danmark vil fremme mere ligeværdige
partnerskaber med afrikanske lande gennem en ny
og bredere retning for det fremadrettede danske
engagement. Bilateralt, gennem EU eller i multi-
laterale fora. Og hvor Afrikas rolle i international
politik anerkendes.
Strategien indeholder tematiske kapitler om hen-
holdsvis Danmark og EU i Afrika; investeringer og
styrket handelssamarbejde; klimatilpasning og grøn
vækst; teknologi og innovation; migration; afrikan-
ske løsninger på fred og konflikt; en tidssvarende
international arkitektur; samt aktivt mellemfolke-
ligt engagement, udveksling og kultursamarbejde.
Områder, hvor der ses potentiale for et styrket
samarbejde.
For at give strategien luft under vingerne har rege-
ringen parallelt taget stilling til en første række af
konkrete tiltag, der skal understøtte strategiens
forankring i både Danmark og afrikanske lande.
Partnere vil løbende blive inddraget i opfølgningen
på strategien. Yderligere initiativer forventes at
følge som led i strategiens videre implementering i
de kommende år.
URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 244: Ny strategi for Danmarks engagement med afrikanske lande
2898820_0002.png
AFRIKASTRATEGI
Faktaark
Tal og tendenser om Afrika
Demografisk udvikling
• Afrikas befolkning vil stige markant i de kommende år. Frem mod 2050
forventes en befolkningstilvækst på 70% i Afrika, mens Europa vil
opleve et fald på 5%.
• Med sine nuværende ca. 1,5 milliarder indbyggere er Afrika det næst-
mest befolkede kontinent, og Afrikas samlede befolkning forventes at
stige til tæt på 2,5 milliarder i 2050.
• I 2050 vil hver fjerde person i verden bo i Afrika, og hver tredje af
verdens unge mellem 15 og 25 år vil være afrikansk.
Investeringer og handelssamarbejde
• Afrika huser 11 ud af verdens 20 hurtigst voksende økonomier, og
kontinentet estimeres i 2050 at rumme 24% af verdens samlede
befolkning i den arbejdsdygtige alder.
• Op til 12 millioner unge træder hvert år ud på jobmarkedet, mens der
kun skabes omkring tre millioner jobs.
• EU er fortsat den største handelspartner for afrikanske lande, men i
løbet af de sidste 20 år er EU's andel af den samlede afrikanske sam-
handel med omverdenen faldet med en fjerdedel.
• Kina er det land, der individuelt handler mest med det afrikanske
kontinent, og deres andel af Afrikas samhandel er i løbet af de sidste
20 år firedoblet.
Klimatilpasning og grøn vækst
• 2050 forventes hver anden klimafordrevne person at være fra Afrika,
hvilket understreger kontinentets sårbarhed over for klimaforandrin-
ger.
• Afrika besidder godt 39% af verdens vedvarende energiressourcer og
er hjemsted for ca. 30% af verdens mineralreserver, som er essentielle
for den grønne omstilling.
Teknologi og innovation
• Antallet af aktive sociale mediebrugere i Afrika er steget markant fra
69 millioner i 2011 til over 420 millioner mennesker i 2021.
• Mindst 39 afrikanske lande været udsat for desinformationskampag-
ner, hovedsageligt fra Rusland.
Migration
• Der blev i 2023 registreret 292.985 irregulære ankomster fra Afrika
til Europa via de primære migrationsruter fra det afrikanske kontinent.
Heraf var 182.759 personer fra afrikanske lande. Mere end 3.000 per-
soner blev rapporteret døde eller forsvundet i forsøget på at krydse
Middelhavet i 2023.
Fred og konflikt
• Sikkerhedssituationen er i mange afrikanske lande en udfordring, som
truer regional stabilitet. Fem ud af de 10 lande, der er hårdest ramt
af terrorisme ligger i Afrika, og årligt rapporterede dødsfald i Afrika
forbundet med militante islamistiske grupper er steget fra 14.384 til
23.322 på under et årti.
• 9 ud af 10 kup, der er registreret globalt siden 2020, er fundet sted i
Afrika.
Reform af den internationale arkitektur
• Afrika har 54 ud af 193 stemmer i FN’s Generalforsamling. Det svarer
til lidt over en fjerdedel af FN’s stemmer.
• I FN’s Sikkerhedsråd er de afrikanske lande ikke at finde blandt Rådets
permanente medlemmer. Dette på trods af, at mere end halvdelen af
de beslutninger, der træffes i FN’s Sikkerhedsråd, handler om konflik-
ter i Afrika. Den afrikanske gruppe har én plads per 18 lande, mens
den vestlige gruppe, som Danmark er en del af, har én plads per knap
6 lande.
Udveksling
• Antallet af afrikanske unge er stigende, og der er derfor også flere
afrikanske studerende, der søger studieophold i udlandet. I Europa
er der især mange studerende fra Afrika i Frankrig, Storbritannien og
Tyskland. Uden for Europa er der et stort antal afrikanske studerende i
Kina, USA og Rusland.
• Samtidig er der en tendens til, at afrikanske studerende i stigende
omfang søger mod lande som Kina og Rusland frem for Europa.
URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 244: Ny strategi for Danmarks engagement med afrikanske lande
2898820_0003.png
AFRIKASTRATEGI
Faktaark
Konkrete tiltag i Afrika-strategien
Styrket diplomatisk tilstedeværelse i Afrika – i bredde og i dybde
• Der åbnes ambassader i Tunesien, Senegal og Rwanda i 2025.
• Der udsendes flere diplomater til en række eksisterende ambassader
og etableres regionale hubs på ambassaderne i Egypten, Kenya, Syd-
afrika og Nigeria. Også ambassaden i Ghana styrkes for at understøtte
arbejde med fred og sikkerhed i Vestafrika. Ambassaden i Etiopien vil
fortsat fungere som kontinental udkigspost, bl.a. i kraft af AU-hoved-
sædets placering i Addis Ababa.
• For at kunne være mere til stede i lande, hvor Danmark ikke har en
ambassade, arbejdes der på en fleksibel model, der kan muliggøre
tilstedeværelse i udvalgte, sideakkrediterede lande, eksempelvis på
EU’s delegationer i Afrika.
• Ambassaderne i Mali og Burkina Faso lukkes, da betingelserne for
et konstruktivt bilateralt samarbejde ikke længere er til stede. Efter
lukning vil landene dækkes fra København og af en ny Særlig Repræ-
sentant for Sahel og Store Søer-regionen. Støtte til befolkningerne i
landene opretholdes gennem humanitær støtte og et fortsat udvik-
lingsengagement
Styrket politisk dialog med Afrika
• Udover øget dansk engagement vil Danmark også kæmpe for øget
europæisk engagement. EU skal blive bedre til at bygge ligeværdige
partnerskaber og være de afrikanske landes foretrukne partner. Derfor
vil Danmark arbejde for at styrke dialogen mellem EU og Afrika forud
for det næste forventede EU-AU-topmøde under dansk EU-formand-
skab.
• Der vil blive søgt indgået nye grønne strategiske partnerskaber med
toneangivende afrikanske lande på tværs af kontinentet. Dialog vil
blive indledt med Egypten, Nigeria, Ghana og Kenya for at sondere
interesse.
EU som en stærkere og mere effektiv aktør i Afrika
• EU skal kunne levere, hvor der er brug for det. Det kræver stærkere
koordination mellem medlemslandene og øget samspil mellem EU’s
instrumenter, så EU’s styrker omsættes i indflydelse svarende til
mindst EU’s samlede vægt i verdenssamfundet. Derfor vil Danmark
bidrage til konkrete EU-indsatser i afrikanske lande, hvor Danmark er
til stede. I 2025 planlægges 295 mio. kr. afsat til at understøtte dansk
engagement i EU-indsatser i Afrika igennem Global Gateway og Team
Europa. Fokus vil bl.a. være på regional frihandel, grøn infrastruktur og
digitalisering. Fx et konkret projekt, der skal skabe flere jobs for unge
i Nigeria.
Forbedring af muligheder for samhandel og danske investeringer
• Udenrigsministeriets eksportrådgivning på afrikanske markeder bliver
billigere. For afrikanske lande forventes ca. 40 procent billigere råd-
givning end i dag. Foreløbige forventede nye timepriser: Lavindkomst-
lande = 700 kr., mellemindkomst-lande = 900 kr., højindkomstlande =
1.400 kr. Nuværende timepris 1.120 kr. i alle lande. Alle 54 afrikanske
lande vil blive takseret til lavindkomstkategori.
• For at skabe flere muligheder for danske virksomheder på afrikanske
markeder etableres i 2025 en ny Afrika-facilitet på 150 mio. kr. i regi
af Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO). Konkret vil puljen
blive anvendt som tabsramme til at afdække risikoen på eksportkre-
ditfinansiering på omkring 500 mio. kr. For at styrke dansk eksport
vil faciliteten fokusere på eksportkreditfinansiering i højrisikolande i
Afrika, hvor det i dag ellers er svært for EIFO at yde finansiering.
• I regi af Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) vil et nyt
Afrika-vindue på 100 mio. kr. supplere sidste års reform af IFU.
Midlerne anvendes til, at IFU kan låne penge ud til virksomheder ved
mindre projekter, eller ved at IFU investerer ind i mindre projekter.
IFU sænker med andre ord sit krav til størrelsen på de projekter, de
engagerer sig i. Det udvider dansk erhvervslivs muligheder for at få
finansieret samarbejder mellem danske og afrikanske virksomheder.
• Der etableres et regionalt innovationscenter i Kenya i 2026 for at faci-
litere samarbejder inden for innovation og entreprenørskab. Innovati-
onscenteret skal understøtte spirende initiativer og start-ups.
Øget indsats for klimatilpasning og støtte til retfærdig,
grøn omstilling i Afrika
• Der planlægges afsat mere end 1 mia. kr. til nye vandindsatser i Afrika
over de kommende år, herunder 425 mio. kr. i 2025. Indsatserne skal
øge modstandsdygtighed overfor klimaforandringer. Vandområdet er
et godt eksempel på en dansk styrkeposition, hvor danske myndighe-
der og virksomheder har meget at byde ind med. Midlerne går bl.a.
til bedre drikkevandsforsyning og klimatilpasning i Sydafrika og øget
adgang til rent drikkevand i lavindkomstområder i Ghana.
• Afrikanske lande har store behov for velfungerende kølekæder for at
øge fødevaresikkerhed, og det er et område, hvor Danmark og dansk
erhvervsliv har betydelige kompetencer. Som led i et øget fokus på
klimatilpasning vil regeringen i 2025 se på muligheder for, hvordan
Danmark kan bidrage til at styrke opbygningen af kølekæder for land-
brugsvarer i Afrika.
Reduktion af irregulær migration og forebyggelse af
flygtningestrømme
• For at reducere irregulær migration vil Danmark bidrage til at styrke
EU’s migrationspartnerskaber med oprindelses- og transitlande. Der
iværksættes tre nye, flerårige migrationsprogrammer for samlet mere
end 1 mia. kr., hvoraf størstedelen vil blive implementeret i Afrika. Pro-
grammerne vil bl.a. fokusere på kapacitetsopbygning af immigrations-
og grænsemyndigheder i Afrika og i at håndtere irregulære migranter
og flygtninge langs de tre middelhavsruter.
Styrket udveksling
• For at styrke båndene mellem Danmark og afrikanske lande skal
udveksling prioriteres højere. Et pilotprogram fra 2023 via Danida
Fellowship Center videreføres, mens et nyt samarbejdsprogram på 30
mio. kr. for viden og innovation planlægges igangsat i 2025. Det nye
program forventes at fokusere på øget udveksling samt partnerskaber
mellem danske og afrikanske universiteter.
• Det vil blive undersøgt, hvordan Danmark kan gøre mere for at flere
afrikanske studerende kan komme på studieophold i Danmark og
Europa. F.eks. gennem udnyttelsen af EU-midler, der er til rådighed til
uddannelsessamarbejde med afrikanske lande, kortere ophold som fx
sommerskole eller enkeltkurser og/eller flere ph.d.-ophold.
Opbakning til afrikansk lederskab og kapacitet til at håndtere
sikkerhedsudfordringer
• Som led i et styrket engagement gennem EU ønsker regeringen fra
2025 at bidrage til EU’s militære træningsmission i Somalia. Udsen-
delse af to stabsofficerer skal bidrage med planlægning, rådgivning
eller træning af de somaliske sikkerhedsstyrker. Det vil være det første
danske bidrag til en militær EU-træningsmission.
• For at støtte op om nationale og regionale løsninger, der forankrer
ejerskabet i Afrika, planlægges den næste fase af Afrikaprogrammet
for Fred og Bæredygtighed i 2024-2028 fordoblet fra 200 mio. kr.
til 400 mio. kr. Programmet skal understøtte afrikanske løsninger
inden for fred og bæredygtig udvikling og vil bl.a. styrke Danmarks
engagement med og støtte til den videre kapacitetsopbygning af den
Afrikanske Union og ECOWAS.
• For at imødegå desinformation i Afrika vil rammen for Freds- og Sta-
biliseringsfonden blive forøget med 25 mio. kr. i 2025 fra det tidligere
niveau på 425 mio. kr.
Forøget gensidig forståelse af kulturer
• Indsatsen på kulturområdet skal styrkes, hvorfor der fra 2025 og frem
planlægges afsat 50 mio. kr. årligt til indsatser i Afrika. Kulturindsatsen
skal bidrage til at understøtte den gensidige forståelse for kulturer og
værdier mellem Danmark og afrikanske lande.
• Derudover vil konkrete indsatser for at bevare den fælles dansk-afri-
kanske historie og fremme interkulturel dialog løbende blive priorite-
ret. På basis af dialog med Kenya vil et projekt om renovering af Karen
Blixen-huset i Nairobi f.eks. blive igangsat.