Det Udenrigspolitiske Nævn 2023-24
UPN Alm.del Bilag 338
Offentligt
2895151_0001.png
Indlæg til udenrigsministeren
Besvarelse af URU alm. del samrådsspørgsmål M og N d. 18.06.2024
Enhed
MENA
Sagsbehandler
Regitze Josefina Løth
Dato
12-06-2024
Tak for ordet. Inden jeg svarer på de konkrete spørgsmål, vil jeg gerne
indlede med at minde om bevæggrundene for regeringens beslutning
om at fremsætte lovforslaget om forbud mod utilbørlig behandling af
skrifter med væsentlig religiøs betydning for et anerkendt
trossamfund.
Da regeringen i juli måned annoncerede, at man ville se på
mulighederne for at gribe ind over for koranafbrændinger, havde
koranafbrændingerne foran en lang række muslimske landes
ambassader nået et omfang, hvor Danmark i store dele af verden i
stigende grad blev opfattet som et land, der faciliterede forhånelse og
nedgørelse af andre lande og religioner. Der var tale om daglige
afbrændinger i varierende omfang foran især 12 repræsentationer
[Albanien, Algeriet, Egypten, Indonesien, Irak, Iran, Libyen,
Marokko, Niger, Pakistan, Saudi-Arabien og Tyrkiet]. En fortsættelse
af disse forhånelser risikerede at få store konsekvenser, der
grundlæggende kunne skade Danmark og vores ligesindedes
interesser i verden.
Sagsnummer
24/27531
1/6
 UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 338: Svar på spørgsmål vedr. udtalelser fra dekanen for de arabiske ambassadører om koranloven
Politiets
Efterretningstjeneste
(PET)
oplyste
ligeledes,
at
koranafbrændingerne havde haft betydning for det aktuelle
trusselsbillede, og at terrortruslen mod Danmark var skærpet inden for
det i forvejen høje niveau (niveau 4 ud af 5 på PET’s
terrortrusselsskala).
***
Nu til de konkrete samrådsspørgsmål.
I
samrådsspørgsmål
M
spørges
ind
til
den
herværende
palæstinensiske ambassadørs involvering i regeringens beslutning om
koranloven.
Lad mig starte med at sige, at jeg ikke kan genkende billedet, som
angivet i Frihedsbrevet, af at den palæstinensiske ambassadør skulle
have spillet en afgørende rolle i regeringens beslutning, hverken i egen
kapacitet eller qua sin rolle som dekan for den arabiske gruppe. Det er
klart, at koranafbrændingerne selvfølgelig var et emne, der optog især
de berørte lande. Man kan næppe fortænke ambassadører i at være
bekymrede, når der dagligt demonstreres og brændes koraner af foran
deres ambassader. For blot at give et billede af omfanget, så blev der
i perioden 21. juli 2023 og løbende frem til, at loven trådte i kraft den
14. december 2023, anmeldt over 550 demonstrationer med bog- og
flagafbrændinger, som først og fremmest fandt sted foran de
muslimske landes ambassader.
2/6
 UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 338: Svar på spørgsmål vedr. udtalelser fra dekanen for de arabiske ambassadører om koranloven
Jeg kan oplyse, at Udenrigsministeriet i perioden fra januar 2023 til
lovens vedtagelse den 7. december 2023 holdt i alt seks møder med
kredsen
af
OIC-ambassadører,
herunder
også
med
den
palæstinensiske ambassadør, ligesom jeg selv talte med en lang række
af mine udenrigsministerkollegaer fra de muslimske lande i perioden.
Fælles for disse samtaler var, at landenes repræsentanter gav udtryk
for deres bekymring, mens vi fra dansk side tog klar afstand fra
koranafbrændingerne.
Regeringens beslutning om at sætte ind over for koranafbrændingerne
var dog ikke dikteret af repræsentanter fra andre landes bekymringer,
men af den kontekst, som jeg beskrev indledningsvist, hvor Danmark
altså i store dele af verden i stigende grad blev opfattet som et land,
der faciliterede forhånelse af andre lande og religioner.
***
Så har vi
samrådsspørgsmål N,
hvor jeg er blevet bedt om at besvare
en række spørgsmål foranlediget af Frihedsbrevets interview den 12.
april med den palæstinensiske ambassadør.
I forhold til
underspørgsmål a
om dialogen med de arabiske
ambassadører kan jeg – i tillæg til svaret på samrådsspørgsmål M -
oplyse, at OIC-ambassadørerne første gang deltog i et møde om
koranafbrændinger i Udenrigsministeriet den 31. januar 2023. Der
blev i 2023 afholdt yderligere fem møder i Udenrigsministeriet i
samme kreds, herunder om blandt andet koranafbrændinger.
3/6
 UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 338: Svar på spørgsmål vedr. udtalelser fra dekanen for de arabiske ambassadører om koranloven
Med
underspørgsmål b
ønskes svar på, hvordan forløbet sidste år
adskilte sig fra forløbet under tegning-sagen. Den 30. september 2005
udgav JP som bekendt 12 satiriske tegninger af profeten Muhammed.
11 ambassadører fra muslimske lande anmodede i oktober 2005 den
daværende statsminister om et møde, og derpå fulgte som bekendt
blandt andet boykot af danske varer, hjemkaldelse af ambassadører og
afbrænding af danske repræsentationer. Så ja, forløbet var anderledes
dengang, men jeg mener heller ikke, at vi kan sammenligne de to
situationer.
Tegning-sagen handlede om retten til at anvende karikaturer – et
vigtigt element i pressefriheden og i øvrigt også udtryk for en
århundredgammel dansk satiretradition. Noget som regeringen den
dag i dag selvfølgelig også vil forsvare – og i øvrigt også helt bevidst
jo netop ikke greb ind over for i forbindelse med den vedtagne lov om
forbud mod utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs
betydning for et anerkendt trossamfund. Der skal ikke herske tvivl om,
at flere af OIC-landene sikkert også gerne havde set regeringen tage
et sådant skridt, men det gjorde vi altså ikke, og det ønskede vi heller
ikke.
Endelig må jeg bemærke, at ytringsfriheden naturligvis er og bliver en
grundpille i et demokratisk samfund som Danmark, og at loven ikke
ændrer på, at ytringsfriheden fortsat har meget vide rammer i
Danmark.
4/6
 UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 338: Svar på spørgsmål vedr. udtalelser fra dekanen for de arabiske ambassadører om koranloven
Men det vi var vidne til i 2023 var, at ganske få individer – i min optik
– desværre misbrugte ytringsfriheden til at søge at forhåne og
fremprovokere reaktioner i og fra andre lande.
Hvad angår
underspørgsmål (c),
som omhandler arabiske
ambassadørers møder i Udenrigsministeriet og Justitsministeriet, så
har jeg allerede svaret på dette i underspørgsmål a. Ifølge
Udenrigsministeriets akter har den palæstinensiske ambassadør
derudover i egen kapacitet haft tre møder med Udenrigsministeriet i
samme periode [6. juli, 10. oktober og 10. november]. Disse møder
handlede
primært
om
situationen
i
Israel
og
Palæstina.
Justitsministeriet oplyser derudover, at der ikke har været afholdt
møder med arabiske ambassadører i Justitsministeriet vedrørende
koranafbrændinger. Justitsministeriet deltog imidlertid i nogle af
møderne med OIC-ambassadørerne i Udenrigsministeriet.
Underspørgsmål (d)
går på, om jeg er enig i den palæstinensiske
ambassadørs udlægning af, at loven aldrig var blevet til noget, hvis
ikke det var for hans møder med Udenrigsministeriet. Det er jeg ikke
enig i. Regeringens beslutning om at sætte ind over for
koranafbrændingerne var, som jeg også allerede har nævnt, ikke
dikteret af ambassadørernes bekymringer. Men derimod af det faktum,
at koranafbrændingerne i 2023 havde nået et omfang, hvor Danmark i
store dele af verden i stigende grad blev set som et land, der
faciliterede forhånelse og nedgørelse af andre lande og religioner.
5/6
 UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 338: Svar på spørgsmål vedr. udtalelser fra dekanen for de arabiske ambassadører om koranloven
Noget som risikerede at få store konsekvenser, der grundlæggende
kunne skade Danmark og vores ligesindedes interesser i verden. Den
situation forholdt regeringen sig ansvarligt til – ved at indføre loven.
Tak for ordet.
6/6