Det Udenrigspolitiske Nævn 2023-24
UPN Alm.del Bilag 32
Offentligt
2777117_0001.png
SEKS BUD PÅ FORSVARS- OG
SIKKERHEDSPOLITISKE STUDIER I
DET KOMMENDE FORSVARSFORLIG
 UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 32: Materiale til brug for foretræde 9/11-23 vedrørende forsvarsforliget, fra DIIS
2777117_0002.png
1. Ukraine, Østersøen og
nordisk forsvarssamarbejde
Optagelsen af Finland og
Sverige i NATO vil ændre den
sikkerhedspolitiske situation
i Østersøregionen. Der er
brug for at følge og analysere
udviklingen mhp.:
•
Den forventede
sikkerhedspolitiske
reaktion fra Rusland
Foto: Jonathan Nackstrand/AFP/Ritzau Scanpix
•
Hybride trusler, herunder
angreb mod kritisk
infrastruktur eller
migrationsstrømme, der
kan bruges til at
destabilisere Europa.
 UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 32: Materiale til brug for foretræde 9/11-23 vedrørende forsvarsforliget, fra DIIS
2777117_0003.png
2. Rigsfællesskabets
sikkerhedspolitik i Arktis
Arktis og den øgede
stormagtsrivalisering har
fortsat stor betydning for
både dansk forsvars- og
sikkerhedspolitik og
relationerne til Grønland og
Færøerne. Der er behov for
viden om:
•
Russiske interesser og
aktiviteter i Arktis
fremadrettet
•
Sikkerhedspolitik i
Rigsfællesskabet
•
Klimaforandringernes
indflydelse på
stormagtsrivaliseringen i
Arktis.
Foto: Forsvarsgalleriet
 UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 32: Materiale til brug for foretræde 9/11-23 vedrørende forsvarsforliget, fra DIIS
2777117_0004.png
3. Ny teknologi og dansk
sikkerhedspolitik
Den hastige forsvarsteknologiske
udvikling kræver ny viden, der
kan hjælpe Forsvaret og
beslutningstagere med at
navigere i de nye sikkerheds-
udfordringer.
Centrale spørgsmål inkluderer:
•
Hvordan ændrer nye
teknologier krigens karakter?
•
Hvordan skal Danmark
positionere sig i det
højteknologiske våbenkapløb?
•
Hvordan skal vi i fremtiden
regulere den
forsvarsteknologiske udvikling
på internationalt niveau?
Foto: Dmytro Smoliyenko/Ritzau Scanpix
 UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 32: Materiale til brug for foretræde 9/11-23 vedrørende forsvarsforliget, fra DIIS
2777117_0005.png
4. Europæisk forsvars-
samarbejde og NATO
Afskaffelsen af
forsvarsforbeholdet har skabt
behov for viden om:
•
EU’s civil-militære samarbejde,
maritim sikkerhed,
grænsekontrol (FRONTEX)
•
EU’s rolle og bredere
sikkerhedsaspekter:
sanktioner, krigsførelse i
cyberspace, hybrid krigsførelse
•
Arbejdsdelingen og forholdet
mellem EU og NATO, når EU’s
ambition om strategisk
autonomi konkretiseres
•
Hvor meget Danmark forventes
at levere i EU-regi og Danmarks
rolle i forholdet mellem EU og
NATO.
Foto: Bumble Dee / Alamy Stock Photo
 UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 32: Materiale til brug for foretræde 9/11-23 vedrørende forsvarsforliget, fra DIIS
2777117_0006.png
5. Kinas rolle i Indo-
Stillehavsregionen
Verdens økonomiske og politiske
tyngdepunkt flytter sig i stigende
grad mod Indo-Pacific. Derfor er
der brug for viden om:
•
Hvordan stormagts-
rivaliseringen mellem USA
og Kina påvirker Danmark og
Europa
•
Hvordan regionale forstyrrelser
af globale forsyningskæder
kan påvirke adgangen til
kritiske mineraler og
mikrochips for Danmark og
Europa
•
Kinas rolle ift. cyberangreb,
spionage, økonomisk tvang og
teknologikonkurrence.
Foto: Xinhua/EPA/Ritzau Scanpix
 UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 32: Materiale til brug for foretræde 9/11-23 vedrørende forsvarsforliget, fra DIIS
2777117_0007.png
6. Usikkerhed og terrorisme i
Nordafrika og Mellemøsten
I MENA-regionen og Sahel er
flere områder præget af
ustabilitet. Det har skabt
yderligere grobund for
terrorgrupper og migration.
Derfor kan regionen hurtigt
blive et område, som både
EU, NATO og Danmark igen
må forholde sig til. Der er
behov for viden om:
•
Stabiliseringsdynamikker
•
Global terrorisme og
transnationale bevægelser
•
Ruslands og Wagner
Groups rolle i regionen.
Foto: Florent Vergnes/AFP/Ritzau Scanpix