Det Udenrigspolitiske Nævn 2023-24
UPN Alm.del Bilag 337
Offentligt
2895138_0001.png
Folketingets Udenrigsudvalg
Dato
09/07-2024
Bilag
Oversigt
Sag
24/27531
Enhed
MENA
URU alm. del – svar på spørgsmål 215 fra Peter Skaarup stillet den
24. juni 2024 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Vil ministeren som opfølgning på afholdelse af samråd i Udenrigsudvalget den 18.
juni 2024 oversende en kronologisk oversigt over samtlige møder og
korrespondancer, som Udenrigsministeriet og/eller Justitsministeriet har haft med
Palæstinas diplomatiske repræsentant i Danmark, Manuel Hassasian, og/eller
gruppen af arabiske ambassadører, herunder OIC-kredsen, vedrørende den
såkaldte koranlov? Oversigten bedes omfatte perioden fra foråret 2023 og indtil
koranloven blev vedtaget i Folketinget den 8. december 2023, herunder med
angivelse af de centrale nedslagspunkter for regeringens politiske udmelding om
ambitionen om at indskrænke ytringsfriheden i forhold til ”utilbørlig behandling” af
religiøse tekster, fremsættelse af lovforslaget i Folketinget m.v. Oversigten bedes
endvidere angive, hvilke dagsordenspunkter der blev drøftet i de pågældende
møder, og hvilken deltagerkreds der deltog i de pågældende møder. Vil ministeren
endvidere – eventuelt i fortrolig form – oversende referat fra de ovenfor nævnte
møder?
Svar
Jeg vedlægger den efterspurgte oversigt, hvoraf det bl.a. fremgår, hvilke møder der
blev afholdt med OIC-ambassadørerne, og hvad der blev talt om. Der er ikke, i
tillæg hertil, afholdt selvstændige møder med den palæstinensiske ambassadør om
koranafbrændingerne. Som jeg nævnte på samrådet den 18. juni 2024, vil selve
referaterne fra møderne ikke blive oversendt, bl.a. ud fra hensynet til andre landes
almindelige forventning om fortrolighed i møder med Udenrigsministeriet.
Med venlig hilsen
Lars Løkke Rasmussen
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail:
[email protected]
Web: UM.dk