Aktstykke nr.
Folketinget -NaN
Udenrigsministeriet.
København, den 10. juni 2024.
a.
Udenrigsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til, at der i finansåret 2024
afgives tilsagn om tilskud på op til 90,0 mio. kr. til Den Internationale Valutafonds (IMF’s) Fond for
Fattigdomsreduktion og Vækst (PRGT). Udgiften vil blive afholdt af den på finansloven for 2024
opførte bevilling under
§ 06.37.01. Verdensbankgruppen.
Baggrund
Formålet med IMF’s særlige Fond for Fattigdomsreduktion og Vækst (PRGT) er at levere rentefri
lån, eller lån med stærkt reducerede renter, til lavindkomstlande i betalingsbalanceproblemer. PRGT
er økonomisk uafhængig af IMF’s øvrige organisation og er ikke omfattet af IMF’s generelle
ressourcer og betydelige underliggende reserver. Såfremt nye PRGT-lån til lavindkomstlande ikke
kan finansieres af tilbagebetalingerne på tidligere PRGT-lån, anmoder IMF sine medlemmer om
bilaterale lån. Subsidierne til at finansiere de betydeligt reducerede renter sikres traditionelt via
gavebidrag fra IMF’s medlemslande.
Danmark støtter PRGT med både låne- og gavebidrag, der skal sikre særligt økonomisk favorable
vilkår på lavindkomstlandenes lån. Lånene har været med til at sikre, at lavindkomstlandene har
kunnet afbøde akutte betalingsbalanceproblemer på kort sigt og forbedre det makroøkonomiske
klima på lidt længere sigt. Kombinationen af lån og gavebidrag til PRGT understøtter sammen
danske prioriteter ift. fattigdomsreduktion.
COVID-19-pandemien medførte en markant stigning i efterspørgslen på lån fra PRGT. Over
perioden 2020-2021 har det samlede PRGT-udlån ligget på over fem gange det normale niveau
og betydeligt højere end under tidligere kriser. IMF forventer, at efterspørgslen på lån via PRGT
vil forblive høj. Usikkerheden i lyset af Ruslands invasion af Ukraine, som har drevet råvare- og
fødevarepriser markant op, rammer lavindkomstlande hårdt og kan i sidste ende føre til betalingsba-
lanceproblemer og behov for PRGT-lån.
Projektbeskrivelse
Indeværende aktstykke omhandler Danmarks gavebidrag til PRGT’s subsidiekonto. Danmarks
gavebidrag skal understøtte, at PRGT fortsat kan foretage udlån på fordelagtige vilkår ved at finan-
siere differencen mellem den rente, der betales til PRGT’s kreditorer og den lavere rente (eller
nulrente), som lavindkomstlandene betaler for PRGT-lån. Den øgede efterspørgsel på lån fra PRGT
har sammen med stigende renter medført behov for tilførsel af ressourcer, hvis PRGT skal være i
stand til fortsat at tilbyde fordelagtige lån til lavindkomstlande i betalingsbalanceproblemer. På den
AS002199
b.