Udenrigsudvalget 2023-24
URU Alm.del Bilag 2
Offentligt
2758924_0001.png
1. september 2023
Kære Lars Løkke Rasmussen,
Det har længe været FN-forbundets klare vurdering, at der fra dansk og anden side ikke bliver gjort
tilstrækkeligt for føre udviklingen i Israel-Palæstina konflikten hen imod den to-stats-løsning, som er det
erklærede mål vedtaget i FN’s Sikkerhedsråd.
Løsningen forudsætter overordnet, at Israel trækker sig tilbage fra de besatte områder, herunder
Østjerusalem, og accepterer etableringen af en ligestillet palæstinensisk stat, som også anerkender denne
løsning.
Med den nyeste Netanyahu-regering må det stå klart for alle, at den israelske politik går i stik modsat
retning af FN-formlen, og i stedet i retning af yderligere annektering og en fortsat bosættelsespolitik. Den
israelske regering vil ikke af egen drift tillade palæstinenserne i de besatte områder antydning af lige
rettigheder, herunder retten til selvbestemmelse. Der er også forskellige grad af rettigheder for
befolkningsgrupperne i selve Israel, med jødiske borgere som de med privilegerede i rettigheder.
Den konference, som FN-forbundet, sammen med Udenrigspolitisk Selskab, Mellemfolkeligt Samvirke og
Globale Seniorer, afholdt d. 12. maj i år på Christiansborg, forstærkede opfattelsen af at palæstinenserne
set såvel gennem folkeretlige som menneskeretlige briller er under uhørt stort pres fra israelsk side, både
af regeringen og af bosætterbevægelserne.
FN-forbundet har også bemærket, at der både fra israelske oppositionspolitikere og erfarne diplomater
efterspørges handling, som kan sætte en stopper for Israels mere og mere yderligtgående politik. Her
henvises især til interviewene i Politiken med Ehud Olmert (23. juli), med Sven Kühn von Burgsdorff (29.
juli) og Ian Baruch (6. august)
Vi har ligeledes konstateret, at etableringen af nye illegale bosættelser har været rekordhøj i 1. halvår 2023
med knap 13.000 nye ”godkendte” enheder på Vestbredden. En fortsat stigning må forventes med den
nylige overflytning af ansvaret for bosættelser fra Forsvarsministeriet til Finansministeriet – også et signal
om, at formålet for Israel er annektering af store dele af Vestbredden. Vi ser det som en udenrigspolitisk
opgave at være med at stoppe denne udvikling, ligesom blokaden af Gazastriben må bringes til ophør ved
international mellemkomst.
FN-forbundet har også noteret sig flere og flere israelske/jødiske provokationer over for andre religioners
hellige steder i Israel/Palæstina, mest konkret ved muslimernes hellige områder ved Al Aqsa i det besatte
Østjerusalem, men også eksempelvis over for kristne trossamfunds institutioner. Judaisering, nationalt og
religiøst, er blevet en forstærket politik fra Israels side.
URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 2: Henvendelse af 3. oktober 2023 fra FN-forbundet om kopi af brev til udenrigsministeren om situationen i Palæstina
2758924_0002.png
FN-forbundet ville selvsagt se det som en fordel, også for diplomatiske initiativer, hvis den palæstinensiske
side stod samlet om en strategi og havde et nyere demokratisk mandat end tilfældet er. Denne situation
må imidlertid ses i lyset af, at der er tale om en meget asymmetrisk konflikt med et militær og økonomisk
meget stærkt Israel mod en palæstinensisk nation, som er presset i bund og også af den grund står splittet i
forestillingerne om den politiske fremtid – i det omfang de kan få øje på en sådan. Det er heller ikke
acceptabelt, at Israel nægter palæstinensere i Østjerusalem at deltage i et valg.
Konklusionerne fra Amnesty International, Human Rights Watch og B’tselem m.fl. om at den undertrykkelse
af menneskerettighederne, som palæstinensere på forskellig måde udsættes for fra israelsk side, er
apartheidlignende, ser FN-forbundet grundlæggende som overbevisende. Vi har også noteret os, at FN’s
menneskerettighedsrapportører og FN’s menneskerettighedsråds særlige kommission på området reelt
vurderer situationen på samme måde.
Vi opfordrer derfor regeringen til at tage afsæt i disse konklusioner om omfattede og systematisk
forskelsbehandling og, gerne i samarbejde med fx de andre nordiske lande, at lægge pres på Israel for en
hurtig forandring af de diskriminerende politikker. Alternativt bør Danmark aktivt arbejde for at ICC, Den
Internationale Straffedomstol, vurderer om der er brud på Rom-statutten.
Ligeledes er det vigtigt fortsat at være med til at løfte ansvaret for de palæstinensiske flygtninge, især ved
at bidrage til at sikre, at UNRWA fortsat har mulighed for at leve op til sine opgaver, men også gennem at
stå bag de rettigheder som alle flygtninge har i forhold til hjemvenden eller andre veje ud af en
flygtningestatus.
Det er også vigtigt at understøtte det civilsamfund i Palæstina og Israel, som arbejder for bedre rettigheder
for palæstinensere, og som sikrer omverdenen et højt vidensniveau om, hvad der foregår. Israels påstand
om at navngivne NGO’er skulle støtte terrorisme og den fortsatte tvungne lukning af deres kontorer savner
reel baggrund og må ses som et forsøg på at gøre dem tavse. Dette samme må gælde den israelske plan om
delvis at konfiskere udenlandske bidrag til NGO’er.
Den FN-baserede folkeret vi bruger i fordømmelsen af Ruslands invasion af Ukraine og vores grundlag for at
holde Rusland ansvarlig for adfærd, undladelser og overgreb, er den samme som Israel også skal følge.
Hvis udviklingen i Israel-Palæstina ikke vendes, vil FN-forbundet se det som et nederlag for de folkeretlige
og menneskeretlige principper. Det vil både være svigt af de mennesker som konflikten berører, af vigtige
internationale principper og af den udenrigspolitik i som Danmark i mange år har stået for med bred
opbakning i Folketinget. Et dansk engagement med et forstærket fokus ud fra bl.a. ovenstående
vurderinger og anbefalinger, vil efter FN-forbundets opfattelse kunne styrke Danmarks kandidatur til
medlemskab af FN’s Sikkerhedsråd og samtidig bidrage til at især ikke NATO-lande fastholder
fordømmelsen af Ruslands invasion af Ukraine, hvilket kan øge presset på Rusland til at være med til at
skabe fred.
FN-forbundet anmoder om at regeringen klart tilkendegiver sin opfattelse af udviklingen og beskriver, hvad
den vil gøre for at vende den negative udvikling, som den israelske regering kraftigt har forstærket. Vi ser
det som nævnt helt afgørende, at en to-statsløsning igen kan blive et perspektiv
FN-forbundet er naturligvis til rådighed for et møde om denne vigtige sag.
Venlig hilsen