Udenrigsudvalget 2023-24
URU Alm.del Bilag 207
Offentligt
2882846_0001.png
Folketinget
Udenrigsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
17. juni 2024
Sikkerhedskontor II
Cecilie Helene Brok
Pedersen
2024-07349
3322487
Besvarelse af spørgsmål nr. 210 (Alm. del) fra Folketingets
Udenrigsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 210 (Alm. del), som
Folketingets Udenrigsudvalg har stillet til justitsministeren den 31. maj
2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Pertou Mach (EL).
Peter Hummelgaard
/
Kristoffer Aagren
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 207: Svar på spørgsmål vedr. F-35-kampfly kategoriseres som ikke-dødbringende, og i øvrigt generelt redegøre for de definitioner, danske myndigheder anvender på henholdsvis dødbringende og ikke-dødbringende materiel
Spørgsmål nr. 210 (Alm. del) fra Folketingets Udenrigsudvalg:
”Det fremgår af Rigspolitiets tilladelse til firmaet Termas
udførsel af flydele til USA af 8. maj 2024 (gengivet i
Informations artikel ”Trods krigen i Gaza: Danmark giver nye
tilladelser til eksport af dele til Israels kampfly”, den 30. maj
2024), at ”Det er også et vilkår for tilladelsen, at der alene
udføres dansk-producerede dele til ikke-dødbringende materiel
samt ikke udføres dødbringende materiel”. Vil ministeren
redegøre for, ud fra hvilken definition et F-35-kampfly kan
kategoriseres som ”ikke-dødbringende”, og i øvrigt generelt
redegøre for de definitioner, danske myndigheder anvender på
henholdsvis
”dødbringende”
og
”ikke-dødbringende”
materiel?”
Svar
:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra
Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”I forhold til definitionen af dødbringende og ikke-
dødbringende materiel, som der henvises til i spørgsmålet, kan
Rigspolitiet oplyse, at det fremgår af Justitsministeriets notat af
11. maj 2000 om liberalisering af praksis for meddelelse af
tilladelse til udførsel af forsvarsmateriel (REU Alm. del (1999-
00), bilag 892), at sondringen svarer til den i EU- og FN-regi
benyttede fælles embargoliste. Af embargolisten fremgår
kategorien ”(a) Dødbringende våben med tilhørende
ammunition”, som bl.a. omfatter småkalibrede våben og
maskingeværer samt specielt udviklede komponenter hertil og
bomber, torpedoer, raketter og missiler samt specielt udviklede
komponenter og specielt udviklet software hertil. Fly er
indplaceret i kategorien ”(b) Våbenplatforme”, der ikke i sig
selv kan anses for dødbringende materiel.
For nærmere om de danske myndigheders praksisændringer,
som bl.a. har haft betydning for behandlingen af visse sager om
eksport af militært udstyr til særlige bi- og multilaterale
programmer, herunder 2000-praksisændringen, henvises der til
Udenrigsministeriets besvarelse af 18. juni 2023 af spørgsmål
nr. 59 (Alm. del) fra Folketingets Udenrigsudvalg.”
Side 2/2