Udenrigsudvalget 2023-24
URU Alm.del Bilag 201
Offentligt
2880911_0001.png
Aktstykke nr.
Folketinget -NaN
Udenrigsministeriet.
København, den 10. juni 2024.
a.
Udenrigsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at der i finansåret 2024 afgives
tilsagn om tilskud på yderligere 50,0 mio. kr. til FN�½s Kapitaludviklingsfond’s LoCAL projekt
(UNCDF). Udgiften vil blive afholdt af den på finansloven for 2024 opførte bevilling under §
06.34.01. Naturressourcer, energi og klimaforandringer i udviklingslande mv.
Baggrund
Til trods for det betydelige behov for at øge modstandsdygtigheden over for klimaforandringer
i udviklingslandene går kun omkring en tredjedel af den internationale klimafinansiering til klima-
tilpasning, og kun 10-20 pct. heraf bliver allokeret til lokale myndigheders arbejde med klimatil-
pasning. Øget fokus på ”lokalbaseret klimatilpasning”, hvor lokale myndigheder understøtter lokal-
samfunds tilpasning til de specifikke klimaudfordringer i deres område, vurderes helt centralt for
bl.a. at skabe lokalt ejerskab og sikre, at sårbare befolkningsgrupper og samfund får adgang til
klimatilpasning.
FN�½s Kapitaludviklingsfond (UNCDF) har siden 2014 været vært for
The Local Climate Adaptive
Living Facility (LoCAL).
LoCAL støtter lokale myndigheder i at få bedre adgang til klimafinansie-
ring samt opbygger kapacitet og teknisk viden for dermed at øge den lokale modstandsdygtighed
over for klimaforandringer. LoCAL anvender landenes egne finansielle systemer til at overføre
midler til lokale myndigheder såsom kommuner og distrikter for dermed at klimasikre eksempelvis
landbrugsproduktion og infrastrukturprojekter såsom vandforsyning og veje. Gennem en kombina-
tion af resultatbaserede bevillinger til de lokale myndigheder samt kapacitetsopbygning og teknisk
rådgivning har LoCAL til formål både at øge modstandsdygtigheden af infrastruktur og samtidig
øge muligheden for, at myndighederne er bedre i stand til at modtage klimafinansiering fra større
klimafonde som eksempelvis Den Grønne Klimafond.
LoCAL ledes af et mindre projektkontor i Kampala, Uganda, og har siden 2014 igangsat og imple-
menteret LoCAL i 38 udviklingslande, heraf otte små udviklingsøstater og 26 lande i Afrika. Særligt
EU Kommissionen, Sverige og Belgien er væsentlige donorer til LoCAL.
LoCAL følger de internationale principper for lokalbaseret klimatilpasning, som Danmark tiltrådte
i forbindelse med COP26.
b.
AS002198
URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 201: Aktstykke 214 om FNs Kapitaludviklingsfond’s LoCAL projekt (UNCDF) fra ministeren for udviklingssamarbejde og global klimapolitik
2880911_0002.png
2
Projektbeskrivelse
Tilsagnet har til formål at understøtte lokale myndigheder i en række udviklingslande i Afrika
med klimatilpasningsindsatser til gavn for de mest sårbare befolkningsgrupper. Bevillingen forventes
særligt at støtte aktiviteter vedr. landbrug, vandforvaltning og adgang til vand samt fremme af
naturbaserede løsninger. Tilskuddet indeholder både øremærkede bidrag til Uganda og Somalia samt
støtte til andre afrikanske lande baseret på landenes efterspørgsel og samarbejdsvilje ift. at integrere
programmet i deres egne finansielle systemer, så midlerne kan komme ud til lokalbefolkningerne.
Derudover har tilsagnet til formål at styrke LoCAL’s arbejde generelt i Afrika som en anerkendt
og effektiv mekanisme til at kanalisere midler til lokale myndigheder og forbedre indarbejdelse af
klimarisici i planlægning af projekter. Bevillingen forventes at støtte LoCAL’s arbejde fra indledende
vurderinger og pilotprojekter til opskalering og udrulning af aktiviteter på landsplan.
Budget
Tilsagnet på 50,0 mio. kr. vil blive afgivet i 2024 og regnskabsført under § 06.34.01.75. Miljø-
bidrag og modstandsdygtighed mod klimaforandringer. Tilskuddet forventes udbetalt i perioden
2024-2026. Tilsagnet er den resterende del af det forventede samlede bidrag på 100,0 mio. kr. for
perioden 2022-2026, hvoraf 50,0 mio. kr. blev godkendt i Finansudvalget i 2022, jf. akt. 31 af 21.
december 2022.
Væsentlige risikoelementer
UNCDF LoCAL anvender FN-systemets regler og procedurer for at minimere og håndtere risi-
ci. Der gennemføres jævnlig opfølgning på risici baseret på den omfattende oversigt over risici
udarbejdet af LoCAL. Væsentligste risikoelementer er: i) sikkerhedssituationen i en række af de
afrikanske lande, hvor LoCAL arbejder; ii) utilstrækkelig data og information vedrørende historiske
og fremtidige klimaforhold i de målrettede projektområder; og iii) klimatilpasningsløsninger er ikke
tilstrækkeligt udviklet til anvendelse i de udvalgte sektorer.
c.
Sagen forelægges Finansudvalget, idet der er tale om udmøntning af en rammebevilling, hvor udgif-
ten overstiger 43,0 mio. kr.,
jf. den særlige bevillingsbestemmelse vedr. BV 2.2.7 under § 6.3. Bistand
til udviklingslandene.
Under henvisning til ovenstående anmoder Udenrigsministeriet om Finansudvalgets tilslutning til,
at der i finansåret 2024 afgives tilsagn om tilskud på 50,0 mio. kr. til FN�½s Kapitaludviklingsfond
(UNCDF LoCAL). Udgiften vil blive afholdt af den på finansloven for 2024 opførte bevilling under
§ 06.34.01. Naturressourcer, energi og klimaforandringer i udviklingslande mv.
e.
URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 201: Aktstykke 214 om FNs Kapitaludviklingsfond’s LoCAL projekt (UNCDF) fra ministeren for udviklingssamarbejde og global klimapolitik
2880911_0003.png
3
f.
Finansministeriets tilslutning foreligger.
København, den 10. juni 2024
Dan Jørgensen
Til Finansudvalget.