Udenrigsudvalget 2023-24
URU Alm.del Bilag 217
Offentligt
2887329_0001.png
Section
DANMARKS
STRATEGISKE
RAMME
FOR SOMALIA
2024-2028
1
danmarks strategiske ramme for somalia 2024-2028
 URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 217: Orientering om den nye strategiske ramme for Somalia 2024-2028
2887329_0002.png
DJIBOUTI
AWDAL
Bullaxaar Berbera
Baki
Karin
Xiis
Maydh
Boosaaso
(Bender cassim)
Laasqoray
Caluula
Breeda
Bandar Murcaayo
Butyaalo
Qandala
Bargaal
WOQOOYI
GALBEED
Hargeysa
SANAAG
Garadag
Ceerigaabo (Erigavo)
Iskushuban
Qardho
Taxeex
Garoowe
BARI
hurdiyo
Xaafuun
Bandarbeyla
Burco
(Burao)
Oodweyne
Kiridh
Xudun
Dudo
TOGDHEER
SOOL
Buuhoodle Laascaanood
Gori Rit
NUGAAL
Eyl
ETIOPIEN
Mereer-Gur
Xamure
Berdaale
Seemade
Beyra
Gaalkacyo (Galcaio) Garacad
Baxdo
War Galoh
MUDUG
Mirsaale
Hilalaya
Luuq
Xuddur
(oddur)
BAKOOL
Ferfer
Beledweyne
GALGUDUUD
Dhuusamarreeb
(Dusa Marreb)
Ceel Buur
Hobyo
Ceel Huur
Xarardheere
HIRAAN
Tayeeglow
Derri
Buulobarde
Ceeldheere
KENYA
Garbahaarrey
El Beru Hagia
Baardheere
GEDO
Baydhabo
(Baidoa)
Buurhakaba Wanlaweyn
Diinsoor
BAY
Afgooye
Qoryooley
Jawhar (Giohar)
Balcad
Mahadday
DHEXE
Weym Cadale
SHABELLE
somalia
JUBA
DHEXE
Afmadow
Bilis Qooqaani
BANADIR
SHABELLE
Marka (Merca)
Haaway
HOOSE
Bu´aale
Jilib
Jamaame
Kismaayo (Chisimayu)
Baraawe
Muqdisho (Mogadishu)
JUBA
HOOSE
Buur Gaabo
2
danmarks strategiske ramme for somalia 2024-2028
 URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 217: Orientering om den nye strategiske ramme for Somalia 2024-2028
2887329_0003.png
Indhold
forkortelser
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Introduktion og vision for partnerskabet
Kontekst, udfordringer og risici
Danske politiske prioriteter og strategiske valg
Strategiske mål
Monitorering af den strategiske ramme
det bilaterale udviklingsprogram
Udviklingsengagementer under strategisk mål 1
Udviklingsengagementer under strategisk mål 2
Udviklingsengagementer under strategisk mål 3
7.
Foreløbigt budget for det bilaterale
udviklingsprogram
4
5
8
17
21
25
26
28
30
31
33
bilag b:
bilag c:
Nøgledata – Somalia
Overordnet resultatramme
34
36
danmarks strategiske ramme for somalia 2024-2028
3
 URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 217: Orientering om den nye strategiske ramme for Somalia 2024-2028
2887329_0004.png
danmark og somalia 2024-2028: Forkortelser
forkortelser
APPS
AS
ATMIS
AU
CSO
DPPA
FAO
FGM
HDP
HIPC
IDA
IDP
IFC
IFU
ILO
IMF
IMS
IOM
MEAL
NCC
NGO
OCHA
OHCHR
SJF
SPA
UIM
UN
UNCDF
UNDP
UNEP
UNFPA
UNHCR
UNICEF
UNMAS
UNOPS
WASH
WB
WFP
WHO
Afrikaprogrammet for Fred og Bæredygtighed
Al-Shabaab
Den Afrikanske Unions overgangsmission i Somalia
Den Afrikanske Union
Civilsamfundsorganisation
De Forenede Nationers afdeling for politik og fredsopbygning
De Forenede Nationers fødevare- og landbrugsorganisationen
Kvindelig omskæring
Humanitær, udvikling & fred
De stærkt forgældede fattige lande
Den Internationale Udviklingssammenslutning
Internt fordrevet person
Den Internationale Finansinstitution
Investeringsfonden for udviklingslande
Den Internationale Arbejdsorganisation
Den Internationale Valutafond
International Media Support
Den Internationale Organisation for Migration
Monitorering, Evaluering, Ansvarlighed og Læring
Nationalt rådgivende råd
Ikke-statslig organisation
De Forenede Nationers kontor for koordination af humanitære anliggender
Sekretariatet for FN’s Højkommissær for menneskerettigheder
De Forenede Nationers fælles fond for Somalia
Strategisk partnerskabsaftale (Danmark)
Udlændinge- og Integrationsministeriet
De Forenede Nationer
De Forenede Nationers kapitaludviklingsfond
De Forenede Nationers udviklingsprogram
De Forenede Nationers miljøprogram
De Forenede Nationers befolkningsfond
De Forenede Nationers Flygtningehøjkommissær
De Forenede Nationers Internationale Børnefond
De Forenede Nationers Minerydningsaktion
De Forenede Nationers kontor for projektydelser
Vand, sanitet og hygiejne
Verdensbanken
De Forenede Nationers Fødevareprogram
Verdenssundhedsorganisationen
4
danmarks strategiske ramme for somalia 2024-2028
 URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 217: Orientering om den nye strategiske ramme for Somalia 2024-2028
2887329_0005.png
Introduktion og vision for partnerskabet
1.
Introduktion og vision
for partnerskabet
Danmarks ambition er at være en tilstedeværende og relevant partner i
verden, indgå i strategiske alliancer og udvikle ligeværdige partnerskaber med
lande rundt om i verden. Det gælder især i Afrika, som Europas nabo og et
stadig vigtigere kontinent politisk, økonomisk og demografisk.
Somalia er et af de mest skrøbelige og fattige lande i verden. Somalias
ustabilitet påvirker ikke kun det somaliske folk, men smitter af på hele Afrikas
Horn og påvirkes igen af ustabilitet i regionen. Somalia er ramt af fattigdom,
konflikt og ustabilitet, voldelig ekstremisme, politiske kriser, klimaforandringer
og er belastet af konsekvenserne af ubæredygtig anvendelse af land. Somalias
placering i Adenbugten og ud til det Røde Hav, en central søtransportkorridor,
samt dets nærhed til Golfstaterne betyder, at Somalia har geostrategisk
interesse for Danmark og Den Europæiske Union (EU).
Danmarks strategiske og udenrigspolitiske interesser i Somalia har fokus
på at adressere globale udfordringer, såsom de negative konsekvenser af
klimaforandringer, bekæmpelse af fattigdom, øget modstandsdygtighed
hos de fattigste og mest sårbare mennesker, forebyggelse og modvirkning
af voldelig ekstremisme samt øget maritim sikkerhed. Samtidig er Danmark
en langsigtet udviklingspartner for landene på Afrikas Horn, herunder for
Somalia. Danmark ønsker fortsat at styrke partnerskabet med Somalia på
områder af gensidig interesse både bilateralt og gennem EU, som skitseret i
EU-Somalia Joint Operational Roadmap.
Den langsigtede vision for Danmarks partnerskab med Somalia er at støtte
et mere stabilt, inkluderende, velstående og modstandsdygtigt Somalia, der
adresserer de grundlæggende årsager til ustabilitet, fattigdom, sårbarhed og
ulighed – i overensstemmelse med Somalias nationale udviklingsplan. Et mere
stabilt og modstandsdygtigt Somalia vil samtidig reducere antallet af internt
fordrevne, samt minimere grobund for voldelig ekstremisme, reducere risiko
for pirateri samt bidrage til at bremse irregulær migration, herunder mod
Europa. Tre forbundne strategiske prioriteter understøtter denne vision:
Den langsigtede vision for
Danmarks partnerskab
med Somalia er at
støtte et mere stabilt,
inkluderende, velstående
og modstandsdygtigt
Somalia, der adresserer de
grundlæggende årsager
til ustabilitet, fattigdom,
sårbarhed og ulighed
– i overensstemmelse
med Somalias nationale
udviklingsplan.
Strategisk mål 1:
Sikre tilpasning til klimaforan-
dringer gennem lige adgang til
ressourcer og muliggørelse af
inklusiv og grøn vækst.
Strategisk mål 2:
Fremme stabilitet og sikkerhed,
inklusiv statsopbygning og
beskyttelse af menneske-
rettigheder.
Strategisk mål 3:
Opbygge modstandsdygtighed
og adressere fordrivelse og
migration.
danmarks strategiske ramme for somalia 2024-2028
5
 URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 217: Orientering om den nye strategiske ramme for Somalia 2024-2028
2887329_0006.png
Introduktion og vision for partnerskabet
Hvert af de tre strategiske mål adresserer centrale udfordringer, som Somalia
står over for, og er i overensstemmelse med Somalias nationale udviklings- og
stabiliseringsplaner. En række danske engagementer vil bidrage til mere end en
strategisk målsætning, hvilket afspejler målsætningernes indbyrdes forbundne
karakter samt de skrøbeligheder der påvirker Somalia. For at understøtte dette
vil Danmark anvende alle tilgængelige instrumenter, herunder politisk dialog,
udviklingssamarbejde, humanitær bistand, samt andre udenrigspolitiske
værktøjer – herunder freds- og stabiliseringsengagementerne i samarbejde
med Forsvarsministeriet og Rigspolitiet – samt med den private sektor og
civilsamfundet, herunder den somaliske diaspora i Danmark. Målsætningerne er
funderet i den overordnede danske prioritet om at bekæmpe multi-dimensionel
fattigdom baseret på evidens der viser, at fattigdomsbekæmpelse fører til
styrket modstandsdygtighed. Danmarks overordnede prioriteter om at styrke
demokrati, civilsamfund, fremme af menneskerettigheder samt inklusion af
kvinder og unge går på tværs af alle mål.
Tidligere danske resultater og styrker
Danmarks partnerskab med Somalia strækker sig over fire årtier. En stor
del af den tidlige danske indsats havde fokus på det maritime domæne,
først på at udvikle Somalias fiskerisektor og senere på at sikre maritim
sikkerhed, herunder bekæmpelse af pirateri. Danmarks partnerskab med
Somalia omfatter i dag en bred vifte af instrumenter, herunder politisk dialog,
diplomati, stabiliseringsindsatser og humanitær bistand, samt en af de største
danske bilaterale udviklingsporteføljer globalt.
Danmark anerkendes i Somalia for at være stærkt engageret i beskyttelse
og fremme af menneskerettigheder. Ligeledes er Danmark anerkendt for at
facilitere dialog om udfordringer omkring statsopbygning, samt for vores
rolle som fortaler for børn og kvinders rettigheder. Danmark er også kendt
for at give betydelig støtte til udviklingen af den private sektor. Danske styrker
og resultater bygger på et stærkt partnerskab med somaliske partnere samt
tilpasning til centrale somaliske udviklingsprioriteter.
Danmark har styrket
demokratisk regeringsførelse
ved at støtte
valgprocesser, uafhængige tænketanke og fremme og beskyttelse af
menneskerettigheder. Danmark har støttet op om aktiviteter, der har styrket
institutioner, og herunder opbygget ansvarlighed og gennemsigtighed
i den offentlige forvaltning. Støtte til lokale myndigheders deltagelse i
fredsopbygning og kapacitetsudvikling har også været en del af den danske
indsats. Danske indsatser har ligeledes styrket den sociale kontrakt mellem
regering og borgere i Somaliland ved at understøtte forbedrede serviceydelser
og opbygning af kritisk infrastruktur, såsom veje, vandforsyning og
investeringer i vigtige produktionssektorer.
Danmark har også fremmet
inklusiv økonomisk vækst
ved at styrke
rammebetingelserne for vækst i den private sektor og samtidig støttet
reformer af den offentlige sektor. Samarbejdet med multilaterale
organisationer som Verdensbanken og IMF om at muliggøre vigtige reformer
og opbygge kapacitet har stimuleret den private sektor. Danmark har støttet
udstedelse af lån til små og mellemstore virksomheder i samarbejde med
andre udviklingspartnere samt IFU.
Danmarks partnerskab
med Somalia strækker
sig over
4
årtier.
6
danmarks strategiske ramme for somalia 2024-2028
 URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 217: Orientering om den nye strategiske ramme for Somalia 2024-2028
2887329_0007.png
Introduktion og vision for partnerskabet
Danmark har ydet betydelig
humanitær bistand og støtte til at øge
modstandsdygtigheden i befolkningen
i form af akut fødevarehjælp,
vand, husly, sanitet og sundhedspleje i kriser og konflikt. Dette har omfattet
kontantbaseret nødhjælp gennem programmer målrettet sundhed og
ernæring for gravide kvinder og piger og deres børn, samt styrkelse af unges
kompetencer gennem praktisk træning.
Danmarks bilaterale
freds- og stabiliseringsengagement
er forankret i
freds- og stabiliseringsprogrammet for Afrikas Horn. Baseret på mere end ti
års erfaring og i tråd med den somaliske regerings prioriteter, er Danmark
anerkendt som en relevant og fleksibel aktør inden for stabiliseringsområdet.
Danmark er en langsigtet partner i lokal konfliktløsning og politisk forsoning,
og fortsætter med at støtte styrket kapacitet inden for maritim sikkerhed og
retshåndhævelse.
Demokrati, civilsamfund og menneskerettigheder
er en kerneprioritet for dansk
udviklingssamarbejde og i vores udenrigspolitiske indsatser. I Somalia har Danmark
stået i spidsen for et vigtigt stykke arbejde for fremme af menneskerettigheder,
for eksempel gennem medformandskabet for initiativet “Friends of Children
Affected by Armed Conflict”. Derudover har Danmark støttet multilaterale
partnere i deres arbejde for børn og kvinders rettigheder samt bekæmpelsen
af omskæring af kvinder (FGM) og andre skadelige sociale normer. Danmark
har bl.a. støttet det spæde, men spirende civilsamfund gennem etablering
af et civilsamfundskoordinationsforum, gennem vores danske strategiske
CSO-partnere, samt gennem uafhængige tænketanke, og endelig ved at drive en
lokaliseringsdagsorden inden for humanitær bistand. Selvom Danmark og Somalia
ikke er enige på alle områder, har de seneste år vist at det er muligt at opretholde
en kritisk politisk dialog, som for eksempel omkring valgsystemer og politisk dialog
vedrørende lovforslaget om seksuelle krænkelser og børns rettigheder.
Demokrati, civilsamfund
og menneskerettigheder er
en kerneprioritet for dansk
udviklingssamarbejde og
i vores udenrigspolitiske
indsatser.
Figur 1:
vigtige danske bidrag
1.
Med Somalia strategisk placeret
langs globale skibsruter i Det
Indiske Ocean og Det Røde Hav,
er
søfartsretshåndhævelse
og international handel
hovedelementer
i
stabilitetsindsatsen. Danmark
har arbejdet for at forbedre
kapaciteten til at udøve regional
og statslig myndighed på tværs
af land- og maritime grænser
for at reducere transnational
organiseret kriminalitet.
2.
Med støtte fra centrale politiske
tænketanke har Danmark spillet
en rolle i at
forhindre en politisk
nedsmeltning op til valget i
2022
og understøttet den nye
regering i at revitalisere det
nationale konsultative råd ’NCC’.
3.
Danmark er kendt for sin
mangeårige tilstedeværelse
og investeringer i Somaliland.
Danmark har gennem
Somaliland
Development Fund
hjulpet
1,4 millioner borgere med at
få adgang til over 11 millioner
liter vand om dagen, bygget
over 150 km veje og støttet
klimasmart landbrug gennem
jord/vandbevarelse på over 2.500
hektar jord.
danmarks strategiske ramme for somalia 2024-2028
7
 URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 217: Orientering om den nye strategiske ramme for Somalia 2024-2028
2887329_0008.png
Kontekst, udfordringer og risici
2. Kontekst, udfordringer
og risici
Trods udtalt skrøbelighed og konflikt har Somalia oplevet en vis grad af
stabilitet samt begyndende politisk og makroøkonomisk fremgang i de sidste
ti år. Den nuværende regering, som kom til magten i maj 2022, har vist vilje til
reform og har ambitioner om et mere stabilt og progressivt Somalia. Dog er
den positive udvikling stadig truet af politiske kriser, voldelig ekstremisme og
en meget begrænset evne til at reagere på klima chok fordi Al-Shabaab (AS)
kontrollerer store dele af landet, og på grund af manglende tilstedeværelse af
en fungerende stat i store dele af Somalia.
Geopolitik, regionale og internationale partnere
Der er en bred regional og international interesse for Somalia, ikke mindst
på grund af Somalias geostrategiske placering på spidsen af Afrikas Horn
og ved indsejlingen til det Røde Hav. Som følge heraf har Somalia en række
traditionelle og ikke-traditionelle partnere, samt en aktiv somalisk diaspora i
hele verden, herunder i Danmark.
Frokost i en UNICEF-støttet skole i XarXar, i nærheden af en midlertidig lejr for internt
fordrevne, hvor UNICEF giver uddannelsesmuligheder for konfliktramte og sårbare børn.
UN0773131: ©UNICEF/Zerihun Sewunet
8
danmarks strategiske ramme for somalia 2024-2028
 URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 217: Orientering om den nye strategiske ramme for Somalia 2024-2028
2887329_0009.png
Kontekst, udfordringer og risici
Regionalt er Etiopien en vigtig aktør af politiske, økonomiske og
sikkerhedsmæssige årsager. Uden adgang til havet, har Etiopien vist interesse
i at købe ejerandele i havne i Somaliland for at sikre og styrke handelsruter.
Relationen mellem Kenya og Somalia er forbedret i løbet af de seneste år,
med øget dialog om regional sikkerhed samt handel mellem de to lande.
Somalias optagelse i det Østafrikanske Økonomiske Fællesskab (EAC) er også
på tale. Kenya, Etiopien og Djibouti støtter alle den fælles militæroffensiv mod
Al-Shabaab for at forhindre udbredelsen af AS i regionen. Den såkaldte kvartet
(USA, UK, EU og FN) er en indflydelsesrig gruppe med regelmæssig dialog
med den somaliske regering om sikkerhed, politik og humanitære spørgsmål.
USA har en stærk politisk og militær tilstedeværelse i Somalia og er også en
central partner på stabiliserings- og udviklingsområdet. Den Afrikanske Union
(AU) er fortsat en vigtig aktør i forhold til sikkerhed, primært gennem Den
Afrikanske Unions overgangsmission i Somalia (ATMIS – tidligere AMISOM).
Andre internationale aktører såsom Tyrkiet, de Arabiske Emirater og Qatar
yder også politisk, finansiel og sikkerhedsmæssig støtte. Tyrkiet er formentlig
den mest aktive partner med en betydelig udviklings- og militærstøtte til
Somalia. Golfstaterne tilbyder fleksibel finansiel støtte og udøver indflydelse
i Somalia som en del af de regionale geopolitiske dynamikker. Kinas rolle i
Somalia har hidtil været centreret om fiskerisektoren og Kina støtter FGS mod
Somalilands løsrivelse. Rusland har også historisk været en partner i regionen.
Senest har Rusland arbejdet på at genoprette forbindelsen til Somalia gennem
gældseftergivelse og støtte til sikkerhedssektoren ved at levere militært udstyr.
EU er en betydelig aktør inden for politiske og sikkerhedsmæssige anliggender,
samt en væsentlig udviklingsaktør. Det nyligt lancerede “EU-Somalia Joint
Operational Roadmap” (maj 2023) fokuserer på god regeringsførelse og
demokrati, sikkerhed og stabilisering samt vækst, og har klare forbindelser
til EU’s “Multi-Annual Indicative Programme for Somalia” (2021-2027). EU er
en central aktør for dansk politisk engagement i Somalia, og “EU-Somalia
Joint Operational Roadmap” udgør rammen for EU’s og EU-medlemsstaternes
engagement i landet. De nordiske lande og Storbritannien er tætte og
ligesindede partnere inden for en række områder.
På grund af flere årtiers konflikt og efterfølgende svage somaliske
regeringsinstitutioner kanaliseres midler i høj grad gennem multilaterale
partnere. Med cirka 1,9 milliarder dollars i finansiering til Somalia er
Verdensbanken langt den største udviklingspartner for den somaliske
regering med en blanding af IDA projekter og budgetstøtte. Ud over
Verdensbanken er EU i øjeblikket den eneste anden udviklingspartner, der
yder budgetstøtte til den føderale regering.
Klimaforandringer og naturressourceforvaltning
Klimaforandringer og utilstrækkelig naturressourceforvaltning forstærker
udfordringerne med politisk ustabilitet, usikkerhed, ressourceknaphed og
accelereret urbanisering - og resulterer ofte i tilbagevendende humanitære
kriser, hvilket påvirker omfanget af fattigdom direkte, herunder den multi-
dimensionelle fattigdom. Somalia er det næstmest klimasårbare land i
verden. Landet står over for en række klimarelaterede risici, herunder tørke,
danmarks strategiske ramme for somalia 2024-2028
9
 URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 217: Orientering om den nye strategiske ramme for Somalia 2024-2028
2887329_0010.png
Kontekst, udfordringer og risici
oversvømmelser, cykloner og klimarelaterede sygdomme og epidemier. I
det sidste årti har Somalia været vidne til flere usædvanligt tørre sæsoner og
langvarige tørkeperioder, blandet med usædvanligt våde regnsæsoner, der har
ført til oversvømmelser. I løbet af efteråret 2022 oplevede Somalia den værste
tørke i 40 år. Dette har resulteret i, at over 6,5 millioner somaliere er blevet
fødevareusikre (ud af en samlet befolkning på ca. 18 millioner), 13 millioner
husdyr er døde, og tusindvis af hektarer afgrøder er gået tabt.
Ekstreme vejrbegivenheder forekommer med stigende hyppighed og
fører til udbredt fattigdom og fordrivelse. Uden en effektiv tilpasning vil
konsekvenser af klimaforandringer fortsat forværre eksisterende sårbarheder
i Somalia og forværre befolkningens levevilkår, skabe fordrivelse, irregulær
migration og rekruttering til ekstremistiske og kriminelle grupper – mens de
bidrager regelmæssigt til konflikter i Somalia ved at underminere levevilkår,
der er afhængige af landbrug og pastoralisme, samt skærpet konkurrence
om begrænsede vand- og græsningsarealer. Dette sætter også skub i
klimainduceret migration, som fører til konflikter mellem klaner, samt hurtigt
voksende urbanisering.
Husdyr og landbrug, to sektorer, der er særligt sårbare over for
klimaforandringer, udgør op til 70 procent af landets BNP. Over 80 procent
af landet består af geografisk tørre og halvtørre områder, hvorfor selv små
klimaforandringer i disse sektorer har dramatiske effekter på befolkningen og
deres levevilkår. Eftersom klimaforandringer truer levedygtigheden af disse to
sektorer fremadrettet, stiger urbaniseringen hastigt og lægger yderligere pres
på statens kapaciteter og på levegrundlag såsom fødevarer, vandressourcer,
sundhed og infrastruktur samt andre serviceydelser.
Som følge af udbredt fattigdom og ressourcepres, tyer mange somaliere til
uholdbare overlevelsesmekanismer, såsom ulovlig produktion af trækul og
skovrydning, overforbrug af naturressourcer samt risikable dyrkningsmetoder.
Klimaforandringer og jorderosion påvirker somaliske kvinder og piger
uforholdsmæssigt, da de typisk bærer den tungeste arbejdsbyrde, når det
kommer til at hente vand, skaffe energi til opvarmning og producere mad.
Kvinder og piger er underrepræsenterede i beslutningsprocesser og udelukkes
fra beslutninger omkring klimatilpasningsløsninger.
Der er dog muligheder for, at Somalia kan udnytte sine ressourcer på længere
sigt. Somalia har Afrikas næst-længste kystlinje, og har dermed stort potentiale
til at drage fordel af en “blå økonomi”. Derudover, med nogle af verdens højeste
og mest stabile solskinstimer (i gennemsnit over 3.000 timer om året), samt det
højeste ressourcepotentiale for offshore vindkraft i Afrika, er potentialet for en
grøn energiomstilling baseret på sol- og vindenergi tydeligt.
Somalia er det næstmest
klimasårbare land
i verden.
Sikkerhed, stabilitet og statsopbygning
Somalia er præget af ustabilitet, konflikter og skrøbelighed. Efter 25 år med
et de-facto statskollaps på grund af en blodig borgerkrig samt klanrivalisering
kombineret med forskellige mislykkede regionale og internationale forsøg på
Klimaforandringer og
jorderosion påvirker
somaliske kvinder og piger
uforholdsmæssigt, da de
typisk bærer den tungeste
arbejdsbyrde, når det kommer
til at hente vand, skaffe energi
til opvarmning og
producere mad.
10
danmarks strategiske ramme for somalia 2024-2028
 URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 217: Orientering om den nye strategiske ramme for Somalia 2024-2028
2887329_0011.png
Kontekst, udfordringer og risici
indblanding, lykkedes det Somalia at vedtage en provisorisk forfatning i 2012.
Siden 2012 har Somalia oplevet en række relativt fredelige – omend meget
snævre, ikke-repræsentative og kun delvist legitime – valgprocesser senest
i 2022. Den provisoriske forfatning lagde grundlaget for en føderal model,
herunder etableringen af fem føderale medlemsstater (FMS), samt Somaliland,
som fastholder sit krav om uafhængighed. Den politiske elite har ikke
formået at blive enige om centrale forfatningsmæssige spørgsmål, herunder
magtdeling og ressourcer, grænsesætning, forfatningsmæssige mandater
samt kontrol over sikkerhed.
Det nuværende politiske system, baseret på klantilhørsforhold og forhandlinger
mellem den politiske elite, er under pres som følge af en ung demografi, høj
arbejdsløshed, klimarelaterede kriser, elitepositionering samt voksende krav
til en mere ansvarlig regeringsførelse. Somalias offentlige institutioner, der er
bemyndiget til at regulere og implementere politik, reformer, budgetter og love,
er stadig i deres spæde udvikling og rangerer blandt de svageste globalt. Ifølge
Transparency Internationals “Corruption Index” fra 2022, rangerer Somalia som
det mest korrupte land i verden. Den Al-Qaeda-tilknyttede terrororganisation
Al-Shabaab har siden 00’erne været til stede i Somalia og kontrollerer i
øjeblikket store dele af landet, især i landområderne i det sydlige og centrale
Somalia. Al-Shabaabs succes tilskrives dårlig regeringsførelse og regeringens
begrænsede evne til at levere basale services, herunder et retfærdigt retssystem.
Al-Shabaabs evne til at udfylde et vakuum politisk har gjort dem i stand til at
afpresse borgere og virksomheder, hvilket gør Al-Shabaab til en af de rigeste
ekstremistiske organisationer globalt, med evnen til at udføre terrorangreb i de
fleste dele af det sydlige Somalia, herunder Mogadishu.
Kort tid efter valget af Hassan Sheikh Mohamud i maj 2022 indledte hans
regering en offensiv mod Al-Shabaab, baseret på en folkelig opstand mod AS
i visse dele af landet. At stabilisere nyligt genvundne områder fra Al-Shabaab
og levere sikkerhed, serviceydelser, adgang til ressourcer og håndtering af
politiske uenigheder vil afgøre den langsigtede succes af denne offensiv.
Inddragelsen af lokale klaner, der støtter den somaliske nationale hær har vist
sig at være effektiv. Dog kan bestræbelserne på at reintegrere disse væbnede
fraktioner i den nationale hær såvel som lokale forsoningsbestræbelser, møde
udfordringer på medlemsstatsniveau.
Stabiliteten udfordres også af de omfattende klanstridigheder, der er en del
af Somalias historie. Politiske udnævnelser baseres på klantilhørsforhold,
og den hårfine balance for indflydelse i politiske processer overlades til de
fire største somaliske klaner, der hver især får en lige andel af den politiske
magt. Fuld inklusion af af visse målgrupper, såsom kvinder, unge og andre
marginaliserede grupper, er stadig en betydelig udfordring på trods af visse
fremskridt. Kvinder mangler adgang til ressourcer og beslutningsprocesser,
hvilket gør dem mere sårbare over for menneskerettighedskrænkelser.
Børneægteskaber er et stort problem i Somalia, hvilket har alvorlige
konsekvenser for pigers sundhed og uddannelse. Somalia har verdens
næsthøjeste fertilitetsrate med 6,4 børn per kvinde (2020). Mødredødeligheden
danmarks strategiske ramme for somalia 2024-2028
11
 URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 217: Orientering om den nye strategiske ramme for Somalia 2024-2028
2887329_0012.png
Kontekst, udfordringer og risici
er blandt de højeste i verden med 1.600 pr. 100.000 fødsler, og trods
begyndende fremskridt gennemgår cirka 99 procent af kvinderne i Somalia
omskæring (FGM). Vold, herunder voldtægt og vold i hjemmet, er udbredt.
Retssystemet er meget svagt og favoriserer i høj grad mænd.
Den Afrikanske Unions Transitionsmission i Somalia (ATMIS – tidligere AMISOM)
har i mange år været en væsentlig aktør inden for sikkerhedssektoren i Somalia,
primært som sikkerhedsleverandør til store infrastrukturanlæg og som støtte til
den Somaliske nationale (SNA) og andre partnere inden for sikkerhedssektoren.
Missionen er bemyndiget af FN’s Sikkerhedsråd og delegeret til AU. Den
finansieres primært af EU (ca. 2,5 milliarder EUR siden 2007) og Storbritannien
og implementeres af flere lande, der bidrager med tropper, primært Etiopien,
Kenya, Uganda, Djibouti og Burundi. ATMIS suppleres af bilaterale styrker fra
flere af de troppebidragende lande, mens især USA, Tyrkiet, Uganda og Qatar
uddanner et betydeligt antal styrker, herunder specialstyrker. En forventet
tilbagetrækning af ATMIS er sat til at finde sted i 2023 og 2024, og er fortsat et
kritisk sikkerhedsproblem på grund af udfordringerne med en smidig overgang af
ejerskab til regeringen og manglen på somalisk kapacitet til at overtage selv.
Siden 2012 er der sket fremskridt i forhold til at bygge tekniske, juridiske
og regulatoriske systemer med støtte fra det internationale samfund.
Gældslettelsesprocessen for stærkt forgældede, fattige lande (HIPC) der blev
indledt i 2020, har også drevet fremskridt i forhold til reformer. Gennem
HIPC-processen vil Somalia opnå gældseftergivelse og få adgang til lån
på det internationale finansielle marked. HIPC forventes afsluttet inden
udgangen af 2023, efter implementeringen af et IMF-program, der fokuserer
på økonomiske reformer, herunder styrkelse af national indtægtsmobilisering
(aktuelt omkring knap 3 procent af BNP). Derudover fokuserede
IMF-programmet på forbedring af offentlig økonomistyring, hvilket indebærer
ansvarlighedsmekanismer og balancerede statsbudgetter.
Med Afrikas næst-længste kystlinje, og herunder et interessant potentiale for
udvinding af maritime olie- og gasressourcer, er Somalias potentiale som en
regional økonomisk aktør inden for den maritime og handelsmæssige industri
betydelig. Begrænset kapacitet til at kontrollere sine farvande medfører dog,
at Somalia fortsat er sårbar over for illegal handel og aktiviteter. Pirateri var
en stor trussel for 10 år siden, men er sidenhen blevet modarbejdet gennem
internationale bestræbelser; dog udføres andre transnationale kriminelle
aktiviteter stadig i farvandene ud for Somalias kyst. Dette omfatter ulovligt, ikke-
rapporteret og ureguleret fiskeri samt våben- og menneskesmugling, som fortsat
holder gang i interne konflikter og kriminel virksomhed. Dette udgør en del af et
netværk, der kanaliserer ulovlige varer til andre dele af verden, herunder til Europa.
Siden erklæringen om uafhængighed i 1991 har Somaliland været forholdsvis
mere stabil og oplevet en gradvis demokratisk fremgang. Der er blevet afholdt
otte troværdige og stort set frie og retfærdige valg (enkeltmandsvalgkredse) med
fredelig magtoverdragelse. Økonomisk set har Somaliland tiltrukket udenlandske
investeringsprojekter, herunder en investering på 500 millioner USD fra DP World
i Berbera Havn. Somalilands politiske stabilitet er imidlertid under pres, og der er
et behov for at udvide omfanget af politisk deltagelse. Det nuværende politiske
system er elitært og ekskluderende, især for kvinder, unge og minoritetsklaner
Med Afrikas næst-længste
kystlinje, og herunder et
stort potentiale for udvinding
af maritime olie- og
gasressourcer, er Somalias
potentiale som en regional
økonomisk aktør inden for den
maritime og handelsmæssige
industri betydelig.
12
danmarks strategiske ramme for somalia 2024-2028
 URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 217: Orientering om den nye strategiske ramme for Somalia 2024-2028
2887329_0013.png
Kontekst, udfordringer og risici
og andre marginaliserede grupper. Styret har aldrig været baseret på regler
– næsten alle valg i Somaliland har indebåret betydelige forsinkelser – og
mænd dominerer alle tre søjler af staten. Lignende mønstre eksisterer mellem
regeringen og erhvervslivet, hvor store skatteydere forhandler deres skatter; og
hvor store kontrakter bærer stærkt præg af indflydelse fra klaner. Der er sket en
indsnævring af politiske rettigheder, civilsamfundet og ikke mindst en forringelse
af pressefriheden i de seneste år. Journalister er udsat for et betydeligt pres fra
myndighederne og politiet slår ned på uafhængige medier.
Demokrati, civilsamfund og menneskerettigheder
Civilsamfundet i Somalia er domineret af klanforbindelser og er generelt
svagt. Forsøg på at begrænse civilsamfundet er udbredt, hvilket resulterer i
høje niveauer af selvcensur. De juridiske rammer for civilsamfundet er mere
fokuseret på at kontrollere civilsamfundsorganisationer fremfor at beskytte
civilsamfundets råderum. Aktivister, der kæmper for ytringsfrihed, herunder
journalister, er ofte mål for vilkårlige anholdelser uden rettergang og bliver
retsforfulgt på baggrund af landets forældede straffelov. Føderale og regionale
militærdomstole dømmer fortsat folk til døden og udfører henrettelser, hvilket
giver anledning til alvorlige bekymringer om muligheden for en retfærdig
rettergang. Som følge heraf er somaliske civilsamfundsorganisationer ofte
hverken i stand til eller villige til, effektivt at stille regeringen til ansvar,
med mange menneskerettighedsforkæmpere der vælger at få ansættelse i
regeringsapparatet i stedet eller som ikke er i stand til at få deres stemme hørt.
Elever vasker hænder på legepladsen på Qansaxleey Grund- og mellemskole i Dolow,
Somalia, d. 5. februar 2022.
UN0591232: ©UNICEF/ Ismail Taxta
danmarks strategiske ramme for somalia 2024-2028
13
 URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 217: Orientering om den nye strategiske ramme for Somalia 2024-2028
2887329_0014.png
Kontekst, udfordringer og risici
Det formelle retssystem er fortsat svagt og er karakteriseret ved
regelmæssige rettighedsovertrædelser og vilkårlig retshåndhævelse,
herunder anvendelse af dødsstraf mod børn. Spændinger og inkonsistens
mellem det klanbaserede traditionelle retssystem Xeer, sharia-lov og den
formelle ret er udtalte. Vigtige institutionelle og juridiske reformer er til
en vis grad stagneret. Gennemgangen af landets forældede straffelov blev
sat i bero i 2022, og der er kun sket begrænsede fremskridt i forhold til
vedtagelsen af den føderale lovgivning om seksualforbrydelser samt central
lovgivning om kvinder og børns rettigheder. Somalia har ikke etableret en
national menneskerettighedskommission, og man har siden 2018 afventet
udnævnelsen af en menneskerettighedskommissær.
Fattigdom og modstandsdygtighed - økonomisk og social
udvikling
Somalia er et af de fattigste lande i verden. I 2021 var BNP pr. indbygger
401 USD, med cirka 70 procent af befolkningen under den internationale
fattigdomsgrænse. BNP-væksten pr. capita er lav. Mellem 2014 og 2021 var
den reale vækst pr. indbygger i gennemsnit nul procent. Fraværet af gunstige
rammevilkår for udvikling af den private sektor, fraværet af en lovgivningsmæssig
ramme, en høj grad af korruption, Somalias isolation fra det internationale
finansielle system, høje offentlige udgifter i forhold til skatteindtægter og
Somalias afhængighed af udviklingsbistand og pengeoverførsler hæmmer alt
sammen en højere vækst. HIPC-gældslettelse ses dog som en katalysator for at
fremme investeringer og forbedre offentlige ydelser.
Langt de fleste somaliere er beskæftiget i den uformelle økonomi, hvor
kvinder har særligt lave beskæftigelsesrater i den formelle sektor. Kvinder
har begrænset adgang til kredit og er ikke proportionelt repræsenteret på
politisk niveau, hvilket efterlader virksomheder ledet af kvinder i periferien
af den politiske dagsorden. Produktion og eksport af kvæg udgør de
største udenlandske indtægter for Somalia og står for cirka 80 procent
af eksportindtægterne. Fiskeri har et enormt potentiale, men udgør i
øjeblikket kun 0,2 procent af BNP på grund af begrænsede investeringer,
ulovligt internationalt fiskeri og få muligheder for forarbejdning.
Ungdomsarbejdsløshed er en voksende bekymring. 48 procent af de unge i
Somalia er enten arbejdsløse eller beskæftiget i lavproduktive, lavtlønnede
jobs, hvilket gør dem særligt sårbare over for menneskerettighedskrænkelser,
overgreb og risikoen for at blive rekrutteret af væbnede grupper.
Adgang til finansiering er fortsat en udfordring i Somalia. Traditionelle
somaliske banker har en konservativ låneprofil, hvilket gør adgangen til
finansiering begrænset - især for små og mellemstore virksomheder, såvel
som for virksomheder ledet af kvinder. Den private sektor påvirkes også af
klanforbindelser, og Al-Shabaab genererer skatteindtægter gennem afpresning
af aktører i den private sektor, hvilket skaber uforudsigelighed for somaliske
virksomheder. Elektricitet er dyr, hvilket hindrer større investeringer og vækst.
Den udbredte fattigdom i Somalia gør, at de fleste husstande står over for
adskillige udfordringer med bl.a. analfabetisme, uddannelse, adgang til
sundhed, bolig, personlig sikkerhed, fødevaresikkerhed, vand og sanitet
14
danmarks strategiske ramme for somalia 2024-2028
 URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 217: Orientering om den nye strategiske ramme for Somalia 2024-2028
2887329_0015.png
Kontekst, udfordringer og risici
samt adgang til job og økonomiske muligheder. Befolkningstilvæksten,
der i øjeblikket er på 3,2 procent, kan føre til en anslået befolkning på
35 millioner mennesker i Somalia i 2050 - næsten en fordobling af den
nuværende befolkning. Denne befolkningstilvækst forstærker de eksisterende
årsager til konflikt og medfører betydelige risici specifikt for konflikt- og
klimarelateret migration, hurtig urbanisering og ustabilitet. I maj 2023 var der
3,8 millioner internt fordrevne i Somalia, næsten 25 procent af befolkningen,
primært placeret i de sydlige og centrale dele af landet, især i Mogadishu.
Klimaforandringer driver i voksende grad mennesker fra deres hjem– fra
januar til maj 2023 blev der registreret yderligere 1,1 millioner internt
fordrevne af OCHA. Næsten halvdelen af disse blev drevet på flugt på grund af
klimatiske faktorer, her især tørke og oversvømmelser.
Levering af serviceydelser udføres primært af den private sektor, religiøse
aktører, internationale partnere, herunder humanitære aktører givet de
meget lave indenlandske ressourcer og manglende offentlige indtægter. De
offentlige udgifter i sociale sektorer er ekstremt lave. Manglen på serviceydelser
i størstedelen af landet samt begrænsede muligheder for indtjening er en
væsentlig årsag til urbanisering. Hertil kommer, at ustabilitet og konflikt
tvinger folk på flugt og påvirker adgangen til og bevægelsen af varer og
mennesker. Adgang til serviceydelser er primært koncentreret i byområder, hvor
internationale aktører har adgang og resulterer i, at internt fordrevne bosætter
sig i byområder, ofte i midlertidige lejre. De lever under midlertidige, uhygiejniske
forhold, ofte styret af såkaldte ’gatekeepers’. Disse gatekeepere, som styrer
logistik og distribution, kan styre adgangen til serviceydelser, men er ikke altid i
stand til eller villige til at yde beskyttelse til internt fordrevne.
35 mio
Estimeret
befolkningstilvækst
2021
2050
17 mio
6,4 mio
5,8 mio
Somalia
Danmark
Befolkningstilvæksten, der i
øjeblikket er på 3,2 procent,
kan føre til en anslået
befolkning på 35 millioner
mennesker i Somalia i 2050 -
næsten en fordobling af den
nuværende befolkning.
Lejr for internt fordrevne, Baidoa, Somalia IOM.
©IOM Somalia 2023/Ismail Salad Osman
danmarks strategiske ramme for somalia 2024-2028
15
 URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 217: Orientering om den nye strategiske ramme for Somalia 2024-2028
2887329_0016.png
Kontekst, udfordringer og risici
Scenarier
Somalia står ved en skillevej. På den ene side oplever somalierne for første gang
folkelig modstand mod Al-Shabaab. Landet forventes at opnå gældslettelse i
december 2023, baseret på økonomiske reformer, og potentielt har Somalia
store olie- og gasreserver. Somalia er geostrategisk vigtigt og har en stærk
diaspora, der kan bidrage og påvirke dagsordenen udefra, og nogle vender
tilbage til landet. Det er dog usandsynligt, at situationen forbedres væsentligt på
kort og mellemlang sigt. Der ses to scenarier på mellemlang sigt:
Figur 2: Scenarier
Scenarie 1:
Scenerie 2:
Status quo – skrøbelig fremgang
I dette scenarie vil Somalia fortsat være udfordret
af ustabilitet, klimatiske chok og højt demografisk
vækstpres. Tilbagetrækningen af ATMIS-styrker udgør
yderlig en risiko på kort sigt. Imidlertid er begrænset
positiv udvikling og statsopbygning mulig og kan
fremmes gennem øget internationalt pres og støtte.
AS vil ikke forsvinde, men vil gradvist miste støtte
og magt, mens centralregeringen konsoliderer sin
tilstedeværelse i flere områder. Den politiske situation
vil forblive skrøbelig, men stabil. Der vil være tilbage-
vendende politiske kriser og konflikter, men staten vil
være i stand til at gennemføre reformer og opbygge
sin legitimitet. En væsentlig del af befolkningen vil
fortsat være afhængig af humanitær bistand, men der
vil være øget mobilisering af ressourcer til langsigtede
investeringer, herunder inden for klimatilpasning.
Markant forværring – muligt kollaps
I dette scenarie vil sikkerhedssituationen gradvist
forværres, fordi centralregeringen, præsidenten og
medlemsstaternes præsidenter konstant kæmper
om magten. Dette øger utilfredsheden blandt befolk-
ningen og underminerer statens skrøbelige legiti-
mitet og befolkningens begrænsede modstandsdyg-
tighed. ATMIS-tropper vil ikke længere være til stede,
og opbygningen af somaliske tropper vil have vist sig
utilstrækkelig til at erstatte ATMIS. Sikkerhedsstyr-
kerne fragmenterer klanernes loyalitet, hvilket får
kampen mod AS til at mislykkes. Støtten fra det inter-
nationale samfund vil ikke være tilstrækkelig til at
mindske fattigdom og afbøde virkningerne af klima-
forandringer og høj befolkningstilvækst, og over tid
vil utilfredsheden og ustabiliteten vokse. I værste fald
vil det nuværende politiske system bryde sammen,
med et sikkerhedsvakuum efter tilbagetrækning af
ATMIS til følge. AS og lokale militser vil få mere magt,
f.eks. ved at vinde kontrol over større byer.
Det faktiske forløb kan ende et sted imellem de to ovenstående scenarier
og afhænger af graden af politisk stabilitet, klima chok, håndtering af
naturressourcer, stabiliteten i nabostaterne samt statens evne til at
imødekomme behovene hos de mange somaliere, der lever i dyb fattigdom.
Danmarks strategiske ramme og valg ift. fremtidige engagementer må
derfor kunne tilpasses en markant negativ udvikling i landet. Det betyder at
Danmark skal kunne reagere på en eventuel udvikling hen imod scenarie 2. I
så fald kunne en programmatisk respons blandt andet indebære geografisk
omprioritering af aktiviteter og instrumenter i porteføljen. Her vil det
være centralt at sikre forskellige partnerskaber – nationale, bilaterale og
multilaterale – samt instrumenter, der kan opretholde fleksibiliteten til en
konstant foranderlig og ustabil kontekst. Kontinuerlig risikostyring og politisk
dialog vil være afgørende for at mindske risiciene.
16
danmarks strategiske ramme for somalia 2024-2028
 URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 217: Orientering om den nye strategiske ramme for Somalia 2024-2028
2887329_0017.png
Danske politiske prioriteter og strategiske valg
3. Danske politiske prioriteter
og strategiske valg
Danske engagementer i Somalia er forankret i Danmarks udenrigs- og
sikkerhedspolitiske strategi for 2023 samt Danmarks udviklingsstrategi ’Fælles
om Verden’, der lægger vægt på en større opmærksomhed på lokale krav
og fælles værdier samt fælles interesser og politiske prioriteter, der skaber
grundlag for et ligeværdigt partnerskab. Fælles interesser mellem Danmark og
Somalia omfatter et stabilt Somalia, på et fredeligt Afrikas Horn, kampen mod
voldelig ekstremisme, maritim sikkerhed og håndhævelse af den multilaterale
rettighedsbaserede verdensorden. Det langsigtede danske engagement i
Somalia udgør en solid platform for et dynamisk partnerskab mellem Danmark
og Somalia i en tid, hvor klimaforandringer og behovet for at genovervej vores
tilgang til opbygning af modstandsdygtighed i Somalia er altoverskyggende.
I dette lys omfatter centrale strategiske valg for Danmarks partnerskab med
Somalia følgende:
Anvendelse af Danmarks udviklingspolitiske værktøjer:
I lyset af Danmarks
bilaterale engagementer med FN-partnere, EU og WB, vil det være vigtigt at
sikre sammenhæng mellem globale og nationale engagementer, funderet i
danske politiske fokusområder i Somalia. Bilaterale engagementer omfatter
det bilaterale udviklingsprogram for Somalia og en stor del af freds- og stabi-
liseringsprogrammet for Afrikas Horn. Derudover vil Danmark fortsat arbejde
med alle de instrumenter, der er aktive i Somalia, herunder strategiske part-
nerskaber med danske CSO’er, partnerskab med IFU for at fremme økono-
misk vækst og migrationsengagementer i samarbejde med Udlændinge- og
Integrationsministeriet (UIM), samt stabilisering med Forsvarsministeriet og
Forsvarskommandoen samt Rigspolitiet. Regionale engagementer som ’Afrika
for Fred’ programmet vil blive brugt til at skabe synergi samt regionalt samar-
bejde gennem Den Afrikanske Union (AU).
Centralt for Danmarks partnerskab er respekt for nationale prioriteter
og tilpasning til nationale udviklingsplaner:
Det langsigtede danske enga-
gement skaber grobund for et dynamisk partnerskab mellem Danmark og
Somalia, der bygger på en troværdig og ligeværdig dialog, fælles visioner for
Somalias udvikling samt styrkede politiske og økonomiske relationer.
Operationaliseringen af visionen for Danmarks partnerskab med Somalia
afspejles i de tre strategiske mål. Mens der bygges videre på Danmarks politiske
prioriteter, er ambitionen med den strategiske ramme og de mål, der ligger til
grund for den, at udvide det ligeværdige og tætte partnerskab med Somalia
baseret på et solidt grundlag af fælles interesser i et stabilt, inkluderende, velstå-
ende og demokratisk Somalia. Prioriteterne og målene er blevet drøftet med
Somalias regering samt de føderale medlemsstater og Somaliland. De er lige-
ledes afstemt med prioriteterne i relevante nationale udviklingsplaner.
Det langsigtede danske
engagement skaber grobund
for et dynamisk partnerskab
mellem Danmark og Somalia,
der bygger på en troværdig
og ligeværdig dialog, fælles
visioner for Somalias
udvikling samt styrkede
politiske og økonomiske
relationer.
danmarks strategiske ramme for somalia 2024-2028
17
 URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 217: Orientering om den nye strategiske ramme for Somalia 2024-2028
2887329_0018.png
Danske politiske prioriteter og strategiske valg
Danmark ønsker at være en stærk grøn partner for Somalia:
Danmarks
grønne profil og ekspertise kan bane vejen for bæredygtige investeringer
i en social og økonomisk retfærdig grøn omstilling i Somalia. Danmark vil
arbejde for dette ved at bygge på erfaringer – både fra Somalia og fra andre
steder – og engagere sig i at finde klimatilpasningsstrategier og udnytte dansk
teknologi – både i klimatilpasning og reduktion af drivhusgasser samt i natur-
ressourceforvaltning.
Danmark er en langsigtet partner inden for fred og stabilisering:
Danmark
har historisk støttet sikkerhed, stabilisering og fredsopbygning i Somalia –
herunder kampen mod pirateri, primært gennem freds- og stabiliseringspro-
grammet for Afrikas Horn. Danmark har mobiliseret væsentlige programmer
og ressourcer inden for stabiliseringsområdet og vil udnytte disse erfaringer i
samspil med langsigtede udviklingsinvesteringer, der kan supplere initiativer
indenfor genopretning og forsoning i nyligt befriede territorier.
Styrket strategisk tilgang til fremme af ligestilling og kvinders og pigers
rettigheder:
Danske engagementer i Somalia har, og vil fortsat, fokusere på
at fremme ligestilling, herunder finansiering af initiativer, der har til formål at
styrke kvinder og pigers rettigheder, samt støtte kvinders deltagelse og ledelse
i det politiske liv, i den private sektor og generelt i beslutningsprocesser. Erfa-
ringer viser, at arbejdet med menneskerettigheder, sociale normer og ligestil-
ling i somalisk sammenhæng fordrer en konsekvent, men pragmatisk tilgang.
I overensstemmelse med danske prioriteter, vil Danmark øge støtten til
civilsamfundet inkl. til kvinders, pigers og marginaliserede gruppers seksuelle
og reproduktive sundhed og rettigheder, seksuel og kønsbaseret vold samt
kvinders politiske og økonomiske medbestemmelse.
Danmark engagerer sig i humanitær-udvikling-fredsopbygning (HDP)
nexus-modeller:
Den danske programportefølje i Somalia omfatter projekter og
ressourcer på tværs af HDP-nexus. Som en betydelig humanitær donor, stabilise-
ringspartner og udviklingspartner er Danmark godt rustet til at sikre strategisk
sammenhæng mellem disse instrumenter og til effektivt at pilotere engagementer
i dette nexus. Specifikt kan humanitære instrumenter tages i brug sammen med
langsigtede udviklingsengagementer for styrkelse af modstandsdygtighed og
imødekommelse af den omfattende interne fordrivelse i Somalia.
Stærke alliancer er afgørende for at løfte Danmarks interesser i Somalia:
Danmark vil fortsat prioritere partnerskaber og søge indflydelse først og frem-
mest gennem EU, FN, Verdensbanken og AU, samt gennem bilaterale alliancer,
såsom med USA, Storbritannien og de nordiske lande, for at sikre synergier,
arbejdsdeling og indflydelse. Danmark forpligter sig til at styrke samarbejdet
med og gennem EU, og at gøre EU og EU-medlemsstaterne til foretrukne poli-
tiske, sikkerhedsmæssige - og udviklingspartnere for Somalia. Storbritannien,
USA og AU er centrale partnere i henhold til Danmarks engagementer inden
for stabilisering, mens partnerskaber med Verdensbanken, EU og de nordiske
lande er vigtige for statsopbygning, regeringsførelse og økonomisk udvikling.
På grund af somaliske institutioners risikoprofil og kapacitetsbegrænsninger,
vil implementering gennem partnere fortsat være en central modalitet – og
risikoreduktionsstrategi – for det danske engagement i Somalia.
Danmarks grønne profil og
ekspertise kan bane vejen for
bæredygtige investeringer i en
social og økonomisk retfærdig
grøn omstilling i Somalia.
18
danmarks strategiske ramme for somalia 2024-2028
 URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 217: Orientering om den nye strategiske ramme for Somalia 2024-2028
2887329_0019.png
Danske politiske prioriteter og strategiske valg
Danmark støtter en regelbaseret verdensorden gennem ligeværdige
partnerskaber:
Danmark er kandidat til FN’s Sikkerhedsråd 2025-2026. Kandi-
daturet ligger i forlængelse af Danmarks mangeårige støtte til FN som fortaler
for multilateralisme, hvilket også er en prioritet for Somalia. Hvis Danmark
bliver valgt ind i Sikkerhedsrådet, vil der arbejdes for at fremme tværregionale
partnerskaber og multilateralisme, der muliggør lokale løsninger på globale
udfordringer. Danmark vil basere sit arbejde og politiske indflydelse i rådet på
konkrete erfaringer og dybdegående viden om de udfordringer, som konflikt-
ramte lande som Somalia står over for. Danmark vil være en stærk stemme
for meningsfuld deltagelse fra lande, der ikke er medlemmer af rådet og fra
civilsamfundet. Vi vil fokusere på vigtige tværgående tematiske prioriteter
såsom kvinder, fred og sikkerhed samt sammenhængen mellem klimaforan-
dringer og sikkerhed, hvilket er yderst relevant i en somalisk kontekst.
Der er behov for en geografisk differentieret og balanceret tilgang:
Mens
den nordlige del af Somalia – dvs Somaliland og Puntland – gennem årtier har
vist sig at være relativt mere stabile, er situationen i den sydlige og centrale del
af Somalia fortsat ustabil og med en stærkere tilstedeværelse af Al-Shabaab.
Disse forskelle vil afspejles i Danmarks portefølje, hvor det regionale PSP-pro-
gram i højere grad fokuserer på de mest sårbare FMS’er; South West State,
Hirshabelle, Galmudug og Jubaland, hvor Danmark støtter tidlig genopretning
og reintegration af tidligere Al-Shabaab soldater, forebyggelse af konflikter
relateret til klimaforandringer og forskellige initiativer til at bekæmpe voldelig
ekstremisme og transnational organiseret kriminalitet. Det bilaterale program
vil til en vis grad fokusere på det mere stabile Puntland og Somaliland, ved at
adressere nationale og statslige problemstillinger og ved at støtte god rege-
ringsførelse og ansvarlighed, klimatilpasning samt inklusiv, grøn økonomisk
vækst. Andre instrumenter, som Danmarks humanitære bistand, vil operere i
de områder, hvor behovene er størst.
Danmark vil fortsat være stærkt til stede i Somaliland:
Som det har været
tilfældet i en årrække, vil Danmark opretholde sit stærke fokus på Somaliland.
Denne beslutning er formet af flere faktorer, herunder Somalilands vigtige
geografiske placering, unikke kontekst og potentielle rolle som forbillede for
udviklingsengagementer. Danmark har interesse i at beskytte den positive
udvikling imod nylige demokratiske tilbageskridt, trusler mod intern stabi-
litet og voksende indflydelse fra ikke-vestlige aktører. Somaliland får fortsat
relativt meget lidt opmærksomhed fra udviklingspartnere sammenlignet med
resten af Somalia, hvilket efterlader Somaliland i periferien af diskussioner om
ressource- og magtdeling. Ambitionen er at fortsætte det betydelige danske
partnerskab og drage fordel af den relativt stabile kontekst. Danmark er, på
grund af sin tilstedeværelse, godt positioneret til at spille en markant rolle i
donorkoordinering og i partnerskabet med statslige institutioner. Den relativt
stærke danske tilstedeværelse i Somaliland er adskilt fra Somalilands ambition
om at opnå uafhængighed. Somalilands internationale juridiske status skal
afklares gennem dialog mellem de forskellige somaliske parter og med støtte
fra regionale institutioner.
danmarks strategiske ramme for somalia 2024-2028
19
 URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 217: Orientering om den nye strategiske ramme for Somalia 2024-2028
2887329_0020.png
Danske politiske prioriteter og strategiske valg
Den somaliske regering ønsker at revidere den nuværende ineffektive bistands-
arkitektur. Ambitionen om øget direkte støtte gennem landets egne systemer
er høj, men svaghederne i nationale institutioner er synlige og fortsat høje
systemiske korruptionsniveauer i landet indebærer høje risici forbundet med
støttemodaliteter direkte til Somalias statsbudget uden væsentlige ekstra sikker-
hedsforanstaltninger. Danmark vil derfor fortsat presse på for politisk dialog om
centrale reformer mellem udviklingspartnere og den somaliske regering.
De strategiske målsætninger afspejler danske styrkepositioner og bygger på
erfaringer fra tidligere og nuværende politisk dialog, udviklingssamarbejde,
humanitær bistand, stabiliserings- og maritime indsatser, migrationsengage-
menter samt investeringer fra IFU og fra danske civilsamfundsorganisationer,
der opererer i Somalia.
Mand med landbrugsforsyninger fra FAO i Jariirey, Bulaburte, Somalia, maj 2023.
©FAO/Arete
20
danmarks strategiske ramme for somalia 2024-2028
 URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 217: Orientering om den nye strategiske ramme for Somalia 2024-2028
2887329_0021.png
Strategiske mål
4. Strategiske mål
4.1.
Strategisk mål 1: Sikre tilpasning til klima-
forandringer gennem lige adgang til ressourcer og
muligheden for inklusiv og grøn vækst
Indsatsen retter sig primært mod FN’s Verdensmål: mål 1 (afskaf fattigdom), mål 6
(rent vand og sanitet), mål 7 (bæredygtig energi), mål 8 (anstændige jobs og økono-
misk vækst), mål 9 (industri, innovation og infrastruktur), mål 14 (livet i havet)
Danmark prioriterer indsatser, der adresserer klimaforandringer højt. Som led
i Danmarks ambition om at være en global grøn frontløber sigter Danmark på
at stå i spidsen for international klimahandling, styrke klimarelaterede aktivi-
teter inden for udviklingssamarbejde og
etablere grønne partnerskaber med
regeringer, civilsamfund og private virksomheder.
Dette indebærer også
deltagelse i relevante globale fora med henblik på at inddrage Somalia i globale
klimadiskussioner, bl.a. med fokus på Somalias adgang til global finansiering til
klimatilpasning gennem globale fonde, der ikke altid er indrettet således at de
imødekommer skrøbelige stater som Somalia.
Danmark vil sikre en kontinuerlig politisk dialog med Somalia om klima-
tilpasning
og integrere metoder til at tackle negative påvirkninger af klima-
forandringer samt fremme naturbaserede løsninger på tværs af porteføljen.
Konkret vil Danmark, i samarbejde med somaliske partnere, sikre forbedret
adgang til vand, brug af klimasmarte landbrugs- og naturressourceforvalt-
ningsmetoder samt fremme bæredygtig og inklusiv grøn vækst og beskæfti-
gelse. Disse fokusområder falder inden for klimatilpasning, men vil samtidig
bidrage direkte til at mindske fattigdom i Somalia. Der vil blive lagt særlig vægt
på metoder som inddrager kvinder og på menneskerettigheder på tværs af
alle engagementer.
Danmark vil også fremhæve grøn vækst som en katalysator for klima-
tilpasning og jobskabelse.
Med Afrikas næst-længste kystlinje og et højt og
stabilt antal solskinstimer er potentialet for sol- og vindenergi i Somalia enormt.
At støtte investeringer i grøn energi vil ikke blot bidrage til at mindske de høje
omkostninger til energi, som udgør en af de største udfordringer for små og
mellemstore virksomheder i Somalia, det vil også skabe grobund for jobskabelse
og tiltrække flere investeringer fra den private sektor. Derudover kan grønne
investeringer i landbrug, en af de sektorer med højst beskæftigelse i Somalia,
hjælpe med at producere afgrøder med højere værdi, benytte mere bæredygtige
metoder for kvægforvaltning og styrke værdikæderne inden for landbrug.
danmarks strategiske ramme for somalia 2024-2028
21
 URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 217: Orientering om den nye strategiske ramme for Somalia 2024-2028
2887329_0022.png
Strategiske mål
4.2.
Strategisk mål 2: Fremme stabilitet og sikkerhed,
statsopbygning og beskyttelse af menneskerettigheder
Indsatsen retter sig primært mod FN’s Verdensmål: mål 1 (afskaf fattigdom), mål
5 (ligestilling mellem kønnene), mål 10 (mindre ulighed), mål 16 (fred, retfær-
dighed og stærke institutioner), mål 17 (partnerskaber for handling)
På baggrund af Somalias skrøbelighed - som følge af ustabilitet og væbnet
konflikt, udbredt fattigdom og alvorlige begrænsninger i udfoldelsen af
menneskerettigheder - og med udgangspunkt i de mange uafklarede forfat-
ningsspørgsmål, vil Danmark arbejde for at spille en ansvarlig og inklusiv
rolle på de forskellige regeringsniveauer i sit partnerskab med Somalia. Dette
inkluderer samarbejde med en række nøgleinteressenter: centralregeringen i
Mogadishu, medlemsstater, samt Somaliland, civilsamfundet og private virk-
somheder.
Danmark vil fortsat fokusere på at
styrke udviklingen af legitime, åbne og
inklusive statsinstitutioner.
I samarbejde med partnere vil Danmark både
indgå i politisk dialog med regeringen og støtte indsatser, der skal fremme
den sociale kontrakt mellem somaliske myndigheder og landets befolkning,
som de arbejder for.
Danmark vil
støtte dialog og forhandlinger om centrale politiske spørgsmål,
såsom kontrol med sikkerhedsstyrker, ressourcefordeling samt politisk repræ-
sentation gennem dialog mellem centrale politiske eliter og åbne og inklusive
politiske processer. Derudover vil Danmark støtte etableringen af klare juridiske
rammer, procedurer og politik, der fremmer gennemsigtighed, ansvarlighed og
deltagelse. Danmark vil støtte reformer af den offentlige sektor, hjælpe med at
opbygge den offentlige forvaltning og styrke Somalias embedsværk i at priori-
tere og levere serviceydelser, både på centralt og lokalt niveau. Dette vil også
omfatte bestræbelser på at udvide skattegrundlaget som en afgørende faktor
for statsopbygning og forbedring af statens legitimitet.
Danmark vil styrke almindelige somalieres
stemme og holde staten til
ansvar
gennem et begyndende uafhængigt og rettighedsbaseret civilsamfund
såvel som støtte til lokal deltagelse i politiske beslutningsprocesser. Danmark
vil prioritere opbygningen af et civilsamfund og vil kapacitetsudvikle civilsam-
fundsorganisationer (CSO’er) for at styrke deres muligheder for at holde staten
ansvarlig, samt fremme inklusion af marginaliserede grupper i beslutnings-
processer, herunder kvinder, unge og minoriteter. Støtten til menneskerettig-
heder vil gå hånd i hånd med fremme af de somaliske myndigheders rolle som
ansvarshavere, hvilket skal styrke forståelsen af en rettighedsbaseret tilgang
som et værktøj til at tackle udfordringerne i Somalia.
Danmark vil
adressere årsagerne til ustabilitet og fremme lokale løsninger
på fred og stabilitet,
primært gennem Freds- og Stabiliseringsprogrammet
22
danmarks strategiske ramme for somalia 2024-2028
 URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 217: Orientering om den nye strategiske ramme for Somalia 2024-2028
2887329_0023.png
Strategiske mål
for Afrikas Horn, som også omfatter håndtering af nexus mellem klima og
sikkerhed gennem engagementer på både lokalt og nationalt niveau. At adres-
sere voldelig ekstremisme for at fremme stabilitet vil fortsat være et stærkt
fokus for Danmarks engagement i Somalia, sammen med bestræbelserne på
at styrke maritim sikkerhed. Danmark vil arbejde på at forene landespecifikke
og globale engagementer, herunder Danmarks medlemskab af FN’s Kommis-
sion for Fredsopbygning (2023-24). Dette giver mulighed for at fokusere på
løsninger på udfordringer inden for fredsopbygning, der påvirker Somalia og
regionen, med et særligt fokus på lokal forankring.
4.3.
Strategisk mål 3: Styrke modstandsdygtighed og
adressere årsager til fordrivelse og migration
Indsatsen retter sig primært mod FN’s Verdensmål: mål 1 (afskaf fattigdom), mål
2 (stop sult), mål 5 (ligestilling mellem kønnene), mål 10 (mindre ulighed), mål 16
(fred, retfærdighed og stærke institutioner), mål 17 (partnerskaber for handling)
I tråd med danske strategiske interesser vil Danmark
bidrage til at styrke
modstandsdygtigheden hos de mest sårbare somaliere.
Danmark vil
fremme en tilgang, der giver somaliere mulighed for at blive selvhjulpne på
individ, husstands, lokalt og nationalt plan, med henblik på at øge modstands-
dygtigheden over for forskellige chok, både klimatiske og sikkerhedsrela-
terede, herunder gennem støtte til forebyggelse af chok. At adressere og
forbedre befolkningens levevilkår bidrager i sig selv til at forhindre migration
på lang sigt, også uden for Somalias grænser.
I lyset af den hastigt voksende urbanisering i Somalia, vil Danmark
arbejde
både i landdistrikter, bynære og by-områder
med udgangspunkt i speci-
fikke sårbarheder i forskellige geografiske områder i Somalia. En analyse af
årsagerne til urbanisering bør danne grundlag for humanitære, udviklings- og
stabiliseringsinterventioner i landdistrikter og byområder.
Mens Danmarks betydelige humanitære bistand til Somalia vil imødekomme
akutte og livsnødvendige behov, herunder kontant-baseret nødhjælp,
vil det
danske bilaterale engagement understøtte HDP-nexus-tilgange
og sikre
sammenhæng mellem humanitær bistand og langsigtede udviklingsindsatser.
Dette vil søges udført gennem engagementer (både humanitære, stabilitets-
og udviklingsfokuserede), der arbejder med fælles resultater, og som forsøger
at styrke modstandsdygtighed på samfundsniveau. Det vil være vigtigt at inte-
grere langsigtet finansiel og institutionel bæredygtighed i HDP-tilgange ved at
undersøge sammenhængen mellem lokale og nationale regeringssystemer,
omend de er svage og mangler ressourcer. Desuden vil Danmark engagere
sig i
fredsopbygning og opbygge modstandsdygtighed på lokalt niveau i
vores stabiliseringsindsatser og udviklingsengagementer,
gennem fokus
på lokale beslutningsprocesser og social dialog.
danmarks strategiske ramme for somalia 2024-2028
23
 URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 217: Orientering om den nye strategiske ramme for Somalia 2024-2028
2887329_0024.png
Strategiske mål
For at sikre bæredygtighed i indsatserne, vil Danmark fortsætte dialog med
regeringen og internationale organisationer for at
fremme indsatser for
styrket modstandsdygtighed i statslige systemer og budgetter.
Samtidig
vil Danmark advokere for at inddrage lokale myndigheder. Selvom det vil tage
Somalia mange år at være i stand til at levere basale serviceydelser til sine
borgere, er det afgørende at fremme løsninger, der opfylder umiddelbare
behov hos internt fordrevne og andre sårbare grupper, såsom fordrevne mino-
ritetsgrupper, kvinder og unge. Danmarks mangeårige støtte til multilaterale
partnere, der arbejder for at levere serviceydelser inden for sundhed og uddan-
nelse, vil blive udnyttet til at opnå dette, for eksempel gennem vores partner-
skab med Global Partnership for Education (GPE) og Education Cannot Wait
(ECW), samt støtte kanaliseret gennem danske civilsamfundsorganisationer.
Danmark vil ligeledes understøtte de somaliske immigrationsmyndigheder i at
styrke deres menneskerettighedsbaserede migrationsstyring.
Dette gøres
for at styrke myndighedernes evne til at styre og regulere migration effektivt,
sikre grænseforvaltning, levere serviceydelser til migranter og adressere forskel-
lige migrationsrelaterede udfordringer. En sikker, ordentlig og regelmæssig
migrationsstyring vil bidrage til forbedrede udviklingsresultater i Somalia.
Familie med deres høst af løg, tomater og andre produkter fra køkkenhaven i en midlertidig
lejr for internt fordrevne i Qansahley, Dolow, Somalia, august 2023.
©FAO/Abdinasir Jama
24
danmarks strategiske ramme for somalia 2024-2028
 URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 217: Orientering om den nye strategiske ramme for Somalia 2024-2028
2887329_0025.png
Monitorering af den strategiske ramme
5. Monitorering af
den strategiske ramme
Det danske repræsentationskontor i Mogadishu vil løbende monitorere og
evaluere fremskridt og resultater af Danmarks samlede engagement i Somalia
i tæt samarbejde med partnere og relevante kontorer i Udenrigsministeriet.
M&E-indsatsen suppleres af bilateral politisk dialog på højniveau med
centralregeringen i Somalia, gennem EU og andre relevante partnere,
herunder relevante somaliske ministerier, civilsamfund og virksomheder, der
har en interesse i implementeringen af den strategiske ramme.
På grund af den ekstremt ustabile sikkerhedssituation i Somalia
er rejseaktivitet og feltbesøg i landet begrænset. Den begrænsede
adgang kompenseres ved at indgå i og opretholde en tæt dialog med
implementerende partnere, der arbejder lokalt samt brug af eksterne
monitoreringsmekanismer.
Repræsentationskontoret vil udforske mulighederne for at etablere og
facilitere en funktion for monitorering, evaluering og læring (MEAL), der
kan give Danmark indblik i engagementernes fremskridt samt sikre god
risikostyring. Muligheden for at integrere fjern-monitorering og geografisk
kortlægning i programimplementeringen vil blive udforsket i samarbejde med
partnere.
De vanskelige omstændigheder i Somalia og manglen på tilgængelighed
betyder, at en kontinuerlig risikovurdering vægtes højt. Risikovurderingen vil
være forankret i repræsentationskontorets arbejde og vil være en del af en
gennemgang af Danmarks engagementer, som udføres én gang om året og
justeres efter behov. Denne mekanisme vil vurdere, hvorvidt ønskede resultater
er nået samt bidrage til at træffe informerede beslutninger - også i forhold til at
tilpasse engagementer til en kontekst i forandring. Der vil allokeres ressourcer
til at mobilisere kortsigtet teknisk støtte efter behov, for at bistå ambassadens
samlede monitorerings- og læringsfunktion. Repræsentationskontoret vil
regelmæssigt indgå i dialog med civilsamfundet, især danske strategiske
partnere i Somalia, samt med centrale somaliske tænketanke og eksperter.
Årlige møder mellem repræsentationskontoret og implementerende partnere
vil lægge en strategisk retning og vurdere den fortsatte relevans af indsatserne
og behovet for at tilpasse, baseret på udviklinger i scenarier og risici. Disse
møder vil bestå af: i) resultaterne af den årlige politiske dialog mellem Somalia
og Danmark; ii) fælles analyser udført af ligesindede bilaterale og multilaterale
partnere samt danske strategiske partnere i Somalia, og iii) evidensbaseret
læring fra implementeringen af Danmarks bilaterale såvel som multilaterale
engagement i Somalia.
danmarks strategiske ramme for somalia 2024-2028
25
 URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 217: Orientering om den nye strategiske ramme for Somalia 2024-2028
2887329_0026.png
Oversigt over bilateralt udviklingsprogram
6. Oversigt over bilateralt
udviklingsprogram
OVERORDNEDE PRIORITETER, STRATEGISKE PRINCIPPER
OG IMPLEMENTERINGSSTRATEGI
Det bilaterale udviklingsprogram udarbejdes på baggrund af danske strategier
og prioriteter, som beskrevet i denne strategiske ramme. Programmet
tilpasses den nationale udviklingsplan for Somalia (og Somaliland) og
baseres på erfaringer fra tidligere og igangværende engagementer.
Programporteføljen vil bestå af engagementer, der er designet til at bidrage
effektivt til de tre strategiske mål i den strategiske ramme. Det bilaterale
program skal ses som en vigtig del af danske bilaterale og multilaterale
partnerskaber samt den humanitære bistand og stabiliseringsinstrumenter,
der bringes i spil i dette overordnede strategiske rammeværk.
På policy-niveau vil Danmark fortsætte bestræbelserne på at skabe inklusiv
politisk dialog mellem centrale somaliske og internationale interessenter
og påtage sig en faciliterende rolle for viden- og informationsdeling for at
forbedre forståelsen, koordinationen og sammenhængen i prioriterede
sektorer mellem politiske samtalepartnere, udviklingspartnere og somaliske
interessenter.
De fleste engagementer i det bilaterale program forventes ledet af
partnerorganisationer, hvad enten det er multilaterale, bilaterale eller
civilsamfundsorganisationer (CSO’er). Danmark kan påtage sig en mere
ledende rolle i gennemførelsen af enkelte strategiske engagementer alt efter
hvilken kapacitet, der er tilgængelig.
Et vigtigt fokus for det bilaterale program vil være at udvikle og støtte
opbygningen af statens kapacitet - f.eks. gennem samarbejde med partnere,
der direkte samarbejder med staten, såsom Verdensbanken. Dette er
en mellem- til langsigtet institutionel udviklingsstrategi, der bidrager til
statsopbygning, inden en direkte dansk budgetstøtte er mulig.
26
danmarks strategiske ramme for somalia 2024-2028
 URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 217: Orientering om den nye strategiske ramme for Somalia 2024-2028
2887329_0027.png
Oversigt over bilateralt udviklingsprogram
Figur 3: Principper for danske engagementer
•
Prioritering af sammenhæng og integration, med
en aktiv indsats for at sikre synergi på tværs af
instrumenter og vores programmatiske porte-
følje samt mellem politisk dialog og programre-
sultater.
Overensstemmelse mellem danske udviklingspri-
oriteter og nationale udviklingsplaner.
Etablering af pragmatiske mål, der er fokuserede
og realistiske i deres ambitioner, tilpasset til de
tilgængelige ressourcer og opnåelige inden for
tidsrammen og i en skrøbelig kontekst.
Indsnævring af vores tematiske engagementer
for at sikre et mere målrettet fokus, øget synergi
på tværs af engagementer og prioritering mellem
engagementer i stedet for at forsøge at løse for
mange komplekse udfordringer parallelt.
•
•
Bestræbelse på en fleksibel og adaptiv tilgang,
der skal kunne reagere på den ofte hastigt
skiftende situation i Somalia.
Afbalancere arbejde på nationalt plan med akti-
viteter på FMS og lokalt niveau, herunder med
civilsamfundsorganisationer forankret i lokalsam-
fund, for at øge dets chancer for succes.
Komplementere og styrke eksisterende bestræ-
belser på at fremme mere inkluderende lokale
beslutningsprocesser for kvinder, unge og mino-
ritetsgrupper for at skabe balance i de politiske
forlig og fremme engagementet i den bredere
befolkning.
•
•
•
•
De ovenstående principper vil blive anvendt på tværs af det bilaterale
udviklingsprogram. En række prioriteter vil ligeledes have berøring med
alle engagementer.
Ligestilling
mellem kønnene vil efterstræbes ved, hvor
muligt, at anvende en kønstransformativ tilgang i planlægningen, styringen
og monitorering af alle indsatser. Dette skal sikre kvinder og piger lige
adgang og fordele af projekterne, og vil samtidig være med til at adressere
kønsmæssige uligheder. At inddrage
unge
i dialog og beslutningsprocesser
er afgørende for at fremme et demokratisk Somalia, givet Somalias unge
befolkning og deres manglende muligheder for at indgå i den politiske
debat. Danmark vil også følge princippet om ikke at forvolde skade (Do-No-
Harm),
inddrage alle interessenter for at sikre lige adgang og fordeling af
ressourcer, understøtte at lokalsamfund deltager i beslutningsprocesser og
tage hensyn til den socio-kulturelle og historiske kontekst i regionen. Dette
indebærer også
konfliktsensitivitet
som et underliggende princip for alle
engagementer. Engagementer vil være lokalt forankrede,
rettighedsbaserede
og rettet mod marginaliserede grupper der har ringe adgang til ressourcer
og beslutningstagning, herunder kvinder og unge. Sluttelig vil
klima
ikke
kun inkluderes i engagementer med et særligt fokus på klimatilpasning, men
tænkes ind i alle engagementer.
At inddrage unge i dialog
og beslutningsprocesser er
afgørende for at fremme et
demokratisk Somalia, givet
Somalias unge befolkning og
deres manglende muligheder
for at indgå i den politiske
debat.
danmarks strategiske ramme for somalia 2024-2028
27
 URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 217: Orientering om den nye strategiske ramme for Somalia 2024-2028
2887329_0028.png
Oversigt over bilateralt udviklingsprogram
Udviklingsengagementer, der falder under
strategisk mål 1
1.1 Forbedret adgang til vand og forvaltning af vandressourcer
FN’s vandkonference i 2023, den første i 50 år, resulterede i en klar
“Handlingsplan for vand”, som Danmark har støttet fuldt. Et bilateralt program
i Somalia giver Danmark mulighed for at fremskynde implementeringen
af denne handlingsplan, da det bliver stadig mere tydeligt at vand – og
konsekvenser af klimaforandringerne for adgangen til vand – har afgørende
betydning. Ved at støtte udviklingen af vandsektoren i Somalia kan Danmark
forbedre befolkningens levevilkår og sundhed, fremme fødevaresikkerhed
og produktivitet samt bidrage til bæredygtige og retfærdige metoder inden
for vandforvaltning, samtidig med at man adresserer nexus mellem klima
og sikkerhed. Vand er derudover en central årsag til konflikt i Somalia, som
yderligere forværres af klimaforandringer og befolkningstilvækst.
Forbedret adgang til vand:
Danmark vil undersøge muligheden for at
støtte vandinfrastrukturprojekter, såsom dæmninger, kunstvandingsanlæg
og lagrings- og distributionsfaciliteter. Dette kunne omfatte genopretning af
ikke-fungerende borehuller og opførelse af nye, strategisk placerede borehuller
for at sikre lige adgang til vand. Det kunne også inkludere rehabilitering og
konstruktion af strukturer, der opsamler overfladevand, så som sand- og under-
jordiske dæmninger og reservoirer til gavn for agro-pastoralister og pastorale
samfund. Dette vil også bidrage til at forebygge oversvømmelser og forbedre
fødevaresikkerhed. Dette kunne omfatte opfyldelse af vand- og sanitetsbeho-
vene for internt fordrevne og sårbare befolkningsgrupper. Samtidig styrkes
lokalsamfunds modstandsdygtighed i nexus mellem humanitær bistand og
udviklingsbistand, hvilket også bidrager til det tredje strategiske mål i den stra-
tegiske ramme. Dette kunne indebære rehabilitering, udvidelse eller opførelse af
vanddistributionsnet i byområder og bynære områder. En såkaldt WASH-tilgang
(eller endda en One-Health-tilgang), herunder hygiejne- og forebyggende sund-
hedsforanstaltninger, kunne være relevant, ikke mindst i områder med mange
internt fordrevne. Partnere kunne være centrale multilaterale organisationer,
men også den multi-donorfinansierede facilitet Somaliland Development Fund,
som kan fokusere mere på vand og grønne initiativer. Der kan også udforskes
synergier med IFU-instrumenter inden for bæredygtig infrastruktur.
Forbedret forvaltning af vandressourcer:
Det kan også overvejes at støtte
udviklingen af vandforvaltningsplaner, der tager højde for effekterne af klima-
forandringer. Dette kan omfatte aktiviteter til kortlægning og overvågning af
vandressourcer i Somalia – også på tværs af grænser. Danmarks ekspertise
inden for bæredygtig grundvandsforvaltning kan udnyttes til at udforske
potentielt samarbejde med nøgleorganisationer, der arbejder på dette i
Somalia, såsom FAO, Verdensbanken og UNICEF.
Manglende adgang til vand er en vigtig årsag til konflikt på lokalt niveau.
Samtidig er dårlig vandkvalitet en væsentlig årsag til forekomsten af
sygdomme. Danmark kan overveje at støtte lokalsamfund i udviklingen af
vandstrategier og effektivt vandforbrug og støtte lokale beslutningsprocesser.
Dette kan gøres ved f.eks. at støtte etableringen af lokale vandbrugergrupper,
Ved at støtte udviklingen
af vandsektoren i Somalia
kan Danmark forbedre
befolkningens levevilkår
og sundhed, fremme
fødevaresikkerhed og
produktivitet samt
bidrage til bæredygtige og
retfærdige metoder inden for
vandforvaltning, samtidig
med at man adresserer nexus
mellem klima og sikkerhed.
28
danmarks strategiske ramme for somalia 2024-2028
 URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 217: Orientering om den nye strategiske ramme for Somalia 2024-2028
2887329_0029.png
Oversigt over bilateralt udviklingsprogram
for dermed at støtte lokale forvaltningssystemer og fremme lighed og inklu-
sion. En måde at adressere dette på er også gennem støtte til danske og lokale
civilsamfundsorganisationer, der arbejder inden for dette område. Der vil blive
lagt særlig vægt på at inddrage kvinder i beslutningsprocesser vedrørende
forvaltning af vandressourcer.
1.2 Forvaltning af naturressourcer og naturbaserede løsninger
Forvaltning af naturressourcer:
Danmark kan overveje at prioritere strategiske
investeringer i forvaltningen af naturressourcer, klimasmarte landbrugsprak-
sisser og bæredygtige fødevaresystemer. De nuværende metoder inden for jord-
og naturressourceforvaltning er langt fra bæredygtige og fører til skovrydning,
jorderosion og nedsat modstandsdygtighed over for klimaforandringer. Initia-
tiver til at tackle disse udfordringer kunne omfatte afgrødediversificering, tørke-
tolerante afgrøder og bæredygtige praksisser inden for jordforvaltning. Der
kunne også udforskes strategier for bæredygtige landbrugspraksisser, såsom
vandbesparelse, jordforvaltning og information om valg af afgrøder.
Fremme og brug af naturbaserede løsninger:
Danmark kan udforske fremme
af naturbaserede løsninger, såsom skovrejsning, genetablering og jordbeva-
relse. Disse løsninger mindsker miljønedbrydning, reducerer risikoen for tørke
og oversvømmelser og bidrager med forbedret biodiversitet, øget jordfugtighed
og frugtbarhed samt beskyttelse af grundvandsressourcer. Dette kan omfatte
et specifikt fokus på forebyggelse af oversvømmelser. Somalias regelmæssige
oversvømmelser truer ikke kun liv, ejendom og kvæg, men skyller også det
frugtbare øverste jordlag væk, hvilket mindsker landbrugsproduktiviteten på
mellemlang og lang sigt. Tidligere vellykkede initiativer til forebyggelse af over-
svømmelser har fokuseret på delvist naturbaserede løsninger som genplantning
og skovrejsning.
1.3 Grøn vækst, forbedrede rammer for erhvervslivet og
udvikling af markedssystemer
Forbedring af samspillet mellem små og uformelle økonomiske aktører og
markeder:
At fremme vækst og skabe jobs ved at forbedre måden, hvorpå små
og uformelle økonomiske aktører interagerer med markederne, vil reducere
fattigdom. Marginaliserede grupper, herunder kvinder og unge, er ofte udelukket
fra at tage del i markedsøkonomien på grund af barrierer som manglende
adgang til lån, monopoler, svingende priser og fysiske adgangsproblemer. Ved
at bygge på tidligere erfaringer, kan Danmark overveje at udvikle en tilgang til
markedsudvikling som imødegår barrierer for små og mellemstore økonomiske
aktørers adgang til markeder. Dette kunne være at støtte udviklingen af
institutionelle rammer, der inkluderer kvinder som økonomiske aktører, samt at
give støtte til kompetenceopbygning, information, infrastruktur og finansiering.
Støtte til inklusiv grøn vækst:
Klimatilpasning rummer et betydeligt potentiale
for at skabe grønne jobs inden for en række sektorer. Danmark kan fortsat
intensivere sin støtte til vækst og jobskabelse i den grønne sektor med fokus
på at give adgang til vedvarende energi, især decentraliserede løsninger,
bæredygtig produktion og forbedring af miljøbeskyttelse gennem den private
sektor, herunder adgang til finansiering og teknisk bistand, der kunne målrettes
Klimatilpasning rummer et
betydeligt potentiale for at
skabe grønne jobs inden for en
række sektorer.
danmarks strategiske ramme for somalia 2024-2028
29
 URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 217: Orientering om den nye strategiske ramme for Somalia 2024-2028
2887329_0030.png
Oversigt over bilateralt udviklingsprogram
til dette formål. Et andet interesseområde ville være støtte til grønne jobs, der
fremmer den ’blå økonomi’ og bæredygtig brug af havressourcer, ikke mindst
inden for Somalias fiskerisektor. Somaliland Development Fund (SDF) kunne
potentielt omstruktureres for at bidrage til den grønne (og blå) dagsorden, i
samarbejde med bilaterale partnere i fonden.
Udviklingsengagementer, der falder under
strategisk målsætning 2
2.1 Politiske aftaler, styrkede institutioner og offentlig forvaltning
Støtte til kapacitet, inklusion og ansvarlighed på centralt og subnatio-
nalt niveau:
Danmark vil undersøge måder at støtte inklusive demokratiske
processer og yderligere styrke institutioner på føderalt, medlemsstats- og
lokalt niveau. Arbejdet kan understøtte medlemsstater og lokale regeringer i
dannelse af distriktsråd, planlægning, skatteopkrævning, implementering og
rapportering. Dette kan også understøtte nationale samt statslige og lokale
valgprocesser, hvor det er relevant.
Gennem multilaterale partnerskaber, f.eks. med Verdensbankens Multi-Partner
Fund (MPF) eller andre relevante initiativer, der arbejder på at styrke offentlig
finansiel forvaltning, vil Danmark understøtte statens rolle, ansvarlighed og
legitimitet samt understøtte inklusiv regeringsførelse og finansiel integritet.
Dette fokus kunne også omfatte arbejde med programmer for at øge skatte-
opkrævning, herunder udvidelse af skattegrundlaget på subnationalt niveau
- med et dobbelt mål om at øge det finansielle rum og udvikle statens ansvar-
lighed over for borgerne og dermed styrke den sociale kontrakt og levere
serviceydelser til almindelige somaliere.
2.2 Et styrket civilsamfund og øget deltagelse af kvinder, unge og
minoritetsgrupper i beslutningsprocesser
Danmark kan undersøge muligheden for at øge støtten til et
konstruktivt
civilsamfundsengagement
med fokus på politisk dialog – både nationalt
og lokalt, samt med fokus på statens ansvar for at levere serviceydelser. Der
kunne også ydes støtte til somaliske ekspertinput fra tænketanke og andre
eksperter for at støtte evidensbaseret politikudvikling i Somalia og sikre, at
solide politiske analyser spiller ind i det samlede bilaterale udviklingsprogram.
Et sådant engagement kunne indebære en ledende rolle i etableringen af
en mekanisme for civilsamfundsinddragelse. Dette kan bygge på positive
danske erfaringer fra andre lande og lokale diskussioner med ligesindede
udviklingspartnere. Mekanismen kan balancere lokalt ejerskab og god
regeringsførelse med finansierings- og kapacitetsudviklingsprogrammer, der
vil gøre det muligt for civilsamfundsorganisationer at holde staten ansvarlig på
effektiv vis og fremme inddragelse af marginaliserede grupper som kvinder,
unge og minoritetsklaner i beslutningsprocesser.
Repræsentation af kvinder og unge i politiske beslutningsprocesser:
Som
en del af et bredere civilsamfundsengagement kunne Danmark initiere og
understøtte reformer, der sigter mod at håndtere barrierer, der forhindrer
30
danmarks strategiske ramme for somalia 2024-2028
 URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 217: Orientering om den nye strategiske ramme for Somalia 2024-2028
2887329_0031.png
Oversigt over bilateralt udviklingsprogram
kvinder, unge og minoriteter i at deltage i politiske processer. Sådanne
initiativer kunne integreres i engagementer, der fokuserer på at udvide
civilsamfundets råderum, samt styrke institutioner og lokale udviklings-
engagementer gennem partnerskaber med civilsamfundsorganisationer,
politiske partier og andre interessenter. Dette kunne gøres ved hjælp af
løbende rådgivning fra centrale kvindelige beslutningstagere og kvinde-
ledede organisationer og eventuelt af et ’ungeråd’.
En kvinde fra en midlertidig lejr for internt fordrevne i Kabasa vander planter på FAO’s
demonstrationsfarm i Dolow, Somalia, august 2023.
©FAO/Abdinasir Jama
Fremme og beskyttelse af menneskerettigheder:
Beskyttelse og fremme af
menneskerettighederne, især for kvinder, unge og minoriteter, er en central
søjle i dansk udviklingssamarbejde. Engagementer, der fremmer og beskytter
menneskerettighederne - ved at arbejde både med staten og borgerne
- hører under dette strategiske mål. Dette kan kombineres med løbende
fortalervirksomhed for vigtige menneskerettighedsspørgsmål i vores politiske
dialog med centrale aktører i regeringen.
Udviklingsengagementer, der falder under
strategisk målsætning 3
For at understøtte det tredje strategiske mål vil Danmark fremme
modstandsdygtighed, selvstændighed og forbedrede levevilkår på
individ-, husstands-, samfunds- og nationalt niveau. Det primære fokus
Danmark fremmer
modstandsdygtighed,
selvstændighed og levevilkår
på individ-, husstands-,
samfunds- og nationalt niveau.
danmarks strategiske ramme for somalia 2024-2028
31
 URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 217: Orientering om den nye strategiske ramme for Somalia 2024-2028
2887329_0032.png
Oversigt over bilateralt udviklingsprogram
for engagementerne under dette strategiske mål vil være at opbygge
modstandsdygtighed nedefra og op – både på et lokalt og nationalt niveau.
Engagementerne under det bilaterale program vil komplementere og bygge
på erfaringer fra den humanitære bistand, Danmark yder til Somalia, og
arbejde på tværs af nexus mellem humanitær bistand og udviklingsbistand for
at bekæmpe fattigdom og opbygge modstandsdygtighed på lang sigt.
Den dybe fattigdom i Somalia, sammen med sårbarheder og de
kontekstuelle forskelle i landet, understreger nødvendigheden af at opbygge
modstandsdygtighed på individ-, husstands- og lokalsamfundsniveau.
Dette kræver en tilgang, der adresserer både manglen på muligheder og
manglen på serviceydelser, som sårbare somaliere står over for. Mens vores
humanitære bistand yder støtte til serviceydelser for udsatte, er ambitionen
for engagementer under det bilaterale program primært at adressere
manglen på muligheder for de mest sårbare somaliere. Dette gøres ved at
engagere sårbare somaliere i selv at finde mulighederne for at forbedre deres
levevilkår. Det vil være nødvendigt at målrette engagementer mod både
landområder og byer, taget den omfattende urbanisering i Somalia samt det
høje antal internt fordrevne personer i byer i betragtning.
3.1 Forbedring af levevilkår og forebyggelse af intern fordrivelse
Næsten halvdelen af den somaliske befolkning har brug for humanitær
bistand. For at reducere humanitære behov på lang sigt vil engagementerne
forsøge at skabe muligheder og forbedre somalieres levevilkår. Dette kan
gøres ved at styrke evnen hos individer, husstande, samfund og systemer til
at forberede sig på, absorbere, tilpasse sig og komme sig efter konflikt- eller
klima-relaterede chok. Det kræver også, at de grundlæggende årsager til
sårbarhed adresseres. Mange somaliere er, i mangel på en fungerende stat,
afhængige af, at deres lokalsamfund eller klan yder dem beskyttelse og sikrer
dem en indkomst. Serviceydelser leveres ofte af humanitære organisationer
eller uformelle netværk, der har tilknytning til en bestemt klan.
Fattigdom, ustabilitet og konflikt i Somalia kommer ofte til udtryk i manglen på
mad, vand og beskyttelse. Dette tvinger de mest sårbare dele af befolkningen
på flugt i forsøget på at overleve, hvilket øger urbaniseringen og konkurrencen
om allerede knappe lokale og humanitære ressourcer. Vand, mad og sikkerhed
såvel som økonomiske muligheder er således centrale for at forbedre
befolkningens levevilkår.
Danmark vil bestræbe sig på at
styrke modstandsdygtigheden i
lokalsamfund i somalieres oprindelsessteder.
Dette skyldes evidens for,
at for at mindske presset i retning af fordrivelse skal grundlæggende behov
imødekommes lokalt, der hvor udsatte befolkningsgrupper er bosat. Dette
indebærer også klimatilpassede indsatser i både i by- og landområder, f.eks.
vand, kunstvanding og klimasmart landbrug.
At opbygge modstandsdygtighed på lokalt niveau indebærer tilpasning og
implementering af kapaciteter og ressourcer, der forbereder og reagerer på
chok samtidig med at konsekvenserne for lokalsamfundet minimeres. En mulig
udviklingstilgang kunne være drevet af lokalsamfund med
fokus på social dialog
32
danmarks strategiske ramme for somalia 2024-2028
 URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 217: Orientering om den nye strategiske ramme for Somalia 2024-2028
2887329_0033.png
Oversigt over bilateralt udviklingsprogram
og lokal beslutningstagning
ved prioritering af behov og aktiviteter. Dette
kunne bidrage til mægling og løsning af lokale konflikter og give konkret erfaring
med fokus på fredsopbygning inden for HDP-nexus forbundet med humanitære
indsatser og udviklingsinvesteringer. Kontekst, metodisk tilgang og strategier vil
variere, og en fleksibel tilgang vil være nødvendig. Dog kunne indsatsen bestå i
at yde mikrolån til produktive aktiviteter, forsikringsordninger for dyrehold samt
interventioner inden for klimasmart landbrug. Potentielle synergier med andre
danske engagementer inden for klimatilpasning vil blive undersøgt.
Danmark kan undersøge, hvordan man kan deltage i initiativer, der sigter mod
at forbedre befolkningens levevilkår og deres selvhjulpenhed. I samarbejde
med civilsamfundsorganisationer vil Danmark
afprøve nye tilgange til disse
initiativer samt til beskyttelsesindsatser.
I Somalia udgøres det sociale
sikkerhedsnet ofte af familien, lokalsamfundet og af klan-tilhørsforholdet – så
længe lokalsamfundet har ressourcer at dele. En målrettet CSO-indsats på dette
område kunne overvejes, suppleret med støtte fra multilaterale organisationer,
der sigter mod at fremme levevilkårene for somaliere i både land og by.
I forhold til investeringer i modstandsdygtighed, kan behovene blandt fattige
i byer, der ofte bor side om side med internt fordrevne i midlertidige lejre,
overvejes. Adskillige samarbejdspartnere, både multilaterale organisationer og
ikke-statslige organisationer, arbejder med modstandsdygtighed hos mennesker
i sekundære byer, som en del af en langsigtet strategi for at forbedre national
modstandsdygtighed og tilpasning til skiftende klima- og sikkerhedsforhold.
7.
Foreløbig oversigt over
det bilaterale programbudget
DDK, millioner
1100
345
200
Overordnet
bilateralt program
Tilsagn
2024
Tilsagn
2025
385
170
Tilsagn
2026
Tilsagn
2027
danmarks strategiske ramme for somalia 2024-2028
33
 URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 217: Orientering om den nye strategiske ramme for Somalia 2024-2028
2887329_0034.png
bilag B) Nøgledata – Somalia
bilag b) Nøgledata – Somalia
indikator
Økonomiske nøgletal
Areal (kvadrat km, tusinde)
Befolkning
Bruttonationalprodukt, BNP (nuværende USD)
BNP vækst (årlig pct.)
BNP per indbygger (nuværende USD)
“Ease of doing business”-index
Skatteindtægter (procent af BNP)
Netto udviklingsbistand modtaget pr. indbygger (nuværende USD)
Netto udviklingsbistand (procent af BNI)
Samlet betalingsbalance (procent af BNP)
Samlet ydelse på gæld (procent af BNI)
Inflation, forbrugerpriser (årlige ændringer i procent)
Sociale nøgletal
Befolkningstilvækst (årlig procent)
Forventet levetid ved fødsel, total (år)
Fertilitetsrate (antal fødsler per kvinde)
Befolkning mellem 15-64 (procent af samlet befolkning)
Befolkning i byområder (procent af samlet befolkning)
Befolkning, der er internt fordrevne (procent af samlet befolkning)
Dødelighed, under-5 (pr 1.000 levendefødt)
Moderens dødelighed, modelgenereret estimat, pr 100.000 levendefødt
Mennesker, der bruger drikkevand (procent af samlet befolkning)
Fødevareusikkerhed (procent af samlet befolkning)
HIV-forekomst, total (procent af befolkning ml. 15-49 år)
Indskrevne i skole, grundskole (procent netto)
Under fattigdomsgrænsen på 1,90USD/dag (2011 PPP) (procent befolkning)
Omskæring af kvinder (procent af befolkningen mellem 15-49 år)
Indkomst pr indbygger (næverende USD)
værdi
år
kilde
637.657
17.065.581
7,63
4,0
401
20,0
2,1*
140,4
31,6
0,2
30,4
6,8
2022
2021
2021
2021
2022
2019
2022
2021
2021
2021
2021
2022
UNDP
WB WDI
WB WDI
WB WDI
IMF
WB WDI
IMF
WB WDI
WB WDI
WB WDI
WB WDI
UNDP
3,1
56
6.9
50,2
46,7
17
128
692
56
31
0.1
9.1
69
99
557
2021
2022
2019
2021
2021
2019
2016
2019
2020
2022
2021
2021
2022
2022
2018
WB WDI
UNDP
UNDP
WB WDI
WB WDI
UNDP
UNDP
UNDP
WB WDI
UNDP
WB WDI
WB WDI
UNDP
UNDP
UNDP
34
Denmark-Somalia – Strategic framework 2024-2028
 URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 217: Orientering om den nye strategiske ramme for Somalia 2024-2028
2887329_0035.png
bilag B) Nøgledata – Somalia
indikator
Miljømæssige nøgletal
Skov (procent af landområde)
Befolkningens brug af basis sanitetsydelser (procent af befolkning)
CO
2
udledning (ton per indbygger)
Vedvarende el-produktion (procent af samlet elektricitetsproduktion)
Adgang til electricitet (pct. af samlet befolkning)
Nøgletal på menneskerettigheder
Politiske rettigheder, 0-40 point
Civile rettigheder, 0-60 point
Press Freedom Index (1-180)
værdi
år
kilde
9,5
40
0,0
95,03
49,7
2020
2022
2019
2019
2020
UNDP
UNDP
WB WDI
WB WDI
WB WDI
2
6
44
2023
2023
2023
Freedom House
Freedom House
Reporters Without Borders
Denmark-Somalia – Strategic framework 2024-2028
35
 URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 217: Orientering om den nye strategiske ramme for Somalia 2024-2028
2887329_0036.png
bilag c) Overordnet resultatramme
bilag c) Overordnet resultatramme
Impactniveau
Overordnet vision
At støtte udviklingen af et stabilt, inkluderende, velstående og demokratisk Somalia
Strategiske mål
1.
Sikre tilpasning til
klimaforandringer
gennem
klimadiplomati, lige adgang til ressourcer
samt fremme af inklusiv og grøn vækst.
2.
Fremme stabilitet og sikkerhed,
inklusiv statsopbygning og
beskyttelse af menneskerettigheder.
3.
Styrke modstands-
dygtigheden og imødegå
fordrivelse og migration.
Indikatorer and måder at verificere
1. Vand & sanitet
Verdensmål 6.1.1: Adgang til rent drikkevand
MoV: Verdensbankens Databank
2. Vandressourcer
Verdensmål 6.5.1: Integreret forvaltning af
vandressourcer MoV: IWRM Data Portal
3. Fattigdom
Verdensmål 1.2.1: Befolkning, der lever
under fattigdomsgrænsen. MoV: Verdens-
bankens Databank
4. Økonomisk vækst
Verdensmål 8.6.1: Andel af unge, som ikke er
i uddannelse eller beskæftigelse. MoV: World
Bank Databank
1. Stabilitet
Verdensmål 16.3.3: Conflict resolution
mechanism. MoV: Verdensbankens Data-
bank
2. Forebyggelse af konflikt
Verdensmål 16.1.2: Konflikt-relaterede døds-
fald. MoV: ACLED
3. Good governance
Verdensmål 16.6.2: Effektive, ansvarlige og
transparente institutioner. MoV: TI’s Corrup-
tion Perceptions Index
4. Human rights
Verdensmål 16.a.1: Selvstændige, nationale
menneskerettighedsinstitutioner MoV:
GANHRI Status
1. Modstandsdygtighed
Verdensmål 2.1.2: Udbredelse af føde-
vareusikkerhed. MoV: Verdensbankens
Databank
2. Ligestilling SRHR
Verdensmål 5.3.1: Raten for børneægte-
skaber. MoV: UNICEF Data
3. Migration
Verdensmål 10.7.3: Sikker migration. MoV:
IOM Missing Migrants Projects’ datasæt
36
Denmark-Somalia – Strategic framework 2024-2028
 URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 217: Orientering om den nye strategiske ramme for Somalia 2024-2028
2887329_0037.png
danmarks strategiske ramme for somalia 2024-2028
37
 URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 217: Orientering om den nye strategiske ramme for Somalia 2024-2028
2887329_0038.png
danmarks strategiske ramme
for somalia 2024-2028
November 2023
udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 København K
+45 33 92 00 00
Fax: 32 54 05 33
[email protected]
www.um.dk
Design: Kontrapunkt
Publikationen kan downloades via:
www.um.dk
Teksten kan citeres frit.
www.um.dk