Det Udenrigspolitiske Nævn 2023-24
UPN Alm.del Bilag 32
Offentligt
2777118_0001.png
4. maj 2023
DIIS OG FORSVARSFORLIGET 2024-2034
Behov for ny viden og policy-arbejde om dansk forsvars- og sikkerhedspolitik
Krigen i Ukraine og Sverige og Finlands forventede optagelse i NATO samt dansk deltagelse i EU’s
forsvarsdimension uden forbehold stiller Danmark over for nye udfordringer, men også muligheder.
Det samme gælder de vedvarende stormagtsspændinger omkring Grønland og Arktis, hvor
Danmark og Rigsfællesskabet har en central rolle at spille. Samtidig ser vi øget usikkerhed på
cybersikkerhed, energi- og migrationsområdet, hvilket har medført voksende udfordringer for
danske myndigheder, virksomheder og borgere, såvel som stigende elpriser og stor politisk
uenighed EU-landene imellem.
Uden for Europas grænser skal Danmark agere i en bredere sikkerhedspolitisk kontekst. Det
gælder ikke mindst ift. Kinas rolle i Indo-Stillehavsregionen, hvor nye sikkerhedspolitiske
udviklinger har vist sig. Endelig er der de afledte sikkerhedspolitiske konsekvenser af
klimaforandringerne. Det skaber mere end nogensinde behov for ny viden og nyt policy-arbejde i
det politiske beslutningsrum.
Dansk Institut for International Studier (DIIS) har i det nuværende forsvarsforlig – og igennem sit
20-årige virke - gennemført en lang række forsvars- og sikkerhedspolitiske studier om de
komplekse internationale udviklinger, som viser sig på områder med relevans for Danmarks
sikkerhed og rolle i verden. Studierne belyser spørgsmål af både aktuel og mere langsigtet relevans
på dansk, europæisk, transatlantisk og globalt niveau. Målet med de forsvars- og
sikkerhedspolitiske studier er at levere velformidlet viden til forsvaret, politikere, praktikere,
erhvervslivet, forsvars- og sikkerhedspolitiske forskningsmiljøer samt til offentligheden generelt.
Ved udgangen af 2023 udløber den nuværende aftale mellem DIIS og Forsvarsministeriet om de
Forsvars- og sikkerhedspolitiske studier. Skal DIIS fortsætte med at levere, forudsætter det en ny
aftale med virkning fra 2024. Nedenstående er et indspil til, hvad DIIS bl.a. ville kunne bidrage
med af forskningsbaseret viden med relevans for dansk forsvars- og sikkerhedspolitik i det
kommende forsvarsforlig.
UKRAINE, ØSTERSØEN OG NORDISK FORSVARSSAMARBEJDE
Optagelsen af Finland og Sverige i NATO vil føre til markante ændringer af den sikkerhedspolitiske
situation i Østersøregionen og for det indre nordiske forsvarssamarbejde. Svensk og finsk
medlemskab som direkte konsekvens af krigen i Ukraine vil styrke NATOs afskrækkelsesprofil i
regionen, men en sikkerhedspolitisk reaktion fra Rusland må også forventes. Samtidig er der en
klar og vedvarende hybrid trussel mod kritisk infrastruktur i Østersøen, som illustreret ved
sprængningerne af de to North Stream-forbindelser. Derudover er der en oplagt
migrationsudfordring, som da Rusland og Belarus sendte migranter mod Litauens og Polens
grænser i et forsøg på at destabilisere Europa. Denne type ikke-militære tilgange kan præge
 UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 32: Materiale til brug for foretræde 9/11-23 vedrørende forsvarsforliget, fra DIIS
Østersøregionen i de kommende årtier. At følge denne helt centrale udvikling fra nordisk, men også
baltisk, tysk og russisk perspektiv vil være af stor betydning for Danmarks sikkerhed.
RIGSFÆLLESSKABETS SIKKERHEDSPOLITIK I ARKTIS
Udviklingen i Grønland, Færøerne og Arktis spiller en væsentlig rolle for dansk forsvars- og
sikkerhedspolitik, såvel som for relationerne inden for Rigsfællesskabet. Om end Rusland næppe
laver større militære aktiviteter, så længe en relativt stor del af landets militære ressourcer er
bundet op på krigen i Ukraine, vil der som i Østersøregionen være behov for at følge de russiske
aktiviteter samt analysere, hvad de betyder for forholdene i det høje nord og også USA's reaktioner
på samme. Her har DIIS med sin ekspertise inden for russiske forhold og politik en unik position,
ligesom DIIS har opjusteret sin ekspertise på Arktis, klimaspørgsmål og sikkerhedspolitik inden for
Rigsfællesskabet.
NY TEKNOLOGI OG DANSK SIKKERHEDSPOLITIK
Den politiske interesse for øgede investeringer i nye teknologier og i den voksende danske
forsvarsindustri, samt udvikling af et mere bæredygtigt forsvar bliver også noget, som
forsvarsforliget skal forholde sig til. Med afskaffelsen af EU-forsvarsforbeholdet og en forventet
forøgelse af forsvarsbudgettet vil Danmark få nye muligheder for at deltage i internationalt forsvars-
og teknologisamarbejde på anden vis end hidtil. Men hastigheden i den forsvarsteknologiske
udvikling og kompleksiteten i både produktions- og afsætningskæderne medfører også store
politiske og juridiske dilemmaer. DIIS kan her bidrage med vores viden om muligheder og
udfordringer i spændingsfeltet mellem de teknologiske, strategiske, politiske, økonomiske og
demokratiske potentialer.
EUROPÆISK FORSVARSSAMARBEJDE OG NATO
DIIS har med udredningen Europæisk forsvarssamarbejde og det danske forsvarsforbehold
opbygget en solid viden om EU's fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (CSDP), EU's geopolitiske
ambitioner og dynamikken i Europa omkring sikkerhed og forsvar. Afskaffelsen af
forsvarsforbeholdet placerer Danmark i en ny position, ikke kun i EU-regi, men også inden for NATO.
Behovet for at forstå denne position er fortsat af vital interesse for Danmarks sikkerhed. Herunder
øget viden om EU’s civil-militære samarbejde, maritim sikkerhed, grænsekontrol (FRONTEX) og EU's
rolle samt om de bredere aspekter af sikkerhed, herunder sanktioner, krigsførelse i cyberspace og
hybrid krigsførelse. Og ikke mindst forholdet mellem EU og NATO.
KINAS ROLLE I INDO-STILLEHAVSREGIONEN
Den globale verdens økonomiske og politiske tyngdepunkt flytter sig i stigende grad mod Indo-
Stillehavsregionen, hvor den eskalerende stormagtsrivalisering mellem USA og Kina præger det
sikkerhedspolitiske landskab. Regionens sikkerhedspolitiske, geografiske, økonomiske og
teknologiske udfordringer påvirker mere og mere Danmark og Europa. Her kan DIIS bidrage med
at afdække implikationerne af den øgede strategiske konkurrence mellem USA og Kina samt de
tilspidsede geopolitiske konflikter omkring Taiwanstrædet og det Sydkinesiske Hav, som forventes
at få afgørende betydning også for Danmark på sigt. Herunder implikationerne for globale
forsyningskæder til f.eks. kritiske mineraler eller mikrochips til danske og europæiske industrier og
Kinas rolle i forhold til cyberangreb, spionage, økonomisk tvang og teknologikonkurrence.
2
 UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 32: Materiale til brug for foretræde 9/11-23 vedrørende forsvarsforliget, fra DIIS
USIKKERHED OG TERRORISME I NORDAFRIKA OG MELLEMØSTEN
Selvom MENA-regionen igennem de senere år har stået i skyggen af uroligheder i Danmarks
umiddelbare nærområde, kan den blive et område, som både EU og NATO igen må forholde sig til,
og det vil også få betydning for Danmark. DIIS har opbygget en stor kapacitet på forskning i
Nordafrika, Mellemøsten og Sahel, hvor flere områder er præget af ustabilitet, som kun er blevet
forværret af Ukraine-krigen. Det har skabt yderligere grobund for terrorgrupper samt øget højrisiko-
migration. Det billede er tydeligt på Middelhavet, hvor rekordmange kaster sig ud på farlige rejser
mod Sydeuropas kyster. DIIS har gennem flere år opbygget en solid viden om migration og militant
islamisme i Nordafrika, Mellemøsten og Sahel. Derudover har DIIS-forskere i de seneste år fulgt
Ruslands og Wagner Groups stigende indflydelse i regionen, og den rolle de spiller i forhold til den
ustabilitet, som for tiden plager Sahel, hvor også danske soldater indtil for nylig har været aktive.
3