Det Udenrigspolitiske Nævn 2023-24
UPN Alm.del Bilag 282
Offentligt
2865652_0001.png
Folketingets Udenrigsudvalg
Dato
3. maj 2024
Bilag
Sag
24/24135
Enhed
ØKOSIK/EUJUR
URU alm. del – svar på spørgsmål 169 fra Trine Pertou Mach (EL)
stillet den 5. april 2024 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Det fremgår af ministerens svar på URU alm. del - spørgsmål 126, at
Udenrigsministeriet den 14. februar 2024 midlertidigt har opfordret Rigspolitiet til i
relevant omfang at høre Udenrigsministeriet vedrørende konkrete ansøgninger om
eksport af komponenter til F-35-kampfly. Hvor mange konkrete ansøgninger har
Udenrigsministeriet fået forelagt i perioden fra 14. februar 2024 til nu?
Svar
Når det gælder eksport, hvor danske delkomponenter indgår i F-35, foregår
eksportkontrollen i Danmark som regel med USA som modtager med udgangspunkt
i en udenrigs- og sikkerhedspolitisk rammevurdering for EU, EFTA og NATO-lande
(med undtagelse af Tyrkiet). Dette sker, da det på ansøgningstidspunktet som regel
ikke er kendt, om og i givet fald hvilke F-35-partner- og brugerlande det færdige
produkt med de pågældende delkomponenter eventuelt skal videresælges til.
Eventuel senere eksport af det færdige produkt vil herefter foregå i henhold til
amerikansk eksportkontrol.
Rammevurderingen for EU-, EFTA- og NATO-lande, herunder USA, bygger på en
udenrigs- og sikkerhedspolitisk vurdering på baggrund af kriterierne i Rådets fælles
holdning og FN’s våbenhandelstraktat. I rammevurderingen indgår også landenes
evne og pligt til at gennemføre effektiv eksportkontrol i forbindelse med senere
reeksport ud fra samme hensyn som EU-reglerne.
Det er vigtigt at understrege, at F-35-programmet er en helt særlig konstruktion,
hvor Danmark også selv indgår som partner- og brugerland. Programmet er
afgørende for Danmarks sikkerhed og foregår i samarbejde med vores vigtigste
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail:
[email protected]
Web: UM.dk
1/2
UPN, Alm.del - 2023-24 - Bilag 282: Svar på spørgsmål vedr. en kommentar til artiklen Danmark skifter kurs: Indfører »meget restriktiv« linje for militær eksport til Israel, bragt på Information.dk den 5/4-2024
allierede, herunder USA. Derfor har vi selv en særlig sikkerhedspolitisk interesse i at
deltage i samarbejdet.
Der henvises desuden til besvarelsen af URU alm. del spørgsmål 126 af den 14. marts
2024. Udenrigsministeriet opfordrede – i lyset af situationens udvikling og bl.a. den
nederlandske retssag – ud fra et forsigtighedsprincip midlertidigt Rigspolitiet til i
relevant omfang at høre Udenrigsministeriet vedrørende konkrete ansøgninger om
eksport af komponenter til F-35-fly fra Danmark.
På den baggrund har Rigspolitiet oplyst, at Rigspolitiet siden den 14. februar 2024
har anmodet Udenrigsministeriet om en udtalelse i sager, der vedrører udstyr, som
skal indgå i F-35, og hvor modtageren er angivet som et EU-, EFTA- eller NATO-land,
og slutbruger er angivet som ukendt. Udenrigsministeriet er siden den 14. februar
2024 blevet hørt af Rigspolitiet i fire sager om eksport af F-35-komponenter.
Når Udenrigsministeriet høres af Rigspolitiet i sager om udførsel af F-35-
komponenter, tages der udgangspunkt i rammevurderingen for EU-, EFTA- og NATO-
lande, herunder USA. Afhængig af den konkrete situation, kan Udenrigsministeriet
fravige rammevurderingen, hvis helt særlige omstændigheder foreligger.
Det bemærkes, at rammevurderingen i forhold til USA løbende vurderes.
Det bemærkes endvidere, at Udenrigsministeriets udenrigs- og sikkerhedspolitiske
vurderinger foretages på høringstidspunktet. Vurderingen foretages således med
afsæt i den situation, der gør sig gældende, og de oplysninger, herunder om
slutbrugeren, der er tilgængelige på det pågældende tidspunkt, hvor
Udenrigsministeriet modtager ansøgningen i høring fra Rigspolitiet.
Med venlig hilsen
Lars Løkke Rasmussen
2/2