URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Redegørelse for dagsorden for mødet i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) 13.-14. oktober 2023

Udenrigsudvalget 2023-24
URU Alm.del Bilag 17
Offentligt

Notat

Redegørelse vedr. IMFC-møder 13.-14. oktober 2023

Den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC), som er den rådgi-

vende ministerkomité for den Internationale Valutafond (IMF), afholder møde 13.-

14. oktober 2023 i forbindelse med IMF’s og Verdensbankens årsmøder i Marra-

kesh 9.-15. oktober 2023.

IMFC-mødet vil blive ledet af Spaniens vicestatsminister og økonomiminister, Na-

dia Calviño, som er komitéens formand. Den nordisk-baltiske IMF-valgkreds, som

Danmark er en del af, vil på mødet i IMFC være repræsenteret ved den finske fi-

nansminister, Riikka Purra, der på mødet vil afgive indlæg på vegne af valgkredsen

med afsæt i en fælles skriftlig nordisk-baltisk erklæring til IMFC.

Udviklingen i verdensøkonomien

13. oktober 2023

IMF vurderer i oktober-udgaven af World Economic Outlook 2023, at den globale

økonomi befinder sig i en tid med stor usikkerhed.

Den globale BNP-vækst ventes ifølge IMF at falde fra 3,5 pct. i 2022 til 3,0 pct. i

2023 og 2,9 pct. i 2024, hvilket er en nedjustering på 0,1 pct.-point i 2024 fra

IMF’s

seneste prognoseopdatering i juli 2023. Nedjusteringen afspejler bl.a. en forværret

situation på det kinesiske ejendomsmarked. Den lavere vækst i skal også set på bag-

grund af effekten af højere renter som følge af pengepolitiske stramninger for at

dæmpe inflationen. Den globale vækst forventes på mellemlangt sigt at ligge på 3,1

pct. om året, hvilket er det laveste i flere årtier, og udsigten, til at udviklingslande

kan indhente forskellene i levestandarder, er svag.

Den globale inflation forventes at falde fra 8,7 pct. i 2022 til 6,9 pct. i 2023 og 5,8

pct. i 2024, hvilket er en opjustering på 0,6 pct.-point i 2024 ift. juli-prognosen.

Generelt ventes inflationen ikke at komme tilbage til målsætningen om inflation på

2 pct. før tidligst i 2025. Inflationen i euroområdet ventes at udgøre 5,6 pct. i 2023

og 3,3 pct. i 2024, mens der for USA skønnes inflation på 4,1 pct. i 2024 og 2,8 pct.

i 2024.

I de avancerede økonomier ventes væksten af falde fra 2,6 pct. i 2022 til 1,5 pct. i

2023 og 1,4 pct. i 2024, hvilket er uændret i 2023 og 2024 i forhold til juli-progno-

sen.

I euroområdet ventes BNP-væksten at aftage fra 3,3 pct. i 2022 til 0,7 pct. i 2023

for derefter at stige til 1,2 pct. i 2024 (nedjusteret med hhv. 0,2 og 0,3 pct.-point i

2023 og 2024 i forhold til juli-prognosen). IMF forventer, at Tysklands BNP-vækst

vil aftage fra 1,8 pct. i 2022 til -0,5 pct. i 2023 for derefter at stige til 0,9 i 2024

(nedjusteret med hhv. 0,2 og 0,4 pct.-point i 2023 og 2024). Frankrigs BNP-vækst

URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Redegørelse for dagsorden for mødet i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) 13.-14. oktober 2023

Side 2 af 7

skønnes at aftage fra 2,5 pct. i 2022 til 1,0 pct. i 2023 for derefter at stige til 1,3 pct.

i 2024 (opjusteret med 0,2 pct.-point i 2023 og uændret i 2024). For Italien vurderes

BNP-væksten at aftage fra 3,7 pct. i 2022 til 0,7 pct. i 2023 og 2024 (nedjusteret

med hhv. 0,4 og 0,2 pct.-point i 2023 og 2024). For Spanien ventes væksten af aftage

fra 5,8 pct. i 2022 til 2,5 pct. i 2023 og 1,7 pct. i 2024 (uændret i 2023 og nedjusteret

med 0,3 pct.-point i 2024).

Tabel 1

Skøn for BNP-vækst fra IMF's World Economic Outlook-rapport, oktober 2023

Vækstprognose

oktober 2023

Pct.

Verden

Avancerede økonomier

USA

Euroområdet

Tyskland

Frankrig

Italien

Spanien

Japan

Storbritannien

Danmark

Sverige

Finland

Norge

Vækstmarkeder og udvik-

lingsøkonomierne

Rusland

Kina

Indien

Brasilien

2022

3,5

2,6

2,1

3,3

1,8

2,5

3,7

5,8

1,0

4,1

2,7

2,8

1,6

3,3

4,1

-2,1

3,0

7,2

2,9

2023

3,0

1,5

2,1

0,7

-0,5

1,0

0,7

2,5

2,0

0,5

1,7

-0,7

-0,1

2,3

4,0

2,2

5,0

6,3

3,1

2024

2,9

1,4

1,5

1,2

0,9

1,3

0,7

1,7

1,0

0,6

1,4

0,6

1,0

1,5

4,0

1,1

4,2

6,3

1,5

Ændring ift. juli

2023

0,0

0,3

-0,2

0,2

-0,4

0,0

0,6

0,1

0,0

0,7

-0,2

0,2

1,0

2024

-0,1

0,0

0,5

-0,3

-0,4

0,0

-0,2

-0,3

0,0

-0,4

-0,1

-0,2

-0,3

0,0

0,3

Ændring ift. april

2023

0,2

0,5

-0,1

-0,4

0,3

0,0

1,0

0,7

0,8

1,7

-0,2

-0,1

0,2

0,1

1,5

-0,2

0,4

2,2

2024

-0,1

0,0

0,4

-0,2

0,0

-0,1

-0,3

0,0

-0,4

0,4

-0,4

-0,3

-1,0

-0,2

-0,3

0,0

Anm.: (1) Ændring (pct.-point) i forhold til World Economic Outlook Update, juli 2023. (2) Ændring (pct.-point) i forhold til World Eco-

nomic Outlook, april 2023.

Kilde: World Economic Outlook, oktober 2023 og World Economic Outlook, april 2023.

IMF vurderer, at BNP-væksten i USA vil være uændret med 2,1 pct. i både 2022 og

2023 for derefter at falde til 1,5 pct. i 2024 (opjusteret med hhv. 0,3 og 0,5 pct.-

point i 2023 og 2024).

I Storbritannien ventes BNP-væksten at falde fra 4,1 pct. i 2022 til 0,5 og 0,6 pct. i

2023 og 2024 (opjusteret med 0,1 pct.-point i 2023 og nedjusteret med 0,4 pct.-

point i 2024).

For vækstmarkeder og udviklingsøkonomierne forventes en vækst på 4,0 pct. i 2023

og 4,0 pct. i 2024 (uændret for 2023 og nedjusteret med 0,1 procentpoint for 2024).

I Kina ventes væksten ifølge IMF at stige fra 3,0 pct. i 2022 til 5,0 pct. i 2023 for

herefter at aftage til 4,2 pct. i 2024 (nedjusteret med hhv. 0,2 og 0,3 pct.-point i 2023

og 2024).

URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Redegørelse for dagsorden for mødet i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) 13.-14. oktober 2023

Side 3 af 7

Risici

IMF vurderer, at det globale risikobillede er mere balanceret, end det var i foråret.

Det tilskrives aftalen om USA's budget samt både

Schweiz’ og USA's ageren i

for-

bindelse med uroen i deres respektive banksektorer. Risikoen for en såkaldt

”hård

økonomisk landing”

med en betydelig nedgang i den økonomiske aktivitet efter en

periode med vækst, er faldet. Dog præger bekymringer over det fortsatte høje inf-

lationsniveau og risikoen for svagere vækst stadig risikobilledet. Geopolitiske og

klimamæssige chok kan føre til yderligere prisstigninger på fødevarer og energi, li-

gesom geopolitisk fragmentering kan begrænse frihandel og lede til øget prisvolati-

litet og komplicere den grønne omstilling. Højere renter øger problemerne med

servicering af gæld blandt lavindkomstlande.

Den globale økonomisk-politiske

dagsorden, herunder IMF’s rolle

Drøftelserne på IMFC-mødet ventes at tage afsæt i den halvårlige synteserapport

(”Global

Policy Agenda”)

fra IMF’s administrerende direktør, Kristalina Georgieva.

Synteserapporten sammenfatter vurderingerne og anbefalingerne fra IMF’s centrale

bilaterale og multilaterale overvågningsrapporter

og udstikker prioriteterne for

IMF’s arbejde.

Overskriften for synteserapporten er

”Building Shared Prosperity and Collective Resili-

ence”

(Opbygning af fælles velstand og kollektiv modstandsdygtighed). Drøftelserne

i IMFC ventes hovedsageligt at fokusere på håndteringen af de økonomiske udfor-

dringer, som præger verdensøkonomien. Navnligt udsigterne til svag vækst på kort

og mellemlang sigt samt nedbringelse af inflationen. Der ventes endvidere fokus på

håndtering af fælles globale udfordringer, særligt i forhold til klimaforandringer, og

behovet for styrket multilateralt samarbejde trods stigende geopolitisk fragmente-

ring. Der ventes fokus på IMF’s rolle som centralt placeret global institution mhp.

at sikre, at IMF kan understøtte den globale økonomiske og finansielle stabilitet og

hjælpe landene med at håndtere akutte og langsigtede udfordringer i en verden præ-

get af øget usikkerhed,

jf. nedenfor.

Politiske prioriteter

IMF vurderer at de centrale politiske prioriteter bl.a. bør være at bevare makroøko-

nomisk stabilitet, genopbygge det økonomiske råderum til krisehåndtering, accele-

rere vækstorienterede reformer, der bidrager til den grønne omstilling og øget ar-

bejdsudbud, og fokusere internationalt samarbejde på at styrke det globale finan-

sielle sikkerhedsnet og rammerne for gældshåndtering. En afslutning på Ruslands

krig i Ukraine opfattes som den mest effektfulde måde at skabe økonomisk vækst

og modstandsdygtighed.

For så vidt angår

pengepolitikken

bør fokus være på at fastholde den stramme penge-

politiske kurs for at genskabe prisstabilitet. IMF bemærker, at centralbankerne bør

undgå at lempe pengepolitikken for tidligt og før, at der er tydelige tegn på, at det

underliggende prispres køler af. Fastholdelsen af de pengepolitiske stramninger er

World Economic Outlook, Global Financial Stability Report og Fiscal Monitor.

URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Redegørelse for dagsorden for mødet i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) 13.-14. oktober 2023

Side 4 af 7

ifølge IMF afgørende for at fastholde inflationsforventningerne på lang sigt. De

primære overvejelser for centralbankerne ift. pengepolitikken ligger i at afveje om-

kostningerne ved at fastholde den stramme pengepolitik for længe ift. omkostninger

ved at lempe pengepolitikken for tidligt.

Finanspolitikken

skal ifølge IMF normaliseres og styres af hensynet til finanspolitisk

holdbarhed. En strammere finanspolitik vil både bidrage til at nedbringe den høje

inflation nu samtidig med, at mange lande har brug for at stramme finanspolitikken,

så der skabes manøvrerum til at føre ekspansiv finanspolitik i fremtiden. Fsva. ek-

spansive finanspolitiske tiltag skal de være målrettede og fokusere de mest sårbare

husholdninger for at begrænse de skadelige virkninger af højere energi- og fødeva-

repriser.

IMF’s rolle

IMF spiller en central rolle i at understøtte landene i håndteringen af de aktuelle

udfordringer. Det er ifølge IMF afgørende, at institutionen fortsat kan tilpasse sig

de skiftende globale rammer, og at man har de tilstrækkelige redskaber til effektivt

at kunne støtte IMF-landene i at navigere gennem en global økonomi udsat for

chok. Det gælder i forhold til IMF’s overvågning og målrettede

økonomisk-politi-

ske anbefalinger til landene, sikring af fortsat relevante og effektive udlånsinstru-

menter for kriseramte lande samt understøttelse af lande udfordret af høje gældsni-

veauer.

IMF står parat til at yde

låneassistance

til at understøtte lande, som er ramt af konse-

kvenserne af krigen i Ukraine. Ligesom IMF under Covid-19-pandemien ydede be-

tydelig finansiel assistance til kriseramte lande, særligt via IMF’s særlige kortfristede

nødlånsfaciliteter, står IMF klar til at understøtte landene i lyset af de nye udfor-

dringer. Mens de almindelige flerårige låneprogrammer understøttet af konditiona-

liteter fortsat udgør IMF’s primære instrument til at understøtte lande i deres tilpas-

ning og genskabelse af makrofinansiel stabilitet, er der ifølge IMF behov for lø-

bende at sikre, at udlånsinstrumenterne fortsat er passende i forhold til at kunne

håndtere landes potentielt øgede finansieringsbehov i tider med stor ustabilitet.

IMF-fonden for modstandsdygtighed og bæredygtighed (Resilience

and Sustainability

Trust, RST),

der operationaliseredes i 2022, udgør ifølge IMF en vigtig tilføjelse til

IMF’s samlede udlånsværktøjskasse med henblik på finansielt at kunne støtte sår-

bare lande i at styrke deres modstandsdygtighed over for økonomiske chok. Aktuelt

er mere end 40 mia. USD allerede lovet til RST. Opfyldelse af disse tilsagn om

bidrag til RST samt nye tilsagn fra flere lande vil være essentielt for at sikre fondens

evne til at understøtte implementeringen af sunde politikker og fungere som kata-

lysator for yderligere finansiering.

IMF betoner, at finansiel assistance til de mest sårbare lande, ikke mindst lavind-

komstlande, forudsætter øgede ressourcer

til IMF’s særlige fond for fattigdomsre-

duktion og vækst (Poverty

Reduction and Growth Trust, PRGT),

der yder lån til lavind-

komstlande på særligt favorable vilkår. IMF opfordrer således de økonomisk stærke

URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Redegørelse for dagsorden for mødet i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) 13.-14. oktober 2023

Side 5 af 7

IMF-lande til at yde nye donor- og lånebidrag til PRGT. Med finansloven for 2023

planlægger Danmark at yde 1) nyt supplerende lånebidrag til PRGT på 150 mio.

SDR (ca. 1,4 mia. kr.) oven i de nuværende lån på 800 mio. SDR (ca. 7,4 mia. kr.)

og 2) nyt donorbidrag til PRGT i 2023 på 90 mio. kr. som del af et toårigt bidrag

på 180 mio. kr. mhp. at bidrage til finansieringen af PRGT-fondens udlån til lav-

indkomstlande på meget favorable vilkår.

Håndtering af

akutte gældsudfordringer eller stor risiko herfor

udgør en stigende udfor-

dring for mere end 60 pct. af lavindkomstlandene og mere end 25 pct. af vækstøko-

nomierne. IMF vil spille en central rolle i forhold til at understøtte rettidige, effek-

tive og velkoordinerede gældsrestruktureringer via G20/Parisklubbens fælles

ramme for gældshåndtering. Samtidig vil IMF søge at udvide koordinationen mel-

lem kreditorer til de gældsplagede mellemindkomstlande, som ikke er omfattet af

G20/Parisklubbens fælles ramme for gældshåndtering, og fremme øget global kon-

sensus mellem gældstyngede lande, kreditorer (private og officielle) og de internati-

onale finansielle institutioner om passende måder at håndtere gældsudfordringer.

IMF vil gøre brug af sin styrkede ramme for gældsholdbarhedsanalyser til at adres-

sere gældsudfordringer og -gennemsigtighed samt styrke vurderingerne af sårbar-

heder og risici i landenes gældssituation.

Endelig vil gennemførelse af en

reform af IMF’s kvoter og stemmer

(16. kvotegennem-

gang) senest i december 2023 være vigtig for at sikre, at IMF forbliver stærk, kvo-

tebaseret og velkapitaliseret og for at

styrke IMF’s legitimitet.

Danske holdninger

Den nordisk-baltiske IMF-valgkreds’

skriftlige erklæring til IMFC-mødet

ventes

bl.a. at lægge vægt på følgende:

•

De nordisk-baltiske lande fordømmer på det kraftigste

Ruslands uprovokerede og

uforsvarlige krig mod Ukraine,

som er et groft brud på international ret og FN-

pagten, og som har forårsaget uanede mængder af pinsel, død og ødelæggelse.

De nordisk-baltiske lande beder Rusland om øjeblikkeligt at trække alt sit militær

ud af Ukraine, respektere de anerkendte grænser og stoppe krigen. De nordisk-

baltiske lande fordømmer Ruslands suspendering af kornaftalen, som yderligere

underminerer de globale fødevaremarkeder. De nordisk-baltiske lande står

urokkeligt bag Ukraine og dets folk, med politisk, militær og økonomisk bistand,

så længe det kræves, og opfordrer til

IMF’s

fortsatte fokus på Ukraines langsig-

tede genopbygning og indlemmelse i EU.

•

De nordisk-baltiske lande går ind for multilateralisme og åben handel og støtter

kraftigt IMF's rolle i centrum for det globale finansielle sikkerhedsnet. De nor-

disk-baltiske lande finder en bevaring af den regelbaserede internationale øko-

nomiske orden afgørende i lyset af risikoen for geopolitisk fragmentering, som

kan have store omkostninger, særligt for små åbne økonomier og udviklings-

lande.

•

De nordisk-baltiske lande understreger vigtigheden af, at IMF konsekvent gen-

nemfører sin klimastrategi for at støtte medlemmerne i at fremskynde den

URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Redegørelse for dagsorden for mødet i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) 13.-14. oktober 2023

Side 6 af 7

•

grønne omstilling og mindske klimarisici. De globale og nationale ambitioner

skal hæves, og indsatsen bør fremskyndes betydeligt for at nå målene om netto-

nul-emissioner inden 2050. Særligt vigtigt inkluderer dette en opfordring til

yderligere brug af globale CO2-afgifter som et nøgleelement for at reducere ud-

ledningen.

Høj offentligt gæld fortsætter med at være en bekymring, især i lavindkomst-

lande. De nordisk-baltiske

lande bifalder fremskridtene under ”Global

Sovereign

Debt Roundtable”,

som har hjulpet med at facilitere gensidig forståelse af udfor-

dringer, der forhindrer omlæggelse af gæld. De nordisk-baltiske lande støtter

IMF’s forslag om at accelerere implementeringen af

G20/Parisklubbens fælles

ramme for gældshåndtering samt initiativer, der forbedrer gennemsigtighed ved-

rørende gæld.

De nordisk-baltiske lande byder den virkningsfulde kampagne velkommen, der

har hjulpet til at komme tættere på målsætningen for midler til

”Resilience

and

Sustainability trust”

(RST)

og ”Poverty

Reduction and Growth Trust”

(PRGT).

Derud-

over fremhæves vigtigheden af, at man sikrer og leverer på nødvendige subsidie-

og låne-ressourcer i begge fonde. Lande i den nordisk-baltiske valgkreds er be-

tydelige bidragsydere til IMF’s arbejde i sårbare-

og lavindkomstlande gennem

PRGT og RST. De nordisk-baltiske lande opfordrer til yderligere bidrag fra do-

nerer med et fokus på en ordentligt byrdefordeling for at lukke hullerne i den

nuværende finansiering.

Den globale økonomi har vist sig modstandsdygtig, og inflationspresset er lettet

i mange lande som følge af de pengepolitiske stramninger. Imidlertid er den

globale inflation fortsat for høj, hvilket kalder på en fortsat stram pengepolitik.

Samtidig skal de politiske beslutningstagere være opmærksomme på udviklingen

og risici for den finansielle stabilitet som følge af strammere finansielle vilkår,

både på kort og mellemlangt sigt. Finanspolitikken bør sigte efter at genopbygge

buffere, grundet usikkerheden om den fremtidige udvikling, samt understøtte

nedbringelsen af inflationen og gæld. De offentlige finansers holdbarhed bør

understøttes af strukturreformer for at øge vækstpotentialet.

Finansiel uro tidligere i år har understreget vigtigheden af effektiv regulering og

overvågning. De nordiske-baltiske

lande byder IMF’s analyse af begivenhederne

og de indledende skridt, der er taget af

”Financial

Stability Board”

(FSB), velkom-

men. For at sikre at risici inddæmmes, er det vigtigt at implementere de refor-

mer, man blev enige om umiddelbart efter finanskrisen.

De nordisk-baltisk lande understreger vigtigheden af IMF's overvågnings- og

kapacitetsudviklingsaktiviteter i forbindelse med de svære politiske beslutninger,

som mange lande står foran. Man inviterer IMF til at komme med anbefalinger

til, hvordan bæredygtig vækst sikres, samtidig med at inflationen holdes nede, at

risici i forbindelse med øget fragmentering inddæmmes, og den regelbasserede

internationale orden bevares. De nordisk-baltiske

lande sætter pris på IMF’s an-

befaling vedrørende samspillet mellem pengepolitikken og finanspolitikken i

den nuværende kontekst med høj inflation og en svag økonomisk udsigt på mel-

lemlangt sigt.

URU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Redegørelse for dagsorden for mødet i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) 13.-14. oktober 2023

Side 7 af 7

•

De nordisk-baltiske lande takker IMF for den senest gennemførte regionale tek-

niske assistance-øvelse på hvidvask- og antiterrorbekæmpelses-området sam-

men med de 8 nordisk-baltiske lande. Projektet var det første af sin slags og skal

sikre bekæmpelse af hvidvask samt øge effektiviteten af hvidvask- og terrorbe-

kæmpelse, både på lande- og regionalt niveau. De nordisk-baltiske lande håber,

at erfaringen fra projektet kan være brugbar for andre lande og bidrage til den

kommende gennemgang i IMF af hvidvask- og terrorbekæmpelsesstrategien.

•

Begrænsningen af uligheden mellem kønnene globalt vil medføre markante for-

dele. De nordisk-baltiske lande understreger vigtigheden af at støtte kvinders

rettigheder globalt, da udviklingen går for langsomt, og ligestillingen mellem

kønnene flere steder er blevet forværret. De nordisk-baltiske

lande støtter IMF’s

strategi om at integrere ligestilling i IMF’s

kerneaktiviteter, heriblandt policy an-

befalinger.

•

IMF’s stærke udlånsværktøjskasse med passende betingelser, tabsværn og bære-

dygtighedsvurderinger af landes gæld er til gavn for medlemmerne. Tiltag, der

bidrager til god governance, og som reducerer korruption, er nøgleelementer i

IMF’s

arbejde. IMF’s program for Ukraine er et godt eksempel på,

at det er

muligt selv under meget svære betingelser. De nordisk-baltiske lande støtter i

høj grad den ambitiøse plan om at give mere teknisk assistance til Ukraine i

overensstemmelse med programmets målsætninger. IMF skal forblive fleksibel

i sin hjælp til kriseramte medlemmer i overensstemmelse med sit mandat. De

nordisk-baltiske lande ser frem til revisionen af

IMF’s udlånsfaciliteter

for at

forbedre robustheden og den effektive, midlertidige og målrettede brug af disse

instrumenter.

•

De nordisk-baltiske lande arbejder for at

gennemføre en revision af IMF’s kvo-

ter og stemmer og fortsætte processen med IMF's styringsreform i forbindelse

med den 16. revision af kvoterne inden for den aftalte tidsplan. Den nuværende

størrelse af IMF's samlede ressourcer vurderes tilstrækkelig på kort og mellem-

lang sigt. Der støttes op om en

forøgelse af IMF’s kvoteressourcer,

som både

vil styrke kvoternes primære rolle i IMF's ressourcer og håndtere landes under-

repræsentation IMF som defineret ved den nuværende kvoteformel (for be-

stemmelse af landes kvote- og stemmeandele), men man er ligeledes åben for et

kompromis, som sikrer,

at IMF’s samlede ressourcer som minimum fastholdes.

Den nuværende kvoteformel fungerer godt, afspejler en omhyggelig balance

mellem forskellige mål og opfylder målet om at kunne ligge til grund for en

omfordeling af landenes kvoteandele i IMF.