Aktstykke nr.
Folketinget -NaN
Udenrigsministeriet.
København, den 10. juni 2024.
a.
Udenrigsministeriet (UM) orienterer Finansudvalget om de forventede finansielle implikationer af
regeringens beslutning om at imødekomme FN’s Børnefonds (UNICEF) anmodning om at opføre et
nyt varelager og kontorhus i København.
Danmark har siden 1962 været værtsland for UNICEF’s humanitære varelager. De samlede lejeud-
gifter udgør ca. 62 mio. kr. årligt og afholdes over udviklingsbistanden under
§ 6.3. Bistand til
udviklingslandene.
Lageret spiller en central rolle i at få livsvigtig nødhjælp til verdens brændpunk-
ter, og der sendes dagligt nødhjælp til udsatte børn og familier i humanitære kriser, bl.a. i Ukraine,
Gaza og Afrikas Horn. UNICEF’s kapacitetsbehov er øget i takt med, at globale behov for humanitær
nødhjælp er steget de seneste år. En stigning, der forventes at fortsætte i de kommende år. På den
baggrund har UNICEF anmodet Danmark om en udvidelse af UNICEF’s tilstedeværelse i Nordhavn
med et nyt varelager og kontorhus, hvilket regeringen har imødekommet.
Det nye varelager og kontorhus opføres af By & Havn og forventes at stå klart i 2028. Lejevilkåre-
ne er ikke endeligt forhandlede, men et foreløbigt udgiftsskøn er ca. 122,0 mio. kr. i årlig husleje
og drift, og dermed en estimeret årlig merudgift på ca. 60,0 mio. kr. ift. de nuværende udgifter. Mer-
udgiften finansieres over udviklingsbistanden under
§ 6.3. Bistand til udviklingslandene.
Udgiftsskønnet for leje og drift på samlet ca. 122,0 mio. kr. baseres hovedsageligt på forventede
omkostninger til opførelse af det nye varelager og kontorhus på samlet ca. 2,6 mia. kr. Derudover
inkluderer det forventede årlige udgifter til fremtidig drift ift. bl.a. forbrug, skatter og afgifter på ca.
5,4 mio. kr. og restlejeforpligtelser for eksisterende varelager på ca. 4,3 mio. kr. samt administration
og forbrugerregnskaber på ca. 0,2 mio. kr. Hertil kommer endnu ikke fastslåede udgifter til drift
ift. bl.a. tilsyn, vedligeholdelse og fornyelser. Lejeperioden forventes at være uopsigelig i en periode
på 30 år fra 2028.
Det bemærkes, at udgiftsskønnet for leje og drift fortsat er behæftet med usikkerhed, dels fordi det
endelige byggeprogram er under udarbejdelse, og dels pga. uvished om endelige entrepriseudgifter,
som ikke kendes før foråret 2025, samt at lejevilkårene endnu ikke er endeligt forhandlede.
UM og Bygningsstyrelsen vil indgå en
betinget
lejeaftale med By & Havn vedr. det nye varelager
og kontorhus, inden de endelige byggeomkostninger – og dermed de endelige lejeudgifter – forelig-
ger. Den endelige entreprisesum, der danner grundlag for de endelige lejeudgifter, vil forventeligt
være kendt i foråret 2025. Indtil da vil UM kunne trække sig fra projektet, hvis lejen bliver uaccepta-
belt høj. Såfremt UM vælger at trække sig, vil UM skulle dække hidtidige udgifter som By & Havn
b
AS002201