Udenrigsministeriet
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Kopi: UPN
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Kontor
Bilag
Sagsnummer
23/00248
EKN
9. december 2023
SKRIFTLIG FORELÆGGELSE
Rådsmøde (almindelige anliggender) den 12. december 2023
Dagsorden for rådsmøde (almindelige anliggender) den 12. december
2023 omfatter bl.a. forberedelse af mødet i Det Europæiske Råd den 14.-
15. december, vedtagelse af rådskonklusioner om evaluering af den årlige
retsstatsdialog samt ændring af Forordning 1/1958 om Rådets sprogre-
gime. Punkterne forelægges hermed Folketingets Europaudvalg til orien-
tering. Der henvises i øvrigt til samlenotatet for rådsmødet, som er over-
sendt til Folketingets Europaudvalg den 30. november 2023.
Dagsordenspunkt 1: Forberedelse af møde i Det Europæiske Råd
den 14.-15. december 2023 (udkast til konklusioner)
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 12. december 2023 skal ud-
kastet til konklusioner for mødet i Det Europæiske Råd den 14.-15. de-
cember 2023 drøftes.
Der bliver tale om en tung dagsorden for Det Europæiske Råd. Først og
fremmest forventes en drøftelse af Ruslands krig i Ukraine. Her er det
vigtigt, at EU får sendt et klart og utvetydigt signal om fortsat støtte til
Ukraine på alle fronter.
Kommissionens forslag til en revision af EU’s flerårige finansielle ramme
forventes også at komme til at fylde på topmødet. Det er essentielt at
sikre fortsat stabil, forudsigelig støtte til Ukraine.
Dertil forventes en drøftelse af udvidelse og konsekvenser af udvidelse.
Regeringen vil bakke op om at indlede optagelsesforhandlinger med
Ukraine og Moldova.
Det Europæiske Råd vil også drøfte situationen i Mellemøsten. Her er
det særlig vigtigt, at EU taler med én stemme og fremstår som en tro-
værdig partner.