UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 44: Forsvarets Efterretningstjenestes publikation INDBLIK 2021-2022, fra forsvarsministeren

Det Udenrigspolitiske Nævn 2023-24
UPN Alm.del Bilag 44
Offentligt

INDBLIK

Beretning 2021-2022

INDHOLD

Forord

FE gør Danmark sikkert

FE er ikke alene om

at beskytte Danmark,

men vi er de eneste med

mandat til at udnytte

helt særlige midler for

at afdække andre stater

og udenlandske aktørers

hemmeligheder.

EN ÆNDRET SIKKERHEDSPOLITISK DAGSORDEN

Krigen har fornyet vores fokus på truslen fra Rusland

Trusler mod Danmark og danske interesser

Sådan får FE sin viden

Mød Martin, Ruslandsanalytiker i FE

STYRKET STØTTE TIL FORSVARET

FE's kontraspionage i Danmark er igen blevet højaktuel

FE hjalp danske soldater i Mali på 4.000 kilometers afstand

Mød Ellen, dataanalytiker i FE

EFTERRETNINGER SOM IT-DISCIPLIN

Teknologi er drivkraft for forandring i FE

Data- og it-stillinger i FE

Mød Rasmus, data scientist i FE

CYBERSIKKERHED

Vi beskytter den kritiske infrastruktur mod cyberangreb

Cybersikkerhed og nye teknologier

Mød Marcus, malwareanalytiker i CFCS

VIDE RAMMER FORPLIGTER

Åbenhed i en hemmelig tjeneste

Én tjeneste – to lovgrundlag

Mød Marie, jurist i FE

VORES HEMMELIGE HVERDAG

En ret almindelig arbejdsplads med en ualmindelig vigtig opgave

FE har også brug for dig

Medarbejderfordeling

FE’s nye hovedsæde

Sådan bliver du ansat i FE

Vokseværk kræver nytænkning af FE’s rekruttering

Cyberdemon og Unipwnie – den ondeste og sødeste CTF

Mød Claus, underviser i FE

Organisation

FE's økonomiske ramme

FORSVARETS EFTERRETNINGSTJENESTE

INDBLIK

UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 44: Forsvarets Efterretningstjenestes publikation INDBLIK 2021-2022, fra forsvarsministeren

FORORD

Denne udgave af FE’s beretning dækker 2021 og

2022. I den periode er der naturligvis særligt én begi-

venhed, der springer i øjnene og har haft betydning

ikke bare for FE, men for verden som sådan – nemlig

Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022.

Det er FE’s kerneopgave at klæde beslutningstagere

i Danmark på til at træffe vigtige og svære udenrigs- og

sikkerhedspolitiske beslutninger, men krigen i Ukraine

har alligevel været en helt speciel situation, hvor vi i

særlig grad har kunnet bringe vores kompetencer i spil.

Krigen har også været en unik mulighed for os i FE til

at lære og udvikle nye metoder.

Som lille nation har Danmark alle dage haft brug for

gode venner og alliancepartnere, og det gælder også

for FE. Krigen i Ukraine har i særlig grad illustreret

værdien af tæt samarbejde mellem lande med samme

værdigrundlag. I FE har vi gennem mange år haft et

meget stærkt samarbejde med en række partnerlande

– et samarbejde som vi har styrket yderligere efter den

russiske invasion. Det er vi glade for, da det er med til

at gøre Danmark endnu mere sikkert.

Men FE må og skal også selv holde sig opdateret

uafængig af omverdenen. Det gælder blandt andet

i forhold til den teknologiske udvikling, hvor f.eks.

kunstig intelligens, machine learning og kvantetekno-

logi i disse år markant flytter grænserne for, hvad

der er muligt.

Ukraines tilgang til brugen af bl.a. droner og satellit-

billeder har gjort værdien af en effektiv udnyttelse af

data og ny teknologi meget tydelig. Som moderne efter-

retningstjeneste er FE allerede i dag en højteknologisk

og datadrevet arbejdsplads, og vi ansætter hver eneste

måned mange nye medarbejdere, der skal være med

til at udvikle os yderligere.

FE vokser således markant i disse år, navnlig med nye

kollegaer som skal løfte vores arbejde med avancerede

teknologier og datahåndtering. Vi forventer, at den ud-

vikling kommer til at fortsætte. Verden er blevet mere

usikker, trusselsbilledet er det mest komplekse i årtier,

og det er Danmark og FE nødt til at forholde sig til.

Vi kan meget i FE. Også meget, som vi ikke kan fortælle

om. Sådan er vilkårene for en efterretningstjeneste,

hvor diskretion er både en æressag og en nødvendighed.

Vi holder på vores hemmeligheder, men på de områder,

hvor vi kan fortælle mere, vil vi gerne være så åbne om

vores arbejde, som det er muligt.

Her i INDBLIK kan du derfor læse om nogle af de helt

særlige opgaver, som vi løser, samt møde en række

af vores medarbejdere og få et indblik i, hvorfor de ar-

bejder i FE.

Vi håber, at du har lyst til at læse med.

SVEND LARSEN

Fungerende chef

for Forsvarets

Efterretningstjeneste

Svend Larsen

Fungerende chef for Forsvarets Efterretningstjeneste

FORSVARETS EFTERRETNINGSTJENESTE

INDBLIK

FORORD

UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 44: Forsvarets Efterretningstjenestes publikation INDBLIK 2021-2022, fra forsvarsministeren

FE GØR

DANMARK SIKKERT

FE klæder beslutningstagerne på, når de skal træffe beslutninger

inden for udenrigs-, sikkerheds- og forsvarsområdet. Det gør vi på

baggrund af efterretninger og særlig viden om forhold i udlandet,

som kan have betydning for Danmark og danske interesser.

FE HAR FIRE HOVEDOPGAVER:

Vi er Danmarks udenrigs- og militære efterretningstjeneste

Vi er Danmarks militære sikkerhedstjeneste

Vi er Danmarks netsikkerhedstjeneste, nationale it-sikkerheds-

myndighed, kompetencecenter for cybersikkerhed og myndighed

for informationssikkerhed og beredskab på teleområdet

Vi leverer defensive og offensive cybereffekter til støtte for Forsvaret

FE er Danmarks udenrigs- og militære efterretningstje-

neste og arbejder – hemmeligt og åbent – for at beskyt-

te Danmark og danske interesser i en foranderlig verden.

FE’s kapaciteter, viden og indsats er et afgørende

fundament for Danmarks og danskernes sikkerhed.

Vi er ikke alene om at beskytte Danmark, men vi er den

eneste myndighed, der har fået mandat til at udnytte

helt særlige midler til at afdække, hvad andre stater og

udenlandske aktører forsøger at holde hemmeligt.

Det giver mening for os at bidrage til fred, tryghed og

sikkerhed for danskerne både i den analoge og i den

digitale verden. Det gør vi ved at identificere, vurdere,

rådgive om og i sidste ende modvirke trusler mod

Danmark og danske interesser. For at løse den mission

opererer vi i FE sammen – både ude og hjemme – og vi

gør det dynamisk i forhold til et komplekst trusselsbille-

de, der konstant udvikler sig.

FE er en operativt orienteret vidensorganisation, og vi

opnår meget af vores viden gennem målrettet og hem-

meligt efterretningsarbejde. Vi har mange forskellige

opgaver, og fælles for dem alle er det vidensgrundlag,

som vores efterretningsarbejde skaber.

Vores ekstraordinære opgaver binder os sammen på

tværs af den forskellighed i fag, alder, køn og etnicitet, vi

har, og vi værdsætter styrken i vores mangfoldighed

med dybe fagligheder og specialer.

Vi tror på værdien af en solid og ordentlig indsats i hvert

eneste led i vores arbejde og på et efterretningshånd-

værk, hvor faglighed, troværdighed og integritet er

afgørende faktorer. Og vi værner om den tillid, der ligger

i de rammer, vi har fået som efterretningstjeneste og

sikkerhedsmyndighed i et demokratisk samfund.

Vi bruger aktivt de muligheder, som den teknologiske

udvikling giver os. Det gør vi med en bred og dyb tekno-

logisk ekspertise, kreativitet og en praktisk evne til at

integrere avancerede teknologier i vores opgaveløsning.

Vi lever dagligt med opgaver og succeser, der næsten

altid vil være hemmelige, så vi kompromisløst kan

beskytte vores kilder, kapaciteter og samarbejdspartne-

re. Men vi ønsker samtidig at være så åbne som muligt

og være i dialog med det samfund, som har givet os

opgaven med at passe på Danmark og danske

interesser.

FORSVARETS EFTERRETNINGSTJENESTE

INDBLIK

FE gøR DanMaRK SiKKERT

UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 44: Forsvarets Efterretningstjenestes publikation INDBLIK 2021-2022, fra forsvarsministeren

En ændret sikkerhedspolitisk dagsorden

KRIGEN

HAR FORNYET

VORES FOKUS

PÅ TRUSLEN

FRA RUSLAND

Krigen i Ukraine har ændret den

sikkerhedspolitiske situation i Europa.

For FE har krigen betydet et skærpet

fokus på truslen fra Rusland – på kort

og langt sigt. FE’s chef for efterretning,

anja Dalgaard-nielsen, fortæller om

krigens betydning for FE’s arbejde.

Da det russiske militær natten til den 24. februar 2022

indledte en invasion af Ukraine, var det kulminationen

på lang tids oprustning, store troppebevægelser og

klargøring til krig. Vestlige efterretningstjenester havde

kort forinden vurderet, at der var en stor sandsynlighed

for, at præsident Putin ville tage skridtet videre og gøre

alvor af oprustningen og give sine generaler ordre til at

begynde invasionen.

I FE blev Ruslands angreb den foreløbige kulmination

på mange ugers intenst arbejde med at følge og forud-

se udviklingen i de russiske planer.

ANJA DALGAARD-

NIELSEN

Chef for Efterretning

FORSVARETS EFTERRETNINGSTJENESTE

INDBLIK

En ænDRET SiKKERhEDSpOliTiSK DagSORDEn

UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 44: Forsvarets Efterretningstjenestes publikation INDBLIK 2021-2022, fra forsvarsministeren

Gamle discipliner og nye teknologier

Som såkaldt all source-efterretningstjeneste benytter

FE sig af alle typer af indhentningsdiscipliner. Selv om

teknologier som kunstig intelligens og machine learning

er blevet afgørende for en moderne efterretningstje-

neste, er der fortsat brug for menneskelig indhentning

af efterretninger (HUMINT).

FE fik således en del opmærksomhed med et stillings-

opslag i 2022, hvor der blev søgt efter nye føringsoffi-

cerer for at styrke FE’s fysiske indhentning med men-

neskelige kilder.

”Vi fik i tusindvis af ansøgninger og har aldrig før haft

så mange ansøgere til stillingen som føringsofficer eller

til nogen anden stilling for den sags skyld. Vi vokser,

fordi opgaverne vokser, og vi har brug for medarbejdere

med forskellige baggrunde til vores efterretningsarbejde.

Det gælder både den fysiske indhentning og også til

vores mere tekniske stillinger, hvor vi forventer at skulle

styrke vores hacker- og AI-kapacitet signifikant”, siger

Anja Dalgaard-Nielsen.

En af de hurtigst voksende discipliner er Open Source

Intelligence (OSINT), hvor mere eller mindre åbent til-

gængelige kilder bidrager til at tegne et samlet billede

af situationen.

”Der var naturligvis stor efterspørgsel på vores viden og

vurderinger af situationen, og vi skulle arbejde hurtigere

og tættere på vores kunder for at levere den nødvendige

viden. Det var travlt og udfordrende, men også, til trods

for de tragiske omstændigheder, meningsfyldt, fordi det

blev meget nærværende og konkret, hvad FE arbejder

for – nemlig at levere viden, som giver et solidt grundlag

for danske myndigheders arbejde med at fremme sik-

kerhed og stabilitet i Europa og i Danmarks nærområde”,

forklarer Anja Dalgaard-Nielsen.

os at kunne det hele. Når man har med store statslige

aktører at gøre, er man efterretningsmæssigt oppe

imod nogle sværere modstandere end for eksempel på

terrorom-rådet, som var det store fokus i en årrække.

Nu skal vi kunne det hele på samme tid”, siger Anja

Dalgaard-Nielsen.

For at være et skridt foran udviklingen arbejder FE

hele tiden strategisk med, hvilken teknologi og hvilke

kapaciteter der er nødvendige for evnen til at imøde-

gå trusler, leve op til kundebehov og følge med de

teknologiske udfordringer. Det sker i et samspil med

bl.a. PET og Forsvaret.

”På tværs af myndigheder, fagligheder og domæner

rykker vi sammen i bussen. Det kræver situationen.

Vi skal i dybden have viden om bl.a. Rusland og kunne

gennemføre lange, tålmodige indsatser, men vi skal også

kunne håndtere pludseligt opståede kriser på eksempel-

vis det afrikanske kontinent. Vi skal trække på den viden,

vi kan skabe sammen”, siger Anja Dalgaard-Nielsen.

”Vi kommer også til at styrke vores Open Source-arbejde.

Mængden af åbent tilgængelige data stiger eksponen-

tielt, og OSINT kan være den billigste og mindst risikable

vej til svar på nogle af vores efterretningsbehov. OSINT

kan også supplere den viden, vi har fra andre indhent-

ningskapaciteter. Vi er en all source-tjeneste. Når vi er

bedst, vælger vi den billigste og mindst risikable vej til

målet, og vi trækker på det hele, når situationen kræver

det”, fortæller Anja Dalgaard-Nielsen.

Samarbejde fremmer forståelsen

Ruslands krig i Ukraine har været med til at forstærke

behovet for godt efterretningsarbejde. Samtidig har

den understreget betydningen af et godt internationalt

samarbejde – ikke bare på politisk og militært niveau,

men også efterretningstjenester imellem.

”Vi kan selv meget, men vi kan ikke dække alt. Multi-

lateralt bidrager vi til NATO og EU. Sammen med part-

nere, vi deler værdier med, udvikler vi fælles kapaciteter

og arbejdsdeler. Som småstat i en stor verden er vi

nødt til det. På samme måde som vi har et tæt samar-

bejde med PET om at afværge terrorangreb, spionage

og andre trusler i Danmark. Vi lægger vægt på at dele

den viden, vi kan,” afslutter Anja Dalgaard-Nielsen.

Langsigtet strategi og akut krisehåndtering

Den langstrakte krig i Ukraine har bl.a. betydet, at FE har

skærpet sit fokus på truslen fra Rusland endnu mere,

samtidig med at den sikkerhedspolitiske situation gene-

relt i verden også er blevet mere kompleks.

”Vi har på den ene side skullet arbejde meget strate-

gisk og langsigtet med Rusland og på den anden side

skaffe viden om Ruslands militære kapaciteter nu og her.

Det er et meget stort spænd, og det kræver meget af

Vi har på den ene side skullet arbejde meget

strategisk og langsigtet med Rusland og på den

anden side skaffe viden om Ruslands militære

kapaciteter nu og her.

anja Dalgaard-nielsen

FORSVARETS EFTERRETNINGSTJENESTE

INDBLIK

En ænDRET SiKKERhEDSpOliTiSK DagSORDEn

UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 44: Forsvarets Efterretningstjenestes publikation INDBLIK 2021-2022, fra forsvarsministeren

TRUSLER MOD

DANMARK OG DANSKE

INTERESSER

FE’s indsats afspejler i høj grad de trusler og sikkerhedspolitiske

udfordringer, Danmark står overfor. Ruslands fortsatte invasion af

Ukraine er derfor naturligvis et stort fokusområde i FE, samtidig

med at truslen fra cyberangreb fortsat er meget høj. Dertil kommer

bl.a. terrortruslen, spændinger i arktis og ustabilitet i Mellemøsten

og afrika.

SPIONAGE

Spionagetruslen mod Danmark er fort-

sat aktuel og sammensat med bredt

fokus på militære såvel som civile mål.

navnlig Rusland og Kina, som udgør de

to mest alvorlige spionagetrusler mod

Kongeriget Danmark, spionerer for at

opnå viden om forsvars-, sikkerheds- og

udenrigspolitik samt om dansk viden og

teknologi. Særligt Rusland har desuden

fokus på danske militære kapaciteter.

ARKTIS

Rusland vil fortsat forsøge at holde

de sikkerhedspolitiske spændinger

ude af arktis, men Ruslands tilgang til

regionen kan ændre sig i en mere kon-

frontatorisk retning. Kina ønsker at

sikre sig større indflydelse på regionen

og adgang til naturressourcer og sejl-

ruter i arktis. Kinas adgang til arktis vil

blive hjulpet af Ruslands isolation,

som tvinger landet til at give Kina mere

"plads" i arktis for at sikre sig nødven-

dig støtte.

REGIONALE KONFLIKTER,

USTABILITET OG MIGRATION

Regionale konflikter, ustabilitet,

klimaforandringer og dybe strukturelle

problemer i Mellemøsten og afrika

skaber grobund for irregulære migra-

tionsstrømme og stigende migrations-

pres på Europa. Regeringer i de lande,

som EU gerne vil have til at begrænse

tilstrømningen, vil søge at udnytte

situationen til at lægge diplomatisk

og politisk pres på Europa. Migrant-

strømme er også et blandt flere hybride

virkemidler.

CYBERTRUSLEN

Danmark står over for en alvorlig cyber-

trussel fra både statslige- og ikke-stats-

lige aktører. Statsstøttede hackere for-

bereder sig sandsynligvis, så de kan

udføre destruktive cyberangreb, imens

særligt de pro-russiske cyberaktivister

og cyberkriminelle er aktive mod mål

i Vesten og Danmark.

KINA

Relationen mellem Kina og USa vil på

mange områder blive definerende for

verdens udvikling. Kinas diplomatiske

støtte og nære forhold til Rusland øger

imidlertid modsætningerne mellem

Kina og vestlige lande. Samtidig spidser

situationen omkring Taiwan til, og Kina

øger sin militære tilstedeværelse om-

kring øen, hvilket medfører risiko for

eskalation. Kinas status som verdens

største handelsnation giver landet stor

indflydelse globalt. Kina bruger sin

indflydelse til at ændre den etablerede

regelbaserede verdensorden. i Kina

strammer præsident Xi Jinping og

kommunistpartiet grebet om myndig-

heder, civilsamfund og virksomheder,

og den tiltagende autoritære linje

vækker modstand i Vesten. Samtidig

er Kina en uomgængelig aktør i hånd-

teringen af globale problemer, herunder

klimaforandringer.

PIRATERI

Regionale konflikter kan endvidere

true sikkerheden for international

skibsfart, herunder danske handels-

skibe. pirateriet i guineabugten fort-

sætter på lavt niveau med ganske få

angreb på den kommercielle skibsfart.

på trods af de få angreb har piraterne

vist, at de er i stand til at angribe mål

i stadig større afstand fra fastlandet.

RUSLAND

Rusland udgør en langvarig sikkerheds-

politisk trussel mod Vesten, uanset

at Ruslands væbnede styrker sandsyn-

ligvis i en årrække vil være bundet i

krigen i Ukraine. Rusland har med inva-

sionen af Ukraine og i sin offentlige

kommunikation gjort det klart, at landet

ønsker at gennemtvinge en grundlæg-

gende ændring af den sikkerhedspoli-

tiske orden i Europa og modarbejde en

regelbaseret verdensorden.

Rusland har fortsat en betydelig militær

kapacitet i arktis og østersøregionen.

Ruslands militære aktiviteter i arktis

vil sandsynligvis få en mere uforudsige-

lig karakter med en til tider truende

adfærd. Dette vil i nogen udstrækning

også kunne gøre sig gældende i øster-

søregionen, hvor Rusland i lyset af

naTO-udvidelsen ønsker at signalere

militær styrke.

HYBRIDE MIDLER

Mange stater har evnen og viljen til

at bruge hybride virkemidler for at op-

nå strategiske og udenrigspolitiske

målsætninger. hybride virkemidler om-

fatter en kombination af militære og

ikke-militære virkemidler, der bidrager

til at sløre både aktørerne og deres

hensigter. Rusland bruger hybride

midler mod vestlige lande med henblik

på at underminere sammenhængs-

kraft og sammenhold over for Rusland.

Rusland har en stor kapacitet til at

gennemføre påvirkningsoperationer og

andre destabiliserende aktiviteter så-

som sabotage mod kritisk infrastruktur

i vestlige lande, herunder trafikknude-

punkter, energi, tele- og it-infrastruktur.

Rusland bruger imidlertid ikke alle sine

rådige hybride virkemidler i samme

udstrækning. Sabotage og attentater

er helt særlige og også risikofyldte akti-

viteter for Rusland, hvorimod påvirk-

ningsaktiviteter og offensiv og truende

retorik er mere udbredt.

TERROR

Den største terrortrussel mod Danmark

og danske interesser i udlandet kommer

fortsat fra militante islamister, primært

fra islamisk Stat og al-Qaida. De to glo-

bale terrororganisationer har sandsyn-

ligvis ikke kapacitet til selv at udføre

et større angreb i Europa, men opfordrer

i deres propaganda jævnligt sympati-

sører til at udføre angreb. islamisk Stat

og al-Qaida har bl.a. flere gange i løbet

af 2023 opfordret til hævnangreb for

afbrændinger af koraner i Danmark og

Sverige. Begge grupper udnytter end-

videre konflikten mellem israel og hamas

i deres propaganda. herudover fører

både islamisk Stat og al-Qaida lokale

oprørskampe mod magthavere og

militære styrker i mange af verdens

konfliktområder.

Læs mere om truslerne mod

Danmark og danske interesser

i UDSYN, som er FE’s årlige

risikovurdering. Du kan finde

UDSYN på

fe-ddis.dk.

FORSVARETS EFTERRETNINGSTJENESTE

INDBLIK

En ænDRET SiKKERhEDSpOliTiSK DagSORDEn

UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 44: Forsvarets Efterretningstjenestes publikation INDBLIK 2021-2022, fra forsvarsministeren

FE arbejder med flere

indhentningsdiscipliner:

SIGINT

SIGINT står for Signals Intel-

ligence, som er elektronisk

indhentning af dataoverførsler mellem

computernetværk, telekommunikation

osv. Den elektroniske indhentning sker

for eksempel fra permanente indhent-

ningsfaciliteter, der indhenter mod

satellitter. Det kan også være indhent-

ningsfaciliteter opstillet i udlandet, som

vi kan fjernstyre fra Danmark. Kommu-

nikationen bliver indhentet, mens den

er undervejs, uden at påvirke transmis-

sionen, og uden at de berørte parter

opdager, at deres kommunikation bliver

opfanget.

SIGINT kræver store it-systemer til at

behandle det indhentede materiale og

er teknisk komplekst. Det skyldes, at

mængden af kommunikation stiger med

voldsom hast, samtidig med at der hele

tiden udvikles nye teknologier. FE ind-

henter via SIGINT store mængder data

med udgangspunkt i FE-loven, der giver

mulighed for at indhente data om for-

hold i udlandet. For at bringe de infor-

mationer i spil, der findes i disse data

foretager FE søgninger i materialet.

FE-loven regulerer, hvilke søgninger der

må foretages. Søgningerne er underlagt

løbende kontrol af Tilsynet med Efter-

retningstjenesterne.

CNE

CNE står for Computer Net-

work Exploitation. Det om-

fatter aktiv elektronisk indhentning mod

computernetværk, hvilket betyder, at

man eksempelvis skaffer sig adgang til

– eller med andre ord hacker sig ind i

– lukkede netfora, it-systemer og com-

putere. Det er et arbejde, der kræver

medarbejdere med meget stærke og

meget forskellige tekniske kompetencer.

GEOINT

GEOINT står for Geospatial

Intelligence og leverer efter-

retninger baseret på det geografiske ind-

hold i data fra forskellige indhentnings-

discipliner. Ud over visualisering og

præsentation af data omfatter GEOINT

også identifikation og analyse af bevæg-

elses- og udviklingsmønstre i relevante

tidsrum og/eller geografiske områder.

IMINT

HUMINT

HUMINT står for Human Intel-

ligence, altså efterretnings-

indhentning ved brug af menneskelige

kilder, også kaldet fysisk indhentning.

Det vil grundlæggende sige, at en person

ansat i efterretningstjenesten, kaldet

en føringsofficer eller indhenter, skaffer

oplysninger fra andre personer, kaldet

kilder. Det gør føringsofficeren typisk

ved at overtale kilden til at videregive

oplysninger, som det ikke var meningen,

at vedkommende skulle videregive.

IMINT står for Imagery Intel-

ligence og er en indhentnings-

disciplin, hvor billeder, primært fra

satellitter, fly og droner, analyseres for

at udlede information af efterretnings-

mæssig værdi. IMINT er en delmængde

af det samlede GEOINT-begreb.

SÅDAN FÅR

FE SIN VIDEN

FE er en all source-efterretningstjeneste, hvilket betyder, at vi beskæftiger os

med alle typer af informationsindhentning. Det giver os gode muligheder for at

kombinere indhentningsdisciplinerne i det, vi kalder blandede operationer.

OSINT

OSINT står for Open Source

Intelligence, hvilket er ind-

samling af oplysninger fra åbne eller

delvist åbne kilder, der typisk omfatter

offentligt tilgængelig information fra

f.eks. internettet, trykte medier, tv m.m.

OSINT kan f.eks. omfatte monitorering

af medier eller sociale medier og dybde-

gående undersøgelser af bestemte ak-

tører eller enheder. Oplysninger skaffet

gennem OSINT kan for eksempel bidrage

til opbygning af efterretningsbilleder,

understøtte SIGINT’en og danne grund-

lag for CNE- eller HUMINT-operationer.

KRYPTO

Kryptoanalyse handler om at

skaffe adgang til information,

som er blevet forsøgt beskyttet med

kryptering eller lignende metoder. I dag

bliver data i stigende grad krypteret.

Derfor er det ofte nødvendigt at kunne

dekryptere trafikken, hvis den skal kunne

bruges. Disciplinen handler derfor om at

forstå og analysere protokoller og kryp-

tosystemer ved at se på den underlig-

gende kryptografi og softwaren omkring.

Det er derfor både stærke IT-faglige

kompetencer samt dyb matematisk for-

ståelse der er fundamentet i disciplinen.

FE er som efterretningstjeneste afængig af informa-

tioner for at kunne identificere og analysere de trusler,

der er mod Danmark og danske interesser. Derfor har

FE lovgivningsmæssigt fået stillet helt særlige værktøjer

og metoder til rådighed, som vi kan benytte i vores

informationsindhentning.

Efter FE-loven må FE for eksempel foretage masseind-

hentning af datakommunikation, så længe den ikke er

rettet mod dansk datatrafik. FE-loven indeholder bl.a.

regler om, hvornår indhentning kræver retskendelse, og

hvordan indhentet data skal behandles, herunder hvad

det må bruges til, og hvornår det skal slettes. Tilsynet

med Efterretningstjenesterne kontrollerer løbende FE’s

overholdelse af FE-loven.

FORSVARETS EFTERRETNINGSTJENESTE

INDBLIK

En ænDRET SiKKERhEDSpOliTiSK DagSORDEn

UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 44: Forsvarets Efterretningstjenestes publikation INDBLIK 2021-2022, fra forsvarsministeren

Mød Martin, Ruslandsanalytiker i FE

”EN HVERDAG

TÆT PÅ KRIGEN”

Krigen i Ukraine har fyldt i verden,

i medierne og i FE de seneste to år.

Mød Martin, som er en af de medarbej-

dere, der i sit arbejde har krigen helt

tæt på. han holder sammen med sit

team øje med de russiske landmilitære

styrker i Ukraine, Belarus og Rusland.

Det kræver bl.a. stor viden om Ruslands væbnede

styrkers militære kapaciteter, militære doktriner, orga-

nisation og teknologier. De analytiske opgaver er meget

forskellige og varierer også i forhold til tidsmæssigt

sigte. Nogle opgaver bidrager til langsigtede strategiske

analyser, andre understøtter kortsigtede, konkrete

behov hos modtagere af FE’s efterretningsprodukter.

Hvordan var det at arbejde i din stilling,

da Rusland gjorde klar til at invadere Ukraine?

I den sidste tid op til invasionen og i det første lange

stykke tid efter havde jeg ikke mange fridage. Min af-

deling er heldigvis kommet igennem de fleste strabad-

ser med skindet på næsen, men det har været hårdt

i perioder. Det har været en særlig oplevelse at være

en del af, og den viden, som jeg havde tilegnet mig over

årene, har været med til at underbygge FE’s vurderin-

ger krigen igennem.

Hvad er din baggrund?

Jeg har været ansat i Forsvaret siden midt 90´erne

og har primært gjort tjeneste i hæren og været udsendt

til adskillige brændpunkter rundt omkring i verden.

Jeg blev kontaktet af en tidligere kollega, som var over-

bevist om, at jeg kunne skabe merværdi i FE, hvis jeg

var interesseret i at lægge uniformen. Efter mange år

med udsendelser og lange perioder væk fra familien,

samt mulighed for at arbejde et spændende sted som

FE, krævede det ikke mange overvejelser at søge, og

heldigvis fik jeg jobbet.

Hvordan er det ikke at kunne fortælle om sit

arbejde til venner og familie?

Det er helt klart en udfordring i sociale sammenhænge

ikke at kunne fortælle om mit arbejde. Jeg har dog

fundet ud af, at hvis man selv er meget spørgende, så

kan man nemt dreje samtalen over på andres job eller

et andet emne. Min familie og mine venner ved godt,

hvor jeg arbejder, men de ved ikke, hvad jeg laver.

Derudover ved de også godt, at jeg ikke kan tale om

mit arbejde.

Hvordan har din tid i FE været?

Jeg blev ansat for ca. ti år siden som analytiker. Arbejds-

opgaverne er grundlæggende de samme i dag, som

da jeg startede, men verden og sikkerhedssituationen

har ændret sig, og arbejdspresset er naturligvis højere

i dag end før Ruslands invasion af Ukraine.

Som arbejdsplads er FE fyldt med alle typer af menne-

sker og personligheder. Men fælles for alle mine kollega-

er er, at de har samme mindset med fokus på opgaven.

For at beskytte vores medarbejderes identitet,

optræder de her under et alias

Hvad består dit arbejde af?

Min primære opgave som analytiker er at udarbejde

militære analyser og faglige vurderinger, og at yde

rådgivning om aktuelle og fremtidige militære trusler

mod Danmark og rigsfællesskabet.

Min primære opgave som

analytiker er at udarbejde

militære analyser, faglige

vurderinger og yde rådgivning

om aktuelle og fremtidige

militære trusler.

FORSVARETS EFTERRETNINGSTJENESTE

INDBLIK

En ænDRET SiKKERhEDSpOliTiSK DagSORDEn

UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 44: Forsvarets Efterretningstjenestes publikation INDBLIK 2021-2022, fra forsvarsministeren

Styrket støtte til Forsvaret

FE'S KONTRA-

SPIONAGE I DANMARK

ER IGEN BLEVET

HØJAKTUEL

FE’S OPGAVER PÅ DANSK JORD

FE er Danmarks udenrigs- og militære

efterretningstjeneste rettet mod forhold

i udlandet jf. FE-loven.

Men FE leder og kontrollerer også den

militære sikkerhedstjeneste og er national

sikkerhedsmyndighed inden for Forsvars-

ministeriets ressortområde. Det vil sige,

at det er FE, der har myndighedsopgaven

og mandatet, når det drejer sig om

Forsvarets sikkerhed – også på dansk jord.

Det sker ofte i samarbejde med andre

myndigheder som PET, politiet, Forsvaret

og Hjemmeværnet.

materiel i et par timer. Disse oplysninger indgår i FE’s

videre arbejde med at afdække spionage mod Danmark

og vores allierede.

Ukraine-krigen og styrket støtte til Forsvaret

Krigen i Ukraine har skærpet betydningen af FE’s rolle

i forbindelse med Host Nation Support. For hvis situ-

ationen mellem Vesten og Rusland eskalerer til en krigs-

lignende tilstand, vil Rusland have en interesse i at

forstyrre eller sabotere transporten af allierede styrker

og deres materiel til frontlinjen.

Med den aktuelle situation forventes behovet for HNS-

aktiviteter i Danmark at stige yderligere. Derfor er der

allerede nu et øget behov for FE’s kontraefterretnings-

støtte.

Det er FE’s opgave at varsle Forsvaret om de trusler, der

kan forstyrre eller forhindre Forsvarets opgaveløsning.

Det gælder både i Danmark, og når Forsvaret er på

missioner i udlandet. Med et forværret og mere kom-

plekst trusselsbillede er opgaven for FE også vokset.

Det gælder ikke mindst den teknologiske udvikling, som

har gjort truslen fra spionage og cyberspionage mod

Forsvaret større, samtidig med at den også giver FE

nye muligheder i arbejdet med kontraspionage.

Det militære udstyr om bord på ARC Endurance nåede

sikkert frem til destinationen i Polen takket være et

godt samarbejde mellem myndighederne i Danmark og

partnere i udlandet.

Som militær sikkerhedstjeneste

i Danmark er det bl.a. FE’s opgave at

beskytte Forsvaret og vores allierede

mod spionage og andre trusler under

ophold i Danmark. Det er en opgave der

igen er blevet højaktuel i forbindelse

med krigen i Ukraine. ikke mindst når vi

modtager og hjælper allierede med at

komme sikkert igennem Danmark.

deres materiel ankommer til Danmark for eventuelt

at blive transporteret videre til en slutdestination

i Danmarks nærområde.

Mistænkelig adfærd og nysgerrige turister

For FE lyder opgaven at beskytte den militære kortege

mod spionage. Det er en opgave, der løses i samarbejde

med Forsvaret og andre myndigheder. Kontraefterret-

ningsarbejdet er en del af FE’s opgave som militær sik-

kerhedstjeneste i Danmark. FE leder og kontrollerer den

militære sikkerhedstjeneste og er national sikkerheds-

myndighed inden for Forsvarsministeriets ressortområde.

Det vil sige, at det er FE, der har myndighedsopgaven

og mandatet, når det drejer sig om Forsvarets og

allieredes sikkerhed på dansk jord. Mistænkelig adfærd

i forbindelse med konkrete opgaver som den i Esbjerg

bliver meldt ind til FE, der undersøger den nærmere.

Det kan for eksempel være udenlandske lejebiler med

mistænkelig adfærd, nærgående droneflyvning eller lidt

for nysgerrige turister, der filmer kortegen fra en motor-

vejsbro. Ofte er der naturlige og uskyldige forklaringer,

men i en tid med krig i Europa har Danmarks modstan-

dere interesse i eller et decideret efterretningsbehov for

at vide, hvordan Danmark yder Host Nation Support, og

hvilke NATO-kapaciteter der flyttes rundt i Europa.

Eksempelvis blev et udenlandsk køretøj flere gange

observeret omkring et militært område, som var opret-

tet i forbindelse med en HNS-opgave. Personerne i

køretøjet blev set fotografere og observere amerikansk

militært materiel på området.

FE registrerede køretøjet og kunne konstatere, at det

var kommet til Danmark tidligt om morgenen og for-

lod Danmark igen allerede samme dag inden frokost.

Personerne i køretøjet var sandsynligvis kun rejst til

Danmark – kortvarigt – for at se på amerikansk militært

April 2022. Ud af morgentågen anløber det 264 meter

lange fragtskib ARC Endurance Esbjerg Havn. Lastrum-

met er fyldt med militært udstyr fra den amerikanske

hær. 44 helikoptere og over 300 pansrede køretøjer er

blandt det udstyr, som nu skal transporteres fra Esbjerg

videre til en planlagt NATO-militærøvelse i Polen.

Danmark er blevet anmodet om støtte til at sikre ind-

skibningen af det amerikanske materiel til Europa.

En opgave, der også er kendt som Host Nation Support

(HNS), som er en betegnelse for den logistiske støtte,

Danmark yder som værtsland, når allierede styrker og

EKSEMPLER PÅ FE’S STØTTE

TIL FORSVARET

■

Forebyggende indsatser i form af

awareness og rådgivning om konkrete

spionagetrusler mod Forsvaret

■

Varsel om interne og eksterne trusler

i Forsvaret

■

Understøttelse af Forsvaret i udlandet

mod fjendtlige trusler

■

Offensive og defensive militære

cyberoperationer til støtte for Forsvaret

Det er FE, der har

myndighedsopgaven og

mandatet, når det drejer sig

om Forsvarets og allieredes

sikkerhed på dansk jord.

FORSVARETS EFTERRETNINGSTJENESTE

INDBLIK

STyRKET STøTTE Til FORSVaRET

UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 44: Forsvarets Efterretningstjenestes publikation INDBLIK 2021-2022, fra forsvarsministeren

FE HJALP DANSKE

SOLDATER I MALI

PÅ 4.000 KILOMETERS

AFSTAND

To gange har FE hjulpet Forsvaret med

at bekæmpe terrorister i Mali. Dette er

fortællingen om den seneste, om et stærkt

samarbejde med Forsvaret, om kreativ

brug af FE’s særlige kompetencer og om

cyberspace som kampplads.

Chefen for FE’s operative team fortæller:

”Hvor specialstyrkerne var folkene på jorden, var vi

øjet i skyen. FE’s bidrag til operationen gik i hovedtræk

ud på at bekæmpe terroristerne i cyberspace og for-

ringe deres mulighed for at operere og angribe danske

soldater eller koalitionsstyrker. Cyberspace giver nye

muligheder for at bekæmpe trusler og støtte Forsvarets

opgaveløsning – også selv om vi befinder os tusindvis

af kilometer væk fra den fysiske kampplads. Vi er i be-

røring med modstanderen på nye måder og hele tiden,

hvilket kræver tæt integration mellem de operative og

analytiske behov – og et tæt samarbejde med Forsvaret”.

Langt fra den fysiske kampplads sidder et af FE’s

operative team på en lokalitet i Danmark. I måneder

har teamet minutiøst planlagt, hvordan truslen fra

terrorister kan bekæmpes til støtte for det danske

forsvar i Mali.

Året er 2021, og Danmark er en del af Operation

Barkhane, den franskledede internationale indsats

mod terrorisme i Sahel-regionen. Det danske forsvar

bidrager med specialstyrker og har anmodet FE om

hjælp til at imødegå trusler, som udspringer i eller gen-

nem cyberspace. FE’s offensive cyberstøtte er blevet

godkendt af Folketinget, så FE kan indgå selvstændigt

eller til støtte for den danske militære indsats med

formålet at imødegå terrorgruppernes evne til at for-

berede, understøtte og gennemføre terroroperationer.

FE har særlige kompetencer

Operationer i cyberspace, hvor det handler om at

ramme en modstander, kræver stor nøjagtighed, grundig

forberedelse og hemmeligholdelse med henblik på at

understøtte operationens formål og støtte Forsvarets

udsendte bidrag bedst muligt. Derfor er FE’s operative

teams sammensat af medarbejdere med forskellige

faglige kompetencer for at sikre, at alle dele af operati-

onen bliver gennemført præcist, effektivt og forsvarligt,

således at FE’s cyberangreb rammer dem, de er til-

tænkt, og ikke går ud over andre. Det handler bl.a. om

at kunne analysere enorme mængder data, som skal

bruges i realtid og har betydning for soldaternes

indsats på landjorden.

FORSVARETS EFTERRETNINGSTJENESTE

INDBLIK

STyRKET STøTTE Til FORSVaRET

UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 44: Forsvarets Efterretningstjenestes publikation INDBLIK 2021-2022, fra forsvarsministeren

OPERATION BARKHANE

Den franskledede Operation Barkhane har

til formål at bekæmpe terrorisme i Sahel-

regionen i Afrika og var tidligere massivt til

stede i Mali.

I 2019-2020 bidrog Danmark med helikopter-

støtte til Operation Barkhane, mens Folke-

tinget i maj 2021 besluttede at udsende nye

militære bidrag til den europæiske special-

operationsstyrke Task Force Takuba i Mali.

Bidraget blev deployeret efter invitation fra

Malis regering, men måtte hjemtages igen

kort efter på grund af nye udmeldinger fra

det maliske overgangsstyre.

Men det handler også om at udvikle operative og gen-

nemtestede løsninger, som giver værdi for Forsvaret

og Danmarks sikkerhed. Endelig er der behov for en

høj grad af hemmeligholdelse, så modstanderen ikke

kan få kendskab til FE’s metoder og kapaciteter. Her

har FE særlige kompetencer, som også under Operation

Barkhane viste sig afgørende for succes.

”Heldigvis fik vi lynhurtigt lagt en ny plan med Forsvaret

og justeret vores operative aktiviteter. Det gjorde, at vi

også kunne støtte Forsvaret i hjemtagelsen af de danske

soldater” forklarer en af medarbejderne, der var med

til indsatsen.

Indsatsen i Operation Barkhane viste, at vi er kommet

langt med at integrere Forsvarets og FE’s aktiviteter

i både den fysiske verden og i cyberspace til gavn for

dansk sikkerhed. Det er vigtige erfaringer, som vi kan

bruge i fremtidige operationer. Endelig understregede

Operation Barkhane, at FE sikkert, effektivt og troværdigt

kan operere i og gennem en central del af fremtidens

kampplads – nemlig cyberspace.

Operationen ændrer karakter

Kort efter at de danske styrker ankommer til Mali for

anden gang, beslutter militærregimet, at Danmark ikke

er velkommen. Det er en fredag eftermiddag i januar

2022. Og operationen, som FE gennem måneder har

forberedt, ændrer hurtigt karakter. Nu venter et intenst

døgn med minutiøs planlægning for at få de danske

specialstyrker sikkert hjem til Danmark.

Cyberspace giver nye muligheder for at

bekæmpe trusler og støtte Forsvarets

opgaveløsning – også selvom vi befinder

os tusindvis af kilometer væk fra den

fysiske kampplads.

FORSVARETS EFTERRETNINGSTJENESTE

INDBLIK

STyRKET STøTTE Til FORSVaRET

UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 44: Forsvarets Efterretningstjenestes publikation INDBLIK 2021-2022, fra forsvarsministeren

Mød Ellen, dataanalytiker i FE

”JEG FINDER NÅLEN

I HØSTAKKEN”

på lang afstand af krig og konflikt kan FE

støtte Forsvarets udsendte soldater på

landjorden med effektive cyberindsatser.

Mød en af de medarbejdere i FE, der

med analyser af store datamængder gør

det muligt.

Hvad er din baggrund og hvordan endte du i FE?

Jeg blev uddannet ingeniør fra DTU for en håndfuld år

siden og fik efter studiet arbejde i en privat virksomhed,

men efter noget tid gik det op for mig, at mit arbejde

grundlæggende bestod i at hjælpe store virksomheder

med at tjene flere penge. Jeg ville gerne arbejde et

sted, hvor jeg følte, at jeg gjorde en reel forskel, så da

en god ven, der arbejdede i FE, viste mig stillingsop-

slaget som dataanalytiker, søgte jeg jobbet. Det er fedt

at være kommet ind i en operativ afdeling, hvor det er

tydeligt for mig, at jeg bruger min tid og energi på noget

vigtigt, som gør en forskel ude i den virkelige verden.

som har stor indsigt i, hvad vi laver, og derfor er vi også

gode til internt i afdelingen at fejre sejrene, og markere,

når vi har lavet et godt stykke arbejde.

Ved din familie og venner godt, hvor du arbejder,

og hvad du laver?

Min nærmeste familie ved godt, at jeg arbejder i FE.

Det har jeg besluttet, fordi det gør det nemmere at for-

klare, hvorfor der er spørgsmål, jeg ikke kan svare på.

De ved dog ikke, hvad jeg laver, ud over at jeg er ansat

som dataanalytiker. I nogle sociale sammenhænge kan

det være underligt ikke at kunne tale om mit arbejde,

men min familie kender jo omstændighederne og er

gode til at spørge mere generelt frem for at spørge ind

til specifikke opgaver.

Hvordan er det at sidde ved en computer, mens

dit arbejde har direkte effekt på ”slagmarken”?

Det er afgørende for en effektiv og forsvarlig opgave-

løsning, at vi ikke lader os afkoble fra den virkelighed,

vi sidder med, og at vi kender målområdet og mod-

standeren indgående. Vi taler også meget om, at det,

vi gør, har betydning og påvirker noget eller nogen ude

i verden. Vi er der for hinanden og er gode til løbende

at vende situationen.

Hvad består dit arbejde i?

Som dataanalytiker er det min opgave at finde sam-

menhænge i de store komplekse datamængder, som

man ikke kan gennemskue med det blotte øje. Det gør

jeg ved at bearbejde, analysere og visualisere data

på baggrund af de informationer, vi henter ind i forbin-

delse med vores operationer. Jeg bidrager dermed til

at finde ”nålen i høstakken” til gavn for mine kollegaer,

FE’s ledelse og ikke mindst vores kunder.

Hvad skal man kunne for at få job i din afdeling?

Vi er en afdeling med meget forskellige faglige kompe-

tencer, og vi er stærke på grund af vores tværfaglig-

hed og villighed til at lære fra os og af hinanden. Det er

i højere grad ens indstilling og analytiske evner, der

spiller ind. Man skal kunne tænke operativt. Men det er

selvfølgelig en fordel at have interesse for moderne

informations- og kommunikationsteknologier eller pro-

grammering. Det vigtigste er, at man er nysgerrig og

i stand til og har lyst til at fordybe sig i nye og ukendte

områder.

Hvordan ser en typisk arbejdsdag ud som

dataanalytiker i FE?

For at beskytte vores medarbejderes identitet,

optræder de her under et alias

Der er dage, hvor jeg har hovedet dybt begravet i data,

fordi et komplekst problem skal løses, og så er der dage,

hvor jeg nærmest ikke sidder på min plads, fordi jeg

samarbejder med kollegaer på tværs af FE. Jeg arbej-

der ikke kun med data, men er også med til at udvikle

operative muligheder. Jeg synes, at det er en stor styrke

i afdelingen, at alle får rum til at bidrage på tværs af

de projekter, de har interesse for, så man over tid bygger

en masse forskellige kompetencer og erfaringer op.

Hvornår kan du mærke, at dit arbejde gør en forskel?

Når vores kunder giver feedback og udtrykker stor

tilfredshed med vores indsats, kan jeg mærke, at vi gør

en forskel. Det er selvfølgelig en begrænset gruppe,

Det, vi gør, har betydning

og påvirker noget

eller nogen ude i verden.

FORSVARETS EFTERRETNINGSTJENESTE

INDBLIK

STyRKET STøTTE Til FORSVaRET

UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 44: Forsvarets Efterretningstjenestes publikation INDBLIK 2021-2022, fra forsvarsministeren

Efterretninger som it-disciplin

TEKNOLOGI ER

DRIVKRAFT FOR

FORANDRING I FE

Den teknologiske udvikling går ekstremt

hurtigt, og FE skal som efterretningstjene-

ste ikke blot følge med udviklingen, men

også gerne være flere skridt foran. Derfor

har vi et konstant fokus på at udvikle og

anvende nye teknologier og tiltrække

medarbejdere med de rette kompetencer.

CARMINE GIOIA

Chef for Innovation

og Teknologier

Trusler mod Danmark og danske interesser kommer

i mange forskellige former og størrelser. For FE er det

en kerneopgave at have kendskab til truslerne og ikke

mindst evnen til at imødegå dem. For at løse opgaverne

skal FE være blandt landets førende inden for udvikling

og anvendelse af ny teknologi, fortæller Carmine Gioia,

der som chef for FE’s Innovation og Teknologier er

ansvarlig for at integrere de nyeste teknologier i FE.

”FE er en højteknologisk organisation og arbejdsplads,

og vores fremtidige opgaveløsning afænger i høj

grad af, hvordan vi formår at anvende nye teknologier.

Derfor har vi etableret et innovationsmiljø, som skal

udvikle avancerede løsninger til brug i hele FE. Ambitio-

nen er, at avanceret teknologi skal være fundamentet

for hele vore forretningsmodel og gøre os dygtigere og

mere effektive til at indhente, analysere og formidle

information til offentligheden og til vores kunder. Det

har potentiale til at give os et helt afgørende forspring

i kampen mod dem, der på den ene eller anden måde

ønsker at ramme Danmark eller danske interesser”,

siger han.

SAMARBEJDE MED DTU

I juni 2023 indgik FE en aftale med DTU

om et teknologisamarbejde.

Med aftalen ønsker FE at gøre større brug

af de førende forskningsmiljøer i Danmark

til at løse opgaver, der er med til at holde

Danmark sikkert.

Aftalen betyder, at der sættes gang i et

samarbejde om bl.a. at udvikle konkrete

forskningsprojekter af strategisk vigtighed

for FE.

Det er første gang, at FE på denne måde gør

direkte brug af forskningsmiljøet i Danmark

til at løse konkrete opgaver.

FE indhenter og bearbejder alle typer af information.

Det kræver, at den teknologiske udvikling i FE spænder

bredt og implementeres i alt fra signal-indhentning,

cybersikkerhed og kryptografi over kvantecomputere,

kunstig intelligens og machine learning til

supercomputere.

FORSVARETS EFTERRETNINGSTJENESTE

INDBLIK

STyRKET STøTTE Til FORSVaRET

UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 44: Forsvarets Efterretningstjenestes publikation INDBLIK 2021-2022, fra forsvarsministeren

DATA- OG IT-STILLINGER I FE

”Når alle disse discipliner og systemer kombineres på

en sikker og compliant måde, bidrager det i høj grad til

Danmarks sikkerhed. Som ansat i FE keder man sig

aldrig, for kravene til, at vi udvikler os og forbliver kon-

kurrencedygtige, er høje. Det er derfor, at vi i de her år

tilfører betydelige ressourcer til vores arbejde med at

forstå og anvende ny teknologi. Det er også baggrunden

for, at vi som noget nyt begynder at indgå strategiske

samarbejder med blandt andet større virksomheder og

universiteter. For det er utænkeligt, at vi kan udvikle al

den nødvendige teknologi alene,” siger Carmine Gioia.

EKSEMPLER PÅ NYE TEKNOLOGIER

■

AI/ML

Kunstig intelligens har i mange år været et fokus-

område for FEDer er særligt fokus på Computer

Vision, Graph AI og Natural Language Processing

(NLP). AI-produktionssystemer er en helt afgørende

komponent i en moderne efterretningstjeneste,

når der skal identificeres komplekse mønstre i data.

■

Zero Trust-sikkerhedsarkitektur

Med termer som least privilege, need to know,

automatisering og konfigurationskontrol er FE i

gang med en transition mod Zero Trust, som er et

paradigme inden for sikkerhedsarkitektur, hvor

alle komponenter i arkitekturen løbende skal veri-

ficere og kontrollere adgang. Arkitekturen er nød-

vendig for at sikre, at FE også i fremtiden er godt

rustet mod trusler fra udenlandske hackergrupper.

■

Big data-streaming

Når det er vigtigt at store datamængder er tilgæng-

eligt hurtigt, anvendes big data-streaming til at

flytte og berige data. Det er teknologier der sikrer

at meget store og meget svingende datamængder

kan behandles på en driftsikker måde. Til det

bruger FE bl.a. avancerede teknologier, der løbende

skaleres til de datamængder, FE arbejder med.

FE er en højteknologisk arbejdsplads, hvor der er brug for mange forskellige

typer af medarbejdere med specialviden inden for bl.a. it og data.

her på siden finder du et udpluk af stillinger, der findes og er brug for i FE.

IT-SIKKERHEDSTEKNIKER

I jobbet har man en sikkerhedsteknisk

funktion, hvor man bl.a. udfører scan-

ninger, stiller krav til IT-sikkerhedskom-

ponenter og hjælper med at implemen-

tere og vedligeholde dem. Man rådgiver

og sikrer, at FE’s it-systemer er på højest

mulige sikkerhedsniveau ud fra gæld-

ende bestemmelser og procedurer.

IT-ARKITEKTER

Hvad enten du ansættes som enter-

prisearkitekt, der tegner de store linjer

i målarkitekturen, eller som sikkerheds-,

teknologi-, applikations-, data- eller

forretningsarkitekt, der fortæller hvilke

løsningsmodeller, der må anvendes,

eller løsningarkitekt, får du en vigtig

rolle for at skabe gode platforme og

landskaber i FE’s it-systemer.

DATAARKITEKT

Som dataarkitekt er du med til at de-

signe og planlægge arkitekturen og

brugen af teknologier inden for big data

og datatransformation. Du samarbejder

med andre arkitekter for at sikre en

sammenhængende og effektiv data-

arkitektur i FE.

Behov for tech-talenter

Når man har en ambition om at være blandt de førende

arbejdspladser i Danmark inden for de nyeste teknolo-

gier, medfører det en naturlig tiltrækningskraft på inno-

vative og nysgerrige medarbejdere med højt speciali-

serede kompetencer. Det samme gælder samarbejdet

med aktører uden for FE, mener Carmine Gioia.

”Jeg er sikker på, at det bliver nemmere at rekruttere,

når vi styrker vores samarbejde med både offentlige og

private virksomheder. I FE har vi generelt virkelig spæn-

dende opgaver, som giver mening i et bredere samfunds-

perspektiv. For at være relevant for de dygtigste tech-

talenter skal vi derudover også være med helt fremme

i den teknologiske udvikling, så vi kan tilbyde de stær-

keste specialister de udfordringer og muligheder, de

efterspørger, og som de i øvrigt ikke finder andre steder.

Her er både vores samarbejder med partnertjenester

i andre lande og med de dygtigste forskningsmiljøer

i Danmark helt centrale”.

FE har senest indgået et forskningssamarbejde med

DTU – Danmarks Tekniske Universitet – om at udvikle

nye kapaciteter af strategisk vigtighed for FE’s arbejde.

Hovedformålet med aftalen er at levere innovation,

som kan anvendes direkte i FE’s opgaveløsning, men

aftalen forventes også at vække interesse i teknologi-

miljøet og kunne tiltrække forskere og andre eksperter

med særlige kompetencer inden for eksempelvis kunstig

intelligens og kvanteteknologi.

IT-SUPPORTER/HARDWARE

MANAGEMENT

Ligesom på de fleste andre større ar-

bejdspladser er der også i FE brug for

dygtige it-supportere. Hos os indebærer

det bl.a. installation og montering af

udstyr i vores datacentre, opbygning

af sikre driftsmiljøer samt installation

og vedligeholdelse af sensorer hos

vores kunder.

IT SERVICE MANAGEMENT

(ITSM)

NETVÆRKSKOMMUNIKATION

OG TELEINFRASTRUKTUR

Her får du berøring med FE’s indhent-

ningsarbejde, når du er med til at over-

våge og analysere vores SIGINT-systemer.

Her får du mulighed for at arbejde med

FE’s netværksinfrastruktur, der under-

støtter FE’s behov for et robust og

skalerbart netværk.

I jobbet skal man arbejde med en række

discipliner inden for forvaltning og sty-

ring af it-serviceydelser. Herunder iden-

tifikation af systemer, applikationer,

services og elementer i lagdelingen af

FE’s teknologilandskab.

■

Kvanteteknologi

Kvanteteknologi er fortsat et område, FE følger

tæt på forskningsniveau. Både kvantekryptering,

kvantesensorer og kvantecomputere er af inter-

esse for FE’s operative evner. Samtidig følger vi

løbende med i udviklingen ude i verden, så vi på

bedst mulig måde kan rådgive om og arbejde med

kvantegennembrud.

■

AI Center of Excellence

FE bruger AI til at accelerere vigtige arbejdsgange.

Det handler især om at uddrage relevant viden

om aktører og deres aktiviteter og hensigter fra de

særdeles forskelligartede og mangfoldige data,

som indhentes. FE har oprettet et internt ”AI Center

of Excellence” for at garantere fokus på AI-løs-

ninger, som har bred og langvarig effekt på tværs

af datakilder og efterretningsområder.

DATA SCIENTIST

Som data scientist har du bl.a. fokus på

machine learning og dataprocessering,

og du hjælper FE’s analytikere med at

håndtere store komplicerede datamæng-

der, der bliver en stadig vigtigere del af

efterretningsarbejdet.

SOFTWAREUDVIKLER/

DEVOPS-SPECIALIST

Som IT-udvikler kan det f.eks. være din

opgave at være bindeled til udviklings-

hold og sikre en god overgang mellem

udvikling og drift. Du vil arbejde med at

optimere det containerbaserede sys-

temlandskab og være med til at identi-

ficere automatiseringsmuligheder.

AI ENGINEER

Her er du med til at udvikle, teste og

implementere kunstig intelligens i FE ved

bl.a. at udvikle, deployere og eksekvere

modeller. Du arbejder baseret på MLOps

principper med registrering af trænings-

data, modeller og resultater, og med

at sikre performance og validitet af AI

i produktion.

DATA ENGINEER

Data engineers er i FE med til at tilrette-

lægge og ordne data i systemer, så

data er let tilgængeligt og bearbejdeligt.

Data engineeren sørger for at produk-

tionssystemerne skalerer til de store

datamængder, FE arbejder med.

INFRASTRUKTUR- OG

TEKNOLOGISPECIALISTER

Du er med til at automatisere og for-

bedre FE’s I&O-services og implemen-

tere koncepter som Infrastructure as

a Service (IaaS), Infrastructure as Code

(IaC) samt Platform as a Service (PaaS).

Det er en stilling, hvor du støtter FE’s

DevOps, udviklere og kritiske it-system-

landskab.

BIG DATA ENGINEER

I denne stilling udvikler og driver du

big data framework og data-modellen.

Du sikrer validitet og performance af

data pipelines som f.eks. streaming-

og batch-jobs. Big data engineeren

er essentiel i at sikre, at FE’s data er

klar til AI og kan bruges til at besvare

kritiske efterretningsspørgsmål fra

FE-analytikere.

Hold øje med nye jobopslag på

fe-ddis.dk

og på FE og CFCS’s

LinkedIn-sider.

FORSVARETS EFTERRETNINGSTJENESTE

INDBLIK

EFTERRETningER SOM iT-DiSCiplin

UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 44: Forsvarets Efterretningstjenestes publikation INDBLIK 2021-2022, fra forsvarsministeren

Mød Rasmus, data scientist i FE

i en højteknologisk organisation som

FE er der hele tiden brug for nye værktøjer

og metoder til at være et skridt foran.

Mød en af dem, der er med til at holde

FE forrest i det teknologiske kapløb.

værktøj, der hjælper analytikerne med at finde den

rigtige høstak. Disse værktøjer kan være baseret på

AI eller mere traditionelle søgemetoder. Så mit arbejde

handler om at hjælpe FE’s analytikere med at få det

optimale ud af den komplicerede, kæmpemæssige og

forskelligartede datamængde, der indsamles. Det be-

tyder, at jeg bruger mine kompetencer inden for stati-

stik, programmering, datahåndtering, machine learning

og dataprocessering, når jeg går på arbejde.

Hvad er din baggrund?

Jeg er ph.d. inden for det samfundsvidenskabelige

område og har gennem en årrække været ansat ved

både danske og udenlandske universiteter, hvor jeg har

forsket i emner inden for bl.a. samfundsvidenskab

med fokus på anvendt statistik. Arbejdet med anvendt

statistik ledte mig naturligt i retning af data science,

der er et område, hvor der kan bruges værktøjer fra

både statistik og samfundsvidenskab.

For at beskytte vores medarbejderes identitet,

optræder de her under et alias

Hvordan ser en typisk arbejdsdag ud for dig?

Når jeg kommer ind, læser jeg typisk først op på e-mails.

Derefter begynder jeg enten at skrive kode til vores

værktøjer, eller mødes med vores analytikere for at

finde ud af, hvad FE’s kunder har brug for at få svar på

lige nu. Ofte er det meget aktuelle emner, vi hjælper

med. Det er nu og her, det sker. Det er noget af det, der

er med til at gøre arbejdet relevant og spændende.

Kendte du noget til FE, og hvordan fandt du på

at søge ind?

Inden jeg startede i FE, havde jeg kun et vagt indtryk af,

hvad det vil sige at arbejde i en efterretningstjeneste.

Af samme årsag havde jeg ikke troet, at det var et sted,

hvor der var brug for mig og mine evner. Men jeg var

blevet en smule træt af universitetet og ledte efter

nye udfordringer, så da en bekendt nævnte, at der var

et job ledigt i FE som metadata-analytiker, blev jeg

nysgerrig og endte med at søge ind.

Er det udfordrende at arbejde i FE og samtidig

have et familieliv?

Det kan være en udfordring, at man ikke kan fortælle,

hvad man laver, da meget af ens identitet ofte ligger

i ens job. Men man finder en balance, hvor man fortæller

en overordnet og nogenlunde retvisende version af sit

arbejde. Til gengæld har man fri, når man har fri.

Anerkendelse og sparring får man fra sine kollegaer.

Folk skal jo bruge det, jeg udvikler, så man får meget re-

spons. Og det er da fedt at dem, der skal rapportere til

beslutningstagerne kan lave bedre og mere kvalificere-

de rapporter, på grund af de værktøjer, som jeg bygger.

Hvad er kernen i dit arbejde?

Hvis man forestiller sig, at data er en stor planet

udelukkende bestående af høstakke, og vi er interes-

seret i at finde en nål, så er min opgave at bygge det

”JEG BYGGER VÆRKTØJ

MED KUNSTIG

INTELLIGENS TIL MINE

KOLLEGAER”

FORSVARETS EFTERRETNINGSTJENESTE

hvis man forestiller sig, at data er en stor planet

udelukkende bestående af høstakke, og vi er interesseret

i at finde en nål, så er min opgave at bygge det værktøj,

der hjælper analytikerne med at finde den rigtige høstak.

INDBLIK

EFTERRETningER SOM iT-DiSCiplin

UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 44: Forsvarets Efterretningstjenestes publikation INDBLIK 2021-2022, fra forsvarsministeren

Cybersikkerhed

VI BESKYTTER

DEN KRITISKE

INFRASTRUKTUR

MOD CYBERANGREB

Center for Cybersikkerhed har til opgave

at understøtte robustheden mod cyber-

angreb i den danske kritiske infrastruktur.

her fortæller chef for Center for Cyber-

sikkerhed, Thomas Flarup, om, hvordan

den vigtige opgave sætter sit præg på

medarbejderne og samarbejdskulturen

i centeret.

THOMAS FLARUP

Chef for Center

for Cybersikkerhed

”Hvis de seneste år har lært os noget, så er det, at

cybertruslen er alvorlig og et grundvilkår for alle virk-

somheder, store som små”, siger Thomas Flarup,

der i maj 2022 satte sig i spidsen for indsatsen for at

beskytte Danmark mod cyberangreb, da han tiltrådte

som chef for Center for Cybersikkerhed.

Cyberkriminelle netværk og statsstøttede hackere

er i dag ressourcestærke aktører, som løbende udvikler

deres kapaciteter. Begge typer af hackere er hurtige

til at udnytte nye sårbarheder og angrebsvinkler og finde

nye måder at hacke på. Samtidig må det forventes,

at konsekvenserne af cyberangreb vil blive alvorligere

i fremtiden, i takt med at vores samfund bliver stadig

mere digitaliseret.

FORSVARETS EFTERRETNINGSTJENESTE

INDBLIK

CyBERSiKKERhED

UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 44: Forsvarets Efterretningstjenestes publikation INDBLIK 2021-2022, fra forsvarsministeren

”Ransomware-angreb udstiller i de her år skyggesiden

af, at den fysiske og digitale verden i stadig større

grad smelter sammen. Stort set alle dele af vores sam-

fund er afængige af digitale services og systemer,

og det kan blive virkelig alvorligt, når digitale services

bliver afbrudt og taget som gidsel af cyberkriminelle,”

fortæller Thomas Flarup.

Cyberspionage bliver oftest udført af stater med be-

tydelige ressourcer og evner. Staterne anvender deres

ressourcer målrettet for at få adgang til sensitiv og

værdifuld viden, som danske myndigheder og virksom-

heder ønsker at beskytte. Men det stopper ikke der,

advarer Thomas Flarup:

”FE vurderer, at cyberspionage også kan blive brugt til

at forberede destruktive cyberangreb. Hackere, der har

tiltvunget sig adgang til et offers netværk for at udføre

cyberspionage, kan for eksempel senere misbruge den-

ne adgang til at slette alle offerets data ved hjælp af

såkaldt wiper-malware, som vi så flere gange i Ukraine

i løbet af 2022.”

centerets sensornetværk og omdanner den til trus-

selsvurderinger, situationsbilleder og konkret rådgiv-

ning, der skal gøre virksomheder og myndigheder i

stand til at forholde sig til deres specifikke risikobillede

og opbygge et effektivt cyberforsvar.

”Det er en stor og vigtig opgave, vi har foran os, og det

kan selvfølgelig mærkes. Medarbejderne i CFCS er i høj

grad ”purpose-driven”, og på tværs af medarbejderne

er der et stærkt ønske om at gøre sit bedste hver dag,

fordi vi ved, at vores indsats er vigtig for Danmark”, for-

tæller Thomas Flarup.

CFCS rummer både højt specialiserede tekniske kom-

petencer og generalistprofiler, men det står ikke i vejen

for et tæt samarbejde.

”Den enkelte medarbejders opgaver skal klikke ind

i det overordnede hele, ellers flytter det ikke noget.

Hvis cyberanalysens viden for eksempel ikke kommer

videre til rådgivningen, så den kan blive til konkret

og situationsbestemt rådgivning, så har den ikke skabt

værdi,” siger Thomas Flarup og fortsætter:

”Hvis jeg blev spurgt, ville jeg sige, at det er det, der

definerer CFCS som arbejdsplads – faglighed og fælles-

skab. Det beskriver os godt”, slutter han.

Nye teknologier bliver en gamechanger

Kigger vi lidt fremad, er nye teknologier i hastig frem-

march. Avancerede chatbotter og andre generative

AI-modeller bliver stadig mere kompetente og i stand

til at efterligne menneskelig intelligens i et tempo,

som få havde troet muligt. Teknologien har potentiale

til at revolutionere vores samfund, men der tegner sig

også en række udfordringer i forbindelse med cyber-

sikkerhed. Potentialet for misbrug begået af ondsindede

aktører gør, at udviklingen af chatbotter er et område,

som det er væsentligt for CFCS at følge med i.

”Det er stadig early days, men der er ingen tvivl om,

at AI og kvanteteknologi bliver en gamechanger på

cybersikkerhedsområdet”, understreger Thomas Flarup.

På kort sigt fremhæver han bl.a. risikoen for at for-

stærke allerede eksisterende udfordringer, for eksem-

pel phishing-mails, som AI chatbots kan producere

utroligt effektivt.

Hvis de seneste år

har lært os noget, så er

det, at cybertruslen er

alvorlig og et grundvilkår

for alle virksomheder,

store som små.

Thomas Flarup

CFCS

Center for Cybersikkerhed (CFCS) er natio-

nalt kompetencecenter for cybersikkerhed.

Vi vurderer truslen mod Danmark og sikrer

løbende et nationalt situationsbillede på

cyberområdet.

CFCS støtter samfundets sektorer i deres

arbejde med at opbygge et stærkt cyberfor-

svar og være robuste i tilfælde af cyberangreb.

Vores særlige viden, nationale overblik og

efterretningsbaserede rådgivning leverer det

fundament, som myndigheder og virksom-

heder baserer deres digitale cyberforsvar på.

Faglighed og fællesskab

På det bagtæppe er det CFCS’ opgave at understøtte

robusthed mod cyberangreb i den kritiske infrastruktur.

Det betyder konkret, at centeret bl.a. samler FE’s

særlige viden om trusselsaktører og information fra

FORSVARETS EFTERRETNINGSTJENESTE

INDBLIK

CyBERSiKKERhED

UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 44: Forsvarets Efterretningstjenestes publikation INDBLIK 2021-2022, fra forsvarsministeren

CYBERSIKKERHED

OG NYE TEKNOLOGIER

Teknologi udvikles hele tiden, og det, der

var science fiction i går, kan være virke-

lighed i morgen. Det giver nye muligheder,

men også nye trusler.

De fleste nye teknologier er skabt med gode hensigter,

men kan også udnyttes til skadelige formål. Samtidig

er teknologi blevet væsentlig mere kompliceret, og det

kan være vanskeligt at skelne mellem, hvad der er ”hype”,

og hvad der er reelle fremskridt.

Som efterretningstjeneste skal FE følge med i den tek-

nologiske udvikling for selv at kunne anvende tekno-

logien, men også for at forstå, hvad vores modstandere

kan bruge ny teknologi til. Vi vil helst ikke blive over-

rasket. Som national cybersikkerhedsmyndighed har vi

et særligt ansvar for at varsle og rådgive om de mulige

sikkerheds- og cybertrusler, som nye teknologier kan

medføre. I samarbejde med universiteterne søger vi der-

for bl.a. løbende ph.d.-studerende, som forsker i nye

teknologier, mens de er ansat hos os.

Chatrobotten, der tog verden med storm

Kunstig intelligens er gradvist blevet bedre og mere

udbredt over de sidste mange år. For eksempel er det

udbredt at bruge algoritmer baseret på kunstig intel-

ligens til at detektere spam-mails og genkende motiver

på billeder. Alligevel vakte det stor opsigt, da virksom-

heden OpenAI i efteråret 2022 lancerede den kunstigt

intelligente chatrobot ChatGPT.

FORSVARETS EFTERRETNINGSTJENESTE

INDBLIK

CyBERSiKKERhED

UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 44: Forsvarets Efterretningstjenestes publikation INDBLIK 2021-2022, fra forsvarsministeren

Der er flere gode grunde til at være varsom med brugen af

chatrobotter. Selv troværdigt lydende svar kan være pure

opspind, og man har ingen kontrol med, hvor de oplysninger,

man fodrer maskinen med, ender henne.

Dybest set er ChatGPT en algoritme, der ud fra en

enorm mængde sprogdata er trænet til at efterligne

vores sprog. Så hvis brugeren siger ”A”, er ChatGPT

bygget til at sige ”B” – det vil sige den mest sandsynlige

næste sætning.

De avancerede og tilsyneladende intelligente svar,

som ChatGPT producerer, har vakt både beundring

og bekymring, og debatten om kunstig intelligens er

blusset op.

Et er, at chatrobotter som ChatGPT kan skrive eksa-

mensopgaver. Noget andet er, at de også kan skrive

falske nyhedshistorier, misinformerende opslag på

sociale medier, målrettede phising-mails og ondsindet

computerkode til hackere.

Der er flere gode grunde til at være varsom med brugen

af chatrobotter. Selv troværdigt lydende svar kan være

pure opspind, og man har ingen kontrol med, hvor de

oplysninger, man fodrer maskinen med, ender henne.

Det er klart, at cybersikkerhed i relation til kunstig intel-

ligens og chatrobotter bliver mere og mere aktuelt.

Kvantecomputerne kommer

Lidt længere ude i horisonten vil kvantecomputere give

nye muligheder for at løse svære problemer, som vi

ikke kan løse med traditionelle computere. Det er der

store kommercielle muligheder i, men også potentielle

trusler mod cyber- og informationssikkerheden.

En tilpas kraftig kvantecomputer kan nemlig bryde

den kryptering, der i dag sikrer vores kommunikation

på internettet og beskytter vores fortrolige og klassi-

ficerede informationer. Faktisk kan en ondsindet aktør

allerede i dag indhente og gemme krypteret data med

henblik på senere at bryde krypteringen med en frem-

tidig kvantecomputer.

Det betyder, at hvis vi i fremtiden vil kunne kommuni-

kere sikkert, for eksempel med vores bank eller mellem

myndigheder, så skal vi gøre det på en anden måde

end i dag. Forskning og udvikling af kommunikations-

metoder, der er sikre i en verden med kvantecomputere,

er derfor et meget aktivt felt.

Én mulig løsning er at kryptere med en såkaldt kvante-

sikker krypteringsmetode. En anden løsning er at ud-

veksle den hemmelige del af kommunikationen på en

kvantemekanisk måde, der ikke kan aflyttes.

Hvor sikre de nye metoder er, er dog stadig noget, man

evaluerer og forbedrer, efterhånden som teknologien

udvikler sig. Og det er selvfølgelig noget, vi følger rigtigt

godt med i.

FORSVARETS EFTERRETNINGSTJENESTE

INDBLIK

CyBERSiKKERhED

UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 44: Forsvarets Efterretningstjenestes publikation INDBLIK 2021-2022, fra forsvarsministeren

Mød Marcus, malwareanalytiker i CFCS

”JEG ER KEYBOARD-

KRIGER PÅ HACKERJAGT”

Cybertruslen er meget høj mod Danmark

og danske interesserer. Marcus er en af

de personer, der er med til at forhindre

destruktive hackerangreb i Danmark og

hele verden.

Hvad er din baggrund og hvordan endte du i FE?

Min baggrund er en ikke-teknisk universitetsuddannelse,

og mit ”gateway drug” til cyberverdenen har været

Capture The Flag-konkurrencer og softwareudvikling.

Jeg endte i FE under mit studie. På det tidspunkt var

jeg skoletræt ud over alle grænser, så da jeg faldt over

et spændende stillingsopslag i FE, søgte jeg jobbet

som en overspringshandling. Til min store overraskelse

blev jeg kaldt til samtale, og til min endnu større over-

raskelse klarede jeg det acceptabelt i rekrutteringstesten.

Jeg startede som studenterhjælp, og siden jeg blev

færdig med min universitetsuddannelse, har jeg arbej-

det i tjenesten fuld tid.

Arbejdet her er ligesom alt andet efterretningsarbejde

til tider utaknemmeligt. Man hører om de situationer,

hvor hackergrupperne er lykkedes at trænge ind, men

sjældent om de situationer, hvor de blev opdaget på

grund af vores indsats. Det er the name of the game.

Men selv i de tilfælde, hvor vi er blevet udmanøvreret,

ender vi alligevel ofte med at udvikle os i en positiv

retning. Dels fordi vi lærer af vores fejl; dels fordi vi

lærer noget nyt om gruppernes måde at arbejde på; og

dels fordi alvorlige sikkerhedshændelser er med til at

højne sikkerhedsniveauet og sikkerhedsbevidstheden i

Danmarks kritiske infrastruktur. For mig er det tegn på,

at vi gør en forskel og bevæger os fremad. Selv i

modvind.

Hvordan er det at sidde ved den digitale frontlinje?

Det passer mig supergodt at sidde bag skærmen.

Jeg ville ikke kunne ramme en skydeskive, om så mit liv

afang af det. Så selv om tiårige mig nok ikke ville være

blevet stolt af at høre, at jeg ville komme til at sidde

på et kontor og bakse med at få Excel til at stoppe med

at formatere IP-adresser som datoer, så er jeg nu allige-

vel meget godt tilfreds med livet som keyboardkriger.

Hvad består dit arbejde i?

Mit arbejde består i at følge statsstøttede hackergrup-

per og deres aktiviteter imod Danmark. Det er en sær-

lig og kompliceret opgave. Både på grund af truslen,

og også fordi opgaverne er mange. Én ting er at reagere,

når nogen har angrebet, men vi vil jo gerne kunne rea-

gere inden, så man kan beskytte sig. Det kræver, at jeg

sætter mig godt ind i, hvordan grupperne arbejder,

og det kræver, at jeg kender min arbejdsplads og dens

kapaciteter rigtig godt.

For at beskytte vores medarbejderes identitet,

optræder de her under et alias

Hvad skal man kunne for at få job i din afdeling?

Nysgerrighed, metodetæft og en sund mængde tjene-

steiver. Hvis man har de ting, så kommer man langt.

Der stilles ingen krav til specifik uddannelsesbaggrund,

men vi har tekniske og personlige krav, vi tester for

ved alle ansættelser. Alle udvikler deres kompetencer

løbende efter ansættelse enten ved intern uddannelse

og/eller kurser i Danmark eller internationalt – det er

vi nødt til.

Hvornår kan du mærke, at dit arbejde gør en forskel?

For mig er noget af det mest tilfredsstillende at læse

rapportering fra kollegaer rundt om i verden, hvor jeg

ved, at de har opdaget hackergrupper ud fra detek-

tionsmetoder eller andre informationer, som vi har delt

med dem på baggrund af vores arbejde her i Danmark.

Der bliver det super håndgribeligt, hvordan ens arbejde

faktisk kan gøre en positiv forskel.

nysgerrighed, metode-

tæft og en sund mængde

tjenesteiver. hvis man

har de ting, så kommer

man langt.

FORSVARETS EFTERRETNINGSTJENESTE

INDBLIK

CyBERSiKKERhED

UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 44: Forsvarets Efterretningstjenestes publikation INDBLIK 2021-2022, fra forsvarsministeren

Vide rammer forpligter

ÅBENHED

I EN HEMMELIG

TJENESTE

FE arbejder mest i det lukkede, men

naturligt nok under stor offentlig bevågen-

hed og interesse. Esben haugland er

chef for Jura og ledelsesstøtte i FE og

fortæller om balancegangen for åbenhed

i en hemmelig tjeneste.

Som efterretningstjeneste har FE helt særlige vilkår

for at kunne udføre sit arbejde. Det indebærer, at en

meget stor del af arbejdet er hemmeligt for offent-

ligheden for at beskytte FE’s arbejdsmetoder, kapaci-

teter og kilders sikkerhed.

ESBEN HAUGLAND

Chef for Jura

og Ledelsesstøtte

Offentligheden har dog også et berettiget ønske om

at få størst muligt indblik i tjenestens arbejde, bl.a.

for at fastholde tilliden til FE, fortæller chef for Jura

og Ledelsesstøtte i FE, Esben Haugland.

”Selv om FE arbejder i det lukkede, er både tjenesten

og særligt vores arbejdsområde og viden genstand for

stor offentlig bevågenhed. Det medfører et behov for

at kommunikere, for hvis ikke FE kommunikerer, opstår

FORSVARETS EFTERRETNINGSTJENESTE

INDBLIK

ViDE RaMMER FORpligTER

UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 44: Forsvarets Efterretningstjenestes publikation INDBLIK 2021-2022, fra forsvarsministeren

der et vakuum, som andre forsøger at udfylde. Lige-

ledes er det helt afgørende for befolkningens tillid

til FE, at vi er transparente i det omfang, det er muligt.

Vi må ikke lukke os unødigt om os selv”, siger han.

I FE-loven står der, at tjenesten som udgangspunkt

ikke er omfattet af offentlighedsloven, hvilket bl.a. har

betydning for mediers og borgeres ret til aktindsigt.

Men FE forsøger altid at svare på spørgsmål. Der er

dog i sagens natur en lang række forhold og sager, som

en efterretningstjeneste af forskellige årsager ikke

kan kommentere.

”FE har været meget i medierne de senere år. Det er en

udfordring, når vi så at sige ofte har én hånd bundet

på ryggen og ikke kan sige særlig meget – hvis overho-

vedet noget. Men vi har en klar politik om at være så

åbne, som vi kan. Desuden prøver vi at forklare, hvorfor

vi – også når det kan virke svært at følge – nogle gange

ikke kan sige noget mere konkret”, siger Esben Haugland.

”På cyberområdet er vi bl.a. sat i verden for at rådgive.

Det betyder, at vi i høj grad skal kommunikere med om-

verdenen for at fortælle om risici og muligheder i det

domæne. Vi har derfor mange udadvendte aktiviteter

i regi af CFCS,” siger Esben Haugland.

CFCS deler løbende rapporter, undersøgelser og trus-

selvurderinger på cyberområdet med offentligheden på

sin hjemmeside.

ÉN TJENESTE – TO LOVGRUNDLAG

Jobopslag tegner et billede af FE udadtil

Når FE kommunikerer med omverdenen, sker det også

gennem jobopslag. FE er en stor organisation og slår

løbende stillinger op, der alle er med til at tegne et bil-

lede af FE som organisation og arbejdsplads. Det har

været en aktiv beslutning at bruge rekrutteringsindsat-

sen mere aktivt som et kommunikationsværktøj.

”FE er vokset meget de senere år, og vi er i konkurrence

med alle andre om at tiltrække de bedste medarbejdere.

Derfor fortæller vi mere om vores opgaver i jobopsla-

gene, end vi har gjort tidligere, og vi forsøger at komme

bredere ud. Det vil selvfølgelig altid være en konkret

vurdering, hvor meget vi kan sige”, siger Esben Haugland.

FE opererer på to lovgrundlag: FE-loven

og CFCS-loven. De indeholder forskellige

muligheder og begrænsninger. Og det

kræver vandtætte skotter mellem dele

af tjenesten.

FE er ikke kun Danmarks udenrigs- og militære efter-

retningstjeneste. Vi er også den nationale it-sikker-

hedsmyndighed og den militære og statslige

varslingstjeneste for internettrusler. Center for Cyber-

sikkerhed (CFCS) er en del af FE, men opererer på et

andet lovgrundlag end det øvrige FE.

FE’s efterretningsmæssige virksomhed er rettet mod

forhold i udlandet, og FE’s indhentning er geografisk

neutral. Det betyder, at indhentningen kan være meget

omfattende og kan ske fra en hvilken som helst geo-

grafisk lokalitet, dansk såvel som udenlandsk, så

længe formålet er at indhente oplysninger om forhold

i udlandet af betydning for Danmark og danske interesser.

Men det betyder også, at FE som det meget klare

udgangspunkt ikke må foretage målrettet indhentning

mod danske statsborgere.

CFCS’ arbejde er derimod rettet mod danske forhold

– konkret at beskytte de vigtigste dele af det danske

samfund mod cyberangreb. Det indebærer bl.a., at

CFCS arbejder for at opdage, analysere og bidrage til

at imødegå sikkerhedshændelser hos de myndigheder

og virksomheder, der er tilsluttet den særlige netsik-

kerhedstjeneste, der er en del af CFCS.

FE-loven og CFCS-loven adskiller sig altså helt grund-

læggende fra hinanden, og selv om CFCS er en integre-

ret del af FE, er der en udførlig og streng regulering af

forholdet mellem CFCS og det øvrige FE.

FE bruger mange ressourcer på at sikre, at FE og CFCS

opererer inden for rammerne. Så selv om FE samarbej-

der bredt på tværs af tjenesten, er det ikke ensbety-

dende med, at der er åbne døre mellem FE og CFCS,

når det kommer til data – tværtimod.

Ekspert og myndighed på cyberområdet

Center for Cybersikkerhed (CFCS), som er en del af FE,

har en mere udadvendt rolle, hvor centeret bl.a. hjælper

myndigheder og virksomheder med at ruste sig mod

digitale trusler. Som myndighed for national it-sikkerhed

har CFCS dermed også en offentlig ekspert- og rådgiv-

ningsfunktion for myndigheder og virksomheder i især

de kritiske sektorer.

FE OG OMVERDENEN

Når FE kommunikerer med omverdenen,

sker det typisk gennem publikationer, vores

hjemmeside, pressen, jobopslag og sociale

medier. Hvert andet år udgives FE’s

beretning, INDBLIK, som du sidder med i

hænderne nu. Derudover udgives UDSYN,

der er FE’s årlige risikovurdering til

offentligheden, hvert år.

FE’s efterretningsmæssige virksomhed er rettet mod

forhold i udlandet, og FE’s indhentning er geografisk

neutral. Det betyder, at indhentningen kan være meget

omfattende og kan ske fra en hvilken som helst

geografisk lokalitet

FORSVARETS EFTERRETNINGSTJENESTE

INDBLIK

ViDE RaMMER FORpligTER

UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 44: Forsvarets Efterretningstjenestes publikation INDBLIK 2021-2022, fra forsvarsministeren

Mød Marie, jurist i FE

”NÅR MAN ARBEJDER

I FE, STÅR FORMÅLET

LYSENDE KLART”

hvad kan man – og hvad kan man ikke

inden for lovens rammer. Juristen Marie

hjælper kollegaer fra hele FE med at

forstå og fortolke det lovgrundlag, FE

arbejder under.

Det giver samtidig en spændende indsigt i FE’s opgave-

løsning og mulighed for at samarbejde med nogle

meget dygtige og passionerede kollegaer. Det er i sig

selv både motiverende og inspirerende.

Hvad betyder det for dig at arbejde et sted som

FE, hvor der er et meget klart formål?

Når man arbejder i FE, står formålet lysende klart.

Vi arbejder med Danmarks sikkerhed, og det mærker

man fra første dag. Det lyder muligvis som en kliche,

men man føler virkelig, at man er med til at gøre en

forskel. Det er samtidig et meget motiverende formål,

og det er tydeligt at mærke, at det driver hele orga-

nisationen. Når alle arbejder hen mod det samme mål,

er det mest et spørgsmål om, hvordan vi kommer

bedst derhen.

Hvad er din baggrund?

Jeg er jurist og har tidligere arbejdet som anklager

og i vores søstertjeneste PET. Derfor har springet til FE

måske ikke været så stort, men det er alligevel noget

helt andet. I FE arbejder jeg primært med FE-loven,

mens andre arbejder med CFCS-loven. Til sammen

sætter de to love rammerne for mit og mine kollegaers

arbejde, men vi arbejder også med grundloven, Den

Europæiske Menneskerettighedskonvention og en række

andre lovgrundlag for at løse de mange forskellige

typer af opgaver, som lander hos juristerne. Heldigvis

har vi i afdelingen en bred vifte af juridiske baggrunde,

som giver gode muligheder for at trække på hinandens

forskelligartede kompetencer og erfaringer.

Hvordan balancerer du mellem privatliv

og arbejdsliv?

Jeg har kun fortalt de nærmeste, at jeg arbejder i FE.

Det kan selvfølgelig godt give lidt udfordringer, hvis man

er til bryllup og skal forklare, hvad man laver. Men man

vænner sig til det og lærer hurtigt at bevæge samtalen

hen på andre. Som jurist i FE er man jo ikke den mest

hemmelige medarbejder, så man finder gradvist den

rigtige balance i forhold til, hvem man vil fortælle det til.

Når man arbejder i FE, kan man som udgangspunkt

ikke arbejde hjemmefra. Til gengæld har man fri, når

man har fri, og jeg synes, at det er rigtig rart, at ens

arbejdsliv og privatliv ikke flyder sammen. Jeg oplever

samtidig en god fleksibilitet, hvis man skal noget privat

i arbejdstiden. Lægen har jo også kun åbent, når du

er på arbejde.

Hvad er kernen i dit arbejde som jurist i FE?

Min opgave som jurist i FE består grundlæggende i at

spille mine kollegaer bedre. Hvad enten det handler

om Rusland, kontraterror eller cyberoperationer, hjælper

jeg mine kollegaer i andre dele af FE med at vurdere,

hvad de kan, og hvad de ikke kan, inden for rammerne

af loven. Mit arbejde bliver derfor meget konkret, når

jeg hjælper mine kollegaer fra de operative dele af FE

med at se muligheder og finde de løsninger, som giver

dem de bedst mulige betingelser for at arbejde.

For at beskytte vores medarbejderes identitet,

optræder de her under et alias

Min opgave som jurist i FE består grundlæggende

i at spille mine kollegaer bedre. hvad enten det handler

om Rusland, kontraterror eller cyberoperationer.

FORSVARETS EFTERRETNINGSTJENESTE

INDBLIK

ViDE RaMMER FORpligTER

UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 44: Forsvarets Efterretningstjenestes publikation INDBLIK 2021-2022, fra forsvarsministeren

Vores hemmelige hverdag

EN RET ALMINDELIG

ARBEJDSPLADS MED

EN UALMINDELIG VIGTIG

OPGAVE

En stor del af vores hverdag er hemmelig,

og vores opgaver er lidt ud over det

sædvanlige. Men vi er også en almindelig

arbejdsplads, og medarbejderne er vores

allervigtigste aktiv.

At arbejde i FE er ganske særligt og helt almindeligt på

samme tid. Vi arbejder med hemmelige opgaver, og

det præger vores hverdag og den måde, vi arbejder på.

Vi har fået mandat til at udnytte helt særlige midler til

at afdække, hvad andre stater og udenlandske aktører

forsøger at holde hemmeligt – og derfor løser vi opgaver,

du ikke finder mage til andre steder. Men vi er også helt

almindelige mennesker, der bringer vores forskellige

baggrunde og uddannelser i spil i en hverdag, der til tider

er lidt ud over det sædvanlige.

FE er en all source-efterretningstjeneste. Det betyder, at

vi beskæftiger os med alle indhentningsdiscipliner og

tilsvarende analysearbejde. Derfor er vi en fagligt meget

alsidig organisation, hvor vores medarbejdere også

har meget forskellige baggrunde. Vi har bl.a. ingeniører,

it-medarbejdere, selvlærte hackere, sprogofficerer,

jurister, antropologer, historikere og militært ansatte.

Pladsen til forskellighed gennemsyrer hverdagen i FE,

og på gangene møder du alt fra jakkesæt og stiletter til

hættetrøjer og sneakers. Og selv om det ikke er så

ofte, som mange måske ville tro, er der også kollegaer

i uniform.

Vi tror på, at det netop er vores forskelligheder, der

gør os stærke, og vi værdsætter styrken i vores mang-

foldighed med dybe fagligheder og specialer. Men én

ting har alle FE-medarbejdere til fælles uanset baggrund

og funktion: Vi arbejder for at beskytte Danmark og

danske interesser. Det er dét, der samler os, og dét, der

gør FE til en helt særlig arbejdsplads.

FE har brug for din viden

FE er en vidensorganisation, og vores medarbejdere

er afgørende for, at vi kan løse vores opgaver og levere

den viden, der skal til for at modvirke trusler. Viden

er både vores vigtigste vare og vores stærkeste kort,

når vi skal holde Danmark sikkert.

FORSVARETS EFTERRETNINGSTJENESTE

INDBLIK

VORES hEMMEligE hVERDag

UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 44: Forsvarets Efterretningstjenestes publikation INDBLIK 2021-2022, fra forsvarsministeren

Når stoltheden må bæres i stilhed

Opgaverne i FE vil ofte være hemmelige, så vi kan be-

skytte vores kilder, kapaciteter og samarbejdspartnere.

Det betyder, at vores største succeser forbliver hemme-

lige, men det betyder også, at der er et stærkt kollega-

fællesskab, hvor der er plads til at vende både stort og

småt – og ikke mindst til at fejre succeser. Hvor vi udadtil

kan virke meget lukkede, bliver mange nye kollegaer over-

raskede over den store åbenhed indadtil.

”Jeg var overrasket over, hvor åbne, søde og hjælp-

somme alle medarbejdere har været. Det er ikke

det billede, man får udefra med hemmelighedsboblen,

der omkranser FE”, siger en ny medarbejder i FE.

Åbenhed indadtil styrker kollegarelationerne og der-

med også samarbejdet på tværs. Som medarbejder

i FE er der gode muligheder for at blive ekspert inden

for dit felt, men det er en forudsætning, at du kan

arbejde sammen med andre faggrupper. Specialisering

og samarbejde er nemlig helt afgørende for, at vi kan

levere effektivt efterretningsarbejde i høj kvalitet til

vores kunder og samarbejdspartnere.

Diskretion om jobbet er et grundvilkår, når du arbejder

i en efterretningstjeneste, men dybden i din diskretion

vil selvfølgelig afænge af din funktion i tjenesten.

Der er meget sikkerhed forbundet med at arbejde i FE

– både for at passe på vores viden og arbejdsmetoder

og for at holde FE’s kapaciteter hemmelige. Det store

fokus på sikkerhed er med til at skabe en anderledes

arbejdssituation, og det skal du have overvejet, inden

du søger job i FE.

Den første tid i det hemmeliges tjeneste

Det er både spændende og anderledes at blive ansat

i en efterretningstjeneste, og i den første tid vil der

være mange nye ting, du skal lære – uanset hvilken bag-

grund du kommer med. Derfor har vi sammensat et

helt særligt introduktionsforløb, hvor du som nyansat

bl.a. bliver uddannet i, hvordan du forholder dig til de

sider af arbejdet, der har med sikkerhed at gøre. Derud-

over får du indblik i efterretningskredsløbet og andre

funktioner end den, du selv arbejder i. Det er med til at

give dig de rette forudsætninger for at samarbejde

på tværs af tjenesten. Efterretningsarbejde er nemlig

en holdindsats, og gode samarbejdsevner er afgørende,

når du arbejder i FE.

”Jeg synes, at FE er kendetegnet ved åbenhed, lærings-

villighed, stor professionalisme og utrolig glæde ved

nye medarbejdere – jeg har følt mig rigtig velkommen”,

fortæller en ny medarbejder i FE.

Vi har primært til huse i Københavnsområdet – i histo-

riske bygninger på Kastellet og Århusgade på Østerbro

og på Sandagergård på Amager. Herudover har vi et

mindre antal kollegaer i Hjørring-området.

Vi arbejder på at samle lokationerne i København

i et nybygget domicil på Svanemøllens Kaserne.

Hvis du overvejer at søge job i FE

Søger du job hos FE, vil du ikke altid kende jobbet til

fulde, før du begynder hos os. Vores særlige arbejds-

vilkår gør nemlig, at vi ofte først kan fortælle om alle

dine arbejdsopgaver, når du er ansat og har været igen-

nem vores sikkerhedskurser.

Allerede når du søger jobbet, vil din omgangskreds

måske finde det interessant. Derfor anbefaler vi, at du,

for at beskytte dig selv, er diskret om, at du har søgt

et job hos FE. Det gælder både, når du møder folk

ansigt til ansigt og på de sociale medier. Her i ”Indblik”

sætter vi navn og ansigt på nogle af FE’s direktions-

medlemmer, men for langt de fleste andre ansatte

gælder, at de er – og skal være – anonyme.

Vi tror på, at det netop

er vores forskelligheder,

der gør os stærke, og

vi værdsætter styrken

i vores mangfoldighed

med dybe fagligheder

og specialer.

FORSVARETS EFTERRETNINGSTJENESTE

INDBLIK

UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 44: Forsvarets Efterretningstjenestes publikation INDBLIK 2021-2022, fra forsvarsministeren

FE HAR OGSÅ

BRUG FOR DIG

FE har brug for mange forskellige typer af ansatte.

Vi stiller hverken krav om militær baggrund eller

spionerfaring, hvis du skal arbejde i FE. Til gengæld

skal du være blandt de bedste inden for dit felt og

motiveres af at styrke Danmarks sikkerhed. her er en

række eksempler på nogle af de medarbejdertyper,

der arbejder i FE.

DEN ELEKTRONISKE

INDHENTER

Elektronisk indhentning (SIGINT) er en

kompleks efterretningsdisciplin, der

kræver mange forskellige kompetencer.

Den elektroniske indhenter har typisk

en teknisk baggrund, for eksempel som

ingeniør, datalog, matematiker eller

it-tekniker. Det er fagspecialister med

et solidt kendskab til digital kommuni-

kation, som bl.a. står for at udvikle

og vedligeholde FE’s tekniske indhent-

ningskapaciteter. Det kan også være

kryptologer, der kan bryde krypteret

kommunikation. Den elektroniske ind-

henter er typisk god til at spotte tekno-

logiske trends.

FØRINGS-

OFFICEREN

Føringsofficeren, også kaldet indhent-

eren, skaffer oplysninger fra personer,

som videregiver oplysninger af følsom

karakter. En føringsofficer skal være

dygtig til at få alle typer af mennesker

i tale, til at håndtere stress og uforud-

sete situationer og i det hele taget kunne

acceptere en vis form for risiko. I FE’s

uddannelse til føringsofficer indgår bl.a.

skydning, kørsel og udvidet førstehjælp.

Føringsofficerer kan have mange for-

skellige baggrunde, og mange har en

videregående uddannelse, men det af-

gørende er de personlige kvalifikationer.

KRYPTOLOGEN

MILITÆR-

ANALYTIKEREN

Den militære all source-analytiker

arbejder sammen med de civile all

source-analytikere samt analytikere,

der er specialiseret inden for FE’s

indhentningsdiscipliner. Militærana-

lytikeren bidrager med sine militære

kompetencer og står typisk for de dele

af analysen, som er rene militære

vurderinger. Militæranalytikeren skal

kunne overskue store og komplicerede

data og have en solid og bred erfaring

og faglighed inden for sit værns mili-

tære fagområder eller på tværs af

værnene. Militæranalytikeren kan ud-

sendes sammen med Forsvaret for

at levere direkte efterretningsstøtte til

de udsendte enheder.

DEN AVANCEREDE

IT-MEDARBEJDER

It er essentielt for alt arbejde i FE. Derfor

har FE it-medarbejdere, der både har

avancerede it-kundskaber og kan se

organisationens efterretningsmæssige

behov og tænke dem ind i teknologiske

muligheder. FE har både it-specialister

og it-generalister, men udviklingen

kræver, at den avancerede it-medar-

bejder er alsidig og hurtigt kan tilpasse

sig den teknologiske udvikling. Nogle

af FE’s it-medarbejdere varetager den

daglige drift af FE’s kerne-it og sikrer,

at organisationens systemer arbejder

sammen, er stabile og opdaterede.

Andre arbejder med avancerede sys-

temer, som er direkte relateret til FE’s

indhentning, analyse og rapportering.

Den avancerede it-medarbejder kan

have mange forskellige uddannelses-

mæssige baggrunde, men er ofte in-

geniør, datamatiker eller har en anden

teknisk baggrund.

DATA-

UDVIKLEREN

FE indhenter store mængder data,

som i deres rå form sjældent gør nytte.

Dataudviklerne sørger for at ensrette

og systematisere data, så FE’s analy-

tikere hurtigt kan finde de relevante

data. Dataudviklerne i FE har både be-

røring med indhentning og analyse og

med udvikling og drift, så de skal både

være dygtige softwareudviklere, kunne

samarbejde med et bredt udsnit af FE’s

øvrige medarbejdergrupper og have

et godt indblik i efterretningsbehovene.

Dataudviklernes opgaver spænder fra

overførsel af data til datamodellering,

inklusive anvendelse af kunstig intelligens

og machine learning, samt udvikling af

brugergrænseflader. Dataudvikleren har

typisk en it-uddannelse, er ingeniør eller

har en naturvidenskabelig baggrund.

Krypto, også kaldet kryptoanalyse,

handler om at skaffe adgang til infor-

mation, som er blevet forsøgt beskyttet

af kryptering eller lignende metoder.

I dag bliver data i stigende grad kryp-

teret, så for at skabe værdi af anden

indhentning er det ofte nødvendigt at

kunne dekryptere data trafikken.

Arbejdet som kryptoanalytiker består

derfor i at forstå og analysere proto-

koller og kryptosystemer ved at se på

den underliggende kryptografi samt

softwaren omkring. Det er derfor både

stærke it-faglige kompetencer samt

dyb matematisk forståelse der er fun-

damentet i disciplinen.

NETVÆRKS-

INDHENTEREN

OG -BESKYTTEREN

I FE er der flere måder at arbejde med

it-netværk på, men det overordnede

formål er det samme: at skaffe efter-

retninger og beskytte netværk. Både

netværksindhenteren og -beskytteren

har et dybt kendskab til internettets

struktur, computere, programmer og

applikationer. Netværksindhenteren

skaber adgang til de informationer, vi

skal bruge for at løse vores efterret-

ningsmæssige opgave. Den uddannel-

sesmæssige baggrund og de personlige

spidskompetencer er forskellige, men

alle har stor samarbejds- og lærings-

evne, kreativitet og teknisk snilde.

SIGINT-

ANALYTIKEREN

SIGINT-analytikeren har veludviklede

it-kundskaber og kan typisk et eller

flere fremmedsprog på højeste niveau.

SIGINT-analytikeren arbejder med alle

typer elektronisk indhentet data og har

stor indsigt i indhentningens muligheder.

SIGINT-analytikeren skal være i stand

til at overskue mange forskellige typer

komplekse data, i en række for-

skelligartede systemer. SIGINT-analy-

tikeren har typisk en lang videregående

sproglig og/eller samfundsvidenskabe-

lig uddannelse og har ofte boet i eller

arbejdet med et bestemt område gen-

nem længere tid.

DEN OFFENSIVE

OPERATIONS-

PLANLÆGGER

Den offensive operationsplanlægger

er omdrejningspunktet, når FE støtter

Forsvaret med offensive militære

cyberoperationer. Den offensive ope-

rationsplanlægger analyserer og ud-

vælger relevante cyberrelaterede mål,

som vil kunne angribes for at opnå den

ønskede effekt. Opgaven indeholder

både indhentning og analyse og har et

særdeles operativt fokus. Den offensive

operationsplanlægger besidder typisk

en høj grad af kreativitet, veludviklet

samarbejdsevne og god teknisk for-

ståelse. Den offensive operationsplan-

lægger har oftest en akademisk og/

eller militær baggrund.

ANDRE

STILLINGER

I FE findes der en lang række øvrige

stillinger, der ikke nødvendigvis har med

indhentning af efterretninger at gøre.

Der er også brug for administrative kol-

leger, undervisere, oversættere, teknisk

personale, jurister, vagter, projektledere

og mange andre. I takt med at FE vokser

i disse år, følger der også et behov for

at ansætte endnu flere dygtige kollegaer.

Hold øje med nye jobopslag

på

fe-ddis.dk

og på vores

vores LinkedIn-sider.

FORSVARETS EFTERRETNINGSTJENESTE

INDBLIK

VORES hEMMEligE hVERDag

UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 44: Forsvarets Efterretningstjenestes publikation INDBLIK 2021-2022, fra forsvarsministeren

MEDARBEJDERFORDELING

FE’S CIVILE AKADEMIKERE UNDER KONTORCHEFNIVEAU

17 %

Studier af udenlandske sprog og samfund

16 %

Statskundskab

14 %

Datalogi og it

FE’S MEDARBEJDERES BAGGRUND

10 %

international politik og sikkerhed

8 %

naturvidenskabelige fag

7 %

Jura

7 %

økonomi, herunder erhvervs-

akademikere

43 %

Kontorpersonale

5 %

Kommunikation og journalistik

4 %

historie

Militære medarbejdere

øvrige

12 %

2 %

Sociologi, herunder religions-

2 %

antropologi

2 %

psykologi

6 %

øvrige

MEDARBEJDERE FORDELT PÅ FE’S OVERORDNEDE FOKUSOMRÅDER

Militær sikkerhed

11 %

38 %

Cybersikkerhed

Støtte til militære

operationer

ingeniører

11 %

Terrorbekæmpelse

Teknisk personale

18 %

it-medarbejdere

12 %

CnO*

22 %

politisk-militær-

strategiske analyser

* Når ressourcerne ikke anvendes til CNO, indgår de i løsningen af FE’s øvrige opgaver.

FORSVARETS EFTERRETNINGSTJENESTE

INDBLIK

VORES hEMMEligE hVERDag

UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 44: Forsvarets Efterretningstjenestes publikation INDBLIK 2021-2022, fra forsvarsministeren

■

Størrelse: Ca. 50.000 m2

Anlægssum: Over 2 mia. kr.

Bygherre: PensionDanmark

Totalentreprenør: MT Højgaard Danmark

Driftsoperatør: DEAS Group &

MT Højgaard Property Development

i fælles driftsselskab

■

Arkitekt: Vilhelm Lauritzen Arkitekter

■

Ingeniør: Rambøll

FE’S NYE

HOVEDSÆDE

FE’s nye hovedsæde skal over de

kommende år bygges på Svanemøllens

Kaserne i København.

FE rykker i 2027 til nyt hovedkvarter på Svanemøllens

Kaserne. Med det nye hovedkvarter kan FE samle de

fleste aktiviteter og tilbyde moderne og attraktive

rammer til både de nuværende og de mange nye med-

arbejdere, der ansættes i disse år.

Som højteknologisk og vidensbaseret arbejdsplads med

unikke arbejdsopgaver er der desuden høje krav til FE’s

nye hovedkvarter, som skal tage højde for et meget højt

sikkerhedsniveau og sikkerhedsinfrastruktur.

FORSVARETS EFTERRETNINGSTJENESTE

INDBLIK

VORES hEMMEligE hVERDag

UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 44: Forsvarets Efterretningstjenestes publikation INDBLIK 2021-2022, fra forsvarsministeren

SÅDAN BLIVER DU ANSAT I FE

Fokus på sikkerhed nødvendiggør en lidt længere ansættelsesproces

end mange andre steder, og det skal du som ansøger være opmærksom på,

inden du søger en stilling hos os.

VOKSEVÆRK KRÆVER

NYTÆNKNING AF FE’S

REKRUTTERING

FE vokser i disse år og rekrutterer hver

måned et stort antal nye medarbejdere.

For at kunne fortsætte denne vækst,

har FE taget nye metoder i brug.

FE har især ansat mange nye kollegaer på it- og data-

området. Moderne efterretningsarbejde kræver nye

teknologier og mennesker, der forstår at arbejde med

dem. FE kan tilbyde mange spændende muligheder for

at arbejde med udfordrende teknologiske problemstil-

linger, hvilket har vist sig så attraktivt, at FE løbende

har kunnet tiltrække tilstrækkeligt med højt specialise-

rede it-specialister. For mange ansøgere har det også

vist sig afgørende at kunne gøre en forskel for Danmark

– også selvom de ikke nødvendigvis har en agent

i maven.

”Det er vigtigt at synliggøre, hvilke muligheder FE kan

tilbyde. Udover at være en fagligt stærk og operationel

organisation, så er FE også en arbejdsplads, hvor vi for-

pligter os til hinanden. Man kan ikke tale om sit arbejde

derhjemme, og det medvirker til et stærkt kollegaskab

samt en lyst til at være en del af et fællesskab. Vi står

sammen om at beskytte Danmark, og det mærker man

fra dag ét i FE,” siger FE’s HR-chef.

Hvis du vil være en del af fællesskabet, kan du på

FE’s hjemmeside se, om der er en stilling, du kunne

passe ind i. Du kan også møde FE til karriereevents

og på relevante uddannelsesinstitutioner.

ANSØGNING

ANSÆTTELSESSAMTALE

Du søger en stilling i FE ved at sende en

motiveret ansøgning og CV samt dokumen-

tation for relevant uddannelse, kurser mv.

Snarest muligt efter udløbet af ansøgnings-

fristen vil du blive indkaldt til ansættel-

sessamtale eller få besked om, at du ikke

er kommet i betragtning til stillingen.

En central del af FE’s ansættelsesforløb er

ansættelsessamtalen. i mange tilfælde

afholdes der både 1. og 2. ansættelsessam-

tale, og ofte indgår der en personligheds-

analyse og en faglig test i den mellemliggende

periode. hvis der er tale om en stilling på

ledelsesniveau, kan udvalgte ansøgere blive

indkaldt til en lederprøve.

3.400 ansøgere til ét stillingsopslag. Det er bestemt

ikke hverdagskost i FE. Men det var ikke desto mindre

resultatet, da FE i 2022 lancerede en rekrutterings-

kampagne for at ansætte nye føringsofficerer til ind-

hentningsarbejdet med menneskelige kilder i FE.

Kampagnens stil og ordlyd var direkte og uformel og

rettet mod en bred målgruppe for at sikre en høj grad

af diversitet i ansøgningsfeltet.

”Vi blev overraskede over den store interesse for stil-

lingen, og vi oplevede en langt større spredning i profi-

lerne, end vi har været vant til tidligere. Kampagnen

resulterede i mere end 3.400 ansøgninger og herunder

en overvægt af ansøgninger i den kvalitet, et job i en

efterretningstjeneste kræver. Samtidig lykkedes kam-

pagnen med at nedbryde nogle fordomme om FE og

gøre os mere tilgængelig som potentiel arbejdsplads,”

fortæller FE’s HR-chef.

SIKKERHEDSGODKENDELSE

SAMLET VURDERING

Det er et ubetinget krav, at du kan sikkerheds-

godkendes, når du skal ansættes hos os.

hvis du går videre i forløbet, vil du desuden

blive indkaldt til en sikkerhedssamtale, hvor

der især lægges vægt på, om du har en sådan

adfærd og karakter, at der ikke kan være tvivl

om din pålidelighed med hensyn til at håndtere

klassificerede informationer. Din ægtefælles,

samlevers, registreret partners eller sambo-

endes adfærd og karakter kan også tillægges

betydning i vurderingen.

på baggrund af en samlet vurdering og evalu-

ering udvælger FE en ansøger, som indstilles

til ansættelse og sikkerhedsgodkendelse,

hvorefter der forhandles løn- og ansættelses-

vilkår. løn- og ansættelsesvilkår følger

gældende overenskomst inden for staten.

Ikke alle job i FE er agentjob

I FE er antallet af medarbejdere vokset markant de

senere år båret af den sikkerhedspolitiske udvikling

i verden. Der har samtidig været en markant stigning

i antallet af ansøgere til de stillinger, der løbende slås

op på FE’s hjemmeside. Det er en bemærkelsesvær-

dig udvikling i lyset af den generelt store efterspørgsel

på arbejdskraft i hele samfundet.

For mange har det også vist

sig afgørende at kunne gøre en

forskel for Danmark – også

selvom man ikke nødvendigvis

har en agent i maven.

FORSVARETS EFTERRETNINGSTJENESTE

INDBLIK

VORES hEMMEligE hVERDag

UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 44: Forsvarets Efterretningstjenestes publikation INDBLIK 2021-2022, fra forsvarsministeren

UNIPWNIE OG CYBER-

DEMON – DEN SØDESTE

OG ONDESTE CTF

FE har taget nye metoder i brug

for at tiltrække talenter. Med Capture

The Flag-events skal især folk i

hackermiljøet gøres opmærksomme

på muligheden for at arbejde i FE.

FE er i stor konkurrence med det øvrige arbejdsmarked

om at tiltrække dygtige talenter – ikke mindst inden for

it-området. FE’s traditionelle lukkethed for at beskytte

vores særlige kapaciteter har betydet, at de fleste uden

for FE kun ved meget lidt om, hvad FE egentlig er for

en arbejdsplads. Vil vil naturligvis stadig beskytte vores

hemmeligheder, men vi arbejder målrettet på at dele

så meget som muligt om, hvad FE egentlig er for en

størrelse. Som led i den indsats har FE forsøgt at skabe

opmærksomhed i de danske hackermiljøer ved at af-

holde en såkaldt Capture The Flag (CTF), der appellerer

direkte til en specifik målgruppe og gør opmærksom

på FE som en mulig arbejdsplads.

HVAD ER CTF?

CTF (Capture The Flag) er i hackersammen-

hæng en konkurrence om at løse opgaver

med komplekse problemstillinger. Det kan

være at bryde ind i systemer eller program-

mer, som er designet specifikt til konkur-

rencen, eller finde skjulte beskeder. Når en

opgave er løst, får spilleren et flag, som kan

omdannes til point. Spillerne kan sidde

fysisk sammen, når de spiller, eller hver for

sig. Varigheden af en CTF kan være forskellig,

men er typisk 48 timer.

I 2022 lancerede FE for første gang en CTF i skikkelse

af ”Cyberdemon – Danmarks ondeste CTF”, hvor ikke

færre end 810 hold deltog i den indledende kvalifikation.

Den følges i 2023 op med Danmarks sødeste CTF,

”Unipwnie”. CTF’erne er udviklet af medarbejdere i FE

og er på et højt niveau. De afspejler de opgaver og den

verden, potentielle nye medarbejdere møder i FE.

Deltagerne udfordres med opgaver og gåder inden

for en række forskellige emner, der i mere eller mindre

grad relaterer sig til hacker-discipliner. Det er bl.a. emner

som software-reversering, krypto, web-sikkerhed og

binary exploitation.

Indledningsvist afvikles en online kvalifikation, som

er åben for alle. Herfra kvalificerer de bedste hold

sig til et fysisk finaleevent, der i 2022 blev holdt på

Frederiksberg Slot.

FE AFHOLDER DANMARKS SØDESTE OG ONDESTE CTF

DEN 24. - 26. NOVEMBER 2023.

ONLINE KVALIFIKATION DEN 27. - 29. OKTOBER 2023

FE-CTF.DK

FE afholder

Danmarks ondeste CTF

på Frederiksberg Slot

25.-27. nov. 2022

Online kvaliﬁkation

28.-30. okt. 2022

INDBLIK

FORSVARETS EFTERRETNINGSTJENESTE

FE-CTF.dk

VORES hEMMEligE hVERDag

UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 44: Forsvarets Efterretningstjenestes publikation INDBLIK 2021-2022, fra forsvarsministeren

Mød Claus, underviser i FE

”JEG SKABER

MENNESKELIG

FORANDRING”

Verden er i konstant forandring.

Mød Claus, der er med til at udvikle

efterretningstjenesten, så de

menneskelige kompetencer er med

til at ruste FE til at beskytte Danmark

i den virkelighed, vi står overfor.

Hvornår kan du mærke, at dit arbejde gør en forskel?

FE’s store styrke er de ansatte og deres viden. For at

udvikle en organisation som FE skal medarbejderne

også udvikles, og derfor er mit arbejde direkte med til

at gøre en forskel. Det kan for mange være en stor om-

væltning at begynde i en efterretningstjeneste, og det

er vigtigt for mig at være med til at give nye medarbej-

dere tryghed i det. Det er spændende at være en del

af, og jeg kan stadig blive overrasket over, hvor vigtig en

rolle jeg har.

Hvad er din baggrund?

Jeg er oprindeligt uddannet lærer og har altid arbejdet

med undervisning og udvikling af menneskers kompe-

tencer. FE var for mig en atypisk arbejdsplads inden for

mit fagområde, så jeg havde derfor slet ikke overvejet,

at det kunne være noget for mig. Men da jeg tilfældigvis

faldt over et stillingsopslag, der matchede min faglighed

samt mine ønsker for egen udvikling, blev jeg dybt moti-

veret til at søge stillingen. Nu har jeg været her i ni år.

Hvad gør FE til en spændende arbejdsplads?

Mine kollegaer og jeg kommer med mange forskellige

faglige kompetencer og uddannelsesbaggrunde, og

den diversitet gør, at vi komplementerer hinanden godt.

Som medarbejder i FE skal man ikke kun have lyst

til at bidrage med det, man ved, men også have lyst til

at udvikle sin faglighed og udvide sin opgaveportefølje

inden for sit område. Det er med til at gøre FE til en

spændende arbejdsplads.

Hvad består dit arbejde i?

Mine arbejdsopgaver er meget forskellige, men består

hovedsageligt i at undervise andre ansatte i FE. Mit

arbejde er meget udadvendt, og det kan jeg godt lide.

En af mine yndlingsopgaver er at tage imod nye med-

arbejdere og give dem en god start i FE. Det er en vigtig

opgave for både mig og FE.

Derudover udvikler FE sig på lige fod med andre store

organisationer, så jeg og mine kollegaer arbejder med

relevant kompetenceudvikling af medarbejdere inden

for en bred vifte af fagområder, bl.a. ledelse

Ved din familie og dine venner godt, hvor du

arbejder, og hvad du laver?

Der er ikke mange, der ved, hvor jeg arbejder, og jeg

kan naturligvis ikke fortælle, hvad jeg laver på mit ar-

bejde. Sådan er det at være en del af en efterretnings-

tjeneste, og det har jeg med tiden lært at navigere i.

Det vilkår er til gengæld med til at give et stærkt kolle-

gialt sammenhold.

For at beskytte vores medarbejderes identitet,

optræder de her under et alias

FE’s store styrke er de ansatte

og deres viden. For at udvikle

en organisation som FE, skal

medarbejderne også udvikles,

og derfor er mit arbejde direkte

med til at gøre en forskel.

FORSVARETS EFTERRETNINGSTJENESTE

INDBLIK

VORES hEMMEligE hVERDag

UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 44: Forsvarets Efterretningstjenestes publikation INDBLIK 2021-2022, fra forsvarsministeren

ORGANISATION

FE er organiseret i seks sektorer – tre operative og tre tværgående.

ORGANISATIONSDIAGRAM

Chefen for FE

Direktionen

OPERATIVE SEKTORER

TVÆRGÅENDE SEKTORER

OPERATIVE SEKTORER

TVÆRGÅENDE SEKTORER

De tre operative sektorer beskæftiger sig direkte

med FE’s kerneopgaver: at forebygge og modvirke

trusler mod Danmark og danske interesser.

Efterretning

Sektoren for efterretning samler størstedelen af FE’s

efterretningsmæssige kompetencer og har tre hoved-

opgaver: vidensopbygning, varsling og modvirknings-

indsats. Sektoren indhenter med sine forskellige kapa-

citeter data og informationer, som bearbejdes og

omdannes til analyser og viden. Meget af denne viden

danner grundlag for de varslinger, som FE løbende

leverer til sine kunder.

De tværgående sektorer understøtter FE’s

operative sektorer i deres arbejde.

Efterretning

Center for

Cybersikkerhed

Strategi,

kommunikation

& ledelsessekretariat

Cyberoperationer

Støtte til

Forsvaret

Forsvarsstøtte

& iMinT

Jura &

Ledelsesstøtte

Direktionssekretariat

Kontraterror

Juridisk afdeling

Jura & Ledelsesstøtte

Jura & Ledelsesstøtte har ansvaret for de juridiske op-

gaver i FE, bistår direktionen, koordinerer betjeningen

af Forsvarsministeriet, håndterer presse og kommuni-

kation og varetager forbindelsen til FE’s udenlandske

samarbejdspartnere.

Kina

Militær sikkerhed

Juridisk compliance

Mellemøsten

Cybersituations-

center

Beredskab, tele

& standarder

Militære

cyberoperationer

Rusland

Udvikling, Ressourcer og Intern Sikkerhed

Stabssektoren understøtter hele FE og samler en række

centrale stabsfunktioner. Sektoren har ansvaret for

HR, økonomi og FE’s udviklingsopgaver. Herudover har

stabssektoren ansvaret for FE’s interne sikkerhed.

OSinT

Rådgivning

Udvikling, Ressourcer

& Intern Sikkerhed

økonomi

Center for Cybersikkerhed

Center for Cybersikkerhed medvirker bl.a. til at styrke

cybersikkerheden i de samfundsvigtige sektorer. Det

sker for eksempel gennem rådgivning og monitorering

af myndigheder og virksomheders netværkskommuni-

kation for at imødegå de mest avancerede cyberangreb.

Centeret er desuden myndighed for informationssikker-

hed og beredskab på teleområdet.

Strategisk styring

& udvikling

SiginT

Cyberanalyse

intern sikkerhed

CnE/Cna

Forsvar

& akkreditering

Data & avanceret

analyse

infrastruktur

& it-support

Data, It & Avanceret

Teknologi

it-sikkerhed

Data, IT og Avanceret Teknologi

Sektoren for Data, IT og Avanceret Teknologi har an-

svaret for at udvikle og vedligeholde FE’s data- og

teknologinfrastruktur og for FE’s elektroniske indhent-

ningskapaciteter. Herudover står sektoren for drift

og udvikling af it-systemer og applikationer samt den

interne it-sikkerhed.

hUMinT/ROlinT

Støtte til Forsvaret

Sektoren har ansvaret for at støtte Forsvaret og NATO.

Det omfatter bl.a. ansvaret for den militære sikkerhed

inden for Forsvarsministeriets område, at yde efterret-

ningsmæssig støtte til militære operationer og at støtte

Forsvaret med både offensive og defensive cyberope-

rationer (Computer Network Operations, CNO) i forbin-

delse med militære operationer.

analyse & kvalitet

produkt

& applikation

FORSVARETS EFTERRETNINGSTJENESTE

INDBLIK

VORES hEMMEligE hVERDag

UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 44: Forsvarets Efterretningstjenestes publikation INDBLIK 2021-2022, fra forsvarsministeren

FE’S

ØKONOMISKE

RAMME

FE fik i 2023 en samlet bevilling på ca. 1.388 millioner

kroner, hvilket er en stigning i forhold til 2022, hvor

bevillingen var på 1.109 millioner kroner.

I juni 2023 blev der indgået et nyt tiårigt forsvarsforlig

(2024-2033), som betyder, at der skal investeres 143

mia. kroner i dansk forsvar og sikkerhed. Forliget er

et rammeforlig, som udmøntes løbende, og derfor er

FE’s økonomiske ramme i perioden endnu ikke fastlagt.

FE’s bevilling bliver overordnet brugt på FE’s kerneopgave

med at identificere og modvirke trusler mod Danmark

og danske interesser. Præcis hvordan pengene bruges,

kan vi ikke fortælle offentligt, da det kan afsløre FE’s

kapaciteter. Den teknologiske udvikling betyder dog, at

der løbende investeres i nye teknologier til brug for FE’s

indhentning.

INDBLIK

Forsvarets Efterretningstjenestes

beretning 2021-2022

Udgivelse

november 2023

Foto

Forside: Unsplash

Side 4, 9, 27, 33, 42: Trine Bukh

Side 7, 14, 20, 23, 36, 39, 48: Unsplash

Side 29: pexels

Side 16, 24, 30, 40, 46, 62: adobe Stock

Design og layout

e-Types

Tryk

graphicUnit apS

Papir

indhold: Scandia 2000 White 130 g

Omslag: Scandia 2000 White 300 g

FORSVARETS EFTERRETNINGSTJENESTE

UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 44: Forsvarets Efterretningstjenestes publikation INDBLIK 2021-2022, fra forsvarsministeren

Forsvarets Efterretningstjeneste

Kastellet 30

2100 København Ø

Telefon: 3332 5566

fe-ddis.dk

cfcs.dk