Det Udenrigspolitiske Nævn 2023-24
UPN Alm.del Bilag 353
Offentligt
2905008_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
EUKOOR, sagsnr.: 24/20243
Den 12. september 2024
Rådsmøde (almindelige anliggender) den 24. september 2024
SAMLENOTAT
1.Præsentation af det ungarske formandskabs prioriteter
- Præsentation af formandskabet, politisk drøftelse
KOM-dokument foreligger ikke
2. Forberedelse af møde i Det Europæiske Råd den 17.-18. oktober 2024
–
udkast til kommenteret dagsorden
- Politisk drøftelse
KOM-dokument foreligger ikke
3. Den årlige dialog om retsstatsprincippet
–
horisontal drøftelse
- Politisk drøftelse
KOM (2024) 0800
4. Den generelle trend i udviklingen i retsstatssituationen i udvalgte kandidatlande
- Politisk drøftelse
KOM (2024) 0800
2
4
6
8
1
 UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (alm. anliggender) den 24. september 2024
2905008_0002.png
1.
Præsentation af det ungarske formandskabs prioriteter
- Præsentation af formandskabet, politisk drøftelse
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat.
1. Resumé
Ungarn overtog den 1. juli 2024 det roterende formandskab for Rådet. Der forventes på rådsmødet (almindelige anliggen-
der) en præsentation af formandskabets prioriteter. Der forventes ikke nogen reel drøftelse af prioriteterne. Formand-
skabsprogrammet har syv overordnede overskrifter: 1) en ny europæisk konkurrenceevnestrategi, 2) styrkelse af europæ-
isk forsvarspolitik, 3) en konsistent og merit-baseret udvidelsespolitik, 4) dæmme op for illegal migration, 5) forme frem-
tidens samhørighedspolitik, 6) en landmandsorienteret landbrugspolitik i EU samt 7) adressering af demografiske udfor-
dringer.
2. Baggrund
Ungarn overtog det roterende EU-formandskab den 1. juli 2024. Det ungarske formandskab ventes på rådsmødet (almin-
delige anliggender) den 24. september 2024 at præsentere sine prioriteter for arbejdet i Rådet under sin formandskabs-
periode.
3. Formål og indhold
Det ungarske formandskabsprogram er centreret omkring syv overordnede overskrifter:
1. En ny europæisk konkurrenceevnestrategi
Styrkelse af europæisk konkurrenceevne vil spille en afgørende rolle for det ungarske formandskab. Formandskabet vil
anlægge en holistisk tilgang ved at indtænke konkurrenceevne i drøftelserne på tværs af alle politikområder. Målet er at
bidrage til en teknologineutral industristrategi, et løft af europæisk produktivitet, en åben økonomi og internationalt
samarbejde samt fleksible arbejdsmarkeder, som skaber sikre jobs med stigende lønninger. Formandskabet vil derud-
over bl.a. have fokus på at udbygge det indre marked, støtte til små og mellemstore virksomheder og fremme af grøn og
digital omstilling.
2. Styrkelse af europæisk forsvarspolitik
I lyset af geopolitiske konflikter i Europa og verden og behovet for, at Europa styrker sine forsvarskapabiliteter betyde-
ligt, vil det ungarske formandskab lægge særlig vægt på at styrke den europæiske forsvarsteknologiske og -industrielle
base. Det vil bl.a. indebære forsvarsinnovation og øget samarbejde om forsvarsanskaffelser mellem medlemslandene.
3. En konsistent og meritbaseret udvidelsespolitik
For formandskabet er det afgørende, at udvidelsespolitikken forbliver meritbaseret, balanceret og troværdig. Man har i
den sammenhæng særligt fokus på landene på Vestbalkan. For at udvikle EU’s samarbejde med partnerlande planlæg-
ger formandskabet et EU-Vestbalkan-topmøde og et topmøde i regi af European Political Community (EPC).
4. Dæmme op for illegal migration
Formandskabet ser migrationspresset mod Europa som en stor udfordring og har i særdeleshed fokus på den eksterne
dimension af migration, herunder effektivt samarbejde med tredjelande, øgede hjemsendelsesrater og innovative løs-
ninger inden for asylreglerne. Derudover har formandskabet til hensigt at understrege vigtigheden af ekstern grænse-
kontrol og behov for EU-finansiering til dette område.
5. Forme fremtidens samhørighedspolitik
En velstruktureret og balanceret samhørighedspolitik er i formandskabets optik et nøgleinstrument til at reducere regio-
nale uligheder i EU og sikre økonomisk og social sammenhængskraft. Man ønsker at gennemføre højniveaudrøftelser
om fremtidens samhørighedspolitik, bl.a. om dens rolle i at styrke EU’s konkurrenceevne og beskæftigelse samt adres-
sere demografiske udfordringer.
6. En landmandsorienteret landbrugspolitik i EU
Formandskabet betoner, at landbruget i dag står over for flere udfordringer end nogensinde, og det truer mange euro-
pæiske landmænds økonomiske fundament. På den baggrund vil formandskabet opfordre Rådet (landbrug og fiskeri) til
at vejlede Kommissionen om formuleringen af retningslinjerne for EU's fælles landbrugspolitik efter 2027 med fokus på
en konkurrencedygtig, kriseresistent og landmandsorienteret landbrugssektor.
2
 UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (alm. anliggender) den 24. september 2024
2905008_0003.png
7. Adressering af demografiske udfordringer
Formandskabet ønsker at sætte fokus på Europas demografiske udfordringer, herunder aldrende befolkninger, vel-
færdssystemer under pres og mangel på arbejdskraft. Området skaber i stigende grad problemer for europæisk konkur-
renceevne og holdbarheden af EU-landenes offentlige finanser. Det påpeges, at Kommissionens demografiske værktøjs-
kasse fra oktober 2023 udgør et godt fundament for at drøfte håndteringen af disse udfordringer.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Præsentationen af formandskabsprogrammet ventes ikke i sig selv at indebære statsfinansielle konsekvenser eller kon-
sekvenser for EU’s budget, samfundsøkonomien, erhvervslivet,
miljøet eller beskyttelsesniveauet. Der vil blive taget kon-
kret stilling til eventuelle konsekvenser i forbindelse med behandlingen af de enkelte forslag inden for prioriteterne.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
De øvrige medlemslande forventes at tage formandskabsprogrammet til efterretning.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen vil tage punktet til efterretning, idet der konkret vil blive taget stilling til de enkelte forslag under prioriteterne,
når de fremlægges.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
3
 UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (alm. anliggender) den 24. september 2024
2905008_0004.png
2. Forberedelse af møde i Det Europæiske Råd den 17.-18. oktober 2024
–
udkast til kommenteret dagsorden
- Politisk drøftelse
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat
1. Resumé
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 24. september 2024 forventes kommenteret dagsorden for mødet i
Det Europæiske Råd (DER) den 17.-18. oktober 2024 at blive præsenteret og drøftet. Den kommenterede dagsor-
den foreligger endnu ikke. Det er aktuelt forventningen, at der på mødet i Det Europæiske Råd blandt andet vil
være en drøftelse af Ukraine, sikkerhed og forsvar samt situationen i Mellemøsten. Der forventes også en drøftelse
om konkurrenceevne. Regeringen ventes at tage formandskabets præsentation af den kommenterede dagsorden
til efterretning.
2. Baggrund
Der afholdes møde i Det Europæiske Råd den 17.-18. oktober 2024. I henhold til forretningsordenen for Det Euro-
pæiske Råd (artikel 3) forbereder Rådet (almindelige anliggender) møderne i Det Europæiske Råd.
3. Formål og indhold
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 24. september 2024 forventes en kommenteret dagsorden for mødet
i Det Europæiske Råd (DER) den 17.-18. oktober 2024 at blive præsenteret og drøftet. Den kommenterede dagsor-
den foreligger endnu ikke. Det er aktuelt forventningen, at der på mødet i Det Europæiske Råd vil være en drøf-
telse af Ukraine, sikkerhed og forsvar samt situationen i Mellemøsten. Der forventes også en drøftelse om konkur-
renceevne på baggrund af Mario
Draghi’s
rapport. Hertil kan forventes et eller flere udenrigspolitiske emner. Re-
geringen ventes at tage formandskabets præsentation af den kommenterede dagsorden til efterretning.
Det må forventes, at dagsordenen kan blive justeret frem mod mødet i Det Europæiske Råd.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Den kommenterede dagsorden for mødet i Det Europæiske Råd den 17.-18. oktober 2024 forventes ikke i sig selv
at indebære statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget, samfundsøkonomien, erhvervslivet,
miljøet eller beskyttelsesniveauet. Det er dog muligt, at mødet i Det Europæiske Råd vil blive fulgt op af konkrete
retsakter, målsætninger, konklusioner eller andet, der vil kunne få sådanne konsekvenser. Konsekvenserne af
disse vil først kunne vurderes, når der foreligger konkrete forslag.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Idet der endnu ikke foreligger en kommenteret dagsorden, kendes andre landes holdninger ikke på nuværende
tidspunkt.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen ventes at tage formandskabets præsentation af den kommenterede dagsorden til efterretning.
4
 UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (alm. anliggender) den 24. september 2024
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
5
 UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (alm. anliggender) den 24. september 2024
2905008_0006.png
3. Den årlige dialog om retsstatsprincippet
–
horisontal drøftelse
- Politisk drøftelse
KOM (2024) 0800
Nyt notat
1. Resumé
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 24. september 2024 forventes en præsentation af Kommissionens
femte årlige retsstatsrapport. Præsentationen forventes efterfulgt af en horisontal drøftelse af retsstatssituationen
på tværs af EU. Fra dansk side støtter man Kommissionens indsats for at øge monitoreringen af retsstatsforhol-
dene i medlemslandene. Fra dansk side støtter man ligeledes, at det ungarske formandskab fortsætter retsstatsdi-
alogen, som indebærer først en horisontal drøftelse og efterfølgende landespecifikke drøftelser på senere rådsmø-
der på baggrund af Kommissionens rapport.
2. Baggrund
Kommissionen offentliggjorde den 24. juli 2024 sin femte årlige retsstatsrapport. Rapporten redegør for retsstats-
forholdene på tværs af EU og særskilt i de enkelte medlemslande. For første gang er udvalgte kandidatlande
–
Al-
banien, Montenegro, Nordmakedonien og Serbien
–
også omfattet af rapporten.
Som led i indsatsen for at styrke retsstatsprincippet
i EU’s medlemslande lagde Kommissionen i en meddelelse fra
juni 2019 op til, at Kommissionen på årlig basis skulle udarbejde en retsstatsrapport. Formålet med den årlige rap-
port er at monitorere efterlevelsen af retsstatsprincippet på tværs af EU’s
medlemslande for bedre rettidigt at
kunne identificere problematiske tendenser og dermed forebygge, at de udvikler sig til deciderede problemer. Til-
taget nyder bred opbakning blandt medlemslandene. Rapportens fokusområder er: retssystemet, anti-korruption,
mediepluralisme og -frihed, samt andre institutionelle emner i relation til magtadskillelse.
Rapporten baserer sig primært på skriftlige bidrag fra samtlige medlemslande samt på anerkendte kilder såsom
Venedig-Kommissionen og Europarådets anti-korruptionsenhed, GRECO. Derudover har Kommissionen gennem-
ført landebesøg (fysisk/virtuelt) under udarbejdelsen af rapporten. Rapporten indeholder konkrete, landespeci-
fikke anbefalinger til hvert medlemsland mhp. at forbedre retsstatstilstanden.
Rapporten udgør et solidt grundlag for at vurdere retsstatssituationen på tværs af EU. Samtidig tilvejebringer rap-
porten grundlaget for Rådets årlige dialog om retsstatsprincippet, som indebærer først en horisontal drøftelse af
retsstatssituationen i EU og dernæst landespecifikke drøftelser. Siden Kommissionen offentliggjorde sin første
retsstatsrapport i 2020, er der indtil videre blevet gennemført landespecifikke drøftelser af alle medlemslandene,
herunder også Danmark på rådsmødet (almindelige anliggender) den 24. oktober 2023.
De landespecifikke drøftelser af de næste fire medlemslande (Polen, Malta, Nederlandene og Østrig) forventes
gennemført på rådsmødet (almindelige anliggender) den 19. november 2024.
3. Formål og indhold
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 24. september 2024 forventes en præsentation af retsstatsrapporten
efterfulgt af en horisontal drøftelse med afsæt i retsstatsrapportens indledende kapitel om retsstatssituationen på
tværs af EU.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
6
 UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (alm. anliggender) den 24. september 2024
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinanserne,
samfundsøkonomien, miljøet, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i ekstern høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
En række medlemslande, herunder Danmark, har løbende udtrykt støtte til Kommissionens øgede monitorering af
retsstatsforholdene på tværs af EU og i de enkelte medlemslande.
Enkelte lande har modsat været mere kritiske over for Kommissionens øgede monitorering.
Der forventes samlet set opbakning til Kommissionens retsstatsrapport samt fortsættelsen af retsstatsdialogen på
baggrund af rapporten efter samme metode som under de seneste formandskaber.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen finder det afgørende, at alle medlemslande lever op til EU’s grundlæggende værdier, herunder demo-
krati og retsstatsprincippet. Efterlevelse af retsstatsprincippet er afgørende for både legitimiteten og effektivite-
ten af samarbejdet mellem EU’s medlemslande,
inkl. det indre marked. Regeringen bakker derfor varmt op om
Kommissionens styrkede initiativ om løbende at monitorere og drøfte efterlevelsen af retsstatsprincippet.
Retsstatsrapporten er et nyttigt redskab til at identificere mulige, negative tendenser og til rettidigt at forebygge,
at de udvikler sig til deciderede problemer, som det efterfølgende er vanskeligt at rette op på. Regeringen finder
samtidig, at Kommissionens retsstatsrapport og retsstatsdialogen i Rådet er et nyttigt supplement til artikel 7-pro-
cedurerne, EU-Domstolens retspraksis på området og retsstatsmekanismen.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
7
 UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (alm. anliggender) den 24. september 2024
2905008_0008.png
4. Den generelle trend i udviklingen i retsstatssituationen i udvalgte kandidatlande
- Politisk drøftelse
KOM (2024) 0800
Nyt notat
1. Resumé
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 24. september 2024 forventes en drøftelse af den generelle trend i
udviklingen i retsstatssituationen i udvalgte kandidatlande (Serbien, Nordmakedonien, Montenegro og Albanien).
Det er første gang, at retsstatssituationen i kandidatlande er inkluderet i Kommissionens retsstatsrapport. Fra
dansk side støtter man Kommissionens indsats for at øge monitoreringen af retsstatsforholdene i kandidatlandene
med den forståelse, at retsstatsdialogen holdes adskilt fra udvidelsesprocessen.
2. Baggrund
Kommissionen offentliggjorde den 24. juli 2024 sin femte årlige retsstatsrapport. Rapporten redegør for retsstats-
forholdene på tværs af EU og særskilt i de enkelte medlemslande. For første gang er udvalgte kandidatlande
–
Al-
banien, Montenegro, Nordmakedonien og Serbien
–
også omfattet af rapporten.
Formålet med den del af rapporten, som vedrører udvalgte kandidatlande, er som den øvrige del af rapporten at
monitorere efterlevelsen af retsstatsprincippet for bedre rettidigt at kunne identificere problematiske tendenser
og dermed forebygge, at de udvikler sig til deciderede problemer. Tiltaget nyder bred opbakning blandt medlems-
landene. Rapportens fokusområder er: retssystemet, anti-korruption, mediepluralisme og -frihed, samt andre in-
stitutionelle emner i relation til magtadskillelse.
Rapporten baserer sig primært på skriftlige bidrag fra kandidatlandene selv samt på anerkendte kilder såsom Ve-
nedig-Kommissionen og Europarådets anti-korruptionsenhed, GRECO. Derudover har Kommissionen gennemført
landebesøg (fysisk/virtuelt) under udarbejdelsen af rapporten. Modsat landekapitlerne om EU-landene indeholder
landekapitlerne om de fire kandidatlande ikke konkrete, landespecifikke anbefalinger.
Rapporten udgør et solidt grundlag for at vurdere retsstatssituationen i de udvalgte kandidatlande og knytte dem
tættere på EU’s interne arbejde herom, så det synliggøres også for de pågældende kandidatlande, at efterlevelsen
af retsstatsprincipperne er noget, man som medlemsland løbende vurderes på. Retsstatsdialogen med de fire kan-
didatlande er adskilt fra udvidelsesprocessen, herunder kandidatlandenes arbejde med at leve op til kravene i det
forhandlingscluster, der omfatter retsstatskapitlerne kapitel 23 (retsvæsenet og grundlæggende rettigheder) og
kapitel 24 (Retfærdighed, frihed og sikkerhed).
3. Formål og indhold
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 24. september 2024 forventes en generel drøftelse af retsstatssituati-
onen i de fire udvalgte kandidatlande med afsæt i retsstatsrapportens kapitler om de pågældende lande.
Angående
Serbien
noteres det, at retssystemet har været genstand for substantielle reformer de senere år, om
end det i rapporten konstateres, at det politisk pres på retssystemet og offentlige anklagere fortsat er højt. På an-
tikorruptionsområdet konstateres, at den retlige ramme for at bekæmpe korruption generelt er på plads, men at
der mangler opfølgning på implementeringssiden
–
ikke mindst i højniveausager. Mediereguleringen er i vidt om-
fang tilpasset EU’s lovgivning, om end man stadig ikke lever fuldt op til EU’s regler
for mediepluralisme og profes-
sionelle standarder
–
særligt inden for elektroniske medier
–
ligesom der i rapporten udtrykkes bekymring for
journalisters sikkerhed. Endelig konstateres, at det serbiske parlament møder hindringer i arbejdet med at agere
modvægt til regeringen i form af manglende uafhængighed, transparens og også effektivitet.
Angående
Albanien
konstateres det, at landet har implementeret en substantiel retsreform siden 2016, om end
politisk indblanding i retsprocesser stadig er en bekymringsfaktor, ligesom mangel på finansielle og menneskelige
ressourcer sætter sit præg på kvaliteten i retsplejen. På antikorruptionsområdet er den juridiske ramme generelt
på plads, om end de specialiserede håndhævelsesmyndigheder ses at mangle ressourcer. Der anses også at være
brug for øget fokus på at forbedre myndighedskoordinationen. På mediefrihedsområdet rejses der spørgsmål ved
8
 UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (alm. anliggender) den 24. september 2024
uafhængigheden hos såvel den audiovisuelle reguleringsmyndighed som den nationale broadcaster. Endelig kon-
stateres det, vedrørende den institutionelle magtdeling, at lovgivningsprocessen kunne være mere effektiv i ind-
dragelsen af offentlige høringer, ligesom arbejdet i parlamentet er præget af omfattende politisk polarisering.
Angående
Montenegro
konstateres det, at retssystemet er genstand for en intens reformindsats, som vil bringe
landet endnu tættere på EU’s
regler og internationale standarder. Der konstateres dog fortsat udfordringer med
udnævnelsen af dommere og opretholdelsen af etiske og professionelle standarder, ligesom retssystemet generelt
mangler ressourcer. På antikorruptionsområdet sikrer den eksisterende lovgivning en kriminalisering af de fleste
former for korruption, ligesom efterforskning og retsforfølgelse i højniveausager beskrives som stabil. Der er dog
stadig udfordringer, herunder vedrørende den lovgivningsmæssige ramme, der regulerer finansieringen af politi-
ske partier. På mediefrihedsområdet vedtog Montenegro i juni en række nye love, som sikrer overensstemmelse
med EU’s
regler for bl.a. transparens i forhold til medieejerskab og som styrker de specialiserede myndigheders
håndhævelse af den regulatoriske ramme. På den del, som vedrører den institutionelle magtdeling, konstateres
bl.a. manglende opfølgning på Ombudsmandens anbefalinger, ligesom der er udfordringer med inddragelse af of-
fentlige høringer i lovgivningsprocessen.
Angående
Nordmakedonien
har arbejdet med retssystemet de seneste år fokuseret på at styrke dets uafhængig-
hed, effektivitet og professionalisme. Der udtrykkes dog alvorlig bekymring for særligt uafhængigheden, bl.a. i for-
hold til udnævnelsen af anklagere og dommere, ligesom retssystemet ses at være underfinansieret. På antikorrup-
tionsområdet er en national strategi på plads, men dens implementering lader dog tilbage at ønske. Der konstate-
res høj risiko for korruption på mange områder, ligesom nylige ændringer af straffeloven har svækket retsforføl-
gelsen, ikke mindst i højniveausager. På mediefrihedsområdet nævner rapporten manglende uafhængighed på
myndighedssiden og hos den nationale broadcaster, samt udfordringer vedrørende transparens i medieejerska-
bet. Der noteres også, at trusler og vold mod journalister er forekommende. Endelig hvad angår den institutionelle
magtdeling, fremhæves den politiske polarisering i parlamentet som grund til forsinkelser i lovgivningsarbejdet og
heraf følgende overdrevet brug af hasteprocedurer, ligesom der også noteres mangler ift. lovgivningsprocessens
inklusivitet, herunder hvad angår civilsamfundet.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinanserne,
samfundsøkonomien, miljøet, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i ekstern høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er generelt bred støtte blandt medlemslandene til Kommissionens øgede monitorering af retsstatsforholdene
i de fire udvalgte kandidatlande med den forståelse, at retsstatsdialogen holdes adskilt fra udvidelsesprocessen.
Der forventes samlet set opbakning til Kommissionens retsstatsrapport samt fortsættelsen af retsstatsdialogen
med udvalgte kandidatlande på baggrund af rapporten. Erfaringerne fra denne første dialog vil vise, om der er be-
hov for at justere metoden i forlængelse af kommende retsstatsrapporter.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen finder det afgørende, at alle medlemslande lever op til EU’s grundlæggende værdier, herunder demo-
krati og retsstatsprincippet. Efterlevelse af retsstatsprincippet er afgørende for både legitimiteten og effektivite-
ten af samarbejdet mellem EU’s medlemslande, inkl. det indre marked. Regeringen bakker derfor varmt op om
9
 UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 353: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (alm. anliggender) den 24. september 2024
Kommissionens styrkede initiativ om løbende at monitorere og drøfte efterlevelsen af retsstatsprincippet også hos
udvalgte kandidatlande, der i sagens natur alle har et medlemskabsperspektiv. Retsstatsdialogen skal holdes ad-
skilt fra udvidelsesprocessen og det vigtige arbejde i det spor med at leve op til kravene i retsstatskapitlerne.
I forhold til kandidatlandene er retsstatsrapporten et nyttigt redskab til at sætte yderligere fokus på mulige, nega-
tive tendenser og til rettidigt at forebygge, at de udvikler sig til deciderede problemer, som det efterfølgende kan
være vanskeligere at rette op på.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
10